Transportudvalget 2021-22
L 20 Bilag 1
Offentligt
2456782_0001.png
[Dato]
Høringsnotat
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til
lov om ændring af lov om luftfart (Præcisering af ram-
merne for indskrænkninger i adgangen til luftfart og for
tildeling af tilladelse til at udføre ruteflyvning, hjemmel
til krav om sikkerhedsgodkendelser m.v.)
Transportministeriet hørte den 5. juli 2021 foruden en række rele-
vante fagministerier en række myndigheder og organisationer, jf.
vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om luftfart (Præcisering af rammerne for indskrænk-
ninger i adgangen til luftfart og for tildeling af tilladelse til at ud-
føre ruteflyvning, hjemmel til krav om sikkerhedsgodkendelser
m.v.). Høringsfristen udløb den 19. august 2021.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærk-
ninger til lovforslaget: Brancheforeningen Dansk Luftfart, Dansk
Erhverv, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Naviair og SAS.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærk-
ninger til lovforslaget: Danmarks Meteorologiske Institut (DMI),
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Københavns Lufthavne
A/S.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet hø-
ringssvar til lovforslaget: Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Air
Greenland A/S, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, AOPA, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet for Luftfart, Atlan-
tic Airways A/S, BAT, Billund Lufthavn, Bornholms Lufthavn,
COWI, Dalpa, Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Beredska-
ber, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Flyvelederforening, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Motorflyverunion, Dansk Transport og Logistik
DTL, Dansk UL Flyve Union, Danske Svæveflyverunion, DAT, DI
Transport, Domstolsstyrelsen, DPT, DTU Transport, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, Esbjerg Lufthavn, Fagligt Fælles Forbund
3F,
Flyvebranchens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, FOA,
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0002.png
Side 2/8
Forbrugerrådet, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, For-
svarskommandoen, Færøernes Landsstyre ved Rigsombudsman-
den for Færøerne, Grønlands Lufthavnsvæsen, Grønlands Selvstyre
ved Rigsombudsmanden for Grønland, Illulissat Lufthavn, Jettime,
Kangerlussuaq Lufthavn, Karup Lufthavn, Kulusuk Lufthavn, Kon-
gelig Dansk Aeroklub, KZ & Veteranfly Klubben, Mittarfeqarfiit
Grønlands Lufthavne, Narsarsuaq Lufthavn, Nerlerit Inaat Luft-
havn, Nuuk Lufthavn, Primera Air, Rigspolitiet, Roskilde Lufthavn,
Rådet for Bæredygtig Trafik, Starair, Sun Air, Sønderborg Luft-
havn, Thomas Cook, Trafikforbundet, Vagar Lufthavn
4. Øvrige høringssvar
Transportministeriet har herudover modtaget høringssvar fra føl-
gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets hørings-
liste: Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Dette høringssvar behandles særskilt i afsnit 6 i dette notat.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne hørings-
svar til det fremsatte lovforslag samt Transportministeriets be-
mærkninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og be-
mærkninger, der ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår
ikke i notatet.
Transportministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samt-
lige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, jf. vedlagte
bilag 2.
1.
Udmøntning af aftalen om en sommer- og erhvervspakke
indgået den 4. juni 2021 mellem regeringen, Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
ønsker ikke, at danske
skattepenge skal gå til udenlandske luftfartsselskaber, hvilket vil
ske, hvis safety-afgiften sættes til 0,00 kr. i resten af 2021. Er-
hvervsflyvningens Sammenslutning foreslår i stedet, at safety-af-
giften fastholdes på 4,75 kr. i 2021, at beløbet til reduktionen af sa-
fety-afgiften reduceres til 30 mio. kr. frem for 60 mio. kr., og at de
resterende 30 mio. kr. anvendes til at udvide AOC-ordningens kri-
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0003.png
Side 3/8
tiske personale med de tekniske og uddannelsesmæssige luftfarts-
virksomheders kritiske personale samt de regionale lufthavnes kri-
tiske personale. Dvs. til det omkringliggende og støttende del af
luftfartserhvervet og luftfartsspecifikke underleverandører (ikke-
AOC), inkl. regionale og mindre lufthavne, som ikke blev medtaget
i AOC-ordningerne.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
foreslår endvidere, at
ordningen iværksættes med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2021
og varer til 1. september i lighed med den eksisterende AOC-ord-
ning. Erhvervsflyvningens Sammenslutning foreslår, at der ultimo
2021 tages stilling til safety-afgiftsniveauet for 2022 og ultimo
2022 fremsættes forslag til safety-afgiften for 2023 og en forventet
afgift indtil 2025 på baggrund af en rullende vurdering, som tidli-
gere gjort i Trafikstyrelsen.
