L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2021-22
L 196 Bilag 1
Offentligt

4. maj 2022

J.nr. 2020-4493

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskattelo-

ven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anven-

delsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonise-

ring af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situati-

oner samt reguleringer som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fra-

dragsret for moms m.v.)

Det bemærkes, at forslag til lov om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter (Godt-

gørelse af afgift af røgfri tobak ved indførelse af stempelmærkning og i forbindelse med

reglerne om begrænsning af salg) efter høringen er blevet indarbejdet i forslag til lov om

ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre

love (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrent-

ning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v. samt harmonisering af tidspunktet for

renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer m.v.).

For høringsparter, der har afgivet høringssvar for begge lovforslag, er høringsparten angi-

vet to gange med angivelse af, hvad høringssvaret angår. Hvis ikke andet er angivet, er

høringssvarene afgivet til forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningslo-

ven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Nedsættelse af rentekompensation og

udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat

m.v. samt harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og

afgifter i visse situationer m.v.).

Jeppe Bruus

/ Annemette Ottosen

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet bemærker, at forslaget

er meget teknisk og vanskeligt at se

sammenhængen i, hvilket understre-

ges af de meget omfattende beskri-

velser i bemærkningerne, der er nød-

vendige for bl.a. at anskueliggøre

virkningerne på skattekontoen. Lov-

forslaget har ifølge Advokatrådet

også en begrænset rækkevidde. Det

er på den baggrund Advokatrådets

opfattelse, at hele området for for-

rentning af skattekrav eller tilbagebe-

talingskrav bør gennemarbejdes og

kraftigt forenkles.

Lovforslaget har til formål at skabe

en renteharmonisering, således at

borgere og virksomheder, der ikke

overholder deres forpligtelser over

for Skatteforvaltningen, rentemæs-

sigt ikke skal favoriseres i forhold til

de borgere og virksomheder, der

overholder disse forpligtelser.

Advokatrådet finder, at lovforslaget

har en begrænset rækkevidde. Det

bemærkes hertil, at i forhold til ren-

tebestemmelsen om virksomheder,

der ikke overholder deres forpligtelse

til rettidigt og korrekt at angive

moms m.v., er der tale om en æn-

dring, der regulerer et stort område,

ligesom lovforslaget også omfatter

tilfælde, hvor en skatteyder har holdt

sin skattepligt til Danmark skjult.

Advokatrådet er som en generel be-

tragtning enig i, at det er i orden at

lade forrentning af skattekrav række

tilbage til det tidspunkt, som kravene

vedrører, i situationer, hvor kravene

først afdækkes på et senere tids-

punkt. Det er dog vigtigt, at proble-

matikken ses i lyset af de lange for-

rentningsperioder, der opstår som

følge af Skatteforvaltningens ofte

lange sagsbehandlingstider

–

ikke

mindst i retssager. Disse lange sags-

behandlingstider fører til meget store

rentekrav, der i flere tilfælde ses at

udgøre større beløb end selve skatte-

kravet. Advokatrådet finder derfor,

at lovforslaget bør suppleres med en

bestemmelse om mulighed for skat-

teyder for at indbetale et omtvistet

Advokatrådet henviser formentlig til

sager, hvor en skatteyder har fået

medhold ved Landsskatteretten,

hvorefter Skatteministeriet vælger at

indbringe afgørelsen for domstolene.

Det er korrekt, at der i sådanne til-

fælde ikke er nogen mulighed for at

indbetale det omtvistede beløb m.v.,

før kravet bliver endeligt fastslået

ved domstolene. Skatteministeriet

har noteret sig Advokatrådets syns-

punkt og bemærker, at rentesatsen

for indbragte sager ikke er omfattet

af dette lovforslag.

Side 2 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skattekrav for at undgå den store

rentetilskrivning.

Advokatrådet kommenterer dernæst

det forhold, at det af lovforslaget

fremgår, at formålet med nedsættel-

sen af rentesatsen ved forsinket refu-

sion af udbytteskat m.v. er at redu-

cere statens udgifter som konsekvens

af den ophobede sagsmængde, som

formodet skattesvindel har medført.

Formålet ses ifølge Advokatrådet

derved at være båret af provenumæs-

sige hensyn snarere end af hensynet

til borgere og virksomheders retssik-

kerhed, som bør være det bærende

hensyn. Det bør ikke komme ordi-

nære tilbagebetalingskrav til skade, at

staten har lidt tab på baggrund af

formodet svindel, eller at området

tidligere har manglet sagsbehand-

lingsressourcer.

Som det fremgår af lovforslaget, fo-

reslås rentenedsættelsen i udbyttesa-

gerne for at undgå yderligere tab i et

sagskompleks, hvor statskassen i for-

vejen har lidt et stort tab. Der er så-

ledes en helt konkret begrundelse for

dette forslag.

Henset til det gældende renteniveau

forekommer det ifølge Advokatrådet

ligeledes ikke proportionelt at redu-

cere Skatteforvaltningens rentefor-

pligtelser, der opstår som følge af

Skatteforvaltningens lange sagsbe-

handlingstider, uden tilsvarende at

reducere strafrenteniveauet for skat-

teyderne.

Nedsættelsen af godtgørelsen ved for

sen tilbagebetaling af udbytteskat ta-

ger som ovenfor nævnt sigte på at

reducere statens store tab i en helt

særlig situation. Renteniveauet for

morarenter ved for sen betaling af

skatte- og afgiftskrav skal motivere

skatteydere til at betale til tiden og

skal derfor fastsættes uafhængigt af

renteniveauet for rentegodtgørelser.

Endelig mangler ifølge Advokatrådet

lovforslaget at klarlægge, hvorfor

strafrenter, der efter de enkelte ren-

tebestemmelser beregnes som simpel

rente, skal overgå til rentes rente,

Det fremgår af opkrævningslovens §

16 c, stk. 1, at der på skattekontoen

tilskrives rentes rente, og dette gæl-

der således alle krav, der skal betales

til skattekontoen. Det betyder, at

renter pålagt som følge af for sene

betalinger på skattekontoen også er

Side 3 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

alene fordi beløbene debiteres via

skattekontoen.

omfattet af reglen om rentes rente.

Det er således ikke nyt, at alle krav

på skattekontoen forrentes med ren-

tes rente, og lovforslaget vil ikke æn-

dre herpå.

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har ingen bemærknin-

ger til lovforslaget.

Dansk Industri (DI)

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af kildeskat-

teloven, opkræv-

ningsloven, selskabs-

skatteloven og for-

skellige andre love

DI bemærker, at det overordnet er

DI’s opfattelse, at der skal gælde en

markedskonform rente vedrørende

gæld eller tilgodehavender til/hos

Skatteforvaltningen.

Renteniveauet ved for sen betaling af

skatter og afgifter skal motivere virk-

somheder og borgere til at betale til

tiden. Niveauet skal derfor afspejle

vigtigheden af rettidig betaling. Op-

krævningsrentesatsen er sammensat

af dels af et tillæg på 0,7 pct., dels en

sats beregnet ud fra et gennemsnit af

Nationalbankens opgjorte kassekre-

ditrente for ikkefinansielle selskaber.

Har virksomheder eller borgere et

tilgodehavende hos Skatteforvaltnin-

gen, vil der typisk være fastsat regler

for rentekompensation. Hvis der

ikke er fastsat regler herom, anven-

des i praksis rentelovens regler for

rentegodtgørelse.

Når Skatteforvaltningen forsinker

udbetaling af tilgodehavender til

udenlandske investorer vedrørende

kildeskatter, som investorerne har

krav på at få refunderet, er det ifølge

DI markedskonformt med en højere

forrentning.

