L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 204 Bilag 2
Offentligt

23. august 2022

J.nr. 2022 - 5241

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Nedsæt-

telse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksi-

male beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).

Jeppe Bruus

/ Kathrine Waage

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Danske Advokater

Danske Advokater anerkender

formålet med og behovet for lov-

ændringen. Danske Advokater an-

fører, at det er positivt og nødven-

digt at sikre økonomisk hjælp til

udsatte borgere, som har været

uforberedte på prisstigningerne på

elektricitet, bl.a. som følge af Rus-

lands invasion af Ukraine.

Danske Advokater anfører, at me-

todikken medfører uforholdsmæs-

sigt store administrative udfordrin-

ger for de virksomheder, der er re-

gistreret efter elafgiftsloven, og

som nu igen skal tilpasse deres sy-

stemer, der senest blev justeret pr.

1. januar og 1. juli i år. Danske Ad-

vokater anfører, at der på anden

vis kunne være kompenseret, og at

dette havde været mindre byrde-

fuldt.

Det foreslåede tiltag med lempelse

af den almindelige elafgift har væ-

ret en afvejning mellem en lem-

pelse, der målrettet vil kompensere

husholdninger og vil kunne virke

hurtigt i de eksisterende systemer,

og på den anden side de admini-

strative byrder for erhvervslivet.

Danske Advokater anfører, at det

af aftalen om Kompensation af

borgere for stigende energipriser

af 24. juni 2022 fremgår, at elafgif-

ten lempes med 4 øre/kWh i 4.

kvartal 2022 og med 4,3 øre/kWh

i 2023. Af ovenstående fremstår

det som om, at der lempes med

3,3 øre/kWh i 2023. Der er såle-

des uoverensstemmelse mellem

tallene i aftalen og i lovforslaget

(som ikke skyldes forskellen på

2015- og 2022-niveau).

Det blev med Aftale om kompen-

sation af borgere for stigende ener-

gipriser af 24. juni 2022 aftalt at

lempe den almindelig elafgift med

3,8 øre/kWh i fjerde kvartal i 2022

og med 4,1 øre/kWh i 2023 op-

gjort i 2015-prisniveau, hvilket sva-

rer til forskellen på satserne før og

efter lovændring i det tekststykke,

der henvises til. Lempelserne på

3,8 øre/kWh og 4,1 øre/kWh er

således angivet i forhold til de gæl-

dende satser for den almindelige el-

afgift. De gældende satser har en

faldende profil frem mod 2025. De

foreslåede lempelser kan derfor

ikke findes ved at trække satsen

Side 2 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

efter lovændring i 2023 og 2022 fra

hinanden.

I den politiske aftale er satserne

opgjort i 2022-prisniveau. Den al-

mindelige elafgift (undtagen 4,6

øre/kWh) indekseres årligt med

nettoprisindekset.

Danske Advokater henstiller til, at

det sikres, at den politiske aftale

bliver korrekt implementeret i lov-

givningen.

Aftale om kompensation af bor-

gere for stigende energipriser af 24.

juni 2022 vil blive implementeret

korrekt med det foreliggende lov-

forslag, der har været i ekstern hø-

ring.

Fsva. den del af lovforslaget, der

vedrører forhøjelse af det maksi-

male beskæftigelsesfradrag, be-

mærker Danske Advokater, at det

kun er grundbeløbene og årstal,

der ændres. Danske Advokater be-

mærker, at lovændringen kunne

være foretaget blot ved en ændring

af grundbeløb og årstal, hvilket

ofte ses.

Skatteministeriet er enig i, at ved

ændring af grundbeløb er det mu-

ligt alene at ændre beløbssatsen. I

den nugældende bestemmelse i lig-

ningslovens § 9 J, stk. 2, indeholder

2. pkt. imidlertid grundbeløb for

både 2023 og 2024. Udover æn-

dring af grundbeløbene vil det også

være nødvendigt at ændre 2. pkt.

og indsætte et nyt 3. pkt.

På den baggrund har Skattemini-

steriet vurderet, at det er mere en-

kelt at ophæve to punktummer og

affatte tre nye punktummer.

