Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Bilag 18
Offentligt
2587028_0001.png
2. juni 2022
Notat vedrørende Hans Tofts og Søren B. Heisels foretræde for Erhvervsudvalget
den 2. juni 2022
Hvad er muligt i dag?
I dag kan ordregiver iht udbudsloven og vejledningen om sociale klausuler kun stille krav om brug af
lærlinge:
-
-
-
-
Og kun fremadrettet i det forestående kontraktforløb
Og kun på ”større”
kontrakter, der har en varighed på minimum 6 måneder, og en kontraktværdi på
mindst 5 mio. kr. og/eller en lønsum på 4 mio. kr.
Og kun om et antal lærlinge i forhold til antallet af faglærte på opgaven
Og hvis krav om brug af lærlinge, så skal lærlingene arbejde på den konkret udbudte opgave
Hvad ændres med lovforslaget?
Vedtages lovforslaget får ordregivere pligt til at anvende de lærlingeklausuler, som ordregiver i dag har ret
til at anvende.
Forslaget gør dermed alene dét lovligpligtigt, som allerede er muligt, og som mange ordregivere gør i dag.
Lovforslaget, vil skabe et væsentligt mindre antal nye lærepladser end gennem den af Gentofte Kommune
og regionen foreslåede model og kan dermed ikke forventes at skabe det nødvendige antal nye
lærepladser.
Hvad vil vi gerne?
Skabe væsentligt flere lærepladser ved:
-
-
-
At ordregiver får ret, men ikke pligt, til at stille krav om, at virksomheder skal have haft lærlinge
ansat bagudrettet i min. 1 år for at kunne byde på opgaven
At ordregiver skal kunne stille krav om at nævnte pligt kan udgøre min. 1 lærling pr. 10 faglærte i
virksomheden
At erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke kontrakter, der ikke har klar
grænseoverskridende interesse, for at undgå tvivl om, hvornår modellen kan anvendes; det kan
den nemlig kun, når der ikke er en klar grænseoverskridende interesse.
Virksomhederne vil med vores forslag fokusere på løbende at ansætte lærlinge og ikke kun, når det er
”nødvendigt” i forbindelse med indgåelse af en kontrakt.
 L 199 - 2021-22 - Bilag 18: Notat vedrørende Hans Tofts og Søren B. Heisels foretræde for Erhvervsudvalget den 2. juni 2022
Hvorfor er lovforslaget ikke godt nok?
For at kommuner og regioner kan stille krav om, at virksomheder skal have lærlinge ansat forud for
tilbudsgivning, skal der være en egentlig hjemmel til det, idet det er vores vurdering, at det ellers vil være i
strid med reglen om kravet om saglighed og proportionalitet i udbudslovens § 193, stk. 5 og vejledningen
om sociale klausuler.
Gentofte Kommune har ikke
–
gennem Gentofte Kommunes næsten 3 årige dialog
–
kunnet få en
bekræftelse fra erhvervsministeren og dennes embedsmænd på, at der i gældende lovgivning er hjemmel
til Gentofte Kommune og Region Hovedstadens lærlingemodel.
Af det svar, som ministeren har givet til Folketinget den 23. maj 2022, fremgår det heller ikke, at der er
hjemmel til modellen (jf. nedenfor om, hvad erhvervsudvalget kan gøre), men alene, at der ikke er noget
udbudsretligt til hinder for modellen.
Hvad kan Erhvervsudvalget gøre?
-
-
Tilvejebringe den nødvendige hjemmel.
Erhvervsudvalget kan i forbindelse med afgivelse af betænkning fremsætte de meget enkle tekniske
ændringsforslag (med tilhørende bemærkninger), som er fremsendt af os og Gentofte Kommune:
- I udbudslovens §193 indsættes efter stk. 4, som nyt stykke 5:
”Der
kan stilles krav om andelen
af lærlinge hos virksomhederne.”
-
I udbudslovens §193 indsættes som nyt stykke 7: ”Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke kontrakter, der ikke har klar grænseoverskridende interesse.”
- I tilbudslovens §2 indsættes et nyt stykke 4:
”Der kan stilles krav om andelen af lærlinge hos
virksomhederne.”
Erhvervsudvalget kan beslutte at indhente erhvervsministerens bekræftelse på, at den ordning,
som Gentofte Kommune og Region Hovedstaden har foreslået, lovligt kan gennemføres af
kommuner og regioner.
-