Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på L 201
–
spørgsmål 2
I brev af 17. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
L 201
–
spørgsmål 2:
Vil ministeren sikre - i forlængelse af høringssvar fra DLO og Frisko-
lerne - at også private dagtilbud og dagtilbud i tilknytning til frie grund-
skoler kan få godkendelse som særtilbud til ukrainske børn, således at alle
tilbud på området kan løfte en del af opgaven?
Svar:
Med den politiske aftale af 21. april 2022 om øget fleksibilitet i modtagel-
sen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisnings-
området er det aftalt at give mulighed for, at private leverandører, som
driver en selvejende daginstitution, en udliciteret daginstitution og en pri-
vat dagpleje, jf. dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 4 og § 21, stk. 3, og som
ønsker det, kan drive såkaldte særtilbud i form af et dagtilbud, hvor alle
pladserne er forbeholdt børn fra Ukraine, jf. den foreslåede § 22 b, jf.
lovforslag nr. L 202’s
§ 1, nr. 4. I særtilbuddene vil der bl.a. ikke være
krav om dansk som hovedsprog, idet der vil kunne tales ukrainsk i til-
buddene.
Herudover er det aftalt, at kommunerne vil kunne beslutte, at der vil
kunne tales ukrainsk i private pasningsordninger.
Det indgår ikke i lovforslaget, at privatinstitutioner, jf. dagtilbudslovens §
19, stk. 5, skal kunne oprette særtilbud i form af et dagtilbud. Dette ind-
går ikke som en del af aftalen bag de to lovforslag. Kommuner kan i
medfør af gældende regler ikke anvise børn til en privatinstitution som
led i at opfylde pasningsgarantien på dagtilbudsområdet, ligesom der ikke
er loft over forældrebetalingen i privatinstitutioner. Disse privatinstitutio-
ner vil dog uændret og fortsat kunne optage et fordrevet barn fra Ukra-
ine i privatinstitutionen, såfremt forældrene ønsker en plads, og der er
plads i privatinstitutionen.
18. maj 2022
Sagsnr.: 22/09725