Dansk Erhverv
støtter forslaget om udmøntning af aftalen om en
sommer- og erhvervspakke i relation til reduktion af stigningen i
safety-afgiften, således at safety-afgiften udgør 0 kr. i perioden 1.
juni 2021 til 31. december 2021, herunder at det har tilbagevir-
kende kraft.
Dansk Erhverv
bemærker, at de puljemidler fra sommerpakken,
der forventeligt måtte være tilbage efter en nedsættelse af afgiften
til 0 kr. fra den 1. juni 2021 til den 31. december 2021, kan fordeles
ud på safety-afgiftsreducering i årene 2022-2024 i overensstem-
melse med aftaleteksten. Det er usikkert, hvor stort et beløb der er
tale om. Såfremt der ikke er afsat tilstrækkelige midler til at indfri
en reel reduktion i perioden frem til 2025, bemærker Dansk Er-
hverv, at der fra politisk side må tages stilling til ny finansiering.
Dansk Erhverv
bemærker endvidere, at luftfartssektoren stadig
er hårdt ramt af corona-krisen. Der er ifølge Dansk Erhverv fortsat
behov for, at man fra regeringens side prioriterer at få genrejst luft-
fartssektoren, hvilket både kan ske via tiltag og initiativer inden for
luftfartssektoren, men også indirekte ved at regeringen og myndig-
hederne arbejder sammen med virksomhederne i branchen for at
markedsføre Danmark som et sted, hvor man gerne vil have turi-
ster, erhvervsrejsende og konferencer.
SAS
og
Brancheforeningen Dansk Luftfart
hilser nedsættel-
sen af safety-bidraget velkommen.
SAS
og
Brancheforeningen Dansk Luftfart
bemærker dog, at
det er en forkert antagelse, når det fremgår i bemærkningerne til
lovforslaget, at safety-afgiften i praksis lægges oven i billetpriserne,
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0004.png
Side 4/8
hvormed passagererne bærer udgiften. SAS og Brancheforeningen
Dansk Luftfart bemærker, at det er markedet og konkurrencen, der
styrer prisfastsættelsen for flybilletter, og at priserne således ikke
blot kan øges med et beløb svarende til afgiftens størrelse. Ifølge
SAS er hovedreglen, at luftfartsselskaberne afhængig af situationen
på det enkelte marked må absorbere en større eller mindre del af
en sådan afgift ved at nedsætte nettoprisen på billetten, hvorved
indtjeningen per solgt billet bliver lavere, hvilket kun kan modsva-
res af en reduktion af omkostningerne.
Transportministeriet skal hertil bemærke,
at udformningen af lov-
forslaget afspejler indholdet af den politiske aftale indgået mellem
regeringen og en række af Folketingets partier. Der er som led i
denne aftale afsat 60 mio. kr. specifikt til en reduktion af stignin-
gen af safety-afgiften frem mod 2025. I aftalen fremgår det endvi-
dere, at reduktionen af stigningen i safety-afgiften skal ske frem
mod 2025 og dermed ikke alene i 2021.
Hvis lovforslaget skal ligge inden for rammerne af den politiske af-
tale, vil midlerne således ikke kunne omprioriteres til brug for kri-
tisk personale i perioden 1. januar 2021 til 1. september 2021.
