Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 204:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i fjerde kvartal 2022 og i 2023 og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 23.08.2022).

Forhandlingen er åbnet og starter ved, at ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Troels Ravn, får ordet. Værsgo.

Tak for det. Ruslands invasion af Ukraine har haft og har fortsat betydning for dansk økonomi. De stigende el- og gaspriser rammer mange danskere, og særlig de grupper uden de store indtægter bliver ramt hårdt. Vi kan alle mærke det, når vi tanker bilen op, og når vi handler, men nogle mærker det som sagt hårdere end andre, og der har vi naturligvis en pligt til at hjælpe. Samtidig skal vi gøre det her på en måde, som både er retfærdig og socialt balanceret på den ene side og økonomisk ansvarlig på den anden side. Derfor blev vi inden sommerferien enige med et bredt flertal af Folketingets partier om at sikre en målrettet kompensation til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser. Det lovforslag, vi så behandler nu her i salen, skal udmønte to tiltag fra den aftale.

For det første foreslås en lempelse af den almindelige elafgift, så den fra den 1. oktober 2022 lempes med 4 øre pr. kWh stigende til 4,3 øre pr. kWh i 2023. På den måde gør vi elregningen lidt billigere for danskerne. For det andet foreslås det at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag, så fradraget maksimalt kan udgøre 43.500 kr. for indkomståret 2022, og for indkomståret 2023 forhøjes det til 44.300 kr. På den måde sikrer vi en håndsrækning til helt almindelige danskere i arbejde.

Alt i alt sikrer det her lovforslag yderligere målrettet og ansvarlig kompensation til danskerne som følge af de stigende priser. Derfor støtter Socialdemokratiet forslaget, og det skulle jeg hilse og sige at også Radikale Venstre gør.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at ordføreren nævner de stigende benzinpriser, som gør det svært for rigtig mange ganske almindelige borgere at komme frem og tilbage på arbejde og få tingene til at køre rundt. Så det er jeg glad for ordføreren nævner. I den anledning kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved de stigende benzin- og dieselpriser derude, når man nu mener, at det er et problem?

Ordføreren.

Det, vi i dag behandler, er jo en aftale, som blev indgået her kort før sommerferien, som har de her elementer omkring det maksimale beskæftigelsesfradrag, omkring lempelse af elafgiften, en ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken, engangsbeløb til visse overførselsmodtagere, forhøjet su-fribeløb osv. Det er det, som det her omhandler.

Det er rigtigt, at rigtig mange jo mærker stigende priser eksempelvis også på benzin og diesel. Der må vi sige, at det her skal gøres klogt, og derfor er der ikke intentioner om at skulle lave ændringer på de afgifter. Det her skal gøres klogt, sådan at vi ikke puster yderligere til inflationen, eller sådan at vi ikke puster yderligere til stigende priser. Så jeg vil gerne svare ordføreren for Nye Borgerlige på den måde, at det her altså omhandler den kompensationspakkeaftale, der blev indgået før sommerferien.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det var ordføreren selv, der nævnte de stigende benzinpriser, så derfor spørger jeg jo til, hvad regeringen vil gøre ved de stigende priser. Man kunne jo sænke afgiften på benzin og diesel, som man har gjort i Tyskland, men jeg kan høre, at det vil man ikke, fordi man ikke vil puste til de stigende priser, kan jeg forstå på ordføreren. Der vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at når man sænker afgifter på benzin og diesel, så bliver priserne altså lavere, og hvis man så finansierer det ved mindre offentligt forbrug, så puster det heller ikke til inflationen. Men vi kan nu konstatere, at regeringen intet – intet – har på programmet, som skal hjælpe alle de danskere, som har problemer med at komme frem og tilbage på arbejde på grund af de stigende benzin- og dieselpriser. Tak for det.

Ordføreren.

Jamen som jeg også sagde i min ordførertale, kræver den her situation, som er alvorlig for mange danskere, særlig de økonomisk hårdest trængte, handling, men også klog handling. At nedsætte afgifterne på benzin og diesel mener vi ikke er en klog handling, i forhold til at det vil være en mangelvare. Det ville være bedre at spare på benzin og diesel. Og der er andre veje at gå.

Det er jo rigtig godt, at Nye Borgerlige og ordføreren som sædvanlig har mange gode idéer, men jeg kunne måske også opfordre til, at man så fra Nye Borgerliges side gik ind og tog ansvar. Altså, når jeg kigger på, hvem der er med i den her ellers brede politiske aftale, også fra borgerlig side med Venstre og De Konservative, så er det jo igen tydeligt, at Nye Borgerlige har svært ved at tage et ansvar. Nye Borgerlige er stort set aldrig med i nogen som helst af de aftaler, der bliver indgået.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Hørte jeg virkelig, at Socialdemokratiets svar på de stigende benzinpriser og befordringsomkostninger, der er, er, at så må folk bare spare på benzinen? Er det virkelig det svar, man får, at hvis man bor i Ringkøbing og arbejder i Esbjerg, så skal man kun køre til arbejdet og ikke fra arbejdet? Er det det, der er svaret, eller er det, at man så skal skære ned på ungernes fritidsaktiviteter, sådan at man måske kun kan spille fodbold eller håndbold – eller hvad man nu gør – halvdelen af gangene? Er det virkelig sådan, at Socialdemokratiet siger til danskerne, at når priserne stiger og det bliver dyrere at befordre sig, så må man bare blive siddende derhjemme?

Ordføreren.

Nej, det er det jo netop ikke, for det, vi drøfter nu, og det, der er i det her lovforslag, er, at også beskæftigelsesfradraget bliver hævet. Og det er jo netop for også at tilgodese – som jeg også sagde i min tale – alle de danskere, der tager på arbejde hver dag, og som er afhængige af at køre.