Dansk Arbejdsgiverfor-

ening

Dansk Arbejdsgiverforening be-

mærker, at lovforslaget falder uden

for foreningens virkefelt, hvorfor

man ikke ønsker at afgive bemærk-

ninger.

Dansk Industri

DI anfører, at de generelt støtter

målsætningen om at lempe den

Side 3 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

almindelig elafgift. Det skal ses i

lyset af, at Danmark

–

også efter

de mange lempelser af elafgiften,

der er gennemført de seneste år

–

fortsat har en af de højeste elafgif-

ter i EU til trods for, at den dan-

ske el samtidig er blandt den grøn-

neste i Europa. DI opfordrer til

yderligere lempelser af den almin-

delig elafgift i takt med, at elpro-

duktionen kommer gradvist tæt-

tere på målet om CO2-neutralitet

frem mod 2030.

DI opfordrer til, at de foreslåede

midlertidige lempelser af elafgiften

understøtter den overordnede

målsætning om en støt faldende el-

afgift. DI anfører, at det er deres

klare anbefaling, at afgiftsniveauet

for 2023 videreføres i 2024, så der

ikke

–

som planlagt

–

sker en de

facto forhøjelse af den almindelige

elafgift fra 68,8 øre/kWh til 70,1

øre/kWh (2022-priser) ved over-

gangen fra 2023 til 2024. Dette

skal også ses i lyset af, at der under

alle omstændigheder er aftalt yder-

ligere lempelser i elafgiften i 2025,

hvor afgiften vil blive reduceret til

63,9 øre/kWh. Således vil en vide-

reførelse af afgiftsniveauet ved

overgangen fra 2023 til 2024 sikre,

at elafgiften ikke stiger, men fort-

sætter ad den nedadgående trend,

der er bred politisk opbakning til i

Folketinget.

Med Aftale om kompensation af

borgere for stigende energipriser af

24. juni 2022 er det aftalt at lempe

den almindelige elafgift midlertidigt

i fjerde kvartal i 2022 med 4

øre/kWh og i 2023 med 4,3

øre/kWh. Aftalepartierne er der-

med enige om en yderligere lem-

pelse af den almindelige elafgift,

end hvad der blev aftalt med Ener-

giaftale 2018 og Aftale om en ny

reformpakke for dansk økonomi.

Der er på nuværende tidspunkt

ikke yderligere lempelser aftalt.

Yderligere lempelser vil desuden

medføre et mindreprovenu.

DI opfordrer til, at de dele af er-

hvervslivet, der forsat betaler al-

mindelig elafgift, herunder

Den danske elafgift sondrer mel-

lem momsregistrerede virksomhe-

der, der har adgang til lavere satser,

Side 4 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lønsumspligtige virksomheder (fx

den finansielle sektor) og kulturelle

aktiviteter omfattet af momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6 (fx museer, akva-

rier, zoologiske haver mv.), ligestil-

les med momspligtige virksomhe-

der. DI anfører, at det vil medføre,

at alle virksomheder skal betale en

ensartet proceselafgift på 0,4

øre/kWh af deres elforbrug til

procesformål. Det vil give de be-

rørte virksomheder større tilskyn-

delse til at elektrificere deres pro-

cesser mv., og en sådan model vil

fjerne behovet for det omfattende

refusionssystem, der i dag anven-

des, når momspligtige virksomhe-

der opnår refusion for elafgiften

gennem momssystemet.

og ikkemomsregistrerede virksom-

heder (fx lønsumspligtige virksom-

heder og kulturelle aktiviteter), der

ikke har adgang til lavere satser. Ik-

kemomsregistrerede virksomheder

betaler således den almindelig elaf-

gift for hele deres elforbrug. Den

almindelige elafgift lempes med

lovforslaget.