Nedsættelsen af renteniveauet ved

statens sene tilbagebetaling af inde-

holdt udbytte sker som ovenfor

nævnt for at beskytte statens inte-

resse i at begrænse sit tab i en helt

særlig situation, hvor der er mistanke

om, at der har fundet svindel sted

med udbetalinger af udbytteskat.

Vedrørende Skatteforvaltningens

forhøjelser af virksomheders skatte-

ansættelse er det ifølge DI væsentligt,

I de nævnte situationer beror rest-

skatten på virksomhedens egne ind-

beretninger af oplysninger.

Side 4 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at virksomheder ikke straffes med

høj rente i tilfælde, hvor virksomhe-

derne ikke har haft mulighed for at

selvangive anderledes, eksempelvis i

tilfælde med usikker pris-/værdian-

sættelse vedrørende transfer pricing.

Virksomhederne er således nærmest

til at sikre, at de indberettede oplys-

ninger fører til så korrekt som mulig

en ansættelse af indkomsten. I den

forbindelse har virksomhederne

blandt andet mulighed for at søge

om bindende svar vedrørende punk-

ter, som virksomheden finder van-

skelige.

Ligeledes er det ifølge DI vigtigt, at

virksomheder ikke straffes med høj

rente i tilfælde, hvor Skatteforvalt-

ningen for domstolene indbringer en

sag, som virksomheden har vundet

ved Landsskatteretten, men ender

med at tabe. Høj rente i disse tilfælde

er ifølge DI et alvorligt retssikker-

hedsmæssigt problem.

Skatteministeriet har noteret sig DI’s

synspunkt og bemærker, at rentesat-

sen for indbragte sager ikke er om-

fattet af dette lovforslag.

Dansk Industri (DI)

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af lov om

forskellige forbrugs-

afgifter

DI har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regu-

lering (OBR)

OBR vurderer, at lovforslaget ikke

medfører administrative konsekven-

ser for erhvervslivet og har dermed

ikke yderligere kommentarer.

OBR har i forbindelse med præhø-

ringen af lovforslaget afgivet be-

mærkninger til Skatteministeriets

vurdering af efterlevelsen af princip-

perne for agil erhvervsrettet

Side 5 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regulering. OBR har ingen yderligere

bemærkninger.

FDM

FDM har ingen bemærkninger til

lovforslaget.

FSR

–

danske revisorer

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af kildeskat-

teloven, opkræv-

ningsloven, selskabs-

skatteloven og for-

skellige andre love

FSR fremfører først en række gene-

relle og dernæst en række specifikke

bemærkninger.

Generelle bemærkninger

FSR anfører, at man anerkender for-

målet med lovforslaget i forhold til at

gøre op med de uhensigtsmæssighe-

der, der i visse tilfælde har været ved

rentereglerne, og som bl.a. har med-

ført, at virksomheder, der ikke angi-

ver skatter og afgifter korrekt og til

tiden, rentemæssigt har været stillet

bedre end virksomheder, der har an-

givet korrekt og rettidigt, men ikke

har betalt. FSR ser også positivt på,

at lovforslaget sikrer, at virksomhe-

der ikke kan drage nogen rentemæs-

sig fordel af ikke rettidigt og korrekt

at have afleveret deres angivelse eller

indberetning for en given afregnings-

periode, samtidig med at statskassen

sikrer sig en harmonisering af rente-

betalingerne, hvormed der ikke lides

et tab.

FSR finder det imidlertid ikke pro-

blemfrit at indføre rentebetalinger i

forbindelse med en flerleddet

Formålet med fjernelsen af 14-dages

betalingsfristen i opkrævningslovens

§ 5 er, at virksomheder ikke skal

Side 6 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

merværdiafgift og samtidig opret-

holde et princip om, at statskassen

alene skal rentekompenseres, når sta-

ten enten har modtaget for lidt i til-

svar eller udbetalt for meget i fra-

drag/godtgørelse. I praksis vil der

være en række korrektioner af mom-

sen, hvor statskassen ikke vil lide et

tab som følge af en for sen angivelse

og betaling af tilsvaret.

FSR nævner som eksempel en virk-

somhed, der på faktureringstids-

punktet ikke har været momsregi-

streret, som følge af at virksomheden

har drevet momsfritaget aktivitet.

Virksomheden finder senere ud af, at

dens leverancer burde have været

momspligtige, og indsender derfor

en efterangivelse. Hvis køber af virk-

somhedens leverancer har ret til

momsfradrag, vil køber kunne opnå

momsfradrag. Dermed vil leverancen

for statskassen rent provenumæssigt

”gå i nul” og ikke have økonomiske

konsekvenser.

FSR forstår de foreslåede regler såle-

des, at sælger som følge af efterangi-

velsen i dette tilfælde vil blive opkræ-

vet renter tilbage til den ordinære

rettidige betalingsdag, uagtet at stats-

kassen ikke har lidt et tab som følge

af efterangivelserne, og at den mang-

lende momsindbetaling først er givet

i fradrag hos køber på det senere

faktureringstidspunkt. Dette finder

FSR uhensigtsmæssigt.

kunne drage rentemæssig fordel af

ikke i rette tid at angive og betale

skyldige tilsvar af moms, A-skat m.v.

En sådan fordel kan i dag opnås ved

ikke rettidigt og korrekt at angive

moms, A-skat m.v., idet der efter

den gældende bestemmelse i opkræv-

ningslovens § 5, stk. 1, i tilfælde af en

urigtig angivelse skal ske betaling se-

nest 14 dage efter påkrav. Betaler

virksomheden inden for denne frist,

slipper den for at skulle betale renter.

En virksomhed, der ikke rettidigt og

korrekt angiver moms, A-skat m.v.,

stilles derfor rentemæssigt bedre end

en virksomhed, der korrekt og retti-

digt angiver, men blot ikke kan be-

tale.

Overvejelser om, hvorvidt en leve-

rance som anført i eksemplet rent

provenumæssigt ikke vil påvirke

statskassen, kan ikke indgå i udform-

ningen af en renteregel, der skal

sikre, at en urimelig rentemæssig fa-

vorisering af virksomheder, der ikke

har angivet rettidigt og korrekt, ikke

kan opstå.

Skævheden i at opkræve renter skyl-

des ifølge FSR, at opkrævningsloven

fastsætter regler for Skatteforvaltnin-

gen til at opkræve renter, hvorimod

Det bemærkes hertil, at skatteansæt-

telser, som selskabsskattelovens § 30,

stk. 5, omhandler, og

Side 7 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forretning af tilbagebetalingsbeløb

fra Skatteforvaltningen ikke er regu-

leret heri i de tilfælde, hvor det efter-

følgende opdages, at virksomheden

har fået for lidt udbetalt.

FSR finder det derfor rimeligt, at det

også overvejes, om der skal ske for-

rentning fra Skatteforvaltningen, hvis

virksomhederne har fået udbetalt et

for lavt tilsvar og dermed som følge

af en ny angivelse skal have tilbage-

betaling. På nuværende tidspunkt får

virksomhederne alene renter ved ud-

betaling senere end 30 dage efter, de

har indsendt anmodningen om gen-

optagelse, uanset at beløbet hører til

en periode 3 år tilbage i tid.

FSR foreslår, at Skatteministeriet kan

anvende selskabsskattelovens § 30,

stk. 5, hvorefter et selskab får forren-

tet overskydende skat efter opkræv-

ningslovens § 7, eller at man alterna-

tivt kunne overveje at tilpasse op-

krævningslovens § 8, så det er muligt

for Skatteforvaltningen at meddele

fritagelse for betaling af renter efter

opkrævningslovens § 5.

afgiftsfastsættelser ikke er direkte

sammenlignelige.

Efter både kildeskatteloven og sel-

skabsskatteloven skal skattepligtige

personer og selskaber m.v. i løbet af

indkomståret betale en forskudsskat.

