L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om ministeren til 2. behandling af lovforslaget vil stille ændringsforslag, der forlænger markedsclearingsperioden for røgfri tobak med yderligere 9 måneder, så den udfordring, som bl.a. House of Oliwer Twist har gjort udvalget opmærksom på under foretrædet den 2. juni 2022, løses, til skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 196
Offentligt

7. juni 2022

J.nr. 2020 - 4493

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 196 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvi-

delse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v.,

harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i

visse situationer og ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte

fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 2. juni 2022.

Jeppe Bruus

/ Jeanette Rose Hansen

L 196 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm., om ministeren til 2. behandling af lovforslaget vil stille ændringsforslag, der forlænger markedsclearingsperioden for røgfri tobak med yderligere 9 måneder, så den udfordring, som bl.a. House of Oliwer Twist har gjort udvalget opmærksom på under foretrædet den 2. juni 2022, løses, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren til 2. behandling af lovforslaget stille ændringsforslag, der forlænger mar-

kedsclearingsperioden for røgfri tobak med yderligere 9 måneder, så den udfordring, som

bl.a. House of Oliwer Twist har gjort udvalget opmærksom på under foretrædet den 2.

juni 2022, løses? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til Skatteudvalget

til et ændringsforslag herom.

Svar

Som det bl.a. fremgår af min besvarelse af SAU L 196

–

spørgsmål 10, er der indført en

ens markedsclearingsperiode for alle varer uanset afgiftssatser, og dermed også dem uden

afgiftsforhøjelse, af hensyn til Skatteforvaltningens kontrol. Det er ikke muligt for Skatte-

forvaltningen at se på de produkter, der er på hylderne i detailhandlen, om der er betalt

afgift, og i givet fald efter hvilken sats, hvis der ikke er stempelmærker på produkterne.

Hvis markedsclearingsperioden forlænges for de røgfri tobaksprodukter, hvor afgiften er

den samme som før sammenlægningen af afgiftssatserne, men ikke for øvrige røgfri pro-

dukter, vanskeliggøres Skattestyrelsens kontrol.

Hertil kommer, at den foreslåede forlængelse af ”clean market”-perioden

til 12 måneder

for produktkategorier, hvor afgiften er den samme som før, vil indebære, at producenter

og importører af disse produkter stilles bedre end producenter og importører af andre

sammenlignelige røgfri tobaksprodukter eller nikotinprodukter. Dette kan rejse nogle

EU-retlige spørgsmål, særligt ift. statsstøttereglerne. Det samme gør sig gældende, hvis én

eller få indenlandske virksomheder stilles bedre end udenlandske virksomheder, der pro-

ducerer produkter i umiddelbar konkurrence.

I tillæg til ovenstående skal jeg gøre opmærksom på, at den efterspurgte ændring indebæ-

rer, at der skal foretages en ændring i en allerede vedtaget lov, hvor ændringen ligger uden

for de ændringer, som foretages i lovforslag L 196. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt

der er den fornødne identitet mellem lovforslag og ændringsforslag.

Da den vedtagne lov, som der ønskes en ændringsforslag til, ikke er trådt i kraft, skal den

efterspurgte ændring af lovtekniske årsager ske ved, at den bestemmelse, der skal ændres i

ophæves og genindsættes. Dette er en større øvelse og kræver i det konkrete tilfælde, at

13 paragraffer ophæves og genindsættes samtidig med, at der skal være de fornødne be-

mærkninger til bestemmelserne. Derfor er ændringsforslaget, som det fremgår nedenfor,

meget omfattende.

At anmodningen om teknisk bistand til et så omfattende ændringsforslag kommer så sent

i processen og lige op til pinse indebærer, at der ikke har været den fornødne tid til at un-

dersøge bl.a. de EU-retlige, identitetsmæssige eller administrative aspekter af ændringsfor-

slaget nærmere.

Dertil kommer,

at jeg ikke ser anledning til at ændre perioden for ”clean market” reglen,

som har til hensigt at sikre, at de vedtagne ændringer slår igennem, så hurtigt som muligt.

Side 2 af 79

Jeg ønsker på den baggrund ikke at stille det efterspurgte ændringsforslag, hvorefter mar-

kedsclearingsperioden forlænges til 12 måneder for røgfri tobak produkter, hvor afgiften

ikke forhøjes som følge af sammenlægningen af afgiftssatser for røgfri tobak.

Jeg yder dog gerne teknisk bistand til et sådan ændringsforslag, men vil dog understrege,

at ændringsforslaget er udarbejdet med forbehold for ovenstående.

Det ønskede ændringsforslag kan se ud som følgende:

Til § 7

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

Afsnit IX

affattes således:

»Afsnit IX

Afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

§ 13.

Der skal af røgfri tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksva-

rer m.v., betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg, jf. dog § 13 c.

§ 13 a.

Der skal betales afgift af nikotinholdige væsker, jf. dog stk. 2 og § 13 c.

Afgiften betales efter følgende satser på grundlag af den afgiftspligtige volumen:

1) Varer, hvis indhold af nikotin udgør

12 mg nikotin eller derunder pr. ml

2) Varer, hvis indhold af nikotin er hø-

jere end 12 mg nikotin pr. ml

1,5 kr. pr. ml

2,5 kr. pr. ml

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af følgende:

1) Nikotinholdige væsker, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter

lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fælles-

skabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, eller som mar-

kedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse

med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om medicinsk udstyr og produkter

uden medicinsk formål.

2) Nikotinholdige væsker, der er omfattet af kapitel 5 i lov om kemikalier, og som

ikke er omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v.

§ 13 b.

Der skal af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige efter § 13 eller §

13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven, betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf.

dog stk. 2 og § 13 c.

Side 3 af 79

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af nikotinprodukter, der er godkendt ved en

markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige reg-

ler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler.

§ 13 c.

Følgende varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, er frita-

get for afgift:

1) Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver, jf. § 13 e, stk. 4.

2) Varer, der leveres til udlandet.

3) Varer, der hos en registreret oplagshaver eller under transport til og fra virksom-

heden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Stk. 2.

Den registrerede oplagshaver skal kunne dokumentere, at varerne er omfat-

tet af stk. 1.

§ 13 d.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal

være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter fremstillingen af varen her

i landet eller modtagelsen af varen fra udlandet. Detailsalgspakninger skal påføres

et stempelmærke ved pakning af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlan-

det, hvis de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

Stk. 2.

Betalingen af afgiften skal ske i forbindelse med bestillingen af stempel-

mærker, medmindre den registrerede oplagshaver har stillet sikkerhed efter § 13 g,

stk. 1.

Stk. 3.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, må i

erhvervsmæssigt øjemed alene sælges i ubrudte detailsalgspakninger.

Stk. 4.

Detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer, som registrerede oplagsha-

vere udleverer, skal være påført stempelmærker. Virksomheder, der ikke er regi-

strerede oplagshavere, må ikke i erhvervsmæssigt øjemed sælge røgfri tobak om-

fattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, nikotinholdige

væsker omfattet af § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1,

her i landet uden stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder, fra kravet om

stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft. Virksomheder, der ikke er registrerede

oplagshavere, må ikke i erhvervsmæssigt øjemed sælge røgfri tobak omfattet af §

13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, her i landet uden stem-

pelmærker, når der er forløbet 12 måneder, fra kravet om stempelmærke efter 1.

pkt. er trådt i kraft.

Stk. 5.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare røg-

fri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021,

som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet

af § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, uden

Side 4 af 79

stempelmærker, når der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempelmærke efter

stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft. Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

må ikke opbevare røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse 1445

af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, her i landet

uden stempelmærker, når der er forløbet 13 måneder, fra kravet om stempelmærke

efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft.

Stk. 6.

Afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som

er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden,

må ikke sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er forløbet 3 måne-

der fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Stk. 7.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare af-

giftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgifts-

forhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhøjelsens

ikrafttræden.

§ 13 e.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal

i forbindelse med stemplingen være pakket i fuldstændig lukkede detailsalgspak-

ninger.

Stk. 2.

Detailsalgspakninger skal være forsynet med angivelse af indholdets art,

mængden og fremstillerens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted. Told-

og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse til at anvende en forhandlers navn

og hjemsted eller et anonymitetsmærke. Detailsalgspakninger med nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker skal endvidere være forsynet med angivelse af ni-

kotinkoncentrationen. For nikotinholdige væsker skal afgiftsklassen desuden angi-

ves på selve stempelmærket. Indholdets art, mængde, nikotinkoncentration og

navn eller anonymitetsmærke skal anbringes på stempelmærket i stedet for på

selve pakningen.

Stk. 3.

Engrospakninger skal være forsynet med angivelse af indholdets art, mæng-

den og fremstillerens eller importørens navn og hjemsted. Engrospakninger med

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skal endvidere være forsynet med angi-

velse af nikotinkoncentrationen.

Stk. 4.

En her i landet registreret oplagshaver, der fremstiller afgiftspligtige varer,

kan af told- og skatteforvaltningen få tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer

uden stempelmærker til en anden registreret oplagshaver.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de tekniske standarder

for stempelmærkerne.

§ 13 f.

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, må ikke modtage

eller opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede

og behørigt stemplede pakninger.

Side 5 af 79

§ 13 g.

Told- og skatteforvaltningen kan give registrerede oplagshavere kredit på

afgiftsbetalingen mod fuld sikkerhed, således at afgiften skal være betalt senest 1

måned efter udleveringen af stempelmærkerne. Sker betaling ikke rettidigt, forren-

tes beløbet efter opkrævningslovens § 7. Såfremt stempelmærkerne skal påsættes

pakninger i et andet EU-land, kan virksomheden få en yderligere kredit svarende

til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågæl-

dende land. Forlængelse af kredittiden grundet påsætning af stempelmærker i et

andet EU-land kan alene ske efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 er en banklukkedag, anses

den førstkommende bankdag som sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 3.

Den i stk. 1 nævnte kredittid kan efter anmodning, og såfremt der er tale om

særlige omstændigheder, forlænges.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for forlængelse

af kredittiden, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om den yderligere kredittid til påsæt-

ning af stempelmærker i andre EU-lande efter stk. 1, 3. pkt.

§ 13 h.

Stempelmærker fremstilles ved told- og skatteforvaltningens foranstaltning

og udleveres af told- og skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere, med-

mindre der er truffet anden aftale med told- og skatteforvaltningen. De registrerede

oplagshavere må kun benytte de stempelmærker, som de selv har bestilt og modta-

get.

Stk. 2.

Afgiften tilbagebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres el-

ler tilintetgøres. Ligeledes tilbagebetales afgiften for stempelmærker påsat paknin-

ger, der hos en registreret oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden

er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Det er en betingelse for

tilbagebetaling af afgiften efter 2. pkt., at den registrerede oplagshaver kan doku-

mentere, at varerne er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebe-

talingen.

§ 13 i.

Det er en betingelse for at opnå registrering som oplagshaver efter § 14 a,

stk. 1, for afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at

virksomheden eller personen har et lokale her i landet, som told- og skatteforvalt-

ningen har godkendt inden registreringen.

Stk. 2.

Oplagshavere skal holde varer, der er påsat stempelmærker, lagermæssigt

adskilt fra varer, der ikke er påsat stempelmærker.

Stk. 3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal føre et regnskab,

som kan danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer

Side 6 af 79

er betalt, og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det fremgå, hvilke va-

rer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket,

hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen

er foregået. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med reglerne i bogførings-

loven, ligesom momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på virksomheder,

der handler med afgiftspligtige varer.

Stk. 4.

Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i virksomheden,

medmindre det kan gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen inden 5

hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer og fakturakopier for af-

giftspligtige varer, der befinder sig på et forretningssted, skal dog opbevares på

forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen.

Stk. 5.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og op-

gørelser, skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhan-

delsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbevares i 1 år

fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at ef-

terleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan på-

lægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k, indtil påbuddet efterle-

ves.

Stk. 7.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en

anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal

gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skrift-

ligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den an-

givne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet

efterleves.

§ 13 j.

Oplagshavere, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet,

skal ved salg af disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal

være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indeholde oplysninger

om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse og le-

verancens art, mængde og pris.

Stk. 2.

Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal leveran-

døren udstede en følgeseddel. Betales leverancen kontant, skal leverandøren i ste-

det udstede en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvitteringer i

mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen på det forretningssted, hvor salget af de

varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til

forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde

interne følgesedler el.lign. for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprinde-

lige følgeseddel eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de

samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet prisangivelser dog kan undlades

Side 7 af 79

på følgesedler. En kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan er-

statte en følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til virksomheden senest samtidig

med leverancen.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om følgende:

1) Overførelse af varer mellem registrerede oplagshavere efter § 13 e, stk. 4.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at ef-

terleve de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan

pålægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k, indtil påbuddet efter-

leves.

Stk. 5.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse og en

anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal

gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet gives skrift-

ligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den an-

givne frist, kan modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet

efterleves.

§ 13 k.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af virksomheden eller den

ansvarlige daglige ledelse heraf daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af

påbud efter § 13 i, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5. De daglige tvangsbøder skal

udgøre mindst 1.000 kr. og kan forhøjes af told- og skatteforvaltningen med 1 uges

skriftligt varsel.

§ 13 l.

§ 14 a, stk. 2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 1-8, § 21 og § 24, stk. 1, fin-

der ikke anvendelse for virksomheder, der fremstiller, omhælder, ompakker, indfø-

rer eller fra udlandet modtager varer, der skal betales afgift af efter § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksomheder, der handler med sådanne varer, og perso-

ner, som er i besiddelse af sådanne varer.««

[Ændring af perioden for ”clean market”-reglerne for røgfri tobak, som ikke er

omfattet af afgiftsforhøjelse]

Til § 18

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 1, nr. 1,

ophæves.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Side 8 af 79

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 15, stk. 2,

ændres »1-3« til »2, 3«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]

Til § 19

10)

stk. 1

ændres »stk. 2 og 3« til »stk. 2, 3 og 01«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 11]

11)

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

§ 7, nr. 01, træder i kraft den 1. oktober 2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]

Bemærkninger

Til nr. 7

Med ændringsforslag nr. 7 foreslås det at indsætte et nyt nummer i lovforslagets §

7, hvor det foreslås at indsætte 13 nye bestemmelser i forbrugsafgiftslovens §§ 13-

13 l, og som bl.a. angår indførelse af afgift på nikotinholdige væsker og nikotin-

produkter, sammenlægning af afgiftssatserne på røgfri tobak og en stempelmærke-

ordning for de nævnte produkter. Disse bestemmelser er vedtaget med § 1, nr. 1, i

lov nr. 2616 af 28. december 2021, som dog med ændringsforslag nr. 8 foreslås

ophævet.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge ”clean market”-perioden for

røgfri tobak, hvor der ikke sker en ændring af afgiftssatsen som følge af sammen-

lægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak, til 12 måneder, da produkterne i for-

vejen betaler den høje afgiftssats. § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 er

dog ikke trådt i kraft. Det er ikke muligt at ændre i ikke ikrafttrådte bestemmelser,

hvorfor det af lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve hele § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021 og foreslås at genindsætte bestemmelserne med æn-

dringen om forlængelse af ”clean market”-perioden.

§§ 13-13 c, § 13 d, stk. 1-3, 6 og 7, og §§ 13 e-13 l har det samme materielle ind-

hold, som de bestemmelser, der blev vedtaget med § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021. I § 13 d, stk. 4 og 5, består den materielle ændring i, at ”clean

market”-perioden for røgfri tobak, hvor der ikke sker en ændring af afgiftssatsen

som følge af sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak, forlænges til 12

måneder.

Side 9 af 79

Nedenfor er indsat bemærkninger til de foreslåede §§ 13-13 l. Bemærkningerne

består af de almindelige og specielle bemærkninger til bestemmelserne, som frem-

gik af det fremsatte lovforslag til lov nr. 2616 af 28. december 2021, som dog er

blevet justeret med de nødvendige ændringer, herunder tilpasning af bemærknin-

gerne, så der tages højde for de ændringer, der skete i løbet af folketingsbehandlin-

gen af L 89 (lovforslaget til lov nr. 2616 af 28. december 2021), opdateringer af

enkelte bekendtgørelser og henvisninger til diverse afsnit, bestemmelser og Folke-

tingstidende som på grund af forslagets karakter af et ændringsforslag skal stilles

anderledes op end i et lovforslag som fremsat. For økonomiske, administrative el-

ler øvrige bemærkninger henvises til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som

fremsat.

I forbrugsafgiftslovens afsnit IX, Afgift af skrå og snus (røgfri tobak), er afgiften

for røgfri tobak fastsat i § 13. Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der be-

tales afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter

lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kilo-

gram. Efter bestemmelsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som

er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilo-

gram og udgør 410 kr. og 76 øre pr. kilogram. Som det fremgår nedenfor, foreslås

afgiftskategorierne og afgiftssatserne for røgfri tobak samlet i en samlet kategori

med en samlet sats.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter, som ikke inde-

holder tobak. Med de bestemmelser, som der med ændringsforslag nr. 7 foreslås

indsat i lovforslaget, foreslås det, at der indføres afgift på nikotinprodukter. Afgif-

ten på nikotinprodukter foreslås indsat i afsnit IX i forbrugsafgiftsloven som § 13

Med lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev der indsat et nyt afsnit i forbrugsafgiftslo-

ven, afsnit IX a, Afgift af nikotinholdige væsker, som indeholdt 10 nye paragraf-

fer, §§ 13 a-13 j. Lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev af lovtekniske årsager ophævet,

jf. § 13 i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Bestemmelserne blev i en tilrettet ver-

sion genindsat ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 som §§ 13 a-13 j, der i

en tilrettet version blev indsat i afsnit IX, Afgift af skrå og snus (røgfri tobak). Det

skete ved en nyaffattelse af afsnit IX, som også indeholdt en sammenlægning af

afgiftssatserne på røgfri tobak (§ 13) og en afgift på nikotinprodukter (§ 13 b).

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at indsætte et nyt nummer i lovforslagets §

18, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, dvs. nyffat-

telsen af afsnit IX i forbrugsafgiftsloven indeholdende §§ 13-13 l, ophæves.

Ad overskriften til afsnit IX

Det foreslås, at

overskriften

til afsnit IX affattes således: Afsnit IX, Afgift af røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Side 10 af 79

Med det foreslåede vil forbrugsafgiftslovens afsnit IX skulle omhandle både røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det foreslås på den baggrund,

at overskriften til afsnit IX i forbrugsafgiftsloven nyaffattes.

Ad § 13

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og

snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kilogram. Efter bestemmel-

sens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er lovligt at markeds-

føre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 410 kr.

og 76 øre pr. kilogram.

Det foreslås at nyaffatte

§ 13,

således at der af røgfri tobak, som er lovlig at mar-

kedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., vil skulle betales en afgift på 461 kr. og 37

øre pr. kilogram, jf. dog den foreslåede § 13 c. Der henvises i øvrigt til de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag

nr. 11.

Ved røgfri tobak vil blandt andet skulle forstås kardusskrå, snus til nasalt brug,

tyggetobak og anden røgfri tobak.

Med det foreslåede vil bestemmelsen om røgfri tobak i forbrugsafgiftslovens § 13,

som efter gældende ret er opdelt i to afgiftskategorier med forskellig afgiftssats,

således blive slået sammen til én afgiftskategori med samme afgiftssats.

Med det foreslåede er der ikke tiltænkt en ændring af det afgiftspligtige vareom-

råde for røgfri tobak, som således er uændret. Enhver form for røgfri tobak vil dog

med det foreslåede fremover skulle pålægges samme afgiftssats.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanskeligt at afgøre, om et pro-

dukt skal anses som kardusskrå, snus til nasal brug eller anden røgfri tobak, og

dermed hvilken afgift der skal betales. Med sammenlægningen af de to afgiftskate-

gorier for røgfri tobak opnås en enklere og mere gennemskuelig lovgivning, hvor

virksomhederne ikke længere vil skulle sondre mellem forskellige afgiftskatego-

rier, som der ikke vurderes at være fagligt grundlag for at opretholde.

Med det foreslåede vil der herudover ikke skulle betales afgift af de i den foreslå-

ede § 13 c fritagne varer.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på niko-

tinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der helt eller

delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som produkter, der

hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Side 11 af 79

Ad § 13 a

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinholdige væsker.

Ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 er der dog vedtaget regler om, at der fra og

med den 1. juli 2022 vil blive indført en afgift på nikotinholdige væsker, jf. lovens

§ 1, nr. 1, hvor der indsættes et nyt afsnit i forbrugsafgiftsloven som lovens afsnit

IX a indeholdende §§ 13 a-13 j. Med ændringsforslag nr. 8, hvor det foreslås at

indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 18, foreslås det, at § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021 ophæves. Med ændringsforslag nr. 7 foreslås bestem-

melserne i tilrettet version genindsat ved dette lovforslag. Forslaget skyldes, at der

ikke kan ændres i ikke ikrafttrådte bestemmelser. For så vidt angår den foreslåede

§ 13 a, er der ingen væsentlige materielle ændringer af de vedtagne – men ikke-

ikrafttrådte – bestemmelser for så vidt angår afgiften på nikotinholdige væsker.

Det foreslås i

§ 13 a

at fastsætte det afgiftspligtige vareområde for nikotinholdige

væsker.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der vil skulle betales afgift af nikotinholdige væsker.

Det betyder, at nikotinholdige væsker som udgangspunkt bliver afgiftspligtige, og

at nikotinholdige væsker fra og med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr.

11, vil blive en punktafgiftspligtig vare. Med det foreslåede vil det afgiftspligtige

vareområde omfatte alle nikotinholdige væsker, der ikke er foreslået fritaget for af-

gift, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 2 og § 13 c.

Ved nikotinholdig væske vil der skulle forstås alle nikotinholdige væsker. Definiti-

onen vil dække både nikotinholdige væsker, der kan forbruges direkte i e-cigaret-

ter, og nikotinholdige væsker, der kan bruges til at fremstille væsker, der kan for-

bruges i e-cigaretter. Nikotinholdige væsker vil således ikke nødvendigvis være e-

væsker. Med den foreslåede definition vil den tiltænkte brug af væsken, ikke være

afgørende for, om væsken er afgiftspligtig. Det foreslås derfor, at det afgiftsplig-

tige vareområde defineres som ”nikotinholdige væsker”, og at det vil skulle om-

fatte alle nikotinholdige væsker, bortset fra de væsker, som der foreslås fritagelse

for. Hvis en væske således indeholder nikotin, vil den være omfattet af afgiftsplig-

ten, uanset om den kan forbruges eller er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmin-

dre væsken er omfattet af de i stk. 2 eller § 13 c foreslåede fritagelser. Dermed vil

afgiften omfatte alle nikotinholdige væsker, der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at afgiften skal betales efter satserne fastsat i det fore-

slåede stk. 1, nr. 1 og 2, på grundlag af den afgiftspligtige volumen.

Det betyder, at afgiften fastsættes ud fra volumen af den nikotinholdige væske, og

at afgiftens størrelse foreslås at skulle være differentieret.

