L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 195 Bilag 1
Offentligt

Advokatrådet

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

[email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.

33 96 97 98

DATO: 28. april 2022

SAGSNR.: 2022 - 1338

ID NR.: 812522

Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det

Centrale Fingeraftryksregister – Justitsministeriets j.nr. 2020-0090-2413

Ved brev af 31. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en

udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.

Advokatrådet skal i den anledning bemærke følgende:

Lovforslaget indeholder en ny og samlet regulering af Dna-profilregistret og det

delvist uregulerede område for fingeraftryksregistret. Det bemærkes indledningsvis,

at Advokatrådet finder, at det ud fra et legalitets- og gennemsigtighedssynspunkt er

positivt med en samlet regulering.

Lovforslaget indeholder regulering af henholdsvis I) optagelse af dna-profiler og

fingeraftryk, II) opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk og III) sletning af dna-

profiler og fingeraftryk. For så vidt angår sletning lægges der op til en differentieret

frist for henholdsvis sigtede, men ikke domfældte og domfældte personer.

Det er navnlig reguleringen af slettereglerne og en generel adgang til udlevering af

oplysninger til stater uden for Den Europæiske Union, der giver anledning til

retssikkerhedsmæssige overvejelser.

Det foreslås at indføre differentierede slettefrister for oplysninger om sigtede, men

ikke dømte personer og for dømte personer, jf. lovforslagets § 6. Det er

indledningsvist positivt, at slettefristerne differentieres for domfældte personer. For

så vidt angår sigtede, men ikke dømte personer, fremgår det bl.a. af lovforslagets

bemærkninger s. 31 ff., at politiets adgang til at efterforske og opklare forbrydelser

skal styrkes ved, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte personer, kan

opbevares. Fristen udvides fra 10 år i alle tilfælde til henholdsvis 15 og 20 år for

sigtelser for en overtrædelse med en strafferamme på mere end henholdsvis 6 år og 8

år. Det vil f.eks. betyde, at en sigtelse for voldtægt efter straffelovens § 216, først

skal slettes 20 år efter, der er sket frifindelse eller påtaleopgivelse. Det bemærkes i

den forbindelse, at der i dag sker påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1,

nr. 2, i et betydeligt antal sager om overtrædelse af straffelovens § 216.

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Advokatrådet

Det fremgår af lovforslagets pkt. 4, vedrørende forholdet til Danmarks internationale

forpligtelser, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en række sager har

taget stilling til, om opbevaring og slettereglerne var i overensstemmelse med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, om retten til respekt

for privatliv og familieliv. En opbevaring i disse sager i 20 år forekommer ikke at

være proportionalt. Det bemærkes i øvrigt, at forslaget delvist er implementering af

EU-lovgivning, herunder retshåndhævelsesdirektivet. Henset hertil bør forarbejderne

indeholde bemærkninger i forhold til, hvorvidt reguleringen er i overensstemmelse

med Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, herunder

navnligt artikel 7.

Desuden bemærkes, at der ikke i forarbejderne er taget stilling til, om en opbevaring

kan være problematisk i forhold uskyldsformodningen i EMRK art. 6(2).

Udgangspunktet i lovforslagets § 6, stk. 3, er, at sletning kan undlades, hvis en sigtet

er idømt fængsel på livstid, en tidsubegrænset foranstaltning efter straffelovens §§

68, 69 eller forvaring efter straffelovens § 70. Der er indsat en generel begrænsning i

lovforslagets § 6, stk. 8, hvorefter oplysningerne kan slettes, hvis hensynet til

opbevaringen burde vige for hensynet til den registrerede. Det bemærkes, at domme

efter straffelovens §§ 68, 69 eller 70, hvor den tiltalte ikke er egnet til sædvanlig straf

og er idømt tidsubegrænset foranstaltning, kan se meget forskelligartede ud. Som

følge af den generelle begrænsning i § 6, stk. 8, skal straffens længde, herunder hvor

meget der udestår af denne, indgå i vurderingen af, om der kan ske sletning. Det

fremgår af bemærkningerne hertil, at oplistningen af hensyn ikke er udtømmende,

men der er samtidig ikke taget stilling til, hvorledes vurderingen skal foretages ved

tidsubegrænsede foranstaltninger.

Efter lovforslagets § 9, stk. 1, kan myndigheden inden for EU til brug for

efterforskningen af en konkret straffesag sammenligne dna-profiler og fingeraftryk.

Efter § 9, stk. 2, kan Justitsministeren indgå lignende aftaler med stater uden for EU.

