L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 196 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Skatteministeriet

Nicolai Eigtvedsgade 28

1402 København K

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 20. januar 2022

SAGSNR.: 2021 - 4163

[email protected]

(Jnr. 2020-4493)

ID NR.: 791905

Høring: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love

Ved mail af 17. december 2021 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Forslaget er meget teknisk og vanskeligt at se sammenhæng i, hvilket understreges af

de meget omfattende beskrivelser i bemærkningerne, der er nødvendige for blandt andet

at anskueliggøre virkningerne på skattekontoen. Lovforslaget har også en begrænset

rækkevidde. Det er på den baggrund Advokatrådets opfattelse, at hele området for

forrentning af skattekrav eller tilbagebetalingskrav bør gennemarbejdes og kraftigt

forenkles.

Advokatrådet er som en generel betragtning enig i, at det er i orden at lade forrentning

af skattekrav række tilbage til det tidspunkt, som kravene vedrører, i situationer hvor

kravene først afdækkes på et senere tidspunkt.

Det er dog vigtigt, at problematikken ses i lyset af de lange forrentningsperioder, der

opstår som følge af skattemyndighedens ofte lange sagsbehandlingstider – ikke mindst

i retssager. Disse lange sagsbehandlingstider fører til meget store rentekrav, der i flere

tilfælde ses at udgøre større beløb end selve skattekravet.

Lovforslaget bør derfor suppleres med en bestemmelse om mulighed for skatteyder for

at indbetale et omtvistet skattekrav for at undgå den store rentetilskrivning.

Formålet med nedsættelsen af rentesatsen ved tilbagebetaling af overskydende skat og

refusion af udbytteskat er anført at være at reducere statens udgifter som konsekvens af

den ophobede sagsmængde, som formodet skattesvindel har medført, som forventes at

kræve en lang sagsbehandlingstid. Formålet ses derved at være båret af

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Advokatrådet

provenumæssige hensyn, snarere end af hensynet til borgere og virksomheders

retssikkerhed, som bør være det bærende hensyn.

Det bør ikke komme ordinære tilbagebetalingskrav til skade, at staten har lidt tab på

baggrund af formodet svindel, eller at området tidligere har manglet

sagsbehandlingsressourcer.

Henset til det gældende renteniveau forekommer det ligeledes ikke proportionelt at

reducere myndighedens renteforpligtelser, der opstår som følge af myndighedens lange

sagsbehandlingstider, uden tilsvarende at reducere strafrenteniveauet for skatteyderne.

Endelig mangler lovforslaget at klarlægge, hvorfor strafrenter, der efter de enkelte

rentebestemmelser beregnes som simpel rente, skal overgå til rentes rente, alene fordi

beløbene debiteres via skattekontoen.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Departementet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

21. december 2021

Høring - forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

– jeres j. nr. 2020-4493.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

J.nr. 21-56369

Cpr.nr.

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

Ankestyrelsen

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

14. januar 2022

SUHB

DI-2022-03446

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af kildeskatteloven, op-

krævningsloven, selskabsskatteloven mv. j.nr. 2020-4493

Det er overordnet DI’s opfattelse, at der skal gælde en markedskonform rente vedrørende

gæld eller tilgodehavender til/hos skattemyndighederne.

Når skattemyndighederne forsinker udbetaling af tilgodehavender til udenlandske inve-

storer vedrørende kildeskatter, investorerne har krav på at få refunderet, er det markeds-

konformt med en højere forrentning.

Vedrørende skattemyndighedernes forhøjelser af virksomheders skatteansættelse, er det

væsentligt at virksomheder ikke straffes med høj rente i tilfælde, hvor virksomhederne

ikke har haft mulighed for at selvangive anderledes, eksempelvis i tilfælde med usikker

pris-/værdiansættelse vedrørende transfer pricing.

Ligeledes er det vigtigt, at virksomheder ikke straffes med høj rente i tilfælde, hvor skat-

temyndighederne indbringer en sag for domstolene, som virksomheden har vundet ved

Landsskatteretten, men ender med at tabe. Høj rente i disse tilfælde er et alvorligt retssik-

kerhedsmæssigt problem.

For DI er det et meget tungtvejende hensyn, at retsusikkerhed skal ikke komme virksom-

hederne til skade i tilfælde som de nævnte.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

*SAG*

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Elisabeth Eva Carstensen ([email protected]), Frederik Juul Olesen ([email protected])

Cc:

Lene Nielsen ([email protected])

Fra:

RE: [WARNING: ATTACHMENT UNSCANNED]Høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af

Titel:

stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg

E-mailtitel:

RE: [WARNING: ATTACHMENT UNSCANNED]Høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af

stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg (SKM: 765778)

17-03-2022 13:30

Sendt:

Til:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Til Skatteministeriet

Skatteministeriet har 25. februar 2022 (j.nr.

2022-998) udbedt sig Dansk Industris bemærkninger til et udkast til lovforslag om godtgørelse af afgift

af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg.

I den anledning bemærkes, at DI ikke har bemærkninger til lovudkastet.

Med venlig hilsen

Lene Nielsen

Chefkonsulent

(+45) 3377 3563

(+45) 2949 4402 (Mobil)

[email protected]

di.dk

Læs, hvordan DI behandler og beskytter

persondata i

DI’s Privatlivspolitik

From:

Elisabeth Eva Carstensen <[email protected]>

Sent:

25. februar 2022 16:31

To:

[email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

<[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

Høring <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

[email protected];

Forbrugerrådet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Inger Schroll-Fleischer <[email protected]>;

info@nbl-

landsforening.dk; [email protected]; [email protected];

Jens Hennild <[email protected]>;

[email protected]

Subject:

[WARNING: ATTACHMENT UNSCANNED]Høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af

stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg (SKM: 765778)

Til høringsparterne

Vedlagt er udkast til

forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse

af stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg) samt høringsbrev, høringsliste og resumé.

Skatteministeriet anmoder om eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest

den 18. marts 2022.

Høringssvar bedes sendt til

[email protected]

med henvisning til journalnummer 2022-998 og med kopi til

[email protected]

[email protected].

Med venlig hilsen

Elisabeth Eva Carstensen

Moms, afgifter og told

Mobil72370188

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Allan Caspersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

17. december 2021 15:36

Allan Caspersen

Sv: Høring - forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre loveDIGST (Id nr.: 1307204)

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Kære Allan Caspersen

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Jacob Leth

Fuldmægtig, jurist

T: +45 41782431

[email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1017 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Fra: Allan Caspersen <[email protected]>

Sendt: 17. december 2021 12:12

Til: Faglig Fælles Forbund 3F <[email protected]>; Advoksamfundet <[email protected]>;

Ankestyrelsen <[email protected]>; AErådet ([email protected]) <[email protected]>; ATP <[email protected]>; [email protected];

Retssikkerhed <[email protected]>; [email protected]; Danske Læskedrik

Fabrikanter (info) <[email protected]>; [email protected]; Børnerådet <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Cepos ([email protected]) <[email protected]>; Cevea ([email protected])

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdersgiverforening ([email protected]) <[email protected]>; Dansk Byggeri ([email protected])

<[email protected]>; Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; Dansk Erhverv (høring) <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; info@d‐i‐f.dk; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk Told & Skatteforbund

<[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

Datatilsynet <[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning ‐ høring <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Emballageindustrien <[email protected]>; Domstolsstyrelsen ([email protected])

<[email protected]>; [email protected]; Ejerlejlighedernes Landsforening ([email protected]) <[email protected]>;

[email protected]; Erhvervsstyrelsen CKR <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; zarina@soefart‐frem.dk; Forsikring & Pension

<[email protected]>; FSR ‐ Danske revisorer ([email protected]) <[email protected]>; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; Horesta <[email protected]>; Ingeniørforeningen ([email protected])

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 'info@justitia‐int.org' <info@justitia‐int.org>;

Kommunernes Landsforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; Landbrug & Førevarer <[email protected]>; Skatteankestyrelsen <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Nordsøenhedens officielle postkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Rådet for Socialt Udsatte <[email protected]>;

[email protected]; Skatteankestyrelsen <[email protected]>; [email protected]; Jesper Kiholm Andersen

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]

Emne: Høring ‐ forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og

forskellige andre love

Til høringsparterne

Skatteministeriet gennemfører hermed høring vedr. forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation i

sager om refusion af udbytteskat m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved

tilbagebetaling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytteskat

med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og

afgifter i visse situationer m.v.).

Vedhæftet er:



Udkast til lovforslag



Høringsbrev



Høringsliste



Resumé

Skatteministeriet skal anmode om at modtage evt. bemærkninger til udkastet senest fredag den 14.

januar 2022.

Med venlig hilsen

Allan Caspersen

Chefkonsulent

Opkrævning og Inddrivelse

Tel.

Mail

+45 72 37 03 17

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Mail

Web

[email protected]

www.skm.dk

Sådan behandler vi persondata

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Allan Caspersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

1 - ERST Høring <[email protected]>

14. januar 2022 16:23

Lovgivning og Økonomi

Allan Caspersen

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love(ERST Sagsnr: 2021 - 31782)

Denne e‐mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kære modtagere i Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Fasttracksvar vedrørende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed

ikke yderligere kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Skatteministeriets

vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering. OBR har ingen yderligere

bemærkninger.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Katrine Kirkholm Tosti Nielsen

Student

Tlf. direkte: 35 29 19 70

E‐post: [email protected]

Med venlig hilsen

Katrine Kirkholm Tosti Nielsen

Studentermedhjælper

ERHVERVSSTYRELSEN

Bedre regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45

E-mail: [email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Allan Caspersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Dennis Lange <[email protected]>

20. december 2021 10:25

Lovgivning og Økonomi

Allan Caspersen

SV: Høring - forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan

indikere det.

Til rette vedkommende

FDM takker for det fremsendte høringsmateriale.

FDM har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Dennis Lange

Chefkonsulent

T: +45 45 27 07 13

M:+45 51 14 69 92

[email protected] · fdm.dk

Firskovvej 32

2800 Kgs. Lyngby

Fra: Allan Caspersen <[email protected]>

Sendt: 17. december 2021 12:12

Til: [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; AErådet ([email protected]) <[email protected]>;

ATP ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Cepos ([email protected]) <[email protected]>;

Cevea ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdersgiverforening ([email protected]) <[email protected]>; Dansk Byggeri ([email protected]) <[email protected]>;

Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk Erhverv

([email protected]) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; info@d‐i‐f.dk; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Dansk Told & Skatteforbund <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>; Datatilsynet ([email protected]) <[email protected]>; Digitaliseringsklar

lovgivning ‐ høring <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Domstolsstyrelsen

([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; Ejerlejlighedernes Landsforening

([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; FDM <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; Foreningen af Danske Skatteankenævn (FDS) <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>;

[email protected]; zarina@soefart‐frem.dk; Forsikring & Pension <[email protected]>; FSR ‐ Danske

revisorer ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected];

Ingeniørforeningen ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; 'info@justitia‐int.org'

<info@justitia‐int.org>; Kommunernes Landsforening ([email protected]) <[email protected]>; '[email protected]'

<[email protected]>; [email protected]; [email protected]; Landbrug & Fødevare ([email protected]) <[email protected]>;

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

14. januar 2022

Høringssvar til lovforslag om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Nedsættelse af rentekompensation i sager om refusion af udbytteskat

m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved

tilbagebetaling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse

for indeholdelse af udbytteskat med nedsat sats samt harmonisering af

tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i

visse situationer m.v.)

Skatteministeriet har den 17. december fremsendt ovenstående lovforslag.

Vi har gennemgået det fremsendte lovforslag, og vi har følgende bemærkninger:

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Generelle bemærkninger

Vi anerkender formålet med lovforslaget i forhold til at gøre op med de

uhensigtsmæssigheder, der i visse tilfælde har været ved rentereglerne, og som blandt

andet har medført, at virksomheder, der ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til

tiden, rentemæssigt har været stillet bedre end virksomheder, der har angivet korrekt

og rettidigt, men ikke har betalt.

Vi ser positivt på, at lovforslaget sikrer, at virksomheder ikke kan drage nogen

rentemæssig fordel ved ikke rettidigt og korrekt at have afleveret deres angivelse eller

indberetning for en given afregningsperiode samtidig med, at statskassen sikrer sig en

harmonisering af rentebetalingerne, hvormed der ikke lides et tab.