Side 12 af 79

Baggrunden for, at det foreslås, at afgiften vil skulle beregnes på baggrund af vo-

lumen, er, at der er tale om en væske. Baggrunden for, at afgiften foreslås at skulle

differentieres, er, at det er muligt at blande væsker, så nikotinkoncentrationen bli-

ver lavere, når væsken forbruges. Afgiften ville – hvis der ikke indføres differenti-

erede satser – kunne omgås ved, at man køber 10 ml nikotinholdig væske med 20

mg nikotin pr. milliliter og blander dette med 10 ml væske uden nikotin i. Dermed

får man 20 ml væske med 10 mg nikotin pr. milliliter, hvor der kun er betalt afgift

af de 10 ml. Hvis væsken var købt færdigblandet, ville der være betalt afgift af den

samlede mængde på 20 ml. Med differentierede satser vil afgiften ikke i samme

grad skabe incitament til, at nikotinholdige væsker købes med en høj koncentration

på 20 mg pr. milliliter og derefter blandes med væske uden nikotin i.

Det foreslås at indføre differentierede afgiftssatser for at mindske en del af incita-

mentet til at fortynde væske med høje koncentrationer af nikotin. Ved at differenti-

ere afgiftssatsen fjernes der således en del af incitamentet til denne form for omgå-

else af afgiften. Som det fremgår under det foreslåede stk. 1, nr. 1, foreslås det, at

der indføres en lav sats for væsker, som har en koncentration af nikotin på 12 mg

pr. milliliter eller derunder og i nr. 2, foreslås det, at der indføres en højere afgift

for væsker, som har en koncentration af nikotin på over 12 mg pr. milliliter.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at der af varer, hvis indhold af nikotin udgør 12 mg ni-

kotin eller derunder pr. milliliter, skal betales en afgift på 1,5 kr. pr. milliliter.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig væske er 12 mg pr. millili-

ter eller lavere, vil der skulle betales en afgift på 1,5 kr. pr. milliliter nikotinhol-

dige væsker.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at der af varer, hvis indhold af nikotin er højere end 12

mg nikotin pr. milliliter skal betales en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig væske er højere end 12 mg

pr. milliliter, vil der skulle betales en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter nikotinholdige

væsker.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af de i det foreslåede stk. 2,

nr. 1 og 2, nævnte nikotinholdige væsker.

Det betyder, at de væsker, som nævnes i de foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, efter det

foreslåede vil være fritaget for afgift efter den foreslåede § 13 a, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse væsker, som det er fundet hen-

sigtsmæssigt at fritage for afgift, da disse væsker anvendes til formål, som ikke bør

afgiftsbelægges.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 1,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinholdige væ-

sker, der er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler

Side 13 af 79

(herefter lægemiddelloven) eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af

fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, eller som

markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning i overensstem-

melse med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om medicinsk udstyr og pro-

dukter uden medicinsk formål.

Det betyder, at de nikotinholdige væsker, der er lægemidler med markedsførings-

tilladelse og nikotinholdige væsker, som markedsføres som medicinsk udstyr for-

synet med CE-mærkning, vil skulle fritages for afgift efter det foreslåede stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at disse væsker anvendes til formål, som ikke

bør afgiftsbelægges.

Efter § 1, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v. omfatter loven elektroniske

cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin, som ikke er godkendt ved en

markedsføringstilladelse efter lægemiddelloven eller i medfør af EU-retlige regler

om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-

mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om

medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål. Det betyder således, at

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin kan ansøges god-

kendt ved en markedsføringstilladelse i overensstemmelse med lægemiddellovens

§ 7, stk. 1, eller EU-retlige regler for fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for

godkendelse og overvågning af lægemidler.

Det foreslås i

stk. 2, nr. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinholdige væ-

sker, som er omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og som ikke er omfattet af lov

om elektroniske cigaretter m.v.

Det betyder, at nikotinholdige væsker, som grundet deres klassifikation som akut

toksiske er omfattet af kemikalielovens kapitel 5, og som grundet et indhold på

over 20 mg nikotin ikke er omfattet af lov om elektroniske cigaretter m.v., vil

skulle fritages fra afgiftspligten i det foreslåede stk. 1.

Baggrunden for, at nikotinholdige væsker omfattet af kemikalielovens kapitel 5 fo-

reslås fritaget for afgift er, at disse blandinger er klassificeret som akut toksiske og

derved mærkes som giftige, og derfor ikke er egnede til konsum. Produkterne er

omfattet af lovgivningen om giftige stoffer og blandinger m.v. og vil således ikke

være tilgængelige for den almindelige borger, medmindre denne har en rekvisition,

som er påtegnet af politiet. Nogle nikotinholdige væsker med et maksimalt niko-

tinindhold på 20 mg pr. milliliter er på baggrund af den bagvedliggende EU-lov-

givning klassificeret som akut toksiske. Såfremt disse nikotinholdige væsker mar-

kedsføres som væsker til e-cigaretter, er de omfattet af lov om elektroniske ciga-

retter m.v. og vil derfor også være omfattet af den foreslåede afgiftspligt i § 13 a,

stk. 1. Der er dermed parallelitet i regelsættene.

Side 14 af 79

Med det foreslåede vil der således være to betingelser for, at nikotinholdige væ-

sker vil være fritaget efter det foreslåede § 13 a, stk. 2, nr. 2. Først og fremmest

skal der være tale om nikotinholdige væsker, der er omfattet af kemikalielovens

kapitel 5, og dernæst at væsken ikke er omfattet af lov om elektroniske cigaretter

m.v.

Kemikalielovens kapitel 5 angår salg af giftige stoffer og blandinger m.v. Lovens

§ 24, stk. 1, fastsætter, at meget giftige og giftige stoffer og blandinger kun må

sælges mod rekvisition. Dette gælder dog ikke de virksomheder, institutioner og

personer, der er opregnet i lovens § 25, stk. 1. Det drejer sig blandt andet om syge-

huse, læger, tandlæger m.v. Herudover er der tale om virksomheder, der under

visse nærmere angivne betingelser, har ret til at fremstille eller sælge sådanne me-

get giftige eller giftige stoffer og blandinger. Miljøministeren har endvidere udnyt-

tet hjemlen i lovens § 24, stk. 4, til at fastsætte regler om, at meget giftige og gif-

tige stoffer og blandinger kun må importeres af de i § 25, stk. 1, nævnte virksom-

heder, institutioner og personer.

De i kemikalielovens § 25, stk. 1, opregnede virksomheder, institutioner og perso-

ner er på forskellig vis underlagt en offentlig kontrol. Hovedsigtet med rekvisiti-

onsordningen er således at kontrollere og begrænse salget af disse meget giftige og

giftige stoffer og blandinger til private. Private, som ønsker at erhverve sådanne

stoffer eller blandinger, skal udfylde en rekvisition, som skal påtegnes af politiet. I

den forbindelse skal formålet med anvendelsen anføres. Tilsvarende gør sig gæl-

dende for personer eller virksomheder, der ikke er direkte undtaget for rekvisiti-

onskravet, herunder f.eks. en folkeskolelærer, som skal bruge det giftige eller me-

get giftige stof eller blanding i sin kemiundervisning. Der kan kun lovligt sælges

meget giftige og giftige stoffer og blandinger til private, der kan forevise en politi-

påtegnet rekvisition.

Ad § 13 b

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indføres afgift på nikotinprodukter. Det

foreslås på den baggrund at indsætte § 13 b, som vil skulle fastsætte det afgifts-

pligtige vareområde for nikotinprodukter.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at der af nikotinprodukter, som ikke er afgiftspligtige

efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven, skal betales en afgift på 5,5 øre

pr. mg nikotin, jf. dog det foreslåede stk. 2 og § 13 c.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås ethvert produkt, der indeholder nikotin, og

som ikke er røgfri tobak efter § 13, nikotinholdig væske efter § 13 a, stk. 1, eller

en tobaksvare efter tobaksafgiftsloven.

Side 15 af 79

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på niko-

tinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der helt eller

delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som produkter, der

hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Definitionen af nikotinprodukter foreslås dermed at skulle dække alle produkter,

der indeholder nikotin uanset den tiltænkte brug af nikotinproduktet. Den tiltænkte

brug af produktet vil dermed ikke være afgørende for, om produktet er afgiftsplig-

tigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet indeholder nikotin. Hvis et produkt inde-

holder nikotin, vil det således være omfattet af afgiftspligten, medmindre nikotin-

produktet er omfattet af de foreslåede fritagelser, eller hvis produktet vil skulle på-

lægges afgift som røgfri tobak, jf. den foreslåede § 13 i forbrugsafgiftsloven, niko-

tinholdig væske, jf. den foreslåede § 13 a, stk. 1, i forbrugsafgiftsloven eller en to-

baksvare efter tobaksafgiftsloven. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotinproduk-

ter, der ikke er direkte fritaget eller afgiftsbelagt i henhold til andre bestemmelser i

forbrugsafgiftsloven eller tobaksafgiftsloven.

Det betyder, at alle produkter, der indeholder nikotin, som udgangspunkt bliver af-

giftspligtige, og at nikotinprodukter fra og med den 1. oktober 2022, jf. ændrings-

forslag nr. 11, vil blive en punktafgiftspligtig vare. Med det foreslåede vil det af-

giftspligtige vareområde omfatte alle nikotinprodukter, der ikke er omfattet af §

13, § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftsloven, eller som ikke er foreslået fritaget for

afgift, jf. det foreslåede § 13 b, stk. 2, og § 13 c. Afgiften vil skulle beregnes på

grundlag af den afgiftspligtige mængde pr. mg.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af nikotinprodukter, der er

godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler (herefter læge-

middelloven) eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabs-

procedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler.

Det betyder, at de nikotinprodukter, der er lægemidler med markedsføringstilla-

delse, vil skulle fritages for afgift efter det foreslåede § 13 b, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse produkter, som det er fundet hen-

sigtsmæssigt at fritage for afgift, da disse produkter anvendes til formål, som ikke

bør afgiftspålægges.

Ad § 13 c

Det foreslås i

§ 13 c,

at varer omfattet af afgiftspligten i de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle være fritaget for afgift i tre situationer; når de

leveres til en anden oplagshaver (nr. 1) eller til udlandet (nr. 2), eller når de hos

den registrerede oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden er fuld-

stændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt (nr. 3).

Side 16 af 79

I modsætning til de foreslåede fritagelser i § 13 a, stk. 2, og § 13 b, stk. 2, hvor de

fritagne varer ikke vil være omfattet af det afgiftspligtige område, vil de omhand-

lede varer i den foreslåede § 13 c være fritaget for afgift i de specifikt nævnte situ-

ationer, selv om varerne er omfattet af det afgiftspligtige vareområde.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 1,

at der ikke vil skulle betales afgift af varer omfattet af

afgiftspligten i de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der leveres til

en anden registreret oplagshaver, jf. den foreslåede § 13 e, stk. 4.

Det betyder, at en registreret oplagshaver ikke skal betale afgift af varer omfattet

af afgiftspligten i de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som denne

leverer til en anden registreret oplagshaver. Med henvisningen til den foreslåede §

13 e, stk. 4, vil det være et krav, at den registrerede oplagshaver har fået tilladelse

af Skatteforvaltningen til at overføre afgiftspligtige varer til andre oplagshavere.

I tilfælde, hvor der er tale om engrospakker, vil varerne ikke være omfattet af det

foreslåede stempelmærkekrav, og oplagshaveren har 1 måned fra fremstillingen el-

ler modtagelsen fra udlandet til at påsætte stempelmærket. Oplagshaveren vil med

tilladelse efter den foreslåede § 13 e, stk. 4, kunne levere varer til en anden oplags-

haver afgiftsfrit. Fristen i den foreslåede § 13 d, stk. 1, for at ompakke/omhælde

den nikotinholdige væske på 1 måned forlænges ikke ved denne levering til den

anden oplagshaver.

Det foreslås i § 13 d, stk. 1, at detailsalgspakninger skal påføres stempelmærke ved

pakningen af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgifts-

pligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger. Hvis detailsalgspak-

ningerne skal leveres til en anden oplagshaver, og dermed omfattes af den foreslå-

ede fritagelse i § 13 c, stk. 1, nr. 1, vil detailsalgspakken dog ikke skulle påføres

stempelmærke efter den foreslåede § 13 d, stk. 1. Oplagshaveren vil med tilladelse

efter § 13 e, stk. 4, kunne levere den nikotinholdige væske til en anden oplagsha-

ver afgiftsfrit. Det vil derefter være den oplagshaver, som modtager detailsalgs-

pakningerne, som vil skulle påføre stempelmærket.

Det skal kunne dokumenteres, at varerne er blevet leveret eller skal leveres til en

anden oplagshaver, f.eks. i oplagshaverens regnskaber i form af faktura, ordrebe-

kræftelse, kvittering eller følgeseddel. Baggrunden herfor er, at Skatteforvaltnin-

gen på et kontrolbesøg skal kunne kontrollere, hvorvidt der er betalt korrekt afgift,

og at der er overensstemmelse mellem beholdningen og regnskaberne, jf. blandt

andet § 18, stk. 2, som med § 1, nr. 10, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 fore-

slås sat ind i forbrugsafgiftsloven den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11.

Hvis der ikke er tilstrækkelig dokumentation for dette, vil Skatteforvaltningen

skulle opkræve afgift af de afgiftspligtige varer, jf. det foreslåede § 13 c, stk. 2.

Side 17 af 79

Det foreslås i

stk. 1, nr. 2,

at der ikke vil skulle betales afgift af varer omfattet af

afgiftspligten i de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der leveres til

udlandet.

Det betyder, at en registreret oplagshaver ikke skal betale afgift af afgiftspligtige

varer, som denne leverer til udlandet.

I tilfælde, hvor der er tale om engrospakker, vil de afgiftspligtige varer endnu ikke

være omfattet af det foreslåede stempelmærkekrav, og oplagshaveren har 1 måned

fra fremstillingen eller modtagelsen fra udlandet til at påsætte stempelmærket

Det foreslås i § 13 d, stk. 1, at detailsalgspakninger skal påføres stempelmærke ved

pakningen af varen heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgifts-

pligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger. Hvis detailsalgspak-

ningerne skal leveres til udlandet, og dermed omfattes af den foreslåede fritagelse i

§ 13 c, stk. 1, nr. 2, vil detailsalgspakken dog ikke skulle påføres stempelmærke

efter den foreslåede § 13 d, stk. 1.

Det skal kunne dokumenteres, at de afgiftspligtige varer er blevet leveret eller skal

leveres til udlandet, f.eks. i oplagshaverens regnskaber i form af faktura, ordrebe-

kræftelse, kvittering eller følgeseddel. Baggrunden herfor er, at Skatteforvaltnin-

gen på et kontrolbesøg skal kunne kontrollere, hvorvidt der er betalt korrekt afgift,

og at der er overensstemmelse mellem beholdningen og regnskaberne, jf. blandt

andet § 18, stk. 2, som med § 1, nr. 10, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 bliver

sat ind i forbrugsafgiftsloven den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11. Hvis

der ikke er tilstrækkelig dokumentation for dette, vil Skatteforvaltningen skulle

opkræve afgift af de afgiftspligtige varer, jf. det foreslåede § 13 c, stk. 2.

Det foreslås i

stk. 1, nr. 3,

at der ikke vil skulle betales afgift af varer omfattet af

afgiftspligten i de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der hos den re-

gistrerede oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden er fuldstændig

tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det betyder, at der ikke skal betales afgift af afgiftspligtige varer, der hos den regi-

strerede oplagshaver eller under transporten til og fra den registrerede oplagshaver

er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det skal kunne dokumenteres, at de afgiftspligtige varer er fuldstændig tilintetgjort

eller gået uigenkaldeligt tabt. Ved fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt

vil skulle forstås, når varen er blevet gjort uanvendelig som vare. Det kan f.eks.

være, at en eller flere beholdere med nikotinholdig væske går i stykker under

transporten og den nikotinholdige væske derfor flyder ud af beholderen og derfor

er gået uigenkaldeligt tabt, eller at der er opstået brand i oplagshaverens lokaler

med den følge, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væ-

ske i oplagshaverens lokaler er fuldstændig tilintetgjort. Hvis dele af varen fortsat

Side 18 af 79

består og ikke er gjort uanvendelig som varer, vil fritagelsen ikke kunne anvendes

for denne del af varepartiet.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at den registrerede oplagshaver skal kunne dokumen-

tere, at varerne er omfattet af stk. 1.

Det betyder, at den registrerede oplagshaver skal kunne dokumentere, at varerne 1)

skal leveres til en anden registreret oplagshaver, 2) skal leveres til udlandet eller 3)

hos den registrerede oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden er

fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

For så vidt angår nr. 1 og 2, vil dokumentationen f.eks. kunne ske i oplagshaverens

regnskaber i form af faktura, ordrebekræftelse, kvittering eller følgeseddel. Herud-

over vil det for nr. 1 også være et krav, at den registrerede oplagshaver har en tilla-

delse til at sende varerne afgiftsfrit til en anden oplagshaver. For så vidt angår nr. 3

vil den registrerede oplagshaver blandt andet kunne fremvise billeder eller video-

materiale af de varer, der er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt,

eller logbøger, politirapporter m.v. med beskrivelse af hændelsesforløbet som var

skyld i den fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab.

Såfremt oplagshaveren ikke kan dokumentere, at varerne er omfattet af de foreslå-

ede fritagelser i § 13 c, stk. 1, nr. 1-3, vil Skatteforvaltningen skulle opkræve afgift

af varerne, hvis der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation.

Det betyder f.eks., at Skatteforvaltningen skal opkræve afgift af varer hos den regi-

strerede oplagshaver, hvis den registrerede oplagshaver ikke har betalt afgift af va-

rerne eller ikke har pakket dem i detailsalgspakninger inden for fristen på 1 måned

i den foreslåede § 13 d, stk. 1, med begrundelse om, at varerne skal sendes til en

anden oplagshaver, men dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Tilsvarende vil Skatteforvaltningen f.eks. skulle opkræve afgift af varer, hvis den

registrerede oplagshaver ikke på tilstrækkelig vis kan dokumentere, at varerne er

fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Ad § 13 d

Det foreslås, at der i

§ 13 d

fastsættes stempelmærkekrav, tidspunkt for punktafgif-

tens betaling og regler for, hvordan begrænsningen i salg og opbevaring af røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skal fungere ved afgifternes ind-

førelse (nikotinprodukter og nikotinholdige væsker) og ved afgiftsforhøjelser (røg-

fri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker).

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, vil skulle være pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned ef-

ter fremstillingen af varerne her i landet eller modtagelsen af varerne fra udlandet.

Side 19 af 79

Det betyder, at det foreslås at indføre et krav om, at røgfri tobak, nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker vil skulle være pakket i detailsalgspakninger senest 1

måned efter, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

er fremstillet her i landet eller senest 1 måned efter modtagelsen af den røgfri to-

bak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske fra udlandet. Det foreslåede

vil medføre, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

hos oplagshavere, enten i forbindelse med indførslen her i landet eller umiddelbart

efter fremstillingen, kan opbevares i f.eks. engrospakninger i op til 1 måned.

Afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, som fremstilles her i landet eller modtages fra udlandet i engrospakninger, vil

således senest 1 måned efter fremstillingen eller modtagelsen skulle ompakkes til

detailsalgspakninger. Hvis oplagshaveren således fremstiller eller modtager den

røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske i engrospakninger,

vil oplagshaveren have 1 måned til at ompakke disse til detailsalgspakninger. I den

måned, hvor de afgiftspligtige varer er opbevaret i engrospakningerne, vil disse

skulle opbevares i oplagshaverens ubeskattede del af lageret, jf. den foreslåede §

13 i.

Hvis en oplagshaver skal sende varerne til udlandet, jf. den foreslåede § 13 c, stk.

2, vil varerne således ikke være omfattet af det foreslåede krav om ompakning.

Hvis en oplagshaver efter det foreslåede § 13 e, stk. 4, har tilladelse til at overføre

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, til andre oplagshavere her i landet, vil tidspunktet for, hvornår ompakningen af

varerne skal være sket, ikke blive forlænget. Det skyldes, at oplagshavere ellers

ville have mulighed for at sende varerne frem og tilbage mellem sig uden at lade

dem ompakke.

Ved detailsalgspakninger med røgfri tobak eller nikotinprodukter vil blandt andet

skulle forstås æsker, dåser, pakker og poser.

Ved detailsalgspakninger med nikotinholdige væsker vil blandt andet skulle for-

stås genopfyldningsbeholdere, elektroniske engangscigaretter og patroner til en-

gangsbrug, som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kva-

litet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genop-

fyldningsbeholdere m.v.

Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at nikotinholdig væske, som er om-

fattet af lov om elektroniske cigaretter, alene må markedsføres i beholdere som de-

fineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet, mærkning og

alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

m.v. Den nikotinholdige væske, som er omfattet af lov om elektroniske cigaretter,

må således ikke markedsføres i andre beholdere end dem, der er defineret i § 2 i

Side 20 af 79

bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet, mærkning og alderskontrol-

system m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at detailsalgspakninger vil skulle påføres stempelmær-

ker ved pakningen af varerne heri eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis

de afgiftspligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

Det foreslåede betyder, at der foreslås indført et stempelmærkekrav for detailsalgs-

pakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Kravet

om påsætning af stempelmærker indtræder, når den røgfri tobak, nikotinproduktet

eller den nikotinholdige væske pakkes/hældes i detailsalgspakken eller senest ved

modtagelsen af detailsalgspakningerne fra udlandet, hvis den afgiftspligtige vare

modtages i detailsalgspakninger. Kravet om stempelmærker vil således alene

skulle gælde detailsalgspakninger. Hvis den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

den nikotinholdige væske påfyldes detailsalgspakken direkte efter fremstillingen,

vil kravet om stempelmærke indtræde her. Hvis den røgfri tobak, nikotinproduktet

eller den nikotinholdige væske f.eks. påfyldes engrospakninger direkte efter frem-

stillingen, vil den registrerede oplagshaver have 1 måned til at pakke varen i/hælde

væsken over på detailpakninger. Når den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den

nikotinholdige væske ompakkes/omhældes fra en engrospakning til en detailsalgs-

pakning, vil stempelmærkekravet indtræde. Den røgfri tobak, nikotinproduktet el-

ler den nikotinholdige væske, som er forsynet med stempelmærker, vil skulle op-

bevares i den beskattede del af oplagshaverens lokaler, jf. under den foreslåede §

13 i.

Det foreslåede betyder herudover, at varer, der er omfattet af den foreslåede § 13

c, stk. 1, ikke vil skulle påføres stempelmærker. Efter den foreslåede § 13 c, stk. 1,

vil varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, være fritaget for afgift.

Det foreslås, at der vil være afgiftsfrihed for følgende:

1) Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver.

2) Varer, der leveres til udlandet.

3) Varer, der hos en registreret oplagshaver eller under transport til og fra virksom-

heden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Med det foreslåede vil der således ikke være krav om stempelmærker for disse va-

rer. For så vidt angår § 13 c, stk. 1, nr. 1, vil varerne dog hos den anden oplagsha-

ver skulle påføres stempelmærker. Fristen for ompakning/omhældning i det fore-

slåede § 13 d, stk. 1, 1. pkt., vil ikke blive forlænget som følge af overførslen.

Der henvises i øvrigt til de nedenfor angivne almindelige bemærkninger pkt.

2.4.2.2.

Side 21 af 79

Det foreslås i

stk. 2,

at afgiften vil skulle betales i forbindelse med bestillingen af

stempelmærker, medmindre den registrerede oplagshaver har stillet sikkerhed efter

den foreslåede § 13 g, stk. 1.

