L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke frister for sletning af dna-profiler og fingeraftryk myndighederne i de europæiske lande har, så niveauerne landene imellem kan sammenlignes, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 195
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. maj 2022

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2022-0037-0155

2447672

Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-

geraftryksregister (L 195)

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg

vedrørende forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-

trale Fingeraftryksregister (L 195), som Folketingets Retsudvalg har stillet

til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Mattias Tesfaye

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/12

L 195 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvilke frister for sletning af dna-profiler og fingeraftryk myndighederne i de europæiske lande har, så niveauerne landene imellem kan sammenlignes, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-

ster (L 195)

”Vil ministeren redegøre for, hvilke frister for sletning af dna-

profiler og fingeraftryk myndighederne i de europæiske lande

har, så niveauerne landene imellem kan sammenlignes?”

Svar:

Justitsministeriet har i 2018 og i 2020 via Udenrigsministeriet indhentet

oplysninger om reglerne for bl.a. optagelse og sletning af henholdsvis fin-

geraftryk og dna-profiler i en række europæiske lande.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke på baggrund af de indhen-

tede oplysninger er muligt at foretage en direkte sammenligning mellem

landenes regler for sletning af dna-profiler og fingeraftryk eller en udtøm-

mende gennemgang af alle muligt relevante regler, bl.a. idet de enkelte

lande har forskellige regler for, hvornår der må optages oplysninger, lige-

som der ses at være forskellige regler i de enkelte lande for, hvilke faktorer

der er afgørende for, hvornår der skal ske sletning af oplysninger.

Der tages endvidere forbehold for, at oplysningerne stammer fra henholds-

vis 2018 og 2020, og at de respektive landes regler for sletning af dna-pro-

filer og fingeraftryk kan være ændret siden indhentelsen af oplysningerne.

For så vidt angår oplysninger om reglerne i Norge, Sverige, Finland,

Tyskland, Storbritannien og Nederlandene, der blev indhentet i 2018, kan

der oplyses følgende:

Den danske ambassade i Oslo har i 2018 oplyst følgende:

”Fingeraftryk:

I Norge registreres fingeraftryk på 1) sigtede, men ikke dømte

personer i efterforskningsregisteret, indtil sagen er afsluttet.

Derefter slettes fingeraftrykket. 2) I sager hvor personen døm-

mes, går oplysningerne fra efterforskningsregisteret til identi-

tetsregisteret. Her opbevares det til personen er afgået ved døden

plus de efterfølgende 5 år.

DNA:

Dna-profiler registreres på samme måde som fingeraftryk. Dvs.

profilen er registreret i efterforskningsregisteret, indtil sagen er

Side 2/12

afsluttet, hvorefter følgende regler ifølge Forskrift om behand-

ling av opplysninger i politiet og påtalemyndigheten (politiregi-

sterforskriften) er gældende:

§ 45-17. Sletning

Oplysninger i efterforskningsregisteret slettes, når domstolen

har frifundet personen, eller sagen er afsluttet på anden måde,

uden at vilkårene for registrering i identitetsregisteret er opfyldt.

Dette gælder ikke, hvis vilkårene for registrering i forbindelse

med en anden sag er til stede. Ved død skal efterforskningspro-

filen slettes senest efter 5 år. Sletning af efterforskningsprofilen

skal gøres i overensstemmelse med § 16-2 andet led nr. 1. Slet-

ning af øvrige oplysninger skal gøres i overensstemmelse med

§ 16-2 andet led nr. 2.

Oplysninger i identitetsregisteret skal slettes, hvis den dømte fri-

findes efter genåbning. Ved dom skal identitetsprofilen slettes

senest 5 år efter, at vedkommende er død eller tidligere, dersom

en fortsat registrering ikke længere vil være hensigtsmæssig.

Sletning af identitetsprofil skal gøres i overensstemmelse med §

16-2 andet led nr. 1. Sletning af øvrige oplysninger gøres i over-

ensstemmelse med § 16-2 andet led nr. 3.

Elimineringsprofil skal slettes, når referencepersonen trækker

samtykket tilbage, eller efter at tilsætningsforholdet er afsluttet.

Sletning skal gøres i overensstemmelse med § 16-2 andet led nr.

Referenceprofil skal slettes, når formålet med undersøgelserne

er opnået, eller referencepersonen trækker samtykket tilbage.

Sletning skal gøres i overensstemmelse med § 16-2 andet led nr.

I sporregisteret kan oplysninger om personer med ukendt iden-

titet registreres, hvis oplysninger antages at have tilknytning til

uopklarede sager.

(...)”

Den danske ambassade i Stockholm har i 2018 oplyst følgende:

”Opbevaring

og sletning af fingeraftryk og DNA-profiler

Mistænktes fingeraftryk og DNA-profiler registreres af svensk

politi, så længe en forbrydelse efterforskes. Når der er faldet

dom i sagen, skal alle andre end den dømtes fingeraftryk og

DNA-profil slettes.

Side 3/12

Dømte personers fingeraftryk og DNA-profiler gemmes så

længe, som dommen optræder på den dømtes straffeattest.

Fingeraftryk, som ikke har kunnet knyttes til en specifik person

i forbindelse med efterforskning, opbevares i 30 år; i tilfælde af

grove forbrydelser i 70 år.

(…)”

Den danske ambassade i Helsinki har i 2018 oplyst følgende:

”(…)

Fingeraftryk og DNA-profildata

lagres i ”The Data System for

Police Matters”. DNA-profiler

og anden data skal slettes senest

10 år efter personens død, men kan slettes efter et år hvis:

a) der falder en afgørelse om at tilvejebringe efterforskningen

før retssagens start.

b) den registeransvarlige modtager oplysninger om anklagers

beslutning om at begrænse undersøgelsen forud for retssagen el-

ler, at anklageren enten frafalder sigtelsen, eller på anden måde

bringer behandlingen af sagen til ophør.

c) den registeransvarlige modtager oplysninger om en endelig

afgørelse fra en domstol, hvor de anklager, der er anlagt mod

den registrerede, er blevet afvist, eller sigtelsen er frafaldet på

grund af forældelse. I så fald vil de holdte prøver destrueres

samtidig med, at de tilsvarende DNA-profiler slettes.

Dog slettes data fra registeret, når det drejer sig om gernings-

mænd, der er under 15 år. I disse tilfælde bliver oplysningerne

slettet, når personen fylder 18 år, medmindre der begås endnu

en lovovertrædelse, efter at gerningsmanden fyldte 15. Dataene

slettes dog ikke, hvis rapporten indeholder yderligere mis-

tænkte, eller hvis nogle af lovovertrædelserne vedrører en kri-

minel handling, for hvilken straffen er fængsling.

Ved det materiale hvor ingen mistænkt er blevet identificeret,

slettes materialet et år efter forældelsesfristen.

Derudover skal det nævnes, at politiets persondatalov (Police

Personal Data Act) står til at gennemgå ændringer, da regerin-

gen senere i 2018 vil forelægge parlamentet et nyt lovgivnings-

forslag. Nogle ændringer vil sandsynligvis også blive foreslået

om bestemmelserne om sletning af data

(…).”

Den danske ambassade i Berlin har i 2018 oplyst følgende:

”

Lagrings- og slettefrister for persondata (fingeraftryk og DNA-

profiler) jf. loven om Forbundskriminalpolitiets virke

Side 4/12

Der findes ikke en overordnet, maksimal lagringsfrist for denne

type oplysninger.

Forbundskriminalpolitiet er berettiget til at lagre data fra dømte

personer, så vel som fra endnu ikke dømte personer, forstået

som sigtede, som snarest kan forventes at der åbnes domsfor-

handlinger imod dem, eller fra sigtede, hvis data lagres idet der

foreligger begrundet mistanke om, at de i den nærmeste fremtid

vil begå alvorlig kriminalitet.

Lovgrundlaget regulerer ikke den maksimale lagringsfrist for

personlige data. Dog skal det undersøges, hvor længe der er be-

hov for at gemme informationerne, i det de må lagres så længe,

som der består herfor for at kunne opfylde lovens bestemmelser.

Der skal fastsættes en frist, inden for hvilken det senest skal un-

dersøges om informationerne stadig er nødvendige. For voksne

er denne frist maksimalt 10 år og for unge (over 14 år) fem år.

Fristen indledes med den seneste begivenhed, som førte til lag-

ringen af oplysningerne, men dog tidligst før den pågældende

løslades fra en evt. frihedsberøvende sanktion.

Data der anvendes i straffesager

Oplysninger, som anvendes i en konkret straffesag, opbevares

sammen med sagen og slettes med sagen. Sagerne opbevares

mellem fem og 30 år, afhængig af straffastsættelsen. Ved livs-

varig frihedsstraf slettes de ikke.

(…)”

Den danske ambassade i London har i 2018 oplyst følgende:

”Reglerne

for sigtede, men ikke dømte personer:

I ”Protection of Freedoms Act 2012” (PoFa) er der en antagelse

om, at fingeraftryk taget af politiet under ”Police and Criminal

Evidence Act 1984” (PACE) skal slettes, medmindre der er tale

om en undtagelse fremsat i PoFa. I de undtagende tilfælde kan

politiet opbevare fingeraftrykkene i en tidsbestemt periode.

I PACE beskrives de kriminelle sigtelser, hvortil politiet kan op-

bevare fingeraftrykkene i længere tid. Disse er kategoriseret

som ”kvalificerende lovovertrædelser” (”qualifying offences”)

og omhandler alvorlige sædelighedsforbrydelser, voldsforbry-

delser eller terrorrelaterede forbrydelser. Hvis lovovertrædelsen

falder inden for en af disse kategorier giver lovgivningen mulig-

hed for to forskellige opbevaringsperioder:

1) Hvis personen tidligere har en dom for en registrerbar forbry-

delse, må politiet beholde hans/hendes fingeraftryk på ubestemt

tid.

Side 5/12

2) Hvis personen ikke tidligere er dømt, må politiet opbevare

fingeraftrykkene i tre år. Politiet kan efterfølgende søge om for-

længelse i en enkelt periode på to år i retten. Politiet har ret til

at appellere i sager, hvor de ikke får lov til at forlængere perio-

den, og ligeledes har den sigtede person lov til at appellere mod,

at politiet kan forlænge perioden.

I PACE beskrives også reglerne for sigtede, men ikke dømte

personer i sager om mindre lovovertrædelser. I disse sager skal

fingeraftryk destrueres, medmindre personen tidligere er blevet

dømt for en registrerbar forbrydelse. I sådan et tilfælde kan fin-

geraftrykket opbevares på ubestemt tid.

Reglerne for dømte personer:

I ”Protection of Freedoms Act 2012” (PoFa) fremgår, at finger-

aftryk taget under ”Police and Criminal Evidence Act 1984”

(PACE) kan opbevares på ubestemt tid for en voksen person

dømt for en registrerbar lovovertrædelse (dette gælder uanset

om det er en mindre eller ”qualifying” lovovertrædelse). Dette

gælder også for personer, der afsoner en dom. Fingeraftryk fra

personer under 18 år, der er dømt for en ”qualifying offence”

kan opbevares på ubestemt tid. Dette gælder også for personer

under 18 år, der er dømt for mindre lovovertrædelser (dog und-

tagelse, hvis det drejer sig om en førstegangslovovertrædelse).

I PACE beskrives forskellige perioder for opbevaring af finger-

aftryk for personer dømt for deres første lovovertrædelse begået,

mens de er under 18 år:

1) Hvis personen er idømt forvaringsdom på mindre end 5 år,

kan fingeraftrykkene opbevares til dommen er afstået samt yder-

lige 5 år.

2) Hvis personen er idømt en forvaringsdom på mere end 5 år,

kan fingeraftrykkene beholdes på ubestemt tid.

3) Hvis personen er idømt en anden dom end forvaring, kan fin-

geraftrykkene opbevares i 5 år.

Hvis personen begår en anden registrerbar lovovertrædelse i en

af disse perioder, kan fingeraftrykkene opbevares på ubestemt

tid. At være dømt inkluderer irettesættelse og advarsel, at blive

kendt ikke-skyldig grundet mentale lidelser, eller grundet et

handicap, hvor man er kendt skyldig og dømt.

Selvom PACE giver perioder på ubestemt tid under specifikke

omstændigheder skal disse læses sammen med politiet i henhold

til dataloven ”Data Protection Act 2018”. Disse betingelser er:

1) Det femte databeskyttelsesprincip er, at persondata, der bliver

behandlet af retslige instanser, kun må opbevares så længe sagen

bliver behandlet.

Side 6/12

2) Der skal fastsættes en passende tidsperiode for opbevaring og

behandling af persondata (heriblandt fingeraftryk) i sager be-

handlet af retslige instanser.

Reglerne for opbevaring af dna-profiler er de samme som for

opbevaring af fingeraftryk.

(….)”

Den danske ambassade i Haag har i 2018 oplyst følgende:

”Nederlandene

anvender i princippet samme regler for opbeva-

ring og sletning af fingeraftryk, dna-profiler og biologisk mate-

riale fra sigtede og dømte personer. Tidsperioden, efter hvilken

data skal destrueres, afhænger af forbrydelsens alvor. Såfremt

sigtelsen bortfalder, slettes alle data. Tidsgrænserne er som føl-

ger:

Tidsgrænserne for en (lov)overtrædelse (strafbare handlinger,

der mindre grove end en forbrydelse) er:

- Opbevaring i 5 år efter domstolens udtalelse, hvor der på-

lægges en bøde.

- Opbevaring i 10 år efter domstolens udtalelse, hvor dømte

pålægges frihedsberøvelse, samfundstjeneste eller en bøde

op til 8.200 euro.

- 2 år efter dømte dør.

Tidsgrænser for en forbrydelse (som registreres på straffeattest)

er:

- Opbevaring i 20 år efter domstolens udtalelse med en straf-

feramme på 6 år eller mindre. Hvis sigtede dør, kan finger-

aftryk og dna-profiler opbevares i op til 12 år efter dødsfal-

det.

- Opbevaring i 30 år efter domstolens udtalelse med en straf-

feramme på 6 år eller mere. Hvis sigtede dør, kan fingeraf-

tryk og dna-profiler opbevares i op til 20 år efter dødsfaldet.

For ovenstående regler gælder følgende undtagelser:

- Opbevaringsperiode på 30 år forlængelse med 20 år op til 50

år, hvis der idømmes mere end 20 års fængselsstraf.

- Hvis dommen vedrører en eller flere sædelighedsforbrydel-

ser eller lyder på 40 års fængselsstraf eller mere, opbevares

fingeraftryk, dna-profiler og biologisk materiale i op til 80

år.

Såfremt en sigtet person frifindes, kan denne persons data fortsat

opbevares, hvis frifindelse er i en sag om forsætlig drab. En så-

dan opbevaring er dog underlagt strenge betingelser, herunder

at de opbevarede data kun må anvendes i relation til den pågæl-

dende straffesag.

Side 7/12

Tidsgrænser er som følger:

- Opbevaring i 12 år efter frifindelsen i en sag med en straffe-

ramme på mindre end 6 år.

- Opbevaring i 20 år efter frifindelsen i en sag med en straffe-

ramme på mere end 6 år.

- Opbevaring i 80 år efter frifindelsen i en sag uden forældel-

sesfrist.

- Sletning finder sted omgående ifm. dødsfald af den pågæl-

dende.

Justitsministeriet har oplyst, at man arbejder på et lovforslag om

at halvere opbevaringstiden af fingeraftryk, dna-profiler og bio-

logisk materiale fra mindreårige. Det er endnu ikke fastlagt,

hvornår dette lovforslag vil blive sendt i sædvanlig procedure

med Andetkammeret og Førstekammeret.”

For så vidt angår oplysninger om reglerne i Belgien, Irland, Italien, Spa-

nien og Østrig, der blev indhentet i 2020, kan der oplyses følgende:

Den danske ambassade i Bruxelles har i 2020 oplyst følgende:

”(…)

Ad 2) Opbevaring og sletning af henholdsvis fingeraftryk, dna-

profiler og biologisk materiale (det materiale, som har dannet

grundlag for oplysninger om dna-profiler, f.eks. spyt- eller blod-

prøven)

2.1. DNA-profiler

Artikel 4 i loven af 1999:

Den kriminalretsgyldige database hos Det Nationale Institut for

kriminalistik og kriminologi omfatter:

a) DNA-profiler fundet i straffesager, med undtagelse af DNA-

profiler fra savnede personer og uidentificerede døde lege-

mer;

b) DNA-profiler udtaget fra de personer, der er nævnt i artikel

44quienquies i CIC, hvis der er etableret positiv forbindelse

mellem DNA-profilen og DNA-profilerne fra de spor, der er

opdaget i forbindelse med sagen.

c) DNA-profiler udtaget fra de personer, der er nævnt i artikel

44quienquies i CIC, såfremt der er etableret positiv forbin-

delse mellem DNA-profilen og DNA-profilerne i DNA-da-

tabasen, efter en enkelt foretaget sammenligning (kun én)

med DNA-databaseprofilerne.

Side 8/12

DNA-profilerne og de dertil knyttede data omtalt i denne artikel

slettes fra den kriminalretsgyldige database efter anmodning fra

offentlige anklagemyndighed, så snart deres bevaring i databa-

sen vurderes ikke længere at være relevant i forbindelse med

straffesagen.

Desuagtet slettes DNA-profilerne og de dertil knyttede data fra

databasen som følger:

1. gældende for uidentificerede DNA-profiler: automatisk, ef-

ter 30-års registrering i databasen;

2. gældende for identificerede DNA-profiler: efter anmodning

fra den offentlige anklagemyndighed, så snart en endelig

retsafgørelse er truffet i sagen, i henhold til hvilken DNA-

profilen er indhentet. En person, der har været genstand for

frifindelse eller tiltalefrafald som udfald af retssag, kan bede

den offentlige anklager om øjeblikkeligt at beordre sletning

af sin DNA-profil og de dertil knyttede oplysninger.

Artikel 5 i loven fra 1999:

Databasen for idømte i Det Nationale Institut for kriminalistik

og kriminologi indeholder DNA-profiler fra personer, der ved

endelig retsafgørelse er dømt for lovovertrædelser indeholdt i

stk. 3. Stk. 3 omfatter en liste over grove lovovertrædelser, som

har været grundlag for registreringen af DNA-profiler i databa-

sen for idømte.

DNA-profiler og relaterede data slettes automatisk fra databasen

for idømte 30 år efter deres registrering, medmindre den kom-

petente dommer har sat en kortere frist. Ligeledes slettes de, når

den domfældte eller fængslede - efter at have indgivet indsigelse

inden for den ekstraordinære oppositionsperiode - frifindes for

de lovovertrædelser, der berettigede optagelsen af hans DNA-

profil i DNA-databasen for idømte, eller såfremt afgørelsen om

domfældelse opløses som følge af en revisionsprocedure.

(…)”

Den danske ambassade i Dublin har i 2020 oplyst følgende:

”(…)

Opbevaring og sletning af fingeraftryk, dna-profiler og biolo-

gisk materiale

I DNA-databasen (The National DNA Database System) sam-

menlignes DNA-profiler fra allerede afsluttede kriminalsager

med igangværende efterforskningssager. DNA-databasen inde-

holder DNA fra tidligere lovovertrædere og dømte personer.

Alle ansøgninger om at få slettet data fra DNA-databasen be-

handles af Rigspolitichefen. Som udgangspunkt er det ikke

Side 9/12

muligt at få slettet selve DNA-profilen, men det er muligt at få

slettet såkaldt identifikationsdata fra en DNA-profil.

Hvis den pågældende person bliver frifundet, og ikke er tidligere

straffet, kan personen ansøge om at få sine identifikationsdata

slettet fra DNA-profilen. Dette kan dog tidligst ske efter 3 må-

neder og i visse tilfælde 12 måneder. Ansøgningen for at få slet-

tet data er delt op i kategorier. For eksempel, fingeraftryk, blod-

prøve osv. Man skal således søge specifikt om at få slettet iden-

tifikationsdata for hver enkelt kategori.

Dømte og tidligere straffede personers DNA-profiler, fingeraf-

tryk og biologiske data kan som udgangspunkt ikke blive fjernet

fra DNA-databasen. Dog kan tidligere straffede personer, hvor

strafferammen for den kriminelle handling var maksimum 5års

fængselsstraf, efter 12 måneder efter straffens udståelse søge om

at få slettet biologisk data, hvis personen ikke har været indblan-

det i anden kriminalitet i de 12 måneder.”

Den danske ambassade i Rom har i 2020 oplyst følgende:

”(…)

Fra gældende italiensk lovgivning kan følgende fremhæves

(ambassadens uofficielle oversættelse):

(…)

Opbevaring og sletning af henholdsvis fingeraftryk og dna-pro-

filer

(…)

Italiensk lovgivning fastsætter følgende tidsrammer for opbeva-

ring og sletning:

(…)

DNA-profiler

DNA-profiler opbevares i 30 år fra registrering i systemet. Op-

bevaringsperioden hæves til 40 år, når der er tale om personer,

der er endeligt dømt for en eller flere forbrydelser, for hvilken

italiensk lovgivning foreskriver obligatorisk anholdelse af en

person antruffet på fast gerning. Opbevaringsperioden hæves li-

geledes til 40 år, hvis den endelige dom fastslår, at der er tale

om en vaneforbryder.

Biologisk materiale og DNA-profiler slettes endvidere ved en-

delig frikendelse i følgende tilfælde:

•

Fordi gerningen ikke eksisterer.

Side 10/12

•

Fordi tiltalte ikke begik gerningen.

Fordi gerningen ikke udgør en forbrydelse.

Fordi dommeren, der har afsagt dom i sagen, beordrer

det.”

Den danske ambassade i Madrid har i 2020 oplyst følgende:

”(…)

Sletning af fingeraftryk:

a) Reglerne for sigtede, men senere frifundne personer:

Hvis en person frifindes, slettes fingeraftryk (…).

b) Reglerne for dømte personer:

Personer, der bliver dømt, har ret til at få aktindsigt i de oplys-

ninger, som myndighederne har registreret. Der kan ansøges om

annullering/justeringer af oplysningerne. Disse rettigheder er

personlige og uafhængige.

(…)

Ved sletning, justering og adgang til DNA-oplysninger:

•

Opbevaringen af DNA-profiler og oplysninger skal til hver

en tid overholde den opbevaringstid beskrevet i loven om

dømtes specifikke lovovertrædelse og loven om sletning af

registreringer på straffeattester med dennes forbehold.

•

DNA-oplysninger slettes, når personen afgår ved døden, og

så snart myndighederne bliver bekendt med dødsfaldet.

•

Borgeren kan til enhver tid ansøge om aktindsigt i de oplys-

ninger politiet har. Borgeren kan endvidere anmode om at få

rettet fejl og tilføjet yderligere oplysninger, jf. lov nr.

15/1999, d. 13. december.

•

Biologiske kendetegn opnået vha. DNA-analyse vedrørende

uidentificerede personer lagres i registeret. Når der findes

match, som medfører identifikation af personen, gælder

ovenstående regler om sletning mv.

Fastsættelse af regler om opbevaringsperioder og sletning

•

Hvis oplysningerne ikke længere findes nødvendige for ef-

terforskningen i den sag, der berettigede deres indsamling,

slettes oplysningerne. I vurderingen indgår oplysninger om

den registreredes alder, karakteren af de opbevarede data,

hvilken bevisværdi oplysninger blev tillagt i sagen, eller den

endelige retsafgørelse, specielt hvis den pågældende blev

frifundet, benådet, og ved forældelse.”

Den danske ambassade i Wien har i 2020 oplyst følgende:

”(…)

Side 11/12

Personoplysninger/-data (ty: personbezogene Daten) der ude-

lukkende er optaget mhp. identifikation af en person (ty: Identi-

tetsfeststellung - § 118 StPO), ved en kropsundersøgelse (§ 123

StPO) eller ved en af analyse af cellemateriale (ty: molekular-

genetische Analyse - § 124 StPO), må kun behandles så længe

der er grund til at frygte, at denne person vil begå en lovover-

trædelse, der ikke kun vil have milde følger/konsekvenser. Hvis

den tiltalte bliver frifundet eller efterforskningen/undersøgelsen

indstilles, skal disse personoplysninger/-data slettes (jf. § 75 stk.

4 StPO).

I henhold til den udtrykkelige ordlyd i § 75 stk. 4 i Strafprozes-

sordnung (StPO) forbliver sikkerhedspolitiets (ty: sicher-

heitspolizeilichen) forpligtigelser ift. sletning (§§ 73 og 74

Sicherheitspolizeigesetz

–

SPG) dog uberørt af bestemmelserne

i StPO’ens bestemmelser vedr.

sletning af data.

Af paragraf 73 og 74 i Sicherheitspolizeigesetz (SPG) fremgår

det, at myndighederne skal slette personoplysninger,

1. hvis den registrerede er fyldt 80 år, og der er gået 5 år,

siden den sidste behandling af oplysningerne,

2. hvis data stammer fra en person under den kriminelle

lavalder, og der er gået 3 siden oplysningerne blev opta-

get, uden at oplysningerne er blevet behandlet,

3. hvis der er gået 5 siden den pågældende person afgik ved

døden,

4. hvis den pågældende ikke længere er under mistanke for

at have begået lovovertrædelsen - med mindre en be-

handling af oplysningerne er nødsaget fordi der er fare

for, at den pågældende person vil begå farlige angreb.

5. i tilfælde af § 65 stk. 2, så snart data har opfyldt dens

funktion i den pågældende sag,

6. i tilfælde af § 65 stk. 3, så snart data har opfyldt dens

funktion ift. den pågældende sag.”

Side 12/12