L 196 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer om belysning af praktiske konsekvenser

Skatteudvalget 2021-22
L 196 Bilag 4
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Sendt elektronisk

18. maj 2022

Belysning af praktiske konsekvenser af lovforslag nr. L 196 om blandt

andet renter på korrektioner af moms og afgifter

Skatteministeren har den 4. maj 2022 fremsat lovforslag nr. L 196 til Lov om ændring

af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love.

Vi afgav høringssvar, hvor vi dels udtrykte nogle generelle bekymringer ved dele af lov-

forslaget, især elementet om indførelse af skattekontorenter på efterangivelser af

moms i alle situationer, og dels rejste nogle praktiske emner, som vi kan forudse vil

kunne skabe problemer/urimeligheder.

Af høringsskemaet fremgår det, at Skatteministeriet ikke deler vores bekymring, da lov-

givningen er baseret på, at virksomhederne selv rettidigt og korrekt angiver deres skat-

ter og afgifter, og at lovforslaget giver virksomhederne et incitament til at opfylde deres

pligt til at angive rettidigt og korrekt. Skatteministeriet gør opmærksom på, at det er mu-

ligt at bede om bindende svar, hvis en virksomhed er i tvivl om, hvordan dens dispositio-

ner skal håndteres. De praktiske emner bliver ikke særlig godt belyst i høringsskemaet.

Vi tillader os derfor at sende denne ekstra henvendelse for at dele vores bekymringer

endnu engang generelt samt med henblik på at få uddybet forslagets omfang via nogle

få praktiske eksempler, som vi ikke kan udlede svaret på af det meget tekniske lov-

forslag.

Ad vores bekymring

Det årlige antal af EU-domme og lokale danske afgørelser om moms er ganske højt, og

det indikerer, at reglerne er svære, og praksis bliver jævnligt udsat for præciseringer og

tilpasninger. Vi er bekymrede for, at indførelse af renter på alle former for efterfølgende

korrektioner af moms kommer til at lægge et enormt pres på den i forvejen pressede

skatteforvaltning. Vi forudser, at mængden af anmodninger om bindende svar øges væ-

sentligt med deraf følgende sagsbehandlingstider.

Angivelsesfristerne for moms er korte, og virksomhederne har ikke lang tid fra udløbet

af en afgiftsperiode, til der skal angives. Vi oplever allerede i dag sagsbehandlingstider

på bindende svar på 1 år eller mere, og det hjælper ikke virksomheden meget at bede

om et bindende svar, da den ikke kan få svaret inden angivelsesfristens udløb, medmin-

dre den anmoder om bindende svar minimum 1 år før, den pågældende disposition fo-

retages. Dette er som oftest urealistisk, og virksomhederne bliver derfor i alle tilfælde

FSR

–

danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

L 196 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer om belysning af praktiske konsekvenser

nødt til selv at vurdere en given situation, selvom de har indsendt en anmodning om

bindende svar. Det bindende svar kan så i sig selv føre til, at virksomheden skal ind-

sende en efterangivelse og betale renter.

Et konkret eksempel:

En dansk virksomhed foretog en omstrukturering. Der var tvivl om den momsmæssige

kvalifikation af denne omstrukturering, altså om den opfyldte betingelserne for at være

en momsfri virksomhedsoverdragelse. Der blev indhentet bindende svar, men omstruk-

tureringen blev gennemført (som en momsfri virksomhedsoverdragelse), inden det bin-

dende svar forelå. Skattestyrelsen fastslog i det bindende svar, at der

ikke

var tale om

en momsfri virksomhedsoverdragelse.

Der var tale om et meget stort beløb, som under de nye regler vil udløse en betydelig

rente (konkret manglende salgsmoms). Havde overdrager valgt at opkræve moms for at

være sikker på ikke at skulle betale renter, havde køber sandsynligvis taget momsfra-

drag. Et fradrag, der efter det bindende svar så skulle korrigeres med en rentebetaling

fra køber som konsekvens.

Samtidig er det vores erfaring, at anmodninger om bindende svar afvises, fordi spørgs-

målet ikke vedrører en disposition. Hvis denne tendens fortsætter, vil der være en

række tilfælde, hvor virksomheden ikke kan få et svar fra myndighederne om, hvordan

den skal håndtere en given situation via sin momsangivelse.

Et konkret eksempel:

EU-Domstolen afsagde i 2014 dom i sagen vedrørende ATP PensionService. Dommen

har udløst et større sagskompleks, som nu på 8. år ikke er færdigbehandlet hos Skatte-

styrelsen. I hele perioden har Skattestyrelsen afvist at behandle anmodninger om bin-

dende svar, og som konsekvens af denne usikkerhed om retstilstanden ligger der po-

tentielt en større rentebetaling til staten.

Vi foreslår derfor, at lovforslaget begrænses til i første omgang alene at vedrøre de situ-

ationer, hvor der er en rentemæssig forskel på at indsende en ordinær angivelse

–

ikke at kunne betale

–

og at vente med at indsende en angivelse, til man har råd til at

betale. De øvrige elementer, som ministeren skal sætte i kraft forventeligt 1. januar

2023, bør udskydes, til der er foretaget en ordentlig analyse af, om skatteforvaltningen

kan understøtte, at virksomhederne angiver korrekt.

Ad praktiske spørgsmål

Vi vil i det følgende præsentere fire ikke utænkelige situationer i håbet om, at Skattemi-

nisteriet vil kunne belyse, om og i givet fald hvornår der sker renteberegning.