For afgifter gælder derimod, at der

for en afregningsperiode skal betales

ét afgiftsbeløb, der skal betales se-

nest på sidste rettidige betalingsdag

for afregningsperioden. Denne er

som udgangspunkt identisk med sid-

ste dag for rettidig angivelse.

Ved betalingen af forskudsskat har

statskassen haft rådighed over det

betalte beløb, og tilsvarende har den

skattepligtige ikke haft rådighed over

beløbet. Hvis der for fx et selskab

bagefter sker en nedsættelse af en

restskat, eller fremkommer der en

(evt. yderligere) overskydende skat,

vil der efter selskabsskattelovens §

30, stk. 5, ske en forrentning af det

beløb, der skal udbetales til den skat-

tepligtige, men denne forrentning

kan begrundes med, at en for stor

restskat allerede er betalt, eller

–

for

overskydende skat

–

at der allerede

er betalt for meget i forskudsskat.

Specifikke bemærkninger

Ikrafttrædelse

FSR kommenterer ikrafttrædelsesbe-

stemmelsen, hvorefter ændringerne i

opkrævningslovens § 5 for en række

situationer skal have virkning fra den

1. april 2022, mens skatteministeren

skal fastsætte virkningstidspunktet

for en række andre situationer.

Side 8 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

FSR bemærker, at der for disse andre

situationer ikke

–

hverken i lovtek-

sten eller i lovbemærkningerne

–

taget stilling til, hvordan dette virk-

ningstidspunkt skal fortolkes, og det

står derfor ikke FSR klart, hvordan

Skatteforvaltningen vil opkræve ren-

ter i fx følgende situationer:

•

Krav, som endnu ikke er for-

faldne den 1. april 2022 (angivel-

ser for en virksomhed, som er

momsregistreret bagud i tid, og

som har indgivet sine angivelser

for tidligere perioder den 25.

marts 2022, hvorved 14-dages

fristen ikke er udløbet den 1.

april 2022), og som betales retti-

digt inden for 14-dages fristen,

men pga. reglerne om skattekon-

toen først betales efter virk-

ningstidspunktet (pengene kan

ikke indbetales før tidligst 9 dage

efter angivelsen).

Denne situation omhandler tilfælde,

hvor en virksomhed efter at have

været drevet uregistreret registreres

med tilbagevirkende kraft og dermed

for sent indgiver sin første angivelse.

I forhold til høringsudkastet er

ikrafttrædelsesdagen ændret fra 1.

april 2022 til 15. juni 2022. For den

skitserede situation skal den ændrede

renteregel i opkrævningslovens § 5

finde anvendelse fra den 15. juni

2022. Det af FSR fremførte eksem-

pel vil være omfattet af den gæl-

dende 14-dages betalingsfrist i op-

krævningslovens § 5. Den ny rente-

regel vil alene omhandle tilfælde,

hvor angivelsen modtages den 15.

juni 2022 eller senere.

•

Beløb til betaling som følge af

angivelser tilbage i tid, hvilke an-

gives efter den 1. april 2022:

kommer der renter på den fulde

periode (fra den betalingsfrist,

som angivelserne vedrører) eller

først fra den 1. april 2022?

Som nævnt ovenfor er ikrafttrædel-

sesdagen ændret fra den 1. april 2022

til den 15. juni 2022.

I en sådan situation, hvor ikrafttræ-

delsen af lovændringen sker den 15.

juni 2022, vil forrentningen ske fra

udløbet af den sidste rettidige beta-

lingsdag, der gælder for den periode,

som angivelsen vedrører. Forrent-

ningen sker således tilbage i tid (fra

angivelsesfristens udløb) og ikke

først fra den 15. juni 2022.

Side 9 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

•

Beløb til betaling som følge af

efterangivelser for virksomheder

med eksisterende momsregistre-

ringer, hvor efterangivelserne

indsendes efter det af skattemi-

nisteren fastsatte virkningstids-

punkt: Kommer der renter på

den fulde periode (fra den beta-

lingsfrist, som efterangivelserne

vedrører) eller først fra den 1.

april 2022?

Som nævnt ovenfor er ikrafttrædel-

sesdagen ændret fra den 1. april 2022

til den 15. juni 2022. Som nævnt af

FSR vil forslaget om nyaffattelse af

opkrævningslovens § 5 blive tillagt

virkning fra et senere tidspunkt, der

fastsættes af skatteministeren.

I den skitserede situation vil forrent-

ningen ske fra udløbet af den sidste

rettidige betalingsdag, der gælder for

den periode, som angivelsen vedrø-

rer. Forrentningen sker således til-

bage i tid (dvs. fra angivelsesfristens

udløb).

FSR anfører, at formuleringen af

lovforslaget umiddelbart vil betyde,

at en forsinkelse af en indberetning

på én dag (indberetning den 1. april

2022 i stedet for den 31. marts 2022)

vil kunne udløse op til 3 års forrent-

ning, idet betalingsfristen med umid-

delbar virkning fastsættes til op til 3

år tilbage i tid. Dette vil ifølge FSR

være en meget voldsom konsekvens

af en enkelt dags forskel i indberet-

ning, og hvis dette er hensigten, bør

det som minimum fremgå klart af

lovforslaget, således at Folketinget

har taget specifik stilling hertil. Sam-

tidig bør det ifølge FSR klart fremgå,

om virkningstidspunktet tager ud-

gangspunkt i åbne fordringer eller i,

hvornår en angivelse er foretaget.

Som nævnt ovenfor er ikrafttrædel-

sesdagen ændret fra den 1. april 2022

til den 15. juni 2022.

Det bemærkes hertil, at virksomhe-

der vil have mulighed for at indsende

den manglende angivelse eller en ef-

terangivelse, inden den foreslåede

nye renteregel i opkrævningslovens §

5 vil finde anvendelse, dvs. fra den

15. juni 2022 i de situationer, der

nævnes i lovforslagets ikrafttrædel-

sesbestemmelse, og dermed undgå

en sådan forrentning tilbage i tid.

Den nye renteregel vil

–

når den fin-

der anvendelse

–

forudsætte, at angi-

velsen ikke er modtaget forinden.

Den foreslåede ordning om forrentning af

krav efter efterangivelse m.v.

Til forslaget vedrørende opkræv-

ningslovens § 5 om forrentning ved

efterangivelser m.v. bemærker FSR,

Det ligger uden for lovforslagets for-

mål at ændre på håndteringen af

kontrolsager, men det bemærkes, at

Side 10 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at det af lovforslaget fremgår, at

Skatteforvaltningens sagsbehandling

af efterangivelser kan være af kortere

eller længere tid. Det kan både være,

hvis Skatteforvaltningen udtager en

virksomhed til kontrol, eller hvis

virksomheden af egen drift afgiver

en efterangivelse. I disse tilfælde vil

der påløbe renter under sagsbehand-

lingstiden fra udløbet af den ordi-

nære rettidige betalingsdag.

FSR anfører, at det med andre ord

kommer til at koste virksomheden

ekstra renter, hvis Skatteforvaltnin-

gen vil foretage kontrol. Uanset at

det fremgår af lovforslaget, at der

ikke kan ske suspension af renteop-

krævningen, ønsker FSR at under-

strege, at den manglende suspension

vil kunne give anledning til rentebe-

talinger for virksomhederne, på trods

af at det skyldes forhold, der er ude

af deres hænder. Dette

er efter FSR’s

opfattelse urimeligt, og der findes

FSR bekendt ikke andre steder i rets-

systemet tilfælde, hvor fordringsha-

ver kan afvise at modtage indbetaling

af allerede forfalden gæld, der for-

rentes løbende. Det bør efter FSR’s

opfattelse overvejes, hvordan dette i

størst mulige omfang kan undgås,

evt. ved brug af en deponeringsord-

ning.