Den politiske ordning foreslås i stedet udmøntet som en eksakt re-
duktion af safety-afgiftsstigningen, således at safety-afgiften i 2022
udgør 4,75 kr. og i 2023-2024 udgør 5 kr., samtidig med at regule-
ringsmekanismen er sat ud af kraft indtil 1. januar 2025. Dette vur-
deres at være den mulige reduktion i stigningen af safety-afgiften
inden for den økonomiske ramme, der følger af den politiske aftale.
Der er dermed ikke usikkerhed i forhold til reduktionen af stignin-
gen i safety-afgiften frem mod 2025.
For så vidt angår bemærkningen om, at det er en forkert antagelse,
at safety-afgiften lægges oven i billetpriserne, bemærker Trans-
portministeriet, at luftfartsselskaberne i praksis
kan
vælge fuldt ud
at overvælte afgiften, der er ens for alle selskaber, på passagererne,
hvormed passagererne bærer udgiften. Lovforslagets bemærknin-
ger vil blive tilrettet i overensstemmelse hermed.
Høringssvarene har således alene givet anledning til en præcisering
af lovforslagets bemærkninger for så vidt angår spørgsmålet om
overvæltning af safety-afgiften på passagererne.
2. Præcisering af luftfartslovens § 3 om adgangen til luftfart
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0005.png
Side 5/8
Dansk Erhverv
kan støtte ændringen af præciseringen af § 3, stk.
1, der indebærer, at der kan fastsættes forbuds- og restriktionsom-
råder, når særlige omstændigheder nødvendiggør det, i det omfang
at praksis videreføres, og at luftfarten ikke har udsigt til yderligere
begrænsninger i sit virke, end der gælder i dag. Dansk Erhverv be-
mærker, at der skal være gennemskuelighed omkring, hvad der er
særlige omstændigheder.
Dansk Erhverv
er endvidere enig i, at der i forbindelse med kri-
ser og lignende skal være de rette beføjelser til øjeblikkeligt at rea-
gere og sikre luftfartssikkerheden, den offentlige sikkerhed, folke-
sundheden mv. Dansk Erhverv kan støtte den foreslåede ændring
af luftfartsloven, der indebærer, at transportministeren som ud-
gangspunkt skal udstede flyveforbud mv. i bekendtgørelsesform,
men at det i en tidsmæssigt kritisk situation kan lade sig at gøre at
meddele indskrænkninger i adgangen til luftfart på ministeriets
hjemmeside. Dansk Erhverv vurderer ændringen hensigtsmæssigt i
en krisesituation, hvor det tidsmæssigt ikke er muligt at udstede en
bekendtgørelse ad de sædvanlige processuelle kanaler.
SAS
og
Brancheforeningen Dansk Luftfart
bemærker at
bakke op i nødvendigheden af en ændring og præcisering af luft-
fartslovens § 3, særligt § 3, stk. 2, således at det fremgår, at adgan-
gen til luftfarten kan underlægges betingelser.
Efter
SAS'
opfattelse har luftfartslovens nuværende § 3, stk. 2 ikke
udgjort fornøden hjemmel til at betinge adgangen til dansk luft-
rum, som det er tilfældet ved bekendtgørelse nr. 264 af 24. februar
2021 om forbud mod at lande med passagerer uden negativ CO-
VID-19-test samt efterfølgende, tilsvarende bekendtgørelser, der er
udstedt i medfør af § 3 stk. 2.
Brancheforeningen Dansk Luft-
fart
er ligeledes af den opfattelse, at luftfartslovens gældende for-
mulering ikke har sikret tydelig hjemmel til indførelse af det tidli-
gere COVID-19-udløste flyforbud.
Med henvisning til den foreslåede § 3, stk. 3, hvormed ministeren
kan indføre forbud mod, indskrænkninger af eller betingelser for
adgangen til luftfart ved meddelelse på ministeriets hjemmeside
udtrykker
Naviair
bekymring for, hvordan der sikres en effektiv
formidling af reglerne til Naviairs flyveledere i disse situationer.
Naviair
bemærker endvidere, at det, såfremt de foreslåede be-
stemmelser også ønskes sat i kraft for Grønland, skal overvejes,
hvordan de canadiske og islandske lufttrafiktjenester (NAV Canada
og ISA-VIA) bliver opmærksomme på de udstedte regler. Naviair
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0006.png
Side 6/8
oplyser, at dette er nødvendigt, eftersom de to nævnte lufttrafiktje-
nester i dag håndterer den overflyvende trafik.
Transportministeriet skal hertil samlet bemærke,
at der i lov-
forslagets bemærkninger er beskrevet de nærmere rammer for an-
vendelsen af den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 1 og 2, herunder
hvad udtrykket »når særlige omstændigheder nødvendiggør det«
indbefatter. Ministeriet har herudover vurderet, at en betinget ad-
gang til luftrummet ligger inden for det gældende hjemmelsgrund-
lag, men har dog samtidigt fundet, at det vil formålstjenstligt at
præcisere lovgivningen, hvorfor der med lovforslaget allerede læg-
ges op til en præcisering af luftfartslovens § 3, stk. 2.
For så vidt angår spørgsmålet om rettidig og effektiv informering af
Naviairs flyveledere bemærker Transportministeriet, at der ved fly-
veforbud eller -restriktion vil blive udsendt en NOTAM (Notice to
Airmen) af Naviair, som er en orientering til luftfarten. Trafiksty-
relsen vil i de pågældende situationer sikre, at der udsendes en
NOTAM. Naviar vil således derigennem blive informeret.
For så vidt angår spørgsmålet om information af de canadiske og
islandske lufttrafiktjenester (NAV Canada og ISA-VIA), såfremt de
foreslåede bestemmelser også sættes i kraft for Grønland, da de to
nævnte lufttrafiktjenester i dag håndterer den overflyvende trafik,
bemærker Transportministeriet, at det er den ansvarlige flyvetjene-
ste, der på foranledning af Trafikstyrelsen udsteder NOTAM. Hvil-
ken lufttrafiktjeneste, der udsteder NOTAM, dvs. om det er den
danske, islandske eller canadiske, afhænger af det relevante luft-
rum. Trafikstyrelsen vil derfor i den pågældende situation bede
den/de relevante lufttrafiktjeneste(r) udsende NOTAM.
Høringssvarene har således ikke givet anledning til ændringer.
3. Krav om sikkerhedsgodkendelse
Naviair
bemærker, at alle i forbindelse med ansættelse i Naviair
gennemgår en sikkerhedsgodkendelse. Naviair henviser til, at den
foreslåede § 70 a, stk. 2, vil indebære, at der ikke vil være krav om,
at alle sikkerhedsgodkendes i forbindelse med ansættelse, men
alene specifikt nævnte grupper, og at disse sikkerhedsgodkendelser
fremadrettet skal håndteres af Trafikstyrelsen.
Naviair
bemærker, at dette forventeligt vil kræve en unødvendigt
forlænget proces og et øget ressourceforbrug at skulle have Trafik-
styrelsen involveret i sikkerhedsgodkendelser for Naviair. Naviair
ser det derfor gerne skrevet ind i lovbestemmelsen, at Naviair selv
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0007.png
Side 7/8
kan forestå sikkerhedsgodkendelser af medarbejdere på samme ni-
veau, som Naviair har gjort hidtil.
Hertil tilføjer Naviair, at Trafikstyrelsen er tilsynsmyndighed på
området og derfor vil kunne holde øje med området qua sin tilsyns-
virksomhed.
Transportministeriet skal hertil bemærke,
at det ikke har været
hensigten at ændre på den forudsætning, at offentlige myndighe-
der og selvstændige offentlige virksomheder selv skal forestå sik-
kerhedsgodkendelserne på samme måde som hidtil.
På den baggrund vil det blive præciseret i bemærkningerne til lov-
forslaget, at det med bestemmelsen ikke er hensigten at ændre ved
det forhold, at offentlige myndigheder og selvstændige offentlige
virksomheder i overensstemmelse med sikkerhedscirkulærets be-
stemmelser herom skal forestå sikkerhedsgodkendelse af ansatte.
Høringssvaret har således givet anledning til en præcisering af lov-
forslagets bemærkninger for så vidt angår sikkerhedsgodkendelse
af ansatte i offentlige myndigheder og selvstændige offentlige virk-
somheder.
4. Præcisering af luftfartslovens § 75, stk. 1, om tilladelse til
ruteflyvning
Dansk Erhverv
bemærker at kunne støtte præciseringen og støt-
ter generelt, at Danmark fører en moderne og liberal luftfartspoli-
tik, som bl.a. indebærer, at trafikrettigheder mellem Danmark og
tredjelande udveksles på baggrund af princippet om gensidighed
under hensyntagen til nationale og skandinaviske interesser om til-
gængelighed og konkurrencehensyn.
Transportministeriet har ikke bemærkninger
hertil.
Høringssvaret har ikke givet anledning til ændringer.
5. Øvrige bemærkninger
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
har udtrykt ønske om
en klageadgang i forbindelse med Trafikstyrelsens udmøntning af
bekendtgørelser m.m. Erhvervsflyvningens Sammenslutning øn-
sker derfor, at der i forbindelse med dette lovforslag tilføjes et
punkt om klageadgang, således at afgørelser truffet i henhold til
Trafikstyrelsens bekendtgørelser kan påklages til transportministe-
ren.
L 20 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra transportministeren
2456782_0008.png
Side 8/8
Transportministeriet skal hertil bemærke,
at transportministeren i
henhold til luftfartslovens § 152 a kan fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over afgørelser, der træffes af offentlige myndighe-
der efter luftfartslovgivningen, herunder om at afgørelser ikke skal
kunne påklages.
Der er således allerede en lovbestemt mulighed for at regulere kla-
geadgangen for Trafikstyrelsens afgørelser.
Denne klageadgang er i medfør af § 28, jf. § 6, i bekendtgørelse nr.
2243 af 29. december 2020 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Tra-
fik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter som udgangspunkt afskå-
ret i overensstemmelse med bemyndigelsen i medfør af luftfartslo-
vens § 152 a.
Høringssvaret har således ikke givet anledning til ændringer.
6. Øvrige høringssvar
Politiets Efterretningstjeneste (PET)
bemærker, at det for-
modes, at bemyndigelsen i den foreslåede § 70 a, stk. 2, 3. pkt., på
lige fod med bemyndigelsen i den foreslåede § 70 a, stk. 2, 1. pkt.,
udmøntes efter forhandling med justitsministeren, herunder i dia-
log med PET som national sikkerhedsmyndighed.
PET
bemærker endvidere, at bemyndigelsen i den foreslåede § 70
a, stk. 2, vedrører behandlingen hos private samt kontrol hermed.
PET forudsætter i den forbindelse, at bemyndigelsen ikke hjemler
indskrænkninger i sikkerhedscirkulærets anvendelsesområde eller
PET’s kompetenceområde som national sikkerhedsmyndighed.
Transportministeriet skal hertil bemærke,
at det er hensigten bag
den foreslåede § 70 a, stk. 2, 3. pkt., at bemyndigelsen skal udmøn-
tes efter forhandling med justitsministeren.
Høringssvaret har således givet anledning til en ændring af den fo-
reslåede § 70 a, stk. 2, 3. pkt., således at det fremgår, at udmønt-
ningen sker efter forhandling med justitsministeren.
Transportministeriet kan herudover bekræfte, at bemyndigelsen i §
70 a, stk. 2, ikke hjemler indskrænkninger i sikkerhedscirkulærets
anvendelsesområde eller PET’s kompetenceområde som national
sikkerhedsmyndighed.