Men mit svar til Nye Borgerliges ordfører var, at det ikke er klog politik at sænke afgifterne på benzin og diesel i en situation, hvor der er mangel på netop benzin og diesel, og hvor priserne også af den grund stiger, foruden inflation osv. Det er ikke klog politik, og derfor går vi en anden vej. Det her skal vi gøre, og derfor er jeg også glad for den her brede politiske aftale med et bredt politisk flertal i Folketinget. Det her skal vi gøre på en klog måde, på en socialt retfærdig måde, på en ansvarlig måde.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er ikke klogt at sænke benzinafgifterne, kan jeg forstå. Nu må man jo ulykkeligvis antage, at Danmark ikke er det eneste land, hvor der er en socialdemokratisk regering. Vi har en i Tyskland, vi har en i Sverige, vi har en i flere af vores nabolande, og der har man jo sænket afgifterne på både benzin og diesel. Det har også haft den effekt, at svenskere og tyskere jo så har fået en lavere pris på benzin og diesel. Betyder det så, at de socialdemokratiske regeringer i Stockholm og Berlin er ukloge?

Ordføreren.

Jeg tror ikke på, at man på den måde en til en kan sammenligne landene. Heldigvis står vi jo rigtig stærkt i Danmark; vi har en god og stærk økonomi, vi har høj beskæftigelse, lav ledighed, og vores nøgletal er rigtig fornuftige.

Men, som jeg siger, er rigtig mange ramt. Særlig de økonomisk hårdest trængte familier er ramt, og derfor kommer vi med flere politiske tiltag og bl.a. jo også den her aftale fra før sommerferien. Men der er også andre ting, der er besluttet, og som ifølge regeringens holdning peger i den rigtige retning. Og så bliver det også diskuteret i Tyskland, om den afgiftsnedsættelse i øvrigt var så klog, og om det er den politik, man skal gå efter. Det mener jeg ikke det er.

Den næste korte bemærkninger er fra fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Og velkommen i Folketinget.

Tak for det. Nu drejer det her sig jo om nedsættelse af elafgiften, og der ligger en afgiftsaftale fra 2018 på det her område. Mener Socialdemokratiet, at det her er en ordentlig nedsættelse? Vi går imod et valg – det ved vi jo alle sammen – så det virker lidt som valgflæsk. Forbrugerne derude finder først ud af, når det er rigtig vinter, hvad det her egentlig vil sige.

Altså, nu går man ud og siger, at man giver borgerne en håndsrækning ved at nedsætte elafgifterne med 3 øre. Jeg tror, vi får nogle meget, meget skuffede, trængte borgere her til vinter, hvor de ser, at elpriserne bare stiger derudad. Ville det ikke være smartere, hvis Socialdemokraterne måske gik ud og sagde: Den aftale, man lavede, der skulle nedfase elafgiften over år, går vi ind og effektuerer fuldt ud allerede på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Velkommen tilbage, siger jeg også til ordføreren. Med hensyn til valgflæsk siger jeg nej. Altså, det her er jo lige netop det modsatte af valgflæsk. Det her er ansvarligt, det er ordentligt. Og vi siger jo netop også, at vi ikke med en tryllestav kan gå ud og få alle de her ulemper og alle de her økonomiske trængsler, som der er tale om, og som er kommet i relation til inflationen og krigen i Ukraine, til at forsvinde. Vi kan ikke gå ud sådan bredt og kompensere alt og alle. Det kan vi ikke.

Men vi kommer med en samlet pakke af tiltag, som jo – kan man sige – er med til socialt retfærdigt og klogt at kompensere de borgere, der har det sværest. Og det er jo rigtigt, som ordføreren siger, at vi har en energiaftale fra 2018, som også har givet lempelser. Så altså, derfor er det sådan, at det ene element med det andet peger i den rigtige retning.

Fru Susanne Eilersen.

Jo, men nu kan det være, at folk er gået fra hus og hjem, når vi når til 2024, for vi ser allerede nu de her prisstigninger på energiafgiften. Og jeg tror da, at regeringen og Socialdemokratiet kommer til at skuffe rigtig mange vælgere, ved at man nu tror, at man får en lempelse, som virkelig rykker. Jeg tror, vi kommer til at se, at der er mange, som må gå på tvangsauktion, fordi de simpelt hen ikke kan betale deres udgifter her hen over vinteren. Jeg ved godt, at man ikke kan give i pose og i sæk, men jeg synes jo også, at der er andre ting, man kan give til. Jeg tror bare, at det er at stikke folk blår i øjnene, og i Dansk Folkeparti er vi i hvert fald klar til at gå ind i en forhandling, hvis regeringen inviterer til det, hvor vi også er villige til at kigge på, hvor finansieringen skal findes.

Ordføreren.

Altså, valgflæsk og det at stikke blår i øjnene på folk er jo netop at stille nogen noget i udsigt, som man så ikke kan finansiere, og som man ikke kan finde økonomisk dækning for. Og det er jo ikke det, vi gør her. Den kompensationsaftale fra juni er altså på 3,1 mia. kr. Det er jo ikke bare pebernødder, vi taler om. Og der er jo mange elementer, og jeg oplistede også nogle af dem. Så det her er hverken at stikke blår i øjnene på folk eller at give valgflæsk, nej, det er troværdigt, det er ansvarligt, det er klog politik, og så er det selvfølgelig en erkendelse af, at der er nogle grupper i vores befolkning, som er hårdt ramt af de stigende priser og af inflationen.

Tak til hr. Troels Ravn, den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Louise Schack Elholm. Velkommen.

Tak for ordet. I øjeblikket kan vi jo godt mærke, at priserne stiger: Energipriserne stiger, priserne i supermarkederne stiger, alt stiger i pris. Jeg hører også fra rigtig, rigtig mange danskere, at de synes, det er svært at få enderne til at mødes, at få økonomien til at hænge sammen. Derfor er vi også gået med ind i det her rum for at prøve at gøre noget for at hjælpe danskerne med de økonomiske udfordringer, de har her og nu. Det kommer nok ikke som en overraskelse, at sænkelsen af elafgiften og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget er mærkesager for Venstre.

