L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Skatteudvalget 2021-22
L 196 Bilag 13
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 196

Folketinget 2021-22

Ændringsforslag stillet den 8. juni 2022

Ændringsforslag

til 3. behandling af

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat

m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer og ændring af

reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.)

[af skatteministeren (Jeppe Bruus)]

Louise Schack Elholm

(V):

Til § 7

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

Afsnit IX

affattes således:

»Afsnit IX

Afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker

§ 13.

Der skal af røgfri tobak, som er lovlig at markedsfø-

re efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 461 kr.

og 37 øre pr. kg, jf. dog § 13 c.

§ 13 a.

Der skal betales afgift af nikotinholdige væsker, jf.

dog stk. 2 og § 13 c. Afgiften betales efter følgende satser på

grundlag af den afgiftspligtige volumen:

1) Varer, hvis indhold af nikotin udgør 1,5 kr. pr. ml

12 mg nikotin eller derunder pr. ml

2) Varer, hvis indhold af nikotin er

2,5 kr. pr. ml

højere end 12 mg nikotin pr. ml

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af følgende:

1) Nikotinholdige væsker, der er godkendt ved en mar-

kedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller i

medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fælles-

skabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk ud-

styr forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse

med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om medi-

cinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål.

Nikotinholdige væsker, der er omfattet af kapitel 5 i

lov om kemikalier, og som ikke er omfattet af lov om

elektroniske cigaretter m.v.

§ 13 b.

Der skal af nikotinprodukter, som ikke er afgifts-

pligtige efter § 13 eller § 13 a, stk. 1, eller tobaksafgiftslo-

ven, betales en afgift på 5,5 øre pr. mg nikotin, jf. dog stk. 2

og § 13 c.

Stk. 2.

Der skal ikke betales afgift af nikotinprodukter, der

er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om

lægemidler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæg-

gelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af human-

medicinske lægemidler.

§ 13 c.

Følgende varer omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, er fritaget for afgift:

1) Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver,

jf. § 13 e, stk. 4.

2) Varer, der leveres til udlandet.

3) Varer, der hos en registreret oplagshaver eller under

transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilin-

tetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Stk. 2.

Den registrerede oplagshaver skal kunne dokumen-

tere, at varerne er omfattet af stk. 1.

§ 13 d.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1, skal være pakket i detailsalgspaknin-

ger senest 1 måned efter fremstillingen af varen her i landet

eller modtagelsen af varen fra udlandet. Detailsalgspaknin-

ger skal påføres et stempelmærke ved pakning af varen heri

eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgifts-

pligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

AX028086

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Stk. 2.

Betalingen af afgiften skal ske i forbindelse med

bestillingen af stempelmærker, medmindre den registrerede

oplagshaver har stillet sikkerhed efter § 13 g, stk. 1.

Stk. 3.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1, må i erhvervsmæssigt øjemed alene

sælges i ubrudte detailsalgspakninger.

Stk. 4.

Detailsalgspakninger med afgiftspligtige varer,

som registrerede oplagshavere udleverer, skal være påført

stempelmærker. Virksomheder, der ikke er registrerede op-

lagshavere, må ikke i erhvervsmæssigt øjemed sælge røgfri

tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445

af 21. juni 2021, nikotinholdige væsker omfattet af § 13

a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk.

1, her i landet uden stempelmærker, når der er forløbet 3

måneder, fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt

i kraft. Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshavere,

må ikke i erhvervsmæssigt øjemed sælge røgfri tobak omfat-

tet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni

2021, her i landet uden stempelmærker, når der er forløbet

12 måneder, fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er

trådt i kraft.

Stk. 5.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshave-

re, må ikke opbevare røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, som ændret

ved § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1588 af 27. december 2019,

nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a, stk. 1, eller niko-

tinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker,

når der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempelmærke

efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft. Virksomheder, der ikke

er registrerede oplagshavere, må ikke opbevare røgfri tobak

omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse 1445 af 21.

juni 2021, som ændret ved § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1588

af 27. december 2019, her i landet uden stempelmærker, når

der er forløbet 13 måneder, fra kravet om stempelmærke

efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft.

Stk. 6.

Afgiftspligtige varer, der er udleveret fra en regi-

streret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der

var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, må ikke

sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet, når der er

forløbet 3 måneder fra afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Stk. 7.

Virksomheder, der ikke er registrerede oplagshave-

re, må ikke opbevare afgiftspligtige varer, som er påført

stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder fra afgiftsforhø-

jelsens ikrafttræden.

§ 13 e.

Afgiftspligtige varer omfattet af § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1, skal i forbindelse med stemplingen

være pakket i fuldstændig lukkede detailsalgspakninger.

Stk. 2.

Detailsalgspakninger skal være forsynet med an-

givelse af indholdets art, mængden og fremstillerens eller

den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted. Told- og skatte-

forvaltningen kan dog give tilladelse til at anvende en for-

handlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmærke. De-

tailsalgspakninger med nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker skal endvidere være forsynet med angivelse af niko-

tinkoncentrationen. For nikotinholdige væsker skal afgifts-

klassen desuden angives på selve stempelmærket. Indhol-

dets art, mængde, nikotinkoncentration og navn eller anony-

mitetsmærke skal anbringes på stempelmærket i stedet for

på selve pakningen.

Stk. 3.

Engrospakninger skal være forsynet med angivelse

af indholdets art, mængden og fremstillerens eller impor-

tørens navn og hjemsted. Engrospakninger med nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker skal endvidere være forsy-

net med angivelse af nikotinkoncentrationen.

Stk. 4.

En her i landet registreret oplagshaver, der frem-

stiller afgiftspligtige varer, kan af told- og skatteforvaltnin-

gen få tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer uden

stempelmærker til en anden registreret oplagshaver.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

de tekniske standarder for stempelmærkerne.

§ 13 f.

Virksomheder, der ikke er registreret som oplags-

havere, må ikke modtage eller opbevare afgiftspligtige va-

rer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behø-

rigt stemplede pakninger.

§ 13 g.

Told- og skatteforvaltningen kan give registrere-

de oplagshavere kredit på afgiftsbetalingen mod fuld sikker-

hed, således at afgiften skal være betalt senest 1 måned

efter udleveringen af stempelmærkerne. Sker betaling ikke

rettidigt, forrentes beløbet efter opkrævningslovens § 7. Så-

fremt stempelmærkerne skal påsættes pakninger i et andet

EU-land, kan virksomheden få en yderligere kredit svarende

til stempelmærkernes og varernes normale forsendelsestid

til og fra det pågældende land. Forlængelse af kredittiden

grundet påsætning af stempelmærker i et andet EU-land kan

alene ske efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Hvis den sidste rettidige betalingsdag efter stk. 1

er en banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som

sidste rettidige betalingsdag.

Stk. 3.

Den i stk. 1 nævnte kredittid kan efter anmodning,

og såfremt der er tale om særlige omstændigheder, forlæn-

ges.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere

regler for forlængelse af kredittiden, jf. stk. 3.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte regler om den yder-

ligere kredittid til påsætning af stempelmærker i andre EU-

lande efter stk. 1, 3. pkt.

§ 13 h.

Stempelmærker fremstilles ved told- og skattefor-

valtningens foranstaltning og udleveres af told- og skattefor-

valtningen til de registrerede oplagshavere, medmindre der

er truffet anden aftale med told- og skatteforvaltningen. De

registrerede oplagshavere må kun benytte de stempelmær-

ker, som de selv har bestilt og modtaget.

Stk. 2.

Afgiften tilbagebetales for ikkebrugte stempelmær-

ker, der tilbageleveres eller tilintetgøres. Ligeledes tilbage-

betales afgiften for stempelmærker påsat pakninger, der hos

en registreret oplagshaver eller under transport til og fra

virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigen-

kaldeligt tabt. Det er en betingelse for tilbagebetaling af

afgiften efter 2. pkt., at den registrerede oplagshaver kan do-

kumentere, at varerne er fuldstændig tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte de nær-

mere vilkår for tilbagebetalingen.

§ 13 i.

Det er en betingelse for at opnå registrering som

oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgiftspligtige varer

omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at virk-

somheden eller personen har et lokale her i landet, som told-

og skatteforvaltningen har godkendt inden registreringen.

Stk. 2.

Oplagshavere skal holde varer, der er påsat stem-

pelmærker, lagermæssigt adskilt fra varer, der ikke er påsat

stempelmærker.

Stk. 3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige va-

rer, skal føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgø-

relsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er betalt,

og hvorfra varerne er leveret. Af regnskaberne skal det

fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde og

pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret

varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde betalingen

er foregået. Regnskabet skal føres i overensstemmelse med

reglerne i bogføringsloven, ligesom momslovens § 55 finder

tilsvarende anvendelse på virksomheder, der handler med

afgiftspligtige varer.

Stk. 4.

Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal op-

bevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgænge-

ligt for told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Føl-

gesedler, kvitteringer, kvitterede fakturaer og fakturakopier

for afgiftspligtige varer, der befinder sig på et forretnings-

sted, skal dog opbevares på forretningsstedet i mindst 3

måneder fra udstedelsesdagen.

Stk. 5.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturako-

pier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares i 5 år efter

regnskabsårets afslutning. Dog skal detailhandelsvirksomhe-

ders kassestrimler og tilsvarende interne bilag kun opbeva-

res i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnska-

bet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgifts-

pligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2-5 fastsatte be-

stemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den

afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k, indtil på-

buddet efterleves.

Stk. 7.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den

relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkre-

te handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gen-

nemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. På-

buddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis

påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan

modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil på-

buddet efterleves.

§ 13 j.

Oplagshavere, der indfører eller modtager afgifts-

pligtige varer fra udlandet, skal ved salg af disse varer til

virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal være for-

synet med fortløbende nummer og fakturadato og indehol-

de oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og

adresse, købers navn og adresse og leverancens art, mængde

og pris.

Stk. 2.

Ved enhver leverance af afgiftspligtige varer til en

virksomhed skal leverandøren udstede en følgeseddel. Beta-

les leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede

en kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller kvit-

teringer i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen på det

forretningssted, hvor salget af de varer, som følgesedlen

eller kvitteringen vedrører, finder sted. Fordeles varerne til

forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, skal

virksomheden udarbejde interne følgesedler el.lign. for hvert

enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgesed-

del eller kvittering. Følgesedler eller kvitteringer skal inde-

holde de samme oplysninger som fakturaer, jf. stk. 1, idet

prisangivelser dog kan undlades på følgesedler. En kopi af

en faktura, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte

en følgeseddel, hvis fakturaen udleveres til virksomheden

senest samtidig med leverancen.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere

regler om følgende:

1) Overførelse af varer mellem registrerede oplagshavere

efter § 13 e, stk. 4.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan give den afgifts-

pligtige et påbud om at efterleve de i stk. 1 og 2 fastsatte

bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den

afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter § 13 k, indtil på-

buddet efterleves.

Stk. 5.

Påbuddet skal indeholde en henvisning til den

relevante bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkre-

te handlinger eller foranstaltninger virksomheden skal gen-

nemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. På-

buddet gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis

påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan

modtageren heraf pålægges daglige tvangsbøder, indtil på-

buddet efterleves.

§ 13 k.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren

af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse heraf

daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse af påbud

efter § 13 i, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5. De daglige

tvangsbøder skal udgøre mindst 1.000 kr. og kan forhøjes af

told- og skatteforvaltningen med 1 uges skriftligt varsel.

§ 13 l.

§ 14 a, stk. 2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk.

1-8, § 21 og § 24, stk. 1, finder ikke anvendelse for virksom-

heder, der fremstiller, omhælder, ompakker, indfører eller

fra udlandet modtager varer, der skal betales afgift af efter

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksomheder, der

handler med sådanne varer, og personer, som er i besiddelse

af sådanne varer.««

[Ændring af perioden for »clean market«-reglerne for røgfri

tobak, som ikke er omfattet af afgiftsforhøjelse]

Til § 18

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 1, nr. 1,

ophæves.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

I den under

nr. 2

foreslåede affattelse af

§ 15, stk. 2,

ændres »1-3« til »2, 3«.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 19

stk. 1

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 3 og 01«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 01.

§ 7, nr. 01, træder i kraft den 1. oktober 2022.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 og 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det at indsætte et nyt

nummer i lovforslagets § 7, hvor det foreslås at indsætte 13

nye bestemmelser i forbrugsafgiftslovens §§ 13-13 l, og som

bl.a. angår indførelse af afgift på nikotinholdige væsker og

nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne på røg-

fri tobak og en stempelmærkeordning for de nævnte produk-

ter. Disse bestemmelser er vedtaget med § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021, som dog med ændringsforslag

nr. 8 foreslås ophævet.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge

clean market-perioden for røgfri tobak, hvor der ikke sker

en ændring af afgiftssatsen som følge af sammenlægningen

af afgiftssatserne for røgfri tobak, til 12 måneder, da der i

forvejen betales den høje afgiftssats for produkterne. § 1, nr.

1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 er dog ikke trådt i

kraft. Det er ikke muligt at ændre i ikkeikrafttrådte bestem-

melser, hvorfor det af lovtekniske årsager er nødvendigt at

ophæve hele § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021

og foreslå at genindsætte bestemmelserne med ændringen

om forlængelse af clean market-perioden.

§§ 13-13 c, § 13 d, stk. 1-3, 6 og 7, og §§ 13 e-13 l

har det samme materielle indhold, som de bestemmelser, der

blev vedtaget med § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december

2021. I § 13 d, stk. 4 og 5, består den materielle ændring i,

at clean market-perioden for røgfri tobak, hvor der ikke sker

en ændring af afgiftssatsen som følge af sammenlægningen

af afgiftssatserne for røgfri tobak, forlænges til 12 måneder.

Nedenfor er indsat bemærkninger til de foreslåede §§

13-13 l. Bemærkningerne består af de almindelige og spe-

cielle bemærkninger til bestemmelserne, som fremgik af

det fremsatte lovforslag til lov nr. 2616 af 28. december

2021, men som dog er blevet justeret med de nødvendige

ændringer, herunder tilpasning af bemærkningerne, så der

tages højde for de ændringer, der skete i løbet af folketings-

behandlingen af L 89 (lovforslaget til lov nr. 2616 af 28.

december 2021), og opdatering af enkelte bekendtgørelser

og henvisninger til diverse afsnit, bestemmelser og Folke-

tingstidende, og som på grund af forslagets karakter af et

ændringsforslag skal stilles anderledes op end i et lovforslag

som fremsat. For økonomiske, administrative eller øvrige

bemærkninger henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 89 som fremsat.

I forbrugsafgiftslovens afsnit IX, afgift af skrå og snus

(røgfri tobak), er afgiften for røgfri tobak fastsat i § 13. Efter

forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales afgift

af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at mar-

kedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften beregnes pr.

kilogram og udgør 113 kr. pr. kg. Efter bestemmelsens stk. 2

skal der betales afgift af anden røgfri tobak, som er lovlig at

markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften bereg-

nes pr. kilogram og udgør 410 kr. og 76 øre pr. kg. Som

det fremgår nedenfor, foreslås afgiftskategorierne og afgifts-

satserne for røgfri tobak samlet i en samlet kategori med en

samlet sats.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotin-

produkter, som ikke indeholder tobak. Med de bestemmel-

ser, som der med ændringsforslag nr. 7 foreslås indsat i

lovforslaget, foreslås det, at der indføres afgift på nikotin-

produkter. Afgiften på nikotinprodukter foreslås indsat i af-

snit IX i forbrugsafgiftsloven som § 13 b.

Med lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev der indsat et nyt

afsnit i forbrugsafgiftsloven, afsnit IX a, afgift af nikotinhol-

dige væsker, som indeholdt ti nye paragraffer, §§ 13 a-13

j. Lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev af lovtekniske årsager

ophævet, jf. § 13 i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Be-

stemmelserne blev i en tilrettet version genindsat ved § 2 i

lov nr. 2616 af 28. december 2021 som §§ 13 a-13 j, der i en

tilrettet version blev indsat i afsnit IX, afgift af skrå og snus

(røgfri tobak). Det skete ved en nyaffattelse af afsnit IX,

som også indeholdt en sammenlægning af afgiftssatserne på

røgfri tobak (§ 13) og en afgift på nikotinprodukter (§ 13

b). Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at indsætte et nyt

nummer i lovforslagets § 18, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i

lov nr. 2616 af 28. december 2021, dvs. nyffattelsen af afsnit

IX i forbrugsafgiftsloven indeholdende §§ 13-13 l, ophæves.

Ad overskriften til afsnit IX

Det foreslås, at overskriften til afsnit IX affattes således:

afsnit IX, afgift af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker.

Med det foreslåede vil forbrugsafgiftslovens afsnit IX

skulle omhandle både røgfri tobak, nikotinprodukter og ni-

kotinholdige væsker. Det foreslås på den baggrund, at over-

skriften til afsnit IX i forbrugsafgiftsloven nyaffattes.

Ad § 13

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales

afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt

at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften be-

regnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kg. Efter bestem-

melsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak,

som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 410 kr. og 76 øre

pr. kg.

Det foreslås at nyaffatte § 13, således at der af røgfri

tobak, som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer

m.v., vil skulle betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg,

jf. dog den foreslåede § 13 c. Der henvises i øvrigt til de

nedenfor angivne almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. oktober

2022, jf. ændringsforslag nr. 11.

Ved røgfri tobak vil blandt andet skulle forstås kardus-

skrå, snus til nasalt brug, tyggetobak og anden røgfri tobak.

Med det foreslåede vil bestemmelsen om røgfri tobak i

forbrugsafgiftslovens § 13, som efter gældende ret er opdelt

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

i to afgiftskategorier med forskellig afgiftssats, således blive

slået sammen til én afgiftskategori med samme afgiftssats.

Med det foreslåede er der ikke tiltænkt en ændring af

det afgiftspligtige vareområde for røgfri tobak, som således

er uændret. Enhver form for røgfri tobak vil dog med det

foreslåede fremover skulle pålægges samme afgiftssats.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanske-

ligt at afgøre, om et produkt skal anses som kardusskrå, snus

til nasalt brug eller anden røgfri tobak, og dermed afgøre,

hvilken afgift der skal betales. Med sammenlægningen af

de to afgiftskategorier for røgfri tobak opnås en enklere og

mere gennemskuelig lovgivning, hvor virksomhederne ikke

længere vil skulle sondre mellem forskellige afgiftskategori-

er, som der ikke vurderes at være fagligt grundlag for at

opretholde.

Med det foreslåede vil der herudover ikke skulle betales

afgift af de i den foreslåede § 13 c fritagne varer.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den

foreslåede afgift på nikotinprodukter bemærkes, at røgfri

tobak skal forstås som produkter, der helt eller delvis inde-

holder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som pro-

dukter, der hverken helt eller delvis indeholder tobak.

Ad § 13 a

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotin-

holdige væsker.

Ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 er der dog vedta-

get regler om, at der fra og med den 1. juli 2022 vil blive

indført en afgift på nikotinholdige væsker, jf. lovens § 1,

nr. 1, hvor der indsættes et nyt afsnit i forbrugsafgiftsloven

som lovens afsnit IX a indeholdende §§ 13 a-13 j. Med

ændringsforslag nr. 8, hvor det foreslås at indsætte et nyt

nummer i lovforslagets § 18, foreslås det, at § 1, nr. 1, i lov

nr. 2616 af 28. december 2021 ophæves. Med ændringsfor-

slag nr. 7 foreslås bestemmelserne i tilrettet version genind-

sat ved dette lovforslag. Forslaget skyldes, at der ikke kan

ændres i ikkeikrafttrådte bestemmelser. For så vidt angår

den foreslåede § 13 a, er der ingen væsentlige materielle æn-

dringer af de vedtagne, men ikkeikrafttrådte bestemmelser,

for så vidt angår afgiften på nikotinholdige væsker.

Det foreslås i § 13 a at fastsætte det afgiftspligtige vare-

område for nikotinholdige væsker.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der vil skulle betales afgift

af nikotinholdige væsker.

Det betyder, at nikotinholdige væsker som udgangspunkt

bliver afgiftspligtige, og at nikotinholdige væsker fra og

med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11, vil blive

en punktafgiftspligtig vare. Med det foreslåede vil det af-

giftspligtige vareområde omfatte alle nikotinholdige væsker,

der ikke er foreslået fritaget for afgift, jf. det foreslåede § 13

a, stk. 2, og § 13 c.

Ved nikotinholdig væske vil der skulle forstås alle niko-

tinholdige væsker. Definitionen vil dække både nikotinhol-

dige væsker, der kan forbruges direkte i e-cigaretter, og ni-

kotinholdige væsker, der kan bruges til at fremstille væsker,

der kan forbruges i e-cigaretter. Nikotinholdige væsker vil

således ikke nødvendigvis være e-væsker. Med den foreslåe-

de definition vil den tiltænkte brug af væsken ikke være af-

gørende for, om væsken er afgiftspligtig. Det foreslås derfor,

at det afgiftspligtige vareområde defineres som »nikotinhol-

dige væsker«, og at det vil skulle omfatte alle nikotinholdige

væsker, bortset fra de væsker, som der foreslås fritagelse

for. Hvis en væske således indeholder nikotin, vil den være

omfattet af afgiftspligten, uanset om den kan forbruges eller

er tiltænkt forbrugt i en e-cigaret, medmindre væsken er om-

fattet af de i stk. 2 eller § 13 c foreslåede fritagelser. Dermed

vil afgiften omfatte alle nikotinholdige væsker, der ikke er

direkte fritaget.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at afgiften skal betales efter

satserne fastsat i det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2, på grundlag

af den afgiftspligtige volumen.

Det betyder, at afgiften fastsættes ud fra volumen af den

nikotinholdige væske, og at afgiftens størrelse foreslås at

skulle være differentieret.

Baggrunden for, at det foreslås, at afgiften vil skulle be-

regnes på baggrund af volumen, er, at der er tale om en

væske. Baggrunden for, at afgiften foreslås at skulle diffe-

rentieres, er, at det er muligt at blande væsker, så nikotin-

koncentrationen bliver lavere, når væsken forbruges. Afgif-

ten ville, hvis der ikke indføres differentierede satser, kunne

omgås ved, at man køber 10 ml nikotinholdig væske med

20 mg nikotin pr. ml og blander dette med 10 ml væske

uden nikotin i. Dermed får man 20 ml væske med 10 mg

nikotin pr. ml, hvor der kun er betalt afgift af de 10 ml. Hvis

væsken var købt færdigblandet, ville der være betalt afgift af

den samlede mængde på 20 ml. Med differentierede satser

vil afgiften ikke i samme grad skabe incitament til, at niko-

tinholdige væsker købes med en høj koncentration på 20 mg

pr. ml og derefter blandes med væske uden nikotin i.

Det foreslås at indføre differentierede afgiftssatser for at

mindske en del af incitamentet til at fortynde væske med

høje koncentrationer af nikotin. Ved at differentiere afgifts-

satsen fjernes der således en del af incitamentet til denne

form for omgåelse af afgiften. Som det fremgår under det

foreslåede stk. 1, nr. 1, foreslås det, at der indføres en lav

sats for væsker, som har en koncentration af nikotin på 12

mg pr. ml eller derunder, og i nr. 2 foreslås det, at der indfø-

res en højere afgift for væsker, som har en koncentration af

nikotin på over 12 mg pr. ml.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der af varer, hvis indhold

af nikotin udgør 12 mg nikotin eller derunder pr. ml, skal

betales en afgift på 1,5 kr. pr. ml.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig

væske er 12 mg pr. ml eller lavere, vil der skulle betales en

afgift på 1,5 kr. pr. ml nikotinholdige væsker.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der af varer, hvis indhold

af nikotin er højere end 12 mg nikotin pr. ml skal betales en

afgift på 2,5 kr. pr. ml.

Det betyder, at når nikotinindholdet i en nikotinholdig

væske er højere end 12 mg pr. ml, vil der skulle betales en

afgift på 2,5 kr. pr. ml nikotinholdige væsker.

Det foreslås i stk. 2, at der ikke vil skulle betales afgift af

de i det foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte nikotinholdige

væsker.

Det betyder, at de væsker, som nævnes i de foreslåede

stk. 2, nr. 1 og 2, efter det foreslåede vil være fritaget for

afgift efter den foreslåede § 13 a, stk. 1.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse væsker,

som det er fundet hensigtsmæssigt at fritage for afgift, da

disse væsker anvendes til formål, som ikke bør afgiftsbelæg-

ges.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at der ikke vil skulle beta-

les afgift af nikotinholdige væsker, der er godkendt ved

en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler (her-

efter lægemiddelloven) eller i medfør af EU-retlige regler

om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse

af humanmedicinske lægemidler, eller som markedsføres

som medicinsk udstyr forsynet med CE-mærkning i over-

ensstemmelse med bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021

om medicinsk udstyr og produkter uden medicinsk formål.

Det betyder, at de nikotinholdige væsker, der er lægemid-

ler med markedsføringstilladelse og nikotinholdige væsker,

som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-

mærkning, vil skulle fritages for afgift efter det foreslåede

stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at disse væsker anven-

des til formål, som ikke bør afgiftsbelægges.

Efter § 1, stk. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v.

omfatter loven elektroniske cigaretter og genopfyldningsbe-

holdere med nikotin, som ikke er godkendt ved en mar-

kedsføringstilladelse efter lægemiddelloven eller i medfør

af EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedu-

rer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, eller

som markedsføres som medicinsk udstyr forsynet med CE-

mærkning i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 957

af 29. april 2021 om medicinsk udstyr og produkter uden

medicinsk formål. Det betyder således, at elektroniske ciga-

retter og genopfyldningsbeholdere med nikotin kan ansøges

godkendt ved en markedsføringstilladelse i overensstemmel-

se med lægemiddellovens § 7, stk. 1, eller EU-retlige regler

for fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse

og overvågning af lægemidler.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at der ikke vil skulle betales

afgift af nikotinholdige væsker, som er omfattet af kemika-

lielovens kapitel 5, og som ikke er omfattet af lov om elek-

troniske cigaretter m.v.

