Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af lovforslag nr. L 200:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 10.05.2022).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til hr. Troels Ravn, ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er åbenbart ikke blevet meldt godt nok ind, for ordføreren hedder Malte Larsen, men det er rigtigt, at jeg har overtaget opgaven fra Troels Ravn, der desværre ikke kunne være til stede i salen. Tak for ordet.

I forlængelse af regeringens udspil »Danmark kan mere I« indgik regeringen, DF, SF, Radikale og Kristendemokraterne en aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Lovforslaget her udmønter dele af den aftale. Konkret er der her tale om tre ting. Først er der en nedsættelse af elafgiften. Der foreslås en markant lempelse af den almindelige elafgift med 14 øre pr. kilowatt-time stigende til 17 øre frem mod 2030. Det skal give incitament til at træffe flere grønne valg og gøre, at vi i højere grad får elektrificeret vores samfund.

Derudover er der en afskaffelse af den grønne check, hvor det foreslås at afskaffe den grønne check for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023 og halvere den grønne check for indkomståret 2022 svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Dog fastholdes og forhøjes den supplerende grønne check til børn til 240 kr. pr. barn fra 2023 for såvel pensionister som ikkepensionister.

Vi har også et forhøjet beskæftigelsesfradrag med. Den sidste del af aftalen, som lovforslaget udmønter, har til formål at styrke incitamentet til at gå på arbejde. Derfor foreslås det at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 700 kr. i 2023 og 2024 og med yderligere 1.200 kr. fra 2025. Det er vigtigt for, at det fortsat og bedre kan betale sig at gå på arbejde, men også for at styrke det arbejdende fællesskab.

Med de ord skal jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Jeg skal beklage navneforvirringen – sådan går det, når man bare læser op af sine papirer. Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag vil jo med afskaffelsen af den grønne check for personer, der ikke er pensionister, betyde, at der vil blive taget mange penge fra folk med lave indkomster i vores land. Det skal træde i kraft allerede den 1. juli i år. Det synes jeg er principielt forkert. Men er det ikke også lidt skørt eller grotesk i en situation, hvor vi lige nu sidder og forhandler om kompensation til husholdningerne på grund af stigende energipriser, altså at vi sidder og diskuterer, hvordan man kan give med den ene hånd, bl.a. til pensionister med lave indkomster, og med det her lovforslag kommer regeringen så sammen med SF, Radikale og Dansk Folkeparti med et forslag, hvor man med den anden hånd vil tage penge fra andre grupper, som i høj grad har brug for hjælp?

Ordføreren.

Jeg og vi har den største forståelse for de lavindkomstgrupper, der kommer i klemme i øjeblikket med de meget høje energipriser og i øvrigt med de almindelige prisstigninger, der er i samfundet. Her er der lavet en aftale med ikrafttrædelse og med virkning fremadrettet, en i øvrigt meget udmærket og fornuftig aftale med de ting, som der så er af konsekvenser ved det. Jeg synes, det giver rigtig god mening, at man gennemfører aftalen, men samtidig ser på, om der i de forhandlinger, som spørgeren taler om, er behov for midlertidige kompensationer målrettet de enkelte grupper, der også har været oppe at vende.

Spørgeren.

Det lyder godt. For som minimum bliver man da nødt til i hvert fald at udskyde den meget store økonomiske hammer, som folk med lave indkomster bliver ramt af, i og med at den grønne check bliver afskaffet fra den 1. juli i år, altså lige om lidt. Og jeg kunne også godt tænke mig, at ordføreren igen lige kunne kommentere på, at der bliver meldt ud fra Socialdemokratiets side, at man gerne vil give de pensionister, der har de laveste indkomster, nogle penge, men at man ikke har noget svar på, hvad man vil give til andre mennesker på overførselsindkomst, som også lider i den nuværende situation, samtidig med at man går ud og faktisk tager penge fra nogle af dem, der har mindst i vores samfund. Det er da grotesk, er det ikke?