Skatteforvaltningen som offentlig

myndighed ikke unødigt skal forhale

sagsbehandlingen til skade for bor-

gere og virksomheder. Det gælder

også i kontrolsager, der dog kan

rumme komplicerede spørgsmål,

som det tager tid at få undersøgt.

Virksomheden kan dog også bidrage

til, at kontrollen foregår så hurtigt

som muligt, ved at tilvejebringe rele-

vante oplysninger. Hertil kommer, at

hvis der konstateres en fejl, som

Skatteforvaltningen og virksomhe-

den er enige om, kan dette beløb så-

ledes godt indberettes og efterbetales

straks af virksomheden med henblik

på at undgå yderligere renter for

dette forhold, selv om Skatteforvalt-

ningen ønsker at undersøge andre

forhold og derfor fortsætter kontrol-

len.

Det skal dog også bemærkes, at kon-

trolsager ikke vil føre til noget krav

mod virksomheden, hvis den retti-

digt og korrekt har angivet moms, A-

skat m.v. Virksomheder kan således

selv undgå at blive pålagt renter til-

bage i tid ved at foretage en korrekt

og rettidig angivelse. Virksomheden

har også mulighed for at anmode om

et bindende svar om de skatte- og af-

giftsmæssige konsekvenser af en på-

tænkt disposition.

I sammenhæng hermed kunne FSR

ønske sig en uddybning af, hvordan

renteberegningen vil blive foretaget i

kontrolsager, hvor der fx indgår en

I en kontrolsag vil de enkelte krav

ofte have en sådan sammenhæng, at

det ikke er muligt at træffe delafgø-

relser. Typisk vil det være sådan, at

de forhold, der afføder et krav, også

Side 11 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

række forhold, der bliver kontrolleret

af Skatteforvaltningen.

En sådan kontrol kan have forhold,

der er til statskassens fordel, og hvor

de fleste forhold måske er afklaret,

men afgørelsen afventer ét punkt.

Efter FSR’s opfattelse er det urime-

ligt, at der skal betales renter vedrø-

rende de forhold, der måtte være af-

klaret.

En kontrol kan også have forhold,

der er til virksomhedens fordel. I en

sådan situation vil det være urimeligt,

hvis virksomheden skal betale renter

vedrørende forhold, der er til stats-

kassens fordel, men ikke får renter

(eller modregning i rentegrundlaget)

for de forhold, der er til virksomhe-

dens fordel.

har betydning for andre krav, hvor-

for sagen skal belyses fuldt ud, inden

en samlet afgørelse kan træffes. Som

nævnt ovenfor er der i tilfælde af en

konstateret fejl, som Skatteforvalt-

ningen og virksomheden er enige

om, mulighed for, at virksomheden

kan indberette og efterbetale beløbet

straks med henblik på at undgå yder-

ligere renter for dette forhold, selv

om Skatteforvaltningen ønsker at

undersøge andre forhold og derfor

fortsætter kontrollen.

Hvis det konkret er muligt, vil Skat-

teforvaltningen have mulighed for at

træffe en delafgørelse.

Hertil kommer, at Skatteforvaltnin-

gen i sin kontrol også vil inddrage

forhold, der er til virksomhedens

fordel (fx justeringer af købsmoms).

FSR vil derfor henstille til, at det i

forbindelse med lovforslaget ind-

skærpes, at Skatteforvaltningens

sagsbehandlere skal være opmærk-

somme på at minimere virksomhe-

dernes rentebetaling, evt. ved at de

træffer delafgørelser for de forhold,

som allerede er afklaret i en kon-

trolsag, selv om hele kontrolsagen

ikke kan afsluttes.

Der henvises til kommentarerne

ovenfor om, at Skatteforvaltningen

er forpligtiget til at fremme en kon-

trolsag inden for rimelig tid, og at

Skatteforvaltningen efter omstændig-

hederne kan have mulighed for at

træffe en delafgørelse i kontrolsagen.

FSR anfører, at hvis en kontrolsag

vedrører fire forhold, fx A, B, C og

D, og Skatteforvaltningen har fået

tilstrækkelige oplysninger til at kunne

afgøre forholdene vedrørende A, B

og C, er det FSR’s opfattelse, at den

sidste afklaring af D ikke bør have

betydning for afslutningen af

Der henvises til kommentarerne

ovenfor.

Side 12 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

kontrollen for forholdene vedrø-

rende A, B og C, således at der ikke

skal betales renter frem til det tids-

punkt, hvor kontrollen kan afsluttes

for D

–

forudsat at alle fire punkter

er i statskassens favør. Hvis eksem-

pelvis punkt A er i virksomhedens

favør, bør virksomheden kunne få

nedslag i rentegrundlaget for de øv-

rige punkter, uanset at der er truffet

delafgørelser.

Det bør ifølge FSR i denne sammen-

hæng også præciseres, hvordan ren-

teberegningen vil blive foretaget,

hvis der i forbindelse med en kon-

trolsag foretages korrektioner i for-

hold til periodisering, fx ved at et

fradrag flyttes fra én periode til peri-

oden tidligere. Herved vil den tidli-

gere periode betyde en udbetaling til

virksomheden, mens den efterføl-

gende periode vil føre til, at virksom-

heden skal indbetale penge til Skatte-

forvaltningen.

Eftersom beløb til udbetaling ikke

forrentes, hvis de udbetales inden for

3 uger efter korrektionen, og beløb

til indbetaling vil blive forrentet fra

udløbet af den oprindelige indbeta-

lingsfrist, kan dette medføre, at i en

situation, hvor virksomheden reelt

ikke har indbetalt for lidt, men har

fået udbetalt et beløb for sent, vil der

påløbe renter.

Det er korrekt, at der er forskellige

renteregler, afhængigt af om virk-

somheden har krav på udbetaling fra

Skatteforvaltningen eller skal betale

et skatte- eller afgiftskrav til Skatte-

forvaltningen.

Opkrævningen af virksomheders

skatter og afgifter er baseret på, at

virksomhederne selv rettidigt og kor-

rekt angiver deres skatter og afgifter.

Derfor er der behov for regler, der

giver virksomhederne incitament til

at opfylde deres pligt til at overholde

angivelsespligten.

FSR skal i den forbindelse også be-

mærke, at virksomheder i praksis fo-

retager efterangivelser på to måder.

Enten ved at gå ind på TastSelv og

foretage efterangivelsen eller ved til

Skatteforvaltningen at fremsende et

Hvis en virksomhed indgiver en an-

givelse digitalt, anses den for modta-

get den dag, hvor angivelsen er mod-

taget i Skatteforvaltningens it-system.

Skyldes en forsinkelse it-problemer

hos Skatteforvaltningen, må

Side 13 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

brev, hvoraf det fremgår, hvad der

skal efterangives, og årsagen hertil.

Efterangivelser pr. brev kan skyldes

flere forhold, fx systemudfordringer,

ønske om stillingtagen m.v. Det er

FSR’s forståelse, at efterangivelser

foretaget via TastSelv bliver gennem-

ført og fremgår af skattekontoen på

angivelsestidspunktet, hvormed ren-

terne bør blive beregnet fra den op-

rindelige rettidige betalingsdag for

rettidig angivelse og frem til efteran-

givelsestidspunktet. Virksomheden

kan så efterfølgende blive udtaget til

kontrol af Skatteforvaltningen. Sker

dette, og skal der foretages yderligere

korrektioner til efterangivelsen i for-

bindelse med kontrollen, vil det efter

FSR’s opfattelse alene være differen-

cen, der skal betales yderligere renter

af.

Anderledes vil det forventeligt

komme til at forholde sig, hvis en

virksomhed indsender en efterangi-

velse pr. brev til Skatteforvaltningen.

I dette tilfælde vil renterne blive be-

regnet fra den oprindelige rettidige

betalingsdag for rettidig angivelse og

frem til det tidspunkt, hvor Skatte-

forvaltningen har behandlet og god-

kendt virksomheden efterangivelse.

Virksomheder, der indsender efter-

angivelser pr. brev, vil således skulle

betale mere i rente end virksomhe-

der, der foretager efterangivelsen via

TastSelv

–

medmindre det indskær-

pes over for Skatteforvaltningens

medarbejdere, at efterangivelser skal

sættes ind i systemet med det

samme, og at kontroller efterføl-

gende gennemføres. I så fald vil virk-

somheder, der angiver i TastSelv, og

afsendelsestidspunktet lægges til

grund som modtagelsestidspunkt,

hvis der kan fremlægges pålidelige

oplysninger om en rettidig afsen-

delse.

Hvis angivelsen indgives ved anven-

delse af en papirblanket, vil modta-

gelsesdatoen være den dag, hvor pa-

pirblanketten modtages hos Skatte-

forvaltningen. Navnlig ved anven-

delse af papirblanketter gælder, at

virksomheden ved sin afsendelse må

tage højde for, hvor lang tid der går

med, at postvæsenet får afleveret

brevet.

Virksomheden har bevisbyrden for,

at angivelsen er kommet frem retti-

digt, hvorfor virksomheden bør ind-

sende angivelsen i så god tid, at angi-

velsen ikke modtages for sent som

følge af it-problemer, herunder pro-

blemer hos egen internetudbyder, el-

ler problemer hos postvæsenet.

Side 14 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheder, der indsender manu-

elt, blive behandlet ens.

Afregningsperiode

FSR anfører, at efterangivelser kan

have betydning for beregningen af

den afgiftspligtiges samlede moms-

pligtige leverancer, hvilket kan med-

føre, at virksomheden skulle have af-

regnet moms efter en anden afreg-

ningsperiode (eksempelvis hvis den

momspligtige omsætning opgøres til

over 55 mio. kr. på baggrund af ef-

terangivelserne, og afregningsperio-

den skulle have været måneden).

FSR er af den opfattelse, at i disse si-

tuationer bør afregningsperioden

alene ændres fremadrettet, jf. reg-

lerne for dette, og at den rettidige

betalingsdag ved rettidig angivelse el-

ler indberetning derfor må være på

baggrund af den afregningsperiode,

som virksomheden havde ved tids-

punktet for den oprindelige angi-

velse. Hvis man i Skatteministeriet er

enigt i ovenstående betragtning,

kunne det ifølge FSR med fordel

præciseres i lovbemærkningerne.

Når en virksomhed registreres for

moms, modtager den et registre-

ringsbevis, der viser, hvilken afgifts-

periode den skal anvende, og denne

afgiftsperiode vil også skulle anven-

des i den af FSR beskrevne situation.

Afgiftsperioden ændres således ikke

med tilbagevirkende kraft.

Udgangspunktet er, at virksomheder

registreres med kvartalet som afgifts-

periode, medmindre de forventede

samlede afgiftspligtige leverancer

overstiger 55 mio. kr. årligt, hvilket

virksomheden i så fald skal oplyse

om ved anmodningen om registre-

ring, og den vil da blive registreret

med kalendermåneden som afgifts-

periode, jf. momslovens § 47, stk. 6.

Ændring af virksomhedens afgiftspe-

riode sker på grundlag af virksomhe-

dens afgiftspligtige leverancer i en

12-måneders periode, der omfatter

anden halvdel af kalenderåret og før-

ste halvdel af det følgende kalen-

derår, jf. § 57, stk. 6. Ændringen har

virkning fra og med den 1. januar i

året efter udløbet af denne periode,

og virksomhedens afgiftsperiode kan

kun forlænges, hvis virksomheden

for afgiftsperioderne i hele den 12-

måneders periode har angivet og ind-

betalt afgiften efter loven rettidigt.

Nedsættelse af renten ved forsinket tilbage-

betaling af udbytte, royalty og renteskat

FSR nævner om forslaget om at ned-

sætte renten ved forsinket

Som anført af FSR nedsættes rente-

kompensationen for at begrænse

Side 15 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tilbagebetaling af udbytte, royalty og

renteskat, at forslaget skyldes et øn-

ske om at begrænse statens tab i

disse sager om refusion af udbytte-

skat m.v. Det anføres også, at sags-

puklen stiger, da sagstilgangen p.t.

overstiger Skatteforvaltningens kapa-

citet for at behandle sagerne. FSR

har fuld forståelse for, at der skal fo-

retages en grundig sagsbehandling af

sager om refusion af udbytteskat,

men FSR mener også, at det vil være

relevant at tilføre yderligere ressour-

cer til området, således at sagspuklen

nedbringes.

FSR bemærker desuden, at det er po-

litisk besluttet, at der skal gælde et

sagsbehandlingskrav på 6 måneder

for behandlingen af refusionsanmod-

ninger. Er sagsbehandlingen mere

end 6 måneder undervejs, bliver

skatteyder berettiget til at få sit krav

forrentet med 0,4 pct. pr. påbegyndt

måned. FSR nævner, at Skattemini-

steriet i lovforslaget ønsker, at for-

rentningen nedsættes fra de 0,4 pct.

pr. påbegyndt måned til 0,2833 pct.

pr. påbegyndt måned, og begrunder

dette med et ønske om at begrænse

yderligere tab for statskassen. FSR

har forståelse for, at man i Skattemi-

nisteriets koncern ønsker at være sik-

ker på, at refusionsanmodningerne er

ægte og reelle. FSR har også forstå-

else for, at dette kan betyde en læn-

gere sagsbehandlingstid for den en-

kelte skatteyder, som har anmodet

om refusion. Det er dog kun i de si-

tuationer, hvor skatteyder faktisk er

berettiget til refusion, at forrentnin-

gen har en betydning, og det er så

her, hvor Skatteministeriet ønsker at

statens tab i et sagskompleks om for-

modet svig med refusion af udbytte-

skat, hvor staten i forvejen har lidt et

stort tab.

Hertil kommer, at der arbejdes på en

ny model for udbytteadministration.

Som nævnt ovenfor er ikrafttrædel-

sesdagen ændret fra den 1. april 2022

til den 15. juni 2022.

Rentenedsættelsen vil også omfatte

refusionsanmodninger, der er mod-

taget inden lovens ikrafttræden, men

vil alene omfatte måneder påbegyndt

fra og med den 1. juli 2022. Hvis 6-

månedersfristen til refusion udløb

den 1. juni 2022, og refusionen først

sker den 1. august 2022, skal der skal

beregnes renter med satsen på 4,8

pct. p.a. for den første måned og be-

regnes renter med den nedsatte sats

på 3,4 pct. for de to sidste af de i alt

tre måneder (idet renten beregnes pr.

påbegyndt måned).

Side 16 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

nedsætte skatteydernes rentegodtgø-

relse.

FSR finder det ikke rimeligt, at skat-

teydere, som er berettigede til refu-

sion af udbytteskat, får nedsat ren-

ten, fordi statskassen ønsker at holde

på pengene. Det er FSR’s holdning,

at Skatteministeriet bør ændre lov-

forslaget, så den lavere rente først får

virkning for de refusionsanmodnin-

ger, der kommer efter lovens ikraft-

trædelse.

Delvis fradragsret og lignende efter-

følgende justeringer

FSR bemærker, at det i bemærknin-

gerne til lovforslaget ikke fremgår,

hvorvidt der skal afregnes renter, når

virksomheder som følge af momslo-

vens § 38 og momsbekendtgørelsens

§ 17 foretager delvist fradrag baseret

på foregående regnskabsår, som efter

regnskabsårets udløb reguleres på

baggrund af den korrekt opgjorte

fradragsprocent.

FSR bemærker ligeledes, at ovenstå-

ende regulering af fradragsprocenten

også har betydning for regulering af

godtgørelse af energiafgifter samt

lønsumsafgift.

Det er FSR’s opfattelse, at en virk-

somhed, der alene foretager en efter-

angivelse på baggrund af en korrekt

opgjort fradragsprocent for regn-

skabsåret, ikke bør blive ramt af lov-

forslaget, og at dette bør blive præci-

seret i bemærkningerne med henblik

på at skabe klarhed over, hvordan

dette skal håndteres.

Lovforslaget er blevet udvidet med

bestemmelser, der skal håndtere den

beskrevne problemstilling med delvis

fradragsret.

Side 17 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Den praktiske løsning kunne ifølge

FSR være at tilpasse lovgivningen, så

det bestemmes, at konsekvenserne af

korrektionen i momsfradragsprocen-

ten skal høre til i en given momsperi-

ode, efter at momsfradragsprocenten

er endeligt opgjort, og korrektionen

derfor ikke henføres til de oprinde-

lige angivelser. Dette vil ifølge FSR

formentlig kræve en konsekvensæn-

dring af momsloven.

Tilsvarende gælder ifølge FSR, hvis

en virksomhed som følge af reglerne

i ligningslovens § 2 skal korrigere

sine samhandelspriser for tidligere

perioder og som konsekvens også

skal tilpasse sit momsgrundlag. Der

findes ifølge FSR sikkert yderligere

eksempler af tilsvarende karakter.

Generelt om renter inden for skatte-

lovgivningen

Endelig foreslår FSR på baggrund af

lovforslaget og konkrete sager, som

FSR har kendskab til, at der nedsæt-

tes en arbejdsgruppe, som skal fore-

tage et eftersyn af alle de rentesatser,

som findes i skattelovgivningen. Det

vil være hensigtsmæssigt, at man fo-

retager en generel gennemgang af

området, så man kan få gennemskue-

lighed om, hvad der gælder, samtidig

med at lovgivningen på sigt kan blive

tidssvarende.

Med nærværende rentelovforslag er

der netop taget et skridt hen imod en

større overskuelighed over og rime-

lighed i rentereglerne.

FSR

–

danske revisorer

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af lov om

FSR har ingen bemærkninger til lov-

forslaget.

Side 18 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

forskellige forbrugs-

afgifter

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af lov om

forskellige forbrugs-

afgifter

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

har ingen bemærkninger til lovforsla-

get.

KPMG

–

Acor Tax

KPMG Acor Tax (herefter KPMG)

kommer i sit høringssvar ind på to

emner.

Det første emne angår en såkaldt de-

poneringsordning. KPMG anfører,

at hvis Skatteministeriet vælger at

indbringe en afgørelse fra Landsskat-

teretten (eller skatteankenævn) for

domstolene eller anke en dom, be-

står der ikke noget aktuelt krav mod

skatteyder.

Skattestyrelsen har ifølge KPMG i en

række sager tilkendegivet, at der ikke

er generel hjemmel til, at skatteyder

kan foretage en frivillig depone-

ring/indbetaling med forbehold eller

lignende under retssagen, hvorfor

skatteyder må tåle store rentetilskriv-

ninger, hvis Skatteministeriet senere

får medhold i sagen. KPMG henvi-

ser til, at der i Retssikkerhedspakke

V, indgik en sådan deponeringsord-

ning. Deponeringsordningen nåede

imidlertid ikke at blive introduceret

inden regeringsskiftet.

KPMG spørger, om skatteministeren

har gjort sig overvejelser om en de-

poneringsordning, og om

For så vidt angår KPMG’s spørgs-

mål vedrørende den såkaldte depo-

neringsordning henvises der til kom-

mentaren til Advokatrådet.

Side 19 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skatteministeren vil overveje, om en

sådan ordning kan indgå i rentelov-

forslaget.

KPMG spørger dernæst, om skatte-

ministeren er enig i, at hvis et selskab

får medhold i Landsskatteretten,

men senere taber sagen ved domsto-

lene, efter at Skatteministeriet har

indbragt sagen, og sagen er længe

undervejs ved domstolene, vil for-

rentningen kunne blive signifikant.

KPMG anfører dernæst, at det ses at

være Skatteministeriets opfattelse, at

forrentningen for visse krav sker ef-

ter principperne for skattekontoen

og med rentes rente. Højesteret har

ifølge KPMG ikke taget stilling til

dette, og der er en række væsentlige

holdepunkter til støtte for simpel

rente generelt.

KPMG beder skatteministeren op-

lyse, i hvilke typer af skattesager, her-

under inden for moms, told og afgif-

ter, der skal ske forrentning efter

principperne for skattekontoen.

KPMG spørger dernæst, om skatte-

ministeren kan bekræfte nogle nær-

mere angivne ”årsrenter” for et skat-

tekrav, der forrentes efter princip-

perne for skattekontoen.

KPMG spørger, om skatteministeren

samtidig kan bekræfte, om renten i

skattesager om selskabers selskabs-

skat udgør 0,7 pct. pr. måned (8,4

pct. p.a.) og beregnes som en simpel

rente, mens renten i fx kildeskattesa-

ger også udgør 0,7 pct. pr. måned,

men beregnes som rentes rente efter

principperne for skattekontoen.

Side 20 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

KPMG anfører, at renteeksponerin-

gen i sig selv kan tvinge skatteydere,

der allerede har fået medhold, til at

opgive skattesager, der føres på Skat-

teministeriets initiativ.

KPMG spørger, om skatteministeren

mener, at en ”tvungen” forrentning,

herunder efter principperne for skat-

tekontoen med rentes renter, er fair

og markedskonform og skaber tillid

til skattevæsenet, herunder ift. skatte-

yderens retssikkerhedsfølelse.

KPMG spørger endvidere, om skat-

teministeren mener, at der er tungt-

vejende grunde til, at nogle skatte-

krav forrentes med rentes rente, i

den periode skattesagen verserer,

uanset at skatteyderen i perioden

ikke er i mora.

KPMG anmoder skatteministeren

om til sammenligning at bekræfte, at

procesrenter efter renteloven, og at

der er tale om en simpel rente.

KPMG kommer herefter ind på em-

net henstandsordning og anfører, at

der er en række væsentlige holde-

punkter til støtte for, at der for så

vidt angår selskabsskat, som er om-

fattet af ligningsmæssig henstand i

forbindelse med skattetvister, fortsat

skal beregnes simpel rente, og at

Skattestyrelsen mangler hjemmel til

at betinge henstand af dag til dag-

forrentning (rentes rente).

KPMG spørger, om det er skattemi-

nisterens opfattelse, at skattekrav,

som der er bevilget henstand med, så

længe et selskabs skattesag verserer,

Det bemærkes, at de af KPMG stil-

lede spørgsmål vedrørende lignings-

mæssig henstand falder uden for

rammerne af dette lovforslag.

Side 21 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

skal forrentes efter principperne for

skattekontoen, eller om der er tale

om en simpel rente.

KPMG spørger, om skatteministeren

kan bekræfte, at skattegæld, der er

oversendt til Gældsstyrelsen som

følge af manglende betaling, forren-

tes med en simpel rente på p.t. 7,55

pct.

KPMG spørger, om skatteministeren

i bekræftende fald mener, at det er

fair og skaber tillid til skattevæsenet,

herunder i forhold til skatteyderens

retssikkerhedsfølelse, hvis skatteyde-

rens henstandsrenter

–

påløbet mens

en skattesag verserer

–

beregnes som

en rentes rente, mens dårlige skatte-

betalere, der får oversendt deres

skattegæld til Gældsstyrelsen, betaler

en simpel rente, der tilmed er lavere.