Det er imidlertid ikke problemfrit at indføre rentebetalinger i forbindelse med en

flerleddet merværdiafgift, og samtidig opretholde et princip om, at statskassen alene

skal rentekompenseres, når staten enten har modtaget for lidt i tilsvar, eller udbetalt for

meget i fradrag/godtgørelse. I praksis vil der være en række korrektioner af momsen,

hvor statskassen ikke vil lide et tab som følge af en for sen angivelse og betaling af

tilsvaret.

Et eksempel herpå kunne være en virksomhed, der på faktureringstidspunktet ikke har

været momsregistreret som følge af, at virksomheden har drevet momsfritaget aktivitet.

Virksomheden finder senere ud af, at dens leverancer burde have været momspligtige,

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

og indsender derfor en efterangivelse. Hvis køber af virksomhedens leverancer har ret

til momsfradrag, vil køber kunne opnå momsfradrag. Dermed vil leverancen for

statskassen rent provenumæssigt ”gå i nul” og ikke have økonomiske konsekvenser.

Med de nye regler forstår vi, at sælger som følge af efterangivelsen i dette tilfælde vil

blive opkrævet renter tilbage til den ordinære rettidige betalingsdag, uagtet at

statskassen ikke har lidt et tab som følge af efterangivelserne, og at den manglende

momsindbetaling først er givet i fradrag hos køber på det senere faktureringstidspunkt.

Dette finder vi er uhensigtsmæssigt.

Skævheden i at opkræve renter skyldes, at opkrævningsloven fastsætter regler for

Skatteforvaltningen til at opkræve renter, hvorimod forretning af tilbagebetalingsbeløb

fra Skatteforvaltningen ikke er reguleret heri i de tilfælde, hvor det efterfølgende

opdages, at virksomheden har fået for lidt udbetalt.

Vi finder det derfor rimeligt, at det også overvejes, om der skal ske forrentning fra

Skatteforvaltningen, hvis virksomhederne har fået udbetalt et for lavt tilsvar og dermed

som følge af en ny angivelse skal have tilbagebetaling. På nuværende tidspunkt får

virksomhederne alene renter ved udbetaling senere end 30 dage efter, de har indsendt

anmodningen om genoptagelse, uanset at beløbet hører til en periode 3 år tilbage i tid.

Til inspiration kan Skatteministeriet anvende selskabsskatteloven § 30, stk. 5, hvor

efter et selskab får forrentet overskydende skat efter opkrævningsloven § 7.

Alternativt kunne det overvejes at tilpasse opkrævningslovens § 8, så det er muligt for

Skattestyrelsen at meddele fritagelse for betaling af renter efter opkrævningslovens §

Specifikke bemærkninger

Ikrafttrædelse

Ændringerne i forhold til forrentning foretages ved, at man ændrer opkrævningslovens

§ 5. Det er foreslået, at ændringen har virkning fra og med den 1. april 2022 i en række

situationer, og at skatteministeren fastsætter virkningstidspunktet i en række andre

situationer. For disse ændringer er der ikke taget stilling, hverken i lovteksten eller i

lovbemærkningerne, til, hvordan dette virkningstidspunkt skal fortolkes, og det står

derfor ikke klart, hvordan skatteforvaltningen vil opkræve renter i fx følgende

situationer:



krav, som endnu ikke er forfaldne den 1. april 2022 (fx angivelser for en

virksomhed, som er momsregistreret bagud i tid, og som har indgivet deres

angivelser for tidligere perioder den 25. marts 2022, hvorved 14 dages fristen

ikke er udløbet den 1. april 2022), og som betales rettidigt inden for 14 dages

fristen – men pga. reglerne om skattekontoen først betales efter

virkningstidspunktet (pengene kan ikke indbetales før tidligst 9 dage efter

angivelsen)

beløb til betaling som følge af angivelser tilbage i tid, som angives efter 1. april

2022 – kommer der renter på den fulde periode (fra den betalingsfrist som

angivelserne vedrører), eller først fra 1. april 2022?



Side 2

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren



beløb til betaling som følge af efterangivelser for virksomheder med

eksisterende momsregistreringer, hvor efterangivelserne indsendes efter det af

skatteministeren fastsatte virkningstidspunkt – kommer der renter på den

fulde periode (fra den betalingsfrist som efterangivelserne vedrører), eller først

fra 1. april 2022?

Umiddelbart vil formuleringen af lovforslaget betyde, at en forsinkelse af en

indberetning på én dag (indberetning den 1. april 2022 i stedet for den 31. marts

2022) vil kunne udløse op til 3 års forrentning, idet betalingsfristen med umiddelbar

virkning fastsættes til op til 3 år tilbage i tid. Dette vil være en meget voldsom

konsekvens af en enkelt dags forskel i indberetning, og hvis dette er hensigten, bør det

som minimum fremgå klart af lovforslaget, således at Folketinget har taget specifik

stilling hertil. Samtidig bør det klart fremgå, om virkningstidspunktet tager

udgangspunkt i åbne fordringer eller i, hvornår en angivelse er foretaget.

Den foreslåede ordning om forretning af krav efter efterangivelse mv.

Det fremgår af dette punkt i lovforslaget, at Skatteforvaltningens sagsbehandling af

efterangivelser kan være af kortere eller længere tid. Dette kan både være, hvis

Skatteforvaltningen udtager en virksomhed til kontrol eller hvis virksomheden af egen

drift afgiver en efterangivelse. I disse tilfælde vil der påløbe renter under

sagsbehandlingstiden fra udløbet af den ordinære rettidige betalingsdag. Det kommer

med andre ord til at koste virksomheden ekstra renter, hvis Skattestyrelsen vil foretage

kontrol

Uanset at det fremgår af lovforslaget, at der ikke kan ske suspension af

renteopkrævningen, skal vi understrege, at den manglende suspension vil kunne give

anledning til rentebetalinger for virksomhederne på trods af, at det skyldes forhold, der

er ude af deres hænder. Dette er efter vores opfattelse urimeligt, og der findes os

bekendt ikke andre steder i retssystemet tilfælde, hvor fordringshaver kan afvise at

modtage indbetaling af allerede forfalden gæld, der forrentes løbende. Det bør efter

vores opfattelse overvejes, hvordan det i størst mulige omfang kan undgås, evt. ved

brug af en deponeringsordning.

I sammenhæng hermed kunne vi ønske en uddybning af, hvordan renteberegningen vil

blive foretaget ved kontrolsager, hvor der f.eks. indgår en række forhold, der bliver

kontrolleret af Skattestyrelsen. En sådan kontrol kan have forhold, der er til

statskassens fordel – og hvor de fleste forhold måske er afklaret, men afgørelsen

afventer ét punkt. Efter vores opfattelse er det urimeligt, at der skal betales renter af

alle de forhold, der måtte være afklaret.

En kontrol kan også have forhold, der er til virksomhedens fordel. I en sådan situation

vil det være urimeligt, hvis virksomheden skal betale renter af forhold til statskassens

fordel, men ikke får renter (eller modregning i rentegrundlaget) for de forhold, der er til

virksomhedens fordel.

Vi vil derfor henstille til, at det i forbindelse med lovforslaget indskærpes, at

Skattestyrelsens sagsbehandlere skal være opmærksomme på at minimere

virksomhedernes rentebetaling, evt. ved at de træffer delafgørelser for de forhold, som

allerede er afklaret i en kontrolsag, selvom hele kontrolsagen ikke kan afsluttes.

Side 3

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Hvis en kontrolsag vedrører fire forhold, eksempelvis A, B, C og D, og Skattestyrelsen

har fået tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre forholdene vedrørende A, B og C,

så er det vores opfattelse, at den sidste afklaring af D ikke bør have betydning for

afslutningen af kontrollen for forholdende vedrørende A, B og C, således at der ikke skal

betales renter frem til, at kontrollen kan afsluttes for D – forudsat at alle fire punkter er

i statskassens favør. Hvis eksempelvis punkt A er i virksomhedens favør, bør

virksomheden kunne få nedslag i rentegrundlaget for de øvrige punkter, uanset at der

er truffet delafgørelser. Det bør i denne sammenhæng også præciseres, hvordan

renteberegningen vil blive foretaget, hvis der i forbindelse med en kontrolsag foretages

korrektioner i forhold til periodisering, fx ved at et fradrag flyttes fra én periode til

perioden tidligere. Herved vil den tidligere periode betyde en udbetaling til

virksomheden, mens den efterfølgende periode vil føre til, at virksomheden skal

indbetale penge til Skattestyrelsen. Eftersom beløb til udbetaling ikke forrentes, hvis de

udbetales inden for 3 uger efter korrektionen, og beløb til indbetaling vil blive forrentet

fra den oprindelige indbetalingsfrist, kan dette medføre, at en situation, hvor

virksomheden reelt ikke har indbetalt for lidt, men fået udbetalt et beløb for sent, vil der

påløbe renter.

Vi skal i den forbindelse også bemærke, at virksomheder i praksis foretager

efterangivelser på to måder. Enten ved at gå ind på TastSelv og foretage

efterangivelsen eller ved at fremsende et brev til Skattestyrelsen, hvoraf det fremgår,

hvad der skal efterangives og årsagen hertil. Efterangivelser pr. brev kan skyldes flere

forhold, f.eks. systemudfordringer, ønske om stillingtagen m.v.

Det er vores forståelse, at efterangivelser foretaget via TastSelv bliver gennemført og

fremgår af skattekontoen på angivelsestidspunktet, hvormed renterne bør blive

beregnet fra den oprindelige rettidige betalingsdag for rettidig angivelse og frem til

efterangivelsestidspunktet. Virksomheden kan så efterfølgende blive udtaget til kontrol

af Skattestyrelsen. Sker det, og skal der foretages yderligere korrektioner til

efterangivelsen i forbindelse med kontrollen, vil det efter vores opfattelse alene være

differencen, der skal betales yderligere renter af.

Anderledes vil det forventeligt komme til at forholde sig, hvis en virksomhed indsender

en efterangivelse pr. brev til Skattestyrelsen. I dette tilfælde vil renterne blive beregnet

fra den oprindelige rettidige betalingsdag for rettidig angivelse og frem til, at

Skattestyrelsen har behandlet og godkendt virksomheden efterangivelse.

Virksomheder, der indsender efterangivelser pr. brev vil således skulle betale mere i

renter end virksomheder, der foretager efterangivelsen via TastSelv – medmindre det

indskærpes overfor Skattestyrelsens medarbejdere, at efterangivelser skal sættes ind i

systemet med det samme – og at kontroller efterfølgende gennemføres. I så tilfælde vil

virksomheder, der angiver i TastSelv og virksomheder, der indsender manuelt, blive

behandlet ens.

Afregningsperiode

Efterangivelser kan have betydning for beregningen af den afgiftspligtiges samlede

momspligtige leverancer, hvilket kan medføre, at virksomheden skulle have afregnet

moms efter en anden afregningsperiode (eksempelvis hvis den momspligtige

omsætning opgøres til over 55 mio. kr. på baggrund af efterangivelserne og

afregningsperioden skulle have været månedlig).

Side 4

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

I disse situationer er det vores opfattelse, at afregningsperioden alene bør ændres

fremadrettet, jf. reglerne for dette, og at den rettidige betalingsdag ved rettidig

angivelse eller indberetning derfor må være på baggrund af den afregningsperiode, som

virksomheden havde ved tidspunktet for den oprindelige angivelse.

Hvis Skatteministeriet er enige i ovenstående betragtning, kunne det med fordel

præciseres i lovbemærkningerne.

Nedsættelse af renten ved forsinket tilbagebetaling af udbytte, royalty og renteskat

Lovforslaget omhandler desuden en nedsættelse af rentesatsen for rentekompensation

ved refusion af udbytteskat. Rentenedsættelsen sker for at begrænse statens tab på

disse sager om refusion af udbytteskat mv.

Det anføres også, at sagspuklen stiger, da sagstilgangen p.t. overstiger

Skatteforvaltningens kapacitet for at behandle sagerne.

Vi har fuld forståelse for, at der skal foretages en grundig sagsbehandling af sager om

refusion af udbytteskat, men vi mener også, at det vil være relevant at tilføre yderligere

ressourcer til området, således at sagspuklen nedbringes.

Vi kan desuden bemærke, at det er politisk besluttet, at der skal gælde et

sagsbehandlingskrav på 6 måneder for behandlingen af refusionsanmodninger. Er

sagsbehandlingen mere end 6 måneder undervejs, bliver skatteyder berettiget til at få

sit krav forrentet med 0,4 pct. pr. påbegyndt måned.

Skatteministeriet ønsker i lovforslaget, at forrentningen nedsættes fra de 0,4 pct. pr.

påbegyndt måned til 0,2833 pct. pr. påbegyndt måned.

Begrundelsen for denne nedsættelse skyldes ifølge Skatteministeriet, at man ønsker at

begrænse yderligere tab for statskassen.

Vi har forståelse for, at man i Skatteministeriets koncern ønsker at være sikre på, at

refusionsanmodningerne er ægte og reelle. Vi har også forståelse for, at dette kan

betyde en længere sagsbehandlingstid for den enkelte skatteyder, som har anmodet

om refusion.

Det er dog kun i de situationer, hvor skatteyder faktisk er berettiget til refusion, at

forrentningen har en betydning – og det er så her, Skatteministeriet ønsker at

nedjustere skatteydernes forrentning.

Det er ikke rimeligt, at skatteydere, som er berettiget til refusion af udbytteskat, får

nedsat renten, fordi statskassen ønsker at holde på pengene.

Det er vores holdning, at Skatteministeriet bør ændre lovforslaget, så den lavere rente

først får virkning for de refusionsanmodninger, der kommer efter lovens ikrafttrædelse.

Delvis fradragsret og lignende efterfølgende justeringer

Vi bemærker, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke fremgår, hvorvidt der skal

afregnes renter, når virksomheder, som følge af fastsatte lovbestemmelser i

Side 5

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

momslovens § 38 og momsbekendtgørelsens § 17, foretager delvist fradrag baseret på

foregående regnskabsår, som efter regnskabsårets udløb reguleres på baggrund af den

korrekte opgjorte fradragsprocent.

Det skal ligeledes bemærkes, at ovenstående regulering af fradragsprocenten også har

betydning for regulering af godtgørelse af energiafgifter samt lønsumsafgift.

Det er vores opfattelse, at en virksomhed, der alene foretager en efterangivelse på

baggrund af en korrekt opgjort fradragsprocent for regnskabsåret, ikke bør blive ramt af

dette lovforslag, og at dette bør blive præciseret i bemærkningerne med henblik på at

skabe klarhed over, hvordan dette skal håndteres.

Den praktiske løsning kunne være at tilpasse lovgivningen, så konsekvenserne af

korrektionen i momsfradragsprocenten fastsættes til at høre til i en given momsperiode,

efter momsfradragsprocenten er endelig opgjort, og korrektionen derfor ikke henføres

til de oprindelige angivelser. Dette vil formentlig kræve en konsekvensændring af

momsloven.

Tilsvarende gælder hvis en virksomhed, som følge af reglerne i ligningslovens § 2, skal

korrigere sine samhandelspriser for tidligere perioder, og som konsekvens også skal

tilpasse sit momsgrundlag – og det findes sikkert yderligere eksempler af tilsvarende

karakter.

Generelt om renter indenfor skattelovgivningen

Dette lovforslag sammen med konkrete sager, som vi har kendskab til, giver os

anledning til at foreslår og anbefale Skatteministeriet, at der nedsættes en

arbejdsgruppe, som foretager et eftersyn af alle de rentesatser, som findes i

skattelovgivningen. Det vil være hensigtsmæssigt, at man foretager en generel

gennemgang af området, så man kan få gennemskuelighed om, hvad der gælder

samtidig med, at lovgivningen på sigt kan blive tidssvarende.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Skattechef

Side 6

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Elisabeth Eva Carstensen ([email protected]), Frederik Juul Olesen ([email protected]), Momsarbejdsgruppen ([email protected]),

Cc:

Jawad Jaber ([email protected])

Andreas Munk Hansen ([email protected])

Fra:

j.nr. 2022-998 Høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med

Titel:

reglerne om begrænsning af salg

E-mailtitel:

j.nr. 2022-998 Høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med

reglerne om begrænsning af salg (SKM: 765778)

22-03-2022 15:32

Sendt:

Til:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Skattestyrelsen har den 25. februar 2022 fremsendt ovenstående udkast til lovforslag.

Vi har gennemgået udkastet, som ikke giver os anledning til bemærkninger.

Mvh.

Andreas Munk Hansen

Chefkonsulent

M +45 2521 6006

[email protected]

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

1306 København K

T +45 3393 9191

www.fsr.dk

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Elisabeth Eva Carstensen ([email protected]), Frederik Juul Olesen ([email protected]), Louise Kastfelt ([email protected]), Katrine Lapp ([email protected])

Cc:

Nada Hadraoui ([email protected])

Fra:

Titel:

Svar til høring af lovændring vedr. godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om

begrænsning af salg (journalnummer: 2022-998)

Sendt:

03-03-2022 10:45

Til:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 28. februar 2022 modtaget Skatteministeriets høring over forslag til lovændring vedr.

godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg

(journalnummer: 2022-998).

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed. De følgende

høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

På det foreliggende grundlag har styrelsen ikke bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Nada Hadraoui

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5060

E-mail

[email protected]

Følg os:

Twitter

Facebook

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på kfst.dk.

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

6. januar 2022

TIL SKATTEMINISTEREN - RENTELOVFORSLAG J.NR. 2020-4493

Skatteministeren har sendt lovforslag i høring, der medfører en lavere forrentning ved refusionsan-

modninger m.v. og fremrykning af rentestartstidspunkter, og som forventes at medføre et umiddel-

bart merprovenu på 325 mio. kr. om året, når alle forslagets delelementer er trådt fuldt i kraft.

Lovforslaget er motiveret med et ønske om at gøre op med nogle uhensigtsmæssige renteregler og

for at skabe tillid til skattevæsenet.

”DEPONERINGS”-ORDNING, NÅR SKATTEYDER FÅR MEDHOLD

Når Skatteministeriet vælger at indbringe en afgørelse fra Landsskatteretten (eller skatteankenævn)

for domstolene eller anke en dom, består der ikke noget aktuel, betalbar krav mod skatteyder. Skat-

testyrelsen har i en række sager tilkendegivet, at der ikke er generel hjemmel til, at skatteyder kan

foretage en frivillig deponering/indbetaling med forbehold eller lignende under retssagen. Dvs., at

skatteyder

–

ifølge Skattestyrelsen

–

må tåle store rentetilskrivninger, hvis ministeriet senere får

medhold i sagen.