Det betyder, at nikotinholdige væsker, som grundet deres

klassifikation som akut toksiske er omfattet af kemikalielo-

vens kapitel 5, og som grundet et indhold på over 20 mg

nikotin ikke er omfattet af lov om elektroniske cigaretter

m.v., vil skulle fritages fra afgiftspligten i det foreslåede stk.

Baggrunden for, at nikotinholdige væsker omfattet af

kemikalielovens kapitel 5 foreslås fritaget for afgift, er,

at disse blandinger er klassificeret som akut toksiske, der-

ved mærkes som giftige og derfor ikke er egnede til kon-

sum. Produkterne er omfattet af lovgivningen om giftige

stoffer og blandinger m.v. og vil således ikke være tilgænge-

lige for den almindelige borger, medmindre denne har en

rekvisition, som er påtegnet af politiet. Nogle nikotinholdi-

ge væsker med et maksimalt nikotinindhold på 20 mg pr.

ml er på baggrund af den bagvedliggende EU-lovgivning

klassificeret som akut toksiske. Såfremt disse nikotinholdige

væsker markedsføres som væsker til e-cigaretter, er de om-

fattet af lov om elektroniske cigaretter m.v. og vil derfor

også være omfattet af den foreslåede afgiftspligt i § 13 a,

stk. 1. Der er dermed parallelitet i regelsættene.

Med det foreslåede vil der således være to betingelser for,

at nikotinholdige væsker vil være fritaget efter det foreslåe-

de § 13 a, stk. 2, nr. 2. Først og fremmest skal der være

tale om nikotinholdige væsker, der er omfattet af kemikalie-

lovens kapitel 5, og dernæst, at væsken ikke er omfattet af

lov om elektroniske cigaretter m.v.

Kemikalielovens kapitel 5 angår salg af giftige stoffer

og blandinger m.v. Lovens § 24, stk. 1, fastsætter, at meget

giftige og giftige stoffer og blandinger kun må sælges mod

rekvisition. Dette gælder dog ikke de virksomheder, institu-

tioner og personer, der er opregnet i lovens § 25, stk. 1. Det

drejer sig blandt andet om sygehuse, læger, tandlæger m.v.

Herudover er der tale om virksomheder, der under visse

nærmere angivne betingelser har ret til at fremstille eller

sælge sådanne meget giftige eller giftige stoffer og blandin-

ger. Miljøministeren har endvidere udnyttet hjemmelen i

lovens § 24, stk. 4, til at fastsætte regler om, at meget giftige

og giftige stoffer og blandinger kun må importeres af de i §

25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.

De i kemikalielovens § 25, stk. 1, opregnede virksomhe-

der, institutioner og personer er på forskellig vis underlagt

en offentlig kontrol. Hovedsigtet med rekvisitionsordningen

er således at kontrollere og begrænse salget af disse meget

giftige og giftige stoffer og blandinger til private. Private,

som ønsker at erhverve sådanne stoffer eller blandinger,

skal udfylde en rekvisition, som skal påtegnes af politiet. I

den forbindelse skal formålet med anvendelsen anføres. Til-

svarende gør sig gældende for personer eller virksomheder,

der ikke er direkte undtaget for rekvisitionskravet, herunder

f.eks. en folkeskolelærer, som skal bruge det giftige eller

meget giftige stof eller den giftige eller meget giftige blan-

ding i sin kemiundervisning. Der kan kun lovligt sælges

meget giftige og giftige stoffer og blandinger til private, der

kan forevise en politipåtegnet rekvisition.

Ad § 13 b

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotin-

produkter.

Det foreslås, at der i forbrugsafgiftsloven indføres afgift

på nikotinprodukter. Det foreslås på den baggrund at indsæt-

te § 13 b, som vil skulle fastsætte det afgiftspligtige vareom-

råde for nikotinprodukter.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at der af nikotinprodukter,

som ikke er afgiftspligtige efter § 13, § 13 a, stk. 1, eller

tobaksafgiftsloven, skal betales en afgift på 5,5 øre pr. mg

nikotin, jf. dog det foreslåede stk. 2 og § 13 c.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås ethvert produkt,

der indeholder nikotin, og som ikke er røgfri tobak efter §

13, nikotinholdig væske efter § 13 a, stk. 1, eller en tobaks-

vare efter tobaksafgiftsloven.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den

foreslåede afgift på nikotinprodukter bemærkes, at røgfri

tobak skal forstås som produkter, der helt eller delvis inde-

holder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som pro-

dukter, der hverken helt eller delvis indeholder tobak.

Definitionen af nikotinprodukter foreslås dermed at skul-

le dække alle produkter, der indeholder nikotin uanset den

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

tiltænkte brug af nikotinproduktet. Den tiltænkte brug af

produktet vil dermed ikke være afgørende for, om produk-

tet er afgiftspligtigt. Det afgørende er, hvorvidt produktet

indeholder nikotin. Hvis et produkt indeholder nikotin, vil

det således være omfattet af afgiftspligten, medmindre niko-

tinproduktet er omfattet af de foreslåede fritagelser, eller

hvis produktet vil skulle pålægges afgift som røgfri tobak,

jf. den foreslåede § 13 i forbrugsafgiftsloven, nikotinholdig

væske, jf. det foreslåede § 13 a, stk. 1, i forbrugsafgiftslo-

ven, eller en tobaksvare efter tobaksafgiftsloven. Dermed vil

afgiften omfatte alle nikotinprodukter, der ikke er direkte

fritaget eller afgiftsbelagt i henhold til andre bestemmelser i

forbrugsafgiftsloven eller tobaksafgiftsloven.

Det betyder, at alle produkter, der indeholder nikotin,

som udgangspunkt bliver afgiftspligtige, og at nikotinpro-

dukter fra og med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag

nr. 11, vil blive en punktafgiftspligtig vare. Med det foreslå-

ede vil det afgiftspligtige vareområde omfatte alle nikotin-

produkter, der ikke er omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller

tobaksafgiftsloven, eller som ikke er foreslået fritaget for

afgift, jf. det foreslåede § 13 b, stk. 2, og § 13 c. Afgiften vil

skulle beregnes på grundlag af den afgiftspligtige mængde

pr. milligram.

Det foreslås i stk. 2, at der ikke vil skulle betales afgift af

nikotinprodukter, der er godkendt ved en markedsføringstil-

ladelse efter lov om lægemidler (herefter lægemiddelloven)

eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fælles-

skabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske læge-

midler.

Det betyder, at de nikotinprodukter, der er lægemidler

med markedsføringstilladelse, vil skulle fritages for afgift

efter det foreslåede § 13 b, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at der er visse produk-

ter, som det er fundet hensigtsmæssigt at fritage for afgift,

da disse produkter anvendes til formål, som ikke bør afgifts-

pålægges.

Ad § 13 c

Det foreslås i § 13 c, at varer omfattet af afgiftspligten

i de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil

skulle være fritaget for afgift i tre situationer: når de leveres

til en anden oplagshaver (nr. 1) eller til udlandet (nr. 2), eller

når de hos den registrerede oplagshaver eller under transport

til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt (nr. 3).

I modsætning til de foreslåede fritagelser i § 13 a, stk.

2, og § 13 b, stk. 2, hvor de fritagne varer ikke vil være

omfattet af det afgiftspligtige område, vil de omhandlede

varer i den foreslåede § 13 c være fritaget for afgift i de

specifikt nævnte situationer, selv om varerne er omfattet af

det afgiftspligtige vareområde.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der ikke vil skulle betales

afgift af varer omfattet af afgiftspligten i de foreslåede § 13,

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der leveres til en anden

registreret oplagshaver, jf. den foreslåede § 13 e, stk. 4.

Det betyder, at en registreret oplagshaver ikke skal betale

afgift af varer omfattet af afgiftspligten i de foreslåede § 13,

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som denne leverer til

en anden registreret oplagshaver. Med henvisningen til det

foreslåede § 13 e, stk. 4, vil det være et krav, at den registre-

rede oplagshaver har fået tilladelse af Skatteforvaltningen til

at overføre afgiftspligtige varer til andre oplagshavere.

I tilfælde, hvor der er tale om engrospakker, vil varerne

ikke være omfattet af det foreslåede stempelmærkekrav, og

oplagshaveren har 1 måned fra fremstillingen eller modta-

gelsen fra udlandet til at påsætte stempelmærket. Oplagsha-

veren vil med tilladelse efter det foreslåede § 13 e, stk. 4,

kunne levere varer til en anden oplagshaver afgiftsfrit. Fri-

sten i det foreslåede § 13 d, stk. 1, for at ompakke/omhælde

den nikotinholdige væske på 1 måned forlænges ikke ved

denne levering til den anden oplagshaver.

Det foreslås i § 13 d, stk. 1, at detailsalgspakninger skal

påføres stempelmærke ved pakningen af varen heri eller

senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftspligtige

varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger. Hvis de-

tailsalgspakningerne skal leveres til en anden oplagshaver

og dermed omfattes af den foreslåede fritagelse i § 13 c, stk.

1, nr. 1, vil detailsalgspakken dog ikke skulle påføres stem-

pelmærke efter det foreslåede § 13 d, stk. 1. Oplagshaveren

vil med tilladelse efter § 13 e, stk. 4, kunne levere den niko-

tinholdige væske til en anden oplagshaver afgiftsfrit. Det vil

derefter være den oplagshaver, som modtager detailsalgspa-

kningerne, som vil skulle påføre stempelmærket.

Det skal kunne dokumenteres, at varerne er blevet leveret

eller skal leveres til en anden oplagshaver, f.eks. i oplags-

haverens regnskaber i form af faktura, ordrebekræftelse,

kvittering eller følgeseddel. Baggrunden herfor er, at Skat-

teforvaltningen på et kontrolbesøg skal kunne kontrollere,

hvorvidt der er betalt korrekt afgift, og at der er overens-

stemmelse mellem beholdningen og regnskaberne, jf. bl.a.

§ 18, stk. 2, som med § 1, nr. 10, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021 foreslås sat ind i forbrugsafgiftsloven den 1.

oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11. Hvis der ikke er

tilstrækkelig dokumentation for dette, vil Skatteforvaltnin-

gen skulle opkræve afgift af de afgiftspligtige vare, jf. det

foreslåede § 13 c, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der ikke vil skulle betales

afgift af varer omfattet af afgiftspligten i de foreslåede § 13,

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der leveres til udlandet.

Det betyder, at en registreret oplagshaver ikke skal betale

afgift af afgiftspligtige varer, som denne leverer til udlandet.

I tilfælde, hvor der er tale om engrospakker, vil de af-

giftspligtige varer endnu ikke være omfattet af det foreslåe-

de stempelmærkekrav, og oplagshaveren har 1 måned fra

fremstillingen eller modtagelsen fra udlandet til at påsætte

stempelmærket

Det foreslås i § 13 d, stk. 1, at detailsalgspakninger skal

påføres stempelmærke ved pakningen af varen heri eller

senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgiftspligtige

varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger. Hvis

detailsalgspakningerne skal leveres til udlandet og dermed

omfattes af den foreslåede fritagelse i § 13 c, stk. 1, nr. 2,

vil detailsalgspakken dog ikke skulle påføres stempelmærke

efter det foreslåede § 13 d, stk. 1.

Det skal kunne dokumenteres, at de afgiftspligtige varer

er blevet leveret eller skal leveres til udlandet, f.eks. i op-

lagshaverens regnskaber i form af faktura, ordrebekræftelse,

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

kvittering eller følgeseddel. Baggrunden herfor er, at Skat-

teforvaltningen på et kontrolbesøg skal kunne kontrollere,

hvorvidt der er betalt korrekt afgift, og at der er overens-

stemmelse mellem beholdningen og regnskaberne, jf. bl.a. §

18, stk. 2, som med § 1, nr. 10, i lov nr. 2616 af 28. decem-

ber 2021 bliver sat ind i forbrugsafgiftsloven den 1. oktober

2022, jf. ændringsforslag nr. 11. Hvis der ikke er tilstrække-

lig dokumentation for dette, vil Skatteforvaltningen skulle

opkræve afgift af de afgiftspligtige varer, jf. det foreslåede §

13 c, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at der ikke vil skulle betales

afgift af varer omfattet af afgiftspligten i de foreslåede § 13,

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der hos den registrerede

oplagshaver eller under transport til og fra virksomheden er

fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det betyder, at der ikke skal betales afgift af afgiftspligti-

ge varer, der hos den registrerede oplagshaver eller under

transporten til og fra den registrerede oplagshaver er fuld-

stændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det skal kunne dokumenteres, at de afgiftspligtige varer

er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Ved

fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt vil skulle

forstås, at varen er blevet gjort uanvendelig som vare. Det

kan f.eks. være, at en eller flere beholdere med nikotinhol-

dig væske går i stykker under transporten og den nikotinhol-

dige væske flyder ud af beholderen og derfor er gået uigen-

kaldeligt tabt, eller at der er opstået brand i oplagshaverens

lokaler med den følge, at den røgfri tobak, nikotinproduktet

eller den nikotinholdige væske i oplagshaverens lokaler er

fuldstændig tilintetgjort. Hvis dele af varen fortsat består

og ikke er gjort uanvendelig som varer vil fritagelsen ikke

kunne anvendes for denne del af varepartiet.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at den registrerede oplagsha-

ver skal kunne dokumentere, at varerne er omfattet af stk. 1.

Det betyder, at den registrerede oplagshaver skal kunne

dokumentere, at varerne 1) skal leveres til en anden registre-

ret oplagshaver, 2) skal leveres til udlandet eller 3) hos den

registrerede oplagshaver eller under transport til og fra virk-

somheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkalde-

ligt tabt.

For så vidt angår nr. 1 og 2, vil dokumentationen f.eks.

kunne ske i oplagshaverens regnskaber i form af faktura,

ordrebekræftelse, kvittering eller følgeseddel. Herudover vil

det for nr. 1 også være et krav, at den registrerede oplags-

haver har en tilladelse til at sende varerne afgiftsfrit til en

anden oplagshaver. For så vidt angår nr. 3, vil den registre-

rede oplagshaver bl.a. kunne fremvise billeder eller video-

materiale af de varer, der er fuldstændig tilintetgjort eller

gået uigenkaldeligt tabt, eller logbøger, politirapporter m.v.

med beskrivelse af hændelsesforløbet, som var skyld i den

fuldstændige tilintetgørelse eller det uigenkaldelige tab.

Såfremt oplagshaveren ikke kan dokumentere, at varerne

er omfattet af de foreslåede fritagelser i § 13 c, stk. 1, nr.

1-3, vil Skatteforvaltningen skulle opkræve afgift af varerne,

hvis der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation.

Det betyder f.eks., at Skatteforvaltningen skal opkræve

afgift af varer hos den registrerede oplagshaver, hvis den re-

gistrerede oplagshaver ikke har betalt afgift af varerne eller

ikke har pakket dem i detailsalgspakninger inden for fristen

på 1 måned i det foreslåede § 13 d, stk. 1, med begrundelse

om, at varerne skal sendes til en anden oplagshaver, men

dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Tilsvarende vil Skatteforvaltningen f.eks. skulle opkræve

afgift af varer, hvis den registrerede oplagshaver ikke på

tilstrækkelig vis kan dokumentere, at varerne er fuldstændig

tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Ad § 13 d

Det foreslås, at der i § 13 d fastsættes stempelmærke-

krav, tidspunkt for punktafgiftens betaling og regler for,

hvordan begrænsningen i salg og opbevaring af røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker skal fungere ved

afgifternes indførelse (nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker) og ved afgiftsforhøjelser (røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker).

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at afgiftspligtige varer omfat-

tet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle være

pakket i detailsalgspakninger senest 1 måned efter fremstil-

lingen af varerne her i landet eller modtagelsen af varerne

fra udlandet.

Det betyder, at det foreslås at indføre et krav om, at røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker vil skulle

være pakket i detailsalgspakninger, senest 1 måned efter at

den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige

væske er fremstillet her i landet, eller senest 1 måned efter

modtagelsen af den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den

nikotinholdige væske fra udlandet. Det foreslåede vil med-

føre, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotin-

holdige væske hos oplagshavere enten i forbindelse med

indførslen her i landet eller umiddelbart efter fremstillingen

kan opbevares i f.eks. engrospakninger i op til 1 måned.

Afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13

a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som fremstilles her i landet

eller modtages fra udlandet i engrospakninger, vil således

senest 1 måned efter fremstillingen eller modtagelsen skulle

ompakkes til detailsalgspakninger. Hvis oplagshaveren såle-

des fremstiller eller modtager den røgfri tobak, nikotinpro-

duktet eller den nikotinholdige væske i engrospakninger, vil

oplagshaveren have 1 måned til at ompakke disse til detail-

salgspakninger. I den måned, hvor de afgiftspligtige varer er

opbevaret i engrospakningerne, vil disse skulle opbevares i

oplagshaverens ubeskattede del af lageret, jf. den foreslåede

§ 13 i.

Hvis en oplagshaver skal sende varerne til udlandet, jf.

det foreslåede § 13 c, stk. 2, vil varerne således ikke være

omfattet af det foreslåede krav om ompakning.

Hvis en oplagshaver efter det foreslåede § 13 e, stk. 4,

har tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer omfattet af

de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, til

andre oplagshavere her i landet, vil tidspunktet for, hvornår

ompakningen af varerne skal være sket, ikke blive forlæn-

get. Det skyldes, at oplagshavere ellers ville have mulighed

for at sende varerne frem og tilbage mellem sig uden at lade

dem ompakke.

Ved detailsalgspakninger med røgfri tobak eller nikotin-

produkter vil bl.a. skulle forstås æsker, dåser, pakker og

poser.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Ved detailsalgspakninger med nikotinholdige væsker vil

bl.a. skulle forstås genopfyldningsbeholdere, elektroniske

engangscigaretter og patroner til engangsbrug som defineret

i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet,

mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske ciga-

retter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Baggrunden for det foreslåede er bl.a., at nikotinholdig

væske, som er omfattet af lov om elektroniske cigaretter,

alene må markedsføres i beholdere som defineret i § 2

i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet,

mærkning og alderskontrolsystem m.v. af elektroniske ciga-

retter og genopfyldningsbeholdere m.v. Den nikotinholdige

væske, som er omfattet af lov om elektroniske cigaretter,

må således ikke markedsføres i andre beholdere end dem,

der er defineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts

2021 om kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at detailsalgspakninger vil

skulle påføres stempelmærker ved pakningen af varerne heri

eller senest ved modtagelsen fra udlandet, hvis de afgifts-

pligtige varer modtages fra udlandet i detailsalgspakninger.

Det foreslåede betyder, at der foreslås indført et stem-

pelmærkekrav for detailsalgspakninger med røgfri tobak, ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker. Kravet om påsæt-

ning af stempelmærker indtræder, når den røgfri tobak, niko-

tinproduktet eller den nikotinholdige væske pakkes/hældes

i detailsalgspakken, eller senest ved modtagelsen af detail-

salgspakningerne fra udlandet, hvis den afgiftspligtige vare

modtages i detailsalgspakninger. Kravet om stempelmærker

vil således alene skulle gælde detailsalgspakninger. Hvis den

røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væs-

ke påfyldes detailsalgspakken direkte efter fremstillingen,

vil kravet om stempelmærke indtræde her. Hvis den røg-

fri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

f.eks. påfyldes engrospakninger direkte efter fremstillingen,

vil den registrerede oplagshaver have 1 måned til at pakke

varen i/hælde væsken over på detailpakninger. Når den røg-

fri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske

ompakkes/omhældes fra en engrospakning til en detailsalgs-

pakning, vil stempelmærkekravet indtræde. Den røgfri to-

bak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske, som

er forsynet med stempelmærker, vil skulle opbevares i den

beskattede del af oplagshaverens lokaler, jf. bemærkninger

under den foreslåede § 13 i.

Det foreslåede betyder herudover, at varer, der er omfat-

tet af det foreslåede § 13 c, stk. 1, ikke vil skulle påføres

stempelmærker. Efter den foreslåede § 13 c, stk. 1, vil varer

omfattet af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, være

fritaget for afgift. Det foreslås, at der vil være afgiftsfrihed

for følgende:

1) Varer, der leveres til en anden registreret oplagshaver.

2) Varer, der leveres til udlandet.

3) Varer, der hos en registreret oplagshaver eller under

transport til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort

eller gået uigenkaldeligt tabt.

Med det foreslåede vil der således ikke være krav om

stempelmærker for disse varer. For så vidt angår § 13 c, stk.

1, nr. 1, vil varerne dog hos den anden oplagshaver skulle

påføres stempelmærker. Fristen for ompakning/omhældning

i det foreslåede § 13 d, stk. 1, 1. pkt., vil ikke blive forlæn-

get som følge af overførslen.

Der henvises i øvrigt til de nedenfor angivne almindelige

bemærkninger punkt 2.4.2.2.

Det foreslås i stk. 2, at afgiften vil skulle betales i forbin-

delse med bestillingen af stempelmærker, medmindre den

registrerede oplagshaver har stillet sikkerhed efter det fore-

slåede § 13 g, stk. 1.

Det betyder, at registrerede oplagshavere, som ikke væl-

ger at stille sikkerhed efter det foreslåede § 13 g, stk. 1,

vil skulle betale afgiften i forbindelse med virksomhedens

bestilling af stempelmærkerne.

De registrerede oplagshavere vil efter det foreslåede skul-

le sende en bestilling til Skatteforvaltningen på stempelmær-

ker. Som det foreslås under § 13 h, stk. 1, vil stempelmær-

kerne skulle fremstilles ved Skatteforvaltningens foranstalt-

ning. Det betyder, at Skatteforvaltningen i praksis vil skulle

give bestillingen videre til trykkeriet, således at trykkeriet

kan trykke stempelmærkerne på baggrund af bestillingen.

Det foreslås i § 13 g, at de registrerede oplagshavere vil

kunne vælge at stille sikkerhed for at få kredit for betalin-

gen af afgiften. De registrerede oplagshavere, som vælger

ikke at stille denne sikkerhed, vil med det foreslåede skulle

betale afgiften i forbindelse med selve bestillingen af stem-

pelmærkerne hos Skatteforvaltningen. Det betyder, at stem-

pelmærkerne i disse tilfælde ikke trykkes, før der er betalt

for de stempelmærker, som den registrerede oplagshaver har

bestilt. Det kan i praksis f.eks. foregå, ved at Skatteforvalt-

ningen sender den registrerede oplagshavers bestillingsmail

retur med oplysninger om, hvordan betalingen af afgiften vil

skulle foregå.

Baggrunden for det foreslåede er, at man på den måde

undgår en situation, hvor der bliver trykt stempelmærker,

som der hverken er betalt eller stillet sikkerhed for, og

hvor Skatteforvaltningen har et krav på betaling imod en

virksomhed, som efterfølgende ikke ønsker at få udleveret

eller betale for de bestilte stempelmærker. Stempelmærkerne

vil skulle have anført en række oplysninger og vil derfor

være ubrugelige, hvis den oplagshaver, som har bestilt stem-

pelmærkerne, ikke vil have stempelmærkerne alligevel. Med

den foreslåede ordning vil de registrerede oplagshavere

dog kunne få tilbagebetalt afgiften mod at tilbagelevere de

ubrugte stempelmærker, jf. det foreslåede § 13 h, stk. 2.

Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en

national punktafgift. Reglerne for betaling af afgiften ved

stempelmærkeordningen svarer derfor ikke nødvendigvis

fuldstændig til den tilsvarende ordning for cigaretter og

røgtobak, hvor der ved udleveringen af stempelmærkerne

betales en stempelmærkeværdi, og først ved overgangen til

forbrug forfalder afgiften. Ved de nationale punktafgifter

anvendes udtrykket overgang til forbrug ikke, hvorfor stem-

pelmærkeordningen bl.a. i denne henseende ikke vil være

fuldstændig identisk.

Det foreslås i stk. 3, at afgiftspligtige varer omfattet af

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, alene må sælges i

ubrudte detailsalgspakninger.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Det betyder f.eks., at afgiftspligtig nikotinholdig væske

omfattet af det foreslåede § 13 b, stk. 1, ikke må blive solgt

ved at tappe væsken fra en stor dunk. Den nikotinholdige

væske skal således ved salget være pakket i en lukket detail-

salgspakning, som er behørigt stemplet.

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker betales på

baggrund af nikotinkoncentration og/eller mængde. For så

vidt angår nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, er det

ikke muligt med det blotte øje at se, hvilken nikotinkoncen-

tration et produkt eller en væske har. Hvis et nikotinprodukt

eller en nikotinholdig væske sælges i andet end ubrudte

detailsalgspakninger, ville det ikke være muligt for Skat-

teforvaltningen at konstatere nikotinindholdet og dermed,

hvorvidt afgiften er afregnet korrekt, uden at sende en prøve

til tekniske undersøgelser. For så vidt angår røgfri tobak, af-

regnes afgiften via stempelmærkeordningen på baggrund af

mængden. Hvis den røgfri tobak ikke er i den beholder, som

er påsat stempelmærket, er det ikke muligt at konstatere,

hvorvidt der er betalt korrekt afgift af varen.

