Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 196:

Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af rentekompensation og udvidelse af anvendelsesområdet for forrentning m.v. i sager om refusion af udbytteskat m.v., harmonisering af tidspunktet for renteberegning ved opkrævning af skatter og afgifter i visse situationer samt ændring af reglerne om regulering som følge af den endeligt opgjorte fradragsprocent for delvis fradragsret for moms m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 04.05.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for ordet, formand. Det er afgørende for os i Socialdemokratiet, at danskerne kan have tillid til det danske skattevæsen. Derfor skal vi hele tiden sørge for, at de regler, vi har, bidrager til det. Det handler det her lovforslag om – skattereglerne skal være rimelige, og der skal være konsekvens for dem, der ikke overholder spillereglerne.

Det foreslås at justere på en række regler. Det første handler om at nedsætte rentesatsen for rentekompensation i sager om selskaber eller personer, der anmoder om refusion af udbytteskat. På den måde begrænser vi statens tab af indtægter som følge af formodet svindel.

Det næste drejer sig om at gøre op med nogle renteregler, som i bund og grund er urimelige. De indebærer nemlig, at virksomheder, der ikke angiver skatter og afgifter korrekt og til tiden, kan stilles bedre rentemæssigt end andre virksomheder, der har angivet korrekt og til tiden. Som reglerne er i dag, kan de virksomheder, der ikke følger reglerne, slippe for at betale renter tilbage i tid. Til gengæld får de virksomheder, der har fulgt reglerne, men som ikke kan betale, pålagt renter tilbage i tid.

På den måde gør vi altså op med de uretfærdige rentefordele, der lige nu kan være for virksomheder, der ikke følger reglerne; for det skal naturligvis ikke kunne betale sig at angive for sent eller forkert. Derfor foreslås det nu, at der i alle tilfælde skal betales renter.

Derudover foreslås det, at beløbsgrænsen for kreditsaldoen på skattekontoen nedsættes fra 350 mio. kr. til den normale beløbsgrænse på 0,2 mio. kr.

Og endelig indeholder lovforslaget en række tiltag for erhvervslivet ved indførelse af afgifter på nikotinprodukter og ved sammenlægning af afgiftssatser for røgfri tobak. Det drejer sig om, at der indføres mulighed for godtgørelse af afgift på røgfri tobak, samt at ikrafttrædelsen udskydes med 3 måneder.

Alt i alt synes vi, at det her lovforslag bidrager til at sikre, at ret og pligt går hånd i hånd. Det skal afspejles i vores skattesystem, for vi skal have retfærdige regler, så danskerne kan have tillid til skattesystemet. Socialdemokratiet støtter forslaget, og det samme skulle jeg hilse og sige fra Rune Lund, Enhedslisten, og Kathrine Olldag, Radikale Venstre, at de to partier også gør.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det her forslag giver jo et skatteprovenu, så hvilke skatter og afgifter foreslår Socialdemokratiet at vi skal sænke nu, når man får de penge ind?

Ordføreren.

Det er ikke relevant at involvere det spørgsmål i forhold til det her lovforslag. Det har jeg ikke noget bud på.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er mere, så vi ikke bare gør det dyrere at drive virksomhed i Danmark osv. – så ville det da være oplagt at sige: Hvordan kan vi så rykke på noget, sænke nogle skatter? Eller er det her bare endnu et skridt, hvor vi skruer lidt på skruen og tager lidt mere fra erhvervslivet derude, som selvfølgelig vil lægge noget af det her over på borgerne? Og så må de vel bare betale regningen endnu en gang, og så får statskassen endnu en gang flere penge ind.

Ville det ikke være ret og rimeligt, at man sender dem tilbage via skattelettelser og afgiftslettelser, således at det går i nul, så man laver den her forenkling, der giver mening, og så der ikke er nogen, der bliver snydt – det er jeg enig i – men sådan at det ikke samtidig skal koste en masse penge?

Ordføreren.