Vi synes jo, at den mest effektive måde at lempe danskernes udfordringer på er igennem skatteinstrumentet. Det foregår lige for alle, så alle er lige for loven, og det vil sige, at den måde, det foregår på, er meget objektiv, og der er en rimelighed, og det er rimelig hurtigt at gennemføre. Så vi synes, det er et rigtig godt instrument. Vi lemper så kun med 4 øre i år og 4,3 øre til næste år, så vi havde selvfølgelig gerne set en større lempelse, men en hvilken som helst lempelse, vi kan få, er vi selvfølgelig glade for.

Så har vi fået en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og det er en stigning på omkring 2.000 kr. om året. Det er jo heller ikke den største stigning i verden, men dog trækker det i den rigtige retning. I en tid, hvor regeringen har gjort det sådan, at det i mindre grad kan betale sig at arbejde, i en tid, hvor omkostningerne ved at gå på arbejde stiger, synes vi da, at det er en hjælp i den rigtige retning, og derfor bakker vi op om det her. Vi er glade for, at vi trods alt er blevet hørt så meget, at vi også har nogle afgiftsinstrumenter og nogle skatteinstrumenter med i løsningen i forhold til de udfordringer, som danskerne står med her og nu.

Så på den baggrund kan jeg sige, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Carl Valentin. Velkommen.

Tak for det. Det er dejligt at være tilbage på den her talerstol. I SF er vi meget opmærksomme på, at de danske elpriser er steget rigtig meget det sidste halve års tid, og det er ret bekymrende, og det er noget, der rammer mange mennesker. Derfor er det helt på sin plads at sænke den almindelige elafgift. Stigende elpriser rammer os alle sammen, og jeg er ikke i tvivl om, at langt størstedelen af danskerne kan mærke de stigende priser, når de kigger på deres månedlige budgetter, hvad enten det handler om fødevarer eller elektricitet.

Men det er vigtigt for mig at understrege, at de stigende elpriser jo særlig rammer de danskere, som har allermindst. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side reagerer nu og indfører en midlertidig lempelse på den almindelige elafgift, men de her stigende priser er dog ikke noget, som danskerne selv kan gøre for. Det er ikke den enkeltes skyld, at det er blevet markant dyrere at være dansker, og derfor er jeg glad for, at vi tager ansvar fra politisk side nu.

Det er dog ikke kun i lyset af danskernes pengepung, at det her er et fornuftigt forslag; det er egentlig også fornuftigt i et klimaperspektiv. Der er stadig mange steder i Danmark, hvor vi er afhængige af fossile brændstoffer og russisk gas, og derfor er det også i et klimamæssigt perspektiv fornuftigt at lempe den almindelige afgift på elektricitet. Vi skal fra politisk side frembringe økonomiske incitamenter for danskerne til at skifte til energikilder, der i langt højere grad er bundet op på grønt produceret elektricitet. Hverken fossile brændstoffer eller dyre grønne løsninger er vejen frem. Derfor er den her lempelse af den almindelige elafgift også en god idé i et bredere perspektiv.

Her til slut vil jeg også benytte lejligheden til at slå et slag for, at en lempelse af den almindelige elafgift ikke bare løser alle problemer automatisk. Vi skal stadig også have fokus på energibesparelser, og det skal vi, fordi det er nødvendigt, at Danmark i højere grad bliver et land, hvor vi forsøger at mindske forbruget af energi i så høj grad som muligt; det skal vi for danskernes pengepung, men i den grad også fordi vi står midt i en klimakrise. Tak for ordet.

Tak til hr. Carl Valentin. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen. Velkommen.

Tak for det. Det her er jo en del af en større aftale, og det er rigtig fedt at være med til at lave en stor grøn fond, som kan være dynamoen i omstillingen af det danske samfund sådan klimamæssigt og energimæssigt. Det her er, hvad skal man sige, et mindre tiltag, en 4-øresnedsættelse af elprisen pr. kWh, når prisen ligger på 4-8 kr. Det er jo ikke det, der redder de danskere, som er klemt på økonomien. Det med beskæftigelsesfradraget er der så lidt mere schwung i for dem, der har beskæftigelse, men dem, der ikke har beskæftigelse, er jo så lidt på den.

Fra Enhedslistens side ser vi frem til at se et finanslovsforslag fra regeringen. Det er jo der, hvor man kan have det store overblik og prøve at stykke noget sammen, som virkelig hjælper danskerne. Og på vores ønskeliste har vi, at man øger den grønne check målrettet alle dem, som tilbage ved nytår fik den grønne check, og at man ser på, hvor meget den skal hæves, og der må det så være ministeren, som har det overblik over, hvor meget den skal hæves. Vi har også været med til at sige ja til den her varmecheck, som jo helt sikkert hjælper nogle, som har gasvarme.

Så vi stemmer for det her lovforslag og kigger frem mod, at der kommer et finanslovsforslag fra regeringen, hvor vi kan prøve at arbejde med noget, som er en god løsning for danskerne. Men vi kan også risikere, at De Radikale hellere vil have et valg end at redde danskerne, så vi må se, hvad der sker.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Der er jo nogle af os, der håber rigtig meget på valg, vil jeg lige skynde mig at sige til ordføreren for Enhedslisten.

