Tak, formand. Det er lidt af en jungle, vi ser ind i i det her med det laveste, mellemste og højeste fribeløb, i forhold til hvor meget man må tjene ved siden af sin su. De forskellige fribeløb afhænger af, om man i den aktuelle måned modtager su, har frasagt sig su eller er uden for uddannelse, dvs. ikke har flere klip, ikke modtager slutlån eller ikke opfylder betingelserne for retten til uddannelsesstøtte. Så som studerende skal man virkelig time sin indtjening, også i måneder, hvor man har fravalgt at få su, og helt paradoksalt må man heller ikke tjene for meget, hvis man i den sidste del af uddannelsen ikke kan få su af den ene eller den anden grund. Jeg kan godt forstå, at mange ikke forstår det. Der burde som minimum være frit slag til at tjene ekstra penge, hvis man ikke modtager su samtidig.
Samtidig har vi en situation, hvor der overalt mangler arbejdskraft, ledigheden er historisk lav og mange brancher har svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Det gælder bl.a. hotel- og restaurationsbranchen, finansierings- og forsikringsvirksomheder, sundheds- og socialvæsen og meget, meget mere, hvor det er svært at finde medarbejdere. Og det er jo rent faktisk et landsdækkende problem. Generelt kan man se, at næsten hver tredje forsøg på at rekruttere er forgæves. Tag f.eks. manglen på arbejdskraft i både det nære sundhedsvæsen og på hospitalerne, som jo aktuelt går ud over patienter og borgere, som har brug for ordentlig behandling, pleje og omsorg.
Under coronaen besluttede vi at fjerne indtægtsloftet for uddannelsessøgende, der deltog i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskab i forhold til covid-19. Efter ansøgning kunne man få lov til at tjene den indtægt, som man tjente, uden at blive trukket i sin su. Det var lidt bureaukratisk, men i høj grad et signal om, at vi gerne så, at man ved siden af studiet gjorde en indsats for samfundet.
Derfor vil vi fra Danmarksdemokraternes side foreslå, at vi ophæver indtægtsgrænserne ved modtagelse af su. Su skal fremover gives, under forudsætning af at stipendiemodtageren er reelt fuldtidsstuderende. De specifikke krav for den praktiske gennemførelse i forhold til dokumentation og kontrol af, at stipendiemodtageren er fuldtidsstuderende, udarbejdes i en dialog med uddannelsesinstitutioner og studenterorganisationer. Ved at ophæve indtægtsgrænsen for su giver vi de studerende mulighed for at arbejde mere ved siden af studiet uden at blive modregnet. Det giver et økonomisk incitament til at yde mere på arbejdsmarkedet. Samtidig hjælper vi trængte brancher, da de studerende hermed får mulighed for at tage arbejde, som branchen ikke kan skaffe tilstrækkeligt med arbejdskraft til.
Det er ønskværdigt, at studerende sideløbende med studierne opnår kompetencer i erhvervslivet, som kan benyttes i det videre arbejdsliv. Dermed letter det også de studerendes overgang fra at være studerende til at være nyuddannet i en fast stilling, ligesom det øger dimittendernes mulighed for beskæftigelse og faktisk også viser sig at give højere løn for dem, som har relevant erhvervserfaring.
Nogle vil nu blive bekymrede over, om de studerende magter friheden. Jeg har læst høringssvaret fra Danske Studerendes Fællesråd, hvor de udtrykker bekymring for, at udvidelsen af fribeløbet vil flytte fokus fra selve studiet og over på langt større fokus på arbejdet. I Danmarksdemokraterne har vi stor tillid til, at studerende under studietiden selv kan varetage balancen mellem studie- og arbejdsliv. Samtidig må man jo også sige, at det er en balance, som de studerende allerede i dag nødvendigvis forholder sig til. I dag skal de så derudover have styr på, hvor meget de har tjent, så de kan få sagt fra over for arbejdsgiveren, så de ikke tjener for meget i forhold til de forskellige indtægtsgrænser. Der tror jeg egentlig godt, vi kan have tillid til, at de studerende kan tage ansvar, og at de studerende selv kan vurdere, hvor meget de kan arbejde ved siden af deres fuldtidsstudie. Tak for ordet.