I bemærkningerne til bestemmelsen henvises til, at en videregivelse af

personoplysninger vil være reguleret af de generelle databeskyttelsesregler. Reglen i

§ 9, stk. 2, fremstår efter Advokatrådets opfattelse retssikkerhedsmæssig betænkelig,

da Danmark ikke har kontrol med reguleringen af personoplysninger og

databeskyttelsesregler for stater uden for EU.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

generalsekretær

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

25. april 2022

J.nr. 2022-11-0828

Dok.nr. 469433

Sagsbehandler

Betty Husted

Sendt til

[email protected]

Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister

Ved e-mail af 31. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Datatilsynet om eventuelle be-

mærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet hilser det generelt velkomment, at der med lovforslaget lægges op til at indføre

en samlet og mere forsimplet lovregulering af dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Det må forventes at skabe en større klarhed over retsgrundlaget på dette område for de regi-

strerede.

Datatilsynet har herudover følgende bemærkninger:

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

1. Opbevaring af oplysninger om sigtede, men ikke dømte personer

For det første foreslås det i udkastet til lovforslag, at der i Det Centrale Dna-profilregister og

Det Centrale Fingeraftryksregister indføres differentierede slettefrister på henholdsvis 10, 15

og 20 år for dna-profiler og fingeraftryk fra personer, der er sigtet, men ikke dømt for en lo-

vovertrædelse. De differentierede slettefrister er fastsat ud fra strafferammen for den overtræ-

delse, der er rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets

grovhed.

Efter den nuværende ordning skal dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte per-

soner, generelt slettes straks, når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleop-

givelse eller tiltalefrafald uden vilkår. Der lægges derfor med udkastet til lovforslag op til at ud-

vide opbevaringsperioden for dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte perso-

ner.

Om baggrunden for den foreslåede udvidelse af slettefristen har Justitsministeriet anført føl-

gende:

”Det er regeringens ambition, at politiet skal have de bedst mulige redskaber til at efterfor-

ske og opklare kriminalitet, herunder længst mulig opbevaring af oplysninger, med hen-

blik på at understøtte politiets arbejde. Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fin-

geraftryksregister er i den sammenhæng meget effektive redskaber for politiet i forhold til

efterforskning og opklaring af kriminalitet. Registrene har således gjort det muligt for poli-

tiet hurtigt at identificere gerningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig har regi-

strene gjort det lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke og dermed

undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som f.eks. afhøring om deres

færden. Dna-profiler og fingeraftryk m.v. kan have stor efterforskningsmæssig værdi og er

vigtige efterforskningsredskaber. I den forbindelse spiller antallet af registrerede personer

en ikke uvæsentlig rolle. Kriminalitetsrisikoen for den persongruppe, der tidligere er sigtet

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

for strafbare forhold, men som ikke efterfølgende inden for den nærmeste årrække er dømt

eller sigtet for kriminalitet, må generelt antages at aftage i styrke jo længere tid, der går,

hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et strafbart forhold.

Det er desuagtet Rigspolitiets vurdering, at det set ud fra efterforskningsmæssige hensyn

vil kunne styrke politiets arbejde med at efterforske og opklare grov kriminalitet, hvis poli-

tiet gives mulighed for at opbevare dna-profiler og fingeraftryk vedrørende sigtede, men

ikke dømte personer, i en længere periode end 10 år.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at politiets adgang til at efterforske og opklare

forbrydelser skal styrkes ved, at der for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryks-

registeret om sigtede, men ikke dømte personer, skal fastsættes en længere opbevarings-

periode for så vidt angår sigtelser for grovere forhold.”

Side 2 af 5

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at Justitsministeriet for så vidt angår opbevaring af

oplysninger om sigtede, men ikke dømte, personer, tidligere har vurderet, at en slettefrist på

10 år må anses for en passende balance mellem på den ene side hensynet til politiets arbejde

og på den anden side hensynet til privatlivets fred.

Det fremgår således af bemærkningerne til lovforslag L 90 af 16. december 2009 til lov om

ændring af lov om Det Centrale Dna-profilregister, at Justitsministeriet efter en samlet afvej-

ning af de politimæssige hensyn til at opbevare oplysninger om dna-profiler også for ikke

dømte personer over for hensynet til personer, som efter en sigtelse bliver frifundet, eller hvor

påtale bliver opgivet, finder, at en tidsfrist på 10 år for opbevaring af oplysninger om dna-pro-

filer for sigtede efter en frifindelse eller påtaleopgivelse må anses for passende.

Justitsministeriet har endvidere den 23. juli 2013 besvaret spørgsmål nr. 933 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Retsudvalg om ”der kan og bør fastsættes en længere frist end 10 år for opbevaring

af fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer, og hvor lang en sådan længere frist ville

kunne være uden at stride mod [Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen

S. og Marper mod Storbritannien].” Det fremgår af besvarelsen, at Justitsministeriet – i lyset

af Menneskerettighedsdomstolens praksis vedrørende artikel 8 i Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention – vurderer, at en slettefrist på 10 år udgør den rette balance mellem på

den ene side hensynet til politiets arbejde med at efterforske og opklare forbrydelser og på

den anden side hensynet til borgernes privatlivsbeskyttelse.

