Skatteudvalget 2021-22
L 196
Offentligt
2582114_0001.png
25. maj 2022
J.nr. 2020-4493
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 196 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,
selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvi-
delse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v.,
harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i
visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte
fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 18. maj 2022.
Jeppe Bruus
/ Annemette Ottosen
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. maj 2022 fra FSR - danske revisorer,
jf. L 196 - bilag 4.
Svar
Henvendelsen fra FSR
danske revisorer (herefter FSR) vedrører nogle praktiske konse-
kvenser af L 196 i forhold til indførelsen af renter tilbage i tid ved efterangivelser af
moms.
1.
FSR henviser til sit høringssvar af 14. januar 2022, hvor FSR tilkendegav nogle gene-
relle bekymringer vedr. indførelse af skattekontorenter ift. efterangivelser af moms. FSR
gentager sine bekymringer og uddyber disse med praktiske eksempler.
FSR udtrykker endvidere bekymring for, at indførelse af renter på efterfølgende korrekti-
onsbeløb vedrørende moms vil forøge mængden af anmodninger om bindende svar med
deraf følgende længere sagsbehandlingstider, som ifølge FSR allerede i dag kan være på 1
år eller mere
FSR foreslår derfor, at L 196 begrænses til i første omgang alene at vedrøre de situationer,
hvor der er en rentemæssig forskel på at indsende en ordinær angivelse
og ikke at kunne
betale
og at vente med at indsende en angivelse, til man har råd til at betale. De øvrige
elementer bør ifølge FSR udskydes, til der er foretaget en ordentlig analyse af, om Skatte-
forvaltningen kan understøtte, at virksomhederne angiver korrekt.
Kommentar
Som det fremgår af lovforslaget, er formålet at gøre op med nogle urimelige renteregler,
der indebærer, at virksomheder, som ikke angiver skatter og afgifter korrekt og rettidigt,
rentemæssigt stilles bedre end virksomheder, der har angivet korrekt og til tiden.
Efter de gældende regler vil virksomheder, som fx angiver for sent, eller hvor der justeres
i en tidligere angivelse, blive pålagt at betale renter efter 14 dage fra opkrævningen af det
angivne eller justerede skatte- eller afgiftskrav, hvorimod virksomheder, som angiver kor-
rekt og rettidigt, men som ikke kan betale, pålægges renter tilbage til angivelsesfristen.
Som reglerne er nu, kan det ikke afvises, at nogle virksomheder vil kunne spekulere i at
angive et for lavt beløb svarende til det beløb, de kan betale, for at undgå at blive pålagt
renter tilbage i tid af det beløb, de ikke kan betale. Her skal man huske, at virksomheder,
som ikke har angivet korrekt og rettidigt, kan have haft en likviditetsmæssig fordel i for-
hold til virksomheder, som angiver og betaler til tiden. Jeg mener derfor, at det er rime-
ligt, at der indføres hjemmel til at beregne renter tilbage i tid i de pågældende situationer.
Det skal også haves for øje, at det er virksomhederne, der har de fornødne oplysninger
om eventuelle skatte- eller afgiftspligtige dispositioner, og som derfor har ansvaret med at
oplyse Skattestyrelsen om skatte- og afgiftskrav. Skattestyrelsen er afhængig af at få de
Side 2 af 7
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0003.png
relevante oplysninger af virksomhederne for at kunne opkræve den korrekte skat eller af-
gift.
Det kan dog ikke afvises, at der kan opstå situationer, hvor det er urimeligt at pålægge
renter tilbage i tid. Det foreslås derfor, at Skattestyrelsen skal have mulighed for at fritage
for betaling af sådanne renter tilbage i tid, hvis det på grund af særlige omstændigheder
findes urimeligt at fastholde rentekravet. Det er Skattestyrelsen, der vil skulle fastlægge en
praksis for reglens anvendelse. Jeg vil samtidig bemærke, at jeg ikke kan tage stilling til
konkrete sager.
I forhold til bindende svar, hvor FSR oplyser, at de oplever, at sagsbehandlingen kan vare
længere end 1 år, vil jeg bemærke, at Skattestyrelsen som myndighed skal sørge for, at bor-
gere og virksomheder får svar hurtigst muligt på deres henvendelser. Det forudsætter na-
turligvis, at borgere og virksomheder har givet tilstrækkelige oplysninger til Skattestyrelsen.
Med hensyn til sagsbehandlingstiderne for bindende svar har jeg indhentet bidrag fra Skat-
testyrelsen, som oplyser følgende:
”Skattestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for anmodninger om bindende svar
på moms i perioden den 1. januar 2021 til den 1. maj 2022 var 147 dage for selskaber,
foreninger mv. og 98 dage for personligt ejede virksomheder.
Skattestyrelsen besvarer 90 pct. af anmodninger om bindende svar vedr. moms for person-
ligt ejede virksomheder inden for 6 måneder. På selskabsområdet besvares 60 pct. inden
for 6 måneder. Samlet set besvares 98 pct. af alle anmodninger om bindende svar vedrø-
rende moms inden for 1 år.”
Det er således kun i få tilfælde, at sagsbehandlingen vedrørende bindende svar varer læn-
gere end 1 år.
2.
FSR stiller en række praktiske spørgsmål i tilknytning til de angivne praktiske eksem-
pler.
Eksempel 1
En dansk virksomheds faktureringssystem er efter en opdatering fejlbehæftet, uden at
virksomheden er opmærksom på det. Systemet daterer salgsfakturaer den sidste dag i
måneden, men bogfører først salgsmomsen den efterfølgende hverdag, som ligger i en
efterfølgende momsperiode.
Det vil sige, at fx fakturaer med datoen 31. januar 2020 er blevet bogført den 1. februar
2020 og inkluderet i februar måneds momsangivelse.
Virksomheden opdager dette i januar 2023
efter det tidspunkt, som af FSR lægges til
grund som virkningstidspunkt i forhold til anvendelsen af opkrævningslovens § 5 på ren-
ter ved urigtige angivelser
og indsender en efterangivelse for januar måned 2020, for
Side 3 af 7
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0004.png
hvilken afregningsperiode virksomheden skal efterbetale moms. Samtidig indsender virk-
somheden en negativ efterangivelse for februar 2020, fordi den har angivet for meget
salgsmoms for denne afregningsperiode. Beløbsmæssigt udligner de to efterangivelser
hinanden. Virksomheden har principielt betalt salgsmoms én måned for sent og bør
ifølge FSR logisk betale renter for én måned.
FSR spørger:
Vil Skatteforvaltningens systemer beregne renter fra 25. februar 2020, der var den oprin-
delige angivelsesfrist for momsangivelsen for januar 2020, og frem til korrektionen ind-
sendes i 2023, altså i 35 måneder?
Kommentar
Indledningsvist bemærker jeg, at det ikke er endeligt fastlagt, hvornår den foreslåede af-
fattelse af opkrævningslovens § 5 skal have virkning for urigtige angivelser. I lovforslaget
nævnes den 1. januar 2023 som et eksempel. Virkningstidspunktet vil blive fastsat i en be-
kendtgørelse, der udstedes, når der er opnået klarhed over, hvornår Skatteforvaltningen
har gennemført de systemtilretninger, der er nødvendige for at understøtte reglens anven-
delse i situationer med urigtige angivelser.
I eksemplet er der for januar og februar måned 2020 afgivet urigtige angivelser, idet salgs-
momsen skulle have været indeholdt i angivelsen for januar 2020, hvor afgiftspligten ind-
trådte. Virksomheden indsender derfor en efterangivelse på det ekstra momsbeløb, der
skal afregnes for januar 2020, og dette momsbeløb vil med forslaget have den 25. februar
2020 som sidste rettidige betalingsdag. Dermed vil der på skattekontoen blive beregnet
renter fra udløbet af angivelsesfristen, dvs. fra og med den 26. februar 2020, og indtil be-
talingen sker.
