L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2021-22
L 199 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato: 8. marts 2022

Sag: 22/02193-2

Sagsbehandler: /JH

2. ordførernotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af ud-

budsloven, lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

støttede kontrakter og lov om Klagenævnet for Udbud

1. Indledning

Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden 4. februar 2022 til 4.

marts 2022. Forud for høringen har mange elementer i forslaget været drøf-

tet med Forum for Offentlig-Privat Samarbejde samt bilateralt med en

række centrale organisationer. Forum består bl.a. af repræsentanter for DI,

Dansk Erhverv, SMV Danmark, KL og Danske Regioner. Desuden har der

været nedsat en teknisk arbejdsgruppe med medlemmer hovedsageligt ud-

peget af organisationerne i Forum. Den tekniske arbejdsgruppe har været

inddraget i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evaluering af udbudslo-

ven, som blev offentliggjort den 7. maj 2021. Denne evaluering ligger til

grund for de mere tekniske dele af lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet, at høringsparterne mener, at lovforslaget inde-

holder positive elementer, men høringssvarene indeholder også kritiske

kommentarer. En række høringsparter, herunder Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Danske Service, DI, KL, Dansk Erhverv, mener at udbudsloven bør

være en proceslov og ikke bør vedrøre indholdet af de krav, der stilles i

forbindelse med et udbud af en offentlig kontrakt.

Herudover er der en gruppe af kerneinteressenter bestående af KL, DI,

SMV-Danmark, IKA, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse,

Danske Regioner, SKI og Dansk Erhverv, der udtrykker utilfredshed over,

at disse interessenters fælles anbefalinger til konkrete ændringer af udbuds-

loven ikke er indarbejdet i lovforslaget.

Sundhed Danmark bakker op om ønsket om at forbedre udbudsreglerne til

fordel for øget fleksibilitet, tydelighed i reglerne og lavere transaktionsom-

kostninger.

Økonomistyrelsen bemærker, at lovforslaget imødekommer vigtige pro-

blemstillinger, herunder understøttelse af, at det offentlige ikke handler

med virksomheder, der ikke overholder lovgivningen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Uddannelsesforbundet be-

mærker, at udbudsloven er et aktivt instrument, som har afgørende betyd-

ning for arbejdsmarkedet, og som bør anvendes til at fremme forskellige

KONKURRENCE- OG

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

samfundshensyn herunder uddannelses, beskæftigelses-, arbejdsmiljø- og

klimaindsatser, ordentlige arbejdsforhold samt fair og lige konkurrencefor-

hold, der understøtter et ansvarligt erhvervsliv og virksomheder, der arbej-

der inden for rammerne af den danske model. FH bemærker i forlængelse

heraf, at lovforslaget tager skridt mod et mere ansvarligt forbrug af offent-

lige midler. Det gælder især elementerne i lovforslaget, der omhandler lær-

lingeklausuler og udelukkelsesgrunde. Samtidig finder FH ikke, at lov-

forslaget i tilstrækkelig grad adresserer de alvorlige problemer, som er op-

stået på det danske arbejdsmarked.

Bygge- Anlæg og Trækartellet (BAT) bemærker, at lovudkastet ikke lever

op til BAT’s forventninger, når det gælder kampen mod social

dumping,

arbejdskriminalitet og for at opfylde ”samfundskontrakten” og sikre or-

dentlighed i bygge- og anlægsbranchen.

Administrations- og Servicestyrelsen vurderer, at lovforslaget samlet set

vil give god værdi for udbudsprocesserne i Danmark, da det indeholder

mange positive tiltag.

Bygherreforeningen er overordnet enige i, at der er identificeret et markant

behov for at forbedre reglerne blandt andet med hensyn til at sikre øget

fleksibilitet, mere klare regler og lavere transaktionsomkostninger. Byg-

herreforeningen mener dog ikke, at lovforslaget er ambitiøst nok.

[Nævnenes Hus bemærker, at lovforslaget vurderes at kunne medføre flere

klager til Klagenævnet for Udbud samt mere komplekse sager, som vil

kræve yderligere ressourcer og som følgelig vil gå ud over sagsbehand-

lingstiden, hvis der ikke tilføres tilstrækkeligt med ressourcer til Nævnenes

Hus.]

SMVdanmark anerkender, at lovforslaget indeholder positive elementer.

Dog imødekommer lovforslaget i utilstrækkelig grad behovet for mere

klarhed og fleksibilitet, som vil kunne bidrage til at nedbringe transakti-

onsomkostningerne og understøtte mere innovation i løsningen af de of-

fentlige opgaver.

DSB anbefaler, at der tydeligt tages stilling til, om ændringsforslagene i

lovforslaget har indflydelse på udbud efter forsyningsvirksomhedsdirekti-

vet.

Energistyrelen anbefaler, at der tydeligt tages stilling til, om ændringsfor-

slagene i lovforslaget har indflydelse på udbud efter koncessionsdirektivet.

Vejdirektoratet ser positivt på langt størstedelen af ændringsforslagene.

Dansk IT støtter en tydeliggørelse af reguleringen særligt i udbudsloven,

men havde dog gerne set, at lovforslaget havde ført til ændringer, der mere

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

fokuseret kan understøtte bredere rammer og beføjelser til ordregivere, der

kan understøtte en udbudspraksis, hvor fokus i højere grad er på opfyldelse

af forretningsmæssige mål snarere end processuelle forhold relateret til

gennemførelse af udbudsprocessen.

DI er positivt indstillet over for de forslag, der kan åbne op for en styrket

brug af de fleksible udbudsformer og mulighed for at foretage ændringer i

konkurrencepræget dialog samt en central selfcleaning enhed for pålidelig-

hedsvurderinger, men kan ikke støtte op om lovforslaget i sin nuværende

form. DI finder i øvrigt processen for tilblivelsen af lovforslaget utilfreds-

stillende, idet DI havde ytret ønske om nedsættelse af et lovforberedende

udvalg, som kunne drøfte konkrete ændringsforslag i fællesskab.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

havde forventet flere positive tiltag til fremme af innovation og hensynet

til små og mellemstore virksomheders adgang til offentlige kontrakter.

Herudover anbefaler Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Råd-

givende Ingeniører, at ”to-kuvert systemet”, hvorved kvalitet vurderes

uden viden om priserne, indføres på alle typer indkøb samt at udbudslovens

§ 193 udvides til også at omfatte indkøb under 500.000 kr.

KL kvitterer for den omfangsrige og inddragende evalueringsproces og

forsøg på at balancere ønskerne fra både tilbudsgiver- og ordregiversiden,

der har ledt frem til lovforslaget.

Dansk Erhverv bifalder ønsket om at forbedre rammerne for offentlig-pri-

vat samarbejde i Danmark og tilslutter sig de regelændringer, der har til

formål at sikre øget fleksibilitet, klarere regler og lavere transaktionsom-

kostninger. Dansk Erhverv finder dog samtidig, at lovudkastet forbigår væ-

sentlige behov for regelændringer og at lovudkastet på en række punkter

indeholder forslag til uhensigtsmæssig regulering.

SKI vurderer, at lovforslaget indeholder positive initiativer, bl.a. ændring

af reglerne for dynamiske indkøbssystemer. Dog vurderer SKI, at hørings-

udkastet i utilstrækkelig grad imødekommer behovet for mere klarhed og

fleksibilitet, som vil kunne bidrage til at nedbringe transaktionsomkostnin-

gerne og understøtte mere innovation i løsningen af de offentlige opgaver.

Danske Regioner kvitterer for det omfattende arbejde med evalueringen af

udbudsloven og finder det positivt, at der med lovforslaget samlet set læg-

ges op til øget fleksibilitet. Danske Regioner finder det også positivt, at der

er øget fokus på værdien af ansvarlige tilbudsgivere.

TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det positivt, at der foreslås en række æn-

dringer, som giver mulighed for, at ordregiver kan rette forhold, som ellers

kunne give anledning til annullationer. Der er dog fortsat brug for en stor

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

indsats for, at ordregivernes fejl og ønsker om sene ændringer reduceres,

så udbudsmaterialet er mere gennemarbejde inden udbud.

Kommentar

Udkastet til lovforslaget er blandt andet udarbejdet på baggrund af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens Evaluering af Udbudsloven, der blev of-

fentliggjort i maj 2020. Evalueringen blev igangsat med en offentlig hø-

ring, og en stor del af evalueringsrapporten bygger på de indkomne svar.

Siden har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holdt opfølgende møder

med interessenter, og en teknisk arbejdsgruppe med ekstern deltagelse har

fulgt arbejdet med evalueringen. Størstedelen af de foreslåede tekniske æn-

dringer af udbudsloven bygger således på dialog med de relevante interes-

senter.

Evalueringsrapporten viser blandt andet, at op mod 80 procent af ordre-

giverne er helt eller overvejende enige i, at loven understøtter mulighe-

derne for effektiv konkurrence, og godt 90 procent af dem har tilkendegi-

vet, at loven understøtter ligebehandling af tilbudsgiverne.

Herudover har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afholdt flere møder

med KL, DI, SMVdanmark, IKA, Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse, Danske Regioner, SKI og Dansk Erhverv, hvor disse interes-

senters fælles anbefalinger til konkrete ændringer af udbudsloven er blevet

indgående drøftet.

De fælles anbefalinger indeholder 11 konkrete forslag til ændring af ud-

budsloven og er fordelt på syv udbudsfaglige temaer:

Styrket adgang for SMV’er

2. Udvidet adgang til at tilpasse udbudsmaterialet i udbudsprocessen

(efter offentliggørelse)

3. Udvidet adgang til brug af fleksible udbudsformer

4. Forenkling af sortimentsudbud

5. Indkøb under tærskelværdier for varer- og tjenesteydelser

6. Udvidet adgang til at ændre kontrakter i driftsfasen

7. Lettere dokumentationskrav

Af disse 7 temaer er 4 imødekommet helt eller delvist i lovforslaget. Lov-

forslagets nr. 27-28 vedrørende begrundelseskravet i dynamiske indkøbs-

systemer og nr. 24 vedrørende omsætning som udvælgelseskriterium imø-

dekommer tema nr. 1. Dertil kommer lovforslagets § 1, nr. 34 og § 2, nr.

35, der også har

til formål at understøtte SMV’ere adgang til det offentlige

marked. Lovforslagets nr. 9-13 vedrørende de fleksible udbudsprocedurer

imødekommer tema nr. 3 og til en vis grad tema nr. 2. Tema nr. 5 forventes

også imødekommet men kræver ingen lovændring, da dette kan håndteres

via bekendtgørelse.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

En række af de konkrete tekstforslag i de nævnte interessenters fælles an-

befalinger indgår dog ikke i lovforslaget. For størstedelen af disse forslag

er begrundelsen, at de vurderes at være i strid med gældende EU-ret. Øv-

rige anbefalinger er ikke med i lovforslaget, fordi de allerede følger af gæl-

dende ret.

Regeringen ønsker, at den offentlige efterspørgsel i højere grad skal være

med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har adgang til kvalificeret

arbejdskraft. Ved at forpligte ordregivere til at indføre krav om anvendelse

af personer under oplæring i relevante offentlige kontrakter er det hensig-

ten, at den offentlige efterspørgsel mere aktivt skal understøtte uddannel-

sen af fremtidens arbejdskraft.

Det er ligeledes vigtigt, at de virksomheder, der overholder reglerne og

opfører sig ordentligt har fair og lige adgang til de offentlige kontrakter.

Derfor ønsker regeringen bl.a. at stramme op på reglerne for udelukkelse.

Regeringen anerkender også interessenternes store ønske om at tydelig-

gøre mulighederne for at foretage ændringer i udbudsmaterialet. Dette er

allerede muligt under visse betingelser, som særligt følger af EU-domsto-

lens retspraksis. Det kan dog tydeliggøres i loven. Det kan endvidere tyde-

liggøres, hvad der eksempelvis kan udarbejdes revisionsklausuler om i

kontrakten.

Indstilling

Det indstilles, at der indføres en ny bestemmelse i udbudsloven, som kodi-

ficerer EU-domstolens nuværende retspraksis vedrørende ændringer i ud-

budsmaterialet. [Endvidere indstilles det, at der i § 179 indføres et nyt stk.

2, der angiver eksempler på revisionsklausuler. Disse klausuler skal dog

fortsat leve op til betingelser i § 179, stk. 1, og vil således ikke medføre

nogen ændring af gældende ret]

3. Bemærkninger til konkrete emner

3.1. Aktindsigt (§ 1, nr. 1)

3.2 Regionale og kommunale samarbejder (§ 1, nr. 2)

3.3 Delydelsesreglen (§ 1, nr. 3)

3.4 Blandede kontrakter (§ 1, nr. 4-8)

3.5 Fleksible udbudsprocedurer (§ 1, nr. 9-13)

3.6 Udelukkelse af virksomheder i skattely (§ 1, nr. 16)

3.7 Udelukkelse på baggrund af alvorlige forsømmelser (§ 1, nr. 17-20)

3.8 Self-cleaning (§ 1, nr. 21)

3.9 Udelukkelsesperioden (§ 1, nr. 22-23)

3.10 Omsætning som udvælgelseskriterium (§ 1, nr. 24)

3.11 Officielle lister (§ 1, nr. 25)

3.12 Dynamiske indkøbssystemer (§ 1, nr. 27-28)

3.13 Krav om oplæring (§ 1, nr. 29-31 samt § 3, nr. 36-38)

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.14 Ophør af kontrakter (§ 1, nr. 32-33)

3.15 Elektronisk udbudsplatform (§ 1, nr. 34)

3.16 Økonomisk sanktion for overtrædelse af § 49 (§ 2, nr. 35)

3.1 Aktindsigt

SMVdanmark støtter forslaget om, at der fremover som udgangspunkt kun

er aktindsigt i det vindende tilbud.

Trafikselskaberne ser positivt på ændringen, og foreslår, at det ligeledes

skal gøres gældende for ordregivende myndigheder, der er omfattet af for-

syningsvirksomhedsdirektivet.

DSB er enig i bestemmelsens formål og vurderer at bestemmelsen også ved

udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet vil kunne medføre en admi-

nistrativ lettelse. DSB anbefaler derfor, at der eksplicit tages stilling til, at

bestemmelsen også omfatter udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Energistyrelsen ser positivt på bestemmelsen og dennes formål, men be-

mærker, at det ikke fremgår, om den også gælder for koncessionsdirektivet.

Energistyrelsen anbefaler derfor, at der tages eksplicit stilling til, om be-

stemmelsen også skal omfatte udbud efter koncessionsdirektivet.

Kredsløb bemærker, at lovforslaget som udgangspunkt er fornuftigt, men

at det er svært at vurdere, hvilken betydning ”undtagelsesdelen” i stk. 2

kommer til at få i praksis, da det ikke fremgår af lovforslaget, hvem der

skal vurdere, om en anmodning om aktindsigt i andet end det vindende

tilbud er nødvendig for at kunne varetage hensynet til effektiv kontrol og

hvordan denne vurdering skal foretages. Desuden bemærkes, at det er

uklart, hvordan bestemmelsen spiller sammen med aktindsigt efter miljø-

oplysningsloven.

Bygherreforeningen finder justeringen positiv, men savner en bedre for-

klaring på, hvordan reglerne vil fungere i forbindelse med fx annulleret

udbud (intet vindende tilbud), rammeaftaler/dynamiske indkøbssystemer

(flere vindende tilbud) samt forholdet til miljøoplysningsloven.

Dansk IT støtter forslaget og er enig i de anførte hensyn, der ligger til grund

herfor, men efterlyser en yderligere tydeliggørelse af rammerne for undta-

gelsen i stk. 2, idet uklarhed her vil være medvirkende til at underminere

det overordnede formål med ændringen.

