L 20 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at sikre, at der i luftfartsloven tilføjes, at afgørelser truffet i henhold til Trafikstyrelsens bekendtgørelser kan påklages til transportministeren, til transportministeren

Transportudvalget 2021-22
L 20
Offentligt

Transportministeren

Transportudvalget

Folketinget

19. november 2021

2021-2972

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon 41 71 27 00

Transportudvalget har i brev af 16. november 2021 stillet mig føl-

gende spørgsmål vedrørende L 20 - Forslag til lov om ændring af

lov om luftfart (Præcisering af rammerne for indskrænkninger i ad-

gangen til luftfart og for tildeling af tilladelse til at udføre ruteflyv-

ning, hjemmel til krav om sikkerhedsgodkendelser m.v.), som jeg

hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans

Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 5:

Vil ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål 4 yde teknisk bi-

stand til at udarbejde ændringsforslag med bemærkninger, der sik-

rer, at der i luftfartsloven vedrørende klageadgang tilføjes, at afgø-

relser truffet i henhold til Trafikstyrelsens bekendtgørelser kan på-

klages til transportministeren?

Svar:

Som jeg oplyste i svar på TRU spørgsmål 4 til L 20 regulerer luft-

fartslovens § 152 a adgangen til at fastsætte regler om adgangen til

at klage over afgørelser, der træffes af offentlige myndigheder efter

luftfartslovgivningen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

påklages.

Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2243 af 29.

december 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og

beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsens forskrifter ved bestemmelse om, at afgørelser

truffet af Trafikstyrelsen på områder delegeret til Trafikstyrelsen i

medfør af denne bekendtgørelse og efter

luftfartsloven,

bekendtgø-

relser fastsat i medfør heraf, Bestemmelser for Civil Luftfart og EU-

forordninger på luftfartsområdet ikke kan påklages til transportmi-

nisteren eller anden administrativ myndighed.

Som tidligere oplyst er bemyndigelsen i luftfartslovens § 152 a ud-

møntet således, fordi det er min og mit ministeriums overbevis-

ning, at sagerne behandles bedst i den myndighed, der har den

største faglige ekspertise.

L 20 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at sikre, at der i luftfartsloven tilføjes, at afgørelser truffet i henhold til Trafikstyrelsens bekendtgørelser kan påklages til transportministeren, til transportministeren

Side 2/4

I forbindelse med anmodningen om teknisk bistand til at udar-

bejde et ændringsforslag, har jeg en række bemærkninger.

Overordnet set er der tale om en kompleks lovændring, der ud fra

et lovteknisk perspektiv bør undergå en større granskning, end det

er muligt ud fra rammerne for et ændringsforslag.

Henset til det korte tidsrum mit ministerium ville have til at udar-

bejde ændringsforslaget, ville det ikke være muligt at undersøge de

eventuelle udfordringer, der vil være i sager, hvor en afgørelse

træffes i henhold til såvel administrative forskrifter udstedt af Tra-

fikstyrelsen, EU-regler eller bestemmelser i lov om luftfart. Det vil

formentlig ikke være muligt at ”skille sagerne ad” i forbindelse med

klagesagsbehandlingen. Det betyder, at klagen de facto vil omfatte

afgørelser truffet efter såvel administrative forskrifter udstedt af

Trafikstyrelsen, EU-regler eller lov om luftfart.

Som eksempler på afgørelser med hjemmel i såvel EU-retten og ad-

ministrative forskrifter kan nævnes certificering af screenere og af-

gørelser relateret til brug af droner. Derudover vil der f.eks. være

blandet hjemmelsgrundlag i afgørelser vedrørende flyvepladser

omfattet af nationale regler, hvor hjemmelsgrundlaget dels findes i

luftfartsloven og dels i administrative forskrifter.

