Retsudvalget 2021-22
L 195
Offentligt
2583036_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2022-0037-0155
2455613
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-
geraftryksregister (L 195)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-
trale Fingeraftryksregister (L 195), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholder det lavere niveau for slettefrister, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-
ster (L 195):
”Vil
ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsfor-
slag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag,
dvs. fastholde det lavere niveau for slettefrister?
Svar:
1.
Med lovforslaget lægges der op til at indføre differentierede frister på
henholdsvis 10, 15 og 20 år for sletning af dna-profiler og personaftryk fra
personer, der er eller har været sigtet, men ikke dømt for en overtrædelse.
Det vil indebære, at visse dna-profiler og personaftryk, der er eller vil blive
optaget i forbindelse med sigtelser for grovere kriminalitet, vil skulle opbe-
vares i længere tid end efter de gældende regler.
Baggrunden herfor er et ønske om at styrke politiets muligheder i arbejdet
med at efterforske og opklare kriminalitet, idet det er regeringens ambition,
at politiet skal have de bedst mulige redskaber til brug for dette arbejde, jf.
pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Dna-profilregisteret
og personaftryksregisteret er i den sammenhæng meget effektive redskaber
for politiet i forhold til efterforskning og opklaring af kriminalitet.
Registrene har således gjort det muligt for politiet hurtigt at identificere ger-
ningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig har registrene gjort det
lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke og dermed
undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som f.eks. afhø-
ring om deres færden.
Som det også fremgår af pkt. 2.5.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, kan dna-profiler og personaftryk have stor efterforskningsmæssig
værdi og er vigtige efterforskningsredskaber for politiet. I den forbindelse
spiller antallet af registrerede personer en ikke uvæsentlig rolle. Kriminali-
tetsrisikoen for den persongruppe, der tidligere er sigtet for strafbare for-
hold, men som ikke efterfølgende inden for den nærmeste årrække er dømt
eller sigtet for kriminalitet, må generelt antages at aftage i styrke jo længere
tid, der går, hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et strafbart for-
hold. Det er desuagtet Rigspolitiets vurdering, at det set ud fra efterforsk-
ningsmæssige hensyn vil kunne styrke politiets arbejde med at efterforske
og opklare grov kriminalitet, hvis politiet gives mulighed for at opbevare
Side 2/4
L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholder det lavere niveau for slettefrister, til justitsministeren
dna-profiler og personaftryk fra sigtede, men ikke dømte, personer i en læn-
gere periode end 10 år.
Med den foreslåede ordning tilsigtes der på baggrund af ovenstående en ri-
melig balance mellem hensynet til at sikre politiet bedst mulige forudsæt-
ninger for at efterforske og opklare kriminalitet og hensynet til personers ret
til privatliv. Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som
foreslået af spørgeren.
2.
Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes bistand til et
ændringsforslag, der viderefører den gældende 10-årige opbevaringsperi-
ode efter dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2, for oplysninger om sig-
tede, men ikke dømte. Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på
følgende måde:
Ændringsforslag
til
forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-
geraftryksregister
(L 195)
Ændringsforslag
Af
(…),
tiltrådt af (…):
Til § 6
1)
§ 6, stk. 1,
affattes således:
»Stk.
1.
Oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2,
stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der
er forløbet,
1) 10 hverdage fra sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs efter retsple-
jelovens § 721, stk. 1, nr. 1, eller
2) 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter rets-
plejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter
retsplejelovens § 722.«
[Ændring af reglerne om sletning af oplysninger om sigtede, men ikke
dømte, fra registrene]
Side 3/4
L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholder det lavere niveau for slettefrister, til justitsministeren
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det med sproglige ændringer at videreføre
den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, i dna-profilregisterloven, hvoraf følger, at
oplysninger i dna-profilregisteret skal slettes, når der er forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Det
foreslåede indebærer, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, herefter
svarende til
gældende ret i dag ‒
vil blive opbevaret i 10 år efter frifindelse
mv.
Side 4/4