Altså, det, der er helt afgørende for os i Socialdemokratiet i forhold til det her lovforslag, er, at vi har nogle regler i det danske skattevæsen, som vi kan have tillid til. Skattereglerne skal være rimelige; der skal være konsekvens for dem, der ikke overholder spillereglerne, og det er det, som den her række af justeringer af reglerne bidrager til. Og jeg håber da, at Nye Borgerlige og Nye Borgerliges skatteordfører er enige i, at det er sådan, det må være.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Kenneth Mikkelsen, Venstre.

Tak for det, formand. Jeg må starte min ordførertale med at adressere en række principielle knaster, som er i lovforslaget her i forbindelse med regeringens fremlæggelse af lovforslaget. Det er problematisk, at et lovforslag fremsættes den 4. maj. Det giver 3-4 hverdage for os ordførere til at forberede førstebehandlingen. Det er også problematisk, at vi først modtog høringssvarene i fredags og dermed har endnu færre dage til at forberede os. Og som jeg lige kan se det, er det endda høringssvar, som har ligget i ministeriet siden den 14. januar, altså i mere end 3 måneder. Den her korte forberedelsestid gør, at Venstre ikke i dag kan tilkendegive vores endelige stillingtagen til lovforslaget. Vi har ganske enkelt brug for mere tid til at dykke ned i konsekvenserne af elementerne i lovforslaget her. Og jeg kan også i den forbindelse sige, at vi i udvalget ønsker en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Men lad mig så fokusere lidt på lovforslaget og komme med nogle umiddelbare bemærkninger til det. Vi deler i Venstre regeringens ambition – det er vigtigt, at vi lukker, hvad man kunne betegne som skattehuller, i forbindelse med nogle af de udbyttesager, vi har set. En af de mange konsekvenser af skattely- og udbyttesagerne har jo været, at manglende registrering faktisk har kunnet betyde, at selskaberne er sluppet for at betale renter af manglende skatteindbetalinger, og sådan skal det ikke være. Vi finder det i Venstre også urimeligt, at virksomheder, der så lever op til reglerne og registrerer sig, men som af den ene eller den anden grund ikke har betalingsevnen eller ikke får betalt rettidigt, skal betale renter, mens virksomheder, der bevidst har spekuleret i ikke at registrere sig, slipper for at betale renter.

I Venstre er vi også enige i det, som Dansk Industri skriver i deres høringssvar om, at det er godt, at der sker en renteharmonisering, så der i alle tilfælde skal betales renter tilbage i tiden. Og det princip ser det ud til at vi i Venstre umiddelbart godt kan støtte.

Lovforslaget indeholder også et ønske om at nedsætte rentesatsen der, hvor staten har en renteforpligtigelse. I Venstre mener vi, det er vigtigt, at der bredt set kigges på renteniveauet på tværs af Skatteforvaltningens område. Der bør være konsistens i renteniveauet.

Begrundelsen for rentenedsættelsen er jo, at Skatteforvaltningen har oparbejdet en betydelig sagspukkel på, må man forstå, 93.000 sager om refusion af udbytteskat, og for at begrænse statens udgifter foreslås renten med det her lovforslag nedsat. I Venstre mener vi, det er positivt, at der er kommet markant øget kontrol med sagerne om udbytteskat, og at der i dag er 100 medarbejdere på udbytteområdet. Men vi mener også, det er et problem, at lovforslaget her ikke gør op med det, der egentlig er det reelle problem, nemlig at antallet af sager overskrider Skatteforvaltningens kapacitet til at behandle sagerne, og at sagspuklen dermed bliver ved med at blive større. Det fremgår i øvrigt også af lovforslaget.

Samme problemstilling er Advokatsamfundet inde på i deres høringssvar, hvor de skriver, at det reelle problem ikke er rentesatsen, men derimod de lange sagsbehandlingstider – ikke mindst i forbindelse med retssager. Og i den forbindelse kommer der også et par forslag frem. Det kunne være nærliggende, at der i lovforslaget indgik en eventuel deponeringsordning, hvor skatteyderne kan foretage en frivillig indbetaling, hvis sagen bliver indbragt for domstolene af Skatteministeriet. Der kunne også være tale om andre løsninger for at undgå, at de påløbne renter ender med at blive større end det oprindelige skyldige beløb. Det har vi brug for at få en afklaring på i det videre udvalgsarbejde.

