L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholder det lavere niveau for slettefrister, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 195
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2022

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2022-0037-0155

2455613

Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-

geraftryksregister (L 195)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-

trale Fingeraftryksregister (L 195), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 24. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholder det lavere niveau for slettefrister, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-

ster (L 195):

”Vil

ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsfor-

slag, som bevarer slettefristerne på det niveau, som findes i dag,

dvs. fastholde det lavere niveau for slettefrister?

”

Svar:

Med lovforslaget lægges der op til at indføre differentierede frister på

henholdsvis 10, 15 og 20 år for sletning af dna-profiler og personaftryk fra

personer, der er eller har været sigtet, men ikke dømt for en overtrædelse.

Det vil indebære, at visse dna-profiler og personaftryk, der er eller vil blive

optaget i forbindelse med sigtelser for grovere kriminalitet, vil skulle opbe-

vares i længere tid end efter de gældende regler.

Baggrunden herfor er et ønske om at styrke politiets muligheder i arbejdet

med at efterforske og opklare kriminalitet, idet det er regeringens ambition,

at politiet skal have de bedst mulige redskaber til brug for dette arbejde, jf.

pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Dna-profilregisteret

og personaftryksregisteret er i den sammenhæng meget effektive redskaber

for politiet i forhold til efterforskning og opklaring af kriminalitet.

Registrene har således gjort det muligt for politiet hurtigt at identificere ger-

ningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig har registrene gjort det

lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke og dermed

undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som f.eks. afhø-

ring om deres færden.

Som det også fremgår af pkt. 2.5.2.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, kan dna-profiler og personaftryk have stor efterforskningsmæssig

værdi og er vigtige efterforskningsredskaber for politiet. I den forbindelse

spiller antallet af registrerede personer en ikke uvæsentlig rolle. Kriminali-

tetsrisikoen for den persongruppe, der tidligere er sigtet for strafbare for-

hold, men som ikke efterfølgende inden for den nærmeste årrække er dømt

eller sigtet for kriminalitet, må generelt antages at aftage i styrke jo længere

tid, der går, hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et strafbart for-

hold. Det er desuagtet Rigspolitiets vurdering, at det set ud fra efterforsk-

ningsmæssige hensyn vil kunne styrke politiets arbejde med at efterforske

og opklare grov kriminalitet, hvis politiet gives mulighed for at opbevare

Side 2/4

dna-profiler og personaftryk fra sigtede, men ikke dømte, personer i en læn-

gere periode end 10 år.

Med den foreslåede ordning tilsigtes der på baggrund af ovenstående en ri-

melig balance mellem hensynet til at sikre politiet bedst mulige forudsæt-

ninger for at efterforske og opklare kriminalitet og hensynet til personers ret

til privatliv. Jeg kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som

foreslået af spørgeren.

Justitsministeriet forstår spørgsmålet således, at der ønskes bistand til et

ændringsforslag, der viderefører den gældende 10-årige opbevaringsperi-

ode efter dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 2, for oplysninger om sig-

tede, men ikke dømte. Et sådant ændringsforslag vil kunne formuleres på

følgende måde:

Ændringsforslag

til

forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-

geraftryksregister

(L 195)

Ændringsforslag

(…),

tiltrådt af (…):

Til § 6

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Stk.

Oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2,

stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der

er forløbet,

1) 10 hverdage fra sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs efter retsple-

jelovens § 721, stk. 1, nr. 1, eller

2) 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter rets-

plejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter

retsplejelovens § 722.«

[Ændring af reglerne om sletning af oplysninger om sigtede, men ikke

dømte, fra registrene]

Side 3/4

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget foreslås det med sproglige ændringer at videreføre

den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, i dna-profilregisterloven, hvoraf følger, at

oplysninger i dna-profilregisteret skal slettes, når der er forløbet 10 år fra

frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Det

foreslåede indebærer, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, herefter

‒

svarende til

gældende ret i dag ‒

vil blive opbevaret i 10 år efter frifindelse

mv.

Side 4/4