Bygningsstyrelsen opfordrer til, at aktindsigtsreglerne fastholdes i deres

nuværende form og ordlyd, og bemærker, at de foreslåede ændringer vil

medføre en skævvridning i forhold til den vindende tilbudsgiver, der som

udgangspunkt er den eneste, der vil kunne blive underlagt aktindsigt. Det

vurderes, at ændringen ikke vil medføre en større administrativ besparelse,

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

da ordregiver alligevel ville skulle høre den vindende tilbudsgiver om akt-

indsigtsanmodningen, og at ændringen kan medføre en større administrativ

byrde, fordi ordregiver fremover skal foretage en vanskelig vurdering af

motivet for aktindsigtsanmodningen, dvs. om anmodningen sendes med

henblik på at foretage en effektiv kontrol eller med henblik på at fordreje

konkurrencen.

FMI vurderer, at ændringen er formålstjenligt i forhold til en overordnet

administrativ besparelse i visse sager, men bemærker, at det bør overvejes,

hvorvidt ændringen risikerer at medføre andre problematikker i forhold til

principperne om ligebehandling m.m. fx ved udbud, der annulleres og se-

nere genudbydes. FMI vurderer desuden, at der er behov for en uddybning

af, hvordan vurderingen i forhold til undtagelsen i stk. 2, foretages, og

hvilke omstændigheder ordregiver kan/bør lægge vægt på, samt en præci-

sering af, om der er tale om indførelsen af et begrundelseskrav, som fravi-

ger udgangspunktet i offentlighedslovens § 7.

Banedanmark bemærker, at forslaget afgrænser anvendelsesområdet for

offentlighedslovens § 30, stk. 2, og vurderer, at denne afgrænsning og be-

grænsning af bestemmelsen med fordel kan indarbejdes i offentlighedslo-

ven snarere end udbudsloven. Desuden bemærkes, at ændringen vil udgøre

en undtagelse til udgangspunktet om, at aktindsigtsanmodninger ikke skal

begrundes, og Banedanmark finder ikke, at bemærkningerne i tilstrække-

ligt omfang definerer grænserne for undtagelsen i bestemmelsens stk. 2.

Asfaltindustrien finder det uklart, om den foreslåede bestemmelse i ud-

budslovens § 5 a sammenholdt med, at den eksisterende bestemmelse i til-

budslovens § 7 foreslås udeladt, reelt vil betyde, at de bydende fremover

skal anmode om og redegøre for, hvorfor der ønskes oplysninger om de

tilbudte priser (ud over den vindende tilbudsgivers pris). Asfaltindustrien

bemærker, at såfremt dette er tilfældet, vil udelukkelsen fra at få oplyst alle

de bydendes tilbudssummer, eventuelle forbehold og øvrig evaluering,

mindske transparensen i forbindelse med tilbudsgivning, og formentlig

medføre et væsentligt arbejde med aktindsigt og potentielt øge antallet af

klager.

IKA bemærker, at bestemmelsen fremstår illusorisk, da der er en formod-

ning for, at undtagelsen i stk. 2 vil blive påberåbt i vidt omfang, hvorved

bestemmelsens formål om administrative besparelser udvandes. IKA be-

mærker desuden, at der kan opstå en utilsigtet fordrejning af konkurrencen

i de tilfælde, hvor en ordregiver må aflyse et udbud, såfremt de forbigåede

tilbudsgivere har fået aktindsigt i det vindende tilbud. De forbigående til-

budsgivere har således en konkurrencemæssig fordel i forhold til vindende

tilbud i forbindelse med genudbuddet. IKA vurderer, at et hjemmelskrav

om retlig interesse i forbindelse med anmodning om aktindsigt, vil kunne

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

medføre betydelige administrative besparelser. Ligeledes vil en klar lov-

hjemmel til, at alle priser altid kan undtages fra aktindsigt, formentligt også

kunne reducere de administrative omkostninger.

Danske Advokater og Advokatrådet vurderer, at forslaget vil svække til-

budsgivernes retssikkerhed og i øvrigt udgør et generelt brud på og æn-

dring af et ganske grundlæggende princip om offentlighed i den danske

forvaltning, der ikke ses at være relevant eller nødvendigt i en udbudsretlig

kontekst. Organisationerne finder det uklart, hvordan kriteriet om, at der

alligevel kan gives aktindsigt, hvis det er nødvendigt for at kunne varetage

en effektiv kontrol, skal anvendes i praksis. Desuden bemærkes, at den of-

fentlige ordregivers ret til afvisning af en begæring om aktindsigt i de øv-

rige tilbud kan forhindre en forbigået tilbudsgiver i at kontrollere evalue-

ringsprocessen. Organisationerne ønsker ikke, at ændringen gennemføres,

og foreslår i stedet, at der kan indføres en begrænset adgang til 'undersø-

gende begæringer' fremsat af fx konsulent- eller mediefirmaer, som anven-

der aktindsigt som redskab til markedsafdækninger med henblik på salg af

informationerne, eller, som et mindre indgribende forhold, at der kan op-

kræves et vist gebyr, hvis aktindsigtsbegæringen må forventes at have et

ekstraordinært stort omfang eller volumen.

DI anser ændringen som værende en markant og unødvendig begrænsning

af adgang til aktindsigt, som ikke kan støttes. DI vurderer, at ændringen vil

føre til flere udbud, hvor der søges om aktindsigt i vinderens tilbud. Det er

efter DI’s opfattelse ikke reglerne om aktindsigt, der udgør problemet, men

mere myndighedernes håndtering af aktindsigtsanmodninger, hvorfor der

er et stort behov for en styrket vejledningsindsats i forhold til reglerne om

aktindsigt i forbindelse med udbud, der retter sig mod både ordregiver- og

tilbudsgiversiden. DI bemærker, at forslaget går imod offentlighedsprin-

cippet og ikke tager højde for de muligheder, der allerede findes i offent-

lighedslovens § 30, stk. 2. DI bemærker desuden, at det ikke fremgår af

lovforslaget, hvorvidt rammeaftaler er omfattet af bestemmelsen, og om

virksomhederne på rammeaftalen anses som ”vinderen”. Det fremgår hel-

ler ikke, hvordan bestemmelsen forholder sig til anmodninger om aktind-

sigt i udbud, som bliver annulleret.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

vurderer, at ændringen giver mening i det omfang konkurrenter søger akt-

indsigt med det ene formål at kopiere andres løsninger, men bemærker

samtidigt, at begrænsningen i aktindsigt kan blive en retssikkerhedsmæssig

glidebane, hvis tilbudsgiverne eksempelvis ikke kan få adgang til at se alle

tilbud med henblik på at vurdere om en valgt evalueringsmodel er lovlig.

Det anføres, at det med fordel kan overvejes at ændre bestemmelsen såle-

des, at hovedreglen er aktindsigt, og undtagelsen er de situationer hvor akt-

indsigtsadgangen misbruges til at skaffe en leverandør konkurrencemæs-

sige fordele.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Københavns Kommune finder det uklart, om oplysninger i ansøgninger

også vil være undtaget fra aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven, og ser

derfor gerne, at det i lovbemærkningerne og/eller lovteksten tydeliggøres,

hvorvidt ansøgninger og oplysninger om virksomhedsnavne m.v. på ansø-

gere forudsættes omfattet af den foreslåede § 5a, stk. 1. Københavns Kom-

mune bemærker desuden, at den bestemmelsen kan læses således, at der

indføres en tidsmæssig begrænsning for aktindsigt i udbudssager, jf. for-

muleringen ”[…] end det vindende tilbud”, som indikerer, at der først

kan

meddeles aktindsigt, når der foreligger et vindende tilbud, dvs. når kon-

trakten er tildelt. Dette kan med fordel præciseres i lovbemærkningerne.

Klagenævnet for Udbud bemærker, at det bør præciseres i lovteksten, at

der fortsat vil være adgang til aktindsigt

i ”det eller de” vindende tilbud, da

der ofte er mere end ét tilbud, der bliver tildelt en kontrakt. Endvidere op-

fordres til, at der i bemærkningerne i det endelige lovforslag tages stilling

til, om det er hensigten, at en række sædvanligt forekommende situationer

som udgangspunkt skal anses for omfattet af undtagelsen i stk. 2, herunder

anmodninger om aktindsigt fra ansøgere, som må antages at have en sådan

retlig interesse i det konkrete udbud, at de vil kunne klage over dette til

Klagenævnet for Udbud. Det bemærkes desuden, at såfremt aktuelle eller

potentielle tilbudsgivere som udgangspunkt afskæres fra at kunne anmode

om aktindsigt, vil dette kunne få væsentlig betydning for de pågældende

virksomheders adgang til at få afprøvet, om udbuddet er gennemført i over-

ensstemmelse med de udbudsretlige regler. Herudover opfordrer Klage-

nævnet til, at spørgsmålet om klageadgang over afslag på aktindsigt og

nævnets kompetence reguleres udtrykkeligt i det endelig lovforslag, da be-

stemmelsen, som den er udformet nu, medfører, at reglerne i offentligheds-

lovens § 37, der i dag danner grundlag for, at klager over afslag på aktind-

sigt i udbudssager kan indgives til Klagenævnet for Udbud, som udgangs-

punkt ikke vil finde anvendelse fremover.

Danske Regioner foreslår

indsættelsen af følgende tilføjelse til stk. 2: ”og

hvor anmoderen skønnes at have retlig interesse i anmodningen”. Formålet

et at sikre hensigten med ændringen ved, at anmodninger om aktindsigt

ikke blot begrundes med henvisning til stk. 2. Danske Regioner frygter at

begrænsningen i mulighederne for aktindsigt udvandes ved at aktindsigts-

anmodninger som standard henviser til stk. 2 som begrundelse for at få

udvidet mulighederne for aktindsigt i fx alle tilbud.

Danske Service vurderer at forslaget vil svække gennemsigtigheden, og

finder ikke, at de i lovudkastet anførte grunde til lovændringen med til-

strækkelig vægt kan begrunde ændringen. Danske Service mener derfor, at

dette ændringsforslag bør udgå.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark anbefaler, at bestemmelsen udgår af

lovforslaget, og at den hidtidige retstilstand for så vidt angår adgangen til

aktindsigt i udbudssager opretholdes. Organisationerne finder, at der under

hensyntagen til offentlighedslovens overordnede samfundsmæssige formål

grundlæggende kun bør foretages indskrænkninger i den offentlighedsord-

ning, som følger af offentlighedslovens regulering, hvis der er særdeles

tungtvejende hensyn, der taler for en sådan indskrænkning. Organisatio-

nerne finder ikke, at de i lovudkastet anførte grunde til indskrænkningen

med tilstrækkelig vægt kan begrunde udkastets ændringsforslag. Herud-

over er det uklart, hvordan undtagelsesbestemmelsen i stk. 2, tilsigtes an-

vendt i praksis og rækkevidden af denne.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at undgå, at

aktindsigt til ordregivere anvendes på en måde, hvorved der er risiko for

at fordreje konkurrencen. Der vil dog stadig være adgang til aktindsigt,

når det sker med henblik på at kontrollere lovligheden af udbudsprocesser.

Der kan eksempelvis være en risiko for, at konkurrencen fordrejes, når

aktindsigt sker med det formål at få indblik i andre tilbudsgiveres tilbud og

anvende disse oplysninger i fremtidige udbud. Hensigten er således, at reg-

lerne om aktindsigt ikke anvendes til at begrænse konkurrencen til skade

for ordregiverne og samtidig understøtte, at virksomhederne konkurrerer

på lige vilkår. For det andet er formålet med ændringen at opnå en admi-

nistrativ besparelse ved at foretage vurderingen af anmodninger om akt-

indsigt. Dette må dog ikke ske på bekostning af mulighederne for at fore-

tage en effektiv kontrol til skade for et effektivt klagesystem. Lovforslaget

forsøger således at ramme en fornuftig balance imellem disse to hensyn.

På baggrund høringssvarene samt lovtekniske bemærkninger fra JM ind-

stilles det, at bestemmelsen omformuleres. For det første er Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med høringen blevet opmærksom på,

at den foreslåede bestemmelse alene finder anvendelse for udbud omfattet

af udbudsloven. Da det fra starten af har været intentionen, at bestemmel-

sen skulle finde anvendelse for alle udbud, foreslås anvendelsesområdet

for bestemmelsen udvidet. For det andet har bemærkninger fra høringen

og JM medført behov for at omskrive bestemmelsen, da undtagelsesmulig-

heden vil være vanskelig at administrere i praksis. Det foreslås, at om-

skrive bestemmelsen, så mest muligt materiale undtages fra aktindsigt.

Dog således, at hensynet til at opretholde aktindsigt af kontrol- og sam-

fundshensyn bevares og beskrives mere præcist.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovforslaget, hvordan flere vindere af et

gennemført udbud håndteres samt at lovforslaget medfører behov for en

tidsmæssig begrænsning i adgangen til oplysninger. Herudover indstilles

det, at undtagelse fra aktindsigt også omfatter udbud gennemført i henhold

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

til procedurer i tilbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet, forsvars-

og sikkerhedsdirektivet samt koncessionsdirektivet.

3.2 Regionale og kommunale samarbejder (§ 1, nr. 2)

Bygge- Anlæg og Trækartellet (BAT) hilser det velkomment, at kommuner

og regioner nu kan oprette fælles kontrolenheder og foreslår, at dette også

gerne må ske i samarbejde med statslige og almene bygherrer. BAT tilfø-

jer, at kontrol bør være et krav for ordregivere og ikke blot en mulighed.

Bygherreforeningen bemærker, at formuleringen i § 5b bør udvides så den

også omfatter statslige og almene boligselskabers samarbejder om kontrol.

Endvidere bør det præciseres, at samarbejderne ikke er begrænsede til at

omfatte forhold vedrørende lærlinge.

IKA bemærker, at § 5b bør udvides, så det tydeliggøres, at SKI på vegne

af regioner, kommuner og stat kan kontrollere overholdelse af kontraktu-

elle forpligtigelser.

KL bemærker, at den foreslåede adgang til tværkommunale samarbejder er

for smal og at der er behov for at præcisere, at større kommuner kan hjælpe

mindre kommuner med at følge op på eksempelvis arbejdsklausuler. Der-

udover har KL et stort ønske om, at offentligt ejede selskaber også medta-

ges i bestemmelsen, lige som SKI også bør omfattes.

Dansk Erhverv bemærker, at ordregiver kun bør stille krav, der reelt bliver

fulgt op på og derfor kan kontrolsamarbejder på tværs af regions- og kom-

munegrænser øge sikkerheden for levering i henhold til kontrakten.

SKI foreslår, at anvendelsesområdet for § 5b udvides til at omfatte alle

ordregivere i stedet for kun kommunale og regionale ordregivere.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at give regionale og kommu-

nale ordregivere en hjemmel til at etablere samarbejder med henblik på at

følge op på overholdelsen af kontraktuelle forpligtelser, som leverandører

har over for kommuner eller regioner i forbindelse med indgåelse af of-

fentlige kontrakter. Samarbejdet kan omhandle alle aspekter af kontrakt-

opfølgningen, som fremgår af kontraktgrundlaget mellem regionale og

kommunale ordregivere og leverandører.

Den foreslåede bestemmelse er blevet til i dialog med Indenrigs- og Bolig-

ministeriet og som resultat af denne dialog er det præciseret i lovbemærk-

ningerne, at bestemmelsen ikke giver mulighed for via samarbejdsaftaler

at etablere kontrolenheder i selvstændige juridiske enheder, i fx selskabs-

form.

Indstilling

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det indstilles, at bestemmelsens anvendelsesområde opretholdes uændret i

lovforslaget.