Men tak for ordet om det her lovforslag, der hedder L 204. Det var en rigtig god dag, dengang vi lige inden sommerferien lavede en aftale om en grøn skattereform og en grøn fond. For i Det Konservative Folkeparti har vi længe ønsket en omlægning af skatten i Danmark, så det bliver dyrere at udlede CO2 og til gengæld billigere at betale andre skatter, som belaster borgere og virksomheder. Det afgørende for os er, at begge dele bliver opfyldt. Det var det selvfølgelig også i forhandlingerne om den her CO2-afgift. Mange andre partier ønskede en grøn skattereform, som kun gik ud på at gøre det dyrere at udlede CO2, men som ikke sænkede andre skatter. På den måde bliver den grønne omstilling bare en negativ pisk, som samtidig stiller os dårligere konkurrencemæssigt. Og der har Konservative hele tiden gjort det klart, at modsvarende skattelettelser var en forudsætning for, at vi ville acceptere en reform – en reform, som vi rigtig gerne så. For klimapolitik skal ikke kun være en vandmelon, som er grøn udenpå og rød indeni. Den grønne omstilling skal ikke gøre os fattigere. Vi skal bruge den til at omlægge vores skatter, ikke til at hæve dem, og vi skal blive rigere som samfund, ikke fattigere.

Vi er fuldstændig villige til at betale, hvad den grønne omstilling koster. Det skal vi være. Men når vi nu kan lave en grøn skattereform, som både gør os rigere og mere grønne, så skal vi selvfølgelig gøre det. Derfor lavede vi en aftale, som ikke hæver skattetrykket, men naturligt også opfylder Det Konservative Folkepartis ønske om at holde de samlede skatter i ro.

Da vi så kom til forhandlingerne om den grønne fond, ville regeringen gerne benytte lejligheden til også at kompensere for de stigende priser. Det ville vi sådan set også gerne i et vist omfang, men forhandlingerne var jo strandet i Klimaministeriet.

Med den aftale, vi har til første behandling her i dag, lykkes det endelig at lave en finansieret aftale, som samtidig sænker nogle skatter til gavn for danske elforbrugere og alle danskere i arbejde, som dermed slipper lidt billigere i skat, og det er vi glade for.

Men der skal ikke herske tvivl om, at vi gerne ser, at man går helt anderledes kraftigt til værks. Man kan altid kigge i vores nye skatteudspil. Men for nu ønsker jeg at takke de andre partier for lovforslaget, som vi selvfølgelig stemmer for.

Tak til fru Mona Juul. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og hermed kan jeg byde velkommen til den næste ordfører, som kommer fra Danmarksdemokraterne, og det er hr. Dennis Flydtkjær.

Tak. Det her er jo udmøntningen af en aftale mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, som vi jo naturligt nok ikke er en del af. Det handler om kompensation for stigende priser på specielt energi. Vi synes, det er godt med fokus på det, for der er rigtig mange, der er blevet ramt af de her stigende priser, og rigtig mange mennesker har svært ved at få det økonomiske til at hænge sammen; så det er rigtig godt, at vi prøver at hjælpe danskerne med det.

Det er et ret simpelt forslag, og man kunne så også have håbet, at det var kommet noget før. Det er jo ikke nyt, at energipriserne er steget derude, og det er ret sent, man her hen på sensommeren 2022 kommer med en hjælpende hånd.

Men det er som sagt et ret simpelt forslag, hvor det første element er en lempelse af elafgiften i fjerde kvartal i år og så også i 2023. Den første er på 4 øre, og næste år – hold fast – bliver det hele 4,3 øre pr. kWh. Og det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men når man nu kan opleve at have en kilowatt-time-pris på 7,5 kr., så er 4 øre nok ikke det, der gør, at folk bliver vildt begejstrede og siger, at nu er deres privatøkonomi reddet i al evighed.

Så jeg vil egentlig opfordre aftaleparterne til, at man med de stigende priser, der også har været siden, får genåbnet den her aftale og set på, om man ikke godt kunne gå lige et skridt videre, for 4 øre i forhold til den store pris, der er, på 7,5 kr. er ikke meget – ja, faktisk har prisen været helt oppe på 10 kr., når den har været højest.

Så er der det andet element, og det er en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, også i fjerde kvartal i 2022 og så i 2023, med 1.900 kr. Det er sådan set ganske fornuftigt, for så får man da trods alt et incitament til at gøre noget ved det, hvis man har svært ved at få det økonomiske til at hænge sammen, altså ved at man får mere ud af at arbejde.

Begge dele er ganske fornuftige, så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Det er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo første gang, vi har lejlighed til at stifte bekendtskab med Danmarksdemokraternes politik, og det tror jeg der er mange der har siddet og glædet sig til. Nu ved vi så, at man gerne vil lempe elafgiften mere end 4 øre, og vi ved, at man gerne vil hæve beskæftigelsesfradraget med mere end 1.900 kr., forstår jeg. Kan vi få lidt flere konkrete forslag? Altså, hvad er det, Danmarksdemokraterne gerne vil for eventuelt at hjælpe i den økonomiske situation, som mange danskere sidder i derude? Jeg har ikke rigtig set nogen udspil, andet end at det skal være snusfornuftigt. Så hvilke konkrete ting kan vi forvente fra hr. Dennis Flydtkjærs parti?

Ordføreren.

Jamen tak for interessen for det. Der er mange ting, der er steget, og man kommer jo ikke til at kompensere danskerne for alt, men specielt energipriser på forskellige energikilder synes vi det er oplagt at kigge på. Elafgiften er en af dem, men det kunne også være benzin og diesel, som spørgeren selv var inde på i en kort bemærkning til, jeg tror, det var Socialdemokratiet. Vi kan se, at en lang række nabolande omkring os i Europa har valgt at sænke benzin- og dieselafgifterne for at hjælpe deres borgere, specielt dem, som pendler på arbejde. Det har medført stigende grænsehandel, fordi vi danskere så har en langt højere pris, end de har i vores nabolande. Så det kunne også være et element, man kunne kigge på med fordel, altså lavere benzin- og dieselafgifter i en imidlertid periode.

Hr. Morten Messerschmidt.

