Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 1. behandling af lovforslag nr. L 203:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. (Ingen modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 23.05.2022).

Forhandlingen er åbnet. Fru Marie Gudme, Socialdemokratiet, ønsker ordet.

Tak. Når Danmarks nærområde står i flammer, har vi som land et særligt ansvar, og det har Danmark over for de mange tusind fordrevne ukrainere, som er flygtet fra Putins aggressioner og fra krigen i Ukraine. Det er der naturligvis bred opbakning til i Folketinget. Et bredt flertal i Folketinget indgik nemlig i starten af marts en aftale om en særlov for ukrainske fordrevne.

Aftalen betyder bl.a., at de ukrainere, som kommer til Danmark, kan få en tryg hverdag og mulighed for at komme i daginstitution, i skole og i arbejde, men den betyder også, at presset på vores velfærdsinstitutioner stiger, i takt med at flere børn og voksne fra Ukraine kommer til landet. Der er derfor behov for at sikre mere velfærdspersonale, der kan tage hånd om de ukrainere, som kommer til Danmark.

For at imødekomme behovet for flere velfærdsmedarbejdere indgik en bred kreds af partier i Folketinget en aftale den 9. maj om at belønne dem, der stiller sig til rådighed og tager en ekstra tørn i velfærdssektoren for at bidrage og hjælpe ukrainske flygtninge. Det betyder konkret, at pensionister og efterlønsmodtagere, som f.eks. bliver ansat på en skole eller i en børnehave, som har ansvar for ukrainere med opholdstilladelse efter særloven for ukrainske flygtninge, slipper for at blive modregnet i social pension eller efterløn. Med andre ord belønner vi de pensionister og efterlønnere, som giver en hjælpende hånd i en ekstraordinær situation.

Lovforslaget, som vi skal behandle her, er en udmøntning af den aftale, som vi indgik i starten af maj måned. Jeg vil kort redegøre for de delelementer, som indgår i lovforslaget.

Med lovforslaget foreslås det at fjerne modregningen i pension for efterlønsmodtagere på grund af egen eller ægtefælles eller samlevers merindtægt. Det vil være en betingelse for at kunne bortse fra indtægten, at der er indtjent ved mer- eller overarbejde, eller at ansættelsen er påbegyndt den 17. marts 2022 eller senere på en arbejdsplads inden for velfærdssektoren – dvs. på daginstitutionsområdet, på skoleområdet, på socialområdet og på sundheds- og ældreområdet, som løser opgaver, der er rettet mod personer med opholdstilladelse efter særloven. Ordningen er midlertidig og vil løbe frem til den 1. januar 2023 og gælde for indtægter, som er udbetalt og beskattet i perioden fra den 1. april 2022 til og med den 31. december 2022.

Derudover indeholder lovforslaget også en ændring af en skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse. Med særloven er der blevet sikret et helt særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til fordrevne ukrainere, så de får bedst mulige rammer for at komme hurtigt og kunne fortsætte deres liv i Danmark og bidrage til samfundet.

Det har dog vist sig, at der er personer, der på grund af ferieophold eller lignende, kortvarige udlandsophold ikke opholdt sig i landet, da krigen brød ud den 24. februar, og som dermed ikke opfylder de objektive betingelser i særloven. Derfor bør skæringsdatoen for udrejse af Ukraine ikke være så skarp, at ukrainske statsborgere, som har fået status som flygtninge fra Ukraine, ikke kan få meddelt opholdstilladelse, hvis de var på ferie eller havde et kortvarigt udlandsophold, da krigen brød ud. Derfor foreslås det at rykke skæringsdatoen for udrejse af Ukraine 3 uger. Det betyder, at den nye skæringsdato i stedet bliver den 1. februar 2022.

I Socialdemokratiet kan vi naturligvis bakke op om begge elementer i lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører på listen, hr. Hans Andersen, er her ikke. Så må det være hr. Karsten Hønge, SF.