Momskriteriet er historisk betinget

og blev indført som en praktisk

metode til at gennemføre lavere

satser for erhverv, da elafgiften

blev indført i 1977. Denne syste-

matik gælder for elafgiften, men

også for energiafgifterne på fossile

brændsler. En udvidelse af de ned-

satte satser af elafgiften til også at

omfatte kulturelle aktiviteter og

lønsumspligtige virksomheder, vil

derfor bryde med et grundlæg-

gende princip bag den nuværende

systematik. Skal systematikken op-

retholdes, vil afgiften på fossile

brændsler til proces derfor ligeledes

skulle reduceres for kulturelle akti-

viteter og lønsumspligtige virksom-

heder.

En udvidelse af den lempede elaf-

gift til at omfatte ikke-momsplig-

tige virksomheder vil endvidere in-

debære et behov for et nyt admini-

strationssystem, da lempelsen i dag

netop sker igennem refusioner ba-

seret på momssystemet.

Udvidelsen vil desuden medføre et

mindreprovenu.

Der er derfor ikke på nuværende

tidspunkt overvejelser om at ud-

vide de nedsatte satser til også at

Side 5 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

omfatte kulturelle aktiviteter og

lønsumspligtige virksomheder.

DI støtter også generelt forhøjel-

ser af loftet over det maksimale

beskæftigelsesfradrag. Ideelt set ser

DI dog gerne en fuldstændig af-

skaffelse af loftet. Det skal ikke

mindst ses i lyset af forslagets po-

sitive effekter for beskæftigelsen

og det forhold, at forhøjelsen af

loftet over beskæftigelsesfradraget

er med til at understøtte Dan-

marks internationale konkurrence-

kraft.

I forhold til de konkrete midlerti-

dige forhøjelser, der lægges op til i

lovforslaget, opfordrer DI til, at de

foreslåede forhøjelser for 2023 vi-

dereføres i de efterfølgende år. På

den måde undgås, at loftet over

beskæftigelsesfradraget falder fra

44.300 kr. til 42.300. kr. fra 2023

til 2024 for derefter blot igen at

stige i 2025. DI opfordrer derfor

til, at loftet over beskæftigelsesfra-

draget som minimum fastholdes

på 44.300 i løbende priser, indtil

den forventeligt i 2026 vil være

indhentet af den generelle regule-

ring af beløbsgrænserne i person-

skattelovens § 20.

Formålet med

Aftale om kompensa-

tion for borgere for stigende energipriser,

er at kompensere nogle af de dan-

skere, der er hårdt ramt af inflatio-

nen. Det er vigtigt, at tilgangen er

ansvarlig, balanceret og målrettet.

På den baggrund er kompensatio-

nen begrænset til indkomstårene

2022 og 2023.

De nævnte beløbsstørrelser for det

maksimale beskæftigelsesfradrag er

opgjort i 2022-niveau. I årets ni-

veau skønnes det maksimale be-

skæftigelsesfradrag på baggrund af

de seneste budgetteringsforudsæt-

ninger at blive 45.600 kr. i 2023,

45.100 kr. i 2024 og 48.100 kr. i

2025. Der er således tale om et fald

i løbende niveau fra 2023 til 2024

på 500 kr., svarende til en skatte-

værdi på 125 kr.

Alternativt foreslår DI, at der

blandt aftalepartierne snarest og

Det følger af

Aftale om en ny reform-

pakke for dansk økonomi,

at det

Side 6 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

senest med udgangen af 2023 op-

nås enighed om at fastholde eller

forhøje loftet over beskæftigelses-

fradraget i faste priser. På den

måde vil man kunne permanent-

gøre den midlertidige forhøjelse,

så værdien af loftet hverken falder

i løbende eller faste priser.

maksimale beskæftigelsesfradrag

skal forhøjes yderligere. Der skal

nedsættes en ekspertgruppe for

fremtidig erhvervsstøtte, som bl.a.

får til opgave at finde finansiering

til forhøjelse af det maksimale be-

skæftigelsesfradrag.

Dansk Retursystem

Ingen bemærkninger.

Digitaliseringsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Energinet

Ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen vurderer, at lov-

forslaget ikke medfører admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening

Ingen bemærkninger.

FOA

Igen bemærkninger.