Med henblik på at undgå ovennævnte situationer foreslås

det at indføre forbud mod salg i andet end ubrudte detail-

salgspakninger. Ved detailsalgspakninger skal bl.a. forstås

æsker, dåser, pakker, poser, særlige genopfyldningsbeholde-

re, elektroniske engangscigaretter og patroner til engangs-

brug som defineret i § 2 bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts

2021 om kvalitet, mærkning og alderskontrolsystem m.v. af

elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v. Der

henvises i øvrigt til § 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28. decem-

ber 2021, hvor straffen for overtrædelse af den foreslåede

bestemmelse fremgår.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at detailsalgspakninger med

afgiftspligtige varer, som registrerede oplagshavere udleve-

rer, vil skulle være påført stempelmærker.

Det betyder, at alle detailsalgspakninger med varer om-

fattet af afgiftspligten i § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, som registrerede oplagshavere udleverer fra og med

den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11, vil skulle

være påført stempelmærke. Hvis en registreret oplagshaver

har et lager af de afgiftspligtige varer på denne dag, vil

dette lager skulle påsættes stempelmærker, inden den røgfri

tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige væske må

udleveres fra den registrerede oplagshaver. Hvis der på lage-

ret er engrospakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker, vil disse skulle ompakkes/om-

hældes til detailsalgspakninger, førend de kan udleveres, jf.

det foreslåede § 13 d, stk. 1. Røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker, som den registrerede oplagsha-

ver fremstiller, modtager eller indfører fra og med den 1.

oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 5, vil ligeledes skul-

le påføres stempelmærker, før den registrerede oplagshaver

kan udlevere disse, jf. det foreslåede § 13 d, stk. 1.

Baggrunden for det foreslåede er, at afgiften på nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker foreslås indført fra og

med den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 5, og derfor

skal pålægges varer, der sælges fra oplagshavere fra og med

denne dato. Afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker foreslås omfattet af en stempelmærkeordning, hvor-

for betalingen af afgiften sker på baggrund af stempelmær-

ker. Afgiften på røgfri tobak foreslås i den forbindelse lige-

ledes omfattet af en stempelmærkeordning, da røgfri tobak

som f.eks. tyggetobak er substituerbar med nikotinprodukter

som f.eks. nikotinposer.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der væ-

re tale om, at den registrerede oplagshaver, der har solgt

den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige

væske uden stempelmærke, har overdraget en vare, hvoraf

der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at virksomheder, der ikke

er registrerede oplagshavere, i erhvervsmæssigt øjemed ikke

må sælge røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i

1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet

af § 13 a eller nikotinprodukter omfattet af § 13 b her i

landet uden stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder,

fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er re-

gistreret som oplagshavere, alene må sælge røgfri tobak

omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i

1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet

af den foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter om-

fattet af den foreslåede § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker

i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på 3 må-

neder, fra kravet om stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i

kraft. Salg af de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker i erhvervsmæssigt øje-

med omfatter enhver virksomhed, der som led i udøvelsen

af sit erhverv sælger de omfattede røgfri tobaksprodukter,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, bortset fra når

virksomheden er registreret som oplagshaver. Bestemmelsen

omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der hand-

ler med røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13,

stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som

ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige

væsker omfattet af det foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotin-

produkter omfattet af det foreslåede § 13 b, stk. 1. Grossister

og detailhandlere m.v. har således 3 måneder, fra kravet

om stempelmærke er trådt i kraft, til at sælge de omfattede

røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter og nikotinholdige

væsker, som ikke er påført stempelmærker. Den pågældende

3-månedersperiode vil være fra og med den 1. oktober 2022

til og med den 31. december 2022. Forbuddet mod salg af

de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter og ni-

kotinholdige væsker uden stempelmærke indtræder dermed

den 1. januar 2023.

Det er alene ikkeregistreringspligtige virksomheder, der

som led i udøvelsen af deres erhverv sælger de omfattede

røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, som lovligt må sælge disse varer uden stempelmær-

ke i en periode på 3 måneder, efter at kravet om stempel-

mærke efter 1. pkt. er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter

derimod ikke registrerede oplagshaveres lagre af de omfatte-

de røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinhol-

dige væsker, da disse vil være omfattet af det foreslåede stk.

4, 1. pkt.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detail-

handlere m.v., når der er gået 3 måneder, efter at kravet om

stempelmærke efter 1. pkt. er trådt i kraft, har pligt til at

sikre, at den røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens

§ 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021

som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, de niko-

tinholdige væsker omfattet af det foreslåede § 13 a, stk. 1,

eller de nikotinprodukter omfattet af det foreslåede § 13 b,

stk. 1, som de sælger, er påført stempelmærker, og at der

dermed er betalt afgift af varerne.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der

være tale om, at den, der har solgt de omfattede røgfri to-

baksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

uden stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har over-

draget varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle

være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra kravet om stempel-

mærke efter 1. pkt. er trådt i kraft, og det konstateres, at en

grossist, detailhandler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat

har røgfri tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk.

1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ænd-

ret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige

væsker omfattet af det foreslåede § 13 a, stk. 1, eller niko-

tinprodukter omfattet af det foreslåede § 13 b, stk. 1, uden

stempelmærker i forretningslokalet, vil der – medmindre det

konstateres i umiddelbar nærhed af 3-månedersfristens ud-

løb – være en formodning om, at den pågældende har solgt

varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 3-månedersfristens

udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i

forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 4.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i told-

lovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed

for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at de pågæl-

dende varer beslaglægges, selv om der alene straffes for

overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 5, om opbevaring.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at virksomheder, der ikke

er registrerede oplagshavere, ikke i erhvervsmæssigt øjemed

må sælge røgfri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2

i 1588 af 27. december 2019, her i landet uden stempelmær-

ker, når der er forløbet 12 måneder, fra kravet om stempel-

mærke efter 1. pkt. er trådt i kraft.

Baggrunden for det foreslåede er, at røgfri tobak omfattet

af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af

27. december 2019, ikke får en ændring i afgiftssatsen som

følge af sammenlægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

i den foreslåede § 13. Det skyldes, at den foreslåede afgifts-

sats i den foreslåede § 13 er den samme som den gældende

sats, der fremgår af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vanskeliggør Skatteforvalt-

ningens kontrol af reglerne om begrænsning af salg for røg-

fri tobak. Det skyldes, at afgiften betales af oplagshaveren,

som er den virksomhed, der har fremstillet eller importe-

ret varerne. Bestemmelserne om begrænsning af salg retter

sig mod grossister og detailhandlere og dermed handelsled

længere ude i handelskæden. Skatteforvaltningen har ikke

mulighed for at se på et produkt hos en grossist eller i

detailhandlen, hvorvidt der er betalt afgift af varerne, eller

hvilken afgiftssats der er betalt af varerne.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er re-

gistreret som oplagshavere, alene må sælge røgfri tobak

omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i

1588 af 27. december 2019, uden stempelmærker i erhvervs-

mæssigt øjemed i en begrænset periode på 12 måneder, fra

kravet om stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.,

er trådt i kraft. Salg af de omfattede røgfri tobaksprodukter

i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver virksomhed, der

som led i udøvelsen af sit erhverv sælger omfattede røgfri

tobaksprodukter, bortset fra når virksomheden er registreret

som oplagshaver. Bestemmelsen omfatter således bl.a. gros-

sister og detailhandlere, der handler med røgfri tobak omfat-

tet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af 27.

december 2019. Grossister og detailhandlere m.v. foreslås

således at have 12 måneder, fra kravet om stempelmærke

er trådt i kraft, til at sælge visse røgfri tobaksprodukter,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som ikke er på-

ført stempelmærker. Den pågældende 12-månedersperiode

foreslås at være fra og med den 1. oktober 2022 til og med

den 30. september 2023. Forbuddet mod salg af omfattede

røgfri tobaksprodukter uden stempelmærke foreslås dermed

at indtræde den 1. oktober 2023.

Det er alene ikkeregistreringspligtige virksomheder, der

som led i udøvelsen af deres erhverv sælger de omfattede

røgfri tobaksprodukter, som lovligt må sælge disse varer

uden stempelmærke i en periode på 12 måneder, efter at

kravet om stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt.,

er trådt i kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke regi-

strerede oplagshaveres lagre af omfattede røgfri tobakspro-

dukter, da disse vil være omfattet af det foreslåede stk. 4, 1.

pkt.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detail-

handlere m.v., når der er gået 12 måneder, efter at kravet

om stempelmærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er

trådt i kraft, har pligt til at sikre, at røgfri tobak omfattet af

forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af 27.

december 2019, som de sælger, er påført stempelmærker, og

at der dermed er betalt afgift af varerne.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der væ-

re tale om, at den, der har solgt de omfattede røgfri tobaks-

produkter uden stempelmærker i erhvervsmæssigt øjemed,

har overdraget varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift,

som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 12 måneder, fra kravet om stempel-

mærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft,

og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet

af bestemmelsen fortsat har røgfri tobak omfattet af § 13,

stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021, uden

stempelmærker i forretningslokalet, vil der – medmindre det

konstateres i umiddelbar nærhed af 12-månedersfristens ud-

løb – være en formodning om, at den pågældende har solgt

varerne i erhvervsmæssigt øjemed efter 12-månedersfristens

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

udløb og dermed overtrådt den foreslåede bestemmelse i

forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 4.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i told-

lovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed

for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at de på-

gældende varer beslaglægges, selvom der alene straffes for

overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 5, om opbevaring.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der ikke

er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare røgfri tobak

omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21.

juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december 2019,

nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a, stk. 1, eller niko-

tinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker,

når der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempelmærke

efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er regi-

streret som oplagshavere, der efter udløbet af de 3 måneder

i det foreslåede stk. 4, 2. pkt., stadig har et lager af røgfri

tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved

§ 2 i 1588 af 27. december 2019, nikotinholdige væsker

omfattet af det foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinproduk-

ter omfattet af det foreslåede § 13 b, stk. 1, som ikke er

påført stempelmærker, har 1 måned til enten at returnere

disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre

dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhand-

lere, som handler med de omfattede røgfri tobaksprodukter,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Det er den en-

kelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for, at der,

efter de 4 måneder er forløbet, ikke opbevares de omfattede

røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker, som ikke er påført stempelmærker. Det betyder, at

de omfattede røgfri tobaksprodukter, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker i detailsalgspakninger uden stempel-

mærker efter det foreslåede må opbevares fra og med den

1. oktober 2022 til og med den 31. januar 2023. Forbuddet

mod opbevaring af de omfattede røgfri tobaksprodukter, ni-

kotinprodukter og nikotinholdige væsker uden stempelmær-

ker indtræder dermed fra og med den 1. februar 2023.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra kravet om stempel-

mærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft,

og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfat-

tet af bestemmelsen fortsat opbevarer røgfri tobak omfattet

af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af

27. december 2019, nikotinholdige væsker omfattet af det

foreslåede § 13 a, stk. 1, eller nikotinprodukter omfattet af

det foreslåede § 13 b, stk. 1, uden stempelmærker, vil der

– medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-må-

nedersfristens udløb – være en formodning om, at den på-

gældende har solgt eller forsøgt at sælge varerne i erhvervs-

mæssigt øjemed og således har unddraget eller forsøgt at

unddrage afgift.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at virksomheder, der ikke

er registrerede oplagshavere, ikke må opbevare røgfri tobak

omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af

21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af 27. december

2019, uden stempelmærker, når der er forløbet 13 måneder,

fra kravet om stempelmærke efter stk. 4, 1. pkt., er trådt i

kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er regi-

streret som oplagshavere, der efter udløbet af de 12 måneder

i det foreslåede stk. 4, 2. pkt., stadig har et lager af røgfri

tobak omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021 som ændret ved

§ 2 i 1588 af 27. december 2019, som ikke er påført stem-

pelmærker, har 1 måned til enten at returnere disse varer

til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre dem. Be-

stemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhandlere, som

handler med de omfattede røgfri tobaksprodukter. Det er

den enkelte grossist og detailhandler, der bærer ansvaret for,

at der, efter de 13 måneder er forløbet, ikke opbevares de

omfattede røgfri tobaksprodukter, som ikke er påført stem-

pelmærker. Det betyder, at de omfattede røgfri tobakspro-

dukter i detailsalgspakninger uden stempelmærker efter det

foreslåede må opbevares fra og med den 1. oktober 2022 til

og med den 31. oktober 2023. Forbuddet mod opbevaring

af de omfattede røgfri tobaksprodukter uden stempelmærker

indtræder dermed fra og med den 1. november 2023.

Hvis der er forløbet 13 måneder, fra kravet om stempel-

mærke efter det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er trådt i kraft,

og det konstateres, at en grossist, detailhandler m.v. omfattet

af bestemmelsen fortsat opbevarer røgfri tobak omfattet af

forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 21. juni 2021 som ændret ved § 2 i 1588 af 27. de-

cember 2019, uden stempelmærker, vil der – medmindre det

konstateres i umiddelbar nærhed af 13-månedersfristens ud-

løb – være en formodning om, at den pågældende har solgt

eller forsøgt at sælge varerne i erhvervsmæssigt øjemed og

således har unddraget eller forsøgt at unddrage afgift.

Det foreslås i stk. 6, at afgiftspligtige varer, der er udleve-

ret fra en registreret oplagshaver, og som er påført stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den, ikke må sælges i erhvervsmæssigt øjemed her i landet,

når der er forløbet 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i

kraft.

Det foreslåede betyder, at røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registre-

ret oplagshaver, og som er påført stempelmærker, der var

gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, alene må

sælges i erhvervsmæssigt øjemed i en begrænset periode på

3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Ved stempel-

mærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræ-

den, forstås stempelmærker, hvor afgiften er beregnet ud

fra de afgiftssatser, der var gældende, før afgiftsforhøjelsen

trådte i kraft. Salg af røgfri tobak, nikotinprodukter og niko-

tinholdig væske i erhvervsmæssigt øjemed omfatter enhver

virksomhed, der som led i udøvelsen af sit erhverv sælger

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, der

er udleveret fra en registreret oplagshaver. Bestemmelsen

omfatter således bl.a. grossister og detailhandlere, der hand-

ler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker. Grossister og detailhandlere vil således have 3 må-

neder, fra en afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, til at sælge

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væske, som

er påført stempelmærker, der var gældende, før afgiftsforhø-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

jelsen trådte i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en

afgiftsforhøjelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte

3-månedersperiode være fra og med den 1. januar til og

med den 31. marts. Forbuddet mod salg af røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker med gamle stem-

pelmærker indtræder dermed fra og med den 1. april.

Det er alene virksomheder, der som led i udøvelsen af

deres erhverv sælger røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdig væske, der er udleveret fra en registreret op-

lagshaver, som lovligt må sælge røgfri tobak, nikotinproduk-

ter og nikotinholdig væske med gamle stempelmærker i

en periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i

kraft. Bestemmelsen omfatter derimod ikke registrerede op-

lagshaveres lagre af detailsalgspakninger med røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er påført

stempelmærker, der var gældende før en afgiftsforhøjelses

ikrafttræden, men som ikke er udleveret inden afgiftsforhø-

jelsens ikrafttræden.

Det foreslåede betyder desuden, at grossister og detail-

handlere m.v., når der er gået 3 måneder, efter at en afgifts-

forhøjelse er trådt i kraft, har pligt til at sikre, at der er

betalt afgift efter de satser, som er gældende efter afgiftsfor-

højelsens ikrafttræden, af de varer, som de sælger. Grossister

og detailhandlere m.v. vil bl.a. kunne sikre, at der er betalt

korrekt afgift ved at kontrollere varens afgiftskode.

Hvis den foreslåede bestemmelse overtrædes, vil der væ-

re tale om, at den, der har solgt den røgfri tobak, nikotin-

produktet eller den nikotinholdige væske med gamle stem-

pelmærker i erhvervsmæssigt øjemed, har overdraget varer,

hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt.

Hvis der er forløbet 3 måneder, fra en afgiftsforhøjelse

er trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhand-

ler m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat har afgiftspligtige

varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker i forretningslokalet,

vil der – medmindre det konstateres i umiddelbar nærhed af

3-månedersfristens udløb – være en formodning om, at den

pågældende har solgt varerne i erhvervsmæssigt øjemed ef-

ter 3-månedersfristens udløb og dermed overtrådt den fore-

slåede bestemmelse i forbrugsafgiftslovens § 13 d, stk. 6.

Det foreslås i stk. 7, at virksomheder, der ikke er registre-

rede oplagshavere, ikke må opbevare afgiftspligtige varer,

som er påført stempelmærker, der var gældende før en af-

giftsforhøjelses ikrafttræden, når der er forløbet 4 måneder,

fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Det foreslåede betyder, at virksomheder, der ikke er re-

gistreret som oplagshaver, og som efter 3 måneder, fra en

afgiftsforhøjelse er trådt i kraft, stadig har et lager af røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdig væske, som er

påført stempelmærker, der var gældende før en afgiftsfor-

højelses ikrafttræden, har 1 måned til enten at returnere

disse varer til den registrerede oplagshaver eller tilintetgøre

dem. Bestemmelsen omfatter bl.a. grossister og detailhand-

lere, der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdig væske. Ved stempelmærker, der var gældende

før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, forstås stempelmær-

ker, hvor afgiften er beregnet ud fra de afgiftssatser, der var

gældende, før afgiftsforhøjelsen trådte i kraft. Varerne skal

returneres, senest 4 måneder efter at en afgiftsforhøjelse er

trådt i kraft. Det betyder eksempelvis, at hvis en afgiftsfor-

højelse træder i kraft den 1. januar, vil den omtalte periode

på 4 måneder være fra og med den 1. januar til og med den

30. april. Forbuddet mod opbevaring af varer med gamle

stempelmærker indtræder dermed fra og med den 1. maj.

Det er den enkelte grossist og detailhandler, der bærer

ansvaret for, at der, 4 måneder efter at en afgiftsforhøjelse

er trådt i kraft, ikke opbevares røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker, som er påført stempelmærker,

der var gældende før afgiftsforhøjelsens ikrafttræden.

Hvis der er forløbet 4 måneder, fra en afgiftsforhøjelse er

trådt i kraft, og det konstateres, at en grossist, detailhandler

m.v. omfattet af bestemmelsen fortsat opbevarer afgiftsplig-

tige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1, med gamle stempelmærker, vil der – medmin-

dre det konstateres i umiddelbar nærhed af 4-månedersfri-

stens udløb – være en formodning om, at den pågældende

har solgt eller forsøgt at sælge varerne i erhvervsmæssigt

øjemed og således har unddraget eller forsøgt at unddrage

afgift.

Det betyder, at Skatteforvaltningen med hjemmel i told-

lovens § 83 efter en konkret vurdering vil have mulighed

for at tage varerne i bevaring eller anmode om, at de pågæl-

dende varer beslaglægges, selv om der alene straffes for

overtrædelse af det foreslåede § 13 d, stk. 5, om opbevaring.

Ad § 13 e

Det foreslås, at det i § 13 e fastsættes, hvilke krav der

vil skulle stilles til pakningerne, herunder hvilke oplysninger

der skal fremgå.

Det foreslås i stk. 1, at afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i forbin-

delse med stemplingen vil skulle være pakket i fuldstændig

lukkede detailsalgspakninger.

Det betyder, at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

den nikotinholdige væske vil skulle være omsluttet af pak-

ningen, således at den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

den nikotinholdige væske ikke er tilgængelig, uden at pak-

ningen brydes. Det kan f.eks. være, hvis varen er i en be-

holder, hvor låget er omsluttet af en plastlukning, som skal

rives af, før låget kan skrues af. Hvis stempelmærket anbrin-

ges hen over låg og beholder og derved brydes, når låget

skrues af, vil dette ligeledes være at anse som fuldstændig

lukket. Tilsvarende vil være tilfældet, hvis beholderen er

pakket i en æske, hvor stempelmærket sidder hen over luk-

ningen.

Baggrunden for det foreslåede er, at det ikke skal være

muligt at bytte, blande eller ændre på indholdet i den be-

holder, som den registrerede oplagshaver har udleveret og

betalt afgift af.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at detailsalgspakninger vil

skulle være forsynet med angivelse af indholdets art, mæng-

de og fremstillerens eller den afgiftsberigtigendes navn og

hjemsted.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af røgfri

tobak, nikotinprodukt og nikotinholdig væske skulle være

forsynet med en angivelse af indholdets art, mængde og

fremstillerens eller den, der har betalt afgiftens, navn og

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

hjemsted. Ved mængde forstås produktet angivet i vægt eller

volumen. Oplysningerne skal fremgå tydeligt og på en letlæ-

selig måde. Hvis en oplagshaver ikke fremstiller varerne,

men alene modtager disse fra udlandet, vil det således være

oplagshaverens navn og hjemsted, der efter det foreslåede

vil skulle fremgå af pakningen. Oplysningerne vil skulle

fremgå af den enkelte pakning og ikke af f.eks. den fragtkas-

se, som væskerne er opbevaret i, når de sælges videre.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information,

som er nødvendig for Skatteforvaltningen i forbindelse med

kontrol, fremgår af de afgiftspligtige varer. Herudover vil

det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig infor-

mation om det indhold, der er i pakningerne. Herudover skal

Skatteforvaltningen kunne spore pakkerne tilbage til den,

der har fremstillet varerne eller har betalt afgiften.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Skatteforvaltningen dog

vil kunne give tilladelse til at anvende en forhandlers navn

og hjemsted eller et anonymitetsmærke.

Det betyder, at Skatteforvaltningen kan give tilladelse til,

at det ikke er fremstillerens eller den afgiftsberigtigendes

navn og hjemsted, som anvendes. I stedet kan det være

en forhandlers navn og hjemsted eller et anonymitetsmær-

ke. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende

i strid med reglerne har indført afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

som Skatteforvaltningen har beslaglagt. Hvis den erhvervs-

drivende ønsker at få udleveret den afgiftspligtige vare, vil

varen skulle påsættes stempelmærker. I disse tilfælde kan

der gives tilladelse til, at der anvendes et stempelmærke

med forhandlerens navn og hjemsted eller et anonymitets-

mærke. Ved et anonymitetsmærke forstås et mærke, hvor

fremstillerens, den afgiftsberigtigendes eller forhandlerens

navn og hjemsted ikke fremgår, men hvor initialerne for

virksomheden er anført. Skatteforvaltningen skal tillade bru-

gen af anonymitetsmærker og kender derfor identiteten af

virksomheden. Det vil således alene være over for forbruge-

ren, at virksomheden er anonym.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at detailsalgspakninger med

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker endvidere vil

skulle være forsynet med angivelse af nikotinkoncentratio-

nen.

Med det foreslåede vil hver enkelt pakning af nikotinpro-

dukt og nikotinholdig væske – ud over de i 1. pkt. anførte

oplysninger – også skulle være forsynet med en angivelse af

nikotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at den information,

som er nødvendig for Skatteforvaltningen i forbindelse med

kontrol, fremgår af de afgiftspligtige varer. Herudover vil

det også gøre det muligt for forbrugerne at tilegne sig infor-

mation om det indhold, der er i pakningerne. Det skal særlig

ses ud fra det faktum, at det ikke er muligt på baggrund af

selve varen at konstatere, hvilken nikotinkoncentration den

konkrete vare har.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at for nikotinholdige væsker

vil afgiftsklassen desuden skulle angives på stempelmærket.

Baggrunden for det foreslåede er, at der foreslås indført

to afgiftssatser for nikotinholdige væsker omfattet af § 13

a, stk. 1. Det vil således alene være muligt at konstatere,

om der er betalt afgift efter den korrekte sats, hvis det

fremgår af varen, hvilken afgiftsklasse der er betalt afgift

efter. Skatteforvaltningen vil således kunne sammenholde

oplysningerne krævet efter stk. 2, 3. pkt., om nikotinkoncen-

trationen og dermed konstatere, om der er betalt afgift til

den korrekte sats. Da varens afgiftsklasse, modsat oplysnin-

ger om art, nikotinkoncentration og mængde, er en oplys-

ning, som ikke fastsættes af fremstilleren/importøren selv,

findes det mest hensigtsmæssigt, at denne oplysning fremgår

af selve stempelmærket.

Det foreslås i stk. 2, 5. pkt., at indholdets art, mængde,

nikotinkoncentrationen og navn eller anonymitetsmærke vil

skulle anbringes på stempelmærket i stedet for selve paknin-

gen.

Baggrunden for det foreslåede er, at når stempelmærker-

ne bestilles, vil det bl.a. skulle angives, hvad arten og

mængden (samt for nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker også nikotinkoncentrationen) af den afgiftspligtige va-

rer, som stempelmærket skal påsættes, er. Dette skyldes, at

disse oplysninger vil være nødvendige for at kunne beregne

den korrekte afgift. Disse oplysninger skal derfor fremgå af

stempelmærket.

For at der ikke er krav om, at oplysningerne fremgår af

både detailsalgspakken og stempelmærket, foreslås det, at

oplysningerne skal fremgå af stempelmærket.

Det foreslås i stk. 3, 1, pkt., at engrospakninger skal være

forsynet med angivelse af indholdets art, mængden og frem-

stillerens navn og hjemsted. Det foreslås i stk. 3, 2, pkt., at

engrospakninger med nikotinholdige væsker, jf. § 13 a, stk.

1, og nikotinprodukter, jf. § 13 b, stk. 1, endvidere vil skulle

være forsynet med angivelse af nikotinkoncentrationen.