Jeg vil slutte med stempelafgiften for røgfri produkter, som også er en del af lovforslaget her, hvor der også er en række problemer og spørgsmål. Man kunne diskutere, om den del af lovforslaget egentlig burde behandles selvstændigt. I hvert fald kan vi konstatere, at der ikke er udsendt høringsbrev omkring den her del, og jeg er vidende om i hvert fald nogle i branchen, som ikke føler sig hørt.

Det er positivt, at ikrafttrædelsesdatoen udskydes, så industrien får tid til at implementere løsningerne. Det er i øvrigt en problemstilling, som Venstre ved flere lejligheder påpegede, da vi behandlede det lovforslag, så lad os nu den her gang få gjort det ordentligt.

Så det er et teknisk komplekst lovforslag med en række problemstillinger, og i Venstre ser vi frem til udvalgsarbejdet, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til fru Ina Strøjer-Schmidt, SF.

Tak. Ordføreren har desværre ikke mulighed for at være her. Derfor vil jeg holde hans tale. I SF er vi optaget af, at reglerne på skatteområdet er fornuftige og rimelige. Det er vi, både fordi der skal herske en grundlæggende tillid til skattevæsenet, der skal være et incitament til at følge reglerne, men også fordi skat er noget grundlæggende, der definerer vores fællesskab. Fornuftige og rimelige skatteregler indebærer bl.a., at virksomheder og borgere betaler deres skat til tiden og indberetter skatter og afgifter korrekt osv. – ja, det skal selvfølgelig ikke stille dem dårligere rentemæssigt end de virksomheder, der sløser og snyder og ikke overholder reglerne. Derfor er vi i SF overordnet tilfredse med ambitionerne og intentionerne i det her lovforslag, og vi er selvfølgelig også meget positive over for, at forslaget ser ud til at bidrage med et merprovenu 0,25 mia. kr. årligt og varigt efter tilbageløb og adfærd.

I Danmark skal der selvfølgelig ikke herske et udgangspunkt med renteregler, hvor virksomheder, der ikke indberetter skatter og afgifter korrekt eller til tiden, rentemæssigt er stillet bedre end virksomheder, der følger reglerne. Det er hverken fornuftigt eller rimeligt. Udbyttesagen har været en urimelig stor udgift for den danske statskasse, og i SF er vi meget åbne over for tiltag, der søger at begrænse yderligere tab i en i forvejen grim sag. Derfor er vi også enige med regeringen i, at det er rimeligt at sænke rentesatsen for rentekompensationer i de sager, hvor der sker sagsbehandling, fra 4,8 til 3,4 pct.

I SF deler vi intentionen om, at personer og virksomheder, der ikke har oplyst myndighederne om deres skattepligt, i alle tilfælde skal betale renter af skatterne på indkomst, som de ikke har ønsket eller har glemt at oplyse om, tilbage i tid. Det er et meget fornuftigt tiltag, fordi det for det første fordrer et udgangspunkt, hvor incitamentet til at forglemme eller snyde begrænses. Det er et grundlæggende princip i det danske skattesystem, at man bidrager med det, man skal; at man hverken forglemmer eller snyder. For det andet berører det også et andet centralt aspekt, nemlig en grundlæggende tillid til skattevæsenet. Danskerne skal kunne have tillid til, at de formuer, der ophober sig i samfundet, skaber værdi for det fælles samfund.

Afslutningsvis vil jeg kort bemærke, at selv om SF gerne havde set, at man havde beholdt ikrafttrædelsestidspunktet for indførelse af afgifter på nikotinvæsker og nikotinposer samt forhøjede afgifter på røgfri tobak, har vi forståelse for processen og udskydelsen på 3 måneder. Med de ord kan jeg nævne, at SF bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Derfor er det nu fru Mette Abildgaard, Konservative Folkeparti.

Mange tak for det. Jeg er også standin i dag for vores ordfører, som ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag, men jeg skal efter bedste evne præsentere vores synspunkt i forhold til det her lovforslag.