Hvordan ville man eksempelvis se på at hjælpe nogle af de grupper, som er meget hårdt ramt, altså de pensionister, der ikke har så meget, ved f.eks. at lade ældrechecken blive skattefri eller måske forøge ældrechecken? Hvordan ville man se på det?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke svare på, for det har vi simpelt hen ikke nået at drøfte endnu. Men jeg kan i hvert fald nævne det forslag, der kommer sidst på dagsordenen i dag, som omhandler noget af det samme, altså hvor man giver et tilskud til dem, som også modtager ældrecheck. Det vil vi støtte. Det er jo lidt noget i samme retning, om man giver et ekstra tilskud til dem, der får ældrecheck, eller om man gør den skattefri. Jeg tror faktisk, at det koster stort set det samme. Vi støtter det forslag, der kommer senere i dag, og så må vi jo få diskuteret færdigt, om den så skal være skattefri fremadrettet. Men det har vi ikke nået at diskutere til bunds.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Susanne Eilersen. Velkommen.

Tak skal du have. Som de foregående ordførere også har været inde på, står vi jo i en forfærdelig krise og situation i Europa med krigen og med truslen fra Rusland, og derfor er der mange borgere, som lige nøjagtig føler sig trængt. I Dansk Folkeparti har vi lavet et udspil, der hedder »En hjælpende hånd«, fordi vi ved, at priserne på mad, el, varme og benzin og diesel er steget forfærdeligt. Vi hører allerede nu, at der er rigtig mange, som har svært ved at få det til at hænge sammen, og det er til trods for, at det kun har stået på et forår og en sommer. Nu ser vi så ind i et langt efterår og en lang vinter, hvor el og varme bliver en megastor udgift for rigtig, rigtig mange.

Det her forslag mener vi ikke er vidtgående nok. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, men jeg tror, at der er mange danskere, der håber på, at de får en hjælpende hånd her hen over vinteren, men at de så bliver skuffet og må se sig gå fra hus og hjem, inden vi når til foråret igen.

I Dansk Folkeparti ser vi gerne, at vi tager det ekstra skridt, genåbner den energiaftale, der var fra 2018, og fremrykker de nedjusteringer, der er i den, fordi vi mener, at det her er et skridt, et lillebitte skridt, men at vi har brug for en reelt hjælpende hånd, så det kan mærkes ude hos borgerne. Selvfølgelig stemmer Dansk Folkeparti for forslaget, for et lillebitte skridt er altid bedre end ingenting.

Tak til fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak. 4 øre? Puha. 4 øre – det er så regeringens svar til danskerne på de stigende elpriser, som vi ser derude. Til folk, der har svært ved at få tingene til at hænge sammen og betale elregningen, siger man: Værsgo, 4 øre. Men, men – vi stopper ikke her, for til næste år fråser vi lidt; der får I 4,3 øre. Så hæver vi det. Det er helt fantastisk.

Det er ganske enkelt grotesk, at en regering kan være så tonedøv over for den virkelighed, som foregår lige derude. Ordføreren fra Socialdemokratiet stod og sagde: Ja, det er jo et problem med de stigende benzinpriser. Og i Nye Borgerlige giver vi dem fuldstændig ret i, at det er et problem. Når vi så spørger ind til, hvad regeringen vil gøre ved de stigende benzinpriser, får vi svaret: ikke noget. Det er altså svaret til danskerne: ikke noget.

Nej, for pengene skal vi bruge til at købe stemmerne til det kommende valg. Venstrefløjen og deres klimafanatikere skal have nogle penge, og så kører vi ned ad den sti. Så er det lige meget, om danskerne derude ikke har råd til at betale deres regninger. Og her skal man huske på, at over halvdelen af folks elregninger i dag er moms og afgifter – over halvdelen. Forestil jer, hvad man kunne gøre, hvis man herinde i Folketinget havde viljen til at sætte befolkningen foran sig selv.

I Nye Borgerlige mener vi, at vi skal sænke elafgiften ned til EU's minimumssats. Det er, hvad vi kan gøre herfra. Grundlæggende mener vi ikke rigtig, at EU skal blande sig i vores afgiftsniveau, men for at vi kan få Folketinget med, må vi jo nøjes med det. Det vil give en forbedring. Vi mener også, at de første 90.000 kr., du tjener, skal være skattefri. Derefter skal der betales 37 pct. i skat, og der skal ikke være noget arbejdsmarkedsbidrag. Vi vil fjerne registreringsafgiften på biler og sænke afgiften på benzin og diesel.

Kort sagt skal vi gøre, hvad der skal til, for at danskerne derude har råd til at eksistere, så de kan få en familie til at hænge sammen. Og jeg kan godt forstå, at der er rigtig mange fra regeringen og støttepartierne, der har travlt med at kigge ned, for de burde kigge op og kigge ud på den danske befolkning. De burde i stedet tage ansvar, for det er rent faktisk dem, der sidder med magten og kunne gøre noget på nuværende tidspunkt.

Nu kan vi så høre, at erhvervsministeren holder pressemøde, mens vi står her. Og hvad vil man så gøre ved de stigende priser? Jo, man vil intensivere overvågningen og nu lave et omfattende pristjek. Jamen prøv at høre: Det kan jeg gøre på 5 minutter. Priserne stiger. Det behøver man ikke at undersøge, man behøver ikke at bruge endnu flere offentlige kroner på intensivering for at se, om priserne stiger, for det gør de. Det, borgerne burde forvente, er, at der er et Folketing og en regering, som rent faktisk handler på det og så sænker skatter og afgifter ved at spænde livremmen lige en anelse ind. Men uha nej, det går ikke.

Så ved behandlingen af det her kunne vi i Nye Borgerlige måske godt tænke os at spørge – og det vil vi gerne have et svar på: Hvor meget er det egentlig, at regeringen har fået mere ned i lommerne som afgifter grundet de stigende elpriser? Hvor meget er det, regeringen og staten har fået mere ind på, at benzinpriserne er steget derude? Hvor meget er det, regeringen har fået mere ind på, at dieselpriserne er steget derude? Det kunne vi godt tænke os at få svar på. Og hvor meget har man fået mere ind i momsindtægter, på grund af at priserne er steget derude?