3.3 Delydelsesreglen (§ 1, nr. 3)

Bygherreforeningen og IKA finder det positivt, at præciseringen imple-

menterer nuværende praksis fra Klagenævnet for Udbud.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse opfordrer til, at det præciseres i lov-

teksten og/eller lovbemærkningerne, hvorvidt delydelsesreglen alene inde-

bærer, at ordregiver kan tildele delkontrakterne uden anvendelse af proce-

durerne i udbudslovens afsnit II og III, men at procedurerne i afsnit IV og

V potentielt skal følges. Der opfordres ligeledes til, at lovforslaget adres-

serer de øvrige uklarheder relateret til delydelsesreglens anvendelsesom-

råde, herunder i forhold til rammeaftaler samt anvendelse på tværs af kon-

trakttyper, inklusiv hvilken tærskelværdi, der vil være gældende for de-

lydelseskontrakten.

Kommentar

Udbudslovens afsnit IV og V regulerer indgåelse af offentlige vare- og tje-

nesteydelseskontrakter, der ikke er omfattet af udbudslovens afsnit II og

III. Det er med andre ord en regulering af de vare- og tjenesteydelseskon-

trakter,

der ikke er omfattet af EU’s udbudsdirektiv,

enten fordi deres an-

slåede værdi er under EU’s tærskelværdier eller fordi de er undtaget fra

direktivets anvendelsesområde. Kontrakter der er tildelt med hjemmel i §

8, stk. 2, er netop undtaget fra udbudslovens afsnit II og III, og vil derfor

være omfattet af udbudslovens afsnit IV eller V, hvis der er tale om vare-

eller tjenesteydelsesaftaler, afhængig af om kontrakterne vurderes at have

klar grænseoverskridende interesse eller ej.

Formålet med ændringen i § 8, stk. 2, er at skabe øget klarhed om, hvornår

en ordregiver kan anvende delydelsesreglen i henhold til anvendelsesom-

rådet fortolket af Klagenævnet for Udbud. Klagenævnet for Udbud har ikke

udtalt sig om mulighederne for at anvende delydelsesreglen i forhold til

rammeaftaler, hvorfor det ikke er inkluderet i den foreslåede bestemmelse.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovbemærkningerne, at udbudslovens af-

snit IV og V finder anvendelse for offentlige vare- og tjenesteydelseskon-

trakter, der med hjemmel i udbudslovens § 8, stk. 2, er undtaget fra reglerne

i udbudslovens afsnit II og III.

3.4 Blandede kontrakter (§ 1, nr. 4-8)

Bygherreforeningen og SMVdanmark bemærker, at lovteksten vedrørende

nr. 8 er svært læselig, og opfordrer til, at denne omformuleres til et mere

forståeligt sprog.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bygherreforeningen bemærker desuden, at det forekommer usikkert, om

der med de valgte formuleringer indføres en utilsigtet skærpelse af annon-

ceringspligten ved blandede kontrakter.

IKA og Danske Regioner vurderer, at der med den nye § 26, stk. 5, 2.pkt.,

er tale om en skærpelse af annonceringspligten i forhold til den gældende

bestemmelse, og bemærker, at denne pligt vil være yderst tung for ordre-

giver at løfte, ikke kun i relation til annoncering, men også i medfør af

pligten til at foretage en vurdering af grænseoverskridende interesse for

samtlige indkøb af varer og tjenesteydelser, som indkøbes sammen med en

bygge- og anlægsopgave.

Danske Regioner bemærker, at der ikke er behov for ændringen, og at

denne alene vil øge transaktionsomkostningerne for ordregiverne og ind-

snævre tilbudslovens anvendelsesområde unødigt.

KL efterspørger vejledning i, hvornår en kontrakt har grænseoverskridende

interesse. KL gør opmærksom på, at præciseringen medfører ekstra trans-

aktionsomkostninger og opfordrer til, at det bør være hele eller i hvert fald

store dele af kontrakten, der skal have en konkret grænseoverskridende in-

teresse, før den bør behandles som med grænseoverskridende interesse.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bemærker, at det er uklart, hvilket

anvendelsesområde tilbudsloven er tiltænkt reelt at have for blandede kon-

trakter, der indeholder ydelser omfattet af udbudslovens afsnit IV og til-

budsloven. Der opfordres til, at bestemmelsens ordlyd præciseres, og/eller

at lovbemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, forsynes med fyldestgø-

rende fortolkningsbidrag i relation til § 26, stk. 5, 2. pkt., herunder ønskes

især en præcisering af, hvad der nærmere bør forstås ved ”kontrakten ob-

jektivt kan adskilles”.

Kommentar

For kontrakter der ikke er omfattet af udbudslovens afsnit II eller III er

ordregivere forpligtede til at sikre en passende grad af offentlighed når

kontrakten har klar grænseoverskridende interesse. Det følger af fast rets-

praksis fra EU-Domstolen. For at vurdere om man er omfattet af forplig-

telsen, er man derfor nødt til at tage stilling til, om den pågældende kon-

trakt har en sådan klar grænseoverskridende interesse. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har offentliggjort vejledning om denne vurdering,

både i den generelle vejledning til udbudsreglerne og i en specifik vejled-

ning med titlen ”Sådan vurderer du ”klar grænseoverskridende interesse”.

De foreslåede bestemmelser om blandede kontrakter har blot til formål at

præcisere, hvad der gælder i tilfælde af kontrakter med blandede ydelser

og er således ikke et udtryk for en skærpelse af pligten til annoncering i

udbudslovens afsnit IV.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.5 Fleksible udbudsprocedurer (§ 1, nr. 9-13)

Bygherreforeningen anser § 1, nr. 10-13 som en klar forbedring. Især § 1,

nr. 12 fremhæves som en vigtig forbedring. Bygherreforeningen bemærker

dog, at der er behov for præcisering af, hvad der kan ændres i forbindelse

med gennemførelse af konkurrencepræget dialog, jf. lovforslagets § 1, nr.

13.

SMVdanmark støtter lovforslagets § 1, nr. 10 og 13, der henholdsvis øger

adgangen til udbud med forhandling og tydeliggør forskellen mellem kon-

kurrencepræget dialog og udbud med forhandling. Dansk Erhverv kan kun

støtte lovforslagets § 1, nr. 12, hvis der indføres fuld åbenhed omkring,

hvor mange tilbudsgivere der udvælges og på baggrund af hvilke kriterier

udvælgelsen sker.

Bygningsstyrelsen støtter lovforslagets § 1, nr. 12, men foreslår at indsætte

krav i bestemmelsen om, at ordregiver på forhånd skal oplyse, hvornår et

indledende tilbud vurderes så ukonkurrencedygtigt, at det ikke udvælges

til forhandling.

Vejdirektoratet er positivt stillet over for lovforslagets § 1, nr. 13, men fin-

der det uklart om forslaget indebærer adgang til at ændre i mindstekrav og

kriterier for tildeling i konkurrencepræget dialog.

Dansk IT støtter mulighederne for øget adgang til at overgå til udbud med

forhandling og en generel udvidelse af adgangen til at benytte udbudsfor-

men.

IKA hilser udvidelse af adgangen til konkurrencepræget dialog og udbud

med forhandling velkommen, men ønsker det præciseret om simple vare-

køb via rammeaftale, der involverer tusindvis af varelinjer giver mulighed

for at anvende procedureformerne. Herudover finder IKA det positivt, at

der indføres mulighed for at udvælge forhandlingsparter på baggrund af

det første indledende tilbud, men at det bør præciseres efter hvilke kriterier

denne udvælgelse skal ske. Det bør herudover præciseres om en beslutning

om en sådan udvælgelse kan påklages og i givet fald efter hvilke frister.

IKA hilser herudover § 1, nr. 13 velkommen.

Danske Service støtter lovforslagets § 1, nr. 9-12.

DI støtter lovforslagets § 1, nr. 9 og anfører, at det vil bidrage til større

fleksibilitet og forhåbentlig skabe mere innovation i udbud. DI anerkender

også, at § 1, nr. 10 kan bidrage til færre annullerede udbud, men betragter

forslaget mere som et lovteknisk justering som følge af begrænsningerne i

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

adgangen til at foretage ændringer af offentliggjorte udbudsmaterialer. DI

er til gengæld meget positive over for lovforslagets § 1, nr. 13, der har stort

potentiale for, at flere ordregivere vil vælge konkurrencepræget dialog

frem for udbud med forhandling. Dette vil medvirke til at fremme innova-

tion samt reducere antallet af annullerede udbud.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) og Danske Arkitektvirksom-

heder (Danske Ark) tager positivt imod lovforslagets § 1, nr. 12.

Danmarks Almene Boliger (BL) tager positivt imod lovforslagets § 1, nr.

9-13, men bemærker, at det ikke fremgår, hvilke krav udvælgelse af for-

handlingsparter er underlagt. BL bemærker i øvrigt, at det ville være ønsk-

værdigt med en nærmere beskrivelse af, hvad der udgør ”standardbygge-

rier” og at mulighederne for at ændre i mindstekrav burde være de samme

for henholdsvis konkurrencepræget dialog og udbud med forhandling hen-

set til, at adgangen til disse procedurer er de samme.

KL bemærker, at den øgede klarhed og adgang til at overgå til de fleksible

udbudsformer i lovforslagets § 1, nr. 9-11 er meget positivt og vil reducere

transaktionsomkostninger. KL bemærker også, at § 1, nr. 13 bør lempes

yderligere således at det fremgår af lovteksten, at alle krav der ikke er

grundlæggende elementer kan ændres.

Dansk Erhverv (DE) hilser den øgede fleksibilitet, som lovforslagets § 1,

nr. 9-12 medfører, velkommen og anfører, at det kan have en positiv effekt

på transaktionsomkostningerne. Derimod støtter DE ikke lovforslagets § 1,

nr. 13, fordi det efter DE’s opfattelse medfører hjemmel til at foretage æn-

dringer af grundlæggende elementer.

SKI bemærker til lovforslagets § 1, nr. 9, at det er for vidtgående i lovbe-

mærkningerne at konstatere, at udbud af standardbygninger, tjenesteydel-

ser eller

–varer

ikke generelt giver adgang til udbud med forhandling. Her-

udover bemærker SKI, at formuleringen af § 1, nr. 9 lægger for meget vægt

på karakteren af den udbudte ydelse i stedet for ordregivers behov og at

dette står i kontrast med formuleringerne i de gældende bestemmelser om

adgangen til de fleksible udbudsprocedurer i udbudsloven.

Advokatsamfundet og Danske Advokater bemærker, at § 1, nr. 10 medfø-

rer en uhensigtsmæssig sondring mellem formelle og indholdsmæssige

mangler i tilbuddene. Adgangen til i øget omfang at overgå til udbud med

forhandling som alternativ til et helt nyt genudbud er dog fornuftigt. I for-

hold til § 1, nr. 13 bemærker Advokatsamfundet og Danske Advokater, at

det er positivt, at der indføres adgang til at ændre mindstekrav samt krite-

rier for tildeling i konkurrencepræget dialog og at denne mulighed bør ind-

føres generelt i udbudsloven. Advokatsamfundet og Danske Advokater be-

mærker dog, at mulighederne herfor bør præciseres i lovbemærkninger.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til, at § 1, nr. 10 udgår af lovforslaget

da den stiller ordregiverne i en uklar position inden afgivelse af tilbud.

Danske Regioner foreslår, at der indføres praktiske eksempler i lovbe-

mærkningerne på, hvilke situationer § 1, nr. 9 finder anvendelse på.

Sundhed Danmark finder det hensigtsmæssigt, at der åbnes op for, at or-

dregiver kan ændre grundlæggende elementer. Dog påpeger Sundhed Dan-

mark bekymring over manglende gennemsigtighed om, hvad der udgør

grundlæggende elementer og foreslår en præcisering heraf i lovbemærk-

ningerne.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bemærker, at der er behov for at spe-

cificere eller eksemplificere, hvad der menes med ”standardbygninger,

standardtjenesteydelser eller

–varer” i bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Kommentar

Efter gældende ret er der forbud imod ændring af mindstekrav og kriterier

for tildeling i forbindelse med gennemførelsen af udbud med forhandling

og konkurrencepræget dialog, jf. udbudslovens §§ 66, stk. 2, 70, stk. 2 og

72, stk. 3. Lovforslagets § 1, nr. 13 indebærer, at forbuddet mod ændring

af mindstekrav og kriterier for tildeling ifm. konkurrencepræget dialog, jf.

§§ 70, stk. 2 og 72, stk. 3, udgår. Herefter vil der i disse bestemmelser alene

være forbud imod ændring af grundlæggende elementer. Det medfører

imidlertid ikke hjemmel til at ændre i mindstekrav og kriterier for tildeling,

men alene, at mindstekrav eller kriterier for tildeling kun må ændres, hvis

de ikke udgør et grundlæggende element.

I henhold til bemærkningerne til udbudslovens § 61, kan udbud med for-

handling f.eks. anvendes, når der kræves en tilpasning af allerede tilgæn-

gelige løsninger, jf. § 24, nr. 2, designindsats eller i forbindelse med kom-

plekse indkøb såsom avancerede produkter, intellektuelle tjenesteydelser,

f.eks. visse former for konsulent-, arkitekt- eller ingeniørvirksomhed, eller

it-projekter. § 24, nr. 2 definerer en allerede tilgængelig løsning som en

løsning, som allerede findes på markedet, og som ikke kræver tilpasning

for at opfylde en ordregivers behov. Det fremgår således tydeligt, at ad-

gangen til udbud med forhandling ikke kun handler om ordregiverens be-

hov, i modsætning til det af SKI anførte, men om samspillet imellem ordre-

giverens behov og det der allerede er tilgængeligt på markedet.

Det er også i lyset heraf, at bemærkningerne til lovforslaget henviser til

standardbygninger, -tjenesteydelser eller

–varer.

Det fremgår af betragt-

ning 43 til udbudsdirektivet, at de situationer, hvor det er tiltænkt at give

øget adgang til forhandling i gennemførelsen af udbudsprocedurer netop

er arbejder, hvor der ikke er tale om standardbygninger eller hvor arbejdet

omfatter design eller innovative løsninger. I betragtning 45 til udbudsdi-

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

rektivet fremgår det endvidere, at forhandlingerne bør sigte mod at for-

bedre tilbuddene, så de ordregivende myndigheder får mulighed for at ind-

købe bygge- og anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser, der er fuldstæn-

digt tilpasset deres særlige behov.

I forhold til lovforslagets § 1, nr. 12 har flere høringsparter efterspurgt en

præcisering af, hvordan og på hvilke vilkår tilbudsgiverne udvælges til at

deltage i forhandlingerne. Det er hensigten, at denne udvælgelse skal ske

efter reglerne i § 66, stk. 3. Denne bestemmelse giver mulighed for at be-

grænse antallet af tilbud, der skal forhandles ved opdeling af forhandlin-

gen i flere successive faser. Udvælgelsen skal således ske på grundlag af

de kriterier for tildeling, der er fastlagt i udbudsbekendtgørelsen eller i det

øvrige udbudsmateriale. Det er således ikke tanken, at ordregiver fastsæt-

ter en nedre grænse for, hvor konkurrencedygtigt et tilbud skal være for at

kunne deltage i forhandlingerne, men derimod at ordregiver får mulighed

for at reducere antallet af tilbudsgivere, som der forhandles med af hensyn

til transaktionsomkostninger.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i bemærkningerne til § 1, nr. 12, hvordan

udvælgelsen af tilbudsgivere skal ske, når ordregiver vælger at udnytte

denne mulighed på baggrund af det indledende tilbud.

3.6 Udelukkelse af virksomheder i skattely (§ 1, nr. 16)

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) ser positivt på forslaget, men be-

tvivler effekten heraf. FH foreslår, at en strammere definition af skattely

anvendes, og anbefaler derudover, at der indføres flere obligatoriske ude-

lukkelsesgrunde.

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) er ikke imod forslaget, men vur-

derer, at det har meget begrænset betydning i bygge- og anlægsbranchen.