Når en tyrannisk leder som Putin truer sine naboer, skal vi tage imod de flygtninge, som det kaster af sig, med åbne arme i Danmark. Og vi skal være på tæerne for at beskytte de her mennesker, der som nye på det danske arbejdsmarked ofte vil være både udsatte og sårbare. Vi har jo allerede nu set annoncer fra kyniske mellemhandlere, som forsøger at sælge arbejdskraft til langt under de lønninger, som vi har i Danmark. Det er selvfølgelig først og fremmest en opgave for fagbevægelsen at være til stede på arbejdspladserne, sådan at man både kan få overenskomster og få varetaget interesserne for de her mennesker, som man jo godt kan forstå kan føle sig presset eller måske også en gang imellem lokket til at tage nogle jobs, som trods alt er bedre end der, hvor de kommer fra, men som er – hvis man tager dem i Danmark – et bidrag til at skrue vores løn- og arbejdsforhold nedad.

Social dumping er jo et fænomen, der kommer i alverdens forklædninger og udgaver, men uanset hvor den stikker sit hoved frem, skal den slås i jorden, og den skal fjernes, gennem at vi har en stærk fagbevægelse, der kan forsvare de danske løn- og arbejdsforhold, men jeg kan godt være i tvivl om, om det i den her situation faktisk vil være nok. Jeg synes virkelig, vi skal aftale, at det her er et område, vi holder under skarpt opsyn, hvis det viser sig, at mange af de ukrainere øjensynligt vil søge beskæftigelse i erhverv, hvor man er meget dårligt organiseret og meget dårligt dækket af overenskomster – netop servicebranchen, hoteller, landbrug – og de områder, hvor man fagligt står svagt organisationsmæssigt. Derfor vil der typisk også være færre fagforeningsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som kan få et førstehåndsindtryk af de vilkår, som ukrainske flygtninge kommer til at arbejde under. Og vi er i den her særlige situation, at vi vil holde det under skarpt opsyn, men også sige, at så vil vi være rede til at gribe ind og sige: Så skal man her fra statens side af sørge for at lave en særlig indsats. Vi har i forvejen en koordineret indsats fra politiet, skattemyndighederne og Arbejdstilsynet, så vi kan derigennem aftale, at det her er et område, som vi i særlig grad holder øje med for at sikre, at de – som det også står i aftalen at de ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, skal – arbejder under de sædvanlige løn- og arbejdsforhold for danske lønmodtagere.

Den anden del af lovforslaget, som jo handler om et område, som vi har diskuteret rigtig mange gange, og som for SF er vigtigt, nemlig at vi fjerner modregningerne, er noget, der vil være en rigtig god idé på en række områder i det hele taget, men her er det jo helt åbenlyst en god idé. Når vi i nogle bestemte brancher i Danmark står og mangler arbejdskraft, skal man ikke samtidig spænde snubletråde ud for de mennesker, der rent faktisk gerne vil træde til og tage nogle af de ledige jobs. Så der er støtte til lovforslaget fra SF, men særlig med de bemærkninger om, at vi bliver nødt til at holde arbejdsforholdene og lønforholdene for ukrainske flygtninge under meget tæt observation, og hvis vi ikke kan forvente, at fagbevægelsen i de her særlige brancher kan forsvare løn- og arbejdsforholdene, må vi gribe ind fra statens side.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Vi ved alle sammen, at situationen i Ukraine er ganske forfærdelig, og her i Folketinget er vi også enige om, at vi skal tage rigtig godt imod de flygtninge, der finder vej til Danmark. Og en del af det at tage godt imod flygtninge, der finder vej til Danmark, er netop også at give børn og unge en god modtagelse i det danske samfund, ude på skolerne og i institutionerne.

I Danmark har vi lige nu en økonomisk situation, som kalder på mere arbejdskraft, og derfor er vi jo i Radikale Venstre glade for, at flere kan tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet og særlig også i relation til at hjælpe nogle af de børn og unge, som er i en forfærdelig situation qua krigen i Ukraine, godt videre.