Henset til Justitsministeriets tidligere vurdering og til, at det af udkastet til lovforslag om bag-

grunden for at udvide de gældende slettefrister alene fremgår, at det er Rigspolitiets vurde-

ring, at dette vil styrke politiets efterforskning, skal Datatilsynet henstille, at Justitsministeriet i

lovforslaget nærmere redegør for, hvordan det vil styrke politiets efterforskningsmuligheder,

hvis slettefristerne forlænges, sådan som der lægges op til i lovudkastet – særligt henset til, at

det er anført, at kriminalitetsrisikoen for sigtede, men ikke dømte personer, som ikke efterføl-

gende inden for den nærmeste årrække er dømt eller sigtet for kriminalitet, generelt må anta-

ges at aftage i styrke jo længere tid, der går, hvor den pågældende ikke er blevet sigtet for et

strafbart forhold.

Endvidere henstiller Datatilsynet, at Justitsministeriet uddyber, hvordan balancen mellem på

den ene side hensynet til politiets arbejde og på den anden side hensynet til privatlivets fred

opretholdes med de nye, længere slettefrister.

Det er i den forbindelse Datatilsynets vurdering, at det bør tillægges betydelig vægt ved afvej-

ningen af de to hensyn, at der er tale om opbevaring af biometriske data med henblik på en-

tydig identifikation af personer, som ikke er blevet dømt for den forbrydelse, de har været sigtet

for. Dette skal endvidere ses i sammenhæng med, at enhver behandling af personoplysninger

udgør et indgreb i den registrerede persons menneskerettigheder og derfor skal være nød-

vendige og proportionale i forhold til det formål, hvortil oplysningerne behandles, hvilket bl.a.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

princippet om opbevaringsbegrænsning i retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, er et udtryk for.

Efter denne bestemmelse må indsamlede oplysninger ikke opbevares på en måde, der giver

mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af

hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Side 3 af 5

2. Opbevaring af oplysninger om dømte personer

2.1.

For det andet foreslås det i udkastet til lovforslag, at der i Det Centrale Dna-profilregister

og Det Centrale Fingeraftryksregister indføres differentierede slettefrister på henholdsvis 15,

25 og 40 år for dna-profiler og fingeraftryk fra dømte personer. De differentierede slettefrister

er fastsat ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er rejst sigtelse og sket domfældelse

for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed.

Der lægges hermed op til at ophæve den nuværende ordning, hvorefter dømtes dna-profiler

og fingeraftryk i almindelighed først slettes, efter at den dømte er fyldt 80 år eller 2 år efter

dennes død.

Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til lovforslag, at det forhold, at opbevaringsperio-

den for oplysninger optaget fra dømte fastsættes ud fra strafferammen for den rejste sigtelse

– frem for den konkret udmålte straf – primært beror på, at det ikke inden for en nærmere frem-

tid vil være muligt for Rigspolitiet at it-understøtte differentierede slettefrister baseret på den

konkret udmålte straf. Det skal ses i lyset af, at Rigspolitiet i givet fald ville skulle udvikle it-un-

derstøttelse til håndtering af to forskellige opbevaringsgrundlag, mens den foreslåede løsning

ensretter modellerne for differentierede slettefrister for henholdsvis sigtede, men ikke dømte,

og dømte personer.

Det er Datatilsynets umiddelbare opfattelse, at slettefrister baseret på den konkret udmålte

straf i højere grad end slettefrister baseret på strafferammen for den rejste sigtelse udgør den

rette balance mellem på den ene side hensynet til politiets arbejde og på den anden side hen-

synet til privatlivets fred.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at det ikke teknisk er muligt at fast-

sætte slettefrister baseret på den udmålte straf, generelt ikke bør komme den registrerede per-

son til skade. Datatilsynet henviser i øvrigt til kravet om databeskyttelse gennem design, jf.

retshåndhævelseslovens § 20, stk. 2, og princippet om opbevaringsbegrænsning, jf. retshånd-

hævelseslovens § 4, stk. 6, som retshåndhævende myndigheder, herunder politiet, generelt

skal overholde ved behandling af personoplysninger i retshåndhævende øjemed.

Endvidere bemærker Datatilsynet, at kravet om databeskyttelse gennem design ikke er be-

grænset til udvikling og design af nye systemer, men også finder anvendelse i forhold til væ-

sentlige ændringer i behandlingen af oplysninger i eksisterende systemer.

2.2.

Det fremgår herudover af udkastet til lovforslag, at oplysninger, herunder dna-profiler og

fingeraftryk, for så vidt angår de tilfælde, hvor en person bliver dømt for en lovovertrædelse,

hvis strafferamme udgør fængsel indtil på livstid, eller i de tilfælde en person er idømt tidsube-

stemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70,

ikke omfattes af slettefristerne i forslagets § 6, stk. 2, for dømte personer.

1 Datatilsynet henviser herunder til sit høringssvar af 15. marts 2017 til Justitsministeriet over udkast til forslag til lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger, samt de specielle bemærkninger til § 20 i forslag til lov om rets-

håndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Opbevaringsperioden for sådanne oplysninger foreslås i stedet reguleret af de generelle da-

tabeskyttelsesretlige regler i retshåndhævelsesloven, hvorefter personoplysninger, herunder

fingeraftryk og dna-profiler, ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identifi-

cere den, oplysningerne vedrører, i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn

til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Datatilsynet skal i den forbindelse bemærke, at ovennævnte regler, der fremgår af retshånd-

hævelseslovens § 4, stk. 6, indebærer, at politiet selv skal fastsætte generelle slettefrister el-

ler kriterier for, hvornår sådanne oplysninger skal slettes.

Side 4 af 5

3. Videregivelse af oplysninger

Det foreslås i udkastet til lovforslag endvidere, at de gældende regler i dna-profilregisterloven,

hvor det udtømmende er reguleret, til hvem der må videregives oplysninger fra dna-profilregi-

steret, ikke videreføres. Videregivelse af oplysninger fra dna-profilregisteret vil fremover i ste-

det være reguleret af de generelle databeskyttelsesregler. Der lægges op til samme ordning

for videregivelse af oplysninger fra fingeraftryksregisteret, hvilket vil være en videreførelse af

gældende ret.

Af retshåndhævelseslovens § 10, stk. 2, fremgår, at behandling, herunder videregivelse, af

bl.a. biometriske oplysninger kan – under overholdelse af betingelserne i retshåndhævelses-

loven – ske, når det er strengt nødvendigt og sker af hensyn til de formål, der er nævnt i lovens

§ 1, stk. 1, herunder for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale in-

teresser, eller hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den

registrerede.

Datatilsynet bemærker, at den foreslåede ændring for så vidt angår dna-profilregisteret efter

omstændighederne kan indebære en videre adgang til at videregive oplysninger end efter de

gældende regler. Det bør overvejes at omtale dette i lovforslagets bemærkninger.

4. Øvrige bemærkninger

4.1.

Udkastet til lovforslag indeholder tillige et forslag om, at den gældende § 4, stk. 2, i dna-

profilregisterloven, hvorefter der er adgang til at bevare dna-profiler i registrets spordel, som

personidentificeres, herunder fra ofre og vidner, forudsat den registrerede giver sit samtykke

hertil, ophæves.

Det fremgår endvidere af bemærkninger til lovforslaget, at politiet – ud over en eventuel kor-

tere opbevaring i fingeraftryksregisterets filer forudsat den registrerede samtykker hertil – i

praksis under en sags behandling vil opbevare fingeraftryk mv. fra sagens ikke-sigtede i jour-

nalsystemet (som en såkaldt NKC-sag) som dokumentation for de sammenligninger, der er

foretaget, og resultatet heraf.

Det står ud fra udkastet til lovforslag og bemærkningerne hertil ikke Datatilsynet klart, hvordan

spor i dna-profilregisterets spordel og spor i fingeraftryksregisterets filer om f.eks. forurettede,

nærmere håndteres, hvis sporet personidentificeres. Datatilsynet skal derfor opfordre til, at

dette præciseres.

4.2.

Endelig foreslås det i udkastet til lovforslag, at det nugældende krav om, at sletning af op-

lysninger fra dna-profilregisteret og fingeraftryksregistret skal ske straks, skal erstattes af et

krav om, at sletning skal inden for 10 hverdage.

Det fremgår endvidere af den foreslåede § 6, stk. 7, at sletning skal undlades i de tilfælde,

hvor der i opbevaringsperioden identificeres et andet grundlag for optagelse af oplysninger om

den registrerede.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Side 5 af 5

Datatilsynet skal i den forbindelse opfordre til, at Justitsministeriet præciserer, om der for op-

lysninger, hvor der i perioden mellem opbevaringsperiodens udløb og til oplysningerne reelt

bliver slettet, identificeres et andet grundlag for optagelse af oplysninger om den registrerede,

skal ske sletning, eller om sletning skal undlades efter den foreslåede § 6, stk. 7.

4.3.

Afslutningsvist skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at politiets behandling af

personoplysninger, herunder dna-profiler og fingeraftryk – foruden de foreslåede regler – skal

ske i overensstemmelse med de generelle regler i retshåndhævelsesloven.

Det er herunder efter Datatilsynets opfattelse væsentligt, at politiet gennemfører de nødven-

dige og relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der samlet set skal bidrage til

at sikre, at personoplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret behandles i over-

ensstemmelse med de foreslåede bestemmelser og retshåndhævelsesloven.

Med venlig hilsen

Betty Husted

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Mikael Sjöberg <[email protected]>

20. april 2022 13:54

Line Herbæk Larsen

Bestyrelsen Dommerforeningen; Gitte Lene Pedersen

2020-0090-2413

Justitsministeriet

Politikontoret

Att. Line Herbæk Larsen

Ved mail af 31. marts 2022 har Justitsministeriet hørt Dommerforeningen over et udkast til forslag til lov om Det

centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

Lovudkastet har været drøftet i Dommerforeningens bestyrelse.

I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet ikke giver anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotholmsgade 10

1216 København K

Line Herbæk Larsen

[email protected]

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister (j.nr. 2020-0090-

2413)

Justitsministeriet har ved e-mail af 31. marts 2022 sendt ovennævnte lov-

forslag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndighe-

den) med henblik på eventuelle bemærkninger.

Politiklagemyndigheden har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Det Uafhængige Tilsyn med Bevismidler (Bevismiddeltilsynet) fremgår

ikke af høringslisten, og Politiklagemyndigheden skal på den baggrund

generelt foreslå, at Bevismiddeltilsynet inddrages i høring af relevante lov-

forslag.

Vedrørende § 3 og § 4

Det fremgår blandt andet af § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, at der må optages

spor, der er sikret i forbindelse med ”politiets efterforskning”. Opmærk-

somheden henledes på, at også spor, der sikres i forbindelse med Politik-

lagemyndighedens efterforskning, optages i registrene, og det bør over-

vejes at adressere dette i lovforslaget. Det bemærkes i den forbindelse,

at det fremgår af retsplejelovens § 1020 j, som er placeret i kapitel 93 c

om straffesager mod personale i politiet og anklagemyndigheden, at be-

stemmelserne i denne lov (retsplejeloven) om behandlingen af straffesa-

ger i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Aarhus, 26-04-2022

Journalnr.: 139-89-22

Sagsbehandler: Anne Skov Anhøj,

ASA

Banegårdspladsen 1A, 1. sal



8000 Aarhus C



Telefon 41 78 35 00



[email protected]



politiklagemyndigheden.dk

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Med venlig hilsen

Claes Vestergaard

kontorchef

Side 2

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Morten Jacob Leth <[email protected]>

12. april 2022 13:47

Line Herbæk Larsen

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

DIGST (Id nr.: 1411339)

Til rette vedkommende

Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Leth

________________________________

Morten Leth

Specialkonsulent, jurist

T: +45 41782431

[email protected]

Kontor for jura

Digitaliseringsstyrelsen

Landgreven 4

1301 København K

www.digst.dk

– fordi hverdagen er digital

Til:

Fra:

Justitsministeriet ([email protected])

Titel:

Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Sendt:

31-03-2022 13:56

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Emilie Kjersner <[email protected]>

28. april 2022 11:28

Line Herbæk Larsen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Høringsbrev (Domstolsstyrelsen).pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til forslag til lov om Det Centrale

Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister .pdf

2020-0090-2413

2420737

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet

Det fremsendte høringsmateriale med frist den 28. april 2022 giver ikke anledning til bemærkninger fra

Domstolsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Emilie Kjersner

Fuldmægtig

Direkte: + 45 23428304

[email protected]

Domstolsstyrelsen

Jura og Forretning

St. Kongensgade 1-3

1264 København K

Tlf. (hovednr.): + 45 70 10 33 22

www.domstol.dk

Fra: Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt: 31. marts 2022 14:14

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Høring over udkast til forslag til lov om Det

Centrale Dna-profilregister – ministeriets

sagsnr. 2020-0090-2413

Jeg har modtaget ministeriets mail af 31. marts 2022 med bilag vedrørende

høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det

Centrale Fingeraftryksregister.

Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning

mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre

der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.

Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg

foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.

25. april 2022

Dok.nr. 22/01664-2/MVE

Bedes oplyst ved

henvendelse

Med venlig hilsen

for ombudsmanden

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 1

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Nella Festirstein <[email protected]>

6. april 2022 11:38

Line Herbæk Larsen

Rigsombuddet; £Nordatlantkontoret (951s89)

Høringssvar fra Færøernes Landsstyre - tekniske bemærkninger - over udkast til forslag til lov

om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Høringsbrev (generelt).PDF; Høringsliste.PDF; Udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.PDF

Opfølgning

Afmærket

2020-0090-2413

2396986

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet, Politikontoret

Færøernes Landsstyre har fået tilsendt i høring “Forslag til Lov om Det Centrale Dna‐profilregister”

Ifølge lovudkastets § 12, stk. 2 skal loven ikke gælde direkte for Færøerne, men loven kan senere ved kongelig

anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne, såfremt færøske myndigheder anmoder herom.

Ifølge lovforslagets § 10, stk. 2 fastsætter Justitsministeren tidspunktet for ophævelse af lov nr. 434 af 31. maj 2000

om oprettelse af et centralt dna‐profilregister. Der skal i denne forbindelse bemærkes, at denne lov er sat i kraft for

Færøerne med Anordningsbekendtgørelse nr. 1158 af 28. oktober 2014 ‐ Bekendtgørelse af anordning om

ikrafttræden for Færøerne af lov om Det Centrale Dna‐profil‐register. Spørgsmålet er, om det er muligt at

opretholde en retstilstand på dette område med to forskellige love, eller om det vil være nødvendigt, at

lovgivningen vedrørende det centrale dna‐profilregister også opdateres For Færøerne?

Færøernes Landsstyre har på nuværende tidspunkt ikke andre bemærkninger til lovforslaget.

Venlig hilsen

Nella Festirstein

Afdelingschef

Lagmandens Kontor

Lovafdelingen

Tlf. +298 30 60 00

Direkte tlf. +298 55 80 76

Fra: Løgting <[email protected]>

Sendt: 31. marts 2022 14:47

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Til: Journalin hjá LMS <[email protected]>

Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Hetta skal nokk til tykkum.

Vinarliga / Kind regards

Jórun S Ludvig

tel. 289812 • postboks 208

[email protected]

•

www.logting.fo

Fra: Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt: hósdagur, 31. mars 2022 12:57

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Justitsministeriet

Slotsholmsgade

1216

København K

1216

København K

E-mail: [email protected]

E-mail:

[email protected]

L D E R S

P L A D

S 8K

LDERS

PLAD

S 8K

403 KØBENHAVN K

4 0 3 KØBENHAVN K

LEFON 3 2

69 8888

L E F O N 3 2

6 9 8 8 8 8

H B I

@ H U M A N R I G H T S .

D K

H B @ H U M A N RIGHTS DK

ENNESKER

ET DK

E N N E S K E R

E T .

D K

O K .

R .

2 2 /

0 0 9 9 4 -

OK.

2 2 /

00994-

8 .

R I L 2 0 2 2

RIL 2 0 2 2

Ø R I

N G S S

V A

V E

U D K A S T T

I L L O V

F O R S L

O M

Ø R N G S S

V A

V E

U D K A S T T

I L L O V

F O R S L

ET C

TRAL

E D

NA REG STE

OG DET

CEN

TRALE

E T C

E N

T R A L

E D

N A -

R E G I

S T E

OG D E T

C E N

T R A L E

F I N G

AFTRYKSRE

S T E R

Fl NG

A F T R Y K S R E

S T E R

Justitsministeriet

har ved e-mail af 31. marts 2022 anmodet om

Justitsministeriet

har ved e-mail af 31. marts 2022 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders

eventuelle

bemærkninger til

udkast

Institut for Menneskerettigheders

eventuelle

bemærkninger til

udkast

til forslag til lov om Det Centrale Dna-register og Det Centrale

Fingeraftryksregister.

M e d lovudkastet lægges der op til at fastsætte en samlet specifik

Med lovudkastet lægges der op til at fastsætte en samlet specifik

lovregulering for dna-registeret og fingeraftryksregisteret i en ny

hovedlov. Det er således hensigten at sikre et klart retsgrundlag for

politiets optagelse af, opbevaring og sletning af dna-profiler og

fingeraftryk m.v. Desuden lovfæstes det, at der

gælder

samme regler

fingeraftryk m.v. Desuden lovfæstes det, at der

gælder

samme regler

for registreringerne.

SAMMENFATNING

M e d lovudkastet§ 6, stk.

lægges der op til at indføre differentierede

Med lovudkastet § 6, stk.

lægges der op til at indføre differentierede

slettefrister på henholdsvis

10, 15 og

20 år for sletning af dna-profiler

slettefrister på henholdsvis

10, 15 og

20 år for sletning af dna-profiler

og fingeraftryk m.v. i relation til personer, der er sigtet, men

ikke

dømt

og fingeraftryk m.v. i relation til personer, der er sigtet, men

ikke

dømt

for en lovovertrædelse. Der lægges endvidere op til forlængede

slettefrister på op til ubestemt tid for oplysninger angående personer,

som er dømt for en lovovertrædelse.

Opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk bidrager til effektiv

efterforskning, men dette formål skal afvejes mod individets ret til

beskyttelse

sit privatliv. Efter instituttets

opfattelse

kan de

beskyttelse

sit privatliv. Efter instituttets

opfattelse

kan de

forlængede slettefrister for personer som

sigtede, men

ikke

dømte,

forlængede slettefrister for personer som

sigtede, men

ikke

dømte,

risikere at medføre krænkelser af Menneskerettighedskonventionens

artikel 8 om retten t i respekt for privatliv.

artikel 8 om retten til

respekt for privatliv.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

Justitsministeriet

undlader at forlænge opbevaringen af dna-profiler og fingeraftryk

m.v. for personer, hvor der er sket frifindelse, afgørelse

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald

uden

vilkår.

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald

uden

vilkår.

Instituttet har følgende bemærkninger til lovudkastet:

DIFFEENTIEREDE

SLETTEFRISTER

DIFFEENTIEREDE

SLETTEFRISTER

SIGTEDE,

MEN IKKE

D Ø M T E

SIGTEDE,

M E N IKKE

DØMTE

Med lovudkastets § 6, stk.

lægges der op til at indføre differentierede

M e d lovudkastets § 6, stk.

lægges der op til at indføre differentierede

slettefrister på henholdsvis

10, 15 og

20 år for sletning af dna-profiler

slettefrister på henholdsvis

10, 15 og

20 år for sletning af dna-profiler

og fingeraftryk m.v. i relation til personer, der er sigtet, men

ikke

dømt

og fingeraftryk m.v. i relation til personer, der er sigtet, men

ikke

dømt

for en lovovertrædelse.

De differentierede slettefrister fastsættes ud fra strafferammen for den

overtrædelse, der er rejst sigtelse for, da strafferammen efter

Justitsministeriets

opfattelse kan anses for en indikation på forholdets

Justitsministeriets

opfattelse kan anses for en indikation på forholdets

grovhed

(de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2).

grovhed

{de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2).

Dette vil indebære, at dna-profiler og fingeraftryk m.v. optaget

forbindelse med efterforskning af

overtrædelser,

hvis strafferamme er

forbindelse med efterforskning af

overtrædelser,

hvis strafferamme er

mindre end 6

års

fængsel,

vil

blive slettet efter

10 år,

som det er

mindre end 6

års

fængsel,

vil

blive slettet efter

10 år,

som det er

tilfældet i dag. Dette vil f.eks. være forbindelse med overtrædelse af

tilfældet i dag. Dette vil f.eks. være

i forbindelse med overtrædelse af

straffelovens regler om ulovlig

tvang (§

260), trusler{§ 266) og

tyveri (§

straffelovens regler om ulovlig

t v a n g { §

260), trusler (§ 266) og

t y v e r i { §

276) eller i forbindelse med sigtelse for overtrædelse af særlovgivning,

idet strafferammen for sådanne lovovertrædelser kun undtagelsesvis

overstiger 2

års

fængsel.

overstiger 2

års

fængsel.

Hvor der

optaget oplysninger forbindelse med en lovovertrædelse,

Hvor der

optaget oplysninger

i forbindelse med en lovovertrædelse,

hvor den laveste strafferamme

udgør

mindst 6

års

fængsel og mindre

hvor den laveste strafferamme

udgør

mindst 6

års

fængsel og mindre

end

8 års

fængsel, lægger lovforslaget op

til

en opbevaringsperiode på

end

8 års

fængsel, lægger lovforslaget op

t i l

en opbevaringsperiode på

15 år

fra der sker frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller

15 år

fra der sker frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald

uden

vilkår. Opbevaringsperioden

vil

således i disse

tiltalefrafald

uden

vilkår. Opbevaringsperioden

vil

således i disse

tilfælde blive forlænget med 5

år

i forhold

til de gældende

regler.

tilfælde blive forlænget med 5

år

i forhold

t i l de gældende

regler.

Hvor der

optaget oplysninger forbindelse med en lovovertrædelse,

Hvor der

optaget oplysninger

i forbindelse med en lovovertrædelse,

hvor strafferammen udgør mindst

8 års

fængsel, lægger lovforslaget op

hvor strafferammen udgør mindst

8 års

fængsel, lægger lovforslaget op

til en opbevaringsperiode på 20

år

fra frifindelse, afgørelse om

til en opbevaringsperiode på 20

år

fra frifindelse, afgørelse om

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Opbevaringsperioden vil

påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Opbevaringsperioden vil

således i disse tilfælde blive fordoblet i forhold til

gældende

regler.

således i disse tilfælde blive fordoblet i forhold til

gældende

regler.

Baggrunden for den foreslåede

ændring

er, at

Justitsministeriet ønsker

Baggrunden for den foreslåede

ændring

er, at

Justitsministeriet ønsker

at styrke politiets muligheder arbejdet med at efterforske og opklare

at styrke politiets muligheder

i arbejdet med at efterforske og opklare

2/6

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kriminalitet, og at politiet skal have de bedst mulige redskaber

til

brug

kriminalitet, og at politiet skal have de bedst mulige redskaber

til

brug

for dette arbejde {de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2.1).

for dette arbejde (de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2.1).

DØMTE

D M T E

Herudover lægges der op til at indføre differentierede frister på

henholdsvis

15,

25 og 40

år

for sletning af dna-profiler

fingeraftryk

henholdsvis

15,

25 og 40

år

for sletning af dna-profiler

fingeraftryk

m.v. fra dømte personer, jf. §

stk.

De differentierede slettefrister

m.v. fra dømte personer, jf. § 6, stk. 2. De differentierede slettefrister

tilsvarende

fastsat

fra strafferammen for den overtrædelse, der er

tilsvarende

fastsat

fra strafferammen for den overtrædelse, der er

rejst sigtelse og sket domfældelse for således, at opbevaringsperioden

er fastsat ud fra en indikation af forholdets

grovhed

{de almindelige

er fastsat ud fra en indikation af forholdets

grovhed

(de almindelige

bemærkninger punkt 2.5.2.2).

Det

vil

således betyde, at oplysninger fra dømte, der er optaget

Det

vil

således betyde, at oplysninger fra dømte, der er optaget

forbindelse med en sigtelse for en lovovertrædelse, hvor den laveste

strafferamme udgør mindre end

års fængsel, vil kunne opbevares i

strafferamme udgør mindre end 3 års fængsel, vil kunne opbevares i

år.

Hvor oplysninger fra dømte er optaget i forbindelse med en sigtelse for

en lovovertrædelse, hvor strafferammen

udgør

mindst 3

års

fængsel og

en lovovertrædelse, hvor strafferammen

udgør

mindst 3

års

fængsel og

mindre en 8

års

fængsel, vil oplysningerne kunne opbevares i 25 år.

mindre en 8

års

fængsel, vil oplysningerne kunne opbevares i 25 år.

I de tilfælde hvor der er optaget oplysninger fra dømte, hvor

strafferammen udgør mindst

8 års

fængsel, vil oplysningerne kunne

strafferammen udgør mindst

8 års

fængsel, vil oplysningerne kunne

opbevares i 40

år.

opbevares i 40

år.

Endvidere lægges

t i

opbevaring

på ubestemt tid af oplysninger

Endvidere lægges

til

l opbevaring

på ubestemt tid af oplysninger

angående dømte personer, der

sigtet for en overtrædelse, der har en

angående dømte personer, der

sigtet for en overtrædelse, der har en

strafferamme på fængsel op til livstid, eller hvis den pågældende er

idømt en

tidsubestemt

foranstaltning efter straffelovens§§ 68, 69 eller

idømt en

tidsubestemt

foranstaltning efter straffelovens §§ 68, 69 eller

forvaring efter straffelovens§ 70.

forvaring efter straffelovens § 70.

Den foreslåede ordning indebærer samtidig en ophævelse af de

gældende

regler om, at oplysninger skal slettes, når den registrerede

gældende

regler om, at oplysninger skal slettes, når den registrerede

person fylder 80

år,

eller 2

år

efter den registreredes

død.

person fylder 80

år,

eller 2

år

efter den registreredes

død.

INSTITUTTETS

BEMÆRKNINGER

INSTITUTTETS

BEMÆRKNINGER

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at opbevaring

af fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver er et

indgreb

i retten til

af fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver er et

indgreb

i retten til

respekt for privatlivet, som

beskyttet i Den Europæiske

respekt for privatlivet, som

beskyttet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8.1 Indgrebet skal

Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Indgrebet skal

retfærdiggøres efter artikel 8, stk. 2, for ikke at resultere i

krænkelse

retfærdiggøres efter artikel 8, stk. 2, for ikke at resultere i

krænkelse

Se f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og Marper

Se f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og Marper

mod Storbritannien, dom af

december 2008, præmis

og 86.

mod Storbritannien, dom af

december 2008, præmis

og 86.

3/6

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

af konventionen. Det betyder, at statens indgreb skal ske ifølge lov,

have et legitimt formål og være nødvendigt i et demokratisk samfund.

Efter instituttets vurdering følger det

Menneskerettighedsdomstolens praksis, at den maksimale

opbevaringsperiode for oplysninger fra dømte skal tage højde for

lovovertrædelsens

alvor. Selvom

der ikