Til lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale
Fingeraftryksregister
[af justitsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, SIU og Karina Adsbøl
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (RV, EL, NB, FG og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF og IA) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken-
der, at både fingeraftryk og dna har vigtige efterforsknings-
mæssige fordele. Men SF mener, at hensynet til privatlivets
fred på den ene side skal afvejes med politiets arbejde og
mulighed for at opklare forbrydelser på den anden side på
den anden side, især når man fastlægger slettefrister for
sigtede, men ikke dømte.
SF hilser det derfor velkommen, at lovforslaget lægger
op til at indføre en samlet og mere forsimplet lovregule-
ring af politiets registre, som bygger på forbrydelsens grov-
hed. Det må alt andet lige forventes at skabe en større klar-
hed over retsgrundlaget for dem, der havner i registeret. SF
finder det også positivt, at lovforslaget lægger op til at ind-
føre kortere slettefrister for oplysninger, som er optaget i
forbindelse med efterforskning af mindre alvorlig kriminali-
tet, og hvor sagen fører til domsfældelse.
SF finder det dog ikke godtgjort, at den nuværende
slettefrist for sigtede, men ikke dømte skal udgøre en ny
bundgrænse. Bl.a. lægger lovforslaget op til at fordoble
slettefristen på helt op til 20 år for dna fra personer, der
er sigtet, men ikke bliver dømt. Derfor har SF fremsat
ændringsforslag om at bevare den nuværende lavere slet-
tefrist. Det er vigtigt for SF, at de udvidede slettefrister
for sigtede, men ikke dømte personer ikke kompromitterer
Menneskerettighedsdomstolens praksis eller medfører brud
på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8, og der er flere af høringssvarene, som antyder, at det vil
være tilfældet. SF finder, at sigtede, men ikke dømte bør ha-
ve adgang til at få slettet en registrering, og at denne adgang
bør være bedre, end at det f.eks. undtagelsesvis kan ske,
når der ikke er politifaglige hensyn, der taler imod. Det er
belastende at være medsigtet i en mordsag, man ikke har en
andel i, og det er krænkende at skulle se sig selv registreret
efterfølgende. SF er ligeledes bekymret for, om vejledning
om muligheden for at blive slettet fra politiets registre bliver
op til den enkelte selv at holde sig orienteret om, jf. at
vejledningspligten risikerer at forsvinde i politiets daglige
gøremål uagtet forvaltningslovens regler herom. Derfor stil-
ler SF også ændringsforslag om, at politiet løbende skal vur-
dere oplysningernes politimæssige værdi. Ifølge justitsmini-
sterens svar er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering,
at det er tvivlsomt, om en ordning, hvor politiet af egen drift
løbende skal vurdere og slette oplysninger, er praktisk mulig
ud fra hensynet til ressourceforbrug hos politiet, jf. ministe-
rens svar på spørgsmål 4. SF bemærker i den forbindelse,
at SF mener, at menneskers grundlæggende ret til privatliv
vejer tungere end hensynet til politiets ressourcer.
AX027933