Derfor synes vi rent politisk, at det i det hele taget giver mening at fjerne modregningen for folkepensionister, førtidspensionister, seniorpensionister og sådan set også efterlønnere i enhver anden sammenhæng, men særlig jo også i den her sammenhæng, hvor der er opstået ekstra opgaver på det danske arbejdsmarked med at hjælpe ukrainske flygtningebørn til at få en god og tryg start. Så i Radikale Venstre bakker vi op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Lovforslaget handler jo især om modregningen i forhold til mennesker, der arbejder med at sikre bedre vilkår for de ukrainske flygtninge, og det kan Enhedslisten fuldt ud tilslutte sig. Det, vi kan se kan være et problem, er, at det er meget vanskeligt at kontrollere, om de flygtninge, der så får mulighed for at arbejde, får nogle arbejdsvilkår, som svarer til de danske arbejdsvilkår. Det ville vi gerne have haft stående i de lovtekster, der er lavet herom. Det kom der ikke til at stå, men under alle omstændigheder er det jo vigtigt, at vi får en mulighed for at kontrollere, at det kommer til at foregå på en ordentlig måde.

En af de simple måder, man kunne gøre det på, var, at man, når man uddelte arbejdstilladelsen til de pågældende, så gav mulighed for, at de tilbagemeldte til SIRI, med hensyn til hvor de kom til at arbejde, sådan at der var en nøje forbindelse mellem viden om, hvor de mennesker arbejder, og den tildeling af en arbejdstilladelse, der skal til. Og det ville være en god måde at gøre det på.

Det kan godt betyde, at der måske er lidt ekstra arbejdskraft, der ikke skal modregnes i folkepension eller efterløn eller lignende, og så får man på den måde en viden om, hvor arbejdet foregår, og hvordan man kan kontrollere arbejdsforholdene. Det er selvfølgelig i første omgang Arbejdstilsynet og i et vist omfang også fagbevægelsen og andre, der har mulighed for så at sikre, at det bliver på danske løn- og arbejdsvilkår.

Derudover er der også et forslag i loven – og det hænger ikke spor sammen med det andet – som handler om at ændre tidsfristen for, hvornår man er ukrainsk flygtning, altså hvornår man er flygtet fra Ukraine, og hvordan man kommer ind under loven. Jeg er ikke tilhænger af, at man blander ting, der ikke har noget med hinanden at gøre, sammen i samme lov, men jeg kan leve med, at vi får det gjort i det her tilfælde. Det var en nødsituation, og det meste er jo i øvrigt også hastelovgivning, så det lever vi med. Så Enhedslisten kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Jamen lovforslaget her handler jo om at sikre, at der ikke sker en modregning i social pension og efterløn på arbejdspladser, som varetager opgaver med fordrevne fra Ukraine, og ændring af skæringsdato for udrejse af Ukraine ved meddelelse af opholdstilladelse. Som udgangspunkt og som det mest naturlige i verden er vi naturligvis meget positive over for dette forslag. Der er ikke noget, vi hellere vil, end at gå en ekstra mil for at sikre gode vilkår i Danmark for alle dem, der i denne tid på ulykkeligste vis er fordrevet fra Ukraine.

Vi har dog et par spørgsmål i forhold til lovforslaget. Det er selvfølgelig noget, som ministeren formentlig let og uden større sværdslag kan afklare hurtigt, og som forhåbentlig klart kan afvises. Det handler om reglerne i lovforslagets § 28, stk. 7, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for ordningen, herunder hvilke virksomheder der er omfattet af ordningen og på hvilke betingelser. Her er jeg nødt til at spørge ministeren om, hvilke tanker, overvejelser og retningslinjer han har tænkt sig at lægge til grund for det skøn, som ministeren kan træffe. Hvilke virksomheder vil i ministerens øjne helt åbenlyst være omfattet af ordningen, og hvornår vil det være relevant at overveje at sætte foden ned? Jeg spørger, fordi vi jo under corona så virksomheder, som ikke kunne få kompensation grundet konflikter, og vi skulle jo nødig rette bager for smed og bedømme ministeren alene ud fra de synspunkter og de principper, som var i den sag. Derfor vil jeg gerne bede ministeren orientere Folketinget om, hvilke pejlemærker han påtænker at orientere sig efter, når han skal vurdere, hvilke virksomheder der kan være omfattet af ordningen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg også spørger, fordi denne regering på flere områder har taget et målrettet opgør med det frie valg. Det har vi senest set på gymnasieområdet, hvor det frie gymnasievalg kan trædes under fode. I Det Konservative Folkeparti er vi naturligvis meget optaget af at sikre borgernes og virksomhedernes ret til selv at vælge. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor vi fuldt og helt støtter op om lønmodtagernes ret til frit at vælge fagforening og om arbejdsgiveres ret til frit at vælge, hvilken overenskomst der i givet fald skal gælde på virksomheden. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren helt direkte, om han kan og vil afvise, at bestemmelserne i stk. 7 kan bringes i anvendelse over for virksomheder, der har valgt at følge en overenskomst, der ikke er den mest udbredte på arbejdsmarkedet. Det kunne f.eks. være en virksomhed, der følger en overenskomst, der ikke nødvendigvis er indgået af de mest repræsentative parter på det aktuelle område. Risikerer de at blive ramt af skærpede krav, når ministeren skal udføre det skøn, som § 28, stk. 7, lægger op til? Helt konkret kunne det være en virksomhed, der følger en overenskomst, der er indgået med eksempelvis Krifa, Det Faglige Hus eller Arbejdsgiverforeningen KA, som ikke er en del af DA-fællesskabet.