Det betyder, at afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som opbevares

i ustemplede engrospakninger, vil skulle være forsynet med

en angivelse af indholdets art, mængden og fremstillerens

navn og hjemsted. Det foreslåede betyder endvidere, at af-

giftspligtige nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som

opbevares i ustemplede engrospakninger – ud over de i 1.

pkt. anførte oplysninger – også vil skulle være forsynet med

en angivelse af nikotinkoncentrationen.

Baggrunden for det foreslåede er, at engrospakninger-

ne efter det foreslåede ikke vil skulle påføres stempelmær-

ker. Derfor vil de nævnte oplysninger skulle være påført

selve engrospakningen. Det foreslåede skal bl.a. ses i sam-

menhæng med det foreslåede stk. 4, hvorefter overførsel

af røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

til andre oplagshavere alene kan ske med tilladelse fra

Skatteforvaltningen. Det foreslåede giver mulighed for, at

Skatteforvaltningen på en kontrol kan undersøge, hvorvidt

varerne kommer fra en registreret oplagshaver, der har en

tilladelse til at overføre røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdig væske efter det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at en her i landet registreret oplags-

haver, der fremstiller afgiftspligtige varer, af Skatteforvalt-

ningen kan få tilladelse til at overføre afgiftspligtige varer til

en anden registreret oplagshaver.

Det foreslåede betyder, at registrerede oplagshavere, der

fremstiller røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdi-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

ge væsker, vil skulle have Skatteforvaltningens tilladelse til

at overføre disse varer til andre registrerede oplagshavere.

Baggrunden for det foreslåede er, at varer, der overføres

fra en oplagshaver til en anden oplagshaver, foreslås fritaget

for afgift, jf. det foreslåede § 13 c, stk. 1, nr. 1. Samtidig

foreslås varerne fritaget for stempelmærkekravet, jf. det

foreslåede § 13 d, stk. 1, 2. pkt. Oplagshavere, der vil over-

føre varer til andre oplagshavere, vil derfor kunne opbevare

varerne i detailsalgspakninger uden stempelmærker. Hvis

Skatteforvaltningen på en kontrol finder detailsalgspaknin-

ger, som ikke er behørigt stemplet efter det foreslåede § 13

d, stk. 1, med begrundelsen, at varerne skal leveres til en

anden oplagshaver, vil Skatteforvaltningen skulle opkræve

afgiften af varerne, hvis oplagshaveren ikke har tilladelse

fra Skatteforvaltningen til at levere varerne til en anden

oplagshaver. Dermed vil mulighederne for at omgå afgiften

ved at begrunde opbevaringen af varer i detailsalgspaknin-

ger med, at de skal overføres til andre oplagshavere, uden

den fornødne tilladelse blive begrænset. Ud over tilladelsen

skal oplagshaveren kunne dokumentere over for Skattefor-

valtningen, at varerne de facto skal leveres til en anden

oplagshaver. Dette skyldes, at oplagshaveren kan have et

lager, hvor ikke al den nikotinholdige væske skal overføres

til andre oplagshavere, men noget måske er tiltænkt salg i

Danmark.

Herudover er baggrunden for det foreslåede, at røgfri to-

bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som opbe-

vares i engrospakninger, ikke skal afgiftsberigtiges i form af

påført stempelmærke, førend de ompakkes/omhældes til de-

tailsalgspakninger. Det er derfor fundet mest hensigtsmæs-

sigt, at overførsel af sådanne varer mellem oplagshavere her

i landet alene kan ske med tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Hvis en oplagshaver har tilladelse til at overføre afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1, til andre oplagshavere her i landet, vil

tidspunktet for, hvornår ompakningen af varerne skal være

sket efter det foreslåede § 13 c, stk. 1, ikke blive forlænget i

forbindelse med overførslen af varer til andre oplagshavere.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren vil kunne fast-

sætte nærmere regler om de tekniske standarder for stempel-

mærkerne.

Det foreslåede betyder, at skatteministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om de tekniske standarder for stem-

pelmærkerne i en bekendtgørelse. Hensigten med bemyn-

digelsen er, at der udstedes en bekendtgørelse, hvor der

fastsættes regler, der med tillempelser svarer til dem, der

er fastsat i bekendtgørelse nr. 1012 af 1. oktober 2019 om

sikkerhedsstempelmærker på tobaksvarer. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 1, at sikkerhedsstempelmærker skal på-

føres enkeltpakninger af tobaksvarer på en sådan måde, at

de 1) på ingen måde er skjult eller brydes, heller ikke af

prismærker eller andre elementer, der er påkrævet i henhold

til lovgivningen, i al den tid en tobaksvare markedsføres, og

at de 2) er beskyttet mod at blive udskiftet, genanvendt eller

ændret på nogen måde.

Bekendtgørelsen gælder alene for sikkerhedsstempel-

mærker på tobaksvarer. Med det foreslåede gives der hjem-

mel til at udstede en bekendtgørelse med tilsvarende krav til

påføringen af stempelmærker på detailsalgspakninger med

røgfri tobak, nikotinprodukt og nikotinholdig væske.

Ad § 13 f

Det foreslås i § 13 f, at virksomheder, der ikke er regi-

streret, ikke må modtage eller opbevare afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og

behørigt stemplede pakninger.

Det betyder, at virksomheder, der ikke er registreret som

oplagshavere, kun må modtage og opbevare røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, der er pakket

i forskriftsmæssigt lukkede pakker med påført stempelmær-

ke. Det kan f.eks. være grossister eller detailhandlere. Pa-

kningerne skal for at være forskriftmæssigt lukkede være

lukket på den måde, som er beskrevet under den foreslåede

§ 13 e. Det betyder, at den røgfri tobak, nikotinproduktet

og den nikotinholdige væske vil skulle være omsluttet af

pakningen, således at den røgfri tobak, nikotinproduktet el-

ler den nikotinholdige væske ikke er tilgængelig, uden at

pakningen brydes. Det kan f.eks. være, hvis den pågældende

vare er i en pakke, hvor låget er omsluttet af en plastlukning,

som skal rives af, før låget kan skrues af.

Baggrunden for det foreslåede er til dels, at det ikke skal

være muligt at bytte, blande eller ændre på indholdet i den

beholder, som den registrerede oplagshaver har udleveret

og betalt afgift af. Da det ikke er muligt f.eks. at se på

varen, hvilken nikotinkoncentration den indeholder, vil det

med den foreslåede stempelmærkeordning blive muligt for

Skatteforvaltningen og for forbrugerne at konstatere, hvor-

vidt der er betalt afgift af den pågældende væske, og at

denne kommer fra en registreret oplagshaver. Herudover

betyder den foreslåede stempelmærkeordning, at det alene

vil være de registrerede oplagshavere, der kan bestille stem-

pelmærkerne. Der kan således ikke være betalt afgift af

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker,

hvis de ikke er påsat stempelmærker, og de ikkeregistrerede

virksomheder vil ikke have mulighed for at bestille stempel-

mærkerne og dermed betale afgiften. Derfor må de heller

ikke modtage eller opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker, som ikke er behørigt stemplede.

Ad § 13 g

Det foreslås, at reglerne for kredittid og betaling af

punktafgift fastsættes i § 13 g.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil

kunne give registrerede oplagshavere kredit på afgiftsbeta-

lingen mod fuld sikkerhed, således at afgiften skal være be-

talt senest 1 måned efter udleveringen af stempelmærkerne.

Det betyder, at de registrerede oplagshavere vil have

mulighed for at stille sikkerhed for betalingen af afgift og

derved få kredit på afgiftsbetalingen, så afgiften først skal

være betalt 1 måned fra udleveringen af stempelmærkerne.

Kredittiden giver således virksomhederne 1 måned til at

betale afgiften fra det tidspunkt, hvor stempelmærkerne er

udleveret til virksomheden.

Baggrunden herfor er at give virksomhederne mulighed

for at få tid til at hente/få tilsendt stempelmærkerne og solgt

den røgfri tobak, nikotinproduktet eller afgiftspligtige niko-

tinholdige væske, inden afgiften vil skulle betales.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Stempelmærkerne bliver, jf. det foreslåede § 13 h, stk.

1, udleveret af Skatteforvaltningen. Det vil således være

fra det tidspunkt, hvor stempelmærkerne udleveres til den

registrerede oplagshaver, at 1-månedersfristen begynder at

løbe.

Ordningen vil være frivillig. Hvis de registrerede oplags-

havere vælger ikke at stille sikkerhed, vil betalingen af af-

giften skulle ske efter reglerne i det foreslåede § 13 d, stk.

2. Efter denne bestemmelse vil betalingen skulle ske i for-

bindelse med bestillingen af stempelmærkerne. Sikkerheds-

stillelsesordningen giver virksomhederne en grad af fleksibi-

litet for bestillingen af stempelmærkerne. Det vil være Skat-

teforvaltningen, som håndterer og behandler bestillingerne.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at såfremt betaling ikke sker

rettidigt, vil beløbet blive forrentet efter opkrævningslovens

§ 7.

Det betyder, at der efter opkrævningslovens § 7 vil skulle

betales en månedlig rente med tillæg af 0,7 procentpoint

regnet fra den senest rettidige betalingsdag for beløbet. Den

sidste rettidige betalingsdag vil være den dag, der ligger 1

måned efter udleveringen. Den månedlige rente fastsættes

for kalenderåret og offentliggøres senest den 15. december

forud for det år, hvor den skal være gældende, jf. opkræv-

ningslovens § 7, stk. 2.

En registreret oplagshaver, der har stillet sikkerhed, og

som, 1 måned efter at virksomheden havde fået udleveret

stempelmærkerne enten fra trykkeriet eller Skatteforvaltnin-

gen, ikke har betalt afgiften til Skatteforvaltningen, vil så-

ledes blive opkrævet en månedlig rente med tillæg af 0,7

procentpoint. Renten regnes fra den dag, der ligger 1 måned

efter udleveringen. Hvis stempelmærkerne er udleveret den

2. august, skal afgiften således være betalt den 2. september,

og det vil være fra denne dato, at beløbet efter det foreslåede

skal forrentes.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at såfremt stempelmærkerne

skal påsættes pakninger i et andet EU-land, vil virksomhe-

den kunne få en yderligere kredit svarende til stempelmær-

kernes og varernes normale forsendelsestid til og fra det

pågældende land.

Hensigten med det foreslåede er at tage højde for, at

nogle virksomheder får produceret varer i andre EU-lan-

de. Med det foreslåede vil der således ikke ske forskelsbe-

handling af virksomheder inden for EU. Det skal derfor stå

virksomhederne frit for, om de vil producere deres varer i

Danmark eller et andet EU-land. Hvis produktionen foregår

i et andet EU-land og varerne derfor skal forsendes efter

fremstillingen, vil det med det foreslåede være muligt at

give virksomhederne en længere kredittid svarerne til den

normale forsendelsestid for stempelmærkerne og varerne til

og fra det pågældende land, dvs. den tid, det normalt tager at

få stempelmærkerne til det pågældende produktionsland og

derefter få varerne til Danmark.

Hvis produktionen foregår i et tredjeland, vil det med det

foreslåede ikke være muligt at opnå en længere kredittid.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at forlængelse af kredittiden

grundet påsætningen af stempelmærker i et andet EU-land

alene vil kunne ske efter tilladelse fra Skatteforvaltningen.

Det foreslåede betyder, at en oplagshaver, som vil have

påsat stempelmærker i et andet EU-land, skal anmode Skat-

teforvaltningen om tilladelse hertil.

Baggrunden for det foreslåede er, at der efter stk. 1, 4.

pkt., gives en yderligere kredit for betalingen af afgiften

til virksomheder, som får påsat stempelmærkerne i et andet

EU-land.

Det foreslås i stk. 2, at hvis den sidste rettidige betalings-

dag efter stk. 1 er en banklukkedag, vil den førstkommende

bankdag skulle anses som sidste rettidige betalingsdag.

Det betyder, at hvis den sidste rettidige betalingsdag

f.eks. er en lørdag, en søndag, en helligdag eller en anden

banklukkedag, vil den sidste rettidige betalingsdag skulle

anses for at være den førstkommende bankdag. Det vil bl.a.

medføre, at forældelsesfristen for kravet først løber fra den-

ne dag.

Det foreslås i stk. 3, at den i stk. 1 nævnte kredittid efter

anmodning, og såfremt der er tale om særlige omstændig-

heder, vil kunne forlænges. Det betyder, at de registrerede

oplagshavere kan anmode om, at kredittiden forlænges, hvis

der er tale om særlige omstændigheder. De særlige omstæn-

digheder kan f.eks. være særlig lagertid for varerne på grund

af f.eks. større produktion til lager som følge af udskiftning

af produktionsudstyr.

Ved anmodning om forlængelse af kredittiden vil der

kunne lægges vægt på, at virksomhedens samlede gennem-

snitlige lageromsætningshastighed for den røgfri tobak, ni-

kotinproduktet eller den nikotinholdige væske overstiger

kredittiden.

En ansøgning om forlængelse af kredittiden vil skulle

sendes til Skatteforvaltningen inden køb af stempelmærker,

og Skatteforvaltningen vil kunne stille krav om, at der ved

ansøgningen f.eks. oplyses følgende: varens art, type og

beløb samt en specificeret opgørelse over den gennemsnit-

lige lageromsætningshastighed for den røgfri tobak, nikotin-

produktet eller den nikotinholdige væske for den seneste

12-månedersperiode.

Det foreslås i stk. 4, at Skatteforvaltningen vil kunne

fastsætte nærmere regler for forlængelse af kredittiden efter

det foreslåede stk. 3.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne fast-

sætte de nærmere regler for forlængelsen i de konkrete til-

fælde, således at forlængelsen af kredittiden bliver tilpasset

virksomhedens konkrete behov, men at der samtidig heller

ikke gives forlængelse i længere tid end nødvendigt.

Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til

at fastsætte den yderligere kredittid til påsætning af stempel-

mærker i andre EU-lande efter stk. 1, 3. pkt.

Det betyder, at skatteministeren får mulighed for ved

bekendtgørelse af fastsætte nogle generelle forlængelser af

kredittiden for virksomheder, der får påsat stempelmærker

i andre EU-lande. Derved gives der mulighed for, at den

forlængede kredittid bliver ens for alle lande. Herudover

kan der tages højde for, at der gives ens kredittid for lande,

hvor det tager lige lang tid at transportere stempelmærker til

landet og derefter få varerne til Danmark.

Ad § 13 h

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Det foreslås, at reglerne for fremstilling, udlevering og

videresalg af stempelmærker samt godtgørelse af afgift fast-

sættes i § 13 h.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at stempelmærker vil skulle

fremstilles ved Skatteforvaltningens foranstaltning og udle-

veres af Skatteforvaltningen til de registrerede oplagshavere,

medmindre der er truffet anden aftale med Skatteforvaltnin-

gen.

Det betyder, at trykkeriet alene fremstiller stempelmær-

ker på Skatteforvaltningens foranledning. Virksomhederne

kan således ikke henvende sig direkte til trykkeriet med

henblik på at få trykt stempelmærker uden om Skattefor-

valtningen. Baggrunden herfor er, at afgiftsbetalingen base-

res på stempelmærkebestillingen og -udleveringen. Skatte-

forvaltningen skal derfor være inde over bestillingerne. Her-

udover kan virksomhederne stille sikkerhed. I disse tilfælde

skal Skatteforvaltningen kunne kontrollere, om bestillingen

ligger inden for sikkerheden.

Herudover betyder det, at stempelmærkerne udleveres

til de registrerede oplagshavere fra Skatteforvaltningen,

medmindre der er truffet anden aftale med Skatteforvaltnin-

gen. Det kunne f.eks. være, at oplagshaveren selv ønsker at

stå for afhentningen direkte hos trykkeriet. I disse tilfælde

vil trykkeriet skulle oplyse Skatteforvaltningen om afhent-

ningen. Baggrunden herfor er, at betalingstidspunktet regnes

fra udleveringen, jf. det foreslåede § 13 g, stk. 1. Derfor

skal Skatteforvaltningen have overblik over, hvornår stem-

pelmærkerne til den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den

nikotinholdige væske er udleveret til virksomhederne.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at de registrerede oplagsha-

vere kun må benytte de stempelmærker, som de selv har

bestilt og modtaget.

Det betyder, at de stempelmærker, som den registrerede

oplagshaver bestiller og får udleveret fra Skatteforvaltnin-

gen, alene må anvendes af den pågældende oplagshaver. En

registreret oplagshaver må således alene benytte sine egne

stempelmærker.

Baggrunden for det foreslåede er, at stempelmærkerne

alene er til brug for den registrerede oplagshaver og dennes

varer, da det er igennem stempelmærkerne, at afgiften bliver

betalt. Den registrerede oplagshaver bestiller stempelmær-

kerne på baggrund af den konkrete nikotinkoncentration,

dennes varer har, og/eller mængden i beholderne, afhængigt

af om der er tale om røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker. Hvis de registrerede oplagshavere

måtte sælge stempelmærkerne, ville stempelmærkerne miste

noget af kontrolsikkerheden, da mærkerne kan være påsat

varer med en højere nikotinkoncentration og/eller større

mængde.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at afgiften vil skulle tilba-

gebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres

eller tilintetgøres.

Da afgiften afregnes på baggrund af bestilte stempelmær-

ker, bør virksomhederne have mulighed for at levere ubrugte

stempelmærker tilbage eller tilintetgøre disse og derefter

få tilbagebetalt afgiften. Det foreslås i stk. 3, at Skattefor-

valtningen vil kunne fastsætte de nærmere vilkår for tilba-

gebetalingen, herunder betingelser for tilbagebetaling ved

tilintetgørelse.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at afgiften ligeledes vil

skulle tilbagebetales for stempelmærker påsat pakninger,

der hos en registreret oplagshaver eller under transport til

og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort eller gået

uigenkaldeligt tabt.

Det betyder, at virksomhederne ligeledes vil kunne få til-

bagebetalt afgiften for stempelmærker, som er påsat paknin-

ger, der hos den registrerede oplagshaver eller under trans-

porten til og fra virksomheden er fuldstændig tilintetgjort

eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at det vil være en betingelse

for tilbagebetaling af afgiften efter det foreslåede 2. pkt., at

den registrerede oplagshaver kan dokumentere, at varerne er

fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt.

Det foreslåede betyder, at afgiften kun tilbagebetales,

hvis de registrerede oplagshavere kan dokumentere, at den

røgfri tobak, nikotinproduktet eller nikotinholdige væske er

fuldstændig tilintetgjort eller gået uigenkaldeligt tabt. Ved

fuldstændig tilintetgjort eller uigenkaldeligt tabt vil skulle

forstås, at varen er blevet gjort uanvendelig som vare. Det

kan f.eks. være, at en eller flere beholdere med den pågæl-

dende vare går i stykker under transporten.

Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen vil kunne

fastsætte de nærmere vilkår for tilbagebetalingen.

Det kan f.eks. være, at tilintetgørelsen skal ske efter Skat-

teforvaltningens tilladelse, førend afgiften kan tilbagebeta-

les.

Ad § 13 i

Det foreslås, at de skærpede regnskabskrav for virksom-

heder, der er registreret som oplagshaver for afgift efter de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, og

virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil

skulle fremgå af § 13 i.

Det betyder, at der indsættes en bestemmelse, som fast-

sætter de særlige skærpede regnskabskrav, som det foreslås

at indføre for de registrerede oplagshavere og virksomheder,

der handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker. Bestemmelserne foreslås ikke indført for de

virksomheder, der er registreret for afgift efter forbrugsaf-

giftslovens øvrige bestemmelser, eller de virksomheder, der

handler med de varer, som efter gældende ret er omfattet af

loven. Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, vil bl.a. kunne være grossister og detailhandlere,

som her i landet handler med røgfri tobak, nikotinprodukter

eller nikotinholdige væsker til f.eks. andre grossister eller

detailhandlere eller til forbrugere.

Baggrunden for det foreslåede er, at der forventes at være

et incitament til omgåelse af bl.a. den foreslåede afgift på

henholdsvis nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Der

henvises i øvrigt til de nedenfor angivne almindelige be-

mærkninger punkt 2.4.3.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at det vil være en betingelse

for at opnå registrering som oplagshaver efter § 14 a, stk.

1, for afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13,

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

§ 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, at virksomheden eller

personen har et lokale her i landet, som Skatteforvaltningen

har godkendt inden registreringen.

Det betyder, at der alene vil kunne opnås registrering som

oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, for afgift efter de foreslåede

§ 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvis virksomhe-

den eller personen har et lokale her i landet. Herudover

betyder det, at det med det foreslåede vil være et krav for

registreringen som oplagshaver, at Skatteforvaltningen inden

registreringen har godkendt lokalet. Skatteforvaltningen vil i

den forbindelse bl.a. lægge vægt på, at lokalet kan anvendes

til det formål, som virksomheden ønsker at benytte lokalet

til, herunder om varer, der er påsat stempelmærker, kan

holdes lagermæssigt adskilt fra varer, hvor der ikke er påsat

stempelmærker.

Det bemærkes, at lokalekravet således ikke vil gælde for

virksomheder, der er registreret som oplagshavere efter § 14

a, stk. 8.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret som op-

lagshavere for fjernsalg her i landet, ikke skal have et lokale

her i landet, førend de kan lade sig registrere som oplagsha-

vere. Baggrunden for det foreslåede er, at for at der kan

være tale om fjernsalg, skal virksomheden være hjemhøren-

de i et andet land end Danmark. Det er således ikke muligt

at udøve fjernsalg og have lokaler her i landet.

Det bemærkes, at § 14 a, stk. 8, nyaffattes med § 1, nr. 5,

i lov nr. 2616 af 28. december 2021 med ikrafttrædelse den

1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11, som følge af den

foreslåede § 13 l, hvor det foreslås, at bagatelgrænsereglerne

i § 14, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for varer omfattet

af § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1.

Uanset de foreslåede nyaffattelser af § 14 a, stk. 8, vil

det foreslåede lokalekrav som beskrevet under de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.2 ikke skulle

finde anvendelse for virksomheder, der er registreret som

oplagshaver efter § 14 a, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2021-22, til-

læg A, L 89 som fremsat, punkt 2.6 i de almindelige be-

mærkninger, og § 1, nr. 5, i lov nr. 2616 af 28. december

2021.

Det foreslås i stk. 2, at oplagshavere skal holde varer, der

er påsat stempelmærke, lagermæssigt adskilt fra varer, der

ikke er påsat stempelmærke.

Det betyder, at registrerede oplagshavere skal kunne hol-

de røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdig væske,

der er påsat stempelmærker, og som der dermed er betalt

afgift af, lagermæssigt adskilt fra røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdig væske, der ikke er påsat stempel-

mærker, og som der dermed ikke er betalt afgift af.

Baggrunden for det foreslåede er, at oplagshavere som

beskrevet ovenfor har ret til at modtage varer, hvor der ikke

er betalt afgift, og fremstille varer. Oplagshavere vil derfor

typisk have både varer, der er betalt afgift af, og varer, der

ikke er betalt afgift af. Det foreslåede har til formål at gøre

det lettere for Skatteforvaltningen at foretage deres kontrol

af virksomhedens lager og de dertilhørende regnskaber og at

konstatere, om der er beregnet korrekt afgift.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der handler

med afgiftspligtige varer, vil skulle føre et regnskab, som vil

kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de

afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Det betyder, at virksomheder, der handler med afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk.

1, eller § 13 b, stk. 1, vil skulle føre regnskab, som vil

kunne danne grundlag for opgørelsen af, om afgiften af de

afgiftspligtige varer er betalt, og hvorfra varerne er leveret.

Da virksomhederne kan føre regnskabet enten fysisk eller

i elektronisk form, vil regnskabs- og fakturareglerne i de

foreslåede §§ 13 i og 13 j finde tilsvarende anvendelse her-

på.

Baggrunden for det foreslåede er bl.a., at den foreslåede

afgift på nikotinholdige væsker har en størrelse, som forven-

tes at give incitament til afgiftsunddragelse. Dette medfører

behov for et øget kontroltryk, som vil rette sig mod både de

registrerede virksomheder og detailhandelen. Der er således

behov for, at Skatteforvaltningen har de nødvendige oplys-

ninger til brug for deres kontrol. Der henvises i øvrigt til de

nedenfor angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.3.

Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer om-

fattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, vil bl.a. kunne være grossister og detailhandlere, som

her i landet handler med de pågældende varer til f.eks. an-

dre grossister eller detailhandlere eller til forbrugere. Men

bestemmelsen omfatter ligeledes de registrerede oplagsha-

vere. Med det foreslåede vil disse virksomheder skulle føre

regnskab, som skal kunne danne grundlag for opgørelsen

af, om afgiften af de afgiftspligtige varer omfattet af de

foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, er betalt,

og hvorfra varerne er leveret.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen lettere kun-

ne føre kontrol i de ikkeregistrerede virksomheder, da der

vil blive fastsat regnskabskrav til disse virksomheder. Hvis

virksomhederne ikke fører det nødvendige regnskab, vil

Skatteforvaltningen kunne udstede bøder, hvis det kan kon-

stateres, at overtrædelsen er sket forsætligt eller groft uagt-

somt, jf. § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 2616 af 28. december

2021. Der henvises til § 1, nr. 11 og 12, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021, Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 89

som fremsat, punkt 2.5.4 i de almindelige bemærkninger, og

bemærkningerne til § 2, nr. 15 og 16.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at det af regnskaberne vil

skulle fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mæng-

de og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har

leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde

betalingen er foregået.

Det betyder, at det af regnskaberne nævnt i det foreslåede

1. pkt. vil skulle fremgå, hvilke varer der er blevet leveret

(art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem

der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på hvilken

måde betalingen er foregået.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen kunne følge

varerne og kunne konstatere, hvem der har leveret disse,

og om/hvordan varerne er betalt. På den måde vil Skatte-

forvaltningen altså kunne konstatere, om den kontrollerede

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

virksomheds regnskaber stemmer overens med regnskabet i

virksomheden, som har stået for leverancen.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at regnskabet vil skulle

føres i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven,

ligesom momslovens § 55 ligeledes vil skulle finde anven-

delse på virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer.

Det betyder, at regnskabet i de foreslåede 1. og 2. pkt. vil

skulle føres i overensstemmelse med reglerne i bogførings-

loven, ligesom momslovens § 55 ligeledes vil skulle finde

anvendelse på virksomheder, der handler med afgiftspligtige

varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1.

Alle virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, vil efter det foreslåede skulle føre et regnskab,

der er i overensstemmelse med bogføringsloven, herunder

overholde god bogføringsskik, som den er beskrevet i bog-

føringsvejledningen. Alle virksomheders regnskaber vil des-

uden skulle være i overensstemmelse med momslovens §

55. Dette medfører, at der skal føres et regnskab, der for

det første kan danne grundlag for afgiftens berigtigelse, men

derudover medfører henvisningen til momslovens § 55, at

også regler udstedt i medfør af momslovens § 55 vil finde

anvendelse. Efter gældende ret vil det omfatte §§ 72 og 73

i bekendtgørelse nr. 2246 af 30. november 2021 om mervær-

diafgift (momsbekendtgørelsen).

Med dette menes, at de af virksomhedens transaktioner,

der er relevante for regnskabsaflæggelsen, hurtigst muligt

registreres i bogføringen, og at regnskabsmateriale, der lig-

ger til grund for transaktionerne, opbevares på en måde,

der med rimelighed sikrer, at materialet ikke går tabt. Der-

udover fordres, at de enkelte bilag forholdsvis nemt kan

fremfindes. Det kræves tillige, at der i detailhandelsvirk-

somheder forefindes og benyttes et kasseapparat og i øvrigt

føres kassekladde, at der forefindes dokumentation for køb/

salg og ind- og udbetalinger, og at der foretages daglige

kasseafstemninger. Bestemmelser om beholdningsregnskab,

udformning af dokumentation og dennes tilgængelighed og

regler om overholdelse af bogføringsloven, herunder god

bogføringsskik, vil gøre det muligt for Skatteforvaltningen

enten at finde frem til den virksomhed, der skal betale afgif-

ten i henhold til loven (hvilket normalt vil være fremstille-

ren eller importøren) eller at fastsætte og udstede en bøde til

virksomheden, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 og § 1, nr. 11,

i lov nr. 2616 af 28. december 2021, som ikke har orden i

regnskaberne, og som opbevarer de afgiftspligtige varer.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomhedens øvrige

regnskabsmateriale vil skulle opbevares i virksomheden,

medmindre det vil kunne gøres tilgængeligt for Skattefor-

valtningen inden 5 hverdage.

Den foreslåede bestemmelse angår, hvor virksomheder-

nes regnskabsmateriale skal opbevares.

Efter det foreslåede vil regnskabsmaterialet skulle være

fysisk eller elektronisk tilgængeligt i virksomheden, med-

mindre det kan gøres tilgængeligt for Skatteforvaltningen

inden 5 hverdage. Denne frist er sat ud fra en vurdering af,

at hvis regnskabsmaterialet befinder sig hos tredjemand (ek-

sempelvis revisor), bør en anmodning om fremskaffelse af

regnskabsmaterialet kunne ske inden for dette tidsrum. Der

er alene tale om, at regnskabsmaterialet skal kunne gøres

tilgængeligt. Revisor eller andre behøver således ikke at

være til stede.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at følgesedler, kvitteringer,

kvitterede fakturaer eller fakturakopier for afgiftspligtige va-

rer, der befinder sig på et forretningssted, vil skulle opbeva-

res på forretningsstedet i mindst 3 måneder fra udstedelses-

dagen.

Det betyder, at følgesedler, kvitteringer, kvitterede fak-

turaer eller fakturakopier skal opbevares og være direkte

tilgængelige i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen for

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, der er til stede på virksomhedens

forretningssted eller forretningssteder.

Med det foreslåede vil følgesedler og fakturakopier, som

benyttes i forbindelse med selve leverancen, skulle opbe-

vares i forretningslokalet, indtil varen forlader virksomhe-

den. Som det vil fremgå under det foreslåede § 13 j, stk. 2,

vil følgesedler, kvitteringer eller fakturakopier dog mindst

skulle opbevares i 3 måneder fra udstedelsen. Det betyder, at

selv om virksomheden har solgt varerne og disse derfor ikke

er til stede i virksomheden, vil denne skulle opbevare følge-

sedler, kvitteringer eller fakturakopier i mindst 3 måneder

efter udstedelsen. Dermed sikres det, at Skatteforvaltningen

kan danne sig det bedst mulige overblik, når de er på kontrol

på forretningsstedet.

Bestemmelsen vil skulle finde anvendelse, uanset

om virksomheden anvender elektroniske kasseafstemnin-

ger. Dog vil følgesedler, når varerne befinder sig i virksom-

heden, skulle foreligge som en fysisk følgeseddel. Følgesed-

ler er altid fysiske og skal være tilgængelige på kontroltids-

punktet, når varerne befinder sig på forretningsstedet. Føl-

gesedler kan dog efterfølgende scannes ind og opbevares

elektronisk, når varerne er solgt. Baggrunden for, at følge-

sedler skal foreligge fysisk, er, at det ikke skal være muligt

for virksomhederne at skaffe sig den nødvendige dokumen-

tation, efter at Skatteforvaltningen har været på kontrol.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at regnskabsmaterialet, her-

under fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, vil

skulle opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Det betyder, at virksomheder, der efter det foreslåede §

13 i, stk. 4, skal føre regnskab, vil skulle opbevare dette

regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følge-

sedler og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets afslutning.

Med det foreslåede vil der altså være krav om, at alle

virksomheder, der handler med varer, som er afgiftspligtige

efter de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, vil

skulle opbevare regnskabsmaterialet i 5 år efter regnskabså-

rets afslutning. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med

det foreslåede stk. 5, 2. pkt., og § 90 i bekendtgørelse nr.

2246 af 30. november 2021 (momsbekendtgørelsen).

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at detailhandelsvirksomhe-

dernes kassestrimler og tilsvarende interne bilag alene vil

skulle opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.

Det betyder, at detailhandelsvirksomhedernes kassestrim-

ler og tilsvarende interne bilag ikke vil være omfattet af

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

det foreslåede krav om opbevaring af regnskabsmateriale i 5

år fra regnskabsårets afslutning, jf. det foreslåede stk. 5, 1.

pkt., men alene i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af

årsregnskabet.

Denne regel er i overensstemmelse med momsbekendt-

gørelsens § 90 og vil skulle praktiseres i overensstemmelse

med denne bestemmelse. Det fremgår af momsbekendtgø-

relsens § 90, at detailhandelsvirksomhederne kun skal opbe-

vare kassestrimler og tilsvarende interne bilag i 1 år fra

tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet. Med det

foreslåede vil der være overensstemmelse mellem kravene

til virksomhedernes opbevaring af regnskabsmateriale på

momsområdet og afgiftsområdet.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil

kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve de i stk.

2-5 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at

en virksomhed ikke efterlever reglerne om førelse af regn-

skab i de foreslåede § 13 i, stk. 2-5, vil Skatteforvaltningen

kunne give den afgiftspligtige virksomhed eller person et

påbud om at efterleve de i stk. 2-5 fastsatte bestemmelser.

Formålet med det foreslåede er at få virksomhederne til

at følge de foreslåede regler om lagermæssig adskillelse og

regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne

udstede et påbud om at efterleve reglen om lagermæssig

adskillelse af varer, der er betalt afgift af, og varer, der

ikke er betalt afgift af (stk. 2), og om, at regnskabsbestem-

melserne (stk. 3-5) efterleves. Hvis Skatteforvaltningen i en

kontrol ikke finder, at der er snydt med afgiften, men blot, at

regnskabsreglerne i de foreslåede stk. 2-5 ikke er overholdt,

vil Skatteforvaltningen kunne påbyde virksomheden at efter-

leve reglerne.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Skatteforvaltningen vil

kunne pålægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter

§ 13 k, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge

den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter den foreslåede

§ 13 k, indtil påbuddet efter 1. pkt. vedrørende overtrædelse

af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk. 2-5

efterleves.

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pres-

sionsmiddel til at øge virksomhedernes incitament til at

efterleve påbud og dermed efterleve de skærpede regnskabs-

bestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at disse

regnskabsbestemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset

af, at der forventes at være en forhøjet risiko for omgåelse

af afgiften på særlig nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.

Tvangsbøden vil kunne anvendes over for en virksom-

hed, selv om Skatteforvaltningen senere måtte udstede et

bødeforelæg, som følge af at virksomheden har overtrådt

regnskabsbestemmelserne (§ 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021). I relation hertil bemærkes, at en tvangs-

bøde ikke er en strafferetlig sanktion og derfor må anses

som et mindre indgribende middel end et bødeforelæg. Uan-

set dette vil det imidlertid ikke være en forudsætning for

at udstede bødeforelægget, at Skatteforvaltningen forud for

udstedelsen har anvendt tvangsbøder med henblik på regn-

skabsbestemmelsernes overholdelse.

Det foreslås i stk. 7, 1. pkt., at påbuddet vil skulle inde-

holde en henvisning til den relevante bestemmelse og en

anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltnin-

ger virksomheden skal gennemføre for at overholde den

pågældende bestemmelse.

Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan

give efter det foreslåede stk. 6, vil skulle indeholde en

henvisning til den relevante bestemmelse, som virksomhe-

den får et påbud for manglende efterlevelse af, og en an-

visning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger

virksomheden vil skulle gennemføre for at overholde den

pågældende bestemmelse.

Med det foreslåede stilles der således krav om, at Skat-

teforvaltningen, når denne udsteder et påbud, skal kunne

redegøre for, hvilke præcise bestemmelser virksomheden

ikke lever op til. Herudover stilles der krav om, at Skat-

teforvaltningen angiver, hvilke konkrete handlinger eller

foranstaltninger Skatteforvaltningen mener at virksomheden

skal gennemføre for at overholde den pågældende bestem-

melse. Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne

påpege, at virksomheden ikke overholder regnskabsreglerne,

men skal kunne pege på de konkrete bestemmelser, som

ikke er overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virk-

somheden kan efterleve påbuddet.

Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at påbuddet vil skulle gives

skriftligt, og det vil skulle fremgå af påbuddet, at hvis på-

buddet ikke efterleves inden for den angivne frist, vil mod-

tageren af påbuddet kunne pålægges daglige tvangsbøder,

indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil skulle give påbud-

det skriftligt. Herudover betyder det, at det skal fremgå af

påbuddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden for den

angivne frist, vil modtageren af påbuddet kunne pålægges

daglige tvangsbøder, indtil modtageren efterlever påbuddet.

Med det foreslåede vil påbuddet således skulle afgives

skriftligt. En mundtlig udtalelse fra Skatteforvaltningen vil

ikke være tilstrækkelig til at kunne påvise, at der er udstedt

et påbud. Herudover vil de daglige tvangsbøder efter det

foreslåede først kunne pålægges virksomheden, hvis denne

ikke inden den angivne frist efterlever påbuddet.

Ad § 13 j

Det foreslås endvidere at indsætte § 13 j, hvori de skær-

pede fakturakrav for virksomheder registreret som oplagsha-

ver eller registreret som varemodtager og virksomheder, der

handler med afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal reguleres.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at oplagshavere, der indfører

eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, ved salg af

disse varer vil skulle udstede faktura til virksomheder.

Det betyder, at virksomheder eller personer registreret

som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1, som indfører eller mod-

tager afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal udstede fakturaer til de

virksomheder, som oplagshaveren sælger de afgiftspligtige

varer til.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Med det foreslåede indføres der således en pligt for de

virksomheder, som er registreret som oplagshaver med hen-

blik på at afregne afgift af afgiftspligtige varer omfattet af

de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, til at

udstede fakturaer ved salg af disse varer. Hermed vil varerne

kunne følges allerede fra udleveringen fra en registreret op-

lagshaver.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at fakturaen vil skulle være

forsynet med fortløbende nummer, fakturadato, oplysninger

om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, oplys-

ninger om købers navn og adresse samt leverancens art,

mængde og pris.

Det betyder, at oplagshavere skal udstede fakturaer efter

stk. 1, nr. 1, som er forsynet med fortløbende nummer og

fakturadato og indeholder oplysninger om sælgers navn,

cvr- eller SE-nummer og adresse, købers navn og adresse

samt leverancens art, mængde og pris.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det i § 13 i, stk.

3, 2. pkt., foreslåede, hvor det fremgår, at virksomheder,

som handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller niko-

tinholdige væsker, der er afgiftspligtige efter § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, i deres regnskabsmateriale vil

skulle have oplysninger om, hvilke varer der er blevet leve-

ret (art, mængde og pris), hvilken dag leverancen er sket,

hvem der har leveret varerne, om varerne er betalt, og på

hvilken måde betalingen er foregået. Med det foreslåede vil

detailhandleren således få en række af de oplysninger, som

skal fremgå af deres regnskabsmateriale, fra den faktura,

som de registrerede oplagshavere har udstedt. Herudover

letter det Skatteforvaltningens kontrol, ved at det kan kon-

trolleres, om der er overensstemmelse mellem faktura og

regnskaber. Herudover gør de foreslåede regler det muligt

for Skatteforvaltningen at følge varerne.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at leverandøren ved enhver

leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed vil skulle

udstede en følgeseddel.

Det betyder, at alle virksomheder, der leverer varer som

omfattes af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

a, stk. 1, vil skulle udstede følgesedler. Kravet angår såle-

des ikke kun virksomheder, der er registrerede eller som

indfører eller modtager varerne fra udlandet. Der kan f.eks.

også være tale om en grossist, som sælger til en detailhand-

ler. Med det foreslåede lettes Skatteforvaltningens mulighed

for at følge varernes bevægelser. Skatteforvaltningen får

derved mulighed for at afgøre, hvem der i sidste ende er

ansvarlig for, at de relevante afgifter betales.

Hvis leverancen sker til en privatperson, vil der efter det

foreslåede ikke skulle udstedes en følgeseddel.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at hvis leverancen betales

kontant, vil leverandøren i stedet skulle udstede en kvitte-

ring.

Det betyder, at der ved alle leverancer af afgiftspligtige

varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller

§ 13 b, stk. 1, der betales kontant, vil skulle udstedes en

kvittering.

Med det foreslåede vil kravet om følgesedler således

gælde alle leverancer, som betales på andre måder end kon-

tant. Hvis leverancen betales kontant, vil der skulle udstedes

en kvittering for leverancen.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at køberen, som er den

virksomhed, der får leveret de afgiftspligtige varer, vil skulle

opbevare følgesedler eller kvitteringer i mindst 3 måneder

fra udstedelsesdagen på det forretningssted, hvor salget af

de varer, som følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder

sted.

Det betyder, at køberen, som er den virksomhed, der får

leveret de afgiftspligtige varer (f.eks. en detailhandler), skal

opbevare følgesedlen eller kvitteringen i mindst 3 måneder

fra udstedelsesdagen på det forretningssted, hvor salget af

den afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, §

13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som følgesedlen eller

kvitteringen vedrører, finder sted. I f.eks. større butikskæder,

som har et fælles varelager, vil følgesedler og fakturaer såle-

des skulle ligge i selve deres forretningslokale/udsalgssted

(detailhandelen). Derved vil Skatteforvaltningen under deres

kontrolbesøg kunne finde de relevante følgesedler og kvitte-

ringer. Samtidig sikres, at det nødvendige regnskabsmateria-

le til at fastsætte et afgiftstilsvar vil være til stede hos den,

der skal betale afgiften.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at hvis varerne fordeles til

forskellige forretningssteder i køberens virksomhed, vil kø-

beren skulle udarbejde interne følgesedler el.lign. for hvert

enkelt vareparti, som henviser til den oprindelige følgesed-

del eller kvittering.

Det betyder, at hvis det parti afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, som

en følgeseddel eller kvittering vedrører, fordeles til forskel-

lige forretningssteder i køberens virksomhed, vil køberen

skulle udarbejde interne følgesedler el.lign. for hvert enkelt

vareparti. Køberen skal i denne sammenhæng forstås som

den virksomhed, der får leveret de afgiftspligtige varer.

Med det foreslåede tages der højde for, at en virksomhed,

som har flere forretningssteder/udsalgssteder, ikke blot op-

bevarer følgesedler på et varelager eller andet, men udarbej-

der materiale, som kan dokumentere, hvor i virksomheden

det enkelte vareparti er flyttet hen. Det kan f.eks. være, at en

kæde af forretningssteder i samme virksomhed har et varel-

ager, hvor der sendes varer ud til det enkelte forretningssted

efter behov. I disse tilfælde vil virksomheden, køberen, selv

skulle udarbejde materiale, som kan følge varerne til det

sted, hvor de skal sælges.

Det foreslås i stk. 2, 5. pkt., at følgesedler eller kvitterin-

ger vil skulle indeholde de samme oplysninger som faktura-

er, jf. det foreslåede stk. 1, idet dog prisangivelser vil kunne

undlades på følgesedler.

Det betyder, at kvitteringer og følgesedler skal være

forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og inde-

holde oplysninger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer

og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art,

mængde og pris. Kravet om prisangivelse vil dog efter det

foreslåede ikke skulle gælde for følgesedler.

Det foreslås i stk. 2, 6. pkt., at en kopi af en faktura,

der opfylder betingelserne i stk. 1, kan erstatte en følge-

seddel, såfremt fakturaen udleveres til virksomheden senest

samtidig med leverancen.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Det betyder, at kravet til virksomhederne lettes således, at

der kan anvendes kopier af fakturaer, som er forsynet med

fortløbende nummer og fakturadato og indeholder oplysnin-

ger om sælgers navn, cvr- eller SE-nummer og adresse, kø-

bers navn og adresse samt leverancens art, mængde og pris

i stedet for følgesedler. Det gælder dog alene i det omfang,

at alle varer, som er omfattet af fakturaen, udleveres eller

sælges til én og samme køber/modtager senest samtidig med

leverancen.

Det foreslås i stk. 3, at Skatteforvaltningen vil kunne

fastsætte nærmere regler om følgende:

1) Overførsel af varer mellem registrerede virksomheder

efter § 13 e, stk. 4.

2) Fakturaudstedelse.

3) Regnskabsførelse.

Det betyder, at Skatteforvaltningen bemyndiges til at

kunne fastsætte de nærmere regler om overførsel af varer

mellem registrerede virksomheder efter det foreslåede § 13

e, stk. 4, fakturaudstedelse og regnskabsførelse efter de i

§§ 13 i og 13 j foreslåede regler i det omfang, Skattefor-

valtningen finder det nødvendigt. Det kan f.eks. være ved

handel mellem to registrerede virksomheder, hvor begge

virksomheder påstår, at den anden skal betale afgiften. Her

kan Skatteforvaltningen pålægge sælgeren fremadrettet klart

at anføre på fakturaen, at der ikke er betalt afgift af varerne,

hvorved køberen har afgiftsforpligtelsen.

Baggrunden for det foreslåede er, at Skatteforvaltningen

bør have mulighed for at fastsætte de nærmere regler om

disse forhold, hvis Skatteforvaltningen skønner det nødven-

digt på baggrund af erfaringer fra kontrol m.v.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil

kunne give den afgiftspligtige påbud om at efterleve de i stk.

1 og 2 fastsatte bestemmelser.

Det betyder, at hvis Skatteforvaltningen finder ud af, at

en virksomhed eller person ikke efterlever kravene i de fore-

slåede § 13 j, stk. 1 eller 2, vil Skatteforvaltningen kunne

give den afgiftspligtige virksomhed eller person et påbud

om at efterleve de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser.

Baggrunden for det foreslåede er at få virksomhederne til

at følge de foreslåede regler om lagermæssig adskillelse og

regnskabsreglerne.

Med det foreslåede vil Skatteforvaltningen således kunne

udstede et påbud om at efterleve fakturareglerne for de regi-

strerede oplagshavere og registrerede varemodtagere (stk. 1)

og reglerne om leverandørens udstedelse af følgeseddel m.v.

(stk. 2). Hvis Skatteforvaltningen i en kontrol ikke finder,

at der er snydt med afgiften, men blot, at regnskabsreglerne

i de foreslåede stk. 1 eller 2 ikke er overholdt, vil Skattefor-

valtningen kunne påbyde virksomheden at efterleve regler-

ne.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Skatteforvaltningen vil

kunne pålægge den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter

§ 13 k, indtil påbuddet efterleves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge

den afgiftspligtige daglige tvangsbøder efter den foreslåede

§ 13 k, indtil påbuddet efter 1. pkt. vedrørende overtrædelse

af en eller flere af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2

efterleves.

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pres-

sionsmiddel til at øge virksomhedernes incitament til at

efterleve påbud og dermed efterleve de skærpede regnskabs-

bestemmelser, som foreslås indført. Behovet for, at disse

regnskabsbestemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset

af, at der forventes at være en forhøjet risiko for omgåelse

af afgiften på særlig nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.

Tvangsbøden vil kunne anvendes over for en virksom-

hed, selv om Skatteforvaltningen senere måtte udstede et

bødeforelæg, som følge af at virksomheden har overtrådt

regnskabsbestemmelserne (se § 1, nr. 11, i lov nr. 2616

af 28. december 2021). I relation hertil bemærkes, at en

tvangsbøde ikke er en strafferetlig sanktion og derfor må

anses som et mindre indgribende middel end et bødefore-

læg. Uanset dette vil det imidlertid ikke være en forudsæt-

ning for at udstede bødeforelægget, at Skatteforvaltningen

forud for udstedelsen har anvendt tvangsbøder med henblik

på regnskabsbestemmelsernes overholdelse.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at påbuddet vil skulle inde-

holde en henvisning til den relevante bestemmelse og en

anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltnin-

ger virksomheden skal gennemføre for at overholde den

pågældende bestemmelse.

Det betyder, at det påbud, som Skatteforvaltningen kan

give efter det foreslåede stk. 4, vil skulle indeholde en hen-

visning til den relevante bestemmelse, som virksomheden

får et påbud for manglende efterlevelse af, og en anvisning

af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger som

virksomheden skal gennemføre for at overholde den pågæl-

dende bestemmelse.

Med det foreslåede stilles der altså krav om, at Skatte-

forvaltningen, når denne udsteder et påbud, skal kunne rede-

gøre for, hvilke præcise bestemmelser som virksomheden

ikke lever op til. Herudover stilles der krav om, at Skattefor-

valtningen angiver, hvilke konkrete handlinger eller foran-

staltninger som Skatteforvaltningen mener at virksomheden

skal gennemføre for at overholde den pågældende bestem-

melse. Skatteforvaltningen vil således ikke generelt kunne

sige, at virksomheden ikke overholder regnskabsreglerne,

men skal kunne pege på de konkrete bestemmelser, som

ikke er overholdt, og fremvise en løsning for, hvordan virk-

somheden kan efterleve påbuddet.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at påbuddet vil skulle gives

skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke

efterleves inden for den angivne frist, vil modtageren heraf

kunne pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet efter-

leves.

Det betyder, at Skatteforvaltningen skal give påbuddet

skriftligt. Herudover betyder det, at det skal fremgå af på-

buddet, at hvis ikke påbuddet efterleves inden for den angiv-

ne frist, vil modtageren af påbuddet kunne pålægges daglige

tvangsbøder, indtil modtageren efterlever påbuddet.

Med det foreslåede vil en mundtlig udtalelse fra Skat-

teforvaltningen ikke kunne anses for et påbud. Herudover

vil de daglige tvangsbøder efter det foreslåede først kunne

pålægges virksomheden, hvis denne ikke inden den angivne

frist efterlever påbuddet.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Ad § 13 k

Dernæst foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse

som § 13 k, som skal regulere Skatteforvaltningens udste-

delse af daglige tvangsbøder for påbud efter § 13 i, stk. 6 og

7, og § 13 j, stk. 4 og 5.

Det foreslås i 1. pkt., at Skatteforvaltningen vil kunne

pålægge ejeren af virksomheden eller den ansvarlige daglige

ledelse heraf daglige tvangsbøder for manglende efterlevelse

af påbud efter § 13 h, stk. 6 og 7, og § 13 j, stk. 4 og 5.

Det betyder, at Skatteforvaltningen vil kunne pålægge

virksomheder, som ikke efterkommer et påbud efter de fore-

slåede § 13 i, stk. 6 og 7, eller § 13 j, stk. 4 og 5, dag-

lige tvangsbøder. Tvangsbøderne vil skulle gives til ejeren

af virksomheden eller den ansvarlige daglige ledelse. De

foreslåede påbud i § 13 i, stk. 6 og 7, angår manglende

efterlevelse af de foreslåede bestemmelser i § 13 i, stk.

2-5. Disse bestemmelser angår de skærpede regnskabskrav,

som foreslås fastsat for oplagshavere, registrerede varemod-

tagere og virksomheder, der handler med afgiftspligtige va-

rer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b,

stk. 1, (f.eks. grossister eller detailhandlere). De foreslåede

påbud i § 13 j, stk. 4 og 5, angår manglende efterlevelse

af de foreslåede bestemmelser i § 13 j, stk. 1 og 2. Disse

bestemmelser angår bl.a. de skærpede fakturakrav, som fore-

slås fastsat for oplagshavere, registrerede varemodtagere og

virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer omfattet

af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1,

(f.eks. grossister eller detailhandlere).