I Retssikkerhedspakke V (Et opgør med urimelige skatteregler), som blev præsenteret under den for-

rige skatteminister, indgik, at en skatteyder, der havde fået medhold i Landsskatteretten, skulle have

mulighed for at

”deponere”

et bestridt skattekrav, hvis sagen blev indbragt af Skatteministeriet for

domstolene, eller hvis ministeriet ankede dom i en skattesag. Der var med den foreslåede ordning

ikke tale om deponering i erkendelse af skyld, men frembringelse af klar hjemmel til, at skatteyder fik

mulighed for at foretage en frivillig betaling for at undgå store rentetilskrivninger, hvis sagen måtte

blive tabt ved domstolene.

En deponeringsordning nåede imidlertid aldrig at blive introduceret, inden den nuværende Regering

trådte til kort tid efter, at Retssikkerhedspakke V blev præsenteret.

Har Skatteministeren haft lejlighed til at gøre sig overvejelser om en deponeringsordning, og vil mini-

steren overveje, om det foreliggende udkast til rentelovforslag kunne være egnet til at etablere en

sådan deponeringsordning, hvis en deponeringsordning kræver en lovændring?

Til brug for ministerens overvejelser er ministeren så enig i, at hvis et selskab får medhold i Lands-

skatteretten men senere taber sagen ved domstolene efter indbringelse af Skatteministeriet, og sa-

gen har været meget længe undervejs ved domstolene, så kan forrentningen blive signifikant?

Så vidt ses er det Skatteministeriets opfattelse, at forrentningen for visse krav sker efter principperne

for skattekontoen og med rentes rente, jf. Opkrævningslovens Kapitel 5. Højesteret har ikke taget

stilling til dette, og der er en række væsentlige holdepunkter til støtte for simpel rente generelt.

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

6. januar 2022

Vil ministeren oplyse, i hvilke typer af skattesager herunder indenfor moms, told og afgifter, der

–

efter ministeriets opfattelse

–

skal ske forretning efter principperne for skattekontoen, herunder

med rentes rente regnet fra skattemyndighedernes oprindelige påkrav, når en skatteyder har fået

medhold i Landsskatteretten men senere taber sagen ved domstolene?

Kan ministeren bekræfte nedenstående ”årsrenter” for et

skattekrav, der forrentes efter princip-

perne for skattekontoen (p.t. 0,7% pr. måned) og rentes rente med en løbetid fra 1-10 år?

år 1

år 2

år 3

år 4

år 5

år 6

år 7

år 8

år 9

år 10

8,73% 9,49% 10,32% 11,22% 12,20% 13,27% 14,43% 15,69% 17,06% 18,55%

8,73% 18,22% 28,55% 39,77% 51,97% 65,24% 79,67% 95,36% 112,41% 130,96%

I alt

Kan ministeren samtidigt bekræfte, om renten

–

efter ministeriets opfattelse

–

i skattesager om sel-

skabers selskabsskat udgør p.t. 0,7% pr. måned (8,4% p.a.) og beregnes som en simpel rente, dvs.

ikke rentes rente, mens renten i f.eks. kildeskattesager også udgør 0,7% pr. måned men beregnes

som rentes rente efter principperne for skattekontoen svarende til ovenstående tabel, dvs. en rente

p.a., der væsentlig overstiger den simple rente, især når skattesagen trækker i langdrag?

Den uafværgelige renteeksponering kan (uanset om der gælder simpel rente eller rentes rente) i sig

selv tvinge skatteydere, der allerede har fået medhold, til at opgive skattesager, der føres på Skatte-

ministeriets initiativ.

Mener ministeren, at en

”tvungen”

forrentning (herunder efter principperne for skattekontoen med

rentes renter) er fair og markedskonform og skaber tillid til skattevæsenet herunder i forhold til skat-

teyderens retssikkerhedsfølelse, når skatteyderen gerne vil indbetale (deponere) skattekravet for at

undgå store rentetilskrivninger? Og mener ministeren, at der er tungtvejende grunde til, at nogle

skattekrav forrentes med rentes rente i den periode skattesagen verserer, uanset at skatteyderen i

perioden ikke er i mora?

Vil ministeren afslutningsvis og til sammenligning bekræfte, at procesrenter efter renteloven p.t. ud-

gør 7,55% p.a. (0,63% pr. måned), og at der er tale om en simpel rente?

HENSTANDSORDNING

Der er en række væsentlige holdepunkter til støtte for, at der for så vidt angår krav på selskabsskat,

som er omfattet af ligningsmæssig henstand i forbindelse med skattetvister, fortsat skal beregnes

simpel rente, og at Skattestyrelsen mangler hjemmel til at betinge henstand af dag til dag-forrent-

ning (rentes rente). Dette gælder, uanset om skatteyderen i sidste ende taber eller får hel eller delvis

medhold. Højesteret har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til dette spørgsmål.

Se SR2021.189: Stine Andersen, Flemming N. Mortensen: FORRENTNING AF SKATTEKRAV UNDER LIG-

NINGSMÆSSIG HENSTAND

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

6. januar 2022

Er det ministerens opfattelse, at skattekrav herunder vedrørende selskabsskat, der er bevilliget hen-

stand med, så længe et selskabs skattesag verserer, skal forrentes efter principperne for skattekon-

toen, dvs. p.t. 0,7% pr. måned med tillæg af rentes rente, hvis sagen tabes, eller er der efter ministe-

rens opfattelse tale om en simpel rente?

Kan ministeren bekræfte, at skattegæld, der er overført til Gældsstyrelsen som følge af manglende

indfrielse, forrentes med en simpel rente på p.t. 7,55% (0,63% pr. måned)?

Mener ministeren i bekræftende fald, at det er fair og skaber tillid til Skattevæsenet herunder i for-

hold til skattyderens retssikkerhedsfølelse, hvis skatteyderens henstandsrenter, påløbet mens en

skattesag verserer, beregnes som en rentes rente, mens dårlige skattebetalere, der får overført deres

skattegæld til Gældsstyrelsen, betaler en simpel rente, der tilmed er lavere?

