Det første punkt på dagsordenen er:

1) 2. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 23.08.2022. 1. behandling 25.08.2022. Betænkning 01.09.2022).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Det gør hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo korrekt, at der ikke er ændringsforslag til det her forslag om at sænke elafgiften med 4 øre. Det er sådan noget, som kan hjælpe nogle danskere med et lavt forbrug. Hvis man har et lavt forbrug på 2.000 kWh, er det 80 kr. om året. Og så kan jeg notere mig, at der er nogle partier i den offentlige debat, der gerne vil sænke afgiften fuldstændig ned til det minimale, så man sænker den med 68 øre yderligere. Det er der så ikke ændringsforslag om i dag. Der er så nogle partier, f.eks. Venstre, der har været ude at sige, at det måske koster 3 mia. kr. Det er jo vigtigt, at der er korrekte tal op til et valg og også generelt. Der ligger nu et svar, som siger, at det, hvis man sænker det til 0,8 øre, vil koste staten 6,8 mia. kr. på årsbasis i 2023, hvis det er det, man vil. Det er jo et større beløb, når man ser et finanslovsforslag, hvor der er sat en pulje på 2 mia. kr. af til at hjælpe danskerne i en særlig situation, hvor det er prisen på både varme, el og fødevarer, der stiger.

Altså, i Enhedslisten har vi den holdning, at vi som udgangspunkt ikke går ind for at sænke elafgiften; vi vil sådan set hellere øge den grønne check og målrettet hjælpe nogle lavindkomstgrupper og hjælpe nogle grupper på overførselsindkomster. Men jeg synes faktisk, at det er rigtigt, at vi bruger korrekte tal, og der er så kommet et tal nu, som siger, at efter tilbageløb er det 6,8 mia. kr., hvis man vil sænke elafgiften til 0,8 øre i 2023.

Det gav anledning til korte bemærkninger. Først er det fru Louise Schack Elholm.

Tak for det. Det er jo rigtig fint, at hr. Søren Egge Rasmussen har spurgt til, hvor meget det koster at sænke elafgiften i et helt år. Nu foreslår Venstre jo, at det skal være fra den 1. oktober til den 1. marts. Inden ordføreren går op og giver os skylden i forhold til at skulle finansiere noget, der skal vare et helt år, når vi ikke foreslår det for et helt år, så vil jeg bare høre, om ordføreren normalt synes, at det er god kutyme, at man rent faktisk læser de forslag, man angriber, før man angriber dem.

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er godt at oplyse på et oplyst grundlag. Så det er fint at blive korrekset om, at Venstres politik er så kortsigtet, at den kun gælder for et halvt år.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg vil bare høre, om det er normalt, at man angriber uden at have læst forslaget først. Det synes jeg jo egentlig er dårlig stil. Altså, grundlæggende foreslår vi ting, og så forventer vi, at hvis vi bliver angrebet for det, bliver det på det faktuelle grundlag og ikke på et eller andet, man har opsat.

Ordføreren.

Det er da rigtig dejligt at blive korrekset i salen. Og så må jeg stadig væk konstatere, at Venstre har en politik, der kun rækker et halvt år frem. I Enhedslisten har vi en langsigtet politik, og det er jo derfor, vi gerne vil ind og justere på den grønne check.

Så er det hr. Troels Lund Poulsen.

Tak for, at Enhedslisten har en langsigtet politik. Det er meget betryggende, og det er nok også meget dyrt. Men er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten enig i, at det er en god idé at sænke elafgiften, sådan som Venstre har foreslået?

Ordføreren.

Vi vil hellere gøre det langt mere målrettet, når vi har begrænsede ressourcer til at hjælpe danskerne. Det er derfor, at vi er kommet frem til den konklusion, at det er bedre at hæve den grønne check, så vi går ind og giver et skattemæssigt fradrag til de pensionister, som har mindst – ikke til samtlige pensionister – til førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere, til vores studerende på su og til lavtlønnede. Der er mange mennesker, der ikke har et fuldtidsarbejde, men har et deltidsarbejde med en relativt lav løn, og de bør sådan set også have et højere skattemæssigt fradrag via den grønne check. Det synes vi er det bedste greb, når vi ikke har ubegrænsede midler.

Men vi er også helt opmærksomme på, at vi er i en særlig situation, hvor rigtig mange danskere er pressede på deres økonomi – en økonomi, som de normalt har overskud til at have indsigt i – for der er så mange ting, der er steget. Vi er sådan set meget fokuserede på at lave en god finanslov sammen med regeringen, som løser mange af problemerne.

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg blev lidt forvirret og forstod aldrig helt svaret. Var svaret, at man kan støtte Venstres forslag – ja eller nej?

Ordføreren.

