Hans Toft
Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden
Fhv. borgmester, Gentofte Kommune
Søren B. Heisel
Forbundssekretær
3F
Medlemmerne af Folketingets Erhvervsudvalg
25. maj 2022
Lovforslag nr. 199 om ændring af udbudsloven mv.
Danmark er som bekendt i en situation, hvor der om få år vil være massiv mangel på faglært
arbejdskraft inden for mange brancher. I 2025 vil der mangle næsten 70.000 faglærte hænder. Og
samtidig mangler 7.753 unge en læreplads ifølge Undervisningsministeriets officielle opgørelse fra
marts 2022
–
og tallet er formentlig højere, da mere end 17.500 unge (synlige elevprofiler) aktuelt
står registrerede som praktikpladssøgende på
Lærepladsen.dk.
Det er på alle måder uholdbart
–
både for den enkelte unge og for Danmark.
For regioner og kommuner bør det være en bunden og fælles opgave i den offentlige sektor og også
i de private virksomheder at gøre en ekstra indsats for at løse behovet for flere lærlingepladser. Og
der er brug for nye idéer og initiativer, hvis billedet skal ændres.
Derfor er det naturligvis også positivt, at regeringen med lovforslaget anerkender behovet for flere
lærlingepladser.
Region Hovedstaden og Gentofte Kommune har således siden august 2019 forsøgt at få
erhvervsministeren til at indgå i en dialog om konkrete forslag til en ny model for lærlingeklausuler,
som vil kunne medvirke til at sikre, at vi ikke i fremtiden står i en situation, hvor vi ikke har hænder
nok på arbejdsmarkedet. Erhvervsministeren har på flere møder udtrykt stor sympati for og positive
holdning til disse forslag. Det er derfor særdeles skuffende, at denne sympati og positive holdning
hos ministeren ikke genfindes i det fremsatte lovforslag.
Region Hovedstadens og Gentofte Kommunes model betyder, at en virksomhed skal have haft
lærlinge ansat i minimum ét år, hvis den skal komme i betragtning til eksempelvis en byggeopgave i
det offentlige. Efter forslaget skal antallet af lærlinge være mindst én per 10 faglærte medarbejdere i
virksomheden. De mindre virksomheder kan gå sammen og dele lærlingeansvaret, så de kan
opfylde kravet. Med denne model suppleres de nuværende regler om lærlingekrav i f.eks.
byggekontrakter med et krav om, at virksomheder skal have lærlinge ansat bagudrettet for at kunne
byde på opgaven. Med baggrund i erhvervsministerens mange positive tilkendegivelser efterlod det
således en meget velbegrundet forhåbning om, at erhvervsministeren ville bane vejen for modellen.
Det kan nu konstateres, at dette ikke skete.