Folketingets Rigsrevision

Folketingets Rigsrevision bemær-

ker, at det kan konstateres, at lov-

forslaget ikke omhandler revisi-

ons- eller regnskabsforhold i sta-

ten eller offentlige virksomheder,

der revideres af Rigsrevisionen.

Rigsrevisionen har derfor ikke be-

handlet høringen yderligere.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk anfører, at

de er enige i behovet for at

Side 7 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

adressere de stigende energipriser,

der udgør et reelt problem for spe-

cielt socialt udsatte forbrugere.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at

de anerkender, at lovforslaget er

en udmøntning af et bredt politisk

forlig, og at der næppe er rum for

mange ændringer.

Forbrugerrådet Tænk bemærker,

at det efter deres opfattelse havde

været mere hensigtsmæssigt at give

målrettet hjælp til de særligt ud-

satte grupper. Elforbruget er gene-

relt større, jo større husstandsind-

komsten er, og en generel sæn-

kelse af elafgiften giver dermed

større tilskud til dem, der har

mindst brug for det, og mindre til-

skud til dem, der har mest brug for

det.

Fordelingsvirkninger af forbrugs-

skatter, herunder elafgiften, opgø-

res sædvanligvis med udgangs-

punkt i de pågældende skatters

størrelse målt i forhold til den di-

sponible indkomst. Det indebærer,

at selvom de øvre indkomstgrup-

per nominelt har et større elfor-

brug, bruger de lavere indkomst-

grupper en større andel af deres di-

sponible indkomst på el. En lem-

pelse af elafgiften tilgodeser derfor

relativt set de lavere indkomstgrup-

per. For en nærmere forklaring af

fordelingsvirkningerne ved en elaf-

giftslempelse henvises til kapitel 5 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2019.

Forbrugerrådet Tænk anfører, at

nedsættelsen af beskæftigelsesfra-

draget ligger uden for forbruger-

politikken.

Forbrugerrådet Tænk bemærker,

at en høringsfrist på tre dage for-

stås således, at Skatteministeriet

ikke reelt er interesseret i hørings-

svar, hvilket Forbrugerrådet Tænk

finder principielt meget kritisabelt.

Det medgives, at den korte hø-

ringsfrist ikke er optimal, men den

korte høringsperiode er begrundet

i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022,

herunder iværksættelse af de nød-

vendige systemmæssige ændringer,

forudsætter hurtig fremsættelse og

hastebehandling i Folketinget.

Side 8 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører

Ingen bemærkninger.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer anmoder

om, at lovforslag sendes i en pas-

sende høring, hvilket typisk er fire

uger. Dette lovforslag har været

sendt i høring med frist på 3 dage.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

de har forståelse for, at lovforsla-

get udmønter en politisk aftale, der

blev indgået kort før sommerfe-

rien, og som skal træde i kraft 1.

oktober 2022. Landbrug & Føde-

varer havde gerne set, at hørings-

fristen var længere, særligt i lyset

af, at Skatteministeriet har sendt

en række andre lovforslag i høring,

som har frist medio august.

Det medgives, at den korte hø-

ringsfrist ikke er optimal, men den

korte høringsperiode er begrundet

i, at ikrafttrædelse 1. oktober 2022,

herunder iværksættelse af de nød-

vendige systemmæssige ændringer,

forudsætter hurtig fremsættelse og

hastebehandling i Folketinget.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

de er positive over for lovforslaget,

som mindsker borgernes økono-

miske konsekvenser af de stigende

energipriser.

Landbrug & Fødevarer anfører, at

i det omfang andre lande indfører

krisepakker, støtte eller tilsvarende

til erhvervslivet som følge af kri-

gen i Ukraine, herunder de sti-

gende energipriser, bør Danmark

overveje sådanne, da det ellers vil

skabe konkurrenceforvridning.

Krigen i Ukraine og de stigende

energipriser følges tæt, herunder

hvilke konsekvenser det medfører

for erhvervslivet.

Sikkerhedsstyrelsen

Ingen bemærkninger.

Side 9 af 10

L 204 - 2021-22 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Skatteforeningens Skat-

teudvalg

Ingen bemærkninger.

Syddansk Universitet

Ingen bemærkninger.

Side 10 af 10