Er ministeren indstillet på også at se på muligheden for at tilvejebringe klar hjemmel, således at der

heller ikke skal betales rentes rente ved henstand i verserende skattesager?

Peter Rose Bjare

Partner

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Allan Caspersen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lovgivning og Økonomi

17. december 2021 15:13

Allan Caspersen

VS: Høring - forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love; Deres J.nr. 2020 - 4493

Fra: Per Dyrholm <[email protected]>

Sendt: 17. december 2021 12:50

Til: Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Emne: SV: Høring ‐ forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og

forskellige andre love; Deres J.nr. 2020 ‐ 4493

Denne e‐mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Kristelig Fagbevægelse har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Per Dyrholm

politisk konsulent

Tlf: 72277227

Kommunikation ‐ Samfund

Klokhøjen 4 ‐ 8200 Aarhus N

krifa.dk

‐ facebook

‐ persondatapolitik

Mål din eller dit teams arbejdslyst og sammenlign med landsresultater her .

Fra: Allan Caspersen <[email protected]>

Sendt: 17. december 2021 12:12

Til: [email protected]; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; AErådet ([email protected]) <[email protected]>;

ATP ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Business Danmark

<[email protected]>; [email protected]; '[email protected]' <[email protected]>; Cepos ([email protected]) <[email protected]>;

Cevea ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; [email protected]; [email protected]; Dansk

Arbejdersgiverforening ([email protected]) <[email protected]>; Dansk Byggeri ([email protected]) <[email protected]>;

Dansk Ejendomsmæglerforening <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Dansk Erhverv

([email protected]) <[email protected]>; [email protected];

[email protected]; info@d‐i‐f.dk; [email protected]; Dansk Musikerforbund <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; Dansk Told‐ og Skatteforbund <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; '[email protected]'

<[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; Datatilsynet ([email protected])

<[email protected]>; Digitaliseringsklar lovgivning ‐ høring <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; Domstolsstyrelsen ([email protected]) <[email protected]>;

[email protected]; Ejerlejlighedernes Landsforening ([email protected]) <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

'[email protected]' <[email protected]>; '[email protected]' <[email protected]>; [email protected]; [email protected];

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Dato

Side

14. januar 2021

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Allan Caspersen

Høringssvaret er sendt elektronisk til [email protected] og [email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation i sager

om refusion af udbytteskat m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved

tilbagebetaling af kildeskatter, justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af

udbytteskat med nedsat sats samt harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved

opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer m.v.) j.nr. 2020-4493

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love,

som er sendt i høring den 17. december 2021.

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Landbrug & Fødevarer bakker grundlæggende op om at styrke tilliden til skattevæsnet. Landbrug &

Fødevarer er også meget positive overfor behovet for en harmonisering af rentebetalingsreglerne.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det ofte bliver den mindst gunstige fællesnævner, der danner

grundlag for en regelharmonisering i skattemæssig sammenhæng.

Med nærværende forslag bliver rentesatsen i sager om refusion af udbytteskat nedsat med

udgangspunkt i rentesatsen på 4,8 pct. i stedet for f.eks. 7,65 pct. gældende investorer i lande med

en Tax Exchange Information Agreement. Renten vælges ydermere nedsat til 3,4 pct. med den

begrundelse, at der har ophobet sig en sagspukkel på 93.000 sager siden pr. 1. december 2021,

som dermed overstiger Skatteforvaltningens kapacitet til at behandle sagerne. Landbrug & Fødevarer

finder det uhensigtsmæssigt at skatteyder i refusionsøjemed stilles ringere pga. Skatteforvaltningens

kapacitet som led i en harmoniseringsøvelse.

Parallelt bemærker Landbrug & Fødevarer, at det i forhold til en ensartet renteperiode tilsvarende

foreslås, at der i alle tilfælde skal ske forrentning fra udløbet af den betalingsfrist, der skal anvendes

ved en rettidig indberetning eller angivelse. Renteharmoniseringen kunne principielt have været 14

dage fra modtagelse af opkrævningen (efterangivelse), jf. gældende § 4, stk. 1, 3. pkt. i

opkrævningsloven, men som i forhold til refusion af udbytteskat bliver harmoniseringen en indirekte

stramning for visse skatteydere.

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Side 2 af 2

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Maria Eun Elkjær

Chefkonsulent

Erhverv

+45 2939 2503

[email protected]

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Allan Caspersen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Kiholm Andersen

12. januar 2022 16:24

Lovgivning og Økonomi

Allan Caspersen

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven,

opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

Til Skatteministeriet

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven,

selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation i sager om refusion af

udbytteskat m.v., udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. ved tilbagebetaling af kildeskatter,

justering af bemyndigelsesbestemmelse for indeholdelse af udbytteskat med nedsat sats samt

harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer

m.v.) , j.nr. 2020-4493

Skatterevisorforeningen takker for det modtagne materiale og kan i den forbindelse meddele, at vi ikke har

bemærkninger til det modtagne forslag.

Med venlig hilsen

Jesper Kiholm

Funktionsleder

Skatterevisor / Master i skat

Skatterevisorforeningen

Formand for Skatterevisorforeningens Skatteudvalg

Skattestyrelsen

Sorsigvej 35

6760 Ribe

Telefon: 72389468

Mail:

[email protected]

Mobiltelefon: 20487375

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 - København K

Sent til [email protected], [email protected] og [email protected]

København, 18. marts 2022

Emne: J.nr. 2022

–

998 - Høring over forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter

Swedish Match fremstiller røgfri tobaksprodukter i Silkeborg og Odense og er således producent af de

varer, der er genstand for udkastet til lovændring med henblik på at kunne godtgøre afgift ved overgang til

stempelmærkningsordningen.

Det er i egenskab af producent og oplagshaver, at Swedish Match her tillader sig at fremsende

nedenstående kommentarer, selvom virksomheden ikke figurerer på høringslisten. Som producent af røgfri

nikotinprodukter og spunden skrå i Danmark, anmoder Swedish Match om, at henholdsvis Swedish Match

Denmark (Silkeborg) og House of Oliver Twist (Odense) fremover bliver indføjet på høringslisten, for

automatisk at blive inviteret til høringer om påtænkte tiltag, som påvirker rammevilkårene for disse

produkter.