Administrations- og Servicestyrelsen støtter forslaget, men opfordrer til, at

man i forbindelse med implementering af bestemmelsen sørger for, at der

altid er en entydig og opdateret liste tilgængelig over de lande, som konkret

er omfattet af udelukkelsesgrunden.

Bygherreforeningen støtter forslaget, men bemærker, at det kan være van-

skeligt at

administrere reglen grundet forståelsen af begrebet ”etableret”.

Derudover bemærkes, at der mangler afklaring i forhold relevante lande,

og hvor ordregiverne konkret skal orientere sig i forhold til opdaterede li-

ster, som angiver disse.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bygningsstyrelsen støtter forslaget, men opfordrer til, at bestemmelsens

anvendelsesområde præciseres og tydeliggøres yderligere, herunder i for-

hold til, hvornår en virksomhed anses som "etableret

i et land optaget på

den gældende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner".

DSB og Energistyrelsen anbefaler, at der eksplicit tages stilling til, om be-

stemmelsen også omfatter udbud gennemført efter henholdsvis forsynings-

virksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet.

IKA bemærker, at den nye bestemmelse bør indsættes som §135 a, således

at bestemmelsen er en del af de obligatoriske udelukkelsesgrunde. IKA be-

mærker desuden, at det er uklart, hvordan ”etableret i” skal fortolkes og

ønsker nærmere vejledning herom. Endeligt finder IKA det uklart, om ad-

gangen til self-cleaning også gælder denne nye obligatoriske udelukkelses-

grund.

DI støtter forslaget, men vurderer, at det kræver præcisering og tydeliggø-

relse af, hvad der omfattes af begrebet ”etableret”. DI opfordrer til, at det

præciseres, at koncernforbundne selskaber etableret i et af de omhandlede

lande af forretningsmæssige grunde, ikke skal føre til udelukkelse af kon-

cernforbundne selskaber fra udbud. DI opfordrer ligeledes til, at det præci-

seres, hvorvidt forslaget tillige vil finde anvendelse i forhold til underleve-

randører.

Dansk Erhverv finder den foreslåede ordning hensigtsmæssig, og under-

streger vigtigheden af, at det er EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skat-

tejurisdiktioner, der danner grundlag for udelukkelsen.

Oxfam IBIS finder både formålet bag bestemmelsen og den større juridiske

klarhed omkring skattekrav positivt. Oxfam udtrykker dog bekymring for,

om skattelykravet vil leve op til sit erklærede formål om at undgå at skat-

tekroner ender i skattely, og fremsætter følgende anbefalinger: udvidelse

og styrkelse af skattelykravet, så denne ligeledes omfatter både flere lande

og hele koncernen bag det bydende selskab, indførelse af krav om åbenhed

over reelle ejere blandt leverandører, og indførelse af krav om åbenhed, der

skal sikre leverandørernes integritet ift. skat.

SKI ser positivt på den måde, hvorpå den forslåede lovbestemmelse er for-

muleret herunder særligt i relation til det fastsatte etableringskrav, og fin-

der, at bestemmelsen er både praktisk implementer- og kontrollerbar. SKI

bemærker dog, at lovbemærkningernes formulering omkring bekæmpelse

aggressiv skattepraksis

kan medføre uklarhed, da offentlige ordregivere

i udgangspunktet ikke har hjemmel til at vurdere forskellen på lovlig og

effektiv skatteoptimering og skattesvig. SKI foreslår derfor at der i lovbe-

mærkningerne skabes klarhed omkring udelukkelsesgrundens udstræk-

ning, rækkevidde og de forpligtelser, der påhviler ordregiver.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danske Regioner ønsker en uddybning af, hvordan forskellige selskabs-

konstruktioner er tænkt ind i lovgivningen, og savner en nærmere defini-

tion af, hvad det betyder, at virksomheden

”er etableret” i et af de omhand-

lede lande.

Kredsløb bemærker, at der i udbudsloven ikke er nogen § 135, stk. 6, som

der henvises til i lovforslagets nr. 16.

Kommentar

Formålet med den foreslåede ændring er at bekæmpe aggressiv skatte-

praksis og skattesvig. Virksomheder, der er etableret i skattely, skal kunne

fravælges i forbindelse med offentlige udbud for at undgå, at skattekroner

ender i skattely. Det fremgår af selve ordlyden af den foreslåede bestem-

melse, at den kun gælder for virksomheder etableret i et land, der er opta-

get på den gældende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdikti-

oner og ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller

øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for of-

fentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Be-

stemmelsen omfatter derfor eksempelvis ikke virksomheder i EU, der har

forbindelser, som eksempelvis samarbejdsaftaler, ejerskabsforhold mv., til

sådanne virksomheder.

Bestemmelsen foreslås indsat efter overskriften

”Obligatoriske udelukkel-

sesgrunde”, men før § 135.

Bestemmelsen vil således høre til blandt de

obligatoriske udelukkelsesgrunde. Baggrunden for den foreslåede bestem-

melses placering i udbudsloven er, at bestemmelsen påtænkes indført som

en del af de obligatoriske udelukkelsesgrunde, men uden adgang til self-

cleaning. Bestemmelserne om self-cleaning finder anvendelse på situatio-

ner omfattet af udbudslovens §§ 135-137, jf. § 138, stk. 1 samt stk. 3, nr. 1.

Forslaget vil blive fulgt op af vejledning fra Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen om anvendelsen af udelukkelsesgrunden.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovforslaget, hvilke krav der skal være

opfyldt for at en virksomhed kan anses for at være etableret i et skattely-

land.

3.7 Udelukkelse på baggrund af alvorlige forsømmelser (§ 1, nr. 17-20)

Dansk Erhverv tilslutter sig ændringen.

Bygherreforeningen hilser skærpelsen velkommen. Bygeherreforeningen

støtter ligeledes op om, at udelukkelsesgrunden har et bredt anvendelses-

område.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danmarks Almene Boliger (BL), og Kommunernes Landsforening (KL)

bakker op om intentionen med bestemmelsen.

Midttrafik anser det for et kærkomment forslag. Midttrafik bemærker her-

under, at det særligt er positivt, at lovforslagets gennemførelse vil inde-

bære, at økonomiske aktører kan blive udelukket i 5 år i stedet for 2 år på

baggrund af overtrædelser af den nye obligatoriske udelukkelsesgrund.

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), Energistyrelsen,

Danske Regioner og Dansk Industri (DI) opfordrer derimod til, at udeluk-

kelsesgrunden forbliver frivillig at anvende.

SMVdanmark er bekymret over, at man gør en uklar udelukkelsesgrund

til obligatorisk. SMVdanmark bemærker desuden, at det er uklart, om en

virksomhed kan benytte sig af self-cleaning i forbindelse med den nye

obligatoriske udelukkelsesgrund.

Dansk Industri bemærker, at det er uklart om bestemmelsen vil blive om-

fattet af udelukkelsesperioden for de frivillige udelukkelsesgrunde eller

for de obligatoriske udelukkelsesgrunde.

TEKNIQ Arbejdsgiverne forstår ændringen således, at der foreslås en

udelukkelsesperiode på 5 år for den nye obligatoriske udelukkelsesgrund.

TEKNIQ Arbejdsgiverne finder det dog tvivlsomt, om der er hjemmel til

at forlænge udelukkelsesperioden ved at gøre bestemmelsen obligatorisk.

SMVdanmark, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Arkitektvirk-

somheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) bemærker, at

det er uklart, hvilke forsømmelser, som vil være omfattet af bestemmel-

sen.

Vejdirektoratet bemærker, at det er uklart, hvilken dokumentation, som er

tilstrækkelig til at påvise tilbudsgiverens forsømmelser.

Vejdirektoratet og Dansk IT opfordrer til, at det klarere defineres, hvor-

dan bestemmelsens indhold skal fortolkes, hvordan ændringen påvirker

ordregiverens undersøgelsespligt, samt at det klarere beskrives, hvilken

dokumentation som ordregiver kan indhente til brug for at påvise, at en

ansøger eller tilbudsgiver er omfattet af udelukkelsesgrunden.

Bygherreforeningen bemærker, at en række frivillige udelukkelsesgrunde

de facto

vil blive obligatoriske udelukkelsesgrunde, da de i udgangspunk-

tet vil være forsømmelser, som sår tvivl om tilbudsgivers integritet.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finans Danmark ser risiko for, at bestemmelsens potentielt brede anven-

delsesområde kan lede til en ikke proportional anvendelse af udelukkel-

sesgrunden i praksis. Finans Danmark vurderer, at bestemmelsen umid-

delbart egner sig bedre til fortsat at være frivillig. Alternativt bør det

overvejes, hvordan det sikres, at den anvendes proportionalt.

Dansk Industri, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører (FRI) vurderer, at ordregiverens enorme fortolknings-

rum vil lede til uklar praksis og risikere at gå ud over retssikkerheden for

ansøgere og tilbudsgivere. Dansk Industri frygter, at bestemmelsen vil

lede til et stigende antal sager, hvor virksomheder bliver udelukket på

baggrund af usaglige politiske grunde. Dansk Industri mener på den bag-

grund, at det bør fremhæves, at ordregivere fortsat vil være økonomisk

ansvarlige for konsekvenserne af fejlagtige afgørelser. Danske Arkitekt-

virksomheder og FRI anbefaler, at bestemmelsen skal være betinget af en

strafferetlig sanktion for at sikre overholdelse af proportionalitetsprincip-

pet.

Dansk Industri påpeger, at de retssikkerhedsmæssige garantier i direktivet

og proportionalitetsprincippet er vigtige at overveje, når en frivillig ude-

lukkelsesgrund gøres obligatorisk.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) bemærker, at tvivl efter

bestemmelsen fremover vil være tilstrækkeligt og afgørende for udeluk-

kelse, da der ikke stilles krav om endelig dom eller bødeforlæg, hvilket

anses for at være problematisk for en obligatorisk udelukkelsesgrund.

SKI fremhæver hertil, at udbudslovsudvalget i sin tid lagde vægt på, at de

obligatoriske udelukkelsesgrunde hovedsageligt skulle være objektivt

konstaterbare og ikke indebære et bredt skøn for ordregiver. SKI påpeger,

at der er risiko for, at der opstår tilfælde, hvor ens forhold behandles for-

skelligt, hvilket kan medføre flere klager, usikkerhed, manglende gen-

nemsigtighed og øgede transaktionsomkostninger.

Bygherreforeningen, Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks

Almene Boliger (BL) bemærker, at det virker uklart, hvordan ordregiver

skal orientere sig om, hvem der har begået forsømmelser, som sår tvivl

om deres integritet. Bygherreforeningen opfordrer i den forbindelse til, at

der indføres en loyalitetspligt for tilbudsgiverne, således de forpligtes til

at redegøre for tvivl om deres integritet ved ansøgning eller tilbudsafgiv-

ning. KL bemærker, at bestemmelsen uklarhed indebærer, at den i bedste

fald ingen effekt vil have og i værste fald vil medføre øget bureaukrati.

DSB bemærker, at ordregiver, ved at have bevisbyrden for at dokumen-

tere, at en ansøger eller tilbudsgiver har begået alvorlige forsømmelser,

vil blive pålagt en vanskelig vurdering, hvor det i mange tilfælde ikke vil

være muligt at fremskaffe den tilstrækkelige dokumentation.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

DSB, Energistyrelsen og Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrel-

sen (FMI) bemærker, at man ved at ændre udelukkelsesgrunden til obli-

gatorisk vil forpligte ordregiver til i alle tilfælde at foretage en undersø-

gelse og vurdering af, om tidligere forsømmelser kan dokumenteres og

kan medføre udelukkelse. DSB Energistyrelsen og FMI påpeger, at dette

vil påføre ordregiver en betydelig administrativ byrde.

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at det ikke fremgår, om or-

dregiver vil blive forpligtet til selvstændigt at tage initiativ til at under-

søge om tilbudsgiverne potentielt kunne være omfattet af udelukkelses-

grunden.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) bemærker, at det bør

fremgå klart, at ændringen ikke ændrer på rækkevidden og omfanget af

ordregivers undersøgelsespligt.

IKA og Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) påpeger, at det

ikke kan udelukkes, at der i visse markeder vil være risiko for, at tilbuds-

givere angiver hinanden, hvilket kan udløse ordregivers undersøgelses-

pligt.

Dansk Regioner bemærker, at markedet under særlige omstændigheder

kan være i en situation, hvor en obligatorisk anvendelse af udelukkelses-

grunden kan føre til en uønsket konkurrencebegrænsning. Danske Regio-

ner bemærker desuden, at det er de regionale erfaringer, at udelukkelses-

grunden ikke egner sig som en obligatorisk udelukkelsesgrund.

Bygherreforeningen foreslår, at der oprettes en platform for erfaringsud-

veksling, hvor ordregivere kan dele erfaring om leverandører, som har

overtrådt udbudsreglerne.

SMVdanmark, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) og Kom-

munernes Landsforening (KL) opfordrer til, at der udarbejdes en vejled-

ning til bestemmelsen, om bestemmelsens indhold og anvendelsen af be-

stemmelsen.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at forpligte ordregiver til at

udelukke en ansøger eller tilbudsgiver fra deltagelse i en udbudsproce-

dure, når ordregiveren kan påvise, at ansøgeren eller tilbudsgiveren i for-

bindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser,

der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet. Det er ikke

hensigten med lovforslaget at indføre nogen undersøgelsespligt i forbin-

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

delse med udelukkelsesgrunden. Det er heller ikke hensigten med lov-

forslaget at ændre udelukkelsesperioden for den pågældende udelukkelses-

grund.

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovforslaget, at det ikke er hensigten at

indføre en undersøgelsespligt for ordregiver og at udelukkelsesperioden i

forhold til udelukkelse som følge af alvorlige forsømmelser er 3 år.

3.8 Self-cleaning (§ 1, nr. 21)

Økonomistyrelsen ser positivt på forslaget, men bemærker, at det er afgø-

rende at sagsbehandlingstiden holdes på et minimum for at undgå en unø-

dig forsinkelse af ordregivers udbudsforretning. Det anbefales, at der fin-

des en pragmatisk løsning, som tager højde for, at kompleksiteten af påli-

delighedsvurderingen kan variere.

Danske Regioner bakker op om etableringen af en enhed for pålideligheds-

vurderinger, men foreslår, at det bliver frivilligt for ordregiverne at ind-

hente en vejledende udtalelse, da kompleksiteten af pålidelighedsvurderin-

gen kan variere, og at indhentning af en sådan udtalelse vil udgøre en unø-

dig forsinkelse af ordregivers udbudsforretning i simple sager. Alternativt

foreslås, at der tilbydes en slags ”fast-track”-løsning,

der kan sikre hurtig

behandling af simple forhold. Danske Regioner anbefaler ligeledes, at en-

heden kan bistå ordregivere med at efterprøve udenlandske certifikaters

indhold samt øvrig dokumentation fra udenlandske tilbudsgivere, herunder

dokumentation angivet i eCertis.

Fagbevægelsens Hovedorganisation finder forslaget nyttigt, men bemær-

ker, at der er behov for yderligere præcisering af, hvilken information Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen skal indhente og basere sin dokumenta-

tion på.

Administrations- og Servicestyrelsen anerkender formålet bag, men forud-

ser store praktiske udfordringer med løsningen, medmindre den suppleres

med en lovbestemt kort frist for udtalelsen. Administrations- og Service-

styrelsen bemærker desuden, at ordningen alternativt kan gøres frivillig, og

opfordrer til at de vejledende udtalelser offentliggøres (evt. i anonymiseret

form), så ordregivere og tilbudsgivere løbende kan danne sig et indtryk af,

hvad praksis er på området.