Som nævnt ovenfor foreslås også en fritagelsesbestemmelse for renter, der pålægges virk-
somheder ved efterangivelser mv. Fritagelsen forudsætter, at det på grund af særlige om-
stændigheder findes urimeligt at fastholde rentekravet. Det er i givet fald Skattestyrelsen,
der vil skulle tage stilling til, hvorvidt der vil kunne ske fritagelse for renterne, og dette vil
naturligvis forudsætte, at sagen er fuldt oplyst. I sager som i det nævnte eksempel, hvor
der alene er tale om periodiseringsfejl, og hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hin-
anden, er der dog meget, der taler for, at der afhængig af de konkrete omstændigheder vil
kunne ske hel eller delvis fritagelse for renter.
Eksempel 2
FSR vender herefter situationen fra eksempel 1 om. Virksomhedens system til modtagelse
af fakturaer er forkert opdateret, og fakturaer, der er udstedt den 31. januar 2020, bliver
konteret med datoen 1. februar 2020. Virksomheden får dermed sit momsfradrag for
sent, men ifølge momsloven skal fradraget medregnes i den periode, hvor fakturaen er
dateret. Virksomheden indsender derfor to efterangivelser i januar 2023: en negativ efter-
angivelse for januar 2020, fordi virksomheden flytter sit momsfradrag til denne periode,
og en positiv efterangivelse for februar 2020, for hvilken måned det oprindelige fradrag
annulleres. Virksomheden har ifølge FSR reelt snydt sig selv, og statskassen vil fejlagtigt
Side 4 af 7
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0005.png
have haft et beløb én måned for længe. Der bør ifølge FSR derfor ikke ske en rentebereg-
ning.
FSR spørger:
Vil Skatteforvaltningens systemer beregne renter fra 25. marts 2020 af den positive efter-
angivelse for februar 2020, og frem til korrektionen indsendes i januar 2023, altså i 34 må-
neder?
Kommentar
I den beskrevne situation vil virksomheden på grund af sin fejlagtige kontering have angi-
vet for meget i moms for januar 2020, hvor momsfradraget rettelig skulle være sket, og
for lidt i moms for februar 2020. Den positive efterangivelse for februar 2020 lyder på det
for lidt angivne momsbeløb for denne måned, og dette beløb vil derfor med forslaget
have den 25. marts 2020 som sidste rettidige betalingsdag. Dermed vil der på skattekon-
toen blive beregnet renter fra udløbet af angivelsesfristen, dvs. fra og med den 26. marts
2020, og indtil betalingen sker.
Til FSR’s bemærkning om, at der ikke
bør ske renteberegning i denne situation, bemærker
jeg, at det, som ovenfor nævnt, er Skattestyrelsen, der i givet fald vil skulle tage stilling til,
hvorvidt der vil kunne ske fritagelse for renterne, og at dette naturligvis vil forudsætte, at
sagen er fuldt oplyst. Også i dette eksempel, hvor der ligesom i eksempel 1 alene er tale
om periodiseringsfejl, og hvor angivelserne beløbsmæssigt udligner hinanden, er der dog
meget, der taler for, at der afhængig af de konkrete omstændigheder vil kunne ske hel el-
ler delvis fritagelse for renter.
Eksempel 3
En dansk virksomhed, der udelukkende har momspligtige aktiviteter, har i juni 2020 købt
en ydelse fra en leverandør i USA. Virksomheden vurderer, at den kan undlade at betale
dansk såkaldt reverse charge-moms, da ydelsen er udnyttet i USA. Skattestyrelsen åbner
en kontrol i januar 2023 (2 �½ år senere) og vurderer, at ydelsen er udnyttet i Danmark.
Den danske virksomhed burde derfor ifølge FSR have betalt dansk moms af de købte
ydelser fra USA. Virksomheden har tilsvarende momsfradrag, fordi ydelsen er brugt ude-
lukkende til momspligtig aktivitet.
Virksomheden har derfor ifølge FSR principielt ikke haft nogen fordel som følge af den
forkerte vurdering. Fordi virksomheden har momsfradrag, er dens momstilsvar for juni
2020 stadig 0 kr., og der bør ifølge FSR ikke betales renter.