Det fremgår ikke tydeligt af den foreslåede lovtekst, at oplagshaver tilskrives samme mulighed for

afgiftsgodtgørelse som registrerede varemodtagere, hvilket er relevant for usolgte varer uden

stempelmærker hjemtaget fra detailsektoren under og efter, at den korte periode for markedsclearing er

ophørt. Vi anmoder hermed om, at selve lovteksten korrigeres, således at det fremgår tydeligt og i

overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger, at oplagshaver kan få godtgjort afgift på varer uden

stempelmærker hjemtaget fra detailsektoren.

Af §14 stk. 2 fremgår det som betingelse for afgiftsgodtgørelse, at såfremt varer uden stempelmærker, som

er taget retur, ikke påsættes stempelmærker med henblik på gensalg skal de destrueres. Med henvisning til

§14 stk. 3 om frist for anmodning om godtgørelse, sat til den 1. december 2022, ønskes det bekræftet, at

varer uden stempelmærker taget retur fra detailhandlen lovligt må opbevares på lager hos oplagshaver fra

det tidspunkt de hjemtages fra detailsektoren (fra 1. juli

–

31. oktober 2022) til de destrueres.

Til orientering, vil varer, som tages retur på vegne af Swedish Match Danmark og House of Oliver Twist A/S

ikke blive påsat stempelmærker med henblik på gensalg. Dette skyldes både tekniske og økonomiske

udfordringer men især det faktum, at varerne har en udløbsdato. Man kan ikke tage en konsumvare retur

med henblik på gensalg.

Som yderligere betingelse for godtgørelse af afgifter fremgår det af §14, stk. 3, at destruktionen af varerne

skal kunne overværes af told- og skatteforvaltningen.

Skatteministeriet bedes redegøre for procedurerne for opfyldelse af de administrative krav til

dokumentation ift. transaktioner med detailleddet, varernes oplagring, karakteren af varernes destruktion

og frister for anmeldelse til told- og skatteforvaltningen for dens besigtigelse af fysisk destruktion af varer.

Med venlig hilsen

Rune Siglev

Director | Public Affairs

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Lovgivning og Økonomi (/CN=Mail Public Folder/CN=Version_1_0/CN=56410c98-2791-4aa7-a43a-

394dd5e6e113/CN=00000000A3935954396BFC46973121A098EE0E6601001617F6EA93963D4D98035DE40C2C64560000000148430000)

Frederik Juul Olesen ([email protected]), Elisabeth Eva Carstensen ([email protected])

Cc:

Jens Hennild ([email protected])

Fra:

Titel:

Vdr. J.nr. 2022-998:

Sendt:

18-03-2022 15:25

Til:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Skatteministeriet

Att: [email protected]

Cc:

[email protected],

[email protected]

Holte d.18. marts 2022

Vdr. J.nr. 2022-998:

Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Godtgørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af

stempelmærkning og i forbindelse med reglerne om begrænsning af salg)

Brancheforeningen Tobaksindustrien, der repræsenter virksomheder, der bl.a. fremstiller og sælger røgfri tobaksprodukter, takker for

lejligheden til at kommentere på ovennævnte lovudkast.

Vi deler ministeriets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, såfremt virksomhederne kan pålægges at betale en afgift to gange af den samme

vare, og hilser derfor forslaget velkommen.

Forslaget rejser dog en række praktiske spørgsmål, som nærmere beskrevet nedenfor:

Godtgørelse:

Det fremgår af §14.stk.2, at det er en forudsætning for afgiftsrefusion at: Køberen er godtgjort eller godtgøres varens pris inklusive afgiften.

Vi tillader os her at gå ud fra, at en ombytning af den ”gamle ”vare med en ny(banderolepåført) vare også opfylder kravet om godtgørelse.

Tidsfrist:

Vi forstår reglerne om godtgørelse derhen, at anmodning om godtgørelse godt kan indgives såfremt virksomheden enten agter at påsætte

varerne stempelmærker eller agter at destruere varerne. Videre at det i tilfælde af destruktion er en betingelse for godtgørelse, at told-og

skatteforvaltningen kan overvære tilintetgørelsen.

Af hensyn til virksomhedernes mulighed for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af destruktion af varer, vil det være ønskeligt, såfremt der

sættes en, gerne kort, frist indenfor hvilken, myndighederne skal svar på, hvorvidt de ønsker at overvære en given destruktion eller ej.

Det fremgår af §14 stk.3, at anmodning om godtgørelse skal være indgivet senest d.1.12.2022. Denne frist vil i praksis kunne give

virksomhederne mindre end en måned til, i en i øvrigt travl tid op til jul, at anmode om afgiftsgodtgørelse. Vi skal i den forbindelse erindre om,

at tidspunktet for modtagelse af returvare ikke styres og fastsættes af de virksomheder, der skal have afgiften godtgjort, men af deres kunder,

transportører mv.

Vi skal samtidig erindre om, at ministeriet i forbindelse med L221 om ”clean market for cigaretter og røgtobak” i det fremsatte lovforslag

valgte at opgive en kort frit for ansøgning om tilbagebetaling, der var indeholdt i et tidligere udkast jf. bemærkningerne herom i

høringsnotatet til L211: p. 28:”Lovforslaget er tilrettet, således at der ikke længere er fastsat en frist for, hvornår ansøgning om tilbagebetaling

af stempelmærkeværdien skal være modtaget af Skatteforvaltningen”

Vi skal henstille, at ministeriet også her vælger denne fremgangsmåde.

Påsætning af stempelmærker

Vi noterer med tilfredshed adgangen for en virksomhed til at kunne påsætte stempelmærker på røgfri tobaksvarer, der er taget tilbage fra

handlen. Vi går i den forbindelse også ud fra, at også nikotinposer, der ligeledes er taget tilbage som følge af, at de ikke opfylder det nye

banderolekrav, tilsvarende kan påsættes banderoler og atter sælges.

Vi står selvsagt til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Tobaksindustrien

Jens Hennild

Direktør, Cand.jur.

Tobaksindustrien

Skodsborgvej 124a

2840 Holte

Telefon: +45 39 62 68 99

Mobil: +45 20 35 12 99

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

E-Mail:

[email protected]