Skatteudvalget 2021-22
L 196
Offentligt
2581014_0001.png
24. maj 2022
J.nr. 2020 - 4493
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 196 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvi-
delse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v.,
harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i
visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt op-
gjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 20. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kenneth Mikkelsen.
Jeppe Bruus
/ Maiken Bøgelund Bek
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at redegøre for status på en deponeringskonto, der giver mulighed for at modtage en frivillig indbetaling af beløbet, så længe en skattesag om udbytteskat verserer med henblik på at stoppe rentetilskrivningen, til skatteministeren
2581014_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for status på en deponeringskonto, der giver mulighed for at
modtage en frivillig indbetaling af beløbet, så længe en skattesag om udbytteskat verserer
med henblik på at stoppe rentetilskrivningen, og hvilke hensyn ministeren mener, der ta-
ler for og imod en deponeringskonto?
Svar
Jeg har ikke aktuelle planer om at indføre en deponeringsordning, men jeg forstår udmær-
ket de hensyn, som der har været fremført, der kan tale for at indføre denne mulighed.
Omvendt skal det bl.a. overvejes, om en deponeringsordning vil indebære afledte konse-
kvenser for de offentlige finanser.
Jeg kan desuden oplyse, at landsretterne i flere domme har tiltrådt, at der ikke er hjemmel
til, at skatteyderen frivilligt kan indbetale det omtvistede beløb med henblik på at undgå
forretning, mens retssagen verserer, hvis skatteyderen tidligere har fået medhold i det ad-
ministrative system eller ved en lavere retsinstans.
Senest er Østre Landsret imidlertid i dom af 31. marts 2022 vedrørende Heavy Transport
Holding ApS nået frem til, at Skatteministeriet var afskåret fra at kræve renter af det om-
tvistede beløb i perioden fra skatteyder fik medhold ved Landsskatteretten og indtil
domsafsigelsen ved landsretten, fordi selskabet i denne periode ikke havde mulighed for
frivilligt at deponere beløbet med henblik på at undgå forrentning.
Det bemærkes, at dommen er anket til Højesteret af begge parter, og at jeg generelt ikke
kommenterer på verserende retssager.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 527 af 3. maj 2022 (alm. del)
fra Folketingets Skatteudvalg.
Side 2 af 2