Det betyder, at registrerede oplagshavere, som ikke vælger at stille sikkerhed efter

den foreslåede § 13 g, stk. 1, vil skulle betale afgiften i forbindelse med virksom-

hedens bestilling af stempelmærkerne.

De registrerede oplagshavere vil efter det foreslåede skulle sende en bestilling til

Skatteforvaltningen på stempelmærker. Som det foreslås under § 13 h, stk. 1, vil

stempelmærkerne skulle fremstilles ved Skatteforvaltningens foranstaltning. Det

betyder, at Skatteforvaltningen i praksis vil skulle give bestillingen videre til tryk-

keriet, således at trykkeriet kan trykke stempelmærkerne på baggrund af bestillin-

gen.

Det foreslås i

§ 13 g,

at de registrerede oplagshavere vil kunne vælge at stille sik-

kerhed, for at få kredit for betalingen af afgiften. De registrerede oplagshavere,

som vælger ikke at stille denne sikkerhed, vil med det foreslåede skulle betale af-

giften i forbindelse med selve bestillingen af stempelmærkerne hos Skatteforvalt-

ningen. Det betyder, at stempelmærkerne i disse tilfælde ikke trykkes, før der er

betalt for de stempelmærker, som den registrerede oplagshaver har bestilt. Det kan

i praksis f.eks. foregå ved, at Skatteforvaltningen sender den registrerede oplags-

havers bestillingsmail retur med oplysninger om, hvordan betalingen af afgiften vil

skulle foregå.

Baggrunden for det foreslåede er, at man på den måde undgår en situation, hvor

der bliver trykt stempelmærker, som der hverken er betalt eller stillet sikkerhed

for, og hvor Skatteforvaltningen har et krav på betaling imod en virksomhed, som

efterfølgende ikke ønsker at få udleveret eller betale for de bestilte stempelmærker.

Stempelmærkerne vil skulle have anført en række oplysninger og vil derfor være

ubrugelige, hvis den oplagshaver, som har bestilt stempelmærkerne, ikke vil have

stempelmærkerne alligevel. Med den foreslåede ordning vil de registrerede oplag-

shavere dog kunne få tilbagebetalt afgiften mod at tilbagelevere de ubrugte stem-

pelmærker, jf. den foreslåede § 13 h, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en national punktafgift. Reglerne

for betaling af afgiften ved stempelmærkeordningen svarer derfor ikke nødvendig-

vis fuldstændig til den tilsvarende ordning for cigaretter og røgtobak, hvor der ved

udleveringen af stempelmærkerne betales en stempelmærkeværdi, og først ved

overgangen til forbrug forfalder afgiften. Ved de nationale punktafgifter anvendes

udtrykket ”overgang til forbrug” ikke, hvorfor stempelmærkeordningen blandt an-

det i denne henseende ikke vil være fuldstændig identisk.

Det foreslås i

stk. 3,

at afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, alene må sælges i ubrudte detailsalgspakninger.

Side 22 af 79

Det betyder f.eks., at afgiftspligtig nikotinholdig væske omfattet af den foreslåede

§ 13 b, stk. 1, ikke må blive solgt ved at tappe væsken fra en stor dunk. Den niko-

tinholdige væske skal således ved salget være pakket i en lukket detailsalgspak-

ning, som er behørigt stemplet.

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på røgfri tobak, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker betales på baggrund af nikotinkoncentration og/eller

mængde. For så vidt angår nikotinprodukter og nikotinholdige væsker er det ikke

muligt med det blotte øje at se, hvilken nikotinkoncentration et produkt eller en

væske har. Hvis et nikotinprodukt eller en nikotinholdig væske sælges i andet end

ubrudte detailsalgspakninger, ville det ikke være muligt for Skatteforvaltningen at

konstatere nikotinindholdet og dermed, hvorvidt afgiften er afregnet korrekt, uden

at sende en prøve til tekniske undersøgelser. For så vidt angår røgfri tobak afreg-

nes afgiften via stempelmærkeordningen på baggrund af mængden. Hvis den røg-

fri tobak ikke er i den beholder, som er påsat stempelmærket, er det ikke muligt at

konstatere, hvorvidt der er betalt korrekt afgift af varen.

Med henblik på at undgå ovennævnte situationer foreslås det at indføre forbud

mod salg i andet end ubrudte detailsalgspakninger. Ved detailsalgspakninger skal

blandt andet forstås æsker, dåser, pakker, poser, særlige genopfyldningsbeholdere,

elektroniske engangscigaretter og patroner til engangsbrug som defineret i § 2 be-

kendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet, mærkning og alderskontrolsy-

stem m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Der henvises

i øvrigt til § 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor straffen for over-

trædelse af den foreslåede bestemmelse fremgår.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer som

registrerede oplagshavere udleverer, vil skulle være påført stempelmærker.

Det betyder, at alle detailsalgspakninger med varer omfattet af afgiftspligten i §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som registrerede oplagshavere udleverer fra

og med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11, vil skulle være påført

stempelmærke. Hvis en registreret oplagshaver har et lager af de afgiftspligtige va-

rer på denne dag, vil dette lager skulle påsættes stempelmærker, inden den røgfri

tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske må udleveres fra den regi-

strerede oplagshaver. Hvis der på lageret er engrospakninger med røgfri tobak, ni-

kotinprodukter eller nikotinholdige væsker, vil disse skulle ompakkes/omhældes

til detailsalgspakninger, førend de kan udleveres, jf. den foreslåede § 13 d, stk. 1.

Røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som den registrerede

oplagshaver fremstiller, modtager eller indfører fra og med den 1. oktober 2022, jf.

ændringsforslag nr. 11, vil ligeledes skulle påføres stempelmærker, før den regi-

strerede oplagshaver kan udlevere disse, jf. den foreslåede § 13 d, stk. 1.

Side 23 af 79

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker foreslås indført fra og med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11,

og derfor skal pålægges varer, der sælges fra oplagshavere fra og med denne dato.

Afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker foreslås omfattet af en

stempelmærkeordning, hvorfor betalingen af afgiften sker på baggrund af stempel-

mærker. Afgiften på røgfri tobak foreslås i den forbindelse ligeledes omfattet af en

stempelmærkeordning, da røgfri tobak som f.eks. tyggetobak er substituerbar med

nikotinprodukter som f.eks. nikotinposer.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den registre-

rede oplagshaver, der har solgt den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den niko-

tinholdige væske uden stempelmærke, har overdraget en vare, hvoraf der ikke er

betalt den afgift, som skulle være betalt.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

i erhvervsmæssigt øjemed ikke må sælge røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. de-

cember 2019, nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a eller nikotinprodukter om-

fattet af § 13 b her i landet uden stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder fra

kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere,

alene må sælge røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. decem-

ber 2019, nikotinholdige væsker omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1, eller ni-

kotinprodukter omfattet af den foreslåede § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker i er-

hvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 måneder fra kravet om stem-

pelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft. Salg af de omfattede røgfri tobaksprodukter,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker i erhvervsmæssigt øjemed omfatter en-

hver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger de omfattede røgfri

tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, bortset fra når virk-

somheden er registreret som oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således blandt

andet grossister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak omfattet af for-

brugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021,

som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet

af den foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af den foreslåede §

13 b, stk. 1. Grossister og detailhandlere m.v. har således 3 måneder fra kravet om

stempelmærke er trådt i kraft til at sælge de omfattede røgfri tobaksprodukter, ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker, som ikke er påført stempelmærker. Den

pågældende 3-månedersperiode vil være fra og med den 1. oktober 2022 til og

med den 31. december 2022. Forbuddet mod salg af de omfattede røgfri tobaks-

produkter, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker uden stempelmærke indtræ-

der dermed den 1. januar 2023.

Side 24 af 79

Det er alene ikkeregistreringspligtige virksomheder, der som led i udøvelsen af de-

res erhverv sælger de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller ni-

kotinholdige væsker, som lovligt må sælge disse varer uden stempelmærke i en pe-

riode på 3 måneder, efter at kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af de om-

fattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, da

disse vil være omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der er

gået 3 måneder, efter at kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft, har

pligt til at sikre, at den røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27.

december 2019, de nikotinholdige væsker omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1,

eller de nikotinprodukter omfattet af den foreslåede § 13 b, stk. 1, som de sælger,

er påført stempelmærker, og at der dermed er betalt afgift af varerne.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den, der har

solgt de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker uden stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget varer,

hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i

kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmel-

sen fortsat har røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december

2019, nikotinholdige væsker omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotin-

produkter omfattet af den foreslåede § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker i forret-

ningslokalet, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 3-måne-

dersfristens udløb – være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i

erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den

foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 4.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en kon-

kret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at

de pågældende varer beslaglægges, selv om der alene straffes for overtrædelse af

den foreslåede § 13 d, stk. 5, om opbevaring.

Det foreslås i

stk. 4, 3. pkt.,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

ikke i erhvervsmæssigt øjemed må sælge røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. de-

cember 2019, her i landet uden stempelmærker, når der er forløbet 12 måneder, fra

kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Baggrunden for det foreslåede er, at røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens

§ 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i

Side 25 af 79

1588 af 27. december 2019, ikke får en ændring i afgiftssatsen som følge af sam-

menlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak i den foreslåede § 13. Det skyldes,

at den foreslåede afgiftssats i den foreslåede § 13 er den samme som den gældende

sats, der fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vanskeliggør Skatteforvaltningens kontrol af reglerne

om begrænsning af salg for røgfri tobak. Det skyldes, at afgiften betales af oplag-

shaveren, som er den virksomhed, der har fremstillet eller importeret varerne. Be-

stemmelserne om begrænsning af salg retter sig mod grossister og detailhandlere

og dermed handelsled længere ude i handelskæden. Skatteforvaltningen har ikke

mulighed for at se på et produkt hos en grossist eller i detailhandlen, hvorvidt der

er betalt afgift af varerne, eller hvilken afgiftssats der er betalt af varerne.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere,

alene må sælge røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. decem-

ber 2019, uden stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode

på 12 måneder fra kravet om stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er

trådt i kraft. Salg af de omfattede røgfri tobaksprodukter i erhvervsmæssigt øjemed

omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger omfat-

tede røgfri tobaksprodukter, bortset fra når virksomheden er registreret som op-

lagshaver. Bestemmelsen omfatter således blandt andet grossister og detailhand-

lere, der handler med røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. de-

cember 2019. Grossister og detailhandlere m.v. foreslås således at have 12 måne-

der fra kravet om stempelmærke er trådt i kraft til at sælge visse røgfri tobakspro-

dukter, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som ikke er påført stempel-

mærker. Den pågældende 12-månedersperiode foreslås at være fra og med den 1.

oktober 2022 til og med den 30. september 2023. Forbuddet mod salg af omfattede

røgfri tobaksprodukter uden stempelmærke foreslås dermed at indtræde den 1. ok-

tober 2023.

Det er alene ikkeregistreringspligtige virksomheder, der som led i udøvelsen af de-

res erhverv sælger de omfattede røgfri tobaksprodukter, som lovligt må sælge

disse varer uden stempelmærke i en periode på 12 måneder, efter at kravet om

stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft. Bestemmelsen

omfatter derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af omfattede røgfri tobaks-

produkter, da disse vil være omfattet af det foreslåede stk. 4, 1. pkt.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der er

gået 12 måneder, efter at kravet om stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1.

pkt., er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at røgfri tobak omfattet af forbrugsafgifts-

lovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved

Side 26 af 79

§ 2 i 1588 af 27. december 2019, som de sælger, er påført stempelmærker, og at

der dermed er betalt afgift af varerne.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den, der har

solgt de omfattede røgfri tobaksprodukter uden stempelmærker i erhvervsmæssigt

øjemed, har overdraget varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være

betalt.

Hvis der er forløbet 12 måneder, fra kravet om stempelmærke efter det foreslåede

stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v.

omfattet af bestemmelsen fortsat har røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, uden stempelmærker i forretningslokalet,

vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 12-månedersfristens

udløb – være en formodning for, at den pågældende har solgt varerne i erhvervs-

mæssigt øjemed efter 12-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den foreslå-

ede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 4.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en kon-

kret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at

de pågældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes for overtrædelse af

den foreslåede § 13 d, stk. 5, om opbevaring.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

ikke må opbevare røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotin-

holdige væsker omfattet af § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b,

stk. 1, uden stempelmærker, når der er forløbet 4 måneder fra, at kravet om stem-

pelmærke efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere,

der efter udløbet af de 3 måneder i det foreslåede stk. 4, 2. pkt., stadig har et lager

af røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, niko-

tinholdige væsker omfattet af den foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter

omfattet af den foreslåede § 13 b, stk. 1, som ikke er påført stempelmærker, har 1

måned til enten at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilin-

tetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt andet grossister og detailhandlere,

som handler med de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller niko-

tinholdige væsker. Det er den enkelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret

for, at der efter de 4 måneder er forløbet, ikke opbevares de omfattede røgfri to-

baksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som ikke er påført

stempelmærker. Det betyder, at de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker i detailsalgspakninger uden stempelmærker efter

det foreslåede må opbevares fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31.

Side 27 af 79

januar 2023. Forbuddet mod opbevaring af de omfattede røgfri tobaksprodukter,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker uden stempelmærker indtræder dermed

fra og med den 1. februar 2023.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempelmærke efter det foreslåede

stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v.

omfattet af bestemmelsen fortsat opbevarer røgfri tobak omfattet af forbrugsaf-

giftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som æn-

dret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet af den

foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af den foreslåede § 13 b,

stk. 1, uden stempelmærker, vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar

nærhed af 4-månedersfristens udløb – være en formodning for, at den pågældende

har solgt eller forsøgt at sælge varerne i erhvervsmæssigt øjemed, og således har

unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

ikke må opbevare røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, uden

stempelmærker, når der er forløbet 13 måneder fra, at kravet om stempelmærke ef-

ter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere,

der efter udløbet af de 12 måneder i det foreslåede stk. 4, 2. pkt., stadig har et lager

af røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, som

ikke er påført stempelmærker, har 1 måned til enten at returnere disse varer til den

registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Bestemmelsen omfatter blandt an-

det grossister og detailhandlere, som handler med de omfattede røgfri tobakspro-

dukter. Det er den enkelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for, at der

efter de 13 måneder er forløbet, ikke opbevares de omfattede røgfri tobaksproduk-

ter, som ikke er påført stempelmærker. Det betyder, at de omfattede røgfri tobaks-

produkter i detailsalgspakninger uden stempelmærker efter det foreslåede må op-

bevares fra og med den 1. oktober 2022 til og med den 31. oktober 2023. Forbud-

det mod opbevaring af de omfattede røgfri tobaksprodukter uden stempelmærker

indtræder dermed fra og med den 1. november 2023.

Hvis der er forløbet 13 måneder, fra kravet om stempelmærke efter det foreslåede

stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v.

omfattet af bestemmelsen fortsat opbevarer røgfri tobak omfattet af forbrugsaf-

giftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som æn-

dret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, uden stempelmærker, vil der – medmin-

dre det konstateres i umiddelbar nærhed af 13-månedersfristens udløb – være en

formodning for, at den pågældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i er-

hvervsmæssigt øjemed, og således har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Side 28 af 79

Det foreslås i

stk. 6,

at afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en registreret op-

lagshaver, og som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhø-

jelses ikrafttræden, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der

er forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske,

der er udleveret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden alene må sælges i erhvervs-

mæssigt øje med i en begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte

i kraft. Ved stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der

var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virk-

somhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret oplagshaver. Be-

stemmelsen omfatter således blandt andet grossister og detailhandlere, der handler

med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Grossister og de-

tailhandlere vil således have 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at

sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væske, som er påført stem-

pelmærker, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Det betyder ek-

sempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte

3 måneders periode være fra og med den 1. januar til og med den 31. marts. For-

buddet mod salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med

gamle stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af deres erhverv sælger røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registre-

ret oplagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdig væske med gamle stempelmærker i en periode på 3 måneder, fra afgiftsfor-

højelsen er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede oplag-

shaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter eller ni-

kotinholdig væske, som er påført stempelmærker, der var gældende før en afgifts-

forhøjelses ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhøjelses ikraft-

træden.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detailhandlere m.v., når der er

gået 3 måneder efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at

der er betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsforhøjelsens ikraft-

træden, af de varer, som de sælger. Grossister og detailhandlere m.v. vil blandt an-

det kunne sikre, at der er betalt korrekt afgift ved at kontrollere varens afgiftskode.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der være tale om, at den, der har

solgt den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske med gamle

Side 29 af 79

stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget varer, hvoraf der ikke er

betalt den afgift, som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det kon-

stateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat har af-

giftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

med gamle stempelmærker i forretningslokalet, vil der – medmindre det konstate-

res i umiddelbar nærhed af 3-månedersfristens udløb – være en formodning for, at

den pågældende har solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfri-

stens udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i forbrugsafgiftslo-

vens § 13 d, stk. 6.

Det foreslås i

stk. 7,

at virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere, ikke

må opbevare afgiftspligtige varer, som er påført stempelmærker, der var gældende

før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder, fra afgiftsfor-

højelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver,

og som efter 3 måneder fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført stempel-

mærker, der var gældende før afgiftsforhøjelses ikrafttræden, har 1 måned til enten

at returnere disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Be-

stemmelsen omfatter blandt andet grossister og detailhandlere, der handler med

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmærker, hvor

afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen

trådte i kraft. Varerne skal returneres senest 4 måneder, efter at en afgiftsforhøjelse

er trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsforhøjelse træder i kraft

den 1. januar, vil den omtalte periode på 4 måneder være fra og med den 1. januar

til og med den 30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle stempel-

mærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.

Det er den enkelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for, at der 4 måne-

der efter, at en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, ikke opbevares røgfri tobak, niko-

tinprodukter eller nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker, der var

gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, og det kon-

stateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat opbeva-

rer afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, med gamle stempelmærker, vil der – medmindre det konstateres i umiddel-

bar nærhed af 4-månedersfristens udløb – være en formodning for, at den pågæl-

dende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i erhvervsmæssigt øjemed, og såle-

des har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Side 30 af 79

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i toldlovens § 83 efter en kon-

kret vurdering vil have mulighed for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at

de pågældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes for overtrædelse af

den foreslåede § 13 d, stk. 5 om opbevaring.

Ad § 13 e

Det foreslås, at det i

§ 13 e

fastsættes, hvilke krav der vil skulle stilles til paknin-

gerne, herunder hvilke oplysninger der skal fremgå.

Det foreslås i

stk. 1,

at afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i forbindelse med stemplingen vil skulle være pakket i

fuldstændig lukkede detailsalgspakninger.

Det betyder, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

vil skulle være omsluttet af pakningen, således at den røgfri tobak, nikotinproduk-

tet eller den nikotinholdige væske ikke er tilgængelig, uden at pakningen brydes.

Det kan f.eks. være, hvis varen er i en beholder, hvor låget er omsluttet af en plast-

lukning, som skal rives af, før låget kan skrues af. Hvis stempelmærket anbringes

hen over låg og beholder og derved brydes, når låget skrues af, vil dette ligeledes

være at anse som fuldstændig lukket. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis beholde-

ren er pakket i en æske, hvor stempelmærket sidder hen over lukningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke skal være muligt at bytte, blande eller

ændre på indholdet i den beholder, som den registrerede oplagshaver har udleveret

og betalt afgift af.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at detailsalgspakninger vil skulle være forsynet med

angivelse af indholdets art, mængde og fremstilleren eller den afgiftsberigtigendes

navn og hjemsted.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af røgfri tobak, nikotinprodukt og niko-

tinholdig væske skulle være forsynet med en angivelse af indholdets art, mængde

og fremstilleren eller den, der har betalt afgiftens navn og hjemsted. Ved mængde

forstås produktet angivet i vægt eller volumen. Oplysningerne skal fremgå tydeligt

og på en letlæselig måde. Hvis en oplagshaver ikke fremstiller varerne, men alene

modtager disse fra udlandet, vil det således være oplagshaverens navn og hjem-

sted, der efter det foreslåede vil skulle fremgå af pakningen. Oplysningerne vil

skulle fremgå af den enkelte pakning og ikke af f.eks. den fragtkasse, som væ-

skerne er opbevaret i, når de sælges videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information, som er nødvendig for Skatte-

forvaltningen i forbindelse med kontrol, fremgår af de afgiftspligtige varer. Herud-

over vil det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig information om det

indhold, der er i pakningerne. Herudover skal Skatteforvaltningen kunne spore

pakkerne tilbage til den, der har fremstillet varerne eller har betalt afgiften.

Side 31 af 79

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen dog vil kunne give tilladelse til

at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at det ikke er fremstille-

rens eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted, som anvendes. I stedet kan

det være en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende i strid med reglerne har indført af-

giftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

som Skatteforvaltningen har beslaglagt. Hvis den erhvervsdrivende ønsker at få

udleveret den afgiftspligtige vare, vil varen skulle påsættes stempelmærker. I disse

tilfælde kan der gives tilladelse til, at der anvendes et stempelmærke med forhand-

lerens navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. Ved et anonymitetsmærke

forstås et mærke, hvor fremstillerens, den afgiftsberigtigendes eller forhandlerens

navn og hjemsted ikke fremgår, men hvor initialerne for virksomheden er anført.

Skatteforvaltningen skal tillade brugen af anonymitetsmærker og kender derfor

identiteten af virksomheden. Det vil således alene være over for forbrugeren, at

virksomheden er anonym.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at detailsalgspakninger med nikotinprodukter eller ni-

kotinholdige væsker endvidere vil skulle være forsynet med angivelse af nikotin-

koncentrationen.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af nikotinprodukt og nikotinholdig væ-

ske - ud over de i 1. pkt. anførte oplysninger - også skulle være forsynet med en

angivelse af nikotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information, som er nødvendig for Skatte-

forvaltningen i forbindelse med kontrol, fremgår af de afgiftspligtige varer. Herud-

over vil det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig information om det

indhold, der er i pakningerne. Det skal særligt ses ud fra det faktum, at det ikke er

muligt på baggrund af selve varen at konstatere, hvilken nikotinkoncentration den

konkrete vare har.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at for nikotinholdige væsker vil afgiftsklassen desuden

skulle angives på stempelmærket.

Baggrunden for det foreslåede er, at der foreslås indført to afgiftssatser for nikotin-

holdige væsker omfattet af § 13 a, stk. 1. Det vil således alene være muligt at kon-

statere om der er betalt afgift efter den korrekte sats, hvis det fremgår af varen,

hvilken afgiftsklasse, der er betalt afgift efter. Skatteforvaltningen vil således

kunne sammenholde oplysningerne krævet efter stk. 2, 3. pkt., om nikotinkoncen-

trationen og dermed konstatere om der er betalt afgift til den korrekte sats. Da va-

rens afgiftsklasse, modsat oplysninger om art, nikotinkoncentration og mængde, er

en oplysning, som ikke fastsættes af fremstilleren/importøren selv, findes det mest

hensigtsmæssigt, at denne oplysning fremgår af selve stempelmærket.

Side 32 af 79

Det foreslås i

stk. 2, 5. pkt.,

at indholdets art, mængde, nikotinkoncentrationen og

navn eller anonymitetsmærke vil skulle anbringes på stempelmærket i stedet for

selve pakningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at når stempelmærkerne bestilles, vil det blandt

andet skulle angives, hvad arten og mængden (samt for nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker også nikotinkoncentrationen) af den afgiftspligtige varer, som

stempelmærket skal påsættes, er. Dette skyldes, at disse oplysninger vil være nød-

vendige for at kunne beregne den korrekte afgift. Disse oplysninger skal derfor

fremgå af stempelmærket.

For at der ikke er krav om, at oplysningerne fremgår af både detailsalgspakken og

stempelmærket, foreslås det, at oplysningerne skal fremgå af stempelmærket.

Det foreslås i

stk. 3, 1, pkt.,

at engrospakninger skal være forsynet med angivelse

af indholdet art, mængden og fremstillerens navn og hjemsted. Det foreslås i stk.

3, 2, pkt., at engrospakninger med nikotinholdige væsker, jf. § 13 a, stk. 1, og ni-

kotinprodukter, jf. § 13 b, stk. 1, endvidere vil skulle være forsynet med angivelse

af nikotinkoncentrationen.

Det betyder, at afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, som opbevares i ustemplede engrospakninger, vil skulle være

forsynet med en angivelse af indholdets art, mængde og fremstillerens navn og

hjemsted. Det foreslåede betyder endvidere, at afgiftspligtige nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker, som opbevares i ustemplede engrospakninger - ud over de i

1. pkt. anførte oplysninger - også vil skulle være forsynet med en angivelse af ni-

kotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at engrospakningerne efter det foreslåede ikke

vil skulle påføres stempelmærker. Derfor vil de nævnte oplysninger skulle være

påført selve engrospakningen. Det foreslåede skal blandt andet ses i sammenhæng

med det foreslåede stk. 4, hvorefter overførsel af røgfri tobak, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker til andre oplagshavere alene kan ske med tilladelse fra Skat-

teforvaltningen. Det foreslåede giver mulighed for, at Skatteforvaltningen på en

kontrol kan undersøge, hvorvidt varerne kommer fra en registreret oplagshaver,

der har en tilladelse til at overføre røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol-

dig væske efter det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i

stk. 4,

at en her i landet registreret oplagshaver, der fremstiller af-

giftspligtige varer, af Skatteforvaltningen kan få tilladelse til at overføre afgifts-

pligtige varer til en anden registreret oplagshaver.

Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere, der fremstiller røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, vil skulle have Skatteforvaltningens

tilladelse til at overføre disse varer til andre registrerede oplagshavere.

Side 33 af 79

Baggrunden for det foreslåede er, at varer, der overføres fra en oplagshaver til en

anden oplagshaver, foreslås fritaget for afgift, jf. den foreslåede § 13 c, stk. 1, nr.

1. Samtidig foreslås varerne fritaget for stempelmærkekravet, jf. den foreslåede §

13 d, stk. 1, 2. pkt. Oplagshavere, der vil overføre varer til andre oplagshavere, vil

derfor kunne opbevare varerne i detailsalgspakninger uden stempelmærker. Hvis

Skatteforvaltningen på en kontrol finder detailsalgspakninger, som ikke er behørigt

stemplet efter den foreslåede § 13 d, stk. 1, med begrundelse om, at varerne skal

leveres til en anden oplagshaver, vil Skatteforvaltningen skulle opkræve afgiften af

varerne, hvis oplagshaveren ikke har tilladelse fra Skatteforvaltningen til at levere

varerne til en anden oplagshaver. Dermed vil mulighederne for at omgå afgiften

ved at begrunde opbevaringen af varer i detailsalgspakninger med, at de skal over-

føres til andre oplagshavere uden den fornødne tilladelse blive begrænset. Ud over

tilladelsen skal oplagshaveren kunne dokumentere over for Skatteforvaltningen, at

varerne de facto skal leveres til en anden oplagshaver. Dette skyldes, at oplagsha-

veren kan have et lager, hvor ikke al den nikotinholdige væske skal overføres til

andre oplagshavere, men noget måske er tiltænkt salg i Danmark.

Herudover er baggrunden for det foreslåede, at røgfri tobak, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker, som opbevares i engrospakninger, ikke skal afgiftsberigti-

ges i form af påført stempelmærke, førend de ompakkes/omhældes til detailsalgs-

pakninger. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt, at overførsel af sådanne va-

rer mellem oplagshavere her i landet alene kan ske med tilladelse fra Skatteforvalt-

ningen.

Hvis en oplagshaver har tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, til andre oplagshavere her i lan-

det, vil tidspunktet for, hvornår ompakningen af varerne skal være sket efter den

foreslåede § 13 c, stk. 1, ikke blive forlænget i forbindelse med overførslen af va-

rer til andre oplagshavere.

Det foreslås i

stk. 5,

at skatteministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om de

tekniske standarder for stempelmærkerne.

Det foreslåede betyder, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de

tekniske standarder for stempelmærkerne i en bekendtgørelse. Hensigten med be-

myndigelsen er, at der udstedes en bekendtgørelse, hvor der fastsættes regler, der

med tillempelser svarer til dem, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. okto-

ber 2019 om sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer. Det fremgår af bekendtgø-

relsens § 1, at sikkerhedsstempelmærker skal påføres enkeltpakninger af tobaksva-

rer på en sådan måde, at de 1) på ingen måde er skjult eller brydes heller ikke af

prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i henhold til lovgivningen, i al

den tid en tobaksvare markedsføres, og at de 2) er beskyttet mod at blive udskiftet,

genanvendt eller ændret på nogen måde.

Side 34 af 79

Bekendtgørelsen gælder alene for sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer. Med

det foreslåede gives der hjemmel til at udstede en bekendtgørelse med tilsvarende

krav til påføringen af stempelmærker på detailsalgspakninger med røgfri tobak, ni-

kotinprodukt og nikotinholdig væske.

Ad § 13 f

Det foreslås i

§ 13 f,

at virksomheder, der ikke er registreret, ikke må modtage el-

ler opbevare afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede

pakninger.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som oplagshavere, kun må

modtage og opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker,

der er pakket i forskriftsmæssigt lukkede pakker med påført stempelmærke. Det

kan f.eks. være grossister eller detailhandlere. Pakningerne skal, for at være for-

skriftmæssigt lukkede, være lukket på den måde, som er beskrevet under det fore-

slåede § 13 e. Det betyder, at den røgfri tobak, nikotinproduktet og den nikotinhol-

dige væske vil skulle være omsluttet af pakningen, således at den røgfri tobak, ni-

kotinproduktet eller den nikotinholdige væske ikke er tilgængelig, uden at paknin-

gen brydes. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende vare er i en pakke, hvor lå-

get er omsluttet af en plastlukning, som skal rives af, før låget kan skrues af.

Baggrunden for det foreslåede er, dels at det ikke skal være muligt at bytte, blande

eller ændre på indholdet i den beholder, som den registrerede oplagshaver har ud-

leveret og betalt afgift af. Da det ikke er muligt f.eks. at se på varen, hvilken niko-

tinkoncentration den indeholder, vil det med den foreslåede stempelmærkeordning

blive muligt for Skatteforvaltningen og for forbrugerne at konstatere, hvorvidt der

er betalt afgift af den pågældende væske, og at denne kommer fra en registreret

oplagshaver. Herudover betyder den foreslåede stempelmærkeordning, at det alene

vil være de registrerede oplagshavere, der kan bestille stempelmærkerne. Der kan

således ikke være betalt afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinhol-

dige væsker, hvis de ikke er påsat stempelmærker, og de ikke registrerede virk-

somheder vil ikke have mulighed for at bestille stempelmærkerne og dermed be-

tale afgiften. Derfor må de heller ikke modtage eller opbevare røgfri tobak, niko-

tinprodukter eller nikotinholdige væsker, som ikke er behørigt stemplede.

Ad § 13 g

Det foreslås, at reglerne for kredittid og betaling af punktafgift fastsættes i § 13 g.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

Skatteforvaltningen vil kunne give registrerede oplag-

shavere kredit på afgiftsbetalingen mod fuld sikkerhed, således at afgiften skal

være betalt senest 1 måned efter udleveringen af stempelmærkerne.

Side 35 af 79

Det betyder, at de registrerede oplagshavere vil have mulighed for at stille sikker-

hed for betalingen af afgift og derved få kredit på afgiftsbetalingen, så afgiften

først skal være betalt 1 måned fra udleveringen af stempelmærkerne.

Kredittiden giver således virksomhederne 1 måned til at betale afgiften fra det tids-

punkt, hvor stempelmærkerne er udleveret til virksomheden.

Baggrunden herfor er at give virksomhederne mulighed for at få tid til at hente/få

tilsendt stempelmærkerne og solgt den røgfri tobak, nikotinproduktet eller afgifts-

pligtige nikotinholdige væske, inden afgiften vil skulle betales.

Stempelmærkerne bliver, jf. den foreslåede § 13 h, stk. 1, udleveret af Skattefor-

valtningen. Det vil således være fra det tidspunkt, at stempelmærkerne udleveres

til den registrerede oplagshaver, at 1-månedersfristen begynde at løbe.

Ordningen vil være frivillig. Hvis de registrerede oplagshavere vælger ikke at stille

sikkerhed, vil betalingen af afgiften skulle ske efter reglerne i den foreslåede § 13

d, stk. 2. Efter denne bestemmelse vil betalingen skulle ske i forbindelse med be-

stillingen af stempelmærkerne. Sikkerhedsstillelsesordningen giver virksomhe-

derne en grad af fleksibilitet for bestillingen af stempelmærkerne. Det vil være

Skatteforvaltningen, som håndterer og behandler bestillingerne.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at såfremt betaling ikke sker rettidigt, vil beløbet blive

forrentet efter opkrævningslovens § 7.

Det betyder, at der efter opkrævningslovens § 7 vil skulle betales en månedlig

rente med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den senest rettidige betalingsdag for

beløbet. Den sidste rettidige betalingsdag vil være den dag, der ligger 1 måned ef-

ter udleveringen. Den månedlige rente fastsættes for kalenderåret og offentliggøres

senest den 15. december forud for det år, hvor den skal være gældende, jf. opkræv-

ningslovens § 7, stk. 2.

En registreret oplagshaver, der har stillet sikkerhed, og som 1 måned efter, at virk-

somheden havde fået udleveret stempelmærkerne enten fra trykkeriet eller Skatte-

forvaltningen, ikke har betalt afgiften til Skatteforvaltningen, vil således blive op-

krævet en månedlig rente med tillæg af 0,7 procentpoint. Renten regnes fra den

dag, der ligger 1 måned efter udleveringen. Hvis stempelmærkerne er udleveret

den 2. august, skal afgiften således være betalt den 2. september, og det vil være

fra denne dato, at beløbet efter det foreslåede skal forrentes.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at såfremt stempelmærkerne skal påsættes pakninger i

et andet EU-land, vil virksomheden kunne få en yderligere kredit svarende til

stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det pågældende

land.

Side 36 af 79

Hensigten med det foreslåede er at tage højde for, at nogle virksomheder får pro-

duceret varer i andre EU-lande. Med det foreslåede vil der således ikke ske for-

skelsbehandling af virksomheder inden for EU. Det skal derfor stå virksomhederne

frit for, om de vil producere deres varer i Danmark eller et andet EU-land. Hvis

produktionen foregår i et andet EU-land, og varerne derfor skal forsendes efter

fremstillingen, vil det med det foreslåede være muligt at give virksomhederne en

længere kredittid svarerne til den normale forsendelsestid for stempelmærkerne og

varerne til og fra det pågældende land. Det vil sige den tid, det normalt tager at få

stempelmærkerne til det pågældende produktionsland og derefter få varerne til

Danmark.

Hvis produktionen foregår i et tredjeland, vil det med det foreslåede ikke være mu-

ligt at opnå en længere kredittid.

Det foreslås i

stk. 1, 4. pkt.,

at forlængelse af kredittiden grundet påsætningen af

stempelmærker i et andet EU-land alene vil kunne ske efter tilladelse fra Skattefor-

valtningen.

Det foreslåede betyder, at en oplagshaver, som vil have påsat stempelmærker i et

andet EU-land, skal anmode Skatteforvaltningen om tilladelse hertil.

Baggrunden for det foreslåede er, der efter stk. 1, 4. pkt., gives en yderligere kredit

for betalingen af afgiften til virksomheder, som får påsat stempelmærkerne i et an-

det EU-land.

Det foreslås i

stk. 2,

at hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1 er en bank-

lukkedag, vil den førstkommende bankdag skulle anses som sidste rettidige beta-

lingsdag.

Det betyder, at hvis den sidste rettidige betalingsdag f.eks. er en lørdag, søndag, en

helligdag eller anden banklukkedag, vil den sidste rettidige betalingsdag skulle an-

ses for at være den førstkommende bankdag. Det vil blandt andet medføre, at for-

ældelsesfristen for kravet først løber fra denne dag.

Det foreslås i

stk. 3,

at den i stk. 1 nævnte kredittid efter anmodning, og såfremt

der er tale om særlige omstændigheder, vil kunne forlænges. Det betyder, at de re-

gistrerede oplagshavere kan anmode om, at kredittiden forlænges, hvis der er tale

om særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder kan f.eks. være særlig la-

gertid for varerne på grund af f.eks. større produktion til lager som følge af ud-

skiftning af produktionsudstyr.

Ved anmodning om forlængelse af kredittiden vil der kunne lægges vægt på, at

virksomhedens samlede gennemsnitlige lageromsætningshastighed for den røgfri

tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske overstiger kredittiden.

Side 37 af 79

En ansøgning om forlængelse af kredittiden vil skulle sendes til Skatteforvaltnin-

gen inden køb af stempelmærker, og Skatteforvaltningen vil kunne stille krav om,

at der ved ansøgningen f.eks. oplyses følgende:

Varens art, type og beløb, samt en specificeret opgørelse over den gennemsnitlige

lageromsætningshastighed for den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotin-

holdige væske for den seneste 12 måneders periode.

Det foreslås i

stk. 4,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte nærmere regler for

forlængelse af kredittiden efter det foreslåede stk. 3.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne fastsætte de nærmere regler for

forlængelsen i de konkrete tilfælde, således at forlængelsen af kredittiden bliver

tilpasset virksomhedens konkrete behov, men at der samtidig heller ikke gives for-

længelse i længere tid end nødvendigt.

Det foreslås i

stk. 5,

at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte den yderligere

kredittid til påsætning af stempelmærker i andre EU-lande efter stk. 1, 3. pkt.

Det betyder, at skatteministeren får mulighed for ved bekendtgørelse af fastsætte

nogle generelle forlængelser af kredittiden for virksomheder, der får påsat stem-

pelmærker i andre EU-lande. Derved gives der mulighed for, at den forlængede

kredittid bliver ens for alle lande. Herudover kan der tages højde for, at der gives

ens kredittid for lande, hvor det tager lige lang tid at transportere stempelmærker

til landet og derefter få varerne til Danmark.

Ad § 13 h

Det foreslås, at reglerne for fremstilling, udlevering og videresalg af stempelmær-

ker samt godtgørelse af afgift fastsættes i

§ 13 h.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at stempelmærker vil skulle fremstilles ved Skattefor-

valtningens foranstaltning og udleveres af Skatteforvaltningen til de registrerede

oplagshavere, medmindre der er truffet andet aftale med Skatteforvaltningen.

Det betyder, at trykkeriet alene fremstiller stempelmærker på Skatteforvaltningens

foranledning. Virksomhederne kan således ikke henvende sig direkte til trykkeriet

med henblik på at få trykt stempelmærker uden om Skatteforvaltningen. Baggrun-

den herfor er, at afgiftsbetalingen baseres på stempelmærkebestillingen og udleve-

ringen. Skatteforvaltningen skal derfor være ind over bestillingerne. Herudover

kan virksomhederne stille sikkerhed. I disse tilfælde skal Skatteforvaltningen

kunne kontrollere, om bestillingen ligger inden for sikkerheden.

Herudover betyder det, at stempelmærkerne udleveres til de registrerede oplagsha-

vere fra Skatteforvaltningen, medmindre der er truffet anden aftale med Skattefor-

valtningen. Det kunne f.eks. være, at oplagshaveren selv ønsker at stå for afhent-

ningen direkte hos trykkeriet. I disse tilfælde vil trykkeriet skulle oplyse

Side 38 af 79

Skatteforvaltningen om afhentningen. Baggrunden herfor er, at betalingstidspunk-

tet regnes fra udleveringen, jf. den foreslåede § 13 g, stk. 1. Derfor skal Skattefor-

valtningen have overblik over, hvornår stempelmærkerne til den røgfri tobak, ni-

kotinproduktet eller den nikotinholdige væske er udleveret til virksomhederne.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at de registrerede oplagshavere kun må benytte de

stempelmærker, som de selv har bestilt og modtaget.

Det betyder, at de stempelmærker, som den registrerede oplagshavere bestiller og

får udleveret fra Skatteforvaltningen, alene må anvendes af den pågældende op-

lagshaver. En registreret oplagshaver må således alene benytte sine egne stempel-

mærker.

Baggrunden for det foreslåede er, at stempelmærkerne alene er til brug for den re-

gistrerede oplagshaver og dennes varer, da det er igennem stempelmærkerne, at af-

giften bliver betalt. Den registrerede oplagshaver bestiller stempelmærkerne på

baggrund af den konkrete nikotinkoncentration, dennes varer har, og/eller mæng-

den i beholderne afhængig af om der er tale om røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker. Hvis de registrerede oplagshavere måtte sælge stempel-

mærkerne, ville stempelmærkerne miste noget af kontrolsikkerheden, da mærkerne

kan være påsat varer med en højere nikotinkoncentration og/eller større mængde.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at afgiften vil skulle tilbagebetales for ikkebrugte

stempelmærker, der tilbageleveres eller tilintetgøres.

Da afgiften afregnes på baggrund af bestilte stempelmærker, bør virksomhederne

have mulighed for at levere ubrugte stempelmærkerne tilbage eller tilintetgøre

disse, og derefter få tilbagebetalt afgiften. Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltnin-

gen vil kunne fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebetalingen, herunder betingel-

ser for tilbagebetaling ved tilintetgørelse.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at afgiften ligeledes vil skulle tilbagebetales for stem-

pelmærker påsat pakninger, der hos en registreret oplagshaver eller under transport

til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det betyder, at virksomhederne ligeledes vil kunne få tilbagebetalt afgiften for

stempelmærker, som er påsat pakninger, der hos den registrerede oplagshaver eller

under transporten til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at det vil være en betingelse for tilbagebetaling af af-

giften efter det foreslåede 2. pkt., at den registrerede oplagshaver kan dokumen-

tere, at varerne er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det foreslåede betyder, at afgiften kun tilbagebetales, hvis de registrerede oplag-

shavere kan dokumentere, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

Side 39 af 79

nikotinholdige væske er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Ved

fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt vil skulle forstås, når varen er ble-

vet gjort uanvendelig som vare. Det kan f.eks. være, at en eller flere beholdere

med den pågældende vare går i stykker under transporten.

Det foreslås i

stk. 3,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte de nærmere vilkår

for tilbagebetalingen.

Det kan f.eks. være, at tilintetgørelsen skal ske efter Skatteforvaltningens tilla-

delse, førend afgiften kan tilbagebetales.

Ad § 13 i

Det foreslås, at de skærpede regnskabskrav for virksomheder, der er registreret

som oplagshaver for afgift efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, og virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle fremgå af

§ 13 i.

Det betyder, at der indsættes en bestemmelse, som fastsætter de særlige skærpede

regnskabskrav, som det foreslås at indføre for de registrerede oplagshavere og

virksomheder, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker. Bestemmelserne foreslås ikke indført for de virksomheder, der er registre-

ret for afgift efter forbrugsafgiftslovens øvrige bestemmelser, eller de virksomhe-

der, der handler med de varer, som efter gældende ret er omfattet af loven. Virk-

somheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil blandt andet kunne være grossister og detail-

handlere, som her i landet handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker til f.eks. andre grossister eller detailhandlere eller til forbrugere.

Baggrunden for det foreslåede er, at der forventes at være et incitament til omgå-

else af blandt andet den foreslåede afgift på henholdsvis nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker. Der henvises i øvrigt til de nedenfor angivne almindelige be-

mærkninger pkt. 2.4.3.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at det vil være en betingelse for at opnå registrering

som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at virksomheden eller personen har et

lokale her i landet, som Skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.

Det betyder, at der alene vil kunne opnås registrering som oplagshaver efter § 14 a,

stk. 1, for afgift efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvis

virksomheden eller personen har et lokale her i landet. Herudover betyder det, at

det med det foreslåede vil være et krav for registreringen som oplagshaver, at

Skatteforvaltningen inden registreringen har godkendt lokalet. Skatteforvaltningen

vil i den forbindelse blandt andet lægge vægt på, at lokalet kan anvendes til det

formål, som virksomheden ønsker at benytte lokalet til, herunder om varer, der er

Side 40 af 79

påsat stempelmærker, kan holdes lagermæssigt adskilt fra varer, hvor der ikke er

påsat stempelmærker.

Det bemærkes, at lokalekravet således ikke vil gælde for virksomheder, der er re-

gistreret som oplagshavere efter § 14 a, stk. 8.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret som oplagshavere for fjernsalg her

i landet, ikke skal have et lokale her i landet, førend de kan lade sig registrere som

oplagshavere. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der kan være tale om

fjernsalg, så skal virksomheden være hjemhørende i et andet land end Danmark.

Det er således ikke muligt at udøve fjernsalg og have lokaler her i landet.

Det bemærkes, at § 14 a, stk. 8, nyaffattes med § 1, nr. 5, i lov nr. 2616 af 28. de-

cember 2021 med ikrafttrædelse den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11,

som følge af den foreslåede § 13 l, hvor det foreslås, at bagatelgrænsereglerne i §

14, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1.

Uanset de foreslåede nyaffattelser af § 14 a, stk. 8, vil det foreslåede lokalekrav,

som beskrevet under de nedenfor angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2,

ikke skulle finde anvendelse for virksomheder, der er registreret som oplagshaver

efter § 14 a, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt. 2.6 i

de almindelige bemærkninger, og § 1, nr. 5, i lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Det foreslås i

stk. 2,

at oplagshavere skal holde varer, der er påsat stempelmærke,

lagermæssigt adskilt fra varer, der ikke er påsat stempelmærke.

Det betyder, at registrerede oplagshavere skal kunne holde røgfri tobak, nikotin-

produkter og nikotinholdig væske, der er påsat stempelmærker, og der dermed er

betalt afgift af, lagermæssigt adskilt fra røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdig væske, der ikke er påsat stempelmærker, og der dermed ikke er betalt afgift

af.

Baggrunden for det foreslåede er, at oplagshavere, som beskrevet ovenfor, har ret

til at modtage varer, hvor der ikke er betalt afgift, og fremstille varer. Oplagsha-

vere vil derfor typisk have både varer, der er betalt afgift af, og varer, der ikke er

betalt afgift af. Det foreslåede har til formål at gøre det lettere for Skatteforvaltnin-

gen at foretage deres kontrol af virksomhedens lager og de dertilhørende regnska-

ber, og at konstatere, om der er beregnet korrekt afgift.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer,

vil skulle føre et regnskab, som vil kunne danne grundlag for opgørelsen af, om af-

giften af de afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Side 41 af 79

Det betyder, at virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle føre regnskab, som vil

kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er

betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Da virksomhederne kan føre regnskabet enten fysisk eller i elektronisk form, vil

regnskabs- og fakturareglerne i den foreslåede §§ 13 i og 13 j finde tilsvarende an-

vendelse herpå.

Baggrunden for det foreslåede er blandt andet, at den foreslåede afgift på nikotin-

holdige væsker har en størrelse, som forventes at give incitament til afgiftsunddra-

gelse. Dette medfører behov for et øget kontroltryk, som vil rette sig mod både de

registrerede virksomheder og detailhandlen. Der er således behov for, at Skattefor-

valtningen har de nødvendige oplysninger til brug for deres kontrol. Der henvises i

øvrigt til de nedenfor angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil blandt andet kunne være grossister og de-

tailhandlere, som her i landet handler med de pågældende varer til f.eks. andre

grossister eller detailhandlere eller til forbrugere. Men bestemmelsen omfatter li-

geledes de registrerede oplagshavere. Med det foreslåede vil disse virksomheder

skulle føre regnskab, som skal kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgif-

ten af den afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen lettere kunne føre kontrol i de ikkeregi-

strerede virksomheder, da der vil blive fastsat regnskabskrav til disse virksomhe-

der. Hvis virksomhederne ikke fører det nødvendige regnskab, vil Skatteforvalt-

ningen kunne udstede bøder, hvis det kan konstateres, at overtrædelsen er sket for-

sætligt eller groft uagtsomt, jf. § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 2616 af 28. december

2021. Der henvises til § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, Fol-

ketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærk-

ninger, og bemærkningerne til § 2, nr. 15 og 16.

Det foreslås i

stk. 3, 2. pkt.,

at det af regnskaberne vil skulle fremgå, hvilke varer

der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem

der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er fo-

regået.

Det betyder, at det af regnskaberne nævnt i det foreslåede 1. pkt. vil skulle fremgå,

hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er

sket, hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde beta-

lingen er foregået.

Side 42 af 79

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne følge varerne og kunne konsta-

tere, hvem der har leveret disse, og om/hvordan varerne er betalt. På den måde vil

Skatteforvaltningen altså kunne konstatere, om den kontrollerede virksomheds

regnskaber stemmer overens med regnskabet i virksomheden, som har stået for le-

verancen.

Det foreslås i

stk. 3, 3. pkt.,

at regnskabet vil skulle føres i overensstemmelse med

reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil skulle finde an-

vendelse på virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer.

Det betyder, at regnskabet i det foreslåede 1. og 2. pkt. vil skulle føres i overens-

stemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil

skulle finde anvendelse på virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil efter det foreslåede skulle føre et regn-

skab, der er i overensstemmelse med bogføringsloven, herunder overholde god

bogføringsskik, som den er beskrevet i bogføringsvejledningen. Alle virksomhe-

ders regnskaber vil desuden skulle være i overensstemmelse med momslovens §

55. Dette medfører, at der skal føres et regnskab, der for det første kan danne

grundlag for afgiftens berigtigelse, men derudover medfører henvisningen til

momslovens § 55, at også regler udstedt i medfør af momslovens § 55 vil finde an-

vendelse. Efter gældende ret vil det omfatte §§ 72 og 73 bekendtgørelse nr. 2246

af 30. november 2021 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).

Med dette menes, at de af virksomhedens transaktioner, der er relevante for regn-

skabsaflæggelsen, hurtigst muligt registreres i bogføringen, og at regnskabsmateri-

ale, der ligger til grund for transaktionerne, opbevares på en måde, der med rime-

lighed sikrer, at materialet ikke går tabt. Derudover fordres, at de enkelte bilag for-

holdsvis nemt kan fremfindes. Det kræves tillige, at der i detailhandelsvirksomhe-

der forefindes og benyttes et kasseapparat og i øvrigt føres kassekladde, at der fo-

refindes dokumentation for køb/salg og ind- og udbetalinger, samt at der foretages

daglige kasseafstemninger. Bestemmelser om beholdningsregnskab, udformning af

dokumentation og dennes tilgængelighed og regler om overholdelse af bogførings-

loven, herunder god bogføringsskik, vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen en-

ten at finde frem til den virksomhed, der skal betale afgiften i henhold til loven

(hvilket normalt vil være fremstilleren eller importøren) eller at fastsætte og ud-

stede en bøde til virksomheden, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 og § 1, nr. 11, i lov

nr. 2616 af 28. december 2021, som ikke har orden i regnskaberne, og som opbe-

varer de afgiftspligtige varer.

Side 43 af 79

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at virksomhedens øvrige regnskabsmateriale vil skulle

opbevares i virksomheden, medmindre det vil kunne gøres tilgængeligt for Skatte-

forvaltningen inden 5 hverdage.

Den foreslåede bestemmelse angår, hvor virksomhedernes regnskabsmateriale skal

opbevares.

Efter det foreslåede vil regnskabsmaterialet skulle være fysisk eller elektronisk til-

gængeligt i virksomheden, medmindre dette kan gøres tilgængeligt for Skattefor-

valtningen inden 5 hverdage. Denne frist er sat ud fra en vurdering af, at hvis regn-

skabsmaterialet befinder sig hos tredjemand (eksempelvis revisor), bør en anmod-

ning om fremskaffelse af regnskabsmaterialet kunne ske inden for dette tidsrum.

Der er alene tale om, at regnskabsmaterialet skal kunne gøres tilgængeligt. Revisor

eller andre behøver således ikke at være til stede.

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller

fakturakopier for afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forretningssted, vil

skulle opbevares på forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen.

Det betyder, at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier

skal opbevares og være direkte tilgængelige i mindst 3 måneder fra udstedelsesda-

gen, for afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, der er til stede på virksomhedens forretningssted eller forretningsste-

der.

Med det foreslåede vil følgesedler og fakturakopier, som benyttes i forbindelse

med selve leverancen, skulle opbevares i forretningslokalet, indtil varen forlader

virksomheden. Som det vil fremgå under det foreslåede § 13 j, stk. 2, vil følgesed-

ler, kvitteringer eller fakturakopier dog mindst skulle opbevares i 3 måneder fra

udstedelsen. Det betyder, at selv om virksomheden har solgt varerne, og disse der-

for ikke er til stede i virksomheden, vil denne skulle opbevare følgesedler, kvitte-

ringer eller fakturakopier i mindst 3 måneder efter udstedelsen. Dermed sikres det,

at Skatteforvaltningen kan danne sig det bedst mulige overblik, når de er på kon-

trol på forretningsstedet.

Bestemmelsen vil skulle finde anvendelse, uanset om virksomheden anvender

elektroniske kasseafstemninger. Dog vil følgesedler, når varerne befinder sig i

virksomheden, skulle foreligge en fysisk følgeseddel. Følgesedler er altid fysiske

og skal være tilgængelige på kontroltidspunktet, når varerne befinder sig på forret-

ningsstedet. Følgesedler kan dog efterfølgende scannes ind og opbevares elektro-

nisk, når varerne er solgt. Baggrunden for, at følgesedler skal foreliggende fysisk,

er, at det ikke skal være muligt for virksomhederne at skaffe sig den nødvendige

dokumentation efter, at Skatteforvaltningen har været på kontrol.

Side 44 af 79

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at regnskabsmaterialet, herunder fakturaer, fakturako-

pier, følgesedler og opgørelser, vil skulle opbevares i 5 år efter regnskabsårets af-

slutning.

Det betyder, at virksomheder, der efter den foreslåede § 13 i, stk. 4, skal føre regn-

skab, vil skulle opbevare dette regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturako-

pier, følgesedler og opgørelser i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Med det foreslåede vil der altså være krav om, at alle virksomheder, der handler

med varer, som er afgiftspligtige efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, vil skulle opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter regnskabsårets afslut-

ning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, 2. pkt., og §

90 i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 (momsbekendtgørelsen).

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og til-

svarende interne bilag alene vil skulle opbevares i ét år fra tidspunktet for under-

skrivelsen af årsregnskabet.

Det betyder, at detailhandelsvirksomhedernes kassestrimler og tilsvarende interne

bilag ikke vil være omfattet af det foreslåede krav om opbevaring af regnskabsma-

teriale i 5 år fra regnskabsårets afslutning, jf. det foreslåede stk. 5, 1. pkt., men

alene i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

Denne regel er i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 90 og vil skulle

praktiseres i overensstemmelse med denne bestemmelse. Det fremgår af momsbe-

kendtgørelsens § 90, at detailhandelsvirksomhederne kun skal opbevare kasses-

trimler og tilsvarende interne bilag i ét år fra tidspunktet for underskrivelsen af års-

regnskabet. Med det foreslåede vil der være overensstemmelse mellem kravene til

virksomhedernes opbevaring af regnskabsmateriale på momsområdet og afgifts-

området.

Det foreslås i

stk. 6, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftsplig-

tige påbud om at efterleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed ikke efter-

lever reglerne til førelse af regnskab i de foreslåede § 13 i, stk. 2-5, vil Skattefor-

valtningen kunne give den afgiftspligtige virksomhed eller person et påbud om at

efterleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser.

Formålet med det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de foreslåede reg-

ler om lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud om at

efterleve reglen om lagermæssig adskillelse af varer, der er betalt afgift af, og va-

rer, der ikke er betalt afgift af (stk. 2), og om at regnskabsbestemmelserne (stk. 3-

5) efterleves. Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er snydt med

Side 45 af 79

afgiften, men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 2-5 ikke er overholdt,

vil Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efterleve reglerne.

Det foreslås i

stk. 6, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgifts-

pligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige daglige

tvangsbøder efter den foreslåede § 13 k, indtil påbuddet efter 1. pkt., vedrørende

overtrædelse af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk. 2-5, efterleves.

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pressionsmiddel til at øge virk-

somhedernes incitament til at efterleve påbud og dermed efterleve de skærpede

regnskabsbestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at disse regnskabsbe-

stemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset af, at der forventes at være en forhø-

jet risiko for omgåelse af afgiften på særligt nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Tvangsbøden vil kunne anvendes over for en virksomhed, selvom Skatteforvalt-

ningen senere måtte udstede et bødeforelæg som følge af, at virksomheden har

overtrådt regnskabsbestemmelserne (§ 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28. december

2021). I relation hertil bemærkes, at en tvangsbøde ikke er en strafferetlig sanktion

og derfor må anses som et mindre indgribende middel end et bødeforelæg. Uanset

dette vil det imidlertid ikke være en forudsætning for at udstede bødeforelægget, at

Skatteforvaltningen forud for udstedelsen har anvendt tvangsbøder med henblik på

regnskabsbestemmelsernes overholdelse.

Det foreslås i

stk. 7, 1. pkt.,

at påbuddet vil skulle indeholde en henvisning til den

relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foran-

staltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende be-

stemmelse.

Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan give efter det foreslåede

stk. 6, vil skulle indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse, som virk-

somheden får et påbud for manglende efterlevelse af, og en anvisning af, hvilke

konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden vil skulle gennemføre for

at overholde den pågældende bestemmelse.

Med det foreslåede stilles der således krav om, at Skatteforvaltningen, når denne

udsteder et påbud, skal kunne redegøre for, hvilke præcise bestemmelser virksom-

heden ikke lever op til. Herudover stilles der krav om, at Skatteforvaltningen angi-

ver, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger Skatteforvaltningen mener, at

virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse.

Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne påpege, at virksomheden ikke

overholder regnskabsreglerne, men skal kunne pege på de konkrete bestemmelser,

Side 46 af 79

som ikke er overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virksomheden kan ef-

terleve påbuddet.

Det foreslås i

stk. 7, 2. pkt.,

at påbuddet vil skulle gives skriftligt, og det vil skulle

fremgå af påbuddet, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist,

vil modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet

efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil skulle give påbuddet skriftligt. Herudover

betyder det, at det skal fremgå af påbuddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden

for den angivne frist, vil modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangs-

bøder, indtil modtageren efterlever påbuddet.

Med det foreslåede vil påbuddet således skulle afgives skriftligt. En mundtlig udta-

lelse fra Skatteforvaltningen vil ikke være tilstrækkelig til at kunne påvise, at der

er udstedt et påbud. Herudover vil de daglige tvangsbøder efter det foreslåede først

kunne pålægges virksomheden, hvis denne ikke inden den angivne frist efterlever

påbuddet.

Ad § 13 j

Det foreslås endvidere at indsætte

§ 13 j,

hvori de skærpede fakturakrav for virk-

somheder registreret som oplagshaver eller registreret varemodtager og virksom-

heder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal reguleres.

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at oplagshavere, der indfører eller modtager afgifts-

pligtige varer fra udlandet, ved salg af disse varer vil skulle udstede faktura til

virksomheder.

Det betyder, at virksomheder eller personer registrerede som oplagshaver efter §

14 a, stk. 1, og som indfører eller modtager afgiftspligtige varer omfattet af de fo-

reslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal udstede fakturaer til de virk-

somheder, som oplagshaveren sælger den afgiftspligtige varer til.

Med det foreslåede indføres der således en pligt for de virksomheder, som er regi-

streret som oplagshaver med henblik på at afregne afgift af afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, til at udstede fak-

turaer ved salg af disse varer. Hermed vil varerne kunne følges allerede fra udleve-

ringen fra en registreret oplagshaver.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at fakturaen vil skulle være forsynet med fortløbende

nummer, fakturadato, oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og

adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Det betyder, at oplagshavere skal udstede fakturaer efter stk. 1, nr. 1, som er forsy-

net med fortløbende nummer og fakturadato og indeholder oplysninger om sælgers

Side 47 af 79

navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens

art, mængde og pris.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 13 i, stk. 3, 2. pkt., foreslåede, hvor

det fremgår, at virksomheder, som handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker, der er afgiftspligtige efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, i deres regnskabsmateriale vil skulle have oplysninger om, hvilke varer der

er blevet leveret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der

har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen er fore-

gået. Med det foreslåede vil detailhandlen således få en række af de oplysninger,

som skal fremgå af deres regnskabsmateriale fra den faktura, som de registrerede

oplagshavere har udstedt. Herudover letter det Skatteforvaltningens kontrol, ved at

det kan kontrolleres, om der er overensstemmelse mellem faktura og regnskaber.

Herudover gør de foreslåede regler det muligt for Skatteforvaltningen at følge va-

rerne.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at leverandøren ved enhver leverance af afgiftspligtige

varer til en virksomhed vil skulle udstede en følgeseddel.

Det betyder, at alle virksomheder, der leverer varer, som omfattes af de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 a, stk. 1, vil skulle udstede følgesedler. Kravet angår

således ikke kun virksomheder, der er registrerede eller som indfører eller modta-

ger varerne fra udlandet. Der kan f.eks. også være tale om en grossist, som sælger

til en detailhandler. Med det foreslåede lettes Skatteforvaltningens mulighed for at

følge varernes bevægelser. Skatteforvaltningen får derved mulighed for at afgøre,

hvem der i sidste ende er ansvarlig for, at de relevante afgifter betales.

Hvis leverancen sker til en privatperson, vil der efter det foreslåede ikke skulle ud-

stedes en følgeseddel.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at hvis leverancen betales kontant, vil leverandøren i

stedet skulle udstede en kvittering.

Det betyder, at der ved alle leverancer af afgiftspligtige varer omfattet af de fore-

slåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der betales kontant, vil skulle udste-

des en kvittering.

Med det foreslåede vil kravet om følgesedler således gælde alle leverancer, som

betales på andre måder end kontant. Hvis leverancen betales kontant, vil der skulle

udstedes en kvittering for leverancen.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at køberen, som er den virksomhed, der får leveret de

afgiftspligtige varer, vil skulle opbevare følgesedler eller kvitteringer i mindst 3

måneder fra udstedelsesdagen på det forretningssted, hvor salget af de varer, som

følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted.

Side 48 af 79

Det betyder, at køberen, som er den virksomhed, der får leveret de afgiftspligtige

varer, (f.eks. en detailhandler) skal opbevare følgesedlen eller kvitteringen i

mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen på det forretningssted, hvor salget af den

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk.

1, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted. I f.eks. større butikskæ-

der, som har et fælles varelager, vil følgesedler og fakturaer således skulle ligge i

selve deres forretningslokale/udsalgssted (detailhandlen). Derved vil Skatteforvalt-

ningen under deres kontrolbesøg kunne finde de relevante følgesedler og kvitterin-

ger. Samtidig sikres, at det nødvendige regnskabsmateriale til at fastsætte et af-

giftstilsvar vil være til stede hos den, der skal betale afgiften.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at hvis varerne fordeles til forskellige forretningssteder

i køberens virksomhed, vil køberen skulle udarbejde interne følgesedler eller lig-

nende for hvert enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgeseddel eller

kvittering.

Det betyder, at hvis det parti afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som en følgeseddel eller kvittering vedrører, forde-

les til forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, vil køberen skulle udar-

bejde interne følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti. Køberen skal i

denne sammenhæng forstås som den virksomhed, der får leveret de afgiftspligtige

varer.

Med det foreslåede tages der højde for, at en virksomhed, som har flere forret-

ningssteder/udsalgssteder, ikke blot opbevarer følgesedler på et varelager eller an-

det, men udarbejder materiale, som kan dokumentere, hvor i virksomheden det en-

kelte vareparti er flyttet hen. Det kan f.eks. være, at en kæde af forretningssteder i

samme virksomhed har et varelager, hvor der sendes varer ud til det enkelte forret-

ningssted efter behov. I disse tilfælde vil virksomheden, køberen, selv skulle udar-

bejde materiale, som kan følge varerne til det sted, hvor de skal sælges.

Det foreslås i

stk. 2, 5. pkt.,

at følgesedler eller kvitteringer vil skulle indeholde de

samme oplysninger som fakturaer, jf. det foreslåede stk. 1, idet dog prisangivelser

vil kunne undlades på følgesedler.

Det betyder, at kvitteringer og følgesedler skal være forsynet med fortløbende

nummer og fakturadato og indeholde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-

nummer og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris.

Kravet om prisangivelse vil dog efter det foreslåede ikke skulle gælde for følge-

sedler.

Det foreslås i

stk. 2, 6. pkt.,

at en kopi af en faktura, der opfylder betingelserne i

stk. 1, kan erstatte en følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden

senest samtidig med leverancen.

Side 49 af 79

Det betyder, at kravet til virksomhederne lettes således, at der kan anvendes kopier

af fakturaer, som er forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og indehol-

der oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn

og adresse samt leverancens art, mængde og pris i stedet for følgesedler. Det gæl-

der dog alene i det omfang, at alle varer, som er omfattet af fakturaen udleveres el-

ler sælges til én og samme køber/modtager senest samtidig med leverancen.

Det foreslås i

stk. 3,

at Skatteforvaltningen vil kunne fastsætte nærmere regler om

følgende:

1) Overførelse af varer mellem registrerede virksomheder efter § 13 e, stk. 4.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Det betyder, at Skatteforvaltningen bemyndiges til at kunne fastsætte de nærmere

regler om overførsel af varer mellem registrerede virksomheder efter den foreslå-

ede § 13 e, stk. 4, fakturaudstedelse og regnskabsførelse efter de i §§ 13 i og 13 j

foreslåede regler, i det omfang Skatteforvaltningen finder det nødvendigt. Det kan

f.eks. være ved handel mellem to registrerede virksomheder, hvor begge virksom-

heder påstår, at den anden skal betale afgiften. Her kan Skatteforvaltningen på-

lægge sælgeren fremadrettet klart at anføre på fakturaen, at der ikke er betalt afgift

af varerne, hvorved køberen har afgiftsforpligtigelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at Skatteforvaltningen bør have mulighed for at

fastsætte de nærmere regler om disse forhold, hvis Skatteforvaltningen skønner det

nødvendigt på baggrund af erfaringer fra kontrol m.v.

Det foreslås i

stk. 4, 1. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne give den afgiftsplig-

tige påbud om at efterleve de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at en virksomhed eller person

ikke efterlever kravene i de foreslåede § 13 j, stk. 1 eller 2, vil Skatteforvaltningen

kunne give den afgiftspligtige virksomhed eller person et påbud om at efterleve de

i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser.

Baggrunden for det foreslåede er at få virksomhederne til at følge de foreslåede

regler om lagermæssig adskillelse og regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne udstede et påbud om at

efterleve fakturareglerne for de registrerede oplagshavere og registrerede varemod-

tagere (stk. 1) og reglerne om leverandørens udstedelse af følgeseddel m.v. (stk.

2). Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder, at der er snydt med afgiften,

men blot at regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 1 eller 2 ikke er overholdt, vil

Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efterleve reglerne.

Side 50 af 79

Det foreslås i

stk. 4, 2. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgifts-

pligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge den afgiftspligtige daglige

tvangsbøder efter den foreslåede § 13 k, indtil påbuddet efter 1. pkt., vedrørende

overtrædelse af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2, efterle-

ves.

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pressionsmiddel til at øge virk-

somhedernes incitament til at efterleve påbud og dermed efterleve de skærpede

regnskabsbestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at disse regnskabsbe-

stemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset af, at der forventes at være en forhø-

jet risiko for omgåelse af afgiften på særligt nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Tvangsbøden vil kunne anvendes over for en virksomhed, selvom Skatteforvalt-

ningen senere måtte udstede et bødeforelæg som følge af, at virksomheden har

overtrådt regnskabsbestemmelserne (se § 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28. december

2021). I relation hertil bemærkes, at en tvangsbøde ikke er en strafferetlig sanktion

og derfor må anses som et mindre indgribende middel end et bødeforelæg. Uanset

dette vil det imidlertid ikke være en forudsætning for at udstede bødeforelægget, at

Skatteforvaltningen forud for udstedelsen har anvendt tvangsbøder med henblik på

regnskabsbestemmelsernes overholdelse.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at påbuddet vil skulle indeholde en henvisning til den

relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foran-

staltninger virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende be-

stemmelse.

Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan give efter det foreslåede

stk. 4, vil skulle indeholde en henvisning til den relevante bestemmelse, som virk-

somheden får et påbud for manglende efterlevelse af, og en anvisning af, hvilke

konkrete handlinger eller foranstaltninger som virksomheden skal gennemføre for

at overholde den pågældende bestemmelse.

Med det foreslåede stilles der altså krav om, at Skatteforvaltningen, når denne ud-

steder et påbud skal kunne redegøre for, hvilke præcise bestemmelser, som virk-

somheden ikke lever op til. Herudover stilles der krav om, at Skatteforvaltningen

angiver, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger, som Skatteforvaltningen

mener, at virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågældende be-

stemmelse. Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne sige, at virksomhe-

den ikke overholder regnskabsreglerne, men skal kunne pege på de konkrete be-

stemmelser, som ikke er overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virksom-

heden kan efterleve påbuddet.

Side 51 af 79

Det foreslås i

stk. 5, 2. pkt.,

at påbuddet vil skulle gives skriftligt, og det skal

fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, vil mod-

tageren heraf kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen skal give påbuddet skriftligt. Herudover bety-

der det, at det skal fremgå af påbuddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden for

den angivne frist, vil modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangsbø-

der, indtil modtageren efterlever påbuddet.

Med det foreslåede vil en mundtlig udtalelse fra Skatteforvaltningen ikke kunne

anses for et påbud. Herudover vil de daglige tvangsbøder efter det foreslåede først

kunne pålægges virksomheden, hvis denne ikke inden den angivne frist efterlever

påbuddet.

Ad § 13 k

Dernæst foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse som

§ 13 k,

som skal re-

gulere Skatteforvaltningens udstedelse af daglige tvangsbøder for påbud efter § 13

i, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5.

Det foreslås i

1. pkt.,

at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge ejeren af virksom-

heden eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige tvangsbøder for mang-

lende efterlevelse af påbud, efter § 13 h, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge virksomheder, som ikke ef-

terkommer et påbud efter de foreslåede § 13 i, stk. 6 og 7, eller § 13 j, stk. 4 og 5,

daglige tvangsbøder. Tvangsbøderne vil skulle gives til ejeren af virksomheden el-

ler den ansvarlige daglige ledelse. De foreslåede påbud i § 13 i, stk. 6 og 7, angår

manglende efterlevelse af de foreslåede bestemmelser i § 13 i, stk. 2-5. Disse be-

stemmelser angår de skærpede regnskabskrav som foreslås fastsat for oplagsha-

vere, registrerede varemodtagere samt virksomheder, der handler med afgiftsplig-

tige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (f.eks.

grossister eller detailhandlere). De foreslåede påbud i § 13 j, stk. 4 og 5, angår

manglende efterlevelse af de foreslåede bestemmelser i § 13 j, stk. 1 og 2. Disse

bestemmelser angår blandt andet de skærpede fakturakrav, som foreslås fastsat for

oplagshavere, registrerede varemodtagere samt virksomheder, der handler med af-

giftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

(f.eks. grossister eller detailhandlere).

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pressionsmiddel til at øge virk-

somhedernes incitament til at efterleve påbud og dermed efterleve de skærpede

regnskabs- og fakturabestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at disse be-

stemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset af, at der forventes at være en forhø-

jet risiko for omgåelse af afgiften på særligt nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Side 52 af 79

Som det fremgår af de foreslåede § 13 i, stk. 7, og § 13 j, stk. 5, vil varslet om de

daglige tvangsbøder skulle gives samtidig med påbuddet. Varslingen vil skulle in-

deholde oplysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages forbehold

for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden (normalt en fordobling).

Det foreslås i

2. pkt.,

at de daglige tvangsbøder vil skulle udgøre mindst 1.000 kr.

og vil kunne forhøjes af Skatteforvaltningen med en uges skriftligt varsel.

Det betyder, at de tvangsbøder, som Skatteforvaltningen vil kunne pålægge efter

de foreslåede § 13 i, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5, vil skulle udgøre mindst

1.000 kr., og at de daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes af Skatteforvaltningen

med en uges skriftligt varsel.

Med det foreslåede sættes der en minimumsgrænse for, hvad de daglige tvangsbø-

der skal udgøre, men størrelsen på tvangsbøden beror i øvrigt på et konkret skøn.

Der gælder et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige tvangsbø-

der. Det betyder, at tvangsbødernes størrelse ikke må stå i misforhold til den kon-

krete undladelse, dvs. karakteren af undladelsen. Ved fastsættelsen af tvangsbøden

vil der også skulle tages hensyn til den oplysningspligtiges økonomiske formåen,

således at pressionen har effekt. Hvis den fastsatte tvangsbøde ikke har givet resul-

tat, vil Skatteforvaltningen efter det foreslåede kunne forhøje tvangsbøden med en

uges skriftligt varsel.

Der vil kunne blive beregnet én daglig tvangsbøde, f.eks. på minimumsbeløbet

1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af forhold. De daglige tvangsbøder vil blive givet

for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen, og uafhængigt af virksomhe-

dens åbningstider, aktivitet etc.

Når påbuddet efterleves, vil de tvangsbøder, som den oplysningspligtige har betalt,

ikke blive tilbagebetalt, mens ikke betalte tvangsbøder vil bortfalde. Dette skyldes,

at tvangsbøder er et pressionsmiddel og ikke en straf.

Endeligt foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 13 l. Efter gældende ret kan

virksomheder undlade at registrere sig som oplagshaver og undlade at betale afgift

efter § 14 a, stk. 1, hvis mængden af de afgiftspligtige varer, svarer til en afgift,

der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 14 a, stk. 2.

Virksomheder, der vælger ikke at lade sig registrere i medfør af § 14 a, stk. 2, skal

efter § 15, stk. 3, føre et løbende regnskab, der dokumenterer, at mængden af af-

giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt.

Herudover kan virksomheder undlade at registrere sig som registreret varemodta-

ger efter § 16 a, stk. 3, 2. pkt., hvis mængden af indførte og modtagne afgiftsplig-

tige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 16 a, stk. 8.

Ad § 13 l

Side 53 af 79

Det foreslås i

§ 13 l,

at reglerne i lovens § 14 a, stk. 2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16

a, stk. 1-8, § 21 og § 24, ikke skal finde anvendelse for virksomheder, der fremstil-

ler, omhælder, ompakker, indfører eller fra udlandet modtager varer, der vil skulle

betales afgift af efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksom-

heder, der handler med sådanne varer, og personer, der er i besiddelse af varerne.

Det betyder, at bagatelgrænsereglerne i § 14 a, stk. 2 og § 15, stk. 3, og afregnings-

og opgørelsesreglerne i § 14 a, stk. 3-7, og § 15, stk. 1 og 4, for registrerede oplag-

shavere foreslås ikke at skulle gælde for virksomheder, der fremstiller, indfører el-

ler fra udlandet modtager afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksomheder, der handler med sådanne varer, og per-

soner, der er i besiddelse af varerne. Det drejer sig blandt andet om bagatelgræn-

sen for registrering som oplagshaver i forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2. Der

henvises i øvrigt til de nedenfor angivne almindelige bemærkninger 2.4.1.

Med det foreslåede vil alle virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modta-

ger afgiftspligtige varer, skulle registrere sig som oplagshaver, uanset hvor lille en

mængde afgiftspligtig røgfri tobak, nikotinprodukt eller nikotinholdig væske virk-

somheden fremstiller eller modtager. Dette skal blandt andet ses i sammenhæng

med, at der indføres en straf for manglende registrering som oplagshaver i § 1, nr.

11, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Derfor bør det ikke være muligt at omgå

registreringen ved at holde sig under bagatelgrænsen. Herudover medfører det fo-

reslåede, at reglerne for afregning og opgørelse af afgiften ikke vil skulle finde an-

vendelse på den foreslåede afgift. Dette skal ses i sammenhæng med, at det fore-

slås, at der indføres en stempelmærkeordning, hvor afgiften betales i forbindelse

med bestillingen af stempelmærker, medmindre virksomheden har stillet sikker-

hed.

Det foreslåede skal herudover ses i sammenhæng med den foreslåede stempelmær-

keordning, hvorefter afregningen af afgiften foreslås at skulle ske på baggrund af

bestilling af stempelmærker og dermed ikke som en månedlig angivelse og indbe-

taling.

Det bemærkes, at forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, hvorefter oplagshavere skal

føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede

varer og udleveringen af afgiftspligtige varer, fortsat foreslås at skulle finde anven-

delse. Baggrunden herfor er, at de registrerede oplagshavere for røgfri tobak, niko-

tinprodukter og nikotinholdig væske ligeledes foreslås at skulle føre regnskab over

fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleverin-

gen af afgiftspligtige varer.

Det foreslåede betyder herudover, at reglerne om registrering som varemodtager

efter § 16 a heller ikke vil skulle finde anvendelse. Dette skal blandt andet ses i

sammenhæng med, at der foreslås en stempelmærkeordning. For den gældende

Side 54 af 79

ordning for cigaretter og røgtobak er det ikke muligt at være varemodtagerregistre-

ret. Det foreslås, at dette heller ikke vil være muligt for de foreslåede afgifter på

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Da det foreslås, at der

ikke skal være mulighed for varemodtagerregistrering, vil forbrugsafgiftslovens §

21 heller ikke være relevant i forhold til de foreslåede afgifter på røgfri tobak, ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker. § 21 fastsætter, at udover den person-

kreds, som er nævnt i opkrævningslovens § 10, så hæfter også de i forbrugsafgifts-

lovens § 16 a, stk. 3, nævnte varemodtagere og personer, der er i besiddelse af va-

rerne. Der henvises i øvrigt § 1, nr. 10, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, om

hæftelsesregler for afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1.

Endeligt betyder det foreslåede, at godtgørelsesreglen i forbrugsafgiftslovens § 24,

stk. 1, ikke vil skulle finde anvendelse. Baggrunden for det foreslåede er, at der i §

13 h foreslås indsat en specifik godtgørelsesordning for røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker, som er baseret på stempelmærkeordningen.

Godtgørelsen af de foreslåede afgifter på nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker samt afgiften på røgfri tobak vil således skulle ske på baggrund af tilbageleve-

rede eller tilintetgjorte stempelmærker.

Som nævnt ovenfor har det af lovtekniske årsager været nødvendigt at ophæve og

genindsætte 13 bestemmelser for at yde teknisk bistand til det efterspurgte æn-

dringsforslag, og ovenfor fremgår bemærkninger til de enkelte bemærkninger sva-

rende til de specielle bemærkninger med nødvendige ændringer.

Idet de almindelige bemærkninger også indgår som fortolkningsbidrag ved afgø-

relser, der skal træffes efter de pågældende bestemmelser, er det valgt også at ind-

sætte de væsentligste dele af de almindelige bemærkninger nedenfor, som de frem-

gik af Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat dog tilpasset nærværende

ændringsforslag. De almindelige bemærkninger indeholder således bl.a. baggrun-

den for indførelsen af de pågældende bestemmelser i L 89, og Skatteministeriets

overvejelser i den forbindelse.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Bestemmelsernes væsentligste formål er at styrke folkesundheden i Danmark.

Formålet er blandt andet at indføre afgift på nikotinprodukter. Initiativet fremgår

som ét af syv initiativer fra regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket

kontrol med handel af tobak.

Side 55 af 79

Som det fremgår af handleplanen, er kreativiteten stor, når der udvikles nye af-

hængighedsskabende nikotinprodukter. Der dukker således fortsat nye nikotinpro-

dukter op, der kan supplere eller erstatte de traditionelle tobaksprodukter, og som

ikke er pålagt afgift, fordi de ligesom e-cigaretter ikke indeholder tobak.

Nikotin er imidlertid afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt uanset i hvilken

form, det optræder. Regeringen ønsker derfor at lægge afgifter på nikotinproduk-

ter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med indførelse af afgift på væsker til e-cigaretter

(også kaldet e-væsker), som regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, So-

cialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalte i forbindelse med Finans-

loven for 2020. Det foreslås, at nikotinprodukter reguleres på samme måde som ni-

kotinholdige væsker.

Med bestemmelserne foreslås det desuden at sammenlægge de to afgiftskategorier

for røgfri tobak til én. Derved opnås en enklere og mere gennemskuelig lovgiv-

ning, hvor virksomhederne ikke længere vil skulle sondre mellem forskellige af-

giftskategorier, som der ikke vurderes at være fagligt grundlag for at opretholde.

Desuden foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme regulering som nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker.

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det af lovtekniske årsager at ophæve de ved-

tagne bestemmelser om afgift på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker og vedtage dem på ny.

2. Hovedpunkter

2.1. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

2.1.1. Gældende ret

I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugsafgiftsloven) er der fastsat

bestemmelser om afgift på en række forskellige varer, herunder f.eks. cigaretpapir,

skrå og røgfri tobak.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotinprodukter, som ikke inde-

holder tobak.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinprodukter. Baggrunden for det foreslåede er

regeringens handleplan om Skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak.

I dag findes blandt andet nikotinposer, der ligner tyggetobak og snus. Produktet in-

deholder ikke tobak men nikotin, smagsstoffer m.v. Nikotinposer anvendes ofte på

samme måde som snus og tyggetobak ved at placere posen under læben.

Side 56 af 79

De bestemmelser, som med ændringsforslag nr. 7 foreslås indsat i lovforslaget,

skal blandt andet ses i sammenhæng med lov nr. 1588 af 27. december 2019 om

forhøjelse af tobaksafgifterne, lov nr. 2071 af 21. december 2020 om udmøntning

af den nationale handleplan mod børn og unges rygning og lov nr. 2616 af 28. de-

cember 2021 om bl.a. indførelse af afgift på nikotinprodukter, sammenlægning af

afgiftssatserne for røgfri tobak, hvor regeringen sætter stærkt ind for at stoppe og

forebygge tobaksrygning og nikotinafhængighed, herunder særligt i forhold til

børn og unge, som er meget prisfølsomme. Ved lov nr. 2071 af 21. december 2020

blev tobakssurrogater omfattet af samme regulering som tobaksvarer, hvad angår

reklameregler, sponsorering, forbud mod synlig anbringelse og fremvisning, al-

dersgrænse, røgfri skolematrikler og røgfri skoletid, ligesom der skal sundhedsad-

varsler på pakkerne på linje med dem, der findes på e-cigaretter. Tobakssurrogater

er i den forbindelse defineret som et produkt med indhold af nikotin, der ikke er en

tobaksvare, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk cigaret, jf.

§ 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en

markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fast-

læggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemid-

ler. Derudover er udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med produk-

tet, omfattet.

Det foreslås, at der fastsættes en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin. Afgiften på pro-

duktet er således proportional med indholdet af nikotin, hvilket tilskynder forbru-

geren til at anvende nikotinprodukter med et lavere indhold af nikotin.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås alle produkter, der indeholder nikotin, og

som ikke er røgfri tobak efter forbrugsafgiftslovens § 13, en nikotinholdig væske

efter § 13 a, stk. 1, eller en tobaksvare omfattet af tobaksafgiftsloven. Definitionen

foreslås dermed at skulle dække alle produkter, der indeholder nikotin uanset den

tiltænkte brug af nikotinproduktet. Den tiltænkte brug af produktet er dermed ikke

afgørende for, om produktet er afgiftspligtigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet

indeholder nikotin. Hvis et produkt indeholder nikotin, vil det således være omfat-

tet af afgiftspligten, medmindre nikotinproduktet er omfattet af de foreslåede frita-

gelser. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotinholdige produkter, der ikke er di-

rekte fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinprodukter, som er godkendt ved en markedsførings-

tilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæg-

gelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler.

Dette vil være i overensstemmelse med den øvrige afgiftslovgivning, hvor læge-

midler også er fritaget for afgift. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til cho-

koladeafgiftsloven, hvor nikotintyggegummi er fritaget for afgift.

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgiftsloven, som i forvejen in-

deholder afgifter på blandt andet røgfri tobak og cigaretpapir. Dermed bliver

Side 57 af 79

afgiften omfattet af de gældende regler i denne lov, herunder blandt andet reglerne

om registrering, kontrol og regnskab, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1

og 2.4.2, gældende regler om straf og de yderligere regnskabsbestemmelser, som

foreslået indsat i lovforslaget med ændringsforslag nr. 7, og som beskrevet i de al-

mindelige bemærkninger pkt. 2.4.3. og de yderligere straffebestemmelser, som

indsat med lov nr. 2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L

89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Erfaringsmæssigt er der svig på tobaksområdet, hvilket også forventes at blive til-

fældet for nikotinprodukter.

På baggrund af risikoen for svig foreslås det, at der indføres særlige regnskabs- og

fakturabestemmelser og regler om skærpede bøder for overtrædelse af registre-

rings- og regnskabsreglerne og en stempelmærkeordning i lighed med, hvad der

gælder for nikotinvæsker for at mindske omgåelse af reglerne, jf. de almindelige

bemærkninger pkt. 2.4.2, 2.4.3 og Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som frem-

sat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.2. Sammenlægning af afgift for røgfri tobak

2.2.1. Gældende ret

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift af kardusskrå og

snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kilogram. Efter bestemmel-

sens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er lovligt at markeds-

føre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 410 kr.

og 76 øre pr. kilogram.

Med Aftale om finanslov for 2020 blev regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om at forhøje afgifterne for tobak ad

to omgange. Det er ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 fastsat, at afgifterne for

røgfri tobak – sammen med de øvrige tobaksafgifter – skal forhøjes den 1. januar

2022. Herefter udgør afgiftssatsen for kardusskrå og snus til nasalt brug, som er

lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. 126,93 kr. pr. kilogram og

satsen for anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksva-

rer m.v. udgør 461,37 kr. pr. kilogram, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december

2019.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at nyaffatte forbrugsafgiftslovens § 13, således at bestemmelsen, som

efter gældende ret er opdelt i to afgiftskategorier med forskellig afgiftssats, bliver

slået sammen til én afgiftskategori med samme afgiftssats. Det medvirker til, at af-

giften både forenkles og er bedre balanceret i forhold til den nye afgift på nikotin-

produkter, og ikke giver incitament til substitution.

Side 58 af 79

Det foreslås, at den nye og samlede afgiftssats fastsættes til den afgiftssats, som fra

og med den 1. januar 2022 gælder for anden røgfri tobak, jf. § 2 nr. 3, i lov nr.

1588 af 27. december 2019. Det betyder, at der efter bestemmelsen vil skulle beta-

les en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kilogram for alle typer af røgfri tobak fra og

med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11.

Ved røgfri tobak forstås blandt andet kardusskrå, snus til nasalt brug, tyggetobak

og anden røgfri tobak. Med det foreslåede er ikke tiltænkt en ændring af det af-

giftspligtige vareområde for røgfri tobak, som således er uændret. Enhver form for

røgfri tobak vil med det foreslåede fremover skulle pålægges samme afgiftssats.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den foreslåede afgift på niko-

tinprodukter bemærkes, at røgfri tobak skal forstås som produkter, der helt eller

delvist indeholder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som produkter, der

hverken helt eller delvist indeholder tobak.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag

nr. 11.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanskeligt at afgøre, om et pro-

dukt skal anses som kardusskrå, snus til nasal brug eller anden røgfri tobak, og

dermed efter hvilken afgiftssats der skal betales afgift. Med sammenlægningen af

de to afgiftskategorier for røgfri tobak opnås en enklere og mere gennemskuelig

lovgivning, hvor virksomhederne ikke længere vil skulle sondre mellem forskel-

lige afgiftskategorier. Desuden vurderes der ikke at være hensyn, der begrunder

opretholdelse af differentierede afgiftssatser.

Det foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme regulering som nikotinproduk-

ter og nikotinholdige væsker. Det skyldes blandt andet, at nikotinprodukter såsom

nikotinposer er substituerbare med røgfri tobak som f.eks. tyggetobak, hvorfor det

findes hensigtsmæssigt, at alle tre produkter (røgfri tobak, nikotinprodukter og ni-

kotinholdige væsker) underlægges samme regulering. Med det foreslåede indføres

der blandt andet særlige regnskabs- og fakturabestemmelser og regler om skær-

pede bøder for overtrædelse af registrerings- og regnskabsreglerne og en stempel-

mærkeordning for at mindske omgåelse af reglerne. Det betyder samtidig, at reg-

lerne for angivelse af afgift af røgfri tobak ændres fra og med den 1. oktober 2022,

jf. ændringsforslag nr. 11, således at virksomhederne ikke længere skal indgive en

månedlig angivelse, men skal angive afgift igennem den foreslåede stempelmær-

keordning, hvor angivelse og betaling af afgiften, som udgangspunkt vil skulle ske

i forbindelse med bestilling af stempelmærker. I øvrigt henvises til de almindelige

bemærkninger pkt. 2.4.2, 2.4.3 og Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som frem-

sat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.3. Afgift på nikotinholdige væsker

Side 59 af 79

2.3.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftsloven er der fastsat bestemmelser om afgift på en række forskel-

lige varer, herunder f.eks. cigaretpapir, skrå og røgfri tobak.

Ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 blev der indsat et nyt afsnit i forbrugsaf-

giftsloven, Afsnit IX a, Afgift af nikotinholdige væsker, som indeholder ti nye pa-

ragraffer, §§ 13 a-13 j.

Lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev af lovtekniske årsager ophævet, jf. § 13 i lov nr.

2616 af 28. december 2021. Bestemmelserne blev i en tilrettet version genindsat

ved § 2 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 som §§ 13 a-13 j i afsnit IX, Afgift af

skrå og snus (røgfri tobak). Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at indsætte et

nyt nummer i lovforslagets § 18, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af

28. december 2021 ophæves. Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge

”clean market”-perioden for røgfri tobak, som ikke får ændring i afgiftssatsen som

følge af sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak. Ophævelsen er såle-

des alene en lovteknisk nødvendighed, da det ikke er muligt at ændre i vedtagne,

men ikke ikrafttrådte, regler. §§ 13-13 c, § 13 d, stk. 1-3, 6 og 7, og §§ 13 e-13 l

har det samme materielle indhold, som de bestemmelser, der blev vedtaget med §

1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. I § 13 d, stk. 4 og 5, består den mate-

rielle ændring i, at ”clean market”-perioden for røgfri tobak, som ikke får ændring

i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak,

foreslås forlænget til 12 måneder.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinholdige væsker. Baggrunden for det foreslå-

ede er, at finansloven for 2020 indeholder et initiativ om indførelse af en ny afgift

på væsker til e-cigaretter. Det blev aftalt, at afgiften skulle udgøre 2 kr. pr. millili-

ter e-væske. I dag findes e-væsker både med indhold af nikotin og uden indhold af

nikotin. E-væsker med nikotin kan enten være baser uden smag eller være blandet

med en væske med smag. E-væsker uden nikotin vil typisk være væsker, som in-

deholder en smag, og kan blandes med nikotinbasen, hvis brugeren ønsker nikotin

De bestemmelser, som med ændringsforslag nr. 7 foreslås indsat i lovforslaget,

skal blandt andet ses i sammenhæng med lov nr. 1588 af 27. december 2019 om

forhøjelse af tobaksafgifterne og lov nr. 2071 af 21. december 2020 om udmønt-

ning af den nationale handleplan mod børn og unges rygning, hvor regeringen sæt-

ter stærkt ind for at stoppe og forebygge tobaksrygning og nikotinafhængighed,

herunder særligt i forhold til børn og unge, som er meget prisfølsomme. I lov nr.

2071 af 21. december 2020 forbydes salg af e-væsker med kendetegnende aro-

maer, bortset fra mentol og tobak, i Danmark fra og med den 1. april 2021. For

Side 60 af 79

væsker, der er produceret før den 1. april 2021, gjaldt forbuddet dog først fra og

med den 1. april 2022.

Det foreslås, at der fastsættes to afgiftssatser. En afgift på 1,5 kr. pr. milliliter ni-

kotinholdig væske, når væsken indeholder 12 mg nikotin eller derunder pr. millili-

ter, og en afgift på 2,5 kr. pr. milliliter nikotinholdig væske, når væsken indeholder

over 12 mg nikotin pr. milliliter. Det foreslås at indføre to afgiftssatser, da selve

afgiften og det afgiftspligtige vareområde alene omfatter de nikotinholdige væsker.

Det betyder, at der uden differentierede afgiftssatser ville være et afgiftsincitament

for forbrugeren til at købe nikotinholdig væske med højt nikotinindhold, og deref-

ter blande/fortynde væsken til den ønskede koncentration. Forholdet mellem de to

afgiftssatser og koncentrationen af nikotin gør, at der ikke bliver noget afgiftsmæs-

sigt incitament til at købe en væske med 20 mg nikotin pr. milliliter og fortynde

denne frem for at købe en på 12 mg nikotin pr. milliliter.

Ved nikotinholdig væske vil skulle forstås alle nikotinholdige væsker. Definitio-

nen foreslås dermed at skulle dække både nikotinholdige væsker, der kan forbru-

ges direkte i e-cigaretter, og nikotinholdige væsker, der kan bruges til at fremstille

væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Nikotinholdige væsker vil således ikke

nødvendigvis være e-væsker. Med den foreslåede definition vil den tiltænkte brug

af væsken ikke være afgørende for, om væsken er afgiftspligtig. Det foreslås der-

for, at det afgiftspligtige vareområde defineres som ”nikotinholdige væsker”. Hvis

en væske således indeholder nikotin, vil den være omfattet af afgiftspligten, uanset

om den kan forbruges eller er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmindre væsken

er omfattet af de foreslåede fritagelser. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotin-

holdige væsker, der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinholdige e-væsker, som er godkendt ved en markeds-

føringstilladelse efter lov om lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om

fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske læge-

midler, eller som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning

i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om medicinsk

udstyr og produkter uden medicinsk formål. Dette vil være i overensstemmelse

med den øvrige afgiftslovgivning, hvor lægemidler også er fritaget for afgift. Der

kan i den forbindelse f.eks. henvises til chokoladeafgiftsloven, hvor nikotintygge-

gummi er fritaget for afgift. Herudover foreslås det at fritage nikotinholdige e-væ-

sker, som er omfattet af kapitel 5 i lov om kemikalier (herefter kemikalieloven).

Der er tale om enten giftige eller meget giftige stoffer og blandinger, som er om-

fattet af et regelsæt, hvor der kræves rekvisition for at købe stofferne og blandin-

gerne, medmindre man er direkte fritaget for rekvisitionskravet i kemikalieloven.

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgiftsloven, som i forvejen in-

deholder afgifter på blandt andet røgfri tobak og cigaretpapir. Dermed bliver afgif-

ten omfattet af de gældende regler i denne lov, herunder blandt andet reglerne om

Side 61 af 79

registrering, kontrol og regnskab, jf. i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1 og

2.4.2, gældende regler om straf og de yderligere regnskabsbestemmelser, som med

ændringsforslag nr. 7 foreslås indsat i lovforslaget, og som beskrevet i de alminde-

lige bemærkninger pkt. 2.4.3., og de yderligere straffebestemmelser, som blev ind-

sat med lov nr. 2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 89

som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslåede afgiftsniveau vil betyde, at varernes pris i gennemsnit bliver om-

trent fordoblet. Det antages derfor, at der vil opstå et illegalt marked for disse pro-

dukter, og at der vil være et stærkt incitament til at unddrage sig afgift. Jo højere

afgiften er, jo større er incitamentet til omgåelse af reglerne.

Herudover er der erfaringsmæssigt svig på tobaksområdet, hvilket også forventes

at blive tilfældet for e-væskemarkedet. E-væsker fylder ikke meget og er lette at

transportere. Selv relativt små mængder væske vil have en stor værdi og kunne

dække et stort forbrug.

Endeligt vurderes det, at der i detailleddet relativt let kan blandes (forarbejdes eller

fremstilles) e-væsker. For at elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere

med nikotin må markedsføres i Danmark, skal de være anmeldt efter reglerne i lov

om elektroniske cigaretter. Hvis produkterne ikke er anmeldt, er de ikke lovlige at

markedsføre. I afgiftsmæssig henseende vil blanding af e-væsker og dermed po-

tentielt produktion af nye e-væsker umiddelbart betyde, at detailhandlere anses for

at fremstille eller forarbejde afgiftspligtige nikotinholdige væsker. Alle virksomhe-

der, som vil fremstille eller forarbejde nikotinholdige væsker, skal efter det fore-

slåede registreres som oplagshaver hos Skatteforvaltningen.

På baggrund af ovenstående om incitamentet til omgåelse af reglerne foreslås det,

at der indføres særlige regnskabs- og fakturabestemmelser og regler om skærpede

bøder for overtrædelse af registrerings- og regnskabsreglerne og en stempelmær-

keordning for at mindske omgåelse af reglerne, jf. de almindelige bemærkninger

pkt. 2.4.2, 2.4.3 og Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i

de almindelige bemærkninger.

2.4. Regulering af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

2.4.1. Registrering, bagatelgrænse, kontrol m.v.

2.4.1.1. Gældende ret

Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager varer, som er afgiftsplig-

tige efter forbrugsafgiftsloven, herunder røgfri tobak, skal som udgangspunkt regi-

streres som oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil udstede

et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 1. Når en virksom-

hed er registreret, gælder der en række regler om blandt andet angivelse og

Side 62 af 79

indbetaling af afgift, kontrol, hæftelse m.v. For angivelse og indbetaling henvises

der til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

I § 14 a, stk. 2, er der fastsat en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder kan und-

lade at registrere sig som oplagshavere og dermed undlade at betale afgift. Virk-

somheder kan undlade at registrere sig som oplagshaver og betale afgift, hvis

mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr.

årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden

følgende måneder. Denne bagatelgrænse gælder for alle afgifter omfattet af for-

brugsafgiftsloven, herunder afgiften af røgfri tobak.

I § 14 a, stk. 8, er det fastsat, at virksomheder, der er registreret efter momslovens

§ 47, stk. 1, og som her i landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal re-

gistrere sig som oplagshaver. Det betyder, at en virksomhed, der yder fjernsalg

med f.eks. røgfri tobak, skal registreres for fjernsalg, når den opfylder betingel-

serne i § 14 a, stk. 8.

Skatteforvaltningen kan tillade, at afgiftsberigtigelsen for varer omfattet af for-

brugsafgiftslovens § 3 (glødepærer m.v.) og § 11 (kaffe m.v.), og som modtages

fra udlandet i erhvervsmæssigt øjemed, afregnes efter reglerne i lovens § 16 a, stk.

1-7. Det betyder, at virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, men

som modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres som registrerede

varemodtagere, jf. forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3. Anmeldelse til registrering

sker hos Skatteforvaltningen. I praksis tillader Skatteforvaltningen også, at afgifts-

berigtigelsen for varer omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13 (røgfri tobak) kan ske

efter § 16 a, stk. 1-7.

Efter forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 8, er der ligeledes en bagatelgrænse for,

hvornår virksomheder kan undlade at registrere sig som registrerede varemodta-

gere og dermed undlade at betale afgift. Ved indførsel eller modtagelse af afgifts-

pligtige varer kan en virksomhed undlade at registrere sig som registreret vare-

modtager og undlade at betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne af-

giftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den år-

lige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende må-

neder.

Forbrugsafgiftsloven indeholder en række bestemmelser om, hvordan afgiften

kontrolleres, og om Skatteforvaltningens handlemuligheder ved manglende afgifts-

betaling.

For varemodtagere har Skatteforvaltningen mulighed for at pålægge virksomheder,

der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive en angivelse og betale

afgift ved varernes modtagelse, jf. § 16 a, stk. 6. Det betyder, at den registrerede

varemodtager ikke kan benytte månedsafregning, men må angive og afregne for

hver enkelt forsendelse.

Side 63 af 79

Skatteforvaltningen har mulighed for at udføre kontrol i medfør af lovens § 17.

Skatteforvaltningen har f.eks., hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-

hørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af de virksom-

heder, der er omfattet af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v., jf. § 17,

stk. 1. Hvis det i stk. 1, nævnte materiale findes elektronisk, omfatter Skattefor-

valtningens adgang også dette materiale, jf. stk. 6. Herudover skal leverandører af

materialer eller dele til fremstilling af de efter loven afgiftspligtige varer efter be-

gæring af Skatteforvaltningen meddele forvaltningen oplysninger om leverancer til

de i henhold til loven afgiftspligtige virksomheder, jf. § 17, stk. 2. Efter bestem-

melsens stk. 3 er virksomheder, der forhandler afgiftspligtige varer, pligtige til ef-

ter begæring fra Skatteforvaltningen at meddele forvaltningen oplysninger om ind-

køb af sådanne varer. Endvidere er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage ef-

tersyn af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet

eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere, jf. § 17, stk. 4. En-

deligt har Skatteforvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod be-

hørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebehold-

ninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 2-4 omhandlede virksomheder, jf. stk. 5.

Skatteforvaltningen har herudover mulighed for at få bistand af politiet til kontrol-

len efter § 17, jf. § 23.

Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf.

opkrævningslovens § 11, kan Skatteforvaltningen efter forbrugsafgiftslovens § 20

inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

I forhold til hæftelse er det i § 21 fastsat, at foruden den personkreds, der er om-

handlet i opkrævningslovens § 10, hæfter de i forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3,

nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift ef-

ter bestemmelserne i denne lov. Det betyder, at ud over selskabet, fonden, forenin-

gen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for

egen regning, hæfter også varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for

betalingen af afgiften.

2.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Idet afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker efter det foreslåede vil

blive indsat i forbrugsafgiftsloven, vil afgiften, jf. de foreslåede § 13 a, stk. 1, og §

13 b, stk. 1, blive en del af det gældende regelsæt i forbrugsafgiftsloven om blandt

andet kontrol og straf. Afgiften på røgfri tobak er allerede omfattet af disse regler.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller modtager nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker fra udlandet, skal registreres som oplagshavere, jf. § 14 a,

stk. 1.

Side 64 af 79

Det foreslås herudover, at virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, eller som

modtager røgfri tobak fra udlandet, vil skulle registreres som oplagshavere. Virk-

somheder, der bliver omfattet af den nye sammenlagte afgift for røgfri tobak, vil

endvidere blive pålagt krav om regnskabsførelse, lokalegodkendelse, stempelmær-

keordning m.v.

Ud over at virksomheder, der fremstiller eller modtager røgfri tobak, nikotinpro-

dukter eller nikotinholdige væsker fra udlandet vil skulle registreres som oplagsha-

vere, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 14 a, stk. 1, om, at virksom-

heder, som ompakker/omhælder afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri tobak, nikotinholdige væsker og niko-

tinprodukter), også vil skulle registreres som oplagshavere. Ud over at udvide regi-

streringen til også at omfatte virksomheder, der ompakker/omhælder røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, foreslås det også at indføre et krav om

lokalegodkendelse, således at en oplagshavers lokaler skal godkendes af Skattefor-

valtningen, inden virksomheden kan opnå registrering.

Med indsættelsen af den foreslåede afgift på henholdsvis nikotinprodukter og ni-

kotinholdige væsker i forbrugsafgiftsloven, vil virksomheder, der sælger afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, (nikotinhol-

dige væsker og nikotinprodukter) ved fjernsalg, skulle registreres som oplagsha-

vere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 8. Det bemærkes, at § 14 a, stk. 8, bli-

ver nyaffattet i § 1, nr. 5, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Det foreslås, at

ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen fastsættes til den 1. oktober 2022, jf.

ændringsforslag nr. 11. Nyaffattelsen af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 8, sker

som følge af den foreslåede § 13 l (som med ændringsforslag nr. 7t foreslås indsat

i lovforslagets § 7), og hvorefter det foreslås, at bagatelgrænsereglerne i forbrugs-

afgiftslovens § 14, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for varer omfattet af § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Uanset nyaffattelsen af § 14 a, stk. 8, vil det fore-

slåede lokalekrav, som beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2, ikke

skulle finde anvendelse for virksomheder, der er registreret som oplagshaver efter

§ 14 a, stk. 8.

Lokalekravet vil således alene gælde for virksomheder, der skal registreres for af-

gift efter § 14 a, stk. 1, for afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Det foreslås, at oplagshaverregistreringen vil skulle være den eneste registrerings-

mulighed. Det gælder også for røgfri tobak. Det vil således med det foreslåede

ikke længere være muligt at være registreret som varemodtager af røgfri tobak.

Dermed vil virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af de fore-

slåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, fra udlandet ikke kunne registrere sig

som varemodtagere. Det betyder, at forbrugsafgiftslovens § 16 a foreslås ikke at

skulle gælde for de foreslåede afgifter på røgfri tobak, nikotinprodukter og

Side 65 af 79

nikotinholdige væsker. Baggrunden herfor er, at det er fundet mest hensigtsmæs-

sigt, at der er krav om lokalegodkendelse m.v. Herudover er der taget udgangs-

punkt i reglerne for afgiften på cigaretter og røgtobak i tobaksafgiftsloven, hvor

der heller ikke er mulighed for at registrere sig som varemodtager. Når registrering

som varemodtager ikke længere skal kunne anvendes for afgiften på røgfri tobak,

og når registrering som varemodtager ikke vil være mulig for de nye afgifter på

henholdsvis nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, vil der heller ikke være

behov for, at reglerne i § 21 om hæftelse for varemodtagere vil skulle gælde.

Det bemærkes, at det betyder, at importører af røgfri tobak således fremadrettet

alene vil kunne registreres som oplagshavere, og at den mulighed, der i praksis er

for importører af røgfri tobak til at registrere sig som varemodtager fjernes.

Udover, at reglerne om varemodtagere ikke vil skulle finde anvendelse, er der en

række andre regler i forbrugsafgiftsloven, som heller ikke vil skulle finde anven-

delse. Det drejer sig blandt andet om bagatelgrænsereglen i § 14, stk. 2.

Baggrunden herfor er blandt andet, at hvis bagatelgrænsen skulle finde anvendelse

for den foreslåede afgift af nikotinholdige væsker, ville en virksomhed kunne ind-

føre omkring 500 genopfyldningsbeholdere med et indhold på 10 ml nikotinholdig

væske pr. genopfyldningsbeholder uden at skulle lade sig registrere. Som beskre-

vet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2 bliver der et stort incitament til af-

giftsunddragelse, da afgiften er høj, og da væskerne ikke fylder meget og er lette at

transportere. Hvis bagatelgrænsen skulle finde anvendelse, ville registreringskra-

vet endvidere kunne omgås ved at indføre relativt store mængder ad flere omgange

uden at skulle lade sig registrere. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt, at ba-

gatelgrænsereglerne finder anvendelse for afgift på nikotinholdige væsker efter

den foreslåede § 13 b, stk. 1.

Dertil kommer, at en bagatelgrænseregel findes at være uhensigtsmæssig, da der er

indført skærpede bøder for manglende registrering som oplagshaver, jf. jf. § 1, nr.

12, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Hvis der var en bagatelgrænse, ville der

kunne opstå gråzoner for, hvornår en virksomhed reelt burde have ladet sig regi-

strere som oplagshaver eller ville være omfattet af den gældende bagatelgrænsere-

gel. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt.

2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Endeligt foreslås det, at § 21 om hæftelse for varemodtagere og personer, som er i

besiddelse af varerne, ikke vil skulle finde anvendelse. Baggrunden herfor er, at

der ikke er behov for reglen, da den angår varemodtagere og den, der er i besid-

delse af varerne, og varemodtagerregistreringen ikke foreslås at skulle finde an-

vendelse for afgiften på røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker.

For klarhedens skyld foreslås det derfor, at bestemmelsen ikke vil skulle finde an-

vendelse for afgiften på røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker.

Side 66 af 79

Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes en ny bestemmelse i forbrugsaf-

giftsloven, hvorefter den, der i erhvervsmæssigt øjemed overdrager, erhverver, til-

egner sig eller anvender afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvoraf der ikke er betalt afgift, skal betale afgift af va-

rerne. Dermed gives der hjemmel til, at Skatteforvaltningen kan opkræve afgiften

hos disse virksomheder, når der findes varer, der ikke er betalt afgift af. Hæftelses-

reglen vil – som de øvrige hæftelsesregler i afgiftslovgivningen – skulle gælde

umiddelbart og i hvilket som helst led fra fremstilleren eller importøren til den for-

retning, hvori varerne befinder sig.

For så vidt angår kontrol, vil forbrugsafgiftslovens § 17 ligeledes finde anvendelse

i forhold til afgiftspligtige nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Skattefor-

valtningen vil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitima-

tion uden retskendelse kunne få adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder,

der er omfattet af loven, og til at efterse blandt andet virksomhedernes varebehold-

ninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale. Der henvises i øvrigt til §

1, nr. 9, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der er indsat to nye stykker i

forbrugsafgiftslovens § 17.

For så vidt angår straf, vil forbrugsafgiftslovens § 22 ligeledes finde anvendelse

for afgift på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det foreslås dog nedenfor,

at der vil skulle indføres en adgang til at udstede skærpede bøder, som ligeledes vil

finde afvendelse for røgfri tobak. Dette skyldes, at der forventes at være et stort in-

citament til at omgå afgiften på særligt nikotinholdige væsker grundet afgiftens

størrelse. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt.

2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4.2. Afregning af afgift og stempelmærkeordning

2.4.2.1. Gældende ret

Når en virksomhed er registreret for afgift efter forbrugsafgiftsloven som enten op-

lagshaver eller varemodtager, gælder der en række regler om blandt andet angi-

velse, indbetaling og godtgørelse af afgift. For reglerne om registrering, kontrol og

hæftelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.

Efter gældende ret skal oplagshavere, der er registreret for afgift efter forbrugsaf-

giftsloven herunder for varer omfattet af § 13 (røgfri tobak), opgøre den afgifts-

pligtige mængde for afgiftsperioden på baggrund af den mængde afgiftspligtige

varer, som er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden, jf. § 14 a, stk. 3. Af-

giftsperioden er måneden. Det fremgår af § 14 a, stk. 6, hvilke varer, der skal fra-

drages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mænge. Det er f.eks. varer, der leveres

til en anden oplagshaver og varer, der leveres til udlandet. Oplagshavere skal efter

udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som virksomheden

skal betale afgift af, og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen, jf. § 15, stk. 1.

Side 67 af 79

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen i § 14 a, stk. 2, skal løbende føre

regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en af-

gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 15, stk. 3.

Herudover er oplagshavere efter § 14 a, stk. 4, berettiget til, uden at afgiften er be-

talt, fra andre oplagshavere eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer.

Skatteforvaltningen kan fastsætte de nærmere regler om overførsel af varer mellem

oplagshavere, jf. § 15, stk. 4.

Ved indførslen af varer fra steder uden for EU eller fra områder, der ikke er omfat-

tet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, betales afgiften ved indførslen,

medmindre varerne indføres efter reglerne i § 14 a, jf. § 16 a, stk. 1. Afgiften af-

regnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Varemodtagere, der er registreret for afgift efter forbrugsafgiftsloven herunder for

varer omfattet af § 13 (røgfri tobak), skal efter udløbet af hver afgiftsperiode an-

give mængden af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbe-

tale afgiften til Skatteforvaltningen, jf. § 16, stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i opkræv-

ningslovens § 9, stk. 2-4, jf. forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 5.

§ 24 regulerer afgiftsfritagelse og godtgørelse. I stk. 1, er fastsat, at afgiftspligtige

varer, der af oplagshavere leveres til udlandet, er fritaget for afgift. Skatteforvalt-

ningen kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer,

der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede varemodtagere kan uden be-

villing efter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-

ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er le-

veret til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4, på afgiftsangivelsen, således at den godtgørel-

sesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Efter stk. 2, er det fastsat, at der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modta-

ges fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for

afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Endeligt er det i bestemmel-

sens stk. 3 fastsat, at der ikke betales afgift af varer, der leveres til de i toldlovens §

4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt

de hertil knyttede personer.

2.4.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På baggrund af det forventede incitament til omgåelse af afgifterne og de forven-

tede udfordringer på området for nikotinprodukter og nikotinholdige væsker gene-

relt forventes der at være et øget behov for kontrol på markedet. Det findes derfor

nødvendigt at indføre stempelmærker, som sikrer den bedste kontrol. Særligt niko-

tinprodukter som nikotinposer er substituerbare med røgfri tobak som f.eks.

Side 68 af 79

tyggetobak. Det foreslås derfor, at afgiften på røgfri tobak ligeledes omfattes af

den foreslåede stempelmærkeordning.

Det betyder, at de almindelige afregningsregler for oplagshavere, som fastsat i §

14 a, stk. 3 og 6, og § 15, stk. 1, ikke længere vil skulle finde anvendelse for afgif-

ten på røgfri tobak, samt for de foreslåede afgifter på nikotinprodukter eller niko-

tinholdige væsker. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.1.2

foreslås det, at bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, ikke skal finde anvendelse, og

at det ikke skal være muligt at lade sig registrere som varemodtager. Det betyder,

at heller ikke § 15, stk. 3, (regnskabsreglen for virksomheder, der er omfattet af

bagatelgrænsereglerne) og § 16 a (reglerne om varemodtagere) vil skulle finde an-

vendelse.

Et stempelmærke er et mærke, der påsættes en punktafgiftspligtig vare, og som vi-

ser, at der er betalt afgift af netop dette specifikke produkt. Ordningen fungerer

overordnet sådan, at fremstillere/importører bestiller stempelmærkerne hos Skatte-

forvaltningen. Derefter videregiver Skatteforvaltningen bestillingen til trykkeriet.

Når stempelmærkerne er trykt, kan virksomheden afhente stempelmærkerne eller

få dem leveret. Derefter kan virksomhederne sætte stempelmærket på deres varer,

og mærket viser på den måde, at afgiften er betalt. Afgiftens betaling afhænger af,

hvorvidt fremstilleren/importøren har stillet sikkerhed for betalingen til Skattefor-

valtningen. Ordningen kendes fra cigaretter og røgtobak. Det bemærkes dog, at af-

giften af cigaretter og røgtobak er en harmoniseret afgift, mens den foreslåede af-

gift på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker vil være en natio-

nal afgift. Det betyder, at der vil være forskelle i de to ordninger, da f.eks. begreb

som ”overgang til forbrug” ikke anvendes for de nationale afgifter, og fordi afgif-

ten ikke vil være omfattet af de EU-harmoniserede regler for betaling af afgift, af-

giftens forfald m.v. Dette er også årsagen til, at afgifterne ikke placeres i tobaksaf-

giftsloven, da denne lov indeholder regler, som gælder for de harmoniserede

punktafgifter.

Ligesom for den gældende ordning for cigaretter og røgtobak foreslås det, at det

ikke vil være muligt for virksomheder, der alene modtager eller indfører afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, (røgfri

tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter), at lade sig registrere som vare-

modtagere. Det betyder, at Skatteforvaltningen ikke fremadrettet kan tillade, at af-

giftsberigtigelsen for varer omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13 (røgfri tobak)

kan ske efter § 16 a, stk. 1-7.

Det vil betyde, at virksomheder og personer alene vil få mulighed for at lade sig

registrere som oplagshaver. I den gældende ordning for cigaretter og røgtobak er

det muligt at blive registreret som midlertidig varemodtager. Denne registrerings-

type findes dog ikke i forbrugsafgiftsloven.

Side 69 af 79

Det bemærkes, at der ifølge bemærkningerne vil kunne udmåles en skærpet bøde

for overtrædelse af registreringspligt for oplagshavere, når overtrædelsen sker i

forbindelse med indførsel af afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som frem-

sat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

En stempelmærkeordning indebærer, at de registrerede oplagshavere skal afgive en

bestilling på stempelmærker hos Skatteforvaltningen. Betalingen af afgiften vil

som udgangspunkt skulle ske i forbindelse med bestillingen af stempelmærkerne.

Det foreslås dog, at virksomhederne får mulighed for at stille sikkerhed. Sikker-

hedsstillelsesordningen vil være valgfri og vil give de omfattede virksomheder

kredit for betalingen af afgiften.

