Retsudvalget 2021-22
L 195 Bilag 6
Offentligt
2588118_0001.png
Til lovforslag nr.
L 195
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale
Fingeraftryksregister
[af justitsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, KF, DF, SIU og Karina Adsbøl
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (RV, EL, NB, FG og Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
for-
kastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (SF og IA) indstiller lovfor-
slaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Mo-
deraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde
ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken-
der, at både fingeraftryk og dna har vigtige efterforsknings-
mæssige fordele. Men SF mener, at hensynet til privatlivets
fred på den ene side skal afvejes med politiets arbejde og
mulighed for at opklare forbrydelser på den anden side på
den anden side, især når man fastlægger slettefrister for
sigtede, men ikke dømte.
SF hilser det derfor velkommen, at lovforslaget lægger
op til at indføre en samlet og mere forsimplet lovregule-
ring af politiets registre, som bygger på forbrydelsens grov-
hed. Det må alt andet lige forventes at skabe en større klar-
hed over retsgrundlaget for dem, der havner i registeret. SF
finder det også positivt, at lovforslaget lægger op til at ind-
føre kortere slettefrister for oplysninger, som er optaget i
forbindelse med efterforskning af mindre alvorlig kriminali-
tet, og hvor sagen fører til domsfældelse.
SF finder det dog ikke godtgjort, at den nuværende
slettefrist for sigtede, men ikke dømte skal udgøre en ny
bundgrænse. Bl.a. lægger lovforslaget op til at fordoble
slettefristen på helt op til 20 år for dna fra personer, der
er sigtet, men ikke bliver dømt. Derfor har SF fremsat
ændringsforslag om at bevare den nuværende lavere slet-
tefrist. Det er vigtigt for SF, at de udvidede slettefrister
for sigtede, men ikke dømte personer ikke kompromitterer
Menneskerettighedsdomstolens praksis eller medfører brud
på Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8, og der er flere af høringssvarene, som antyder, at det vil
være tilfældet. SF finder, at sigtede, men ikke dømte bør ha-
ve adgang til at få slettet en registrering, og at denne adgang
bør være bedre, end at det f.eks. undtagelsesvis kan ske,
når der ikke er politifaglige hensyn, der taler imod. Det er
belastende at være medsigtet i en mordsag, man ikke har en
andel i, og det er krænkende at skulle se sig selv registreret
efterfølgende. SF er ligeledes bekymret for, om vejledning
om muligheden for at blive slettet fra politiets registre bliver
op til den enkelte selv at holde sig orienteret om, jf. at
vejledningspligten risikerer at forsvinde i politiets daglige
gøremål uagtet forvaltningslovens regler herom. Derfor stil-
ler SF også ændringsforslag om, at politiet løbende skal vur-
dere oplysningernes politimæssige værdi. Ifølge justitsmini-
sterens svar er det Justitsministeriets umiddelbare vurdering,
at det er tvivlsomt, om en ordning, hvor politiet af egen drift
løbende skal vurdere og slette oplysninger, er praktisk mulig
ud fra hensynet til ressourceforbrug hos politiet, jf. ministe-
rens svar på spørgsmål 4. SF bemærker i den forbindelse,
at SF mener, at menneskers grundlæggende ret til privatliv
vejer tungere end hensynet til politiets ressourcer.
AX027933
L 195 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2588118_0002.png
2
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at det
er positivt, at der indføres differentierede slettefrister, som
afhænger af forbrydelsen, henset til dommen fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol. Det er dog retssikker-
hedsmæssigt problematisk, at slettefristen forlænges for per-
soner, som tidligere har været sigtet, men ikke dømt.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er af den opfat-
telse, at sigtede og dømte i forbindelse med kriminalitet
altid bør optræde i politiets registre med fingeraftryk og
dna. DF bemærker, at dette vil understøtte politiets efter-
forskning. DF bemærker endvidere, at der med lovforslaget
fastsættes en fælles lovgivningsmæssig ramme for registre-
ne henset til deres fælles formål og funktion som internt
arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af
personer og sammenligning af spor. Denne ændring medfø-
rer en differentieret slettefrist for dna-spor afhængig af straf-
ferammen for den pågældende kriminalitet. DF bemærker
med tilfredshed, at forslaget vil forlænge en række slettefri-
ster. DF kan på den baggrund støtte forslaget, selv om DF
helst havde set, at alle relevante oplysninger for politiet blev
bevaret uden at blive slettet pga. en rigid frist.
Karina Adsbøl (UFG)
Karina Adsbøl (UFG) støtter forslaget, hvor der lægges
op til en ny hovedlov, der indfører én samlet specifik lovre-
gulering af politiets behandling af dna-profiler i dna-profil-
registeret og personaftryk i fingeraftryksregisteret, herunder
i relation til optagelse, opbevaring og sletning. Med forsla-
get ændres nogle slettefrister for fingeraftryk- og dna-regi-
steret, sådan at fristerne for en sletning bliver forlænget. Ka-
rina Adsbøl (UFG) kan ikke støtte ændringsforslagene stillet
af Socialistisk Folkeparti.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(RV, EL, NB,
FG, IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
Til § 6
1)
§ 6, stk. 1,
affattes således:
»Stk. 1.
Oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er
optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal
senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet
1) 10 hverdage, fra sigtelsen endeligt er opgivet som
grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, eller
2) 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påta-
leopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2
eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelo-
vens § 722.«
[Bevaring af gældende slettefrister for oplysninger om sigte-
de, men ikke dømte]
2)
§ 6, stk. 6,
affattes således:
»Stk. 6.
Politiet skal af egen drift eller på den registre-
redes begæring slette oplysninger, hvis hensynet til oplys-
ningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at
burde vige for hensynet til den registrerede person. Sletning
efter 1. pkt. skal ske, senest 10 hverdage efter at der er
truffet endelig afgørelse herom.«
[Hjemmel til at politiet af egen drift eller på den registrere-
des begæring under visse hensyn skal slette oplysninger]
Bemærkninger
Til nr. 1
Formålet med ændringsforslaget er at bevare slettefrister-
ne på det niveau, som findes i dag, dvs. fastholde det lavere
niveau for slettefrister.
Med ændringsforslaget foreslås det med sproglige æn-
dringer at videreføre den gældende § 3, stk. 1, nr. 2, i
dna-profilregisterloven, hvoraf følger, at oplysninger i dna-
profilregisteret skal slettes, når der er forløbet 10 år fra
frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald
uden vilkår. Det foreslåede indebærer, at oplysninger om
sigtede, men ikke dømte herefter ‒ svarende til gældende ret
i dag ‒ vil blive opbevaret i 10 år efter frifindelse m.v.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at politiet af egen
drift eller på den registreredes begæring skal slette oplysnin-
ger, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betyd-
ning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den
registrerede person.
Bestemmelsen indebærer, at politiet løbende skal vurde-
re, om dna-profiler og fingeraftryk, der er optaget i registre-
ne, skal slettes, idet hensynet til oplysningernes politimæssi-
ge betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensy-
net til den registrerede person.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2022 og var til
1. behandling den 10. maj 2022. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 19. maj 2022 over for udvalget
foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 31. marts
2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
216. Den 6. maj 2022 sendte justitsministeren høringssvare-
ne og et høringsnotat til udvalget.
L 195 - 2021-22 - Bilag 6: Betænkning afgivet den 2. juni 2022
2588118_0003.png
3
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV)
nfmd.
Susan Kronborg (RV)
Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
Morten Dahlin (V)
fmd.
Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Moderaterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Dansk Folkeparti (DF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
15
14
13
13
10
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Moderaterne (M)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
1
9