Lovforslaget rummer en lang række ændringer af de renter, som man enten betaler eller får for penge, som man skylder skattevæsenet, eller som man har til gode hos skattevæsenet. Det hele er i statens favør. Borgere og virksomheder vil fremover få lidt mindre renter for de penge, som skattevæsenet skylder dem, og komme til at betale en lidt højere rente for de penge, som de selv måtte skylde skattevæsenet.

Det meste af det har vi allerede aftalt at gennemføre, da vi lavede en aftale om kriminalforsorgen, dvs. de danske fængsler. Og så synes vi også i Det Konservative Folkeparti, at disse renteændringer er ganske fornuftige, og vi kan godt leve med dem. Eksempelvis er det grundlæggende meget fair, at man betaler rente fra dag et i stedet for efter 14 dage, hvis man betaler sin skat for sent.

Vi kunne jo så som en sidebemærkning vældig godt tænke os, at regeringen også engang satte skatter og afgifter ned, så borgeren fik flere penge tilbage, og at det ikke var i statens favør. Det virker nogle gange, som om alle kræfter i regeringen bliver brugt på at se på, hvor man kan hæve skatterne, og hvor man kan dreje lidt på knapperne på en måde, så der kommer mere i statskassen. Men vi kunne håbe på, at man på et tidspunkt fik justeret lidt på knapperne på en måde, så det var i borgerens favør og der røg lidt mere retur den anden vej. Det ville vi i hvert fald selv bestræbe os på, hvis vi havde regeringsmagten, og det er også det, der ligger i det finanslovsudspil, vi har præsenteret.

Men som sagt har vi aftalt de ændringer, som ligger i det her lovforslag, i forbindelse med at der skulle findes finansiering til en aftale, vi er en del af, hvor vi skal sikre, at forbryderne kommer i fængsel, og at der også er økonomi til at sikre, at de kan komme ind og afsone. Derfor støtter vi det her lovforslag. Dog vil jeg bare lægge det lille forbehold ind, at hvis den tekniske gennemgang, der er blevet bedt om, skulle vise, at der ligger yderligere i det her lovforslag end det, vi har forpligtet os til i aftalen om kriminalforsorgen, vil vi selvfølgelig lige være obs på det.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Tak. Som allerede nævnt handler lovforslaget om forrentning af penge, man har til gode ved skattevæsenet, eller penge, man mangler at betale eller bare mangler at indberette. Og vi synes egentlig, det er fornuftigt nok, at der er en række ensretninger af reglerne, så man lidt kan tilgodeses, hvis man lader være med at indberette, i forhold til dem, som faktisk gør det, de skal. Det er jo et stærkt teknisk lovforslag, må man mildest talt sige. Så jeg bakker også op om, at der kommer en teknisk gennemgang, så vi kommer i dybden med det, for det er ikke ligefrem letlæseligt for en lægmand, som vi jo nu er som politikere.

Jeg har faktisk egentlig ikke brugt så meget krudt på det, der er indholdet i selve lovforslaget. Jeg synes, at det, jeg har gennemgået, virker fornuftigt, men vil lige nævne en ting, man måske kunne overveje at putte ind i det. Jeg har jo bemærket, at flere af høringssvarene sætter fokus på den problemstilling, der er med, at hvis man har vundet en sag ved Landsskatteretten og faktisk egentlig har sit på det rene og skattevæsenet så vælger at tage sagen videre ved domstolene, så skal man have mulighed for at indbetale de penge, som man potentielt taber, så man faktisk undgår at få en kæmpe renteudgift. Mange af de her skattesager kan jo køre i rigtig mange år, og det er jo ikke, fordi virksomheden har gjort noget selvforskyldt; de har jo sådan set vundet i Landsskatteretten.