Endelig spørger KPMG, om skatte-

ministeren er indstillet på at se på

muligheden for at tilvejebringe klar

hjemmel, således at der ikke skal be-

tales rentes rente ved henstand i ver-

serende skattesager.

Kristelig Fagbevægelse

Kristelig Fagbevægelse har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer bakker

grundlæggende op om at styrke tilli-

den til skattevæsnet og anerkender

behovet for en harmonisering af ren-

tebetalingsreglerne. Landbrug & Fø-

devarer bemærker, at det ofte bliver

den mindst gunstige fællesnævner,

der danner grundlag for en

Side 22 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

regelharmonisering i skattemæssig

sammenhæng.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at

rentesatsen i sager om refusion af

udbytteskat foreslås nedsat med ud-

gangspunkt i rentesatsen på 4,8 pct. i

stedet for fx 7,65 pct., som er gæl-

dende for investorer i lande med en

Tax Exchange Information Agree-

ment. Renten vælges ydermere ned-

sat til 3,4 pct. med den begrundelse,

at der har ophobet sig en sagspukkel

på 93.000 sager siden den 1. decem-

ber 2021, og at denne dermed over-

stiger Skatteforvaltningens kapacitet

til at behandle sagerne.

Landbrug & Fødevarer finder det

uhensigtsmæssigt, at skatteyder som

led i en harmoniseringsøvelse skal

stilles ringere i refusionsøjemed pga.

Skatteforvaltningens kapacitet.

Samtidig bemærker Landbrug & Fø-

devarer, at det i forhold til en ensar-

tet renteperiode tilsvarende foreslås,

at der i alle tilfælde skal ske forrent-

ning fra udløbet af den betalingsfrist,

der skal anvendes ved en rettidig ind-

beretning eller angivelse. Landbrug

& Fødevarer bemærker, at rentehar-

moniseringen principielt kunne have

været 14 dage fra modtagelse af op-

krævningen (efterangivelse), jf. den

gældende § 4, stk. 1, 3. pkt. i opkræv-

ningsloven, men som i forhold til re-

fusion af udbytteskat bliver harmoni-

seringen en indirekte stramning for

visse skatteydere.

Som det fremgår af lovforslaget, er

formålet med fjernelsen af den 14-

dages betalingsfrist i opkrævningslo-

vens § 5, at virksomheder ikke skal

kunne drage nogen rentemæssig for-

del af ikke i rette tid at betale skyl-

dige tilsvar af moms, A-skat m.v. En

sådan fordel kan opnås i dag ved

ikke rettidigt og korrekt at angive

moms, A-skat m.v., idet der efter

den gældende bestemmelse i opkræv-

ningslovens § 5, stk. 1, i tilfælde af en

urigtig angivelse skal ske betaling se-

nest 14 dage efter påkrav. Betaler

virksomheden inden for denne frist,

slipper den for at skulle betale renter.

Dette er en urimelig favorisering af

en virksomhed, der ikke rettidigt og

korrekt angiver moms, A-skat m.v.,

idet den rentemæssigt stilles bedre

end en virksomhed, der korrekt og

Som nævnt i lovforslaget er formålet

med den foreslåede rentenedsættelse

at mindske statens tab i et sagskom-

pleks, hvor det må forventes, at sta-

ten vil have lidt store tab som følge

af formodet svindel i sager med refu-

sion af udbytteskat. Derfor foreslås

en nedsættelse af renten fra den nu-

værende sats på 4,8 pct. p.a. til 3,4

pct. p.a.

Side 23 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

rettidigt angiver, men blot ikke kan

betale.

Skatterevisorforeningen

har ingen be-

mærkninger til lovforslaget.

Swedish Match (SM)

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af lov om

forskellige forbrugs-

afgifter

SM anmoder om at komme på hø-

ringslisten for tiltag, som rammer

røgfri nikotinprodukter og røgfri to-

bak.

Det bemærkes, at høringslisten alene

omfatter brancheorganisationer mv.

Et lovforslag sendes imidlertid altid i

offentlig høring på Høringsportalen,

så alle interesserede kan deltage i hø-

ringen.

SM bemærker, at det ikke fremgår ty-

deligt af den foreslåede lovtekst, at

oplagshavere får samme mulighed

for afgiftsgodtgørelse som registre-

rede varemodtagere, hvilket er rele-

vant for varer uden stempelmærker,

som i forbindelse med ”clean mar-

ket”-reglerne

tages retur fra detail-

handlen. SM anmoder om, at lovtek-

sten justeres, således at det tydeligt

fremgår, at oplagshaver kan få godt-

gjort afgift på varer uden stempel-

mærker, som tages retur fra detail-

handlen.

Den foreslåede § 14, stk. 1, angår va-

rer, som en registreret virksomhed

den 1. juli 2022 har på lager, og som

der er betalt afgift af efter den gæl-

dende angivelsesordning. Bestem-

melsen omfatter alene registrerede

varemodtagere, da registrerede op-

lagshavere først betaler afgift ved ud-

levering af varerne. Den situation,

som SM beskriver, er omfattet af den

foreslåede § 14, stk. 2, hvor de virk-

somheder, der har betalt afgiften ef-

ter den gældende angivelsesordning,

under visse betingelser har mulighed

for at anmode om godtgørelse af va-

rer, der tages retur i forbindelse med

clean market. Stk. 2 omfatter både

registrerede varemodtagere og regi-

strerede oplagshavere, hvilket tyde-

liggøres i lovforslagets bemærknin-

ger.

SM bemærker, at det af den foreslå-

ede § 14 stk. 2, er en betingelse for

afgiftsgodtgørelse, at varer uden

stempelmærker, som er taget retur,

enten påsættes stempelmærker med

Det bekræftes, at oplagshavere lov-

ligt må opbevare returnerede varer

på deres lager, til de destrueres. Det

bemærkes for god ordens skyld, at

det fremgår af det foreslåede § 14,

Side 24 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

henblik på gensalg eller tilintetgøres.

Af den foreslåede § 14 stk. 3, frem-

går det, at der er frist for anmodning

om godtgørelse den 1. december

2022. SM vil derfor gerne have be-

kræftet, at varer uden stempelmær-

ker, der er taget retur fra detailhand-

len, lovligt må opbevares på oplags-

haverens lager fra det tidspunkt, de

er taget retur fra detailhandlen (fra 1.

juli

–

31. oktober 2022), til de destru-

eres.

stk. 3, 2. pkt., at det er en betingelse

for godtgørelse, at Skatteforvaltnin-

gen kan overvære destruktionen. De-

struktionen kan derfor først ske, når

Skatteforvaltningens stillingtagen fo-

religger.

Til orientering vil de varer, som SM

tager retur, ikke blive påsat stempel-

mærker med henblik på gensalg. Det

fremgår af den foreslåede § 14, stk.

3, at det er en betingelse for godtgø-

relse af afgifter, at destruktionen af

varerne skal kunne overværes af

Skatteforvaltningen. SM anmoder

derfor om, at Skatteministeriet rede-

gør for, hvordan procedurerne skal

opfylde de administrative krav til do-

kumentation ift. transaktioner med

detailleddet, varernes oplagring, ka-

rakteren af varernes destruktion og

frister for anmeldelse til Skattefor-

valtningen for dens besigtigelse af fy-

sisk destruktion af varer.

Fsva. selve processen for destruktio-

nen vil producenterne, som det

fremgår af lovforslaget, skulle an-

mode om godtgørelse via den gene-

relle godtgørelsesblanket (blanket nr.

29.002). Destruktionen af varerne vil

skulle ske efter den til enhver tid gæl-

dende procedure hos Skatteforvalt-

ningen, og de nærmere omstændig-

heder aftales med Skatteforvaltnin-

gen i den konkrete situation.