Ordføreren.

Det er i hvert fald en situation, som kan være utrolig følsom for de familier, hvor det her er på spil. Men det er også derfor, jeg siger, at jeg synes, det er ganske fornuftigt, at man indgår i de aftaler og står ved de aftaler, man har lavet. Men det udspil, som vi er kommet med, handler om, at man konkret må forhandle om det i forhold til familier med lave indkomster og med meget høje varmeregninger, hvor det jo er aftalt, hvordan familier, der f.eks. er bundet op på naturgas, kan kompenseres, hvis de i øvrigt ikke har en høj familieindkomst.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og siger velkommen til næste ordfører, hr. Kenneth Mikkelsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. I Venstre tager vi som udgangspunkt elementerne i lovforslaget her positivt ned. Det er godt, at elafgiften nedsættes yderligere set i lyset af de betydelige meromkostninger, som de høje energipriser i øjeblikket medfører for både virksomheder og husholdninger. Det er også positivt, at grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag øges, da det kan bidrage til et øget arbejdsudbud.

Når det så er sagt, må vi også konstatere, at lovforslaget her jo bygger på en bredere reformaftale indgået af partier, hvor Venstre og i øvrigt også de øvrige blå partier ikke er med. Og i Venstre er vi kritiske over for dele af reformaftalen, bl.a. den del, som giver, lad mig kalde det gaver til fagbevægelsen. Vi mener også, det er et problem, at den her reformpakke giver højere dagpenge i en periode, hvor vi har behov for arbejdskraft.

Men som jeg indledte med at sige, er vi dog positivt stemt over for lige nøjagtig de elementer, som er i lovforslaget her. Der er dog en kilde til bekymring, kan man sige, og den kilde er jo, at det i forhold til lovforslaget kan være lidt uklart at se, hvordan krydsfinansieringen er imellem enhederne i udspillet til den samlede reformpakke. Så det ønsker vi i Venstre at få afklaret yderligere – altså hvordan det er, at finansieringen totalt set hænger sammen – i den videre udvalgsbehandling, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Jan Bjergskov Larsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak, hr. formand. For god ordens skyld vil jeg lige starte med at gøre opmærksom på, at skattepolitik ikke hører ind under mit ordførerskab, men at jeg er her på vegne af hr. Carl Valentin, som desværre ikke kunne være her i dag.

Forslaget her er jo en udmøntning af de aftaler, som SF er med i, og først og fremmest støtter vi idéen om at lempe elafgiften yderligere. Og selv om der er sket rigtig mange gode ting på energiområdet, er det helt i tråd med SF's politik, at Danmark skal blive fri for fossile brændstoffer så hurtigt som muligt. Og med forslaget her sætter vi yderligere turbo på den grønne omstilling.

En yderligere sænkning af elafgiften vil nemlig medføre et udgangspunkt, hvor det gerne skal blive endnu mere attraktivt at gå væk fra fossile brændstoffer og omvendt gå mere over til energikilder, der er baseret på vedvarende energi, i så høj grad som muligt. Det er selvfølgelig en central pointe her, at grønne energikilder bliver det mest attraktive og konkurrencedygtige alternativ for danskerne. Der er brug for yderligere handling nu, og der er brug for, at vi i Danmark bliver ved med at gå forrest og viser vejen.

Når det kommer til den anden del af forslaget, der sigter mod at sløjfe den grønne check for ikkepensionister, så har tilgangen fra SF's side været noget mere forbeholden. Den grønne check havde som bekendt til formål at komme nogle af de lavest tjenende indkomstgrupper i møde i forhold til stigende udgifter i forbindelse med den grønne omstilling. Når vi alligevel er gået med til, at man sløjfer den grønne check for ikkepensionister, skyldes det, at sænkningen af elafgiften vil komme lavere indkomstgrupper til gode. Dog mener vi, ligesom Enhedslisten, at det kunne have været oplagt at udskyde afskaffelsen af den grønne check med tanke på de høje energipriser, som danskerne oplever lige nu.

Og med hensyn til forslagets tredje ben, der sigter mod at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag, havde vi gerne set en forbedring, der var mere målrettet de danskere, der har en lav arbejdsindkomst. Det så ikke ud til at kunne lade sig give sig, og så må det jo konstateres, at sådan er politik og forhandlinger engang imellem. Og med de ord kan jeg meddele, at SF bakker op om forslaget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

»Danmark kan mere I« er jo en aftale, som generelt set ødelægger dagpengene for nyuddannede og nyudlærte, og som generelt set er socialt skæv og øger uligheden, og det her lovforslag i sig selv er også socialt skævt og øger uligheden, og det er jo i høj grad på grund af afskaffelsen af den grønne check, som ellers er et centralt værktøj i den grønne omstilling, for når vi hæver afgifterne, og det er nødvendigt for at få en adfærdsændring, skal vi samtidig sikre, at der er social kompensation. Så mit spørgsmål er helt principielt: Er det ikke grundlæggende meget forkert at afskaffe den grønne check for de grupper, som det handler om her?

Jeg vil også nævne det groteske i, at vi i øjeblikket sidder og forhandler om kompensation til husholdningerne med den ene hånd, hvor vi bl.a. skal give penge til pensionisterne, samtidig med det her lovforslag allerede fra den 1. juli tager penge fra nogle af de mennesker, som har allermindst i vores samfund.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min tale, er lige præcis den grønne check ikke et forslag, der har groet i SF's baghave. Vi ser gerne, at man faktisk udskyder den del af det også. Men det er også sådan med en lang række aftaler, at der jo er noget, som der først bliver kompenseret for senere. Vi kan ikke smide alt op i luften på én gang. Så den kompensation, der bliver efterlyst, er jeg sikker på kommer andre steder.

Spørgeren.

Det må man jo håbe nu, hvor SF har leveret de afgørende mandater til, at den grønne check bliver afskaffet for personer, der ikke er pensionister. Men spørgsmålet er jo også, hvorfor SF i det hele taget har leveret de afgørende mandater til, at den grønne check bliver afskaffet for en lang række mennesker med lave indkomster, som det eksempelvis er tilfældet her i lovforslaget.

Det andet spørgsmål er: Hvad har SF tænkt sig at gøre i forhold til de forhandlinger, som der er lige nu, hvor regeringen kun har spillet ud med at ville kompensere pensionister, mens afskaffelsen af den grønne check her vil ramme mange andre end udelukkende pensionister?

Ordføreren.

Til det vil mit svar som ikkeordfører på området være, at den må man tage efterfølgende i udvalgsarbejdet med SF's skatteordfører.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for Radikale Venstre, så den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi står her i dag og diskuterer tre elementer fra aftalen »Danmark kan mere I«, som er en ulighedsskabende reform, som er en social skæv reform, og som er en reform, der ødelægger dagpengene for nyuddannede og nyudlærte; en reformaftale, der er indgået af partierne Socialdemokratiet, SF, Radikale og Dansk Folkeparti og tilsluttet af Kristendemokraterne.

Det er en meget skæv aftale, det er en aftale, der går stik imod det forståelsespapir, som vi ellers aftalte i juni 2019, og det er en aftale, som grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved, om de initiativer, der er taget siden valget i juni 2019, isoleret set har bidraget til det, som står i forståelsespapiret en ny regering skal leve op til, nemlig at mindske ulighed og mindske børnefattigdom.

Det er en aftale, der understreger, at hvis vi skal i mål med det, der står i forståelsespapiret, skal der fra regeringens side leveres. Ii den forbindelse er det helt relevant, at vi i de igangværende ydelsesforhandlinger får en aftale om ydelser, om at bekæmpe børnefattigdom, om at sikre nogle af de fattigste mennesker i vores land, som er på overførselsindkomst, herunder på kontanthjælp, for ellers bliver der ikke leveret på det, der står i forståelsespapiret, ellers bliver der ikke leveret på det, der er det grundlag, som regeringen trådte til på, og som er afgørende for, at regeringen også kan sidde på Enhedslistens mandater.

Konkret vælger man her at afskaffe den grønne check, som er en måde at støtte mennesker med lave indkomster og i et vist omfang også almindelige indkomster på som en kompensation for stigende afgifter. Stigende afgifter er noget, vi kan og skal gå ind for, fordi stigende afgifter, f.eks. grønne afgifter, betyder, at vi får en adfærdsændring, så der bliver brugt mindre af det, der forurener og skader klimaet, men der er samtidig nogle mennesker, som har allermindst i vores land, som vi kan kompensere socialt, for at de ikke ender i fattigdom eller yderligere fattigdom, i takt med at vi indfører de nødvendige afgifter for at bekæmpe f.eks. klimaforandringerne og forureningen.

Det er derfor også en meget, meget forkert politik, og jeg er specielt skuffet over SF og De Radikale, som har leveret de afgørende mandater til den socialt skæve og ulighedsskabende aftale »Danmark kan mere I«, herunder afskaffelsen af den grønne check, som beskrevet i det her lovforslag, for ikkepensionister. Derfor har Enhedslisten bestemt ikke tænkt sig at bakke op om det her lovforslag.

Der er spørgsmål omkring elafgiften, som vi på en måde godt kan se positivt på, men hvor vi sådan set hellere så, at man ikke satte elafgiften ned, for en lavere elafgift betyder alt andet lige, at der bliver brugt mere energi. Vi så hellere, at man havde beholdt elafgiften på det niveau, den var på, men samtidig havde skruet op for den grønne check, for så havde vi fået den adfærdsændring, der ligger i, at man ikke bruger mere el, fordi ellen bliver billigere, samtidig med at vi havde fået den sociale kompensation.

Men som lovforslaget ligger her og med de elementer, der er i det, kan Enhedslisten på ingen måde støtte det.

Der er ingen korte bemærkninger, så jeg siger tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for Det Konservative Folkeparti, så næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Når der ikke er flere ordførere, går det jo typisk hurtigere og der er færre korte bemærkninger.

Det her er en udmøntning af en aftale mellem Dansk Folkeparti, regeringen, SF, Radikale og Kristendemokraterne, så det giver næsten sig selv, at vi selvfølgelig støtter lovforslaget. Det gør vi ikke bare, fordi det er en del af aftalen, men vi synes faktisk også, det er et lovforslag med et rigtig godt indhold.

Der er jo, som det også er nævnt, tre elementer i det. Det ene er en sænkelse af elafgiften med 17 øre frem mod 2030. Det synes jeg er supergodt for Danmark. Altså, vi vil jo gerne have, at folk i højere grad kører i elbiler eller får sat varmepumper op. Og når vi så sent som i går kunne se, at der er en plan for en massiv udbygning af vedvarende energi, altså el, som skal erstatte gas og andre ting, så giver det sådan set god mening, at vi så også sætter elafgiften ned. For når vi kommer frem mod 2030, skulle al strøm jo sådan set gerne være grøn, og derfor er det svært at argumentere for, hvorfor der skal være en høj adfærdsregulerende afgift på det. Så i Dansk Folkeparti ser vi sænkelsen af elafgiften som en del af den grønne omstilling og synes, at det er rigtig positivt.

Så er der et andet element i lovforslaget, og det er en hævelse af beskæftigelsesfradraget, i første omgang med 700 kr. stigende til 1.200 kr. fra 2025 og frem. Det er jo ikke noget, der giver en kæmpe skattelettelse for folk, der er i arbejde, men vi synes dog, det er positivt, at der kommer en hævelse af beskæftigelsesfradraget, så det bedre kan betale sig at arbejde. Så det synes vi er ganske udmærket – også noget, man kunne overveje at gøre mere af i andre aftaler fremadrettet.