Eksempel 1

En dansk virksomheds faktureringssystem er efter en opdatering fejlbehæftet, uden at

virksomheden er opmærksom på det. Systemet daterer salgsfakturaer den sidste dag i

måneden, men bogfører først salgsmomsen den efterfølgende hverdag, som ligger i en

efterfølgende momsperiode.

Det vil sige, at f.eks. fakturaer med datoen 31. januar 2020 er blevet bogført den 1. fe-

bruar 2020 og inkluderet i februar måneds momsangivelse.

Side 2

L 196 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer om belysning af praktiske konsekvenser

Virksomheden opdager dette i januar 2023, efter lovforslagets ikrafttrædelse, og ind-

sender en efterangivelse for januar måned 2020, hvor virksomheden skal efterbetale

moms. Samtidig indsender virksomheden en såkaldt negativ efterangivelse for februar

2020, fordi den har angivet for meget salgsmoms. Beløbsmæssigt udligner de to efter-

angivelser hinanden.

Virksomheden har principielt betalt salgsmoms én måned for sent og bør logisk betale

renter for én måned.

•

Vil skatteforvaltningens systemer beregne renter fra 25. februar 2020, der var den

oprindelige angivelsesfrist for momsangivelsen for januar 2020, og frem til korrekti-

onen indsendes i 2023, altså i 35 måneder?

Eksempel 2

Vi vender situationen fra eksempel 1. Virksomhedens system til modtagelse af faktu-

raer er forkert opdateret. Fakturaer, der er udstedt den 31. januar 2020, bliver konteret

med datoen 1. februar 2020. Virksomheden får dermed sit momsfradrag for sent, men

ifølge momsloven skal fradraget med i den periode, hvor fakturaen er dateret. Virksom-

heden indsender derfor to efterangivelser i januar 2023. Én negativ efterangivelse for

januar 2020, fordi virksomheden flytter sit momsfradrag til denne periode, og en positiv

efterangivelse for februar 2020, hvor den annullerer det oprindelige fradrag.

Virksomheden har reelt snydt sig selv, og statskassen vil fejlagtigt have haft et beløb én

måned for meget. Der bør derfor ikke ske en renteberegning.

•

Vil skatteforvaltningens systemer beregne renter fra 25. marts 2020 af den positive

efterangivelse for februar 2020, og frem til korrektionen indsendes i januar 2023,

altså i 34 måneder?

Eksempel 3

En dansk virksomhed, der udelukkende har momspligtige aktiviteter, har i juni 2020

købt en ydelse fra en leverandør i USA. Virksomheden vurderer, at den kan undlade at

betale dansk såkaldt reverse charge moms, da ydelsen er udnyttet i USA. Skattestyrel-

sen åbner en kontrol i januar 2023 (2�½ år senere) og vurderer, at ydelsen er udnyttet i

Danmark. Den danske virksomhed burde derfor have betalt dansk moms af de købte

ydelser fra USA. Virksomheden har tilsvarende momsfradrag, fordi ydelsen er brugt ude-

lukkende til momspligtig aktivitet.

Virksomheden har derfor principielt ikke haft nogen fordel som følge af den forkerte vur-

dering. Fordi virksomheden har momsfradrag, er dens momstilsvar for juni 2020 stadig

0 kr., og der bør ikke betales renter.

•

Vil skatteforvaltningens systemer beregne renter af den ikke-betalte reverse

charge, eller vil der ikke blive beregnet renter, da korrektionen sker på samme ef-

terangivelse, og afgiftstilsvaret derfor er 0 kr.?

Eksempel 4

En dansk virksomhed har i november 2020 købt iPads til alle medarbejderes blandede

private og erhvervsmæssige brug hos en dansk leverandør. Leverandøren har opkrævet

dansk moms, fordi leverandøren vurderer, at de overvejende sælger til private. Køberen

undlader at fratrække moms af de pågældende iPads på grund af den blandede

Side 3

L 196 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 18/5-22 fra FSR - danske revisorer om belysning af praktiske konsekvenser

benyttelse. Skattestyrelsen åbner i februar 2023 en kontrol hos leverandøren og kon-

staterer, at den generelt ikke overvejende sælger til private, ej heller i 2020. Dermed

måtte den ikke have opkrævet moms på de solgte iPads.

Skattestyrelsen går efterfølgende ud til kunderne og træffer afgørelse om, at køberen

skulle have betalt reverse charge moms i november 2020, og opkræver dette beløb.

Ingen af virksomhederne har haft en likviditetsmæssig fordel, og statskassen har fået

den rigtige moms allerede i forbindelse med angivelsen i november 2020, hvor sælge-

ren indbetalte salgsmomsen, og køberen ikke fratrak denne moms som købsmoms. Der

bør derfor ikke betales renter.

•

Vil skatteforvaltningens systemer

–

på grund af sælgerens forkerte vurdering

–

be-

regne rente hos køberen af dennes manglende indbetaling af reverse charge moms

på de købte iPads fra november 2020 og frem til februar 2023, hvor Skattestyrel-

sen konstaterer forholdet ved en kontrol hos leverandøren?

Afslutning

Vi håber, at Folketingets Skatteudvalg via Skatteministeriet kan hjælpe med en afkla-

ring af disse spørgsmål, da det er altafgørende for retssikkerhedsfølelsen hos virksom-

hederne, at de kender de praktiske hverdagskonsekvenser af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for Skatteudvalget i FSR

–

danske revisorer

Side 4