Jeg synes, danskerne fortjener svar. Jeg synes, danskerne skal vide, hvem det er, man sidder og polstrer lige nu med de stigende priser. Er det statskassen, eller hvor forsvinder pengene hen? Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne bede ordføreren for Nye Borgerlige om bare sådan helt stille og roligt at forklare, hvorfor det var, at Nye Borgerlige forlod forhandlingerne og ikke kunne være med, eksempelvis da regeringen som et oplæg til kompensationspakken her foreslog, at befordringsfradraget skulle forhøjes. Altså, ordføreren har jo også i dag udtalt sig om bilisterne og keret sig om pendlerne, hvilket der er god grund til. Men kan ordføreren bare helt stille og roligt forklare: Hvorfor er det så, at Nye Borgerlige, når det kommer til stykket, ikke kan være med til at tage ansvar og faktisk forlod forhandlingerne, da spørgsmålet om befordringsfradraget kom på?

Ordføreren.

Arh, nu var det ikke lige dér, vi forlod forhandlingerne, men lad det nu ligge. I Nye Borgerlige vil vi hjertens gerne hjælpe danskerne derude. Det er derfor, vi har fremlagt en økonomisk politik, som giver den gennemsnitlige danske børnefamilie et sted mellem 5.000 og 6.000 kr. mere netto i lommen om måneden. Det mener vi er seriøst. Men at flytte rundt på noget med 3 og 4 øre mener vi ærlig talt er useriøst. Selvfølgelig kommer vi til at stemme for det, for det er da en skattesænkning, som vi er glade for. Men det er grundlæggende useriøst, at det er det svar, som man har til danskerne.

Hr. Troels Ravn.

Altså, der blev skruet noget ned for volumen, da ordføreren for Nye Borgerlige her skulle forklare, hvorfor man ikke kunne være med til at støtte en forhøjelse af befordringsfradraget. Det synes jeg sådan set klæder ordføreren. Men det her er symptomatisk, for politik handler jo om, ligesom det er med den her kompensationspakke, at indgå nogle brede politiske aftaler, som kan bære. Og i en alvorlig situation, hvor man står med inflation og stigende priser, går vi ind og gør noget, som hjælper de allermest økonomisk trængte borgere her i landet. Det er politik! Politik er jo ikke altid blot at være imod og så faktisk ikke kunne give en forklaring på et helt simpelt spørgsmål, nemlig: Hvorfor var det så, når nu Nye Borgerlige kerer sig om bilisterne, at man ikke kunne være med til at forhandle en forhøjelse af befordringsfradraget?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, ordføreren hørte efter. Jeg sagde jo faktisk, at Nye Borgerlige vil stemme for det her. Så det forstår jeg ikke. Men vi vil gerne snakke bilisme, for vi mener sådan set, at registreringsafgiften skal fjernes fuldstændig. Og så skal vi have et opgør med de her forfejlede ejerafgifter, vi har. Der skal være en ensartet ejerafgift pr. bil i stedet for, så det ikke er politikerne, der skal adfærdsregulere, hvilke biler folk køber. Og så skal vi fjerne eller sænke benzinafgiften og dieselafgiften og også elafgiften, hvis man har elbil. Jeg kan love ordføreren for, at det vil have stor, stor betydning for, at folk vil have råd til at køre frem og tilbage. Det er ikke de her småtterier med 4 øre, som man kører med her.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Alex Vanopslagh.

Tak. Jeg vil begive mig ud i, hvad der normalt ville være en svær øvelse, men i dag er det ikke så svært, og jeg vil egentlig gerne rose regeringen for tænkningen og logikken bag det her lovforslag. For logikken fejler jo ikke noget: Danskerne er presset af inflation og stigende priser – den bedste måde at hjælpe dem på er ved at lade dem beholde flere af deres egne penge, sænke afgifter, øge beskæftigelsesfradraget. Det synes jeg er en god måde at tænke på, og jeg synes, at det helt åbenlyst også er mere effektivt end at skulle uddele checks til udvalgte borgere, der så skal vente i månedsvis på dem, og så havner de alligevel de forkerte steder. Så jeg håber, man vil fortsætte ned ad den her vej.

Det er jo lidt i småtingsafdelingen, som mange andre ordførere også har påpeget i løbet af behandlingen her, men retningen er rigtig, og vi vil gerne gå videre i Liberal Alliance. Vores politik er, at beskæftigelsesfradraget skal fordobles, så man beholder de første 7.000 kr., man tjener hver måned, til sig selv. Man skal kunne forsørge sig selv, inden man skal forsørge alle mulige andre. Og vi ønsker at nedsætte elafgiften til det minimum, som EU tillader, både fordi det er det rimelige og kan hjælpe danskerne, men også fordi det kan hjælpe den grønne omstilling på vej. I det omfang, at den strøm, vi bruger i Danmark, er grøn, er det jo godt, at afgiften på grøn el ikke er særlig høj.

Jeg kan alligevel ikke lade være med lige at knytte en kommentar til, at det sådan lidt er nogle peanuts, nogle småmønter, man deler ud. Man sænker elafgiften med 4 øre pr. kWh. Og når man har nogle af de lidt mere ideologiske debatter, både her i salen, men også i al almindelighed, særlig med venstrefløjspartier, kan man jo ofte høre, når man snakker skat, at der er sådan en grådighed hos rige mennesker, hvis ikke de vil betale så meget og aflevere så meget i skat. Jeg får næsten lyst til at sige, at man også kan vende den om og sige, at der politisk er en vis grådighed på vegne af statskassen, når det er, at man ikke kan unde danskerne lidt flere penge, vel at mærke af deres egne penge. Det er jo ikke sådan, at statskassen er presset, at vi står og mangler penge, at riget er fattigt, at dansk økonomi ikke hænger sammen set med sådan statsfinansielle briller. Men mange danskeres privatøkonomi er presset.