En del af finansieringen – ikke hele finansieringen, men en del af den – er jo afskaffelsen af den grønne check for ikkepensionister. Jeg synes faktisk – modsat Enhedslisten – man godt kan forsvare det. Jeg er med på, at der godt kan være nogle problemer, hvis man kigger isoleret på det, men hvis man kigger på den samlede aftale, der er lavet, altså ikke bare det her lovforslag, går stort set alle grupper i plus. Jeg tror, det er noget med, at enlige udeboende su-modtagere taber 200 kr. om året, og så er der en anden gruppe, som også taber lidt penge på det, men ellers går stort set alle faktisk i plus med den her aftale, og det synes jeg altså er rigtig positivt.

Men man skal jo også have det med, når man kigger på den grønne check, at den jo rigtigt nok, som Enhedslisten sagde, blev indført for at kompensere for en række stigende afgifter, men alle de afgifter, som den skulle kompensere for, er blevet fjernet. Og når nu man så fjerner den grønne check for en stor del af danskerne, samtidig med at man også lemper elafgiften, synes jeg faktisk godt, man kan stå på mål for det.

Så Dansk Folkeparti kan godt støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er rigtigt, som ordføreren siger, at der er mange, der får noget ud af det her, hvis man benytter de regnemetoder, som Skatteministeriet benytter sig af. Men vi har kontanthjælpsmodtagere, som vil stå til at miste hundredvis af kroner. Der er tale om folk, som ikke har særlig meget i forvejen, og som i forvejen lever på en sten. Samtidig har vi også at gøre med en reform, »Danmark kan mere I«, også i forhold til den ændring af beskæftigelsesfradraget, der ligger her, som er en skattelettelse til gavn for de bedrestillede.

Dansk Folkeparti prøver nogle gange at fremstille sig selv som et parti, som tager vare på nogle af dem, der har mindst, eller som har det sværest i vores samfund. Er det virkelig det, man har gjort med den her aftale, og er det virkelig det, der sker, med det her lovforslag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tror, at der måske også bare er tale om forskellige anskuelse af, hvordan man ser samfundet. Altså, hvis man sidder som kontanthjælpsmodtager, tror jeg ikke altid, at det er den bedste løsning for en i forhold til at komme i arbejde, at vi eksempelvis giver dem en højere ydelse eller mere grøn check. Så kunne det godt være, at det var et incitament til at komme i arbejde, bl.a. ved et højere beskæftigelsesfradrag. Det kan også være ved andre initiativer. Jeg tror bare, at man ser ideologisk forskelligt på det. Vi har jo været med til at indføre beskæftigelsesfradraget for mange år siden. Det er så blevet hævet over flere gange. Nogle gange med os, andre gange af andre. Men det er jo, fordi man gerne vil have et incitament til, at det kan betale sig at arbejde. Det incitament får man så meget konkret hævet med den her aftale og det her lovforslag. Det synes vi egentlig i Dansk Folkeparti giver rigtig god mening. Det betyder jo ikke, at der ikke godt kan tages vare på andre grupper på andre områder; hvis man er socialt udsat, hvis man er pensionist, førtidspensionist eller andet. Men at vi giver et godt incitament til, at det kan betale sig at tage et arbejde, eller at vi sænker elafgiften, som jo også er en del af det, som i øvrigt også vender på en positiv måde i forhold til den sociale balance, og som sikrer en grøn omstilling osv., er godt. Så jeg synes egentlig, at der er mange gode elementer i det her lovforslag.

Hr. Rune Lund.

Men kan hr. Dennis Flydtkjær bekræfte, at den her aftale tager penge fra nogle af dem, der har allermindst i vores samfund, at den giver penge til nogle af dem, der har mest i vores samfund, også dem med højere lønninger, og at den derfor er socialt skæv og øger uligheden – og at det også gælder det lovforslag, som vi står og diskuterer i dag?