FSR spørger:
Vil skatteforvaltningens systemer beregne renter af den ikke-betalte reverse charge, eller
vil der ikke blive beregnet renter, da korrektionen sker på samme efterangivelse, og afgift-
stilsvaret derfor er 0 kr.?
Side 5 af 7
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0006.png
Kommentar
I eksemplet vil der ikke blive beregnet renter, da korrektionen sker på samme efterangi-
velse, og afgiftstilsvaret derfor er 0 kr. Det følger af forslaget, at for betalingen af for lidt
betalt tilsvar af skatter eller afgifter mv., anvendes den samme betalingsfrist som ved en
rettidig angivelse eller indberetning. De momsregistrerede virksomheder skal for hver af-
giftsperiode opgøre deres købsmoms og salgsmoms. Forskellen mellem disse er virksom-
hedens momstilsvar. Såfremt momstilsvaret opgjort af Skattestyrelsen for afregningsperi-
oden juni 2020 udgør 0 kr., følger det af det foreslåede, at der ikke skal betales rente, da
der ikke er et tilsvar til betaling.
Eksempel 4
En dansk virksomhed har i november 2020 hos en dansk leverandør købt iPads til alle
medarbejderes blandede private og erhvervsmæssige brug. Leverandøren har opkrævet
dansk moms, fordi leverandøren vurderer, at den overvejende sælger til private. Køberen
undlader at fratrække moms af de pågældende iPads på grund af den blandede benyttelse.
Skattestyrelsen åbner i februar 2023 en kontrol hos leverandøren og konstaterer, at den
generelt ikke overvejende sælger til private, ej heller i 2020. Dermed måtte den ikke have
opkrævet moms på de solgte iPads.
Skattestyrelsen går efterfølgende ud til kunderne og træffer afgørelse om, at køberen
skulle have betalt reverse charge-moms i november 2020, og opkræver dette beløb.
Ingen af virksomhederne har ifølge FSR haft en likviditetsmæssig fordel, og statskassen
har fået den rigtige moms allerede i forbindelse med angivelsen i november 2020, hvor
sælgeren indbetalte salgsmomsen, og køberen ikke fratrak denne moms som købsmoms.
Der bør derfor ifølge FSR ikke betales renter.
FSR spørger:
Vil Skatteforvaltningens systemer
på grund af sælgerens forkerte vurdering
beregne
rente hos køberen af dennes manglende indbetaling af reverse charge-moms på de købte
iPads fra november 2020 og frem til februar 2023, hvor Skattestyrelsen konstaterer for-
holdet ved en kontrol hos leverandøren?
Kommentar
I eksemplet vil der blive beregnet rente hos køberen, fordi det er denne, der skal beregne
og betale momsen i tilfælde, hvor der skal betales reverse charge-moms. Dette er dog un-
der forudsætning af, at køberen i eksemplet ikke har anmodet sælgeren om at oplyse,
hvorvidt sælgerens afsætning af de pågældende produkter udelukkende eller overvejende
sker til private forbrugere, hvilket ellers er normal praksis, da køberen har en undersøgel-
sespligt.
I tilfælde, hvor køberen har opfyldt sin undersøgelsespligt og anmodet sælgerne om op-
lysningerne, kan køberen støtte ret på disse oplysninger, medmindre der er grund til at an-
tage, at oplysningerne er åbenbart urigtige. I så fald vil køberen ikke blive opkrævet moms
af Skatteforvaltningen, selvom det skulle vise sig, at købet var omfattet af reverse charge-
moms. Der vil dermed heller ikke være et krav, som skal forrentes.
Side 6 af 7
L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om henvendelsen af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren
2582114_0007.png
Salg fra detailvirksomheder er ikke omfattet af reglerne om reverse charge-moms på mo-
biltelefoner, tablet mv. Det betyder, at reglerne ikke omfatter salg fra momsregistrerede
virksomheder, hvis afsætning af de pågældende produkter udelukkende eller overvejende
sker til private forbrugere.
Side 7 af 7