Det kan vi ikke støtte, for vi synes, det er meget bedre at hæve den grønne check målrettet nogle af de grupper i samfundet, der har allermindst. Så vi siger som udgangspunkt klart nej, men vi er også der, hvor vi meget gerne vil gennemføre en finanslovsforhandling. Det kan vi så blive forstyrret i, fordi der er et enkelt parti, som har holdt sommerferie, og som ikke længere har helt tillid til regeringen. Det er så det, vi får afklaret i løbet af relativt kort tid, altså om det ender der. Men vores ønske er at lave en god finanslov, hvor vi tager hånd om de økonomiske problemer.

Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den grønne check er jo for pensionister på 875 kr. Hvad er det, den grønne check så skal hæves til, og hvad koster det forslag, Enhedslisten har?

Ordføreren.

Jamen det er vi sådan set i proces med at komme med et udspil på. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, for vi kommer fra Enhedslistens side altid med fuldt finansierede forslag. Så vi kan ikke sætte det præcise milliardbeløb på, men når det kommer, vil det være fuldt finansieret, ligesom det plejer at være. Vi har jo lavet nogle aftaler sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, og det kan da være, det er en aftale, vi skal lave sammen med René Christensen. Det er jo svært nu om dage at tælle mandater hver eneste dag, altså hvordan fordelingen lige er, men vi ser ikke noget problem i at lave aftaler med DF, som tager hånd om de mennesker med de laveste indtægter.

Jeg gør opmærksom på, at man i henhold til forretningsordenen skal være lidt tilbageholdende med ytringer i Folketingssalen.

Hr. René Christensen, værsgo.

Det skal man være, men nogle gange er det jo svært at holde det tilbage. Nu er der et forslag fra Venstre, som vi i Dansk Folkeparti faktisk synes er ret positivt. Det er ikke kun folk på overførselsindkomster, der er presset af de energipriser, vi ser nu, det er der rigtig mange danskere der er, og det gælder også de husstande, hvor der er to voksne, der går på arbejde. Når Enhedslisten så går op og taler om den grønne check, er det interessant, men det er jo interessant, om det er 200 kr. mere om året, man får, eller om det er 500 kr. mere om måneden, man får, og når Enhedslisten nu tager ordet til sådan en debat her, bliver de da nødt til også at sige, hvad det er, de vil i stedet for.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Jamen når vi arbejder med udspil i Enhedslisten, har jeg da fuld respekt for, at der er nogle processer omkring det. Jeg er rigtig glad for, at der vil være en stor interesse, når vi lancerer det inflationsudspil, som vi arbejder med. Det er så ikke lige i dag, vi kommer med det udspil, for der er en finanslovsdebat, der nok tager hele fokus i dag, så vi vælger en anden dag til at lancere det. Men jeg er glad for den store forhåndsinteresse, der er.

Hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Jamen altså, vi kommer jo længere og længere. Enhedslisten har nu fundet ud af, at hvis man foreslår noget for mindre end et år, koster det ikke lige så meget, som når man foreslår det for et helt år. Så vi er jo allerede nået langt i den nationaløkonomiske forståelse hos Enhedslisten.

Men jeg kan så også forstå, at det, Enhedslisten selv foreslår, efter at man nu har skoset Venstre for, at nogle tal ikke passede, ved Enhedslisten simpelt hen slet ikke hvad koster. Var det korrekt forstået?

Ordføreren.

Det er helt korrekt forstået, at det, når vi kommer med udspil, så er fuldt finansieret, og det udspil kommer ikke i dag, fordi der er en finanslovsdebat.

Lige nu har vi så et lille lovforslag, hvor vi sænker elafgiften med 4 øre, som Enhedslisten stemmer for, og det er ikke, fordi vi synes, det er det allervigtigste, men det kan så hjælpe nogle danskere med et lavt elforbrug med en udgift, der er 80 kr. mindre. Hvis man går ned ad det der spor med fuldstændig at afvikle elafgiften, er det noget, som betyder, at det, hvis man har et lille forbrug på 2.000 kW, så vil være ca. 1.300 kr. om året, man sparer, og det er jo et væsentligt beløb.

Der er det bare, vi siger, at vi, når vi skal op at bruge store beløb på at hjælpe danskerne, så hellere vil gøre det meget målrettet. Og det er det, vi kan gøre med den grønne check, og vi kan gøre det på en måde, sådan at man ikke kommer ud i sager, der minder om det med varmechecken, fordi der er et system til den grønne check i vores store håndtering af den slags skattemæssige fradrag.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det er bare for at forstå det helt rigtigt: Enhedslisten ønsker at hjælpe folk, der døjer med at betale for deres elregning, men det er altså kun nogle folk, kun folk på overførselsindkomst osv., mens folk i lavtlønsjob og andre ønsker Enhedslisten ikke at hjælpe? Er det sådan, man må forstå Enhedslistens politik?