Men den her problemstilling, der blev nævnt i høringssvarene, kunne vi prøve at dykke ned i i udvalgsarbejdet, for jeg synes egentlig, det lyder som en ganske rimelig ting, at man kan få lov at indbetale det beløb, som man potentielt kan tabe, i hvert fald bare for at undgå renteudgifterne, hvis man vil det. Det kan være, ministeren kan kommentere det, ellers må vi tage det i udvalgsarbejdet. Det er rigtigt nok, at det ikke er en del af lovforslaget, men nu er der jo kommet andre ting ind ret sent og uden høringssvar, så det kunne måske være en mindre ting, der kunne justeres til. Nå, nu er det i hvert fald nævnt, og så må vi tage det i udvalgsarbejdet. Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg må sige, at da jeg læste forslaget, skulle jeg lige læse det to gange, fordi det er meget teknisk, men også fordi jeg studsede over det tal, som hed 93.000 sager, som stadig væk mangler at blive afsluttet, om renter og udbytte – 93.000 sager. Og når man så lige læser et par linjer længere ned, og hvis jeg har forstået det korrekt, så lukkede man det her, og man begyndte at genoptage det i 2016, men siden 2016 har man ikke formået at få den her pukkel ned endnu – i 6 år i hvert fald har man ikke formået at få puklen ned. Det koster så, som jeg hvert fald lige kan læse det, 270 mio. kr. om året. Altså, der står, som jeg læser det, at rentetilskrivninger alene i 2021 er 270 mio. kr. for de sager, man ikke har gjort færdige. Jeg håber vitterlig, at jeg læser det forkert, og så kan ministeren jo korrekse mig. Men som jeg læser det, er det 270 mio. kr. alene i 2021, på grund af at man ikke har lavet de her sager færdige, og hvis der går mere end 6 måneder, får man en ret, hvor man bliver tilskrevet en rente – nogle lande med, jeg tror, det var 4,8, eller var det 4,6, og nogle endda med en rente på op til 7 pct. Det skal vi simpelt hen have undersøgt nærmere, altså at vi på grund af nøl og smøl ikke har fået gjort det ordentligt i 6 år og så spilder 270 mio. skattekroner om året. Det er jo en skandale ud over det sædvanlige. Det må vi få undersøgt om er tilfældet.

Sådan er det tit med politikerne: Når de finder på gode idéer, hvem skal så betale? Jamen det er som regel nogle andre end politikerne selv. Så bliver det det private erhvervsliv eller nogle andre, og i det her tilfælde er det også rigtigt. Nu vil man gøre noget godt, og jeg synes, det er fint med intentionen om, at man vil gøre noget godt for fængslerne og alt muligt andet, men igen er det endnu en omkostning for erhvervslivet. Så kan man sige, at man lukker nogle huller og ditten og datten, ja, men der er et merprovenu i den her aftale på 245 mio. kr. efter tilbageløb. Så der ryger altså 245 mio. kr. ekstra ind i statskassen. Hvis man nu fik styr på det med de 270 mio. kr., så man ikke skulle af med dem, så er vi faktisk oppe på 515 mio. kr., der løber ekstra ind i statskassen. Der er ikke en eneste udgift til erhvervslivet, man har lettet i det her. Sådan er det jo ofte herinde i Folketinget, i forhold til at man siger: Jamen vi gør bare lige det her. Og bum, en halv milliard kroner finder vi lige der. Bum – flere penge ned i statskassen, men der er altså kun erhvervslivet og borgerne derude til at finansiere det.

Så jeg har en række spørgsmål til det her, som jeg godt vil have afklaret, og jeg forventer ikke, at vi umiddelbart kan komme til at stemme for det, som det ligger her i hvert fald. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg kan se, at vi nu er kommet frem til skatteministeren.

Tak for det, formand. Først vil jeg gerne indlede med at takke for en positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg er helt med på, at det er ganske teknisk, men ikke desto mindre vigtigt. Til Venstre vil jeg sige, at lovforslaget her følger den normale tidsplan, men jeg er helt med på, at der selvfølgelig kan være behov for at skulle læse et både meget teknisk lovforslag og de høringssvar, der er. Mig bekendt har det fulgt den normale proces, men hvis det ikke skulle være tilfældet, skal jeg selvfølgelig beklage det. Men det har jeg indtryk af det har gjort. Men jeg anerkender fuldt ud ønsket om også at få en teknisk gennemgang, og det skal jeg selvfølgelig være behjælpelig med i forhold til udvalget.