I forhold til afgørelser, der træffes i medfør af både EU-retten og

administrative forskrifter udstedt af Trafikstyrelsen, vil det være

nødvendigt at afdække, om den administrative klageinstans i form

af transportministeren formelt vil skulle udpeges som kompetent

myndighed i medfør af EU-retten.

Det vil endvidere skulle undersøges, om det vil forudsætte andre

luftfartsfaglige kompetencer end dem, der er påkrævet for behand-

ling af klager efter nationale administrative forskrifter, ligesom det

vil skulle afklares, om det tilsyn EASA (European Union Aviation

Safety Agency) og den Europæiske Kommission fører med Dan-

marks efterlevelse af EU-reglerne på luftfartsområdet, fremover

også vil skulle omfatte klageinstansen, som således vil skulle leve

op til myndighedskravene i de forordninger, der eventuelt vil være

i spil.

Det antages, at indførelse af klageadgang under alle omstændighe-

der vil forudsætte, at der i klageinstansen skal opbygges

en ikke

ubetydelig ny teknisk faglighed på luftfartsområdet,

som afspejler

kompetenceniveauet i luftfartsbranchen i øvrigt. Det vil i den for-

bindelse være relevant, at der tages stilling til finansieringen af kla-

geadgangen.

Side 3/4

Indførelse af klageadgang i forhold til afgørelser truffet i medfør af

administrative forskrifter vil herudover i praksis føre til tilstande,

som kan opleves som forskelsbehandling. Et forhold kan således

behandles forskelligt afhængigt af, om afgørelsen vedrører færøske,

grønlandske eller danske forhold. Det skyldes, at afgørelser, der

træffes i forhold til luftfartsbrugere på Færøerne og i Grønland om-

fattes af lov om luftfart og regler udstedt i medfør heraf, som i stort

omfang er regler, der svarer til de EU-retlige regler, idet EU-reg-

lerne er medtaget som et bilag i de administrative forskrifter, mens

afgørelser rettet mod den øvrige del af riget primært afgøres i hen-

hold til EU-retten.

Derudover vil der på områder, der som udgangspunkt er omfattet

af EU-retten, men hvor EU-retten undlader regulering af alle ele-

menter på området, være forskel på om afgørelsen kan påklages.

Der vil således være klageadgang for afgørelser truffet vedrørende

f.eks. de såkaldte bilag 1-luftfartøjer (eksempelvis ”selvbyggede”

luftfarttøjer) og de mindre flyvepladser, mens der for afgørelser,

der træffes i forhold til andre flytyper og større lufthavne, ikke vil

være klageadgang.

Udarbejdelsen af et lovforslag, hvormed afgørelser i medfør af for-

skrifter udstedt af Trafikstyrelsen kan påklages til transportmini-

steren, forudsætter derfor en dybdegående analyse af konsekven-

serne af et sådan forslag, herunder bl.a. en gennemarbejdet faglig

stillingtagen til de uafklarede spørgsmål, der er præsenteret oven-

for.

Mit ministerium har endvidere ikke inden for tidsfristen af spørgs-

målet haft mulighed for at tage nærmere stilling til, om identitets-

kravet til et eventuelt ændringsforslag som følge af grundlovens §

41, stk. 2, er opfyldt.

Jeg kan i forlængelse af ovenstående bekymringer oplyse, at jeg

ikke kan udarbejde et ændringsforslag, da jeg som transportmini-

ster ikke fagligt ville kunne stå inde for et sådan forslag på nuvæ-

rende tidspunkt. Det vil i den sammenhæng ikke være muligt for

mit ministerium at sikre, at bemærkningerne til det efterspurgte

ændringsforslag ville være fyldestgørende, korrekte og i overens-

stemmelse med EU-lovgivningen.

Såfremt et flertal i udvalget efterspørger det, vil jeg dog gerne

igangsætte en analyse af de ovenfor nævnte forhold, og denne ana-

lyse kan herefter danne grundlag for et eventuelt nyt lovforbere-

dende arbejde.

Side 4/4

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht