Erhvervsudvalget 2021-22
L 199
Offentligt
2588850_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. juni 2022
Besvarelse af spørgsmål 59 til L 199 stillet af udvalget den 2. juni 2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/6-22 fra Gentofte Kom-
mune om kommentar til erhvervsministerens besvarelse af L 199 - spm.
17, jf. L 199 - bilag 21?
Svar:
Udbudsloven regulerer ikke indholdet af kontrakter under tærskelværdien
uden klar grænseoverskridende interesse, men kræver blot, at ordregiveren
handler i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper.
Gentofte Kommune foreslår bl.a. at indføre en hjemmel i udbudsloven og
tilbudsloven til, at offentlige ordregivere kan kræve lærlinge ved indgåelse
af kontrakter under EU-tærskelværdi og uden klar grænseoverskridende
interesse. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 17, er der ikke no-
get udbudsretligt til hinder for at gøre, som Gentofte Kommune foreslår,
når der er tale om kontrakter under EU’s tærskelværdier og uden klar græn-
seoverskridende interesse. Ordregivere kan således allerede kræve lærlinge
i de nævnte situationer, og derfor mener jeg ikke, at der behov for en hjem-
mel herom i udbudslovens afsnit V.
Jeg har dog bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at udarbejde vej-
ledning om emnet.
Med hensyn til forslaget om at indføre regler om, hvornår en kontrakt har
klar grænseoverskridende interesse, så er det i praksis ikke muligt at lov-
give om, da der skal være tale om en konkret vurdering hos den ordregiver,
der foretager købet. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udgivet en
vejledning om, hvordan denne vurdering kan foretages i praksis.
Gentofte Kommune foreslår i deres henvendelse, at det ikke defineres,
hvilke kontrakter der har klar grænseoverskridende interesse, men at det i
stedet defineres, hvilke kontrakter der med sikkerhed
ikke
har klar grænse-
overskridende interesse.
Som det også fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om
”Evaluering af udbudsloven” fra maj 2021, er der potentielt og teoretisk
set mulighed for at indføre nationale præciseringer af, hvornår en kontrakt
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 199 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm., om det i henhold til gældende regler og også efter vedtagelsen af L 199 vil være lovligt at gøre, som Gentofte Kommune foreslår, til erhvervsministeren
ikke
har klar grænseoverskridende interesse. Der er dog ikke tale om nati-
onale tærskelværdier som sådan, da kontraktværdien ikke kan stå alene i
vurderingen af, om en kontrakt har klar grænseoverskridende interesse.
Nationale præciseringer vil skulle tage hensyn til flere forhold, herunder
kontraktens værdi, den geografiske placering, kontraktens genstand mm.
Endeligt vil nationale præciseringer skulle afgrænses til laveste fællesnæv-
ner, dvs. til de kontrakter, som uden tvivl ikke har klar grænseoverskri-
dende interesse.
Det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at nationale præci-
seringer i praksis vil blive meget snævre og på meget specifikt produktni-
veau. Selvom en indførsel af nationale præciseringer principielt ikke vil
begrænse ordregivers fleksibilitet, kan sådanne regler være normerende for
ordregiveres vurderinger. Det kan potentielt betyde, at ordregiveres fleksi-
bilitet i realiteten vil blive begrænset. Det er også usikkert, hvorvidt så-
danne nationale præciseringer kan nedbringe ordregiveres transaktionsom-
kostninger i forbindelse med vurderingen af klar grænseoverskridende in-
teresse, da ordregiverne fortsat skal foretage en konkret vurdering af, om
kontrakten er omfattet af de nationale præciseringer. Konkurrence- og For-
brugerstyrelsens har på denne baggrund vurderet, at nationale præciserin-
ger af, hvornår en kontrakt ikke har klar grænseoverskridende interesse,
ikke forventes at få den ønskede effekt.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2