Skatteudvalget 2021-22
L 196
Offentligt
2582129_0001.png
25. maj 2022
J.nr. 2020-4493
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 196 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvi-
delse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v.,
harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i
visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte
fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 19. maj 2022.
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om henvendelsen af 19/5-22 fra KPMG Acor Tax om præcisering af, at fritagelse for betaling af renter ikke medfører beskatning som ved eftergivelse af en rentefordring, til skatteministeren
2582129_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 19. maj 2022 fra KPMG Acor Tax, jf. L
196 - bilag 6.
Svar
Henvendelsen fra KPMG Acor Tax vedrører forslaget om at give Skatteforvaltningen ad-
gang til at meddele fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslo-
vens § 5, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, jf. den foreslåede
bestemmelse i opkrævningslovens § 8, stk. 2.
1.
KPMG Acor Tax spørger:
Er ministeriet enig i, at det bør præciseres, at en sådan fritagelse for betaling af renter ikke
medfører beskatning som ved eftergivelse af en rentefordring.
KPMG Acor Tax henviser til ministerens svar på spørgsmål nr. 489 af 20. april 2022
(alm. del):
”Hvis der sker eftergivelse af en rentefordring, hvor den manglende rentefradragsret
skyl-
des andre regler end ligningslovens 5, stk. 9, som fx gældsinddrivelsesloven, vil udgangs-
punktet være det samme, dvs. at den manglende rentefradragsret ikke reducerer en even-
tuel beskatning efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning.”
Kommentar
Der er ikke en direkte sammenhæng mellem mit svar på spørgsmål 489 og spørgsmålet,
om den foreslåede fritagelse for betaling af renter medfører beskatning som ved eftergi-
velse af en rentefordring.
En fritagelse for betaling af renter af krav opkrævet efter opkrævningslovens § 5 vil for-
udsætte, at Skatteforvaltningen vurderer, at det på grund af særlige omstændigheder vil
være urimeligt at fastholde rentekravet.
Det vil efter min opfattelse stride mod formålet med fritagelsesbestemmelsen, hvis der i
tilfælde af en fritagelse vil blive pålagt virksomheden at betale skat af den gevinst, der op-
står med fritagelsen. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til den anden foreslåede be-
stemmelse om fritagelse for renter, som vedrører tilfælde, hvor ophørte virksomheder
med delvis fradragsret efter momslovens § 38, stk. 1, pålægges renter af bestemte typer af
krav, der skyldes regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent.
Jeg vil derfor stille et ændringsforslag, hvorefter det udtrykkeligt skal fremgå af opkræv-
ningslovens § 8, at der ved en fritagelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 8, stk. 2
og 3, ikke udløses beskatning efter kursgevinstloven.
Side 2 af 2