Ordføreren.

Jamen jeg nævnte det jo faktisk også lidt i min tale. Så vidt jeg husker, er det noget med, at der er to grupper eller sådan noget, der får mindre ud af den her aftale. Det er sådan set rigtigt nok. Så kan man godt sætte fingeren ned på det. Den ene af dem – jeg kan ikke huske den anden – er vist enlige su-modtagere, som mister 200 kr. om året. Man kan jo godt synes, at det er helt forfærdeligt, og at verden falder sammen, og at det er en velfærdsmassakre. Jeg synes ikke, at det er så voldsomt, når man samtidig for de su-modtagere har gjort det mere attraktivt at arbejde, altså ved at hæve den her grænse for, hvornår man bliver modregnet i su, så der faktisk er noget, der også kunne trække i den anden retning, så man måske i større grad kan tjene nogle penge. Så jeg synes egentlig, at den samlede balance i den aftale, vi har lavet, har været ganske fin. Men jo, der er to grupper, som jeg husker det, der får mindre ud af det, og alle andre grupper får mere ud af det.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær, og dermed tak til Dansk Folkeparti. Jeg ser ikke flere af partiernes ordførere til stede, så derfor kan jeg give ordet til skatteministeren. Velkommen.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne takke for modtagelsen af lovforslaget. Det er jo rigtigt, at vi med aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi tog endnu et skridt mod en tilpasning af fremtidens arbejdsmarked og ikke mindst mod den grønne omstilling. I dag behandler vi jo så et lovforslag, som gennemfører dele af den aftale.

Med lovforslaget nedsætter vi først og fremmest elafgiften. Regeringen og aftalepartierne blev med aftalen om en reformpakke for dansk økonomi enige om, at der skal investeres massivt i bl.a. en grøn omstilling. Samtidig skal vi huske at give danskerne det rigtige incitament til at vælge den grønne løsning frem for den sorte, og med nedsættelsen af elafgiften gør vi det grønne valg nemmere for danskerne. Det vil gøre det mere attraktivt at investere i en elbil, ligesom flere vil supplere opvarmningen med en varmepumpe – det er vigtigt i den her tid. Øget elektrificering er grundlæggende en vigtig forudsætning for omstillingen til grøn energi, og derfor er det også positivt for vores klimamål, at vi er blevet enige om at sænke afgiften på almindeligt elforbrug.

Som finansiering af nedsættelsen af elafgiften er aftalepartierne enige om at afskaffe den grønne check for ikkepensionister fra og med indkomståret 2023. For indkomståret 2022 halveres checken svarende til en afskaffelse den 1. juli. Den grønne check for pensionister vil blive fastholdt uændret.

Den grønne check blev indført i 2010 som et skattefrit og indkomstafhængigt nedslag i den beregnede skat. Baggrunden for den grønne check var et ønske om at kompensere personer med relativt lave indkomster for en række afgiftsforhøjelser, der skete i forbindelse med 2009-reformen. Derfor synes jeg faktisk også, det giver god mening, at afskaffelsen af den grønne check for ikkepensionister anvendes til at finansiere elafgiftsnedsættelsen.

Så er det jo rigtigt – og jeg er heller ikke blind for det – at timingen af afskaffelsen i lyset af situationen i Ukraine og stigende inflation og priser og overvejelserne om mulig kompensation som følge heraf kunne give anledning til det spørgsmål, som hr. Rune Lund også stiller. Det, vi nu foreslår gennemført med lovforslaget, er imidlertid i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i januar 2022, og indgår jo, som jeg sagde, som en del af en ny reformpakke for dansk økonomi. Og så skal man også holde sig for øje, at vi i overensstemmelse med aftalen samtidig foreslår at forhøje den supplerende grønne check for personer med børn.