Ordføreren.

Vi er i en særlig situation, og hvor jeg rigtig gerne i en finanslovsaftale vil håndtere de udfordringer, som danskerne står over for, og som er en helt uhørt alvorlig situation, hvor prisen på både el, varme, fødevarer og diesel er steget, kan vi ikke lige håndtere det på to hurtige spørgsmål her. Vores prioritet er så at hjælpe de mennesker med de laveste indtægter. Vi er godt klar over, at der også er andre, som har problemer, men jeg har ikke set nogen partier komme med et samlet forslag, som løser de økonomiske problemer for samtlige danskere.

Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg tænker lidt på den situation, vi har med elafregningen i Danmark i dag. For det var jo sådan, at man indgik en aftale omkring produktionen i den danske Nordsø for ikke så forfærdelig længe siden vedrørende en hurtigere udfasning af dansk gasproduktion. Og når nu vi kan se, at elpriserne også følger udviklingen for gas, er det interessant, i forhold til at vi nu har en situation, hvor vi sådan set har gjort os mere afhængige af udenlandsk brændstof end af dansk brændstof, fordi vi hurtigere udfaser den danske gasproduktion. Og der vil jeg bare gerne høre, om Enhedslisten fortryder den disposition, som jo så medfører, at der bl.a. er et øget pres på de danske elpriser.

Ordføreren.

Nu er det ikke alle partier, der er med i Nordsøaftalen. Bl.a. er Enhedslisten ikke med i den, så det er lidt svært at svare på det spørgsmål.

Hans Kristian Skibby.

Det ved jeg ikke om det er, for hvis man er med i en aftale, har man mulighed for at søge indflydelse på, hvad aftalen indeholder, og det er jo velkendt, at de venstreorienterede partier lagde sådan et vist pres på den regering, som stod for at forhandle det på plads. Og derfor er det jo interessant at vide, om Enhedslisten kunne have set sig som en del af en anden aftalemodel.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne gentage: Vi er ikke med i Nordsøaftalen, så derfor ved jeg jo ikke, hvad der er blevet forhandlet om i Nordsøaftalen. Jeg ved ikke, om man kan høre det helt nede næstbagerst i salen: Enhedslisten er ikke med i Nordsøaftalen. Vi laver meget gerne fremtidsrettede aftaler for Nordsøen, og det er jo det, vi har gjort ved at arbejde for den her energiø og rigtig mange havvindmøller ude i Nordsøen; det er sådan set fremtidens energiforsyning i Nordsøen.

Hr. Bent Bøgsted, Danmarksdemokraterne.

Vi kan sagtens høre hernede fra den bageste række, og jeg håber også, at ordføreren kan høre mig fra talerstolen. Jeg vil gerne spørge ordføreren: Mener Enhedslisten, at gasproduktionen i Danmark skal øges, eller vil Enhedslisten have lukket totalt for gasproduktionen i Danmark? Nu kommer Tyrafeltet jo op at køre om et år, hvor gassen skal produceres. Vil Enhedslisten have, at gasproduktionen skal øges, så vi kan modvirke det problem, vi har nu, med stigende gaspriser?

Ordføreren.

Nej, det er ikke vores politik at øge den fossile gasindvinding. Det er meget klart. Vi vil nok heller ikke blive inviteret til de forhandlinger, fordi vi – som det kan høres nede på næstsidste række – ikke er med i Nordsøaftalen. Så det er sådan set der, hvor vi står. Det, vi vil satse på, er sådan set udviklingen af den vedvarende energi, og der er vi med i rigtig mange aftaler, som håndterer det på fortræffelig vis.

Bent Bøgsted.

Det vil jo så sige, at jeg kan forstå det sådan, at Enhedslisten, når man ikke er med i Nordsøaftalen, ikke har nogen holdning til, om Danmark skal øge gasproduktionen. Jeg kan forstå det sådan, at Enhedslisten vil have det totalt udfaset, og de vil have, at vi skal have stigende priser, fordi vi ikke selv kan producere gas. Det er sådan, jeg kan tolke det.

Ordføreren.

Det er klart, at med de klimaproblemer, vi står i, skal vi udfase anvendelsen af fossil gas. Det er sådan set det, vi står over for. Hvor hurtigt det kan ske, kan der være forskellige holdninger til, men vi er nødt til det af klimamæssige årsager. Vi er så også nødt til at lade nogle af de fossile reserver, som er kendte, blive i undergrunden, for at vi kan sikre, at temperaturstigningen holdes under 2 grader. Så der er en vis sammenhæng i tingene.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.