Til Konservative vil jeg sige tak for opbakningen, naturligvis. Det er jo en del af en aftale, vi også har indgået i forhold til kriminalforsorgen. Der er jo faktisk også en besparelse her af skatteborgernes penge i forhold til den rentenedsættelse, der er på udbytteområdet. Det er klart, at dem, der står og venter og får en lavere rente, end de ellers ville få, nok vil opleve det som en forringelse, men set ud fra danske skatteborgeres synspunkt er det immer væk en besparelse af de omkostninger, vi har til udbytteområdet.

Der ønsker jeg også at give en lille kommentar til hr. Lars Boje Mathiesen, som undrer sig lidt over, hvordan der vil kunne være 93.000 sager, og om det bare har været sløseri og nøl. Jeg tror simpelt hen, at man jo, medmindre man har befundet sig på en anden planet, må kunne have fulgt med i, at vi har haft en udbytteskatskandale med formodet svindel fra statskassen på over 12 mia. kr. Det gør naturligvis, at man er stoppet med at udbetale flere penge af noget, som nogle formodentlig har svindlet med. Det er jo derfor, at der er en meget tung sagsbehandling i de sager og en ekstremt høj kontrolprocent. Så nej, der er ikke tale om sløseri, men der er tale om, at et bredt politisk flertal i Folketinget har været enige om, at man på det her område er nødt til, indtil man har en bedre model, at kontrollere det dybt. Det er ekstremt omkostningstungt, og det er en proces, de fleste partier har været fuldt ud involveret i.

Så vil jeg gerne sige omkring lovforslaget her, at den danske stat jo netop har store udgifter til rentekompensation som følge af ophobningen af sager om netop refusion af udbytteskat. For at begrænse statens udgifter på et område, hvor staten i forvejen har lidt store tab som følge af formodet svindel, foreslås det med dette lovforslag at nedsætte rentekompensationen i disse sager fra 4,8 til 3,4 pct. om året.

Som det også har været nævnt, er tilliden til skattevæsenet vigtig, og skattereglerne skal derfor være rimelige, og der skal også være en konsekvens for dem, der ikke overholder spillereglerne. Derfor foreslår vi at gøre op med urimelige renteregler, der indebærer, at virksomheder, der ikke angiver skatter og afgifter korrekt, rentemæssigt stilles bedre end virksomheder, der har fulgt reglerne. Sådan er det desværre i dag. Derfor foreslår vi at harmonisere rentereglerne ved virksomhedernes for sene eller forkerte angivelser af skatter og afgifter, så virksomheder i alle tilfælde skal betale renter tilbage i tid. Det skal således ikke kunne betale sig at angive forkert eller for sent. Som reglerne er i dag, skal virksomheder, der ikke overholder reglerne, ikke betale renter tilbage i tid, men først 14 dage efter at Skatteforvaltningen har rejst kravet over for virksomheden. Virksomheder, der efterlever reglerne, men ikke kan betale, får derimod pålagt renter tilbage i tid. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og det er derfor, at vi nu foreslår, at det i alle tilfælde skal være sådan, at renter betales tilbage i tid.

På linje med dette forslag foreslås det også, at personer og virksomheder, der ikke har oplyst skattemyndighederne om deres skattepligt, i alle tilfælde skal betale renter tilbage i tid af skatterne af indkomst, som der ikke er blevet oplyst om. For at sikre, at ændringen af renteberegningstidspunktet ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser i situationer, hvor det ikke er muligt for virksomheder at opgøre det endelige beløb, der skal betales, foreslås særlige regler for moms, energiafgifter og lønsumsafgift. Formålet er, at sådanne helt legitime reguleringer ikke skal rammes af renter tilbage i tid, og samtidig forenkles reglerne, således at virksomheder med delvis fradragsret for moms fremover kan nøjes med én regulering årligt i stedet for flere.

Som en del af lovforslaget foreslås det også at nedsætte loftet på skattekontoen fra 350 mio. kr. til den normale beløbsgrænse på 200.000 kr. Det er nødvendigt for at begrænse virksomhedernes mulighed for utilsigtet at anvende skattekontoen til at opbevare overskydende likviditet, eller sagt med andre ord: at bruge staten som bank.