Bygherreforeningen støtter forslaget, men udtrykker bekymring for at

sagsbehandlingstiden bliver et forsinkende led i udbudsprocessen. Bygher-

reforeningen anbefaler derfor, at det bliver muligt at indhente den vejle-

dende udtalelse tidligt i processen, og at det bliver frivilligt for ordregiver

at indhente en vejledende udtalelse. Bygherreforeningen mener desuden,

at enheden ud over at foretage pålidelighedsvurderinger også skal tage

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

imod indberetninger fra ordregivere vedrørende tilbudsgivere, som har la-

vet alvorlige forsømmelser samt etablere og vedligeholde et register, som

kan sikre gennemsigtighed i markedet vedrørende ”brodne kar”.

SMVdanmark ser positivt på forslaget, men argumenterer for, at udtalelsen

fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal være bindende, så de enkelte

ordregivere ikke skal foretage deres egne vurderinger, hvorved der kan op-

nås en ensretning af vurderingerne. SMVdanmark bemærker desuden, at

sagsbehandlingstiden skal være meget kort, da hele udbudsprocessen sæt-

tes i bero.

Dansk IT støtter forslaget og hensynet bag, men vil anbefale, at anvendel-

sen af enheden gøres frivillig for ordregivere, således at den i mindst muligt

omfang får karakter af endnu et administrativt processkridt, som ordregi-

vere skal tage hensyn til. Dansk IT foreslår desuden, at enhedens arbejde

underlægges en kort frist, så forsinkelser i udbudsprocessen kan undgås.

Danske Advokater og Advokatrådet billiger som udgangspunkt, at den

komplekse pålidelighedsvurdering foretages af ét organ, som opnår kom-

petencer og erfaring inden for området, men bemærker, at lovforslaget ikke

giver nogen oplysninger om en eventuel prøvelse af ordregiverens beslut-

ning. Det anbefales at oplysninger herom indskrives i bestemmelsen og/el-

ler i lovbemærkningerne hertil. Der opfordres desuden til, at der indføres

en kort sagsbehandlingsfrist, da den vejledende udtalelse ligger uden for

ordregivers kontrol og kan forlænge udbudsprocessen.

DI er grundlæggende positiv over for forslaget, men vurderer, at det er pro-

blematisk, at der lægges op til, at vurderingen ikke er bindende. DI bemær-

ker desuden, at der mangler tydelighed og afklaring omkring de praktiske

rammer for processen og rekursadgangen.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

udtrykker bekymring for, om den foreslåede ordning vil skabe en flaske-

hals, da udbudsforretninger ofte opererer med korte frister. Organisatio-

nerne opfordrer til, at der sikres en hurtig sagsbehandling og eventuelt en

slags ”fast-track”-løsning.

Danmarks Almene Boliger (BL) ser positivt på forslaget, men undres over,

at der er pligt til at indhente en udtalelse, når denne alene er vejledende.

BL udtrykker bekymring for, at den foreslåede ordning vil skabe en flaske-

hals, og foreslår, at bestemmelsen ændres, således at det alene er en mulig-

hed ordregiver kan benytte og ikke en pligt.

Energistyrelsen (ENS) er uenig i, at den foreslåede ordning vil medføre

administrative besparelser, herunder særligt fordi vurderingen vil være

valgfri for ordregiver at antage, således at ordregiver derved fortsat skal

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

foretage sin egen vurdering. ENS anbefaler, at forslaget ikke gennemføres

som en obligatorisk ordning, men i stedet som en valgfri ordning.

KL er positive over for forslaget, men havde gerne set, at udtalelsen var

bindende. KL foreslår desuden, at der tilbydes en slags ”fast-track”-løs-

ning, der kan sikre hurtig behandling af simple forhold.

Dansk Erhverv (DE) finder det overordnede formål omkring større sikker-

hed i pålidelighedsvurderingerne hensigtsmæssigt, men betvivler hensigts-

mæssigheden i, at varetagelsen heraf sker ved etablering af en ny enhed

under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. DE anbefaler i stedet, at alle

spørgsmål vedrørende ordregivernes bedømmelse af tilbudsgivernes self-

cleaning varetages af Klagenævnet for Udbud med en særskilt kort frist.

SKI finder det i udgangspunktet positivt, at der indføres et vejledende or-

gan til centralisering af pålidelighedsvurderingen, men udtrykker bekym-

ring over tidspunktet, hvorpå den vejledende udtalelse skal indhentes på.

SKI bemærker desuden, at lovforslaget ikke adresserer forslagets konstruk-

tion i relation til miniudbudssituationer, hvor det er den samme leverandør

og samme dokumentation, som ville skulle fremsendes, behandles og vur-

deres igen og igen. SKI anbefaler, at der skabes mulighed for, at den vej-

ledende udtalelse kan indhentes tidligt i udbudsprocessen, så sagsbehand-

lingstiden ikke forlænger tidsplanen, og at det bliver muligt at genanvende

pålidelighedsvurderingen i relation til miniudbud. SKI foreslår desuden, at

indhentelse af udtalelsen gøres frivillig eller at kravet knyttes til nogle spe-

cifikke udelukkelsesgrunde, så ordregivere i simple sager selv kan forestå

pålidelighedsvurderingen. Endelig anbefaler SKI, at der indføres en be-

stemmelse, der tillader ordregivere at fortsættes udbudsprocessen og gen-

nemføre tildelingen, såfremt den vejledende udtalelse ikke er fremsendt

inden for en given tid. Alternativt, at der udformes en undtagelse til kravet

om indhentning af en vejledende udtalelse, som kan finde anvendelse, når

der er saglige grunde herfor.

Kredsløb finder det uhensigtsmæssigt, at ordregiver er forpligtet til at ind-

hente den vejledende udtalelse og foreslår, at det i stedet bliver frivilligt.

Kredsløb bemærker desuden, at det ikke fremgår, hvad konsekvensen er

for ikke at indhente en vejledende udtalelse, og om tilbudsgiver kan klage

over ordregivers beslutning og i så fald hvortil.

Trafikselskaberne anbefaler, at det ikke bliver obligatorisk at indhente en

vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men at det

udelukkende bliver en mulighed, som ordregivere kan benytte sig af i sær-

ligt komplicerede tilfælde.

Bygningsstyrelsen støtter ikke den foreslåede ændring henset til det nega-

tive tidsmæssige aspekt det kan få for en igangværende udbudsproces.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bygningsstyrelsen opfordrer til at bestemmelsen ikke medfører en pligt for

ordregiver til at indhente en vejledende udtalelse, men alene er en mulig-

hed i tvivlstilfælde, og påpeger, at formålet med ændringen fortsat kan op-

nås herved.

Banedanmark finder ikke forslaget oplagt, og bemærker, at udtalelsen

alene er vejledende, og derfor ikke vil medføre lavere transaktionsomkost-

ninger som anført i bemærkningerne til bestemmelsen. Banedanmark op-

fordrer til, at det i stedet for en pligt bliver en mulighed for ordregiver at

indhente en vejledende udtalelse, og til at der fastsættes en svarfrist for

afgivelse af den vejledende udtalelse. Desuden opfordres der til, at det ty-

deliggøres, hvorvidt ordregivere er forpligtet til at følge de vejledende ud-

talelser.

DSB finder, at forslaget fremstår som en overimplementering af udbuds-

reglerne i Danmark, og bemærker, at der er risiko for, at høringsprocessen

vil betyde en forlængelse af den konkrete udbudsproces, som vil medføre

en yderligere administrativ arbejdsbyrde frem for en administrativ bespa-

relse.

Sund & Bælt mener, at når udtalelsen alene er vejledende, bør det være

frivilligt, om man som ordregiver ønsker at indhente denne. Det bemærkes,

at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er fastsat frister for afgivelsen af

udtalelsen, og det anbefales, at der fastsættes en klar og kort frist for afgi-

velsen af den vejledende udtalelse.

Vejdirektoratet bemærker, at de kun sjældent har oplevet vanskeligheder

ved at foretage vurderingen af en leverandørs self-cleaning, og at forslaget

derfor forekommer unødvendigt tids- og omkostningstungt, men at enhe-

den kunne være en god støtte, hvis det bliver et tilbud frem for et krav.

Vejdirektoratet foreslår at der fastsættes en relativ kort frist for udtalelsen,

såfremt inddragelsen af enheden bliver et krav.

FMI vurderer, at forslaget vil medføre en risiko for forsinkelse af udbuds-

processerne, og at den ”dobbelte” vurdering fra både Konkurrence-

og For-

brugerstyrelsen og de enkelte ordregivere er unødigt ressourcetung og kan

risikere at medføre to forskellige vurderinger. FMI anbefaler at forslaget

udgår, eller at der som minimum indskrives en frist for afgivelsen af den

vejledende udtalelse.

IKA foreslår, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen stiller en ”bank” med

vejledende udtalelser til rådighed, som ordregiver kan benytte til vurdering

af en økonomisk aktør pålidelighed. Hvis en pålidelighedsvurdering ikke

allerede er tilgængelig i ”banken”, foretager Konkurrence-

og Forbruger-

styrelsen en førstegangsvurdering med tilhørende vejledende udtalelse,

som lægges i ”banken”.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Kommentar

Det fremgår af udbudslovens § 138, stk. 1, at en ordregiver ikke kan ude-

lukke en ansøger eller en tilbudsgiver, der har fremlagt tilstrækkelig doku-

mentation for, at ansøgeren eller tilbudsgiveren er pålidelig, selv om den

pågældende er omfattet af en eller flere af udelukkelsesgrundene i §§ 135-

137. Af lovbemærkningerne til denne bestemmelse fremgår det, at det

i alle tilfælde vil være en konkret vurdering hos ordregiveren, hvorvidt den

fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til at påvise virksomhedens påli-

delighed.

Af lovbemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslaget frem-

går det også, at den foreslåede bestemmelse indebærer pligt for ordregiver

til at indsende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om

baggrunden for udelukkelse af den pågældende ansøger eller tilbudsgiver,

samt den dokumentation som virksomheden har tilsendt ordregiveren med

henblik på dokumentation af pålidelighed i medfør af udbudslovens § 138.

Herudover indebærer det pligt til at afvente en vejledende udtalelse fra

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om, hvorvidt den indsendte doku-

mentation af pålidelighed vurderes tilstrækkelig i henhold til udbudslovens

§ 138, stk. 3.

Det er således alene den dokumentation, som ansøgeren eller tilbudsgive-

ren har indsendt, som kan underlægges en vurdering af, om betingelserne

i udbudslovens § 138, stk. 3 er opfyldt og der pålægges i lovforslaget ikke

nogen pligt til at indhente yderligere oplysninger, hverken for Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen eller for ordregiveren.

I forhold til sagsbehandlingstiden hos Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen vil der naturligvis være forskel på sagernes kompleksitet og dermed

også den tid, der vil være nødvendig til at udarbejde en vejledende udta-

lelse. Der vil derfor helt naturligt opstå et

”fast track”, når der er tale om

ukomplicerede sager. Indgåede aftaler med inddrivelsesmyndighederne

om en afviklingsordning vedrørende gæld til offentlige myndigheder inde-

bærer, at den pågældende virksomhed ikke er omfattet af udelukkelses-

grunden, når afviklingsordningen er overholdt. I sådanne situationer vil

der således slet ikke være behov for at dokumentere sin pålidelighed.

I forhold til rammeaftaler med genåbning af konkurrencen, hvor ordregi-

ver skal indhente dokumentation før indgåelse af hver kontrakt, kan ordre-

giver henholde sig til den oprindelige dokumentation af pålidelighed, hvis

denne er vurderet tilstrækkelig. Ordregiver er i så fald ikke forpligtet til at

indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

på ny, medmindre den økonomiske aktør er omfattet af nye udelukkelses-

grunde eller på baggrund af nye forhold, der i så fald ville skulle under-

lægges en ny vurdering af dokumentation for pålidelighed.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Indstilling

Det indstilles, at det præciseres i lovforslaget, hvordan ordregiver skal for-

holde sig i forhold til situationer med rammeaftaler med genåbning af kon-

kurrencen og at lovforslaget i øvrigt opretholdes uændret.

3.9 Udelukkelsesperioden (§ 1, nr. 22-23)

Trafikselskaberne ser positivt på ændringen, og foreslår, at det for de fri-

villige udelukkelsesgrunde skal være muligt for ordregiver at fastsætte en

længere udelukkelsesperiode.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark finder disse ændringsbestemmelser

uhensigtsmæssige, dels fordi forlængelse af udelukkelsesperioderne vil

kunne forringe de pågældende virksomheders overlevelsesmuligheder

yderligere fordi de afskæres fra offentlige kunder, og dels fordi der med

forlængelsen skabes en negativ incitamentsstruktur, som gør det mindre

attraktivt for de pågældende virksomheder hurtigst muligt at få elimineret

de forhold i virksomheden, som betinger udelukkelsen.

DI bemærker, at forslaget om at øge udelukkelsesperioden fra fire til fem

år for de obligatoriske udelukkelsesgrunde samt fra to til tre år for de fri-

villige udelukkelsesgrunde ikke harmonerer med Udbudslovsudvalgets

vurderinger.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

henholder sig til Udbudslovsudvalgets begrundelse for at fastsætte udeluk-

kelsesperioder på henholdsvis fire og to år og finder det ikke nødvendigt

at forlænge udelukkelsesperioderne, da den offentlige ydmygelse, erstat-

ning og straf i de få sager, der har været, i sig selv har haft en rigelig præ-

ventiv virkning.

Danske Advokater vurderer, at det er mindre sandsynligt, at den foreslåede

ændring vil have den tilsigtede præventive effekt, da de fleste virksomhe-

der tager afstand fra de handlinger, som betinger udelukkelse uagtet læng-

den af udelukkelsesperioden. Det bemærkes desuden, at en forlænget ude-

lukkelsesperiode kan have negative konsekvenser for konkurrencen på

markeder med få aktører.

Danske Service og Dansk Erhverv finder det ikke dokumenteret, at en for-

længelse af udelukkelsesperioderne forøger den generalpræventive effekt

af udelukkelsesreglerne, og opfordrer til, at der i stedet skabes incitament

for virksomhederne til hurtigst muligt at opfylde udbudslovens pålidelig-

hedskrav.

Regeringen nedsatte i juni 2013 et udvalg, som fik til opgave at komme med forslag til

en ny dansk udbudslov på baggrund af det nye udbudsdirektiv. Medlemmerne af udval-

get bestod i et bredt udsnit af interessenter for både ordregivere og tilbudsgivere.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danske Regioner bemærker, at det bør være et opmærksomhedspunkt, at

forlængelsen af udelukkelsesperioderne ikke fører til skærpede krav til,

hvornår en virksomhed kan udelukkes.

Kredsløb bemærker, at angivelsen af henholdsvis stk. 6. og stk. 7, i lov-

forslaget ikke er korrekt, da der ikke findes nogen § 138, stk. 7 i udbuds-

loven.

Kommentar

Med lov nr. 1251 af 30. november 2019 indførtes et nyt stk. 4 i § 138, hvor-

efter lovens stk. 4-6 herefter blev stk. 5-7.

Regeringen ønsker at stramme op på reglerne for udelukkelse og sikre, at

de virksomheder, som konkurrerer om de offentlige kontrakter, i længere

tid tvinges til at overveje, om allerede iværksatte foranstaltninger er til-

strækkelige. Regeringen mener derfor, at der er behov for at forlænge pe-

rioderne for virksomheders udelukkelse fra deltagelsen i konkurrencen om

offentlige kontrakter.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.10 Omsætning som udvælgelseskriterium (§ 1, nr. 24)

SMVdanmark, Danske Service og Dansk Erhverv ser positivt på den fore-

slåede ændring. SMVdanmark anfører desuden, at det er et ægte SMV-

venligt forslag.

