Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. maj 2022
Besvarelse af spørgsmål 2 af L 199 stillet af udvalget den 20. maj 2022
efter ønske fra Mona Juul (KF)
Spørgsmål:
Hvordan vil ministeren svare på kritikken fra erhvervsorganisationerne
Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMV-Danmark, som i brev til ministe-
ren påpeger, at
SMV’erne ikke ønsker en ny elektronisk udbudsløsning?
Svar:
Fra bl.a. DI er det blevet efterspurgt, at det tilstræbes, at udviklingen af
udbudsformidlingen drives af standarder, som gennemtvinger en markeds-
udvikling. I forbindelse med udviklingen af den konkrete løsning vil det
blive nærmere afdækket, om standardisering kan være en farbar vej til at
sikre målet om at mindske barrierer for SMV’er, give mulighed for data-
genbrug, skabe stordriftsfordele og give lavere transaktionsomkostninger
samlet set.
Ændringen af udbudsloven indfører en hjemmel til at fastsætte regler om
gennemførelsen af elektroniske udbud, herunder anvendelse af en bestemt
elektronisk løsning. Den konkrete model vil bero på en nærmere afdækning
af behov hos både leverandører og ordregivere samt de tekniske mulighe-
der.
I dag ses flere forskellige kommercielle udbudsformidlere, som bliver
brugt i varierende grad af de offentlige ordregivere. Når en offentlig ordre-
giver har valgt udbudssystem og gennemfører et udbud, så er virksomheder
nødt til at afgive deres tilbud i samme system. Dermed skal virksomheder
i dag manøvrere i flere forskellige systemer, imens den offentlige ordregi-
vere kan vælge og alene benytte ét system.
Regeringen har noteret sig, at Erhvervslivets EU- og Regelforum anbefa-
ler, at de elektroniske platforme for det fælles europæiske udbudsdoku-
ment (ESPD) ensrettes
for derved at udvikle ESPD’et med henblik på at
sikre genkendelighed på tværs og datagenbrug for tilbudsgivere. Denne an-
befaling er i tråd med Regelforums tidligere anbefaling, som omhandlede
ensartethed og bedre muligheder for datagenbrug i de elektroniske udbuds-
systemer
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk