Retsudvalget 2021-22
L 195
Offentligt
2583030_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. maj 2022
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2022-0037-0155
2452801
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-
geraftryksregister (L 195)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-
trale Fingeraftryksregister (L 195), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 23. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om politiet skal vejlede en person optaget i registrene om mulighederne for at begære at få slettet oplysningerne i politiets dna-profilregister og fingeraftryksregister, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-
ster (L 195):
”Vil
ministeren som opfølgning på den tekniske gennemgang
den 19. maj oplyse, om politiet skal vejlede en person optaget i
registrene om mulighederne for at begære om at få slettet oplys-
ningerne i politiets dna-profilregister og fingeraftryksregister?
Svar:
Der lægges med lovforslagets § 6, stk. 6, 1. pkt., op til, at oplysninger i Det
Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister skal slet-
tes på begæring, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betydning
undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person.
Sletning efter 1. pkt. skal ske senest efter 10 hverdage efter, at der er truffet
endelig afgørelse herom, jf. § 6, stk. 6, 2. pkt.
Spørgsmålet om politiets vejledning af en person, der optages i Det Centrale
Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, er ikke berørt i
lovforslaget.
Det kan dog generelt oplyses, at det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1,
at en forvaltningsmyndighed i afgørelsesager i fornødent omfang skal yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål in-
den for myndighedens sagsområde. Det følger endvidere af god forvalt-
ningsskik, at myndigheden efter omstændighederne også bør yde vejledning
i sager om faktisk forvaltningsvirksomhed, ligesom myndigheden efter om-
stændighederne også bør vejlede borgeren på eget initiativ. Vejledningen
kan gives såvel skriftligt som mundtligt. Skriftlig vejledning vil ofte kunne
gives i form af en generel orientering om reglerne på det pågældende om-
råde, f.eks. på myndighedens hjemmeside.
Endvidere har retshåndhævende myndigheder, herunder politiet, efter rets-
håndhævelseslovens § 13, stk. 1, en pligt til f.eks. på myndighedens hjem-
meside at stille en række oplysninger til rådighed om myndighedens be-
handling af personoplysninger for de registrerede og om deres rettigheder
til bl.a. at anmode om sletning af oplysningerne.
Side 2/3
L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm., om politiet skal vejlede en person optaget i registrene om mulighederne for at begære at få slettet oplysningerne i politiets dna-profilregister og fingeraftryksregister, til justitsministeren
Justitsministeriet har i den forbindelse til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
kan indledningsvis oplyse, at politiet som myndig-
hed har en vejledningspligt og skal imødekomme borgernes in-
formationsbehov og herved søge at undgå, at borgerne på grund
af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab.
Politiets vejledning til borgerne består bl.a. af en generel infor-
mation på politiets hjemmeside, www.politi.dk, om politiets be-
handling af personoplysninger, herunder om behandlingen af per-
sonoplysninger i Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale
Fingeraftryksregister og om adgangen til at gøre indsigelse mod
politiets behandling af personoplysninger og i den forbindelse an-
mode om sletning, berigtigelse eller begrænsning heraf.
Rigspolitiet kan herefter oplyse, at oplysningspligten i forhold til
personer, der registreres i Det Centrale Dna-profilregister og Det
Centrale Fingeraftryksregister, gennemføres efter bestemmelsen
i retshåndhævelseslovens § 13, stk. 1.
Det følger af bestemmelsen, at politiet skal stille følgende oplys-
ninger til rådighed for den registrerede:
1) Identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige.
2) Kontaktoplysninger for databeskyttelsesrådgiveren og oplys-
ninger om dennes funktion i forhold til de registrerede.
3) Formålene med den behandling, som personoplysningerne skal
bruges til.
4) Den registreredes rettigheder efter lovens kapitel 5 og 6 (om
ret til indsigt, berigtigelse og begrænsning).
5) Retten til at lade den kompetente tilsynsmyndighed udøve den
registreredes rettigheder i forhold til de kompetente myndighe-
ders afgørelser om undladelse, udsættelse, begrænsning eller
nægtelse efter lovens kapitel 4 (om oplysningspligt) samt kapitel
5 og 6 (om ret til indsigt, berigtigelse og begrænsning).
Disse oplysninger stilles til rådighed på politiets hjemmeside,
hvor der i øvrigt er anført supplerende oplysninger om de gæl-
dende slettefrister for registreringer i Det Centrale Dna-profilre-
gister og Det Centrale Fingeraftryksregister.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at såfremt loven ved-
tages, vil politiets hjemmeside, så snart loven træder i kraft, blive
opdateret med oplysninger om de nye regler på området, herunder
oplysninger om, at en registreret efter lovforslagets § 6, stk. 6, kan
anmode om sletning af oplysninger om den pågældende i Det
Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-
ster.”
Side 3/3