KL finder det fornuftigt, at ordregiver ikke må lægge vægt på omsætning

på over det dobbelte af kontraktens anslåede værdi, men bemærker, at det

kan være svært i praksis at fastsætte.

ser positivt på hensynet til at styrke adgangen for SMV’er i udbudspro-

cesser, men forholder sig tvivlsom til forslagets effekt i praksis. Det for-

ventes, at forslaget vil presse ordregivere til i stedet at lægge øget vægt

kvalitative udvælgelseskriterier såsom teknisk og faglig formåen. DI be-

mærker desuden, at såfremt undtagelsesbestemmelsen i udbudslovens §

142, stk. 2 skal anvendes før end der kan lægges vægt på mere end to gange

opgavens størrelse, vil det skabe situationer, som modvirker SMV’ers ad-

gang til udbud. Det kan derfor overvejes, hvorvidt grænsen skal sættes op,

eller om en undtagelsesbestemmelse ikke skal bindes op på § 142, stk. 2.

Henset til den begrænsede effekt i praksis, anbefaler DI i stedet, at mulig-

heden for at foretage udvælgelsen af tilbudsgivere

baseret på kriteriet ”bed-

ste konkurrencefelt”, som fremgår af lovbemærkningerne til udbudslovens

§ 145, skrives ind i loven.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danske Arkitektvirksomheder (Danske Ark) og Foreningen af Rådgivende

Ingeniører (FRI) finder forslaget sympatisk og på

papiret godt for SMV’er,

men har betænkeligheder ved, om denne regel er tilstrækkelig til at fremme

SMV’eres adgang til offentlige indkøb. Det vurderes desuden, at som und-

tagelsen til den foreslåede regel er formuleret nu, vil en ordregiver inden

for indkøb af arkitekt- og ingeniørrådgivning altid kunne omfatte et indkøb

under undtagelsesbestemmelsen, hvilket betyder, at de små og mellemstore

arkitekt- og ingeniørvirksomheder fortsat begrænses i deres adgang til of-

fentlige opgaver. Danske Ark og FRI opfordrer til at formuleringen af und-

tagelsen genovervejes, da den ikke er SMV-venlig. Danske Ark og FRI

opfordrer ligeledes til, at det overvejes, om manglende begrundelse for

undtagelser til omsætningsreglen skal sanktioneres på samme måde som

manglende begrundelse af følg eller forklar-princippet ved opdeling af ind-

køb efter udbudslovens § 49, stk. 2.

Kommentar

Ordregivere kan i henhold til udbudslovens § 142, stk. 2 som udgangspunkt

ikke kræve en minimumsomsætning pr. år, som overstiger det dobbelte af

kontraktens anslåede værdi. Højere krav kan imidlertid fastsættes i behø-

rigt begrundede tilfælde. Sådanne tilfælde kan omfatte øgede risici forbun-

det med kontraktens gennemførelse eller den kendsgerning, at kontraktens

rettidige og korrekte gennemførelse er kritisk, eksempelvis fordi den udgør

en nødvendig forudsætning for andre kontrakters gennemførelse. Det er

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at indkøb af arkitekt- og

ingeniørrådgivning ikke altid vil kunne anvende undtagelsesbestemmelsen,

idet anvendelse af undtagelsesbestemmelsen kræver en konkret vurdering.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.11 Officielle lister (§ 1, nr. 25)

Vejdirektoratet bemærker at tiltaget umiddelbart virker positivt, og som en

simpel måde at indhente dokumentation på, men finder det uklart, om det

er obligatorisk at være skrevet på den officielle liste, og hvorvidt ordregi-

ver kan lægge til grund, at listen altid er opdateret. Herudover spørges der

til, om de frivillige udelukkelsesgrunde også vil skulle fremgå af denne

liste, så der også kan indhentes dokumentation for dem i samme liste.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at skabe en klar hjemmel for

ordregivere til at acceptere certifikater for optagelse på officielle lister i

stedet for dokumentationen, der er nævnt i §§ 153-155, 157 og 158. Ad-

gangen til at anvende officielle lister er hjemlet i udbudsdirektivets artikel

64, som er gennemført i udbudslovens § 156. I henhold til § 156 kan Er-

hvervsministeren fastsætte nærmere regler om oprettelse og anvendelse af

sådanne officielle lister. Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget har

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

udelukkende til formål at skabe hjemmel for ordregivere til at acceptere

denne dokumentationsform i tilfælde af, at en udenlandsk virksomhed er

optaget på en sådan officiel liste i dennes hjemstat. I så fald kan ordregiver

lægge til grund, at listen er opdateret.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.12 Dynamiske indkøbssystemer (§ 1, nr. 27-28)

Økonomistyrelsen, SMVdanmark, KL, Dansk Erhverv (DE) og SKI finder

det positivt, at ordregiver fremover ved tildeling af kontrakter på baggrund

af et dynamisk indkøbssystem kun på anmodning fra en berørt tilbudsgiver

vil være forpligtet til at afgive en begrundelse sammen med tildelingsbe-

slutningen.

KL, SKI og IKA bemærker dog, at det er uhensigtsmæssigt at klagefristen

forbliver uændret, således at denne i princippet kan løbe uendeligt såfremt

der ikke anmodes om en begrundelse. Det anbefales, at der fastsættes en

klagefrist, som gælder i tilfælde, hvor der ikke anmodes om en begrun-

delse.

Økonomistyrelsen anbefaler desuden, at der fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsens side vejledes om dynamiske indkøbssystemer, da anvendel-

sen heraf fortsat er behæftet med stor usikkerhed.

Kommentar

Der er i artikel 2c i direktiv 89/665/EF om samordning af love og admini-

strative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i for-

bindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskon-

trakter krav om, at meddelelse om den ordregivende myndigheds beslut-

ning til hver af tilbudsgiverne eller ansøgerne er ledsaget af en kort rede-

gørelse for de relevante grunde for at en medlemsstat kan fastsætte frister

for indgivelse af klage. Det vil derfor stride imod EU-retten at imøde-

komme SKI’s ønske om at fastsætte

en klagefrist, som gælder i tilfælde,

hvor der ikke anmodes om en begrundelse.

Hertil kommer, at klagefristen i forbindelse med kontrakter indgået på

baggrund af et dynamisk indkøbssystem ikke vurderes at løbe ud i det uen-

delige som KL, SKI og IKA er bekymrede for. Klagefristen i klagenævns-

lovens § 7, stk. 2, nr. 1, på 45 dage vurderes at finde anvendelse på de

kontrakter, der er tildelt uden angivelse af en kort redegørelse for de rele-

vante grunde og som er bekendtgjort ved en bekendtgørelse om indgået

kontrakt i medfør af udbudslovens § 129.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.13 Krav om oplæring (§ 1, nr. 29-31 samt § 3, nr. 36-38)

Bygherreforeningen hilser som udgangspunkt forslaget velkomment, da

mange bygherrer allerede beskæftiger sig med området i form af lærlin-

geklausuler, og der kan være en fordel ved en fælles tilgang til at drive

udviklingen i markedet.

SKI bifalder som udgangspunkt formålet om, at offentlige kontrakter skal

understøtte uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Sundhed Danmark, SMVdanmark, Dansk Industri (DI), Danske Arkitekt-

virksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører finder det uhen-

sigtsmæssigt, at lovbestemmelsen indfører indholdsmæssige krav i ud-

budsloven.

SMVdanmark, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), FMI, IKA, Danske

Service, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgivende Inge-

niører, Kommunernes Landsforening (KL), Sundhed Danmark og Dansk

Erhverv mener ligeledes, at udbudsloven er og bør være en proceslov,

som ikke skal regulere, hvilke krav der skal stilles i det konkrete udbud.

Dansk Erhverv og Sundhed Danmark finder, at lovudkastets bestemmel-

ser om oplæringskrav, der for første gang i dansk ret indfører egentlige

indholdsmæssige krav til de kontrakter, der indgås efter udbudslovens

regler, skal udgå. Dansk Erhverv bemærker desuden, at detailregulerin-

gen fratager ordregiver adgangen til at tilrettelægge udbuddet bedst mu-

ligt i forhold til den konkrete opgave, ligesom muligheden for den opti-

male tilrettelæggelse og udførelse af det efterfølgende samarbejde mel-

lem offentlig ordregiver og leverandør begrænses, når der fra centralt

hold stilles direkte krav i udbudsloven til opgavens gennemførelse.

Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Industri vurderer, at et lov-

krav i bedste fald medfører begrænset effekt og i værste fald medfører en

bureaukratisering, fordi der vil være uklarhed om rækkevidden af forplig-

telsen.

Økonomistyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Bygge-,

Anlægs og Trækartellet (BAT), Bygherreforeningen, Vejdirektoratet,

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Kommunernes Landsforening og

Danske Regioner

finder, at begrebet ”personer under oplæring” er uklart

og ikke tilstrækkeligt defineret.

Vejdirektoratet, DA, Danske Arkitektvirksomheder, Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører og Danske Regioner ønsker det præciseret, hvilke typer

uddannelser, som er omfattet. Vejdirektoratet ønsker det desuden præci-

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

seret, om kravet kan opfyldes ved at tage andre persongrupper ind, fx so-

cialt udsatte eller lignende, hvis det kan dokumenteres, at der ikke kan

skaffes et tilstrækkeligt antal personer under uddannelse.

Københavns Kommune

er bekymret for, at begrebet ”personer under op-

læring” vil føre til en udvanding af de nuværende krav, hvorved beskæfti-

gelse af lærlinge og elever omfattet af en erhvervsuddannelse på alle of-

fentlige bygge- og anlægsprojekter reduceres til krav om sidemandsoplæ-

ring uden specifikke kompetencer/uddannelsesmål.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Bygge- Anlæg og Trækar-

tellet (BAT)

bemærker, at formuleringen i stedet bør være ’personer un-

der uddannelser inden for uddannelser, der er godkendt af myndigheder

eller arbejdsmarkedets parter, og hvor praktik-, elev- eller lærlingeforhold

indgår som del af uddannelsen’. FH bemærker, at denne formulering gør

det tydeligt, hvilke personer og uddannelser der er tale om.

Bygherreforeningen vurderer, at der er behov for at koble forslaget mere

direkte til begreber og afgrænsninger, som er anvendt i branchen, fx ”lær-

linge” og ”elever”. Bygherreforeningen bemærker ligeledes, at der kan

være behov for at pointere, hvilke uddannelsesordninger i Danmark og EU,

som fx kan være omfattet af forslaget.

Økonomistyrelsen bemærker, at kravet vil være vanskeligt at indarbejde i

kontraktklausuler, som skal være tilstrækkeligt præcise til at kunne for-

stås af alle potentielle tilbudsgivere.

Økonomistyrelsen, Københavns Kommune, Danmarks Almene Boliger

(BL) og Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BAT) bemærker, at det vil

blive vanskeligt at kontrollere, om tilbudsgiverne lever op til kravet om

personer under oplæring, da kravet ikke er klart afgrænset. Økonomisty-

relsen bemærker hertil, at det er forholdsvist enkelt at konstatere, om en

person er lærling eller ej i henhold til den danske ordning, men at det vil

det være forbundet med vanskeligheder at kende udformning og indhold

af lærlingeordninger i de øvrige EU-medlemslande; og særligt når ordnin-

gerne omfatter ”personer under oplæring”.

FMI finder det umiddelbart bekymrende, at der lægges en forpligtelse af

denne karakter på ordregiverne, som det på det foreliggende grundlag er

vanskeligt at gennemskue omfanget af. FMI anbefaler på den baggrund,

at forslaget udgår.

Udenrigsministeriet foreslår, at der i tillæg til lovændringen udarbejdes

standardiserede kontraktklausuler, der kan anvendes på tværs af ordregi-

vere. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at sådanne standardiserede

klausuler vil fremme anvendelsen af klausulerne samt sikre kvalitet og

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ensartethed på tvær af offentlige kontrakter. Standardiserede klausuler vil

således konkret understøtte formålet med forslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det er afgørende, at der føres

en effektiv kontrol med danske virksomheders opfyldelse af kontraktbe-

stemmelserne. Det bør hertil tydeligt fremgå, hvad straffen er, hvis man

ikke lever op til kravet om oplæring.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder det uhensigtsmæssigt, at

det ikke er specificeret i bestemmelsen i hvilket omfang, at ordregiver

skal anvende personer under oplæring. FH foreslår, at der indføres krav

om en ”væsentlig” anvendelse af personer under oplæring og foreslår

endvidere, at en væsentlig anvendelse i praksis kunne svare til måltallene

fra praktikplads-AUB ordningen, som bl.a. tager højde for de sektorielle

forskelle.

Vejdirektoratet ønsker det præciseret, hvor mange personer under uddan-

nelse, som skal indgå i opgavens udførelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det skal sikres, at det fore-

slåede lovkrav over for danske virksomheder ikke kan blive anvendt fra

de offentlige ordregivere til at stille krav om bestemte uddannelsesstillin-

ger eller mere vidtgående krav til danske virksomheder og mere lempe-

lige til udenlandske virksomheder.

Økonomistyrelsen og Finans Danmark finder det positivt, at der er indført

en undtagelse i udbudslovens § 176, stk. 3, nr. 2, hvorefter man som or-

dregiver ikke er forpligtet til at indføre krav i kontrakten om anvendelse

af personer under oplæring, når anvendelsen heraf ikke egner sig til gen-

nemførelse af den konkrete kontrakt.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder undtagelsen i § 176, stk.

3 stærkt bekymrende idet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på den

tekniske gennemgang den 10. februar 2022 tilkendegav, at opgaver, som

ikke kræver kvalificeret arbejdskraft fx kan være undtaget. FH vurderer,

at det vil indebære, at ordregiver har incitament til i højere grad at benytte

ufaglært arbejdskraft til opgaver, som egentlig kræver faglært arbejds-

kraft. FH foreslår på den baggrund, at punkt 2 under § 176, stk. 3, slettes.

Vejdirektoratet ønsker det præciseret, hvordan det skal håndteres, hvis

der ikke kan fremskaffes relevante personer i oplæring, og hvilke krav

der stilles til dokumentationen for, at personerne ikke kan skaffes.

SMVdanmark vurderer, at det er vigtigt, at der også gælder en bagatel-

grænse for kravet.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), er bekymret over, at det er op

til Erhvervsministeren at fastlægge hvilke kontrakter, der er omfattet, da

dette efterlader stor usikkerhed om lovforslagets rækkevidde. FH finder

det afgørende, at lærlingeklausulerne finder meget bred anvendelse. FH

vil derfor foreslå, som minimum, at § 176, stk. 4 omformuleres, således at

stk. 2 som udgangspunkt gælder alle områder, og erhvervsministeren i

stedet kan fastlægge, hvilke områder, der ikke skal være omfattet.

Bygherreforeningen og FMI bemærker, at det er svært at gennemskue ef-

fekten af bestemmelsen, da det er op til Erhvervsministeren at fastlægge

hvilke kontrakter, der er omfattet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danmarks Almene Boliger (BL) Dan-

ske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører be-

mærker, at der skal tages højde for hvilke brancher, der er egnet til at op-

fylde mål om oplæringsklausuler. DA bemærker hertil, at det er centralt,

at et lovkrav om klausuler fortsat alene omhandler opgaver knyttet til er-

hvervsuddannelser, hvor der er et egentligt praktikforløb, samt at kravet

tager højde for kontraktens genstand.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bemærker, at der skal tages hensyn til,

at der er brancher, hvor der både er virksomheder baseret på faglært ar-

bejdskraft

–

som dermed har mulighed for at oplære lærlinge

–

og andre

konkurrerende virksomheder, der er baseret på ufaglært arbejdskraft. Et

krav om at tage lærlinge kan dermed udelukke en række virksomheder fra

at deltage i et udbud, da de ikke har mulighed for at blive godkendt som

oplæringsvirksomheder. Dette skævvrider konkurrencen og den lige ad-

gang til udbuddet.

SKI bemærker, at det er væsentligt, at kravet rettes mod de offentlige

kontrakter, som på bedste vis reelt kan bidrage til realisering af oplæring

herunder eksempelvis elve-, lærlinge- eller praktikpladser.