Så en smule mere gavmildhed kunne være formålstjenlig, altså at man skruede lidt ned for sit eget forbrug, så danskerne ikke skulle skrue alt for meget ned for deres, ja, man kunne jo på sin vis sige, at regeringen skulle pålægges et samfundsbidrag, hvor den sænker afgifterne og dermed bidrager til samfundet. Og det vil så hermed være en opfordring, jeg vil give: Lad os pålægge os selv et samfundsbidrag, hvor vi sænker skatter og afgifter, så vi kan bidrage til samfundet. Det var ordene.

Tak til hr. Alex Vanopslagh, Liberal Alliance. Der var ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og så vidt jeg kan se, er der ikke flere ordførere i salen, som ønsker at deltage som ordførere, og dermed kan jeg give ordet til skatteministeren. Velkommen.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget, som jo i virkeligheden ligger i naturlig forlængelse af, at der også er et bredt politisk forlig bag det her forslag.

Der er ingen tvivl om, at Ruslands invasion af Ukraine har betydet, at også dansk økonomi bliver påvirket. Danskerne mærker det, bl.a. når varmeregningen skal betales, når der skal betales benzin, og når dagligvarerne skal indkøbes. Udviklingen i priserne er kommet relativt pludseligt og hurtigt, og mange danskere har haft svært ved at nå at tilpasse sig. Med den aftale, der er indgået om kompensation af borgerne for de stigende energipriser, som vi indgik før sommeren, giver vi på en ansvarlig og balanceret måde en økonomisk håndsrækning også til de mennesker, der har mindst.

Jeg vil også være ærlig og sige, at vi jo ikke hermed kompenserer den brede befolkning for alle de udgifter, der samlet set er. Priserne stiger hurtigt og meget, og her har vi jo så forsøgt før sommeren at finde en balance, hvor vi hjælper dem, der har mest brug for det, uden samtidig at øge forbruget uhensigtsmæssigt i en tid med høj inflation. Når det er sagt, følger vi selvfølgelig energipriserne meget nøje hver dag, hele tiden, og vi er meget bevidste om, at de stigende priser kan få betydelige konsekvenser for mange danskeres husholdningsøkonomi. Men i dag behandler vi som sagt et lovforslag, som gennemfører dele af aftalen.

Vi nedsætter midlertidigt elafgiften i fjerde kvartal i år og i hele 2023. En lempelse af den almindelige elafgift vil i en tid med prisstigninger gøre danskernes elregning lidt billigere. Lempelsen af den almindelige elafgift kommer oven i en række allerede aftalte lempelser, f.eks. fra »Energiaftalen« i 2018, aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« og »Aftale om grøn skattereform for industri mv.«

Med lovforslaget gennemføres også en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag for 2022 og 2023. Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag er med til at sikre, at lønmodtagere med almindelige lønninger får hjælp til at håndtere de pludseligt stigende priser. Lempelsen af beskæftigelsesfradraget kommer oven i den lempelse, der allerede var vedtaget som led i aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi«.

Så har jeg selvfølgelig bemærket spørgsmålene, særlig fra Nye Borgerlige. Jeg ved ikke, om jeg kan se Nye Borgerliges ordfører i salen; det kan jeg sådan set ikke, men jeg vil bare sige, at jeg måske her havde en oplevelse af, at Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen, sprang lidt op som en løve og faldt ned som et lam, da han fik spørgsmålet om, hvor Nye Borgerlige var henne, da vi forhandlede i foråret. For det er fuldstændig rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører korrekt spørger til, at da havde vi faktisk et forløb, hvor vi fra regeringens side havde en ambition om at lave en kompensationspakke hurtigere, end det lykkedes. Men alle kan jo læse, for det er helt offentligt, at vi ikke lykkedes med det, fordi der ikke var flertal for det i Folketinget. Nogle af dem, der sprang fra først i de forhandlinger, var jo Nye Borgerlige, men det var også Dansk Folkeparti. Så vi havde enormt svært ved at komme ind til bordet og få lavet en konkret aftale.

Og det er fuldstændig korrekt, som Socialdemokratiets ordfører også spørger til, at vi faktisk fra regeringens side havde spillet ud med, at vi gerne ville være med til at forøge befordringsfradraget. Så det er jo lidt paradoksalt i dag på den måde at springe op som en løve – og derfor er jeg også glad for spørgsmålet – og falde ned som et lam, når man bliver spurgt om, hvorfor man så ikke tager ansvar. Hvis svaret er alle mulige andre vidtløftige løfter, som man jo godt ved ikke hænger sammen, og som vil føre til en meget, meget markant svækkelse af den offentlige sektor i Danmark og dermed ikke er genstand for noget, som i hvert fald regeringen ser sig selv i, så er det ikke et svar til helt almindelige danskere, og så er det jo nemmere at stå og lave videoklip i salen og tage ordet uden at tage reelt ansvar.

Med den her aftale, som alle formentlig godt kunne have set sig selv være lidt bedre i, tager vi noget reelt ansvar, og det er jeg glad for opbakningen til. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren for talen, og der bliver en debat, eftersom der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det vedrører bare en forståelse af forslaget. Altså, ifølge Det Økonomiske Råd forventes inflationen for indeværende år, 2022, at blive på 4,9 pct., og når nu forslaget her reducerer elafgiften med 4 øre, vil jeg bare gerne høre, hvor stor en procentdel det så er af den gennemsnitlige elpris. Det synes jeg ville være rart at vide. Altså, når borgerne derude skal betale 5 pct. mere for deres varer, hvor mange procent er det så, at de 4 øre udgør? Og nu, hvor skatteministeren er inde på det, vil jeg egentlig også høre det i forhold til befordringsfradraget. Der forstår jeg, at det er med hele 8 øre, at regeringen er kommet danskerne i møde. Hvis man ser på de 8 øre pr. kørt kilometer, svarer det så til de 5 pct., som inflationen er steget?