De foreslåede tvangsbøder vil skulle anses som et pres-

sionsmiddel til at øge virksomhedernes incitament til at ef-

terleve påbud og dermed efterleve de skærpede regnskabs-

og fakturabestemmelser, som foreslås indført. Behovet for,

at disse bestemmelser efterleves, skal navnlig ses i lyset

af, at der forventes at være en forhøjet risiko for omgåelse

af afgiften på særlig nikotinholdige væsker, jf. de nedenfor

angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.

Som det fremgår af de foreslåede § 13 i, stk. 7, og § 13

j, stk. 5, vil varslet om de daglige tvangsbøder skulle gives

samtidig med påbuddet. Varslingen vil skulle indeholde op-

lysninger om tvangsbødens størrelse, og der vil skulle tages

forbehold for en eventuel senere forhøjelse af tvangsbøden

(normalt en fordobling).

Det foreslås i 2. pkt., at de daglige tvangsbøder vil skulle

udgøre mindst 1.000 kr. og vil kunne forhøjes af Skattefor-

valtningen med 1 uges skriftligt varsel.

Det betyder, at de tvangsbøder, som Skatteforvaltningen

vil kunne pålægge efter de foreslåede § 13 i, stk. 6 og 7,

og § 13 j, stk. 4 og 5, vil skulle udgøre mindst 1.000 kr.,

og at de daglige tvangsbøder vil kunne forhøjes af Skattefor-

valtningen med 1 uges skriftligt varsel.

Med det foreslåede sættes der en minimumsgrænse for,

hvad de daglige tvangsbøder skal udgøre, men størrelsen på

tvangsbøden beror i øvrigt på et konkret skøn. Der gælder

et almindeligt proportionalitetsprincip i relation til daglige

tvangsbøder. Det betyder, at tvangsbødernes størrelse ikke

må stå i misforhold til den konkrete undladelse, dvs. karak-

teren af undladelsen. Ved fastsættelsen af tvangsbøden vil

der også skulle tages hensyn til den oplysningspligtiges øko-

nomiske formåen, således at pressionen har effekt. Hvis den

fastsatte tvangsbøde ikke har givet resultat, vil Skatteforvalt-

ningen efter det foreslåede kunne forhøje tvangsbøden med

1 uges skriftligt varsel.

Der vil kunne blive beregnet én daglig tvangsbøde, f.eks.

på minimumsbeløbet 1.000 kr. pr. dag, uanset antallet af

forhold. De daglige tvangsbøder vil blive givet for hver

kalenderdag, dvs. 7 dage om ugen, og uafhængigt af virk-

somhedens åbningstider, aktivitet etc.

Når påbuddet efterleves, vil de tvangsbøder, som den

oplysningspligtige har betalt, ikke blive tilbagebetalt, mens

ikke betalte tvangsbøder vil bortfalde. Dette skyldes, at

tvangsbøder er et pressionsmiddel og ikke en straf.

Endeligt foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 13

l. Efter gældende ret kan virksomheder undlade at registrere

sig som oplagshaver og undlade at betale afgift efter § 14 a,

stk. 1, hvis mængden af de afgiftspligtige varer svarer til en

afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. § 14 a, stk. 2.

Virksomheder, der vælger ikke at lade sig registrere i

medfør af § 14 a, stk. 2, skal efter § 15, stk. 3, føre et

løbende regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgifts-

pligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000

kr. årligt.

Herudover kan virksomheder undlade at registrere sig

som registreret varemodtager efter § 16 a, stk. 3, 2. pkt.,

hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer

svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt, jf. §

16 a, stk. 8.

Ad § 13 l

Det foreslås i § 13 l, at reglerne i lovens § 14 a, stk.

2-7, § 15, stk. 1, 3 og 4, § 16 a, stk. 1-8, § 21 og § 24

ikke skal finde anvendelse for virksomheder, der fremstiller,

omhælder, ompakker, indfører eller fra udlandet modtager

varer, der vil skulle betales afgift af efter de foreslåede §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, virksomheder, der

handler med sådanne varer, og personer, der er i besiddelse

af varerne.

Det betyder, at bagatelgrænsereglerne i § 14 a, stk. 2, og

§ 15, stk. 3, og afregnings- og opgørelsesreglerne i § 14 a,

stk. 3-7, og § 15, stk. 1 og 4, for registrerede oplagshavere

foreslås ikke at skulle gælde for virksomheder, der fremstil-

ler, indfører eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1, virksomheder, der handler med sådanne varer,

og personer, der er i besiddelse af varerne. Det drejer sig

bl.a. om bagatelgrænsen for registrering som oplagshaver i

forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 2. Der henvises i øvrigt til

de nedenfor angivne almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.

Med det foreslåede vil alle virksomheder, der fremstiller

eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skulle regi-

strere sig som oplagshaver, uanset hvor lille en mængde

afgiftspligtig røgfri tobak, nikotinprodukt eller nikotinholdig

væske virksomheden fremstiller eller modtager. Dette skal

bl.a. ses i sammenhæng med, at der indføres en straf for

manglende registrering som oplagshaver i § 1, nr. 11, i

lov nr. 2616 af 28. december 2021. Derfor bør det ikke

være muligt at omgå registreringen ved at holde sig under

bagatelgrænsen. Herudover medfører det foreslåede, at reg-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

lerne for afregning og opgørelse af afgiften ikke vil skulle

finde anvendelse på den foreslåede afgift. Dette skal ses i

sammenhæng med, at det foreslås, at der indføres en stem-

pelmærkeordning, hvor afgiften betales i forbindelse med

bestillingen af stempelmærker, medmindre virksomheden

har stillet sikkerhed.

Det foreslåede skal herudover ses i sammenhæng med

den foreslåede stempelmærkeordning, hvorefter afregningen

af afgiften foreslås at skulle ske på baggrund af bestilling af

stempelmærker og dermed ikke som en månedlig angivelse

og indbetaling.

Det bemærkes, at forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, hvor-

efter oplagshavere skal føre regnskab over fremstillingen af

afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og ud-

leveringen af afgiftspligtige varer, fortsat foreslås at skulle

finde anvendelse. Baggrunden herfor er, at de registrerede

oplagshavere for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdig væske ligeledes foreslås at skulle føre regnskab over

fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigti-

gede varer og udleveringen af afgiftspligtige varer.

Det foreslåede betyder herudover, at reglerne om regi-

strering som varemodtager efter § 16 a heller ikke vil skulle

finde anvendelse. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med,

at der foreslås en stempelmærkeordning. For den gældende

ordning for cigaretter og røgtobak er det ikke muligt at være

varemodtagerregistreret. Det foreslås, at dette heller ikke

vil være muligt for de foreslåede afgifter på røgfri tobak,

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Da det foreslås,

at der ikke skal være mulighed for varemodtagerregistrering,

vil forbrugsafgiftslovens § 21 heller ikke være relevant i

forhold til de foreslåede afgifter på røgfri tobak, nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker. § 21 fastsætter, at ud

over den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens

§ 10, hæfter også de i forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3,

nævnte varemodtagere og personer, der er i besiddelse af

varerne. Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 10, i lov nr. 2616

af 28. december 2021 om hæftelsesregler for afgiftspligtige

varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13

b, stk. 1.

Endelig betyder det foreslåede, at godtgørelsesreglen i

forbrugsafgiftslovens § 24, stk. 1, ikke vil skulle finde an-

vendelse. Baggrunden for det foreslåede er, at der i § 13 h

foreslås indsat en specifik godtgørelsesordning for røgfri to-

bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker, som er ba-

seret på stempelmærkeordningen. Godtgørelsen af de fore-

slåede afgifter på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

samt afgiften på røgfri tobak vil således skulle ske på bag-

grund af tilbageleverede eller tilintetgjorte stempelmærker.

Som nævnt ovenfor har det af lovtekniske årsager været

nødvendigt at ophæve og genindsætte 13 bestemmelser for

at yde teknisk bistand til det efterspurgte ændringsforslag,

og ovenfor fremgår bemærkninger til de enkelte bemærknin-

ger svarende til de specielle bemærkninger med nødvendige

ændringer.

Idet de almindelige bemærkninger også indgår som for-

tolkningsbidrag ved afgørelser, der skal træffes efter de på-

gældende bestemmelser, er det valgt også at indsætte de

væsentligste dele af de almindelige bemærkninger nedenfor,

som de fremgik af Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 89 som fremsat, dog tilpasset nærværende ændringsfor-

slag. De almindelige bemærkninger indeholder således bl.a.

baggrunden for indførelsen af de pågældende bestemmelser

i L 89 og Skatteministeriets overvejelser i den forbindelse.

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Bestemmelsernes væsentligste formål er at styrke folke-

sundheden i Danmark.

Formålet er bl.a. at indføre afgift på nikotinproduk-

ter. Initiativet fremgår som ét af syv initiativer fra regerin-

gens handleplan om skærpede krav og styrket kontrol med

handel af tobak.

Som det fremgår af handleplanen, er kreativiteten stor,

når der udvikles nye afhængighedsskabende nikotinproduk-

ter. Der dukker således fortsat nye nikotinprodukter op, der

kan supplere eller erstatte de traditionelle tobaksprodukter,

og som ikke er pålagt afgift, fordi de ligesom e-cigaretter

ikke indeholder tobak.

Nikotin er imidlertid afhængighedsskabende og sund-

hedsskadeligt, uanset i hvilken form det optræder. Regerin-

gen ønsker derfor at lægge afgifter på nikotinprodukter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med indførelse af afgift

på væsker til e-cigaretter (også kaldet e-væsker), som rege-

ringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalte i forbindelse

med finansloven for 2020. Det foreslås, at nikotinprodukter

reguleres på samme måde som nikotinholdige væsker.

Med bestemmelserne foreslås det desuden at sammen-

lægge de to afgiftskategorier for røgfri tobak til én. Derved

opnås en enklere og mere gennemskuelig lovgivning, hvor

virksomhederne ikke længere vil skulle sondre mellem for-

skellige afgiftskategorier, som der ikke vurderes at være

fagligt grundlag for at opretholde.

Desuden foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme

regulering som nikotinprodukter og nikotinholdige væsker.

Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det af lovtekniske

årsager at ophæve de vedtagne bestemmelser om afgift på

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker og

vedtage dem på ny.

2. Hovedpunkter

2.1. Indførelse af afgift på nikotinprodukter

2.1.1. Gældende ret

I lov om forskellige forbrugsafgifter (herefter forbrugs-

afgiftsloven) er der fastsat bestemmelser om afgift på en

række forskellige varer, herunder f.eks. cigaretpapir, skrå og

røgfri tobak.

Efter gældende ret skal der ikke betales afgift af nikotin-

produkter, som ikke indeholder tobak.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinprodukter. Bag-

grunden for det foreslåede er regeringens handleplan om

skærpede krav og styrket kontrol med handel af tobak. I dag

findes bl.a. nikotinposer, der ligner tyggetobak og snus. Pro-

duktet indeholder ikke tobak, men nikotin, smagsstoffer m.v.

Nikotinposer anvendes ofte på samme måde som snus og

tyggetobak ved at placere posen under læben.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

De bestemmelser, som med ændringsforslag nr. 7 foreslås

indsat i lovforslaget, skal bl.a. ses i sammenhæng med lov

nr. 1588 af 27. december 2019 om forhøjelse af tobaksafgif-

terne, lov nr. 2071 af 21. december 2020 om udmøntning af

den nationale handleplan mod børn og unges rygning og lov

nr. 2616 af 28. december 2021 om bl.a. indførelse af afgift

på nikotinprodukter og sammenlægning af afgiftssatserne

for røgfri tobak, hvor regeringen sætter stærkt ind for at

stoppe og forebygge tobaksrygning og nikotinafhængighed,

herunder særlig i forhold til børn og unge, som er meget

prisfølsomme. Ved lov nr. 2071 af 21. december 2020 blev

tobakssurrogater omfattet af samme regulering som tobaks-

varer, hvad angår reklameregler, sponsorering, forbud mod

synlig anbringelse og fremvisning, aldersgrænse, røgfri sko-

lematrikler og røgfri skoletid, ligesom der skal sundhedsad-

varsler på pakkerne på linje med dem, der findes på e-ciga-

retter. Tobakssurrogater er i den forbindelse defineret som et

produkt med indhold af nikotin, der ikke er en tobaksvare,

jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller en elektronisk

cigaret, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og

som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter

lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse

af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicin-

ske lægemidler. Derudover er udstyr, der er beregnet til at

blive benyttet sammen med produktet, omfattet.

Det foreslås, at der fastsættes en afgift på 5,5 øre pr. mg

nikotin. Afgiften på produktet er således proportional med

indholdet af nikotin, hvilket tilskynder forbrugeren til at

anvende nikotinprodukter med et lavere indhold af nikotin.

Ved nikotinprodukter vil skulle forstås alle produkter,

der indeholder nikotin, og som ikke er røgfri tobak efter

forbrugsafgiftslovens § 13, en nikotinholdig væske efter §

13 a, stk. 1, eller en tobaksvare omfattet af tobaksafgifts-

loven. Definitionen foreslås dermed at skulle dække alle

produkter, der indeholder nikotin uanset den tiltænkte brug

af nikotinproduktet. Den tiltænkte brug af produktet er der-

med ikke afgørende for, om produktet er afgiftspligtigt. Det

afgørende er, hvorvidt produktet indeholder nikotin. Hvis

et produkt indeholder nikotin, vil det således være omfattet

af afgiftspligten, medmindre nikotinproduktet er omfattet af

de foreslåede fritagelser. Dermed vil afgiften omfatte alle

nikotinholdige produkter, der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinprodukter, som er godkendt

ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler

eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse af fæl-

lesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske

lægemidler. Dette vil være i overensstemmelse med den

øvrige afgiftslovgivning, hvor lægemidler også er fritaget

for afgift. Der kan i den forbindelse f.eks. henvises til cho-

koladeafgiftsloven, hvor nikotintyggegummi er fritaget for

afgift.

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgifts-

loven, som i forvejen indeholder afgifter på bl.a. røgfri to-

bak og cigaretpapir. Dermed bliver afgiften omfattet af de

gældende regler i denne lov, herunder bl.a. reglerne om re-

gistrering, kontrol og regnskab, jf. de almindelige bemærk-

ninger punkt 2.4.1 og 2.4.2, gældende regler om straf og

de yderligere regnskabsbestemmelser, som foreslået indsat

i lovforslaget med ændringsforslag nr. 7, og som beskrevet

i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3, og de yderligere

straffebestemmelser som indsat med lov nr. 2616 af 28.

december 2021, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L

89 som fremsat, punkt 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

Erfaringsmæssigt er der svig på tobaksområdet, hvilket

også forventes at blive tilfældet for nikotinprodukter.

På baggrund af risikoen for svig foreslås det, at der indfø-

res særlige regnskabs- og fakturabestemmelser og regler om

skærpede bøder for overtrædelse af registrerings- og regn-

skabsreglerne og en stempelmærkeordning, i lighed med

hvad der gælder for nikotinvæsker, for at mindske omgåelse

af reglerne, jf. de almindelige bemærkninger punkt 2.4.2,

2.4.3 og Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 89 som

fremsat, punkt 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.2. Sammenlægning af afgift for røgfri tobak

2.2.1. Gældende ret

Efter forbrugsafgiftslovens § 13, stk. 1, skal der betales

afgift af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt

at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v. Afgiften be-

regnes pr. kilogram og udgør 113 kr. pr. kg. Efter bestem-

melsens stk. 2 skal der betales afgift af anden røgfri tobak,

som er lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.

Afgiften beregnes pr. kilogram og udgør 410 kr. og 76 øre

pr. kg.

Med aftalen om finanslov for 2020 blev regeringen, Ra-

dikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Al-

ternativet enige om at forhøje afgifterne for tobak ad to

omgange. Det er ved lov nr. 1588 af 27. december 2019 fast-

sat, at afgifterne for røgfri tobak – sammen med de øvrige

tobaksafgifter – skal forhøjes den 1. januar 2022. Herefter

udgør afgiftssatsen for kardusskrå og snus til nasalt brug,

som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v.,

126,93 kr. pr. kg og satsen for anden røgfri tobak, som er

lovlig at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., udgør

461,37 kr. pr. kg, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december

2019.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås at nyaffatte forbrugsafgiftslovens § 13, såle-

des at bestemmelsen, som efter gældende ret er opdelt i

to afgiftskategorier med forskellig afgiftssats, bliver slået

sammen til én afgiftskategori med samme afgiftssats. Det

medvirker til, at afgiften både forenkles og er bedre balance-

ret i forhold til den nye afgift på nikotinprodukter og ikke

giver incitament til substitution.

Det foreslås, at den nye og samlede afgiftssats fastsættes

til den afgiftssats, som fra og med den 1. januar 2022 gælder

for anden røgfri tobak, jf. § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27.

december 2019. Det betyder, at der efter bestemmelsen vil

skulle betales en afgift på 461 kr. og 37 øre pr. kg for alle

typer af røgfri tobak fra og med den 1. oktober 2022, jf.

ændringsforslag nr. 11.

Ved røgfri tobak forstås bl.a. kardusskrå, snus til nasalt

brug, tyggetobak og anden røgfri tobak. Med det foreslåede

er der ikke tiltænkt en ændring af det afgiftspligtige vare-

område for røgfri tobak, som således er uændret. Enhver

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

form for røgfri tobak vil med det foreslåede fremover skulle

pålægges samme afgiftssats.

I forhold til afgrænsningen mellem røgfri tobak og den

foreslåede afgift på nikotinprodukter bemærkes, at røgfri

tobak skal forstås som produkter, der helt eller delvis inde-

holder tobak, mens nikotinprodukter skal forstås som pro-

dukter, der hverken helt eller delvis indeholder tobak.

Det foreslås, at nyaffattelsen træder i kraft den 1. oktober

2022, jf. ændringsforslag nr. 11.

Baggrunden for det foreslåede er, at det kan være vanske-

ligt at afgøre, om et produkt skal anses som kardusskrå,

snus til nasal brug eller anden røgfri tobak, og dermed efter

hvilken afgiftssats der skal betales afgift. Med sammenlæg-

ningen af de to afgiftskategorier for røgfri tobak opnås en

enklere og mere gennemskuelig lovgivning, hvor virksom-

hederne ikke længere vil skulle sondre mellem forskellige

afgiftskategorier. Desuden vurderes der ikke at være hensyn,

der begrunder opretholdelse af differentierede afgiftssatser.

Det foreslås, at røgfri tobak omfattes af den samme regu-

lering som nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det

skyldes bl.a., at nikotinprodukter såsom nikotinposer er sub-

stituerbare med røgfri tobak som f.eks. tyggetobak, hvorfor

det findes hensigtsmæssigt, at alle tre produkter (røgfri to-

bak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker) underlæg-

ges samme regulering. Med det foreslåede indføres der bl.a.

særlige regnskabs- og fakturabestemmelser og regler om

skærpede bøder for overtrædelse af registrerings- og regn-

skabsreglerne og en stempelmærkeordning for at mindske

omgåelse af reglerne. Det betyder samtidig, at reglerne for

angivelse af afgift af røgfri tobak ændres fra og med den 1.

oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11, således at virksom-

hederne ikke længere skal indgive en månedlig angivelse,

men skal angive afgift igennem den foreslåede stempelmær-

keordning, hvor angivelse og betaling af afgiften, som ud-

gangspunkt vil skulle ske i forbindelse med bestilling af

stempelmærker. I øvrigt henvises til de almindelige bemærk-

ninger punkt 2.4.2, 2.4.3 og Folketingstidende 2021-22, til-

læg A, L 89 som fremsat og pkt. 2.5.4 i de almindelige

bemærkninger.

2.3. Afgift på nikotinholdige væsker

2.3.1. Gældende ret

I forbrugsafgiftsloven er der fastsat bestemmelser om af-

gift på en række forskellige varer, herunder f.eks. cigaretpa-

pir, skrå og røgfri tobak.

Ved lov nr. 2616 af 28. december 2021 blev der indsat

et nyt afsnit i forbrugsafgiftsloven, afsnit IX a, afgift af

nikotinholdige væsker, som indeholder ti nye paragraffer, §§

13 a-13 j.

Lov nr. 1182 af 8. juni 2021 blev af lovtekniske årsager

ophævet, jf. § 13 i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Be-

stemmelserne blev i en tilrettet version genindsat ved § 2

i lov nr. 2616 af 28. december 2021 som §§ 13 a-13 j

i afsnit IX, afgift af skrå og snus (røgfri tobak). Med æn-

dringsforslag nr. 8 foreslås det at indsætte et nyt nummer i

lovforslagets § 18, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021 ophæves. Baggrunden herfor er,

at der er ønske om at forlænge clean market-perioden for

røgfri tobak, som ikke får ændring i afgiftssatsen som følge

af sammenlægningen af afgiftssatserne for røgfri tobak. Op-

hævelsen er således alene en lovteknisk nødvendighed, da

det ikke er muligt at ændre i vedtagne, men ikke ikrafttrådte

regler. §§ 13-13 c, § 13 d, stk. 1-3, 6 og 7, og §§ 13 e-13 l

har det samme materielle indhold, som de bestemmelser, der

blev vedtaget med § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december

2021. I § 13 d, stk. 4 og 5, består den materielle ændring

i, at clean market-perioden for røgfri tobak, som ikke får

ændring i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen af

afgiftssatserne for røgfri tobak, foreslås forlænget til 12 må-

neder.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås at indføre afgift på nikotinholdige væ-

sker. Baggrunden for det foreslåede er, at finansloven for

2020 indeholder et initiativ om indførelse af en ny afgift

på væsker til e-cigaretter. Det blev aftalt, at afgiften skulle

udgøre 2 kr. pr. ml e-væske. I dag findes e-væsker både med

indhold af nikotin og uden indhold af nikotin. E-væsker med

nikotin kan enten være baser uden smag eller være blandet

med en væske med smag. E-væsker uden nikotin vil typisk

være væsker, som indeholder en smag og kan blandes med

nikotinbasen, hvis brugeren ønsker nikotin i.

De bestemmelser, som med ændringsforslag nr. 7 foreslås

indsat i lovforslaget, skal bl.a. ses i sammenhæng med lov

nr. 1588 af 27. december 2019 om forhøjelse af tobaksafgif-

terne og lov nr. 2071 af 21. december 2020 om udmøntning

af den nationale handleplan mod børn og unges rygning,

hvor regeringen sætter stærkt ind for at stoppe og forebygge

tobaksrygning og nikotinafhængighed, herunder særlig i for-

hold til børn og unge, som er meget prisfølsomme. I lov

nr. 2071 af 21. december 2020 forbydes salg af e-væsker

med kendetegnende aromaer bortset fra mentol og tobak, i

Danmark fra og med den 1. april 2021. For væsker, der er

produceret før den 1. april 2021, gjaldt forbuddet dog først

fra og med den 1. april 2022.

Det foreslås, at der fastsættes to afgiftssatser: en afgift på

1,5 kr. pr. ml nikotinholdig væske, når væsken indeholder

12 mg nikotin eller derunder pr. ml, og en afgift på 2,5 kr.

pr. ml nikotinholdig væske, når væsken indeholder over 12

mg nikotin pr. ml. Det foreslås at indføre to afgiftssatser,

da selve afgiften og det afgiftspligtige vareområde alene

omfatter de nikotinholdige væsker. Det betyder, at der uden

differentierede afgiftssatser ville være et afgiftsincitament

for forbrugeren til at købe nikotinholdig væske med højt

nikotinindhold og derefter blande/fortynde væsken til den

ønskede koncentration. Forholdet mellem de to afgiftssatser

og koncentrationen af nikotin gør, at der ikke bliver noget

afgiftsmæssigt incitament til at købe en væske med 20 mg

nikotin pr. ml og fortynde denne frem for at købe en på 12

mg nikotin pr. ml.

Ved nikotinholdig væske vil skulle forstås alle nikotin-

holdige væsker. Definitionen foreslås dermed at skulle dæk-

ke både nikotinholdige væsker, der kan forbruges direkte

i e-cigaretter, og nikotinholdige væsker, der kan bruges til

at fremstille væsker, der kan forbruges i e-cigaretter. Niko-

tinholdige væsker vil således ikke nødvendigvis være e-væ-

sker. Med den foreslåede definition vil den tiltænkte brug af

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

væsken ikke være afgørende for, om væsken er afgiftsplig-

tig.

Det foreslås derfor, at det afgiftspligtige vareområde de-

fineres som nikotinholdige væsker. Hvis en væske således

indeholder nikotin, vil den være omfattet af afgiftspligten,

uanset om den kan forbruges eller er tiltænkt forbrugt i en

e-cigaret, medmindre væsken er omfattet af de foreslåede

fritagelser. Dermed vil afgiften omfatte alle nikotinholdige

væsker, der ikke er direkte fritaget.

Det foreslås at fritage nikotinholdige e-væsker, som er

godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om læge-

midler eller i medfør af EU-retlige regler om fastlæggelse

af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicin-

ske lægemidler, eller som markedsføres som medicinsk ud-

styr forsynet med CE-mærkning i overensstemmelse med

bekendtgørelse nr. 957 af 29. april 2021 om medicinsk ud-

styr og produkter uden medicinsk formål. Dette vil være i

overensstemmelse med den øvrige afgiftslovgivning, hvor

lægemidler også er fritaget for afgift. Der kan i den forbin-

delse f.eks. henvises til chokoladeafgiftsloven, hvor nikotin-

tyggegummi er fritaget for afgift. Herudover foreslås det at

fritage nikotinholdige e-væsker, som er omfattet af kapitel

5 i lov om kemikalier (herefter kemikalieloven). Der er tale

om enten giftige eller meget giftige stoffer og blandinger,

som er omfattet af et regelsæt, hvor der kræves rekvisition

for at købe stofferne og blandingerne, medmindre man er

direkte fritaget for rekvisitionskravet i kemikalieloven.