Danske Regioner mener, at oplæringskravet kun skal tilknyttes bygge- og

anlægsarbejder samt visse tjenesteydelser med driftselementer. Konkret

foreslår Danske Regioner, at kravet kan gøres gældende for bygge- og an-

lægskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark og har en varighed på

minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 5 mio. kr. ekskl.

moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr. Samt tjenesteydelseskontrakter,

hvor kontrakten udføres i Danmark og har et driftselement (fx rengøring

eller kantinedrift), en varighed på minimum 6 måneder og en kontrakt-

værdi på mindst 5 mio. kr. ekskl. moms og/eller en lønsum på 4. mio. kr.

Dette svarer til den eksisterende vejledning om sociale klausuler i udbud.

Udenrigsministeriet bemærker, at kontrakter, der udføres i udlandet, tyde-

ligt bør undtages kravet, da ordningen er rettet mod lærlinge i Danmark.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Danmarks Almene Boliger (BL) ønsker det præciseret, om de almene bo-

ligorganisationer er omfattet af bestemmelsen, eller om de qua forudsæt-

ningen om ”offentlige kontrakter” er undtaget.

Danske Regioner, Dansk Erhverv, Sundhed Danmark og SMVdanmark

påpeger, at det er vigtigt, at kravet er proportionalt og knyttet til kontrak-

tens genstand. Dansk Erhverv vurderer, at kravet medfører en betydelig

procesrisiko for ordregiver, som skal sikre at deres udbud er forenelige

med udbudsreglerne, herunder at kravet er i overensstemmelse med prin-

cipperne og knyttet til kontraktens genstand.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at det skal fastsættes i loven, at

klausulerne altid skal vurderes i forhold til proportionalitetsprincippet og

være knyttet til kontraktens genstand.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Kommunernes Landsforening (KL)

bemærker, at det ikke klart fremgår af lovudkastet, om kravet også gælder

for rammeaftaler og hvordan det i så fald skal håndteres. DA bemærker

desuden, at det heller ikke fremgår klart, om kravet gælder for underleve-

randører.

Økonomistyrelsen bemærker, at det kan være uproportionalt at stille krav

til en leverandør på en rammeaftale om, at denne skal have lærlinge, fordi

leverandørens ansættelse af lærlinge ikke kan følge leveringen på kon-

trakten. Økonomistyrelsen bemærker endvidere, at en leverandør på en

rammeaftale ikke har garanti for et bestemt træk på aftalen, hvorfor kra-

vet kan føre til krav om et bestemt antal lærlinge, som ikke står mål med

det reelle køb hos leverandøren. Økonomistyrelsen opfordrer på den bag-

grund, at kravet fsva. rammeaftaler kun gælder bygge- og anlægsaftaler

over 5 mio. kr.

Dansk Energi og Midttrafik bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget

om kravet vil finde anvendelse for kontrakter omfattet af forsyningsvirk-

somhedsdirektivet.

Dansk Energi henstiller til, at kravet ikke udstrækkes til også at gælde for

kontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivet, da det kan lede til

unødigt høje transaktionsomkostninger.

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri vurderer, at kravet også

bør kunne løftes ved brug af partnerskabsaftaler i stedet for klausuler, idet

de sikrer bedre forløb for lærlinge og elever, for indkøberne og for virk-

somhederne.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

SMVdanmark og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tilslutter sig, at der

ikke stilles krav om nyoprettelse af elevpladser, men at virksomhederne

kan anvende allerede indgåede elevkontrakter til opfyldelse af kravet. DA

mener hertil, at det skal fremgå tydeligt af lovforslaget, at der ikke er eller

kan stilles krav om, at der for den pågældende kontrakt ansættes nye ele-

ver under oplæring. Der skal således altid kunne anvendes bestående læ-

reforhold for at opfylde kravet.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter, at lovudkastet fastslår, at det

ikke er et krav, at personen færdiggør sin oplæring i løbet af den pågæl-

dende offentlige kontrakt.

Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri (DI) vurderer, at der er ri-

siko for, at lovforslaget vil føre til færre lærlinge, da lovforslaget skaber

betydelig usikkerhed og bureaukrati.

Sundhed Danmark anbefaler, at bestemmelserne i lovudkastets nr. 29-31

udgår af lovforslaget.

Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Danske Regioner, og Danmarks

Almene Boliger (BL) hilser det velkomment at reglerne om fysisk tilste-

deværelse i tilbudslovens § 7 ophæves. Danske Regioner bemærker dog,

at den gældende regel om, at de bydende har ret til at blive bekendt med

budsummer og eventuelle forbehold bør opretholdes.

SMVdanmark og Dansk Industri modsætter sig forslaget om at afskaffe

bestemmelsen.

SMVdanmark og Dansk Industri mener dog, at bestemmelsens formule-

ring med fordel kan moderniseres, så den afspejler, at det er muligt at ef-

terleve bestemmelsen uden fysisk fremmøde. Dansk Industri og SMV-

danmark er desuden uenige i, at den nye bestemmelse indeholder krav om

fysisk fremmøde, idet tilstedeværelsen ligeledes kan være elektronisk.

Dansk Industri påpeger, at dette er bakket op i den juridiske litteratur, jf.

Hørlyck, Tilbudsloven med kommentarer, side 135. Det fremgår heraf, at

Tilbudslovens § 7 også omfatter elektroniske licitationer.

SMVdanmark, Dansk Industri og Asfaltindustrien vurderer, at forslaget

om at ophæve retten til at blive bekendt med budsummer og eventuelle

forbehold har praktiske konsekvenser for tilbudsgiverne, da tilbudsgi-

verne har behov for hurtigt at få at vide, om de er i betragtning til en op-

gave eller ej, så de kan prioritere virksomhedens ressourcer og så de har

mulighed for at byde på andre opgaver. Dansk Industri bemærker at så-

fremt disse virksomheder ikke omgående får besked om, hvorvidt de kan

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forvente at vinde opgaven, vil de være bundet unødigt længe af deres til-

bud. Når særligt SMV’ers ressourcer bindes over længere tid, bliver det

vanskeligere at drive virksomhed, og der er risiko for, at der ikke er plan-

lagt arbejde til medarbejderne. Bestemmelsen understøtter derfor en sund

konkurrence og sikrer, at virksomhederne har den agilitet, som ofte er

nødvendig i løsningen af særligt kommunale opgaver.

Dansk Industri vurderer, at den nuværende § 7 i tilbudsloven sikrer gen-

nemsigtighed og at der foruden denne gennemsigtighed vil ske en mar-

kant stigning i antallet af klagesager.

Dansk Industri bemærker, at lovforslaget ikke klart forholder sig til de

bydendes ret til at blive bekendt med budsummerne.

Dansk Industri bemærker, at såfremt tilbudslovens § 7 afskaffes, vil der

opstå tvivl om, hvorvidt ordregiver blot kan forhandle med lavestbydende

uden at oplyse det til de øvrige bydende, jf. tilbudslovens § 10. Det er

uklart, hvorvidt der med sletningen af tilbudslovens § 7 skal ske en un-

derretning efter tilbudslovens § 14 før end der kan forhandles med lavest-

bydende.

Kommentar

Regeringen ønsker at understøtte uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

Ved at forpligte ordregivere til at indføre krav om anvendelse af personer

under oplæring i relevante offentlige kontrakter er det målet at skabe flere

sådanne oplæringspladser. Dermed kan kravet være med til at understøtte,

at flere virksomheder anvender eksempelvis lærlinge i forbindelse med op-

gaveudførelsen, hvilket er et vigtigt mål for regeringen.

Afgrænsningen af begrebet ”personer under oplæring” er udarbejdet på

baggrund af overvejelser om lovmedholdelighed i forhold til EU-retten.

Overholdelse af EU-retten indebærer i forbindelse med krav om at an-

vende personer under oplæring, at tilbudsgiverne skal behandles lige. Alle

omfattede virksomheder skal have lige adgang til offentlige kontrakter.

Heri ligger bl.a., at ordregiver skal udforme krav om anvendelse personer

under oplæring således, at kontraktvilkåret kan opfyldes af alle, uanset om

leverandøren er en stor eller lille virksomhed, og uanset om der er tale om

en udenlandsk eller en national økonomisk aktør.

Da ikke alle EU-medlemsstater har ordninger, som de lærlingeordninger

der eksisterer i Danmark, kan det derfor udgøre en restriktion af den fri

bevægelighed, hvis der i den danske udbudslov indføres krav om anven-

delse af lærlinge efter den danske uddannelsesmodel. Der er derfor i stedet

indført krav om anvendelse af personer under oplæring, som det vurderes,

at alle virksomheder i EU vil kunne opfylde på lige vilkår.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Det forventes, at forslaget vil medføre flere lærlingepladser i Danmark.

Med hensyn til effektens størrelsesorden skal det understreges, at målingen

af sådanne effekter er behæftet med stor usikkerhed. Effekten vil afhænge

af, hvordan oplæringskravet udmøntes i praksis af ordregivere og tilbuds-

givere.

Tilbudsloven indeholder i dag en ret til, at tilbudsgivere kan være tilstede

ved åbningen af tilbud og i den forbindelse få oplyst budsummer mv. Der-

ved påstår der en risiko for at konkurrencen fordrejes, da sådanne infor-

mationer kan have direkte indflydelse på kommende konkurrencer (pris-

sætning) og i særlige tilfælde kan fungere som en gensidig kontrolmulighed

for tilbudsgivere, der er engageret i tilbudskoordinering (tilbudskarteller).

Herudover har krav om fysisk fremmøde vist sig uhensigtsmæssig, ikke

mindst under nedlukningen som følge af COVID-19 pandemien.

I forhold til det nuværende indhold af tilbudslovens § 7 er det vurderingen,

at dette derfor må ophæves, både af hensyn til det uhensigtsmæssige ved et

krav om fysisk fremmøde og af hensyn til de potentielt skadelige effekter en

sådan informationsudveksling kan have på konkurrencen. Herudover ud-

gør ophævelsen af det nuværende indhold af § 7 en nødvendighed, da den

fulde effekt af punkt 3.1 om aktindsigt ellers ikke opnås.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret for så vidt angår krav

om oplæring. I forhold problemstillingerne vedrørende tilbudslovens § 7

henvises til indstillingen til pkt. 3.1.

3.14 Ophør af kontrakter (§ 1, nr. 32-33)

SMVdanmark er enig i forslaget.

Bygherreforeningen ser positivt på forslaget, men bemærker, at det bør

præciseres, om der også ved self-cleaning efter kontraktindgåelse vil være

pligt til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

IKA bemærker, at det bør præciseres om vurdering af pålidelighed i med-

før af § 138, stk. 1, også finder anvendelse på bestemmelsen i lovforslagets

§ 1, nr. 33.

DI bakker op om øget klarhed, men påpeger, at der er et behov for afklaring

i forhold til de aftaleretlige konsekvenser af forslaget og brugen af ”exit-

klausuler”. DI bemærker desuden, at bestemmelsen ikke er nødvendig for

at sikre ordregivere en mulighed, der allerede eksisterer i dag.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Trafikselskaberne bemærker, at ændringen ikke vil finde anvendelse for

udbud, som gennemføres efter reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Kommentar

Det fremgår af ATEA-arbejdsgruppens afrapportering, at arbejdsgruppen

finder, at hensynet til parallelitet taler for, at en beslutning om kontrakt-

ophør forudsætter, at der forinden gennemføres en pålidelighedsvurdering

svarende til den, der skal gennemføres efter udbudslovens § 138. Af be-

mærkningerne til den foreslåede bestemmelse fremgår desuden, at ordre-

giveren alene kan bringe kontrakten til ophør, hvis ordregiveren har med-

delt leverandøren, at denne er omfattet af en udelukkelsesgrund, og at til-

budsgiveren ikke er i stand til at forelægge tilstrækkelig dokumentation,

der viser tilbudsgiverens pålidelighed, jf. § 138. Det vil sige, at leverandø-

ren ikke mister sin mulighed for at vise, at der er foretaget en self-cleaning,

selvom leverandøren først bliver omfattet af udelukkelsesgrunden efter

kontrakten er indgået.

Det fremgår desuden af lovforslagets § 1, nr. 21, at ordregiver skal ind-

hente vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til

vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed. Det

fremgår således tydeligt, at det er hensigten, at vurdering af pålidelighed

i medfør af § 138, stk. 1, også finder anvendelse på bestemmelsen i lov-

forslagets § 1, nr. 33.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.15 Elektronisk udbudsplatform (§ 1, nr. 34)

Økonomistyrelsen støtter etableringen af et fælles udbudssystem, der bl.a.

kan understøtte SMV’ers adgang til offentlige kontrakter og mindske trans-

aktionsomkostningerne, men bemærker, at det er uklart, hvorvidt alle of-

fentlige ordregivere vil være forpligtede til at anvende en fælles platform i

alle tilfælde eller om der vil gælde undtagelsestilfælde og i så fald hvilke.

Trafikselskaberne ser positivt på det overordnede formål, men bemærker,

at det virker meget ambitiøst at udvikle ét system, der kan tilgodese samt-

lige typer af ordregivende myndigheder, leverandører, brancher og forskel-

ligartede indkøb, og at omkostningerne til udvikling og drift af et nyt sy-

stem langt overstiger de forventede besparelser for de ordregivende myn-

digheder.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er positivt stemte for formålet bag bestemmel-

sen, men bemærker, at det ikke er givet, at indførelsen af en digital platform

letter virksomhedernes administrative byrder eller gør udbud lettere til-

gængeligt for SMV’er, da dette afhænger af den konkrete implementering.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bygherreforeningen bemærker, at indførelsen af en fælles elektronisk plat-

form har stort potentiale både positivt, fx i form af ensartning i løsning af

problemer med ESPD, men også negativt, fx ved introduktionen af admi-

nistrative benspænd og øgede transaktionsomkostninger. Bygherreforenin-

gen understreger derfor vigtigheden af en tæt dialog om kravspecifikation,

løsninger og implementering af platformen.

SMVdanmark er umiddelbart positiv over for en fælles indgang til offent-

lige udbud, men finder forslagets præcise indhold uklart. Det støttes ikke,

at der oprettes en offentlig udbudsplatform til afløsning for de nuværende

private udbudsplatforme, da en sådan ikke vil kunne tilbyde de samme

funktioner i forhold til den efterfølgende kontraktstyring og da offentlige

IT-projekter erfaringsmæssigt sjældent bliver vellykkede. SMVdanmark

anbefaler, at der fastsættes fælles standarder, der sikrer integration mellem

forskellige eksisterende udbudsplatforme, så tilbudsgiverne kan anvende

deres foretrukne udbuds-/tilbudsplatform til at afgive tilbud uanset den af

ordregiver valgte platform. Alternativt anbefales oprettelsen af en fælles

indgang, som ordregiverne skal anvende som udbudsplatform, der er inte-

greret med de eksisterende private platforme, så virksomhederne stadig

kan afgive tilbud ved anvendelse af deres foretrukne platform. Slutteligt

anbefales, at den fremtidige løsning integreres med de andre offentlige sy-

stemer, så virksomheder/ordregivere automatisk kan trække de oplysnin-

ger, der allerede findes i andre offentlige systemer.

Dansk IT støtter en forenkling af udbudsprocesserne, men bemærker væ-

sentligheden af, at sådanne initiativer, der evt. måtte omfatte etablering af

en central løsning, ikke unødigt ødelægger et velfungerende marked med

en indbygget dynamik og konkurrence.

IKA finder at bestemmelsen om, at alle offentlige ordregivere skal anvende

en bestemt platform, vil kunne medføre betydelige omkostninger for de

ordregivere, der ikke allerede anvender den platform, som de pålægges at

bruge. IKA formoder, at den platform, som de offentlige ordregivere for-

pligtes til at anvende en bestemt platform, skal udbydes, og bemærker, at

konkurrenceudsættelsen af en platform til alle ordregivere i Danmark vir-

ker konkurrencebegrænsende og vil forstærke de monopollignende til-

stande, der er på netop dette marked.

Danske Regioner foreslår at brugen af platformen ikke gøres obligatorisk

for ordregiverne, således at det fortsat er muligt at bruge en elektronisk

platform efter eget valg. Det bemærkes, at regionerne dagligt benytter de

supportfunktioner, som er indeholdt i forskellige eksisterende udbudsplat-

forme.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Amgros finder det uklart, hvordan brugen af en bestemt elektronisk plat-

form skal fungere i praksis, og hvilken betydning det vil få for ordregiver.

Amgros bemærker desuden, at de i forvejen har et velfungerende og speci-

aludviklet elektronisk udbudssystem, der er tilpasset specifikt til udbud af

lægemidler, og foreslår på den baggrund, at udbud af lægemidler til de of-

fentlige sygehuse bliver undtaget fra pligten til brug af en bestemt elektro-

nisk platform. Amgros opfordrer til, at det overvejes i hvilke brancher bru-

gen af en bestemt elektronisk platform til afgivelse af tilbud vil give mer-

værdi, og undtager de brancher, hvor det ikke vil være tilfældet.

DI bakker op om, at det skal være lettere og mindre byrdefuldt at udbyde

og byde på offentlige opgaver, men finder det afgørende, at der tages afsæt

i de markedsbaserede løsninger, som allerede eksisterer og anvendes i dag,

da det vurderes at være omkostningsmæssigt ineffektivt at udvikle digital

infrastruktur, der allerede eksisterer i markedet. DI efterspørger en uddyb-

ning af de overvejelser og forarbejder, som er lagt til grund for beslutnin-

gen om etablering af et nyt udbudssystem, og foreslår, at man med afsæt i

de eksisterende udbudsplatforme og -løsninger på markedet udarbejder

krav til en standard, som udbydere af udbudsplatforme skal opfylde ved

videreudvikling af deres eksisterende systemer, der sikrer sammenhæng,

datagenbrug og transparens for brugerne.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

sætter pris på initiativer, der kan gøre det lettere og mere enkelt at byde på

offentlige opgaver, men bemærker, at man ikke bør starte forfra med at

udvikle systemer, når der allerede findes udbydere på det fri marked. Det

anbefales i stedet at udbyde udbudsportalen m.m. på en eller flere ramme-

aftaler, hvor styrelsen klart foreskriver ensartet struktur/opsætning med

henblik på dataudveksling og gebyrpolitik, således at systemerne kan æn-

dres undervejs for at optimere systemet.

Dansk Erhverv (DE) finder indførelsen af en dansk statslig udbudsplatform

uhensigtsmæssig, herunder bl.a. henset til negative erfaringer fra andre

EU-lande, og anbefaler, at bestemmelsen udgår af lovforslaget. DE vurde-

rer, at en statslig udbudsplatform vil være ufleksibel og vil risikere hurtigt

at blive utidssvarende, eftersom konkurrencen blandt de private aktører på

dette område løbende fører til stadigt mere innovative, agile og brugerven-

lige udbudsløsninger. DE bemærker desuden, at en statslig udbudsplatform

ikke vil give samme integrationsmuligheder som private udbudsløsninger.

DE anbefaler, at fokus i stedet er på at indføre fælleseuropæiske standarder

for udbudsløsninger på tværs af EU, således at det bliver enklere og mere

effektivt for danske virksomheder at afgive tilbud i andre EU-lande.

SKI bemærker, at det er væsentligt, at en eventuel udformning af en natio-

nal platform og fastsættelsen af forpligtigelsens omfang drøftes med aktø-

rerne i markedet, ligesom det vil være afgørende, at en eventuel national

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

platform kan rumme de offentlige myndigheders meget forskellige behov.

I modsat fald risikerer den elektroniske platform at lede til dyrere og dårli-

gere indkøb. Desuden bemærkes, at der allerede foreligger innovative løs-

ninger, der er udviklet med samme bagvedliggende formål som den fore-

slåede bestemmelse, hvorfor det er afgørende at disse ressourcer og denne

innovation ikke går tabt til last for både ordregivere og marked.

Mercell bemærker, at indførelsen af en statslig udbudsplatform vil være en

alvorlig trussel mod eksistensen af deres virksomhed, og vil indebære ri-

siko for tab af vigtige IT-kompetencer og flere hundrede danske arbejds-

pladser i den danske IT-branche. Mercell bemærker desuden, at man risi-

kerer at ende med en dyr og dårlig løsning, at en statslig udbudsplatform

vil være ufleksibel og hurtigt kan blive utidssvarende, at Danmark mister

kompetencer og arbejdspladser i den private sektor, at problemet ikke er

udbudsløsningerne men de bureaukratiske og formalistiske udbudsregler,

at en statslig udbudsplatform ikke giver samme integrationsmuligheder

som private udbudsløsninger, at det kan være i strid med EU-retten at ind-

føre en obligatorisk statslig udbudsplatform og at det ønskede formål kan

løses ved standardisering frem for monopolisering.

Bygningsstyrelsen støtter ikke forslaget, herunder fordi det vurderes, at

ændringen ikke nødvendigvis vil have en yderligere positiv effekt på kon-

kurrencen, ikke nødvendigvis vil afhjælpe risikoen for fejl i forhold til ud-

budslovens § 49, stk. 2, og fordi en samlet elektronisk platform ikke nød-

vendigvis i samme omfang vil kunne understøtte de forskelligartede behov

som ordregivere har til udbudsportaler.

Kredsløb betvivler forslagets forenelighed med konkurrencereglerne, og

spørger til, hvordan ordregiver skal kunne konkurrenceudsætte sit indkøb

af elektronisk udbudssystem, hvis regler foreskriver brug af en bestemt

platform til afgivelse af tilbud.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der skabes et grundlag

for at fastsætte nærmere regler fx med henblik på implementering af EU-

skabeloner (e-forms) i Danmark, og at gennemførelsen af elektronisk ud-

bud generelt sker på en måde, hvorved fx transaktionsomkostningerne mi-

nimeres og regelefterlevelsen øges. Regeringen har i januar 2022 indgået

aftale med RV, DF, SF og KD om, at der skal udvikles en ny national elek-

tronisk platform, som fremover skal benyttes af tilbudsgivere og ordregi-

vere. Udviklingen af denne platform vil naturligvis indebære grundige

overvejelser om, hvordan formålet ovenfor opnås og vil indebære fuld ind-

dragelse af interessenterne på området.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Udviklingen af en udbudsplatform vil få betydning for de relativt få virk-

somheder, der i dag driver udbudsplatforme. Det gælder primært virksom-

heden Mercell, som udbyder en platform der anvendes i 80-90 pct. af alle

danske udbud. Mercell anfører i deres høringssvar, at indførelse af en be-

stemt elektronisk platform vil føre til tab af vigtige IT-kompetencer og flere

hundrede danske arbejdspladser i den danske IT-branche. Mercell havde i

december 2021 ifølge CVR-registret 56 ansatte i Danmark, og ejes af Mer-

cell Holding i Norge, som bl.a. ejes af en række kapitalfonde. Det er van-

skeligt at sætte præcise tal på, hvordan udvikling af en bestemt udbuds-

platform vil påvirke antallet af IT-arbejdspladser i Danmark. Det vil være

Erhvervsstyrelsen, som skal stå for udviklingen af platformen, men det vil

i praksis være private IT-udviklere, som skal bygge systemet. Det er derfor

formentlig mest realistisk, at der vil ske en omfordeling i beskæftigelsen i

IT-branchen snarere end en reduktion. Hertil kommer at der også med den

nye udbudsplatform vil være et marked for visse tillægsydelser til platfor-

men.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget opretholdes uændret.

3.16 Økonomisk sanktion for overtrædelse af § 49 (§ 2, nr. 35)

Danske Service ser positivt på forslaget.

SMVdanmark finder det positivt, at der indføres en konsekvens for mang-

lende overholdelse af lovens regel om at opdele eller forklare, men vurde-

rer, at forslaget er virkningsløst og alene har symbolsk karakter, da det

kræver at en klager nedlægger påstand herom i forbindelse med en klage-

sag, hvilket denne ikke har incitament til at indgive.

Dansk Erhverv finder forslaget særdeles positivt, men tvivler på den prak-

tiske effekt heraf, da det beror på antallet af klager.

Kredsløb bemærker, at sanktionen ikke er proportional med forseelsen, og

at det desuden er uklart, om der med bestemmelsen indføres strengere krav

til hvor meget der skal begrundes for at kravet er opfyldt.

Bygherreforeningen vurderer, at sanktionsniveauet er overdrevet højt, og

savner præcisering af, at det alene er manglende begrundelse og ikke be-

grundelsens indhold, der kan sanktioneres, og at der er tale om maksime-

ring af sanktionsniveauet for overtrædelsen og ikke en maksimering af

sanktionsniveauet pr. klager.

Bygningsstyrelsen støtter ikke forslaget, da det bidrager til mere bureau-

krati, og ikke fremmer ønsket om at ordregivere i højere grad overvejer om

kontrakter bør opdeles.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Sund & Bælt bemærker, at den foreslåede ændring ikke vil medføre nogen

reel fordel for SMV’er, og at der samtidig er risiko for et stigende antal

klager uden reelt indhold.

FMI bemærker, at der ikke stilles krav til begrundelsens indhold, og anbe-

faler derfor, at forslaget som minimum ledsages af en vejledningsindsats

fra KFST vedrørende forskelle muligheder for SMV’er i udbud, hvor or-

dregiver ikke har opdelt kontrakten.

IKA finder formålet med bestemmelsen uklart, og bemærker, at kontrakten

fortsætter uanset idømmelse af en sanktion, og at en eventuel klage derfor

alene vil tjene et chikanøst formål. IKA finder desuden, at sanktionens stør-

relse ikke er proportional med overtrædelsens karakter, og foreslår i stedet

indførelsen af en trappemodel for sanktionering af overtrædelsen.

DI vurderer, at forslaget vil have en begrænset effekt i praksis, og bemær-

ker, at der er andre og mere effektive veje til at styrke SMV’ers rammer i

udbud. DI vurderer desuden, at der næppe vil blive nedlagt selvstændige

klager med henblik på fastsættelse af denne sanktion og at klage herom

desuden kan opfattes som chikanøst.

Trafikselskaberne bemærker, at det er uklart, om sanktionsmuligheden

også gælder for ordregivende myndigheder omfattet af forsyningsvirksom-

hedsdirektivet.

Danske Advokater og Advokatrådet bemærker, at det forekommer retssik-

kerhedsmæssigt betænkeligt at udvælge en enkelt formel overtrædelse,

som sanktioneres, mens andre formelle overtrædelser ikke har samme kon-

sekvens.

Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører

anerkender formålet bag den foreslåede bestemmelse, men vurderer, at

truslen om en sanktion har teoretisk karakter, da SMV’erne ikke har noget

reelt incitament til at klage over en manglende begrundelse.

Danmarks Almene Boliger (BL) bemærker, at det ønskes præciseret i be-

mærkninger, at Klagenævnet for Udbud alene skal påse om begrundelsen

foreligger, men ikke om den er acceptabel.

KL bemærker, at forslaget ikke vil gøre offentlige udbud mere SMV-ven-

lige, men alene vil ramme den enkelte ordregiver. KL bemærker desuden,

at sanktionens størrelse ikke er proportional i forhold til forglemmelsen.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ønsker det præciseret i lovteksten,

at der alene kræves en begrundelse, hvis kontrakten efter sit indhold og

omfang fremstår som mulig at opdele.

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Klagenævnet for Udbud opfordrer til, at det præciseres på hvilket grundlag

den økonomiske sanktion skal beregnes. Herudover opfordres til, at Kla-

genævnets kompetence til at fastsætte en økonomisk sanktion alene kom-

mer til at gælde i forhold til ordregivere, der er en del af den offentlige

forvaltning, således at sanktioner i forhold til privatretligt organiserede or-

dregivere i stedet pålægges en bøde i strafferetsplejens former.

TEKNIQ Arbejdsgiverne vurderer, at indførelsen af en økonomisk sank-

tion ikke i sig selv vil føre til, at kontrakter opdeles i videre omfang end i

dag, og at bestemmelsen ikke har nogen betydelig praktisk effekt, da det

forudsætter, at der indgives en klage, hvilket der ikke er incitament til at

indgive.

Kommentar

Formålet med ændringen er at sikre overholdelse af udbudslovens § 49,

stk. 2, hvorved ordregivere i udbudsmaterialet skal angive en begrundelse

for, at en samlet kontrakt eller rammeaftale ikke er opdelt i mindre del-

kontrakter, hvilket kan være til fordel for små- og mellemstore virksomhe-

der. Regeringen ønsker at gøre, hvad den kan for at understøtte mindre

virksomheders adgang til markedet for offentlige kontrakter.

Indstilling

Det indstilles, at lovforslaget præciseres således at det bliver klart på hvil-

ket grundlag den økonomiske sanktion skal beregnes og at Klagenævnets

kompetence til at fastsætte en økonomisk sanktion alene kommer til at

gælde i forhold til ordregivere, der er en del af den offentlige forvaltning,

således at sanktioner i forhold til privatretligt organiserede ordregivere i

stedet pålægges en bøde i strafferetsplejens former.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatsamfundet, Akademikernes centralorganisation, Amager Res-

source Center, AMGROS, Amnesty International Danmark, Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT-kartellet,

Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Byggeskadefonden, Byg-

gesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Børne- og Under-

visningsministeriet, Børsmæglerforeningen, Clean clothes campaign, CO-

industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Apotekerforening, Danmarks Eksportråd, Danmarks Nationalbank, Dan-

marks Rederiforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Annoncørforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-

varme, Dansk Industri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk IT, Dansk

Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk

Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder,

Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Havne, Dan-

ske Malermestre, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Service,

DANVA, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Det

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Økologiske Råd, Dong-Energy, Ecolabel, Energistyrelsen, Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, Fair Trade, Falck, Finansministeriet, Finansrådet,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af offentlige indkøbere, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, Forlæggerforeningen, Forsikring og Pension, For-

svarsministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FSC,

FødevareDanmark, Horesta, Indenrigs- og Boligministeriet, Ingeniørfor-

eningen i Danmark, IT Projektrådet, IT-Branchen, Justitsministeriet, Kir-

keministeriet, KL, Klagenævnet for udbud, Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet, Kooperationen, Kreativitet og kommunikation, Kulturministe-

riet, Landbrug og Fødevarer, Lederne, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pen-

geinstitutter, LOS De private sociale tilbud, Miljø- og Fødevareministeriet,

Offentligt Ansattes Organisationer, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Re-

alkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Rådet for samfunds-

ansvar, Skatteministeriet, SMV Danmark, Social- og Ældreministeriet,

Statens og Kommunernes Indkøbsservice, Statsministeriet, Sundhedsmini-

steriet, TEKNIQ, Trafikselskaberne i Danmark, Transportministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Vejdirektoratet og Økonomistyrelsen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Administrations- og Servicestyrelsen

Advokatrådet

Amgros

Amnesty International

Asfaltindustrien

Banedanmark

–

Danmarks Almene Boliger

Bygge-, Anlægs- og Trækartellet

Bygherreforeningen

Bygningsstyrelsen

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk IT

Danske Advokater

Danske Arkitektvirksomheder

Danske Regioner

Danske Service

DSB

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Finans Danmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

L 199 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

IKA

Klagenævnet for Udbud

Kredsløb

Københavns Kommune

Mercell

Nævnenes Hus

Oxfam IBIS

SKI

SMVdanmark

Sund & Bælt

Sundhed Danmark

TEKNIQ Arbejdsgiverne

Trafikselskaberne

Uddannelsesforbundet

Udenrigsministeriet

Vejdirektoratet

Økonomistyrelsen