Så når nu skatteministeren står her og soler sig i det og skoser os, som synes, at det her er uambitiøst, vil jeg bare lige høre, om man gider sætte nogle procentsatser på i forhold til den virkelighed, som danskerne derude lever i.

Ministeren.

Jeg tror, at jeg vil afstå fra at stå og lave procentregning i hovedet heroppe fra talerstolen, men jeg vil bare sige, at jeg ikke ved, hvad det er, ordføreren refererer til i forhold til den sidste del om befordringsfradraget. Men det er jo rigtigt nok, at Skatterådet i april, den 26. april, forhøjede taksterne for kørsel fra 1,98 til 2,16 kr., og det er så 18 øre. Jeg ved ikke, om det er det, hr. Morten Messerschmidt refererer til. Og det gjorde de ud fra en gennemsnitspris på benzin over hele året, altså i hele 2022, på 15,77 kr. pr. liter på benzin. Dagsprisen er i øvrigt, kan jeg oplyse, 15,19 kr. Og den takstforhøjelse, som Skatterådet lavede der i april, er dækkende for hele 2022, dvs. med tilbagevirkende kraft. Det er bare sådan af oplysende karakter.

Så er det jo rigtigt, at jeg lidt skoser Nye Borgerlige, og jeg vil egentlig også gerne skose Dansk Folkeparti lidt, for jeg havde faktisk en ambition om at prøve at lave en kompensationsaftale, da vi sad og forhandlede en aftale om grøn skattereform og havde samtaler med partierne, og jeg måtte bare konstatere, at det ikke var muligt at få hverken Nye Borgerlige eller Dansk Folkeparti til at være med til at lave en kompensationsaftale. Det beklager jeg da, men jeg synes også, det hører med, når man så i dag står og skoser den aftale, som en række partier trods alt har taget ansvar for. Og jeg kvitterer da for, at I ender med at stemme for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo helt rimeligt. Altså, når vi ikke vil være en del af det her, er det jo, fordi det er at gøre grin med danskerne, og det synes jeg grundlæggende også skatteministeren bekræfter. Så svær er procentregning jo ikke. Altså, det drejer sig om 4 øre. Hvis vi nu siger 4 øre af 1 kr., altså hvis elprisen var på 1 kr., så er der tale om 4 pct. Nu er elprisen jo desværre ikke på 1 kr.; den svinger et sted mellem 7 og 10 kr., så det vil sige, at den procentvise kompensation, som man her giver danskerne på elregningen, ligger og roder rundt omkring 0,2 og 0,25 pct.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre, om skatteministeren ligesom synes, at det sådan afspejler regeringens ambitionsniveau helt generelt, altså at når danskerne derude oplever prisstigninger på 5 pct., så er det på det niveau, at en socialdemokratisk regering vil hjælpe.

Ministeren.

Nu må danskerne og vælgerne jo selv vurdere, hvem der gør mest grin med dem: Er det dem, der sætter sig til bordet og laver en aftale, eller er det dem, der i foråret ikke ville være med til at lave en aftale og nu står og kommer med hån og spot om de partier, der rent faktisk flytter noget konkret? Det er jo altid nemmere at stå og råbe og sole sig i at have store ambitioner, men man skylder vel i virkeligheden, når man sidder i Folketinget, og når man er et ansvarligt parti, at sætte sig til bordet og prøve reelt set at lave nogle resultater. Jeg kunne konstatere, at det kunne vi ikke få Dansk Folkeparti med på eller Nye Borgerlige med på, og det synes jeg bare hører med til billedet – sådan rent oplysende – når vi nu har den her dialog i dag.

Jeg medgiver fuldt ud, at det her ikke løser det hele i forhold til det fulde billede af de priser, som stiger og stiger, og det er også derfor, jeg siger klart her, at vi selvfølgelig følger udviklingen meget nøje.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Der er bare noget, der undrer mig. Jeg skal lige høre, om ministeren kan bekræfte, at de forhandlinger, vi nu står med her, hører ind under den grønne skattereform.

Ministeren.

Velkommen tilbage i salen. Jeg er glad for, at ordføreren er kommet tilbage, eftersom jeg i virkeligheden også havde noget at sige til ordføreren og var helt bange for, at ordføreren var gået. Jeg kan da fuldt ud bekræfte, at vi først havde forhandlinger omkring kompensation. Vi kunne ikke samle flertal i Folketinget for det. Dernæst forsøgte vi også at lave de forhandlinger i regi af »Grøn skattereform«. Så ja, der var selvstændige forhandlinger omkring kompensation først – vi kunne ikke samle flertal – og det var også her, vi bl.a. havde spillet ældrechecken og befordringsfradraget på banen. Og da vi ikke havde flertal for det, bl.a. fordi Nye Borgerlige ikke ville være med, så forsøgte vi i regi af »Grøn skattereform«, og det kunne så heller ikke lade sig gøre dér at få Nye Borgerlige med. Det er jo sådan set bare det, der hører med til billedet, synes jeg, i lyset af den debat der har været i dag.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Okay, så Nye Borgerlige blev inviteret til forhandlingerne om den grønne skattereform? Der deltog Nye Borgerlige i de forhandlinger? Det er bare lige for at få det afklaret. Nu var det ikke mig præcis, men ministeren siger jo, at Nye Borgerlige blev inviteret til forhandlingerne om den grønne skattereform, så jeg vil gerne høre, om ministeren kan bekræfte det.

Ministeren.

Ja, jeg kan bekræfte, at jeg har haft et møde med ordføreren. Altså, nu bliver det jo lidt aparte her. Jeg kan bekræfte, at jeg har haft et møde med ordføreren om forskellige emner i løbet af foråret. Her havde jeg jo også til en start en gennemgang, som jeg havde med alle partier, af »Grøn skattereform« og omkring synet på, hvor man lå henne.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)