Det foreslås, at den nye afgift indsættes i forbrugsafgifts-

loven, som i forvejen indeholder afgifter på bl.a. røgfri

tobak og cigaretpapir. Dermed bliver afgiften omfattet af

de gældende regler i denne lov, herunder bl.a. reglerne

om registrering, kontrol og regnskab, jf. i de almindelige

bemærkninger punkt 2.4.1 og 2.4.2 gældende regler om

straf og de yderligere regnskabsbestemmelser, som med æn-

dringsforslag nr. 7 foreslås indsat i lovforslaget, og som er

beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3. og de

yderligere straffebestemmelser, som blev indsat med lov nr.

2616 af 28. december 2021, jf. Folketingstidende 2021-22,

tillæg A, L 89 som fremsat, og pkt. 2.5.4 i de almindelige

bemærkninger.

Det foreslåede afgiftsniveau vil betyde, at varernes pris i

gennemsnit bliver omtrent fordoblet. Det antages derfor, at

der vil opstå et illegalt marked for disse produkter, og at der

vil være et stærkt incitament til at unddrage sig afgift. Jo

højere afgiften er, jo større er incitamentet til omgåelse af

reglerne.

Herudover er der erfaringsmæssigt svig på tobaksområ-

det, hvilket også forventes at blive tilfældet for e-væskemar-

kedet. E-væsker fylder ikke meget og er lette at transporte-

re. Selv relativt små mængder væske vil have en stor værdi

og kunne dække et stort forbrug.

Endeligt vurderes det, at der i detailleddet relativt let kan

blandes (forarbejdes eller fremstilles) e-væsker. For at elek-

troniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med nikotin

må markedsføres i Danmark, skal de være anmeldt efter

reglerne i lov om elektroniske cigaretter. Hvis produkterne

ikke er anmeldt, er de ikke lovlige at markedsføre. I af-

giftsmæssig henseende vil blanding af e-væsker og dermed

potentielt produktion af nye e-væsker umiddelbart betyde,

at detailhandlere anses for at fremstille eller forarbejde af-

giftspligtige nikotinholdige væsker. Alle virksomheder, som

vil fremstille eller forarbejde nikotinholdige væsker, skal

efter det foreslåede registreres som oplagshaver hos Skatte-

forvaltningen.

På baggrund af ovenstående om incitamentet til omgåelse

af reglerne foreslås det, at der indføres særlige regnskabs-

og fakturabestemmelser og regler om skærpede bøder for

overtrædelse af registrerings- og regnskabsreglerne og en

stempelmærkeordning for at mindske omgåelse af reglerne,

jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2 og 2.4.3 og Fol-

ketingstidende 2021-22, tillæg A, L 89 som fremsat, og

punkt 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4. Regulering af røgfri tobak, nikotinprodukter og niko-

tinholdige væsker

2.4.1. Registrering, bagatelgrænse, kontrol m.v.

2.4.1.1. Gældende ret

Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager

varer, som er afgiftspligtige efter forbrugsafgiftsloven, her-

under røgfri tobak, skal som udgangspunkt registreres som

oplagshavere hos Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen

vil udstede et bevis for registreringen, jf. forbrugsafgiftslo-

vens § 14 a, stk. 1. Når en virksomhed er registreret, gælder

der en række regler om bl.a. angivelse og indbetaling af

afgift, kontrol, hæftelse m.v. For angivelse og indbetaling

henvises der til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

I § 14 a, stk. 2, er der fastsat en bagatelgrænse for, hvor-

når virksomheder kan undlade at registrere sig som oplags-

havere og dermed undlade at betale afgift. Virksomheder

kan undlade at registrere sig som oplagshaver og betale

afgift, hvis mængden af afgiftspligtige varer svarer til en

afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige perio-

de er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden

følgende måneder. Denne bagatelgrænse gælder for alle af-

gifter omfattet af forbrugsafgiftsloven, herunder afgiften af

røgfri tobak.

I § 14 a, stk. 8, er det fastsat, at virksomheder, der er

registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her i landet

sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal registrere sig

som oplagshaver. Det betyder, at en virksomhed, der yder

fjernsalg med f.eks. røgfri tobak, skal registreres for fjern-

salg, når den opfylder betingelserne i § 14 a, stk. 8.

Skatteforvaltningen kan tillade, at afgiftsberigtigelsen for

varer omfattet af forbrugsafgiftslovens § 3 (glødepærer m.v.)

og § 11 (kaffe m.v.), og som modtages fra udlandet i er-

hvervsmæssigt øjemed, afregnes efter reglerne i lovens §

16 a, stk. 1-7. Det betyder, at virksomheder, der ikke er re-

gistrerede som oplagshavere, men som modtager afgiftsplig-

tige varer fra udlandet, skal registreres som registrerede va-

remodtagere, jf. forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3. Anmel-

delse til registrering sker hos Skatteforvaltningen. I praksis

tillader Skatteforvaltningen også, at afgiftsberigtigelsen for

varer omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13 (røgfri tobak)

kan ske efter § 16 a, stk. 1-7.

Efter forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 8, er der ligeledes

en bagatelgrænse for, hvornår virksomheder kan undlade at

registrere sig som registrerede varemodtagere og dermed

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

undlade at betale afgift. Ved indførsel eller modtagelse af

afgiftspligtige varer kan en virksomhed undlade at registrere

sig som registreret varemodtager og undlade at betale afgift,

hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer

svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den

årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12

på hinanden følgende måneder.

Forbrugsafgiftsloven indeholder en række bestemmelser

om, hvordan afgiften kontrolleres, og om Skatteforvaltnin-

gens handlemuligheder ved manglende afgiftsbetaling.

For varemodtagere har Skatteforvaltningen mulighed for

at pålægge virksomheder, der gentagne gange ikke betaler

afgiften rettidigt, at afgive en angivelse og betale afgift ved

varernes modtagelse, jf. § 16 a, stk. 6. Det betyder, at den re-

gistrerede varemodtager ikke kan benytte månedsafregning,

men må angive og afregne for hver enkelt forsendelse.

Skatteforvaltningen har mulighed for at udføre kontrol i

medfør af lovens § 17. Skatteforvaltningen har f.eks., hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legiti-

mation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

de virksomheder, der er omfattet af loven, og til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige

regnskabsmateriale og korrespondance m.v., jf. § 17, stk.

1. Hvis det i stk. 1 nævnte materiale findes elektronisk,

omfatter Skatteforvaltningens adgang også dette materiale,

jf. stk. 6. Herudover skal leverandører af materialer eller

dele til fremstilling af de efter loven afgiftspligtige varer

efter begæring af Skatteforvaltningen meddele forvaltningen

oplysninger om leverancer til de i henhold til loven afgifts-

pligtige virksomheder, jf. § 17, stk. 2. Efter bestemmelsens

stk. 3 er virksomheder, der forhandler afgiftspligtige varer,

pligtige til efter begæring fra Skatteforvaltningen at meddele

forvaltningen oplysninger om indkøb af sådanne varer. End-

videre er Skatteforvaltningen berettiget til at foretage efter-

syn af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt

sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til

andre end oplagshavere, jf. § 17, stk. 4. Endelig har Skatte-

forvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at

foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v.

hos de i stk. 2-4 omhandlede virksomheder, jf. stk. 5. Skat-

teforvaltningen har herudover mulighed for at få bistand af

politiet til kontrollen efter § 17, jf. § 23.

Hvis en virksomhed ikke rettidigt efterkommer et pålæg

om at stille sikkerhed, jf. opkrævningslovens § 11, kan Skat-

teforvaltningen efter forbrugsafgiftslovens § 20 inddrage re-

gistreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

I forhold til hæftelse er det i § 21 fastsat, at foruden den

personkreds, der er omhandlet i opkrævningslovens § 10,

hæfter de i forbrugsafgiftslovens § 16 a, stk. 3, nævnte vare-

modtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling

af afgift efter bestemmelserne i denne lov. Det betyder, at ud

over selskabet, fonden, foreningen m.v. eller den, der som

ejer, forpagter el.lign. driver virksomheden for egen regning,

hæfter også varemodtagere og den, der er i besiddelse af

varen, for betalingen af afgiften.

2.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Idet afgiften på nikotinprodukter og nikotinholdige væ-

sker efter det foreslåede vil blive indsat i forbrugsafgiftslo-

ven, vil afgiften, jf. de foreslåede § 13 a, stk. 1, og § 13

b, stk. 1, blive en del af det gældende regelsæt i forbrugsaf-

giftsloven om bl.a. kontrol og straf. Afgiften på røgfri tobak

er allerede omfattet af disse regler.

Det foreslås, at virksomheder, der fremstiller eller mod-

tager nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker fra udlan-

det, skal registreres som oplagshavere, jf. § 14 a, stk. 1.

Det foreslås herudover, at virksomheder, der fremstiller

røgfri tobak, eller som modtager røgfri tobak fra udlandet,

vil skulle registreres som oplagshavere. Virksomheder, der

bliver omfattet af den nye sammenlagte afgift for røgfri

tobak, vil endvidere blive pålagt krav om regnskabsførelse,

lokalegodkendelse, stempelmærkeordning m.v.

Ud over at virksomheder, der fremstiller eller modtager

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

fra udlandet, vil skulle registreres som oplagshavere, fore-

slås det, at der indsættes en bestemmelse i § 14 a, stk. 1,

om, at virksomheder, som ompakker/omhælder afgiftspligti-

ge varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, (røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotin-

produkter) også vil skulle registreres som oplagshavere. Ud

over at udvide registreringen til også at omfatte virksomhe-

der, der ompakker/omhælder røgfri tobak, nikotinprodukter

og nikotinholdige væsker, foreslås det også at indføre et

krav om lokalegodkendelse, således at en oplagshavers loka-

ler skal godkendes af Skatteforvaltningen, inden virksomhe-

den kan opnå registrering.

Med indsættelsen af den foreslåede afgift på henholdsvis

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker i forbrugsafgifts-

loven, vil virksomheder, der sælger afgiftspligtige varer om-

fattet af de foreslåede § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1, (niko-

tinholdige væsker og nikotinprodukter) ved fjernsalg, skulle

registreres som oplagshavere efter forbrugsafgiftslovens §

14 a, stk. 8. Det bemærkes, at § 14 a, stk. 8, bliver nyaffattet

i § 1, nr. 5, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Det fore-

slås, at ikrafttrædelsestidspunktet for bestemmelsen fastsæt-

tes til den 1. oktober 2022, jf. ændringsforslag nr. 11. Nyaf-

fattelsen af forbrugsafgiftslovens § 14 a, stk. 8, sker som

følge af den foreslåede § 13 l (som med ændringsforslag

nr. 1 foreslås indsat i lovforslagets § 7), og hvorefter det

foreslås, at bagatelgrænsereglerne i forbrugsafgiftslovens §

14, stk. 2, ikke skal finde anvendelse for varer omfattet af §

13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1. Uanset nyaffattelsen

af § 14 a, stk. 8, vil det foreslåede lokalekrav som beskrevet

i de almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.2 ikke skulle

finde anvendelse for virksomheder, der er registreret som

oplagshaver efter § 14 a, stk. 8.

Lokalekravet vil således alene gælde for virksomheder,

der skal registreres for afgift efter § 14 a, stk. 1, for afgifts-

pligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1,

eller § 13 b, stk. 1.

Det foreslås, at oplagshaverregistreringen vil skulle være

den eneste registreringsmulighed. Det gælder også for røg-

fri tobak. Det vil således med det foreslåede ikke længere

være muligt at være registreret som varemodtager af røgfri

tobak. Dermed vil virksomheder, der modtager afgiftspligti-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

ge varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller §

13 b, stk. 1, fra udlandet, ikke kunne registrere sig som vare-

modtagere. Det betyder, at forbrugsafgiftslovens § 16 a fore-

slås ikke at skulle gælde for de foreslåede afgifter på røgfri

tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Baggrun-

den herfor er, at det er fundet mest hensigtsmæssigt, at der

er krav om lokalegodkendelse m.v. Herudover er der taget

udgangspunkt i reglerne for afgiften på cigaretter og røgto-

bak i tobaksafgiftsloven, hvor der heller ikke er mulighed

for at registrere sig som varemodtager. Når registrering som

varemodtager ikke længere skal kunne anvendes for afgiften

på røgfri tobak, og når registrering som varemodtager ikke

vil være mulig for de nye afgifter på henholdsvis nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker, vil der heller ikke være

behov for, at reglerne i § 21 om hæftelse for varemodtagere

vil skulle gælde.

Det bemærkes, at det betyder, at importører af røgfri

tobak således fremadrettet alene vil kunne registreres som

oplagshavere, og at den mulighed, der i praksis er for impor-

tører af røgfri tobak til at registrere sig som varemodtager,

fjernes.

Ud over at reglerne om varemodtagere ikke vil skulle

finde anvendelse, er der en række andre regler i forbrugsaf-

giftsloven, som heller ikke vil skulle finde anvendelse. Det

drejer sig bl.a. om bagatelgrænsereglen i § 14, stk. 2.

Baggrunden herfor er bl.a. , at hvis bagatelgrænsen skulle

finde anvendelse for den foreslåede afgift af nikotinholdige

væsker, ville en virksomhed kunne indføre omkring 500

genopfyldningsbeholdere med et indhold på 10 ml nikotin-

holdig væske pr. genopfyldningsbeholder uden at skulle lade

sig registrere. Som beskrevet i de almindelige bemærkninger

pkt. 2.3.2 bliver der et stort incitament til afgiftsunddragelse,

da afgiften er høj, og da væskerne ikke fylder meget og

er lette at transportere. Hvis bagatelgrænsen skulle finde

anvendelse, ville registreringskravet endvidere kunne omgås

ved at indføre relativt store mængder ad flere omgange uden

at skulle lade sig registrere. Det vurderes derfor ikke hen-

sigtsmæssigt, at bagatelgrænsereglerne finder anvendelse for

afgift på nikotinholdige væsker efter den foreslåede § 13 b,

stk. 1.

Dertil kommer, at en bagatelgrænseregel findes at væ-

re uhensigtsmæssig, da der er indført skærpede bøder for

manglende registrering som oplagshaver, jf. § 1, nr. 12, i

lov nr. 2616 af 28. december 2021. Hvis der var en baga-

telgrænse, ville der kunne opstå gråzoner for, hvornår en

virksomhed reelt burde have ladet sig registrere som oplags-

haver eller ville være omfattet af den gældende bagatelgræn-

seregel. Der henvises i øvrigt til Folketingstidende 2021-22,

tillæg A, L 89 som fremsat, punkt 2.5.4 i de almindelige

bemærkninger.

Endelig foreslås det, at § 21 om hæftelse for varemodta-

gere og personer, som er i besiddelse af varerne, ikke vil

skulle finde anvendelse. Baggrunden herfor er, at der ikke

er behov for reglen, da den angår varemodtagere og den,

der er i besiddelse af varerne, og varemodtagerregistreringen

ikke foreslås at skulle finde anvendelse for afgiften på røg-

fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. For

klarhedens skyld foreslås det derfor, at bestemmelsen ikke

vil skulle finde anvendelse for afgiften på røgfri tobak,

nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker. Det foreslås

i den forbindelse, at der indsættes en ny bestemmelse i

forbrugsafgiftsloven, hvorefter den, der i erhvervsmæssigt

øjemed overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender

afgiftspligtige varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, hvoraf der ikke er betalt afgift,

skal betale afgift af varerne. Dermed gives der hjemmel

til, at Skatteforvaltningen kan opkræve afgiften hos disse

virksomheder, når der findes varer, der ikke er betalt afgift

af. Hæftelsesreglen vil – som de øvrige hæftelsesregler i

afgiftslovgivningen – skulle gælde umiddelbart og i hvilket

som helst led fra fremstilleren eller importøren til den forret-

ning, hvori varerne befinder sig.

For så vidt angår kontrol, vil forbrugsafgiftslovens § 17

ligeledes finde anvendelse for afgiftspligtige nikotinproduk-

ter og nikotinholdige væsker. Skatteforvaltningen vil, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legiti-

mation uden retskendelse kunne få adgang til at foretage

eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven, og til at

efterse bl.a. virksomhedernes varebeholdninger, forretnings-

bøger og øvrige regnskabsmateriale. Der henvises i øvrigt til

§ 1, nr. 9, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, hvor der er

indsat to nye stykker i forbrugsafgiftslovens § 17.

For så vidt angår straf, vil forbrugsafgiftslovens § 22

ligeledes finde anvendelse for afgift på nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker. Det foreslås dog nedenfor, at der vil

skulle indføres en adgang til at udstede skærpede bøder, som

ligeledes vil finde afvendelse for røgfri tobak. Dette skyldes,

at der forventes at være et stort incitament til at omgå afgif-

ten på særlig nikotinholdige væsker grundet afgiftens stør-

relse. Der henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A,

L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4.2. Afregning af afgift og stempelmærkeordning

2.4.2.1. Gældende ret

Når en virksomhed er registreret for afgift efter forbrugs-

afgiftsloven som enten oplagshaver eller varemodtager, gæl-

der der en række regler om bl.a. angivelse, indbetaling og

godtgørelse af afgift. For reglerne om registrering, kontrol

og hæftelse henvises til de almindelige bemærkninger pkt.

2.4.1.

Efter gældende ret skal oplagshavere, der er registreret

for afgift efter forbrugsafgiftsloven, herunder for varer om-

fattet af § 13 (røgfri tobak), opgøre den afgiftspligtige

mængde for afgiftsperioden på baggrund af den mængde

afgiftspligtige varer, som er udleveret fra virksomheden i

afgiftsperioden, jf. § 14 a, stk. 3. Afgiftsperioden er måne-

den. Det fremgår af § 14 a, stk. 6, hvilke varer der skal

fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mænge. Det

er f.eks. varer, der leveres til en anden oplagshaver, og va-

rer, der leveres til udlandet. Oplagshavere skal efter udløbet

af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, som

virksomheden skal betale afgift af, og indbetale afgiften til

Skatteforvaltningen, jf. § 15, stk. 1. Virksomheder, der er

omfattet af bagatelgrænsen i § 14 a, stk. 2, skal løbende føre

regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige

varer svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt,

jf. § 15, stk. 3.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Herudover er oplagshavere efter § 14 a, stk. 4, berettiget

til, uden at afgiften er betalt, fra andre oplagshavere eller

fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer. Skatteforvalt-

ningen kan fastsætte de nærmere regler om overførsel af

varer mellem oplagshavere, jf. § 15, stk. 4.

Ved indførslen af varer fra steder uden for EU eller fra

områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes

afgiftsområde, betales afgiften ved indførslen, medmindre

varerne indføres efter reglerne i § 14 a, jf. § 16 a, stk.

1. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Varemodtagere, der er registreret for afgift efter forbrugs-

afgiftsloven, herunder for varer omfattet af § 13 (røgfri to-

bak), skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mæng-

den af de varer, som virksomheden har modtaget i perioden,

og indbetale afgiften til Skatteforvaltningen, jf. § 16, stk. 4.

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen

efter reglerne i opkrævningslovens § 9, stk. 2-4, jf. forbrugs-

afgiftslovens § 16 a, stk. 5.

§ 24 regulerer afgiftsfritagelse og godtgørelse. I stk. 1 er

fastsat, at afgiftspligtige varer, der af oplagshavere leveres

til udlandet, er fritaget for afgift. Skatteforvaltningen kan

meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberig-

tigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Regi-

strerede varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af

hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvalt-

ningen om godtgørelse i stedet angive afgift af afgiftsberig-

tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4,

på afgiftsangivelsen, således at den godtgørelsesberettigede

afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Efter stk. 2 er det fastsat, at der er afgiftsfrihed for varer,

der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang

og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed

efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Endelig er det i

bestemmelsens stk. 3 fastsat, at der ikke betales afgift af

varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplo-

matiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. og

de hertil knyttede personer.

2.4.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

På baggrund af det forventede incitament til omgåelse

af afgifterne og de forventede udfordringer på området for

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker generelt forven-

tes der at være et øget behov for kontrol på markedet. Det

findes derfor nødvendigt at indføre stempelmærker, som

sikrer den bedste kontrol. Særlig nikotinprodukter som ni-

kotinposer er substituerbare med røgfri tobak som f.eks.

tyggetobak. Det foreslås derfor, at afgiften på røgfri tobak

ligeledes omfattes af den foreslåede stempelmærkeordning.

Det betyder, at de almindelige afregningsregler for op-

lagshavere som fastsat i § 14 a, stk. 3 og 6, og § 15,

stk. 1, ikke længere vil skulle finde anvendelse for afgiften

på røgfri tobak og for de foreslåede afgifter på nikotinpro-

dukter eller nikotinholdige væsker. Som det fremgår af de

almindelige bemærkninger punkt 2.4.1.2, foreslås det, at

bagatelgrænsereglen i § 14 a, stk. 2, ikke skal finde anven-

delse, og at det ikke skal være muligt at lade sig registrere

som varemodtager. Det betyder, at heller ikke § 15, stk. 3,

(regnskabsreglen for virksomheder, der er omfattet af baga-

telgrænsereglerne) og § 16 a (reglerne om varemodtagere)

vil skulle finde anvendelse.

Et stempelmærke er et mærke, der påsættes en punktaf-

giftspligtig vare, og som viser, at der er betalt afgift af net-

op dette specifikke produkt. Ordningen fungerer overordnet

sådan, at fremstillere/importører bestiller stempelmærkerne

hos Skatteforvaltningen. Derefter videregiver Skatteforvalt-

ningen bestillingen til trykkeriet. Når stempelmærkerne er

trykt, kan virksomheden afhente stempelmærkerne eller få

dem leveret. Derefter kan virksomhederne sætte stempel-

mærket på deres varer, og mærket viser på den måde, at

afgiften er betalt. Afgiftens betaling afhænger af, hvorvidt

fremstilleren/importøren har stillet sikkerhed for betalingen

til Skatteforvaltningen. Ordningen kendes fra cigaretter og

røgtobak. Det bemærkes dog, at afgiften af cigaretter og røg-

tobak er en harmoniseret afgift, mens den foreslåede afgift

på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker

vil være en national afgift. Det betyder, at der vil være

forskelle i de to ordninger, da f.eks. begreb som overgang

til forbrug ikke anvendes for de nationale afgifter, og fordi

afgiften ikke vil være omfattet af de EU-harmoniserede reg-

ler for betaling af afgift, afgiftens forfald m.v. Dette er også

årsagen til, at afgifterne ikke placeres i tobaksafgiftsloven,

da denne lov indeholder regler, som gælder for de harmoni-

serede punktafgifter.

Ligesom for den gældende ordning for cigaretter og røg-

tobak foreslås det, at det ikke vil være muligt for virksomhe-

der, der alene modtager eller indfører afgiftspligtige varer

omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk.

1, (røgfri tobak, nikotinholdige væsker og nikotinprodukter)

at lade sig registrere som varemodtagere. Det betyder, at

Skatteforvaltningen ikke fremadrettet kan tillade, at afgifts-

berigtigelsen for varer omfattet af forbrugsafgiftslovens § 13

(røgfri tobak) kan ske efter § 16 a, stk. 1-7.

Det vil betyde, at virksomheder og personer alene vil få

mulighed for at lade sig registrere som oplagshaver. I den

gældende ordning for cigaretter og røgtobak er det muligt

at blive registreret som midlertidig varemodtager. Denne

registreringstype findes dog ikke i forbrugsafgiftsloven.

Det bemærkes, at der ifølge bemærkningerne vil kunne

udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af registrerings-

pligt for oplagshavere, når overtrædelsen sker i forbindelse

med indførsel af afgiftspligtige varer omfattet af de foreslå-

ede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, jf. Folketingsti-

dende 2021-22, tillæg A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de

almindelige bemærkninger.

En stempelmærkeordning indebærer, at de registrerede

oplagshavere skal afgive en bestilling på stempelmærker hos

Skatteforvaltningen. Betalingen af afgiften vil som udgangs-

punkt skulle ske i forbindelse med bestillingen af stempel-

mærkerne. Det foreslås dog, at virksomhederne får mulig-

hed for at stille sikkerhed. Sikkerhedsstillelsesordningen vil

være valgfri og vil give de omfattede virksomheder kredit

for betalingen af afgiften.

Hvis en virksomhed stiller sikkerhed, vil virksomheden

først indgive en bestilling hos Skatteforvaltningen. Herefter

skal Skatteforvaltningen sikre, at bestillingens størrelse lig-

ger inden for den stillede sikkerhed. Herefter giver Skatte-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

forvaltningen trykkeriet besked om bestillingen. Når trykke-

riet er klar, giver de besked til virksomheden, der herefter

afhenter stempelmærkerne – eller får dem tilsendt. Trykkeri-

et giver Skatteforvaltningen besked om afhentningen/afsen-

delsen, og Skatteforvaltningen udfærdiger en opkrævning

af afgiften. Hvis en virksomhed vælger at stille sikkerhed,

foreslås det, at virksomheden først skal betale afgiften 1

måned efter udleveringen af stempelmærkerne.

Hvis en virksomhed ikke har stillet sikkerhed, skal afgif-

ten betales, inden Skatteforvaltningen sender bestillingen

videre til trykkeriet. Dermed sikres det, at stempelmærkerne

er betalt, inden de trykkes. Baggrunden for, at afgiften skal

betales inden bestillingen, er, at der typisk vil fremgå en

række oplysninger på stempelmærkerne, som ikke er generi-

ske. Hvis en virksomhed, der ikke har stillet sikkerhed, fik

trykt stempelmærker uden at betale, ville stempelmærkerne

ikke kunne bruges af andre virksomheder, hvis den pågæl-

dende virksomhed ikke betaler og afhenter.