Endelig foreslås det, at der indføres mulighed for at godtgøre afgift af røgfri tobak for at undgå, at der i forbindelse med indførelsen af stempelmærker opstår situationer med dobbeltafgift, og ikrafttrædelsen af de nye afgifter på nikotinvæsker, nikotinposer samt de forhøjede afgifter på røgfri tobak udskydes med 3 måneder. Udskydelsen er desværre en nødvendighed, selv om regeringen gerne havde set, at ikrafttrædelsen blev fastholdt. Men processen med udformning af det nye stempelmærke har været mere tidskrævende end først antaget. Udformningen af stempelmærkerne er nu kommet på plads, men med 3 måneders forsinkelse, og det betyder, at virksomhederne først har kunnet påbegynde tilpasningen af deres produktion 3 måneder senere end forventet.

Lad mig runde af med igen at takke for de bemærkninger, der har været. Jeg ser frem til en konstruktiv videre behandling af lovforslaget og vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare eventuelle spørgsmål hurtigst muligt. Og som jeg også indledte med at sige, står vi selvfølgelig til rådighed for en teknisk gennemgang.

Der er en kort bemærkning. Hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Selv om vi ikke sad i Folketinget dengang, er jeg udmærket klar over historikken omkring udbytteskatteskandalen. Det er jo en af de største skandaler, vi har haft i dansk politik nogen sinde.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om ministeren – for der står, at Skatteforvaltningens kapacitet ikke er til, at den her pukkel bliver mindre, men at den tværtimod bliver større – kunne komme med en prognose om, hvornår man har status quo, hvornår man begynder at få den her pukkel bragt ned, og hvornår man forventer, at man ikke længere behøver at betale et trecifret millionbeløb hvert eneste år, fordi det tager lang tid at sagsbehandle de her ting.

Ministeren.

Den prognose kan jeg give, når vi i Folketinget er blevet enige om en ny model for at håndtere det her område. Det har været en kæmpe skandale med formodet svindel mod statskassen for over 12 mia. kr. Der er 100 mennesker beskæftiget på det område, og det er der, kapacitetsudfordringen er. Vi har i forvejen jo fuldt tryk på alle kedler, så det er ikke muligt bare at sige, at i stedet for 100 skal der så sidde 500 mennesker og løse denne opgave. Sådan er det jo. Vi er nødt til at prioritere. Det betyder, at så længe der ikke er en ny model på plads, vokser puklen hurtigere, end de mennesker kan sidde og kontrollere de sager, der er. Alternativet havde været at sige, at så laver vi et lavere kontroltryk, og det kan jeg godt forstå at Folketinget bredt set ikke sådan lige har været indstillet på oven på den skandalesag.

Lars Boje Mathiesen.

Det vil sige, at der ikke ligger nogen prognose for, hvornår man begynder at få den her sagspukkel ned, hvornår vi begynder f.eks. at kunne få det her tættere mod nul. Skal jeg bare forstå det sådan, at det her bliver et vilkår, og at man fremadrettet i de næste 5 år, de næste 10 år må forvente, at der kommer en regning ud på 300 mio. kr. om året, fordi man ikke kan få puklen ned under de 6 måneder? Så siger man, at der skal et nyt system til – jeps – men hvor langt er man i det? I det system har man jo lavet nogle prognoser for, hvornår man, når det nye system kommer til, så vil få den her pukkel ned. Vi må da kunne komme det lidt nærmere end bare som så. Det er fair nok med et skriftligt svar på det.

Tak. Ministeren, værsgo.

Ja, jeg tror også – med al respekt for de 30 sekunders svartid – at jeg henholder mig til det, jeg lige sagde, nemlig at det er klart, at når vi har en aftale på plads og en ny model, kan man formentlig lave en prognose og finde ud af, hvordan man håndterer den pukkel. For den interesse deler jeg da fuldstændig. Det er da ikke særlig godt, at vi har en kæmpe pukkel, der hober sig op. Det er da skadeligt for alle.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.