Vil dette ene element i sig selv, altså spørgsmålet om, hvilken overenskomst der følges på virksomhederne, være tilstrækkeligt til, at ministeren sætter foden ned og afskærer virksomhederne fra ordningen? For mig at se kan der svares klart og tydeligt og enkelt på det spørgsmål, og under forudsætning af at ministeren kan svare klart nej, hvilket han formentlig kan, støtter vi naturligvis op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Forslaget her kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte, og som de tidligere ordførere også har sagt, er det, det sådan set handler om, jo, at folke-, senior- og førtidspensionister ikke bliver modregnet, hvis de stiller deres arbejdskraft til rådighed. Det synes vi jo er rettidig omhu, altså at vi får besluttet det her, for da vi aftalte det, skal man også huske, gjorde vi det jo i en kontekst af, at vi forventede, at der ville komme over 100.000 mennesker til Danmark, og mange af dem forventede vi også ville være børn, og hvis vi skulle håndtere alle de børn, var det også vigtigt at få noget arbejdskraft, så man kunne sige, at normalområdet ikke kom til at betale en høj pris for det. Man må jo også bare sige, at når man eksempelvis kiggede på FOA, var det jo lynhurtigt, at en masse af de her folk, som var gået fra arbejdsmarkedet, stillede deres arbejdskraft til rådighed. Så tusind tak for det. Vi må jo så sige – om det er godt eller skidt, skal jeg ikke kunne vurdere – at der har ikke været så meget brug for det, i hvert fald ikke endnu. Der er ikke kommet den store mængde af børn eller unge, og i forhold til vores velfærdssamfund har vi kunnet håndtere de opgaver, som vi har stået over for.

Det, som jeg synes er vigtigt, og som flere selvfølgelig også har været inde på, er jo, hvem det så er, der skal være en del af det her. Det handler ikke så meget om gruppen af arbejdskraft, det handler mere om virksomhederne og institutionerne, og der er det selvfølgelig vigtigt for os at sige: Om det er en privat daginstitution eller en kommunal daginstitution, er ikke det, der er det afgørende. Det, der er det afgørende her, er, at hvis der bliver et enormt stort pres, så kan vi opretholde et godt og fornuftigt serviceniveau med den arbejdskraft, som er til rådighed. Så vi siger ja til forslaget, men jo også tak til alle de borgere, som har stået uden for arbejdsmarkedet, og som nu har stillet deres arbejdskraft til rådighed i den situation, som vi står i. Så det er et godt forslag, som vi selvfølgelig kan støtte fra Dansk Folkepartis side.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det, og tak for at være fleksible, da jeg ikke nåede frem, da det var min tur i ordførerrækken. Det skal jeg bestræbe mig på ikke sker igen. Og tak for de øvrige ordføreres indlæg. Vi i Venstre deler opfattelsen af, at der her var brug for, at vi handlede hurtigt, at vi var fleksible, og at vi sammen fandt et lille lys i en ellers dyster tid med hensyn til krigen i Europa. Vi har i hvert fald fulgt op på den varme, som de ukrainske flygtninge er blevet mødt med, når de er blevet modtaget her i Danmark. Med det her lovforslag bygger videre på det. Vi står sammen og bidrager her i fællesskab til at sikre, at de mennesker, som gerne vil yde en ekstra indsats, ikke bliver ramt af en helt uacceptabelt høj modregning. Derfor bakker Venstre op omkring det her lovforslag.