Fsva. dokumentationskrav skal virk-

somhederne kunne dokumentere, at

køberen af varerne er blevet godt-

gjort varernes fulde pris inkl. afgif-

ten, fx ved at fremlægge kreditnotaer

eller lignende, der indeholder de

samme oplysninger som foreskrevet

for fakturaer.

Fsva. oplagring bemærkes det, at va-

rerne fra og med den 1. november

ikke må opbevares uden stempel-

mærker hos andre end registrerede

virksomheder. Der henvises i øvrigt

til bemærkningen ovenfor om opbe-

varing af returnerede varer.

Side 25 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det bemærkes, at hvis der ikke øn-

skes godtgørelse af afgiften, kan va-

rerne destrueres, uden at ovenstå-

ende betingelser er opfyldt. Tilsva-

rende kan detailhandlen også selv de-

struere varerne.

Tobaksindustrien

Høringssvar vedr.

forslag til lov om

ændring af lov om

forskellige forbrugs-

afgifter

Tobaksindustrien deler Skattemini-

steriets opfattelse om, at det er uhen-

sigtsmæssigt, såfremt virksomhe-

derne kan pålægges at betale en afgift

to gange af den samme vare, og hil-

ser derfor forslaget velkommen.

Tobaksindustrien anfører, ar det

fremgår af den foreslåede § 14. stk.

2, at det er en forudsætning for af-

giftsrefusion, at køberen er godtgjort

eller godtgøres varens pris inklusive

afgiften. Tobaksindustrien antager, at

en ombytning af varer uden stempel-

mærker med nye varer med stempel-

mærker vil blive anset for at opfylde

kravet i den foreslåede § 14, stk. 2,

nr. 2.

Det bekræftes, at betingelsen i den

foreslåede § 14, stk. 2, nr. 2, vil anses

for at være opfyldt, hvis der sker om-

bytning af varer uden stempelmærker

med tilsvarende varer med stempel-

mærker (en såkaldt erstatningsleve-

rance). Det bemærkes i den forbin-

delse, at der efter gældende ret er to

forskellige afgiftssatser for røgfri to-

bak (126,93 kr. pr. kg og 461,37 kr.

pr. kg). Hvis der af de varer, der ta-

ges retur, er betalt den lave afgift, vil

der være en afgiftsmæssig difference

mellem de varer, der ombyttes. Det

er op til parterne selv at beslutte,

hvem der skal bære denne diffe-

rence. Såfremt køberen skal betale

differencen på de ombyttede varers

pris, skal denne dokumentation

medgå i nedenstående dokumenta-

tion for ombytningen. Virksomhe-

den, der har betalt afgiften af de re-

turnerede varer til Skatteforvaltnin-

gen, kan i disse tilfælde alene få godt-

gørelse for den oprindelig betalte, og

dermed lave, afgift, og skal kunne

Side 26 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dokumentere hvilken afgift, der op-

rindelig er betalt af varerne.

Det bemærkes, at den virksomhed,

der anmoder om godtgørelse, skal

kunne dokumentere, at køberen er

blevet godtgjort varernes pris inklu-

sive afgiften. Som udgangspunkt vil

dette være i form af fx en kreditnota

eller lignende, der indeholder de

samme oplysninger som foreskrevet

for fakturaer. Hvis godtgørelsen af

køberen sker ved ombytning, vil den

virksomhed, der anmoder om godt-

gørelse, således skulle kunne frem-

vise tilstrækkelig dokumentation for

den gratis erstatningsleverance og vil

skulle sende en kopi af ombytnings-

rapporten til detailhandleren. Herud-

over skal virksomheden sikre, at der

kun sker ombytning af beskattede

varer. Ovenstående vil blive tilføjet

lovforslagets bemærkninger.

Tobaksindustrien forstår, at det i til-

fælde af destruktion er en betingelse

for godtgørelse, at Skatteforvaltnin-

gen kan overvære tilintetgørelsen.

Tobaksindustrien anfører af hensyn

til virksomhedernes mulighed for en

hensigtsmæssig tilrettelæggelse af de-

struktion af varer, at det vil være øn-

skeligt, såfremt der sættes en, gerne

kort, frist, inden for hvilken Skatte-

forvaltningen skal svare på, hvorvidt

de ønsker at overvære en given de-

struktion eller ej.

Skatteforvaltningen vil hurtigst mu-

ligt tage stilling til, hvorvidt ¨forvalt-

ningen ønsker at overvåge en de-

struktion eller ej. Der vil ikke blive

indsat en egentlig frist herfor, da de-

struktionen af varerne vil skulle ske

efter den til enhver tid gældende pro-

cedure hos Skatteforvaltningen, og

da de nærmere omstændigheder afta-

les med Skatteforvaltningen i den

konkrete situation.

Tobaksindustrien anfører, at det

fremgår af den foreslåede § 14, stk.

3, at anmodning om godtgørelse skal

være indgivet til Skatteforvaltningen

Fristen for, hvornår virksomhederne

skal indgive deres anmodning om

godtgørelse af afgift, forlænges, såle-

des at virksomhederne får frem til

Side 27 af 28

L 196 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsskema og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

senest den 1. december 2022. To-

baksindustrien bemærker, at denne

frist i praksis kan give virksomhe-

derne mindre end en måned til, i en i

øvrigt travl tid op til jul, at anmode

om afgiftsgodtgørelse. Tobaksindu-

strien erindrer om, at tidspunktet for

modtagelse af returvare ikke styres

og fastsættes af de virksomheder, der

skal have afgiften godtgjort, men af

deres kunder, transportører m.v.

Derfor anmoder Tobaksindustrien

om, at fristen for indsendelse af an-

modning om godtgørelse opgives, li-

gesom tilfældet var ved L 221 om

”clean market” for cigaretter og røg-

tobak, hvor Skatteministeriet i det

fremsatte lovforslag valgte at opgive

en kort frist for ansøgning om tilba-

gebetaling, der var indeholdt i et tid-

ligere udkast.

den 1. september 2023 til at anmode

om godtgørelse. Baggrunden for, at

der fastsættes en tidsfrist for, hvor-

når anmodningerne senest skal indgi-

ves, er kontrolhensyn. I modsætning

til

”clean market”-reglerne

for ciga-

retter og røgtobak, som der refereres

til, er der ikke stempelmærker på de

varer, der tages retur. Skatteforvalt-

ningen har således ikke mulighed for

at se forskel på ustemplede varer,

som er taget retur i forbindelse med

”clean market” eller varer, som ikke

overholder § 13 d, stk. 1, som affat-

tet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 2616 af 28.

december 2021. Herudover vurderes

det, at virksomhederne selv har en

interesse i at få afgiften godtgjort

hurtigst muligt. Ved den foreslåede

forlængede frist er der foretaget en

afvejning mellem Skatteforvaltnin-

gens kontrol og virksomhedernes

mulighed for at have tilstrækkelig tid

til at anmode om godtgørelse.

Tobaksindustrien noterer med til-

fredshed adgangen for en virksom-

hed til at kunne påsætte stempelmær-

ker på røgfri tobaksvarer, der er taget

tilbage fra handlen. Tobaksindustrien

går i den forbindelse også ud fra, at

også nikotinposer, der ligeledes er ta-

get tilbage, som følge af at de ikke

opfylder det nye banderolekrav, til-

svarende kan påsættes banderoler og

atter sælges.

Det bekræftes, at det også vil være

muligt for virksomhederne at sætte

stempelmærker på de nikotinproduk-

ter og nikotinholdige væsker, som re-

turneres i forbindelse med markeds-

clearing, og sende disse varer retur

på markedet igen.

Side 28 af 28