Hvis en virksomhed stiller sikkerhed, vil virksomheden først indgive en bestilling

hos Skatteforvaltningen. Herefter skal Skatteforvaltningen sikre, at bestillingens

størrelse ligger inden for den stillede sikkerhed. Herefter giver Skatteforvaltningen

trykkeriet besked om bestillingen. Når trykkeriet er klar, giver de besked til virk-

somheden, der herefter afhenter stempelmærkerne – eller får dem tilsendt. Trykke-

riet giver Skatteforvaltningen besked om afhentningen/afsendelsen, og Skattefor-

valtningen udfærdiger en opkrævning af afgiften. Hvis en virksomhed vælger at

stille sikkerhed, foreslås det, at virksomheden først skal betale afgiften 1 måned ef-

ter udleveringen af stempelmærkerne.

Hvis en virksomhed ikke har stillet sikkerhed, skal afgiften betales, inden Skatte-

forvaltningen sender bestillingen videre til trykkeriet. Dermed sikres det, at stem-

pelmærkerne er betalt, inden de trykkes. Baggrunden for, at afgiften skal betales

inden bestillingen, er, at der typisk vil fremgå en række oplysninger på stempel-

mærkerne, som ikke er generiske. Hvis en virksomhed, der ikke har stillet sikker-

hed, fik trykt stempelmærker uden at betale, ville stempelmærkerne ikke kunne

bruges af andre virksomheder, hvis den pågældende virksomhed ikke betaler og

afhenter.

Formålet med, at det foreslås at indføre en stempelmærkeordning for røgfri tobak,

nikotinprodukter, og nikotinholdige væsker, er, at det forventes, at der vil være be-

hov for kontrolmæssig fokus på området. Det skyldes blandt andet, at afgiften på

nikotinholdige væsker er af en størrelse, som medfører, at der forventes at komme

illegal handel og det vil lette kontrollen for Skattestyrelsen. En stempelmærkeord-

ning giver den bedste sikkerhed for, at der er afregnet afgift af produkterne, da

Skatteforvaltningen er inde over de enkelte bestillinger af stempelmærker og op-

kræver afgiften specifikt på baggrund af stempelmærkerne.

Herudover vil en stempelmærkeordning kunne give de virksomheder, der overhol-

der reglerne og lader sig registrere, en mulighed for over for forbrugerne at vise på

deres produkter, at der er betalt afgift af produktet.

Side 70 af 79

Udover selve bestillingen, betalingen og afhentningen foreslås det også at stille en

række krav til tidspunktet for stemplingen, selve pakningerne, oplysninger på pak-

ningerne, stempelmærkerne og håndteringen af stempelmærkerne. Disse regler vil

overordnet set svare til de gældende regler for den tilsvarende stempelmærkeord-

ning på cigaretter og røgtobak. Der er dog forskelle på selve produkterne og derfor

er ordningerne, oplysningerne og kravene ikke fuldstændig ens.

Det foreslås, at stempelmærkekravet alene skal gælde for detailsalgspakninger

med røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det betyder, at en-

grospakninger ikke skal stemples.

Baggrunden herfor er blandt andet, at nikotinholdig væske, som er omfattet af lov

om elektroniske cigaretter, alene må markedsføres i beholdere som defineret i § 2 i

bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet, mærkning og alderskontrol-

system m.v. af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Den niko-

tinholdige væske, som er omfattet af lov om elektroniske cigaretter, må således

ikke markedsføres i andre beholdere.

Ved detailsalgspakninger skal blandt andet forstås æsker, dåser, pakker, poser,

særlige genopfyldningsbeholdere, elektroniske engangscigaretter og patroner til

engangsbrug som defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om

kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v. af elektroniske cigaretter

og genopfyldningsbeholdere m.v. Ved engrospakker skal blandt andet forstås

dunke, fustager, tanke eller andre beholdere, som ikke skal markedsføres over for

forbrugere.

Det foreslåede betyder, at engrospakninger ikke skal stemples. Baggrunden herfor

er, at hvis stempelmærkekravet for så vidt angår nikotinholdig væske ikke blev be-

grænset til detailsalgspakningerne, ville engrospakninger også skulle påføres stem-

pelmærke. Det ville i praksis betyde, at oplagshaveren skulle bestille stempelmær-

ker til engrospakkerne. Når så varerne skulle ompakkes/omhældes til detailsalgs-

pakninger, skulle oplagshaveren ligeledes have stempelmærker til disse pakker.

Herefter ville oplagshaveren skulle anmode om godtgørelse af stempelmærket fra

engrospakningen. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at begrænse stempel-

mærkekravet for nikotinholdige væsker til detailsalgspakningerne. Det er fundet

hensigtsmæssigt også at begrænse stempelmærkekravet til detailsalgspakningerne,

for så vidt angår røgtobak og nikotinprodukter, da området for nikotinprodukter

ikke er nærmere afgrænset, hvorfor der vil kunne være produkter, som ud fra lig-

nende praktiske årsager, som gør sig gældende for nikotinholdige væsker, ikke bør

være underlagt stempelmærkekrav til engrospakninger.

Virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, kan ved fremstillingen enten pakke/hælde den røgfri tobak, nikotinproduk-

tet eller den nikotinholdige væske direkte i detailsalgspakninger eller i

Side 71 af 79

engrospakninger, hvorefter varen senere ompakkes/omhældes til detailsalgspak-

ninger. Virksomheder, der modtager røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker, kan modtage disse varer i enten detailsalgspakninger eller i en-

grospakninger, hvorefter den pågældende vare senere skal ompakkes/omhældes til

detailsalgspakninger.

Det foreslås, at stempelmærket skal påsættes detailsalgspakninger i forbindelse

med, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske pak-

kes/omhældes i detailsalgspakningerne eller senest ved modtagelsen fra udlandet,

hvis varen modtages i detailsalgspakninger. Hvis den røgfri tobak, nikotinproduk-

tet eller den nikotinholdige væske efter fremstillingen eller modtagelsen fra udlan-

det ikke forefindes i detailsalgspakninger, har virksomheden 1 måned til at om-

pakke/omhælde den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

til detailsalgspakninger. Når den røgfri tobak, nikotinproduktet eller nikotinholdige

væske er ompakket/omhældt til detailsalgspakninger, skal stempelmærket påføres

ved selve pakningen.

Baggrunden for, at stempelmærket foreslås påsat ved pakningen af varen i detail-

salgspakken eller senest ved modtagelsen af detailsalgspakken, hvis de afgiftsplig-

tige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger, er, at det vurderes mest

hensigtsmæssigt, hvis alle detailsalgspakninger, som befinder sig i Danmark, er

påsat stempelmærker og dermed afgiftsberigtiget.

Ved stemplingen foreslås det, at den røgfri tobak, nikotinproduktet og nikotinhol-

dige væske skal være pakket i fuldstændig lukkede detailsalgspakninger.

Det foreslås, at detailsalgspakningerne skal være forsynet med angivelse af indhol-

dets art og mængde og fremstilleren eller den afgiftsberigtigendes navn og hjem-

sted. Herudover skal detailsalgspakninger med nikotinprodukter eller nikotinhol-

dige væsker være forsynet med angivelse af nikotinkoncentrationen. Det foreslås

dog, at Skatteforvaltningen skal kunne tillade, at det er forhandlerens navn og

hjemsted, der anvendes, eller at der anvendes et anonymitetsmærke. Det foreslås,

at en række af de nævnte angivelser skal anbringes på stempelmærket. Ved et ano-

nymitetsmærke forstås et mærke, hvor fremstillerens, den afgiftsberigtigendes eller

forhandlerens navn og hjemsted ikke fremgår, men hvor virksomhedens initialer i

stedet er påsat. Skatteforvaltningen skal tillade brugen af anonymitetsmærker og

kender derfor identiteten af virksomheden. Det vil således alene være overfor for-

brugeren, at virksomheden er anonym. For nikotinholdige væsker foreslås det des-

uden, at afgiftsklassen vil skulle fremgå af stempelmærket.

Da stempelmærket alene skal påføres detailsalgspakninger, foreslås det, at der ind-

føres en særlig ordning for modtagelse af engrospakninger.

Tilsvarende foreslås der indført en tilladelsesordning for varer, der ikke er betalt

afgift af, og som overføres mellem oplagshavere. Dermed har Skatteforvaltningen

Side 72 af 79

mulighed for at have overblik over, hvilke virksomheder der overfører varer, hvor

der ikke er påsat stempelmærker og dermed ikke betalt afgift endnu. Det foreslås,

at engrospakningerne skal være forsynet med angivelse af indholdets art og

mængde samt fremstillerens navn og hjemsted. Herudover skal engrospakninger

med nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker være forsynet med angivelse af

nikotinkoncentrationen. Kravet om angivelse af fremstillerens navn og hjemsted

skal ses i sammenhæng med reglen om tilladelse til at overføre varer til andre op-

lagshavere. Hvis Skatteforvaltningen finder engrospakninger på en kontrol, vil op-

lysning om fremstillerens navn og hjemsted på engrospakningen vise, hvilken

virksomhed engrospakningen kommer fra. Dermed vil Skatteforvaltningen have

mulighed for at se, hvorvidt fremstilleren har tilladelse til at overføre varer til an-

dre.

Herudover foreslås det, at der indføres særlige regler om godtgørelse og tilbagebe-

taling af afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Da af-

giften betales på baggrund af stempelmærket, vil tilbagebetaling og godtgørelse

også skulle ske på baggrund af stempelmærket. Det foreslås, at afgiften af de på-

gældende varer vil skulle tilbagebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbage-

leveres eller tilintetgøres, eller i tilfælde, hvor pakninger, der hos en registreret op-

lagshaver eller under transport til og fra virksomheden bliver fuldstændig tilintet-

gjort eller er gået uigenkaldeligt tabt. Det foreslås på den baggrund, at den gæl-

dende bestemmelse i § 24, stk. 1, ikke vil skulle finde anvendelse, da fritagelse og

godtgørelse af afgiften ikke tager udgangspunkt i en stempelmærkeordning. Det

foreslås dog, at der vil skulle være afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller

modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fast-

sat for afgiftsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, og for de varer, der le-

veres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internatio-

nale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.

Det foreslås, at overtrædelse af de foreslåede regler om stempelmærkeordningen,

kravene til pakningerne, reglerne om overførsel af røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker m.v. straffes med bøde.

Udover afregningen i forbindelse med selve stempelmærkeordningen foreslås det

således, at der indføres særskilte regler for angivelse og betaling i tilfælde, hvor

privatpersoner og andre ikkeerhvervsdrivende varemodtagere enten indfører varer

fra tredjelande, modtager varer fra andre EU-lande eller har varer med over græn-

sen. Det foreslås at indsætte særskilte regler til afregning, angivelse og betaling af

afgift i disse situationer. Afregning ved indførslen af varer fra 3. lande vil skulle

ske efter toldlovens kapitel 4. Angivelse og betaling ved indførsel fra tredjelandet

og fra andre EU-lande foreslås at skulle svare til reglerne i opkrævningslovens § 9,

stk. 2-4. Reguleringen af rejsende, som medfører varer til det danske toldområde

fra et andet sted i EU's toldområde, og varer, som sendes til privatpersoner i det

Side 73 af 79

danske toldområde fra et andet sted i EU's toldområde, foreslås at blive omfattet af

toldlovens § 11.

2.4.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser

2.4.3.1. Gældende ret

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, at oplagshavere skal føre regnskab

over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af varer, der ikke er betalt af-

gift af, og udleveringen af afgiftspligtige varer. Endvidere følger det af stk. 3, at

virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, skal føre

regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en af-

gift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Endeligt fremgår af stk. 4, at Skattefor-

valtningen kan fastsætte nærmere regler om overførelse af varer mellem oplagsha-

vere efter § 14 a, stk. 4, fakturaudstedelse og regnskabsførelse. § 15, stk. 2-4, fin-

der tilsvarende anvendelse for varemodtagere.

Efter gældende ret er der ikke i forbrugsafgiftsloven fastsat regler om fakturaud-

stedelse for hverken oplagshavere eller registrerede varemodtagere.

Tilsvarende er der ikke fastsat regler om fakturaer, følgesedler, kvitteringer m.v.

for virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer efter forbrugsafgiftsloven.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, vil blandt andet kunne være

grossister eller detailhandlere. Disse virksomheder skal som udgangspunkt ikke re-

gistreres eller betale afgift, da de hverken indfører eller fremstiller afgiftspligtige

varer, men derimod modtager varerne, når afgiften er afregnet af enten varemodta-

geren eller oplagshaveren. På den baggrund er udgangspunktet, at der hverken stil-

les regnskabs- eller fakturabetingelser for sådanne virksomheder, medmindre sær-

lige hensyn taler herfor.

2.4.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at de virksomheder, som skal registreres som oplagshavere for frem-

stilling, indførsel eller ompakning/omhældning af afgiftspligtige varer omfattet af

de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker), vil skulle føre regnskab efter de gældende regler i

forbrugsafgiftsloven. Dermed vil oplagshaverne efter det foreslåede skulle føre

regnskab over fremstillingen af de pågældende afgiftspligtige varer, tilgangen af

de afgiftspligtige varer og udleveringen af de afgiftspligtige varer, jf. forbrugsaf-

giftslovens § 15, stk. 2.

Herudover foreslås det blandt andet på baggrund af den forhøjede risiko for omgå-

else af afgiften på nikotinholdige væsker, jf. de almindelige bemærkninger pkt.

2.3.2, at der indsættes bestemmelser om særlige regnskabs- og fakturakrav, der

skal forbedre Skatteforvaltningens muligheder for kontrol med røgfri tobak, niko-

tinprodukter og nikotinholdige væsker. Det foreslås, at de særlige regnskabs- og

Side 74 af 79

fakturakrav vil skulle rettes mod virksomheder, der er registreret for afgift af røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, og virksomheder, der handler

med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker omfattet af den fo-

reslåede ordning. Det vil således være virksomheder, som fremstiller, ompak-

ker/omhælder eller fra udlandet modtager røgfri tobak, nikotinprodukter eller niko-

tinholdige væsker, som vil skulle registreres som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1.

Herudover vil reglerne også skulle gælde for de virksomheder, der handler med de

pågældende afgiftspligtige varer. Disse virksomheder er ikke omfattet af reglerne

om registrering og vil blandt andet kunne være grossister og detailhandlere, som

her i landet handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

til f.eks. andre grossister eller detailhandlere eller til forbrugere.

De foreslåede bestemmelser vil således rette sig mod både de virksomheder, der er

registreringspligtige (oplagshavere), men også virksomheder, der handler med af-

giftspligtige varer (f.eks. grossister og detailhandlere).

Det foreslås konkret, at der fastsættes regnskabs- og fakturaregler med:

– Krav til løbende beholdningsregnskab i importvirksomheder og registrerede op-

lagshavere.

– Krav til føring af kassekladde og kasseafstemninger i alle virksomheder, der

handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

– Krav til udformning af faktura ved registrerede virksomheders og importvirk-

somheders handel med varer, der er omfattet af den foreslåede ordning.

– Krav om følgeseddel ved levering af afgiftspligtige varer fra alle virksomheder,

der handler med sådanne varer.

– Krav vedrørende tilgængeligheden af regnskabsmateriale (maksimalt 5 hver-

dage) i alle virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

– Krav til opbevaring af regnskabsmateriale (mindst 5 år for alt materiale på nær

kassestrimler, som efter ansøgning til Skatteforvaltningen kun skal opbevares i 1

år) i alle virksomheder, der handler med de pågældende afgiftspligtige varer.

De skærpede regnskabs- og fakturaregler vil medføre, at der stilles specifikke krav

til, at alle virksomheder, der handler med varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, løbende og umiddelbart skal kunne redegøre for køb og

salg af disse afgiftspligtige varer. Dette kan gøres ved forevisning af forskrifts-

mæssige fakturaer og/eller følgesedler og/eller kvitteringer. Tillige stilles krav om,

at virksomhederne skal kunne dokumentere, at der i overensstemmelse med god

bogføringsskik dagligt er foretaget kasseafstemninger og løbende ført en kasse-

kladde.

Side 75 af 79

Det vurderes, at disse dokumenter vil være til stede som følge af anden lovgivning,

herunder blandt andet momslovens fakturaregler og reglerne i bogføringsloven, og

handelspraksis, og at disse afstemninger vil være foretaget i normale og lovlige si-

tuationer.

Det bemærkes, at de foreslåede regnskabs- og fakturabestemmelser vil skulle finde

anvendelse uanset om regnskabs- og fakturamaterialet forelægger fysisk eller elek-

tronisk.

Ifølge bemærkningerne skal en overtrædelse af de foreslåede regnskabs- og faktu-

rabestemmelser kunne medføre strafansvar i form af bødestraf, der under visse be-

tingelser vil kunne udløse en skærpet bøde, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 89

som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4.4. Begrænsning af salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker

2.4.4.1. Begrænsning af salg ved indførelse af afgift på nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker samt sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

2.4.4.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker på Skatteministeriets ressort.

For så vidt angår gældende ret om bestemmelser om straf i forbrugsafgiftsloven,

herunder om Skatteforvaltningens adgang til at afslutte straffesager administrativt

ved bødeforelæg og muligheden for at pålægge juridiske personer strafansvar, hen-

vises til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de alminde-

lige bemærkninger.

2.4.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at de foreslåede afgifter vil kunne slå igennem i prisen på nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker hurtigt efter afgifternes indførelse og for så vidt angår røgfri

tobak hurtigt efter sammenlægningen af afgiftssatserne, foreslås det, at der indfø-

res et forbud mod at sælge røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1445 af 21. juni 2021, nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a, stk. 1, el-

ler nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, der ikke er påført stempelmærker,

når der er forløbet 3 måneder efter afgifternes og sammenlægningens indførelse.

For røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni

2021, foreslås det dog, at forbuddet mod at sælge først indtræder, når der er forlø-

bet 12 måneder efter sammenlægningen af afgiftssatserne. Det foreslås desuden, at

der indføres et forbud mod opbevaring af røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, nikotinholdige væsker omfattet af §

13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, i detailhandlen og hos

Side 76 af 79

grossister, der ikke er påført stempelmærker, når der er forløbet 4 måneder efter

afgifternes og sammenlægningens indførelse. For røgfri tobak omfattet af § 13,

stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, foreslås det dog, at forbud-

det mod at sælge først indtræder, når der er forløbet 13 måneder efter sammenlæg-

ningen af afgiftssatserne. Forbuddet mod opbevaring omfatter endvidere virksom-

heder, der tidligere har været registreret som varemodtager for røgfri tobak, og

som ikke har ladet sig registrere som oplagshaver.

Det foreslås, at det skal kunne medføre bødestraf, hvis forbuddet overtrædes for-

sætligt eller groft uagtsomt.

Det er forudsat, at bødeniveauet vil skulle udgøre 10.000 kr. pr. overtrædelse.

Det er forudsat, at bødeniveauet på de 10.000 kr. skal gælde, uanset om der er tale

om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde. Det er endvidere forudsat, at der ved

bødeudmålingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der ved overtrædel-

ser af bestemmelserne udmåles en bøde på 10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset

om pådømmelsen eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte

tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne

fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skær-

pende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne pålægges bødestraf herfor

efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18 og 19 vil gælde ved be-

handlingen af sager om overtrædelse af forbuddet, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 a.

Dette vil blandt andet medføre, at Skatteforvaltningen – hvis en række nærmere

angivne betingelser er opfyldt – vil kunne udstede administrative bødeforelæg om

overtrædelse af forbuddet.

2.4.4.2. Begrænsning af salg ved fremtidige afgiftsforhøjelser

2.4.4.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker på Skatteministeriets ressort. For beskrivelse af

gældende ret om bødestraf henvises til Folketingstidende 2021-22, A, L 89 som

fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4.4.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at eventuelle fremtidige afgiftsforhøjelser af de foreslåede afgifter på røgfri to-

bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker vil kunne slå igennem i prisen på

Side 77 af 79

de pågældende varer hurtigt efter en afgiftsforhøjelse, foreslås det, at det alene skal

være tilladt at sælge røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med

stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en be-

grænset periode på 3 måneder fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft. Det foreslås

desuden, at det alene skal være tilladt at opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker med stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-

højelses ikrafttræden, i en begrænset periode på 4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen

er trådt i kraft.

Overtrædelse af disse regler vil skulle straffes med bøde, jf. § 1, nr. 11, i lov nr.

2616 af 28. december 2021. For en beskrivelse af bødeniveauet henvises til Folke-

tingstidende 2021-22, A, L 89 som fremsat, side 64ff (de specielle bemærkninger

til lovforslag L 89, § 2, nr. 15).

Til nr. 8 og 9

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 blev bestemmelserne i for-

brugsafgiftslovens §§ 13 a-13 l vedrørende bl.a. indførelse af afgift på nikotinhol-

dige væsker og nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne på røgfri to-

bak og en stempelmærkeordning for de nævnte produkter indsat. Med ændrings-

forslag nr. 8 foreslås det at indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 18, hvorefter

det foreslås at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge ”clean market”-perioden for

røgfri tobak, som ikke får ændring i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen

af afgiftssatserne for røgfri tobak til 12 måneder. For at forlænge ”clean market”-

perioden skal der ændres i § 13 d, stk. 4 og 5, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021. Bestemmelserne er dog ikke trådt i kraft. Det er ikke

muligt at ændre i ikke ikrafttrådte bestemmelser, hvorfor det af lovtekniske årsager

er nødvendigt at ophæve hele § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og

genindsætte bestemmelserne med ændringen.

Bestemmelserne foreslås indsat som et nyt nummer i lovforslagets § 7, jf. æn-

dringsforslag nr. 7.

Ændringsforslag nr. 9, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. decem-

ber 2021 udgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, er en konsekvens af ændringsfor-

slag nr. 8.

Til nr. 10 og 11

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021, som bl.a. angår indførelse af afgift på nikotinholdige væsker og

Side 78 af 79

nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne på røgfri tobak og en stempel-

mærkeordning for de nævnte produkter. Med ændringsforslag nr. 7 foreslås det at

indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 7, hvorefter de bestemmelser, der foreslås

ophævet ved ændringsforslag nr. 8, foreslås indsat med en mindre justering.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge ”clean market”-perioden for

røgfri tobak, som ikke får ændring i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen

af afgiftssatserne for røgfri tobak. For at forlænge ”clean market”-perioden skal

der ændres i § 13 d, stk. 4 og 5, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. de-

cember 2021. Bestemmelserne er dog ikke trådt i kraft. Det er ikke muligt at ændre

i ikke ikrafttrådte bestemmelser, hvorfor det af lovtekniske årsager er nødvendigt

at ophæve hele § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og genindsætte be-

stemmelserne med ændringen.

Med lovforslagets § 18 foreslås ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 1-3, 5 og 7-

12, og § 12 i lov nr. 2616 af 28. december 2021 udskudt fra 1. juli 2022 til 1. okto-

ber 2022, herunder lovens § 1, nr. 1. Da bestemmelserne i § 1, nr. 1, i lov nr. 2616

af 28. december 2021 med ændringsforslag nr. 7 foreslås overført til lovforslagets

§ 7, foreslås det med ændringsforslag nr. 11, at indsættelsen af afsnit IX i for-

brugsafgiftsloven, jf. ændringsforslag nr. 7, skal træde i kraft den 1. oktober 2022.

Ændringsforslag nr. 10, hvor det foreslås, at det i ændringsforslag nr. 11 foreslåede

nye stykke i ikrafttrædelsesbestemmelsen nævnes som en undtagelse til ikrafttræ-

delsesbestemmelsens stk. 1, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 11.

Side 79 af 79