Det betyder jo konkret, at personer på social pension og efterløn ikke vil blive modregnet, som følge af at de hjælper børn i daginstitutioner, både private og offentlige. Det ser jeg frem til bliver virkelighed derude. Og så er det jo rigtigt, at der ikke er kommet så mange ukrainske flygtninge, som vi forventede i første omgang, men det ændrer jo ikke på, at det her lovforslag er relevant og konkret og kan gøre en forskel derude i hverdagen.

Samtidig indeholder det her lovforslag jo også en lille ændring i forhold til at sikre, at de ukrainere, der var udenlands i forhold til Ukraine kort inden den russiske invasion, nu også omfattes af særloven, for selvfølgelig skal vi hjælpe alle ukrainere, der kommer til landet som flygtninge, også de mennesker, som ikke lige befandt sig i Ukraine den 24. februar, da Rusland invaderede landet. Så Venstre kan bakke op omkring lovforslaget, som det ligger. Vi noterer os også de bemærkninger, som den konservative ordfører nævnte, og de ting skal vi selvfølgelig have afdækket i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det så beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak til alle ordførerne for bemærkningerne til det her lovforslag, og også tak for den velvillighed, der har været i Folketinget, til en hurtig behandling. Det er vigtigt for mig og for hele regeringen, at der bliver taget godt imod de mange tusinde fordrevne fra Ukraine. De skal hurtigst muligt få en tryg hverdag med mulighed for pasning, skole og job.

Lovforslaget her giver pensionister, deres ægtefæller og samlevere og også efterlønsmodtagere et ekstra incitament til at hjælpe med at tage godt imod de mange fordrevne. Med lovforslaget sikrer vi, at de, der giver en ekstra hånd med i den her ekstraordinære situation, ikke bliver modregnet i deres pension eller efterløn. Lovforslaget udmønter den brede politiske aftale, som regeringen har indgået sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne og også Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere. Og jeg er rigtig glad for, at vi har kunnet indgå så bred en aftale med opbakning på tværs af Folketingssalen.

Konkret betyder forslaget, at merindtægter fra offentlige og private velfærdssektorer ikke skal føre til modregning i folkepension, seniorpension, førtidspension eller efterløn. Den enkelte pensionist eller efterlønsmodtager behøver ikke selv direkte at varetage opgaver med fordrevne fra Ukraine. Pensionisten, ægtefællen eller efterlønsmodtageren skal i stedet arbejde på en arbejdsplads med opgaver, der relaterer sig til fordrevne fra Ukraine. Den pensionerede pædagog, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, behøver derfor ikke selv at passe børn fra Ukraine for at blive undtaget for modregning; i stedet skal den pågældende daginstitution have indskrevet børn fra Ukraine eller indgå i et ressourcesamarbejde med en institution med ukrainske børn. Det er i modsætning til coronaordningen, hvor merindtægten skulle være direkte relateret til håndteringen af pandemien. Jeg håber, at den her ændring gør ordningen nemmere at bruge for både pensionisterne og efterlønsmodtagerne, men jo også for deres arbejdsgivere.

Herudover lægges der op til at tilpasse skæringsdatoen for udrejse af Ukraine i særloven for ukrainere fra den 24. februar til den 1. februar 2022. Formålet med ændringen er, at personer som f.eks. har været på en kortere ferie eller et andet kortere udlandsophold også omfattes af særloven. Det er regeringens holdning, at man ikke bør komme i klemme og blive nægtet opholdstilladelse, alene fordi man tilfældigvis har været på ferie eller har haft et andet kortere udlandsophold lige op til den russiske invasion i Ukraine.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke partierne for den gode behandling af lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgets behandling.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.