Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
2. juni 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 203
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. (Ingen
modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med
fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse
af opholdstilladelse).
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Spørgsmål 1
Der gives i lovforslagets § 28a, stk. 7, bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærme
re regler for ordningen, herunder hvilke virksomheder, der er omfattet af ordningen og på
hvilke betingelser.
• Hvilke overvejelser og retningslinjer har ministeren tænkt sig at lægge til grund for
fastsættelse af regler herom?
• Hvilke pejlemærker påtænker ministeren at opstille, når han skal vurdere hvilke virksom
heder der kan være omfattet af ordningen?
• Kan ministeren afvise, at bestemmelsen i stk. 7 kan bringes i anvendelse overfor
virksomheder, der har valgt at følge en overenskomst, der ikke er den mest udbredte
på arbejdsmarkedet fx en overenskomst, der ikke er indgået af de mest repræsentative
parter på det aktuelle område?
• Vil spørgsmålet om, hvilken overenskomst der følges på virksomheden være tilstrække
ligt til, at ministeren afskærer en virksomhed fra ordningen?
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 3. juni 2022 kl. 10:00.
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1