Derudover gennemføres der med lovforslaget en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde. Langt de fleste personer i Danmark er på arbejdsmarkedet, mange unge har fritidsjob efter skole og job under studierne, og mange seniorer tager også en ekstra tørn. Arbejde betyder forsørgelse og økonomisk uafhængighed, men også meget mere end det. At være på en arbejdsplads giver fællesskab, selvværd og værdighed.

Det er vigtigt at investere i fremtidens arbejdsmarked og gøre det attraktivt at arbejde, og derfor glæder jeg mig også over, at den del af lovforslaget, vi behandler i dag, er med til at styrke incitamentet til at gå på arbejde og er en del af en samlet reformpakke, som styrker vores arbejdsmarked og også styrker den faglige organisering, den grønne omstilling, vores uddannelser og meget, meget mere.

Som afslutning vil jeg gerne takke for den debat, der har været i dag – omend jeg tænker, at vi kunne have været nogle flere i salen – og jeg besvarer selvfølgelig meget gerne spørgsmål.

Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Vi sidder og forhandler om kompensation til husholdninger lige i øjeblikket på grund af eftervirkningerne af corona og Putins angrebskrig i Ukraine, og det er fornuftigt. Socialdemokratiet har bl.a. foreslået, at nogle af de fattigste pensionister skal have ekstra penge; det støtter Enhedslisten, men vi synes så, det virker ret absurd i en situation, hvor vi i forhandlingerne jo også fremfører krav om, at andre grupper end pensionister har behov for hjælp, at der i det, regeringen har spillet ud med, ikke er en sådan hjælp til disse andre grupper, og at det ovenikøbet også er sådan, at regeringen og aftalepartierne ønsker at tage penge fra mennesker med meget lave indkomster i den situation, vi står i lige nu. Virker det ikke grotesk at ville give med den ene hånd til nogle grupper og samtidig ville tage med den anden hånd?

Ministeren.

Jo, og timingen i det, som jeg også var inde på i min indledning her, er jeg bestemt ikke blind for, men jeg må sige, at hvis man kigger på det lovforslag, der ligger nu, så er den grønne check jo med til at finansiere, som jeg sagde, en sænkelse af elafgiften, en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Det vil sige, at der er mange grupper, der i det regnestykke går ud i et plus, og så er det en udfordring, at de laveste indkomster i det her land mærker prisstigningerne hårdest, og derfor håber jeg også meget på, at alle de gode intentioner, der er, om at lave kompensation, kan blive til noget. Nu har vi sammen lavet varmecheck, vi har sørget for, at der er flere penge i kommunerne til at hjælpe dem, der ikke har andre steder at gå hen, og vi arbejder på, at vi også får lavet en kompensationspakke, hvor vi målrettet hjælper dem, der har mindst, og som har vanskeligst ved at forøge deres indkomst.

Hr. Rune Lund.

Men hvis timingen ikke er så god, skal vi så ikke lave timingen om og annullere den økonomiske hammer, som vil ramme mange mennesker med lave indkomster den 1. juli på grund af den afskaffelse af den grønne check for ikkepensionister, som det her lovforslag indebærer? Er det ikke det, vi skal gøre? Jeg så det gerne som en permanent afskaffelse. Man kunne i det mindste starte med at ændre timingen og så gøre det til en midlertidig afskaffelse.

Ministeren.

Jo, men det er jo sådan, at når man sænker elafgiften, som vi gør her, og vi forhøjer beskæftigelsesfradraget, så lægger vi jo så også op til, at der er noget finansiering. Og så kan jeg selvfølgelig godt forstå synspunktet om at gøre alt det, der er godt, og så også fjerne finansieringen, og det er jo det, der er udfordringen ved den tankegang. Derfor er jeg med på, at det er lidt at kigge i forskellige retninger og kasser. Det medgiver jeg, og derfor er vi også meget optagede af, hvordan vi understøtter dem, der har mindst i det her samfund.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til skatteministeren i denne omgang.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.