Formålet med, at det foreslås at indføre en stempelmær-

keordning for røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinhol-

dige væsker, er, at det forventes, at der vil være behov

for kontrolmæssig fokus på området. Det skyldes bl.a. , at

afgiften på nikotinholdige væsker er af en størrelse, som

medfører, at der forventes at komme illegal handel, og at

det vil lette kontrollen for Skattestyrelsen. En stempelmær-

keordning giver den bedste sikkerhed for, at der er afregnet

afgift af produkterne, da Skatteforvaltningen er inde over de

enkelte bestillinger af stempelmærker og opkræver afgiften

specifikt på baggrund af stempelmærkerne.

Herudover vil en stempelmærkeordning kunne give de

virksomheder, der overholder reglerne og lader sig registre-

re, en mulighed for over for forbrugerne at vise på deres

produkter, at der er betalt afgift af produktet.

Ud over selve bestillingen, betalingen og afhentningen

foreslås det også at stille en række krav til tidspunktet

for stemplingen, selve pakningerne, oplysninger på paknin-

gerne, stempelmærkerne og håndteringen af stempelmærker-

ne. Disse regler vil overordnet set svare til de gældende

regler for den tilsvarende stempelmærkeordning på cigaret-

ter og røgtobak. Der er dog forskelle på selve produkterne

og derfor er ordningerne, oplysningerne og kravene ikke

fuldstændig ens.

Det foreslås, at stempelmærkekravet alene skal gælde for

detailsalgspakninger med røgfri tobak, nikotinprodukter og

nikotinholdige væsker. Det betyder, at engrospakninger ikke

skal stemples.

Baggrunden herfor er bl.a. , at nikotinholdig væske, som

er omfattet af lov om elektroniske cigaretter, alene må mar-

kedsføres i beholdere som defineret i § 2 i bekendtgørel-

se nr. 481 af 18. marts 2021 om kvalitet, mærkning og

alderskontrolsystem m.v. af elektroniske cigaretter og gen-

opfyldningsbeholdere m.v. Den nikotinholdige væske, som

er omfattet af lov om elektroniske cigaretter, må således

ikke markedsføres i andre beholdere.

Ved detailsalgspakninger skal bl.a. forstås æsker, dåser,

pakker, poser, særlige genopfyldningsbeholdere, elektroni-

ske engangscigaretter og patroner til engangsbrug som de-

fineret i § 2 i bekendtgørelse nr. 481 af 18. marts 2021

om kvalitet, mærkning, alderskontrolsystem og reklame m.v.

af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere m.v.

Ved engrospakker skal bl.a. forstås dunke, fustager, tanke

eller andre beholdere, som ikke skal markedsføres over for

forbrugere.

Det foreslåede betyder, at engrospakninger ikke skal

stemples. Baggrunden herfor er, at hvis stempelmærkekra-

vet, for så vidt angår nikotinholdig væske, ikke blev be-

grænset til detailsalgspakningerne, ville engrospakninger

også skulle påføres stempelmærke. Det ville i praksis be-

tyde, at oplagshaveren skulle bestille stempelmærker til en-

grospakkerne. Når så varerne skulle ompakkes/omhældes

til detailsalgspakninger, skulle oplagshaveren ligeledes have

stempelmærker til disse pakker. Herefter ville oplagshaveren

skulle anmode om godtgørelse af stempelmærket fra engros-

pakningen. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at

begrænse stempelmærkekravet for nikotinholdige væsker til

detailsalgspakningerne. Det er fundet hensigtsmæssigt også

at begrænse stempelmærkekravet til detailsalgspakningerne,

for så vidt angår røgtobak og nikotinprodukter, da området

for nikotinprodukter ikke er nærmere afgrænset, hvorfor der

vil kunne være produkter, som ud fra lignende praktiske år-

sager, som gør sig gældende for nikotinholdige væsker, ikke

bør være underlagt stempelmærkekrav til engrospakninger.

Virksomheder, der fremstiller røgfri tobak, nikotinpro-

dukter eller nikotinholdige væsker, kan ved fremstillingen

enten pakke/hælde den røgfri tobak, nikotinproduktet eller

den nikotinholdige væske direkte i detailsalgspakninger el-

ler i engrospakninger, hvorefter varen senere ompakkes/om-

hældes til detailsalgspakninger. Virksomheder, der modtager

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker,

kan modtage disse varer i enten detailsalgspakninger eller

engrospakninger, hvorefter den pågældende vare senere skal

ompakkes/omhældes til detailsalgspakninger.

Det foreslås, at stempelmærket skal påsættes detailsalgs-

pakninger, i forbindelse med at den røgfri tobak, nikotin-

produktet eller den nikotinholdige væske pakkes/omhældes

i detailsalgspakningerne eller senest ved modtagelsen fra

udlandet, hvis varen modtages i detailsalgspakninger. Hvis

den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotinholdige

væske efter fremstillingen eller modtagelsen fra udlandet

ikke forefindes i detailsalgspakninger, har virksomheden 1

måned til at ompakke/omhælde den røgfri tobak, nikotinpro-

duktet eller den nikotinholdige væske til detailsalgspaknin-

ger. Når den røgfri tobak, nikotinproduktet eller den nikotin-

holdige væske er ompakket/omhældt til detailsalgspaknin-

ger, skal stempelmærket påføres ved selve pakningen.

Baggrunden for, at stempelmærket foreslås påsat ved

pakningen af varen i detailsalgspakken eller senest ved mod-

tagelsen af detailsalgspakken, hvis de afgiftspligtige varer

modtages fra udlandet i detailsalgspakninger, er, at det vur-

deres mest hensigtsmæssigt, hvis alle detailsalgspakninger,

som befinder sig i Danmark, er påsat stempelmærker og

dermed afgiftsberigtiget.

Ved stemplingen foreslås det, at den røgfri tobak, niko-

tinproduktet og nikotinholdige væske skal være pakket i

fuldstændig lukkede detailsalgspakninger.

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

Det foreslås, at detailsalgspakningerne skal være forsynet

med angivelse af indholdets art og mængde og fremstille-

ren eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted. Herud-

over skal detailsalgspakninger med nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker være forsynet med angivelse af niko-

tinkoncentrationen. Det foreslås dog, at Skatteforvaltningen

skal kunne tillade, at det er forhandlerens navn og hjem-

sted, der anvendes, eller at der anvendes et anonymitetsmær-

ke. Det foreslås, at en række af de nævnte angivelser skal

anbringes på stempelmærket. Ved et anonymitetsmærke for-

stås et mærke, hvor fremstillerens, den afgiftsberigtigendes

eller forhandlerens navn og hjemsted ikke fremgår, men

hvor virksomhedens initialer i stedet er påsat. Skatteforvalt-

ningen skal tillade brugen af anonymitetsmærker og kender

derfor identiteten af virksomheden. Det vil således alene

være overfor forbrugeren, at virksomheden er anonym. For

nikotinholdige væsker foreslås det desuden, at afgiftsklassen

vil skulle fremgå af stempelmærket.

Da stempelmærket alene skal påføres detailsalgspaknin-

ger, foreslås det, at der indføres en særlig ordning for modta-

gelse af engrospakninger.

Tilsvarende foreslås der indført en tilladelsesordning for

varer, der ikke er betalt afgift af, og som overføres mellem

oplagshavere. Dermed har Skatteforvaltningen mulighed for

at have overblik over, hvilke virksomheder der overfører

varer, hvor der ikke er påsat stempelmærker og dermed

ikke betalt afgift endnu. Det foreslås, at engrospakninger-

ne skal være forsynet med angivelse af indholdets art og

mængde og fremstillerens navn og hjemsted. Herudover skal

engrospakninger med nikotinprodukter eller nikotinholdige

væsker være forsynet med angivelse af nikotinkoncentrati-

onen. Kravet om angivelse af fremstillerens navn og hjem-

sted skal ses i sammenhæng med reglen om tilladelse til at

overføre varer til andre oplagshavere. Hvis Skatteforvaltnin-

gen finder engrospakninger på en kontrol, vil oplysning om

fremstillerens navn og hjemsted på engrospakningen vise,

hvilken virksomhed engrospakningen kommer fra. Dermed

vil Skatteforvaltningen have mulighed for at se, hvorvidt

fremstilleren har tilladelse til at overføre varer til andre.

Herudover foreslås det, at der indføres særlige regler om

godtgørelse og tilbagebetaling af afgift af røgfri tobak, niko-

tinprodukter og nikotinholdige væsker. Da afgiften betales

på baggrund af stempelmærket, vil tilbagebetaling og godt-

gørelse også skulle ske på baggrund af stempelmærket. Det

foreslås, at afgiften af de pågældende varer vil skulle tilba-

gebetales for ikkebrugte stempelmærker, der tilbageleveres

eller tilintetgøres, eller i tilfælde, hvor pakninger, der hos

en registreret oplagshaver eller under transport til og fra

virksomheden bliver fuldstændig tilintetgjort eller er gået

uigenkaldeligt tabt. Det foreslås på den baggrund, at den

gældende bestemmelse i § 24, stk. 1, ikke vil skulle finde

anvendelse, da fritagelse og godtgørelse af afgiften ikke

tager udgangspunkt i en stempelmærkeordning. Det foreslås

dog, at der vil skulle være afgiftsfritagelse for varer, der

indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og

under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed

efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, og for de varer, der

leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske re-

præsentationer, internationale institutioner m.v. og de hertil

knyttede personer.

Det foreslås, at overtrædelse af de foreslåede regler om

stempelmærkeordningen, kravene til pakningerne, reglerne

om overførsel af røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotin-

holdige væsker m.v. straffes med bøde.

Ud over afregningen i forbindelse med selve stempel-

mærkeordningen foreslås det således, at der indføres sær-

skilte regler for angivelse og betaling i tilfælde, hvor pri-

vatpersoner og andre ikkeerhvervsdrivende varemodtagere

enten indfører varer fra tredjelande, modtager varer fra an-

dre EU-lande eller har varer med over grænsen. Det foreslås

at indsætte særskilte regler om afregning, angivelse og beta-

ling af afgift i disse situationer. Afregning ved indførslen af

varer fra tredjelande vil skulle ske efter toldlovens kapitel

4. Angivelse og betaling ved indførsel fra tredjelandet og

fra andre EU-lande foreslås at skulle svare til reglerne i

opkrævningslovens § 9, stk. 2-4. Reguleringen af rejsende,

som medfører varer til det danske toldområde fra et andet

sted i EU�½s toldområde, og varer, som sendes til privatperso-

ner i det danske toldområde fra et andet sted i EU�½s toldom-

råde, foreslås at blive omfattet af toldlovens § 11.

2.4.3. Regnskabs- og fakturabestemmelser

2.4.3.1. Gældende ret

Det følger af forbrugsafgiftslovens § 15, stk. 2, at oplags-

havere skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftsplig-

tige varer, tilgangen af varer, der ikke er betalt afgift af, og

udleveringen af afgiftspligtige varer. Endvidere følger det af

stk. 3, at virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsereg-

len i § 14 a, stk. 2, skal føre regnskab, der dokumenterer,

at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der

ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Endelig fremgår af stk.

4, at Skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om

overførelse af varer mellem oplagshavere efter § 14 a, stk. 4,

fakturaudstedelse og regnskabsførelse. § 15, stk. 2-4, finder

tilsvarende anvendelse for varemodtagere.

Efter gældende ret er der ikke i forbrugsafgiftsloven fast-

sat regler om fakturaudstedelse for hverken oplagshavere

eller registrerede varemodtagere.

Tilsvarende er der ikke fastsat regler om fakturaer, følge-

sedler, kvitteringer m.v. for virksomheder, der handler med

afgiftspligtige varer efter forbrugsafgiftsloven. Virksomhe-

der, der handler med afgiftspligtige varer, vil bl.a. kunne

være grossister eller detailhandlere. Disse virksomheder skal

som udgangspunkt ikke registreres eller betale afgift, da de

hverken indfører eller fremstiller afgiftspligtige varer, men

derimod modtager varerne, når afgiften er afregnet af enten

varemodtageren eller oplagshaveren. På den baggrund er ud-

gangspunktet, at der hverken stilles regnskabs- eller faktura-

betingelser for sådanne virksomheder, medmindre særlige

hensyn taler herfor.

2.4.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det foreslås, at de virksomheder, som skal registreres

som oplagshavere for fremstilling, indførsel eller ompak-

ning/omhældning af afgiftspligtige varer omfattet af de fore-

slåede § 13, § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, (røgfri to-

bak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker) vil skulle

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

føre regnskab efter de gældende regler i forbrugsafgiftslo-

ven. Dermed vil oplagshaverne efter det foreslåede skulle

føre regnskab over fremstillingen af de pågældende afgifts-

pligtige varer, tilgangen af de afgiftspligtige varer og udle-

veringen af de afgiftspligtige varer, jf. forbrugsafgiftslovens

§ 15, stk. 2.

Herudover foreslås det bl.a. på baggrund af den forhøjede

risiko for omgåelse af afgiften på nikotinholdige væsker, jf.

de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2, at der indsættes be-

stemmelser om særlige regnskabs- og fakturakrav, der skal

forbedre Skatteforvaltningens muligheder for kontrol med

røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotinholdige væsker. Det

foreslås, at de særlige regnskabs- og fakturakrav vil skulle

rettes mod virksomheder, der er registreret for afgift af røg-

fri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, og

virksomheder, der handler med røgfri tobak, nikotinproduk-

ter eller nikotinholdige væsker omfattet af den foreslåede

ordning. Det vil således være virksomheder, som fremstil-

ler, ompakker/omhælder eller fra udlandet modtager røgfri

tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker, som vil

skulle registreres som oplagshaver efter § 14 a, stk. 1. Her-

udover vil reglerne også skulle gælde for de virksomheder,

der handler med de pågældende afgiftspligtige varer. Disse

virksomheder er ikke omfattet af reglerne om registrering

og vil bl.a. kunne være grossister og detailhandlere, som

her i landet handler med røgfri tobak, nikotinprodukter eller

nikotinholdige væsker til f.eks. andre grossister eller detail-

handlere eller til forbrugere.

De foreslåede bestemmelser vil således rette sig mod

både de virksomheder, der er registreringspligtige (oplags-

havere), og de virksomheder, der handler med afgiftspligtige

varer (f.eks. grossister og detailhandlere).

Det foreslås konkret, at der fastsættes regnskabs- og fak-

turaregler med følgende krav:

– Krav til løbende beholdningsregnskab i importvirksom-

heder og registrerede oplagshavere.

– Krav til føring af kassekladde og kasseafstemninger i

alle virksomheder, der handler med de pågældende af-

giftspligtige varer.

– Krav til udformning af faktura ved registrerede virksom-

heders og importvirksomheders handel med varer, der er

omfattet af den foreslåede ordning.

– Krav om følgeseddel ved levering af afgiftspligtige varer

fra alle virksomheder, der handler med sådanne varer.

– Krav vedrørende tilgængeligheden af regnskabsmateria-

le (maksimalt 5 hverdage) i alle virksomheder, der hand-

ler med de pågældende afgiftspligtige varer.

– Krav til opbevaring af regnskabsmateriale (mindst 5 år

for alt materiale på nær kassestrimler, som efter ansøg-

ning til Skatteforvaltningen kun skal opbevares i 1 år)

i alle virksomheder, der handler med de pågældende

afgiftspligtige varer.

De skærpede regnskabs- og fakturaregler vil medføre,

at der stilles specifikke krav til, at alle virksomheder, der

handler med varer omfattet af de foreslåede § 13, § 13 a,

stk. 1, og § 13 b, stk. 1, løbende og umiddelbart skal kunne

redegøre for køb og salg af disse afgiftspligtige varer. Dette

kan gøres ved forevisning af forskriftsmæssige fakturaer og/

eller følgesedler og/eller kvitteringer. Tillige stilles krav om,

at virksomhederne skal kunne dokumentere, at der i over-

ensstemmelse med god bogføringsskik dagligt er foretaget

kasseafstemninger og løbende ført en kassekladde.

Det vurderes, at disse dokumenter vil være til stede som

følge af anden lovgivning, herunder bl.a. momslovens faktu-

raregler og reglerne i bogføringsloven, og handelspraksis,

og at disse afstemninger vil være foretaget i normale og

lovlige situationer.

Det bemærkes, at de foreslåede regnskabs- og faktura-

bestemmelser vil skulle finde anvendelse, uanset om regn-

skabs- og fakturamaterialet foreligger fysisk eller elektro-

nisk.

Ifølge bemærkningerne skal en overtrædelse af de fore-

slåede regnskabs- og fakturabestemmelser kunne medføre

strafansvar i form af bødestraf, der under visse betingelser

vil kunne udløse en skærpet bøde, jf. Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almin-

delige bemærkninger.

2.4.4. Begrænsning af salg af røgfri tobak, nikotinpro-

dukter og nikotinholdige væsker

2.4.4.1. Begrænsning af salg ved indførelse af afgift på

nikotinprodukter og nikotinholdige væsker samt sammen-

lægning af afgiftssatserne for røgfri tobak

2.4.4.1.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

på Skatteministeriets ressort.

For så vidt angår gældende ret om bestemmelser om straf

i forbrugsafgiftsloven, herunder om Skatteforvaltningens ad-

gang til at afslutte straffesager administrativt ved bødefore-

læg og muligheden for at pålægge juridiske personer straf-

ansvar, henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L

89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærkninger.

2.4.4.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåe-

de ordning

For at de foreslåede afgifter vil kunne slå igennem i

prisen på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker hurtigt

efter afgifternes indførelse og, for så vidt angår røgfri tobak,

hurtigt efter sammenlægningen af afgiftssatserne, foreslås

det, at der indføres et forbud mod at sælge røgfri tobak

omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af

21. juni 2021, nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a,

stk. 1, og nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, der

ikke er påført stempelmærker, når der er forløbet 3 måneder

efter afgifternes og sammenlægningens indførelse. For røg-

fri tobak omfattet af § 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr.

1445 af 21. juni 2021, foreslås det dog, at forbuddet mod at

sælge først indtræder, når der er forløbet 12 måneder efter

sammenlægningen af afgiftssatserne. Det foreslås desuden,

at der indføres et forbud mod opbevaring af røgfri tobak

omfattet af § 13, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af

21. juni 2021, nikotinholdige væsker omfattet af § 13 a,

stk. 1, og nikotinprodukter omfattet af § 13 b, stk. 1, i

detailhandlen og hos grossister, der ikke er påført stempel-

mærker, når der er forløbet 4 måneder efter afgifternes og

sammenlægningens indførelse. For røgfri tobak omfattet af

§ 13, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 21. juni 2021,

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

foreslås det dog, at forbuddet mod at sælge først indtræder,

når der er forløbet 13 måneder efter sammenlægningen af

afgiftssatserne. Forbuddet mod opbevaring omfatter endvi-

dere virksomheder, der tidligere har været registreret som

varemodtager for røgfri tobak, og som ikke har ladet sig

registrere som oplagshaver.

Det foreslås, at det skal kunne medføre bødestraf, hvis

forbuddet overtrædes forsætligt eller groft uagtsomt.

Det er forudsat, at bødeniveauet vil skulle udgøre 10.000

kr. pr. overtrædelse.

Det er forudsat, at bødeniveauet på de 10.000 kr. skal

gælde, uanset om der er tale om et førstegangs- eller genta-

gelsestilfælde. Det er endvidere forudsat, at der ved bødeud-

målingen vil skulle ske absolut kumulation, således at der

ved overtrædelser af bestemmelserne udmåles en bøde på

10.000 kr. for hver overtrædelse, uanset om pådømmelsen

eller vedtagelsen sker ved én eller flere sager.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkre-

te vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-

der i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges

i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag

foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.

herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i

straffelovens kapitel 10.

Juridiske personer, der begår overtrædelserne, vil kunne

pålægges bødestraf herfor efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel, jf. forbrugsafgiftslovens § 22, stk. 4.

De straffeprocessuelle regler i opkrævningslovens §§ 18

og 19 vil gælde ved behandlingen af sager om overtrædelse

af forbuddet, jf. forbrugsafgiftslovens § 22 a. Dette vil bl.a.

medføre, at Skatteforvaltningen – hvis en række nærmere

angivne betingelser er opfyldt – vil kunne udstede admini-

strative bødeforelæg om overtrædelse af forbuddet.

2.4.4.2. Begrænsning af salg ved fremtidige afgiftsforhø-

jelser

2.4.4.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke begrænsninger i salg af

røgfri tobak, nikotinprodukter eller nikotinholdige væsker

på Skatteministeriets ressort. For beskrivelse af gældende ret

om bødestraf henvises til Folketingstidende 2021-22, tillæg

A, L 89 som fremsat, pkt. 2.5.4 i de almindelige bemærknin-

ger.

2.4.4.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåe-

de ordning

For at eventuelle fremtidige afgiftsforhøjelser af de fore-

slåede afgifter på røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker vil kunne slå igennem i prisen på de pågæl-

dende varer hurtigt efter en afgiftsforhøjelse, foreslås det,

at det alene skal være tilladt at sælge røgfri tobak, nikotin-

produkter og nikotinholdige væsker med stempelmærker,

der var gældende før en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en

begrænset periode på 3 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er

trådt i kraft. Det foreslås desuden, at det alene skal være

tilladt at opbevare røgfri tobak, nikotinprodukter og nikotin-

holdige væsker med stempelmærker, der var gældende før

en afgiftsforhøjelses ikrafttræden, i en begrænset periode på

4 måneder, fra afgiftsforhøjelsen er trådt i kraft.

Overtrædelse af disse regler vil skulle straffes med bøde,

jf. § 1, nr. 11, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. For en

beskrivelse af bødeniveauet henvises til Folketingstidende

2021-22, tillæg A, L 89 som fremsat, side 64ff (de specielle

bemærkninger til lovforslag nr. L 89, § 2, nr. 15).

Til nr. 2 og 3

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021

blev bestemmelserne i forbrugsafgiftslovens §§ 13 a-13 l

vedrørende bl.a. indførelse af afgift på nikotinholdige væ-

sker og nikotinprodukter, sammenlægning af afgiftssatserne

på røgfri tobak og en stempelmærkeordning for de nævnte

produkter indsat. Med ændringsforslag nr. 8 foreslås det at

indsætte et nyt nummer i lovforslagets § 18, hvorefter det

foreslås at ophæve § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december

2021.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge

clean market-perioden for røgfri tobak, som ikke får æn-

dring i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen af af-

giftssatserne for røgfri tobak til 12 måneder. For at forlænge

clean market-perioden skal der ændres i § 13 d, stk. 4 og 5,

som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december

2021. Bestemmelserne er dog ikke trådt i kraft. Det er ikke

muligt at ændre i ikkeikrafttrådte bestemmelser, hvorfor det

af lovtekniske årsager er nødvendigt at ophæve hele § 1,

nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 og genindsætte

bestemmelserne med ændringen.

Bestemmelserne foreslås indsat som et nyt nummer i lov-

forslagets § 7, jf. ændringsforslag nr. 1.

Ændringsforslag nr. 3, hvor det foreslås, at § 1, nr. 1, i

lov nr. 2616 af 28. december 2021 udgår af ikrafttrædelses-

bestemmelsen, er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 4 og 5

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det at ophæve § 1,

nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021, som bl.a. angår

indførelse af afgift på nikotinholdige væsker og nikotinpro-

dukter, sammenlægning af afgiftssatserne på røgfri tobak

og en stempelmærkeordning for de nævnte produkter. Med

ændringsforslag nr. 1 foreslås det at indsætte et nyt nummer

i lovforslagets § 7, hvorefter de bestemmelser, der foreslås

ophævet ved ændringsforslag nr. 2, foreslås indsat med en

mindre justering.

Baggrunden herfor er, at der er ønske om at forlænge

clean market-perioden for røgfri tobak, som ikke får æn-

dring i afgiftssatsen som følge af sammenlægningen af af-

giftssatserne for røgfri tobak. For at forlænge clean market-

perioden skal der ændres i § 13 d, stk. 4 og 5, som affattet

ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021. Bestem-

melserne er dog ikke trådt i kraft. Det er ikke muligt at ænd-

re i ikkeikrafttrådte bestemmelser, hvorfor det af lovtekniske

årsager er nødvendigt at ophæve hele § 1, nr. 1, i lov nr.

2616 af 28. december 2021 og genindsætte bestemmelserne

med ændringen.

Med lovforslagets § 18 foreslås ikrafttrædelsestidspunk-

tet for § 1, nr. 1-3, 5 og 7-12, og § 12 i lov nr. 2616 af

28. december 2021 udskudt fra den 1. juli 2022 til den 1.

oktober 2022, herunder lovens § 1, nr. 1. Da bestemmelser-

L 196 - 2021-22 - Bilag 13: Ændringsforslag til 3. behandling, stillet den 8. juni 2022

ne i § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28. december 2021 med

ændringsforslag nr. 1 foreslås overført til lovforslagets § 7,

foreslås det med ændringsforslag nr. 5, at indsættelsen af

afsnit IX i forbrugsafgiftsloven, jf. ændringsforslag nr. 1,

skal træde i kraft den 1. oktober 2022.

Ændringsforslag nr. 4, hvor det foreslås, at det i æn-

dringsforslag nr. 5 foreslåede nye stykke i ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen nævnes som en undtagelse til ikrafttrædelsesbe-

stemmelsens stk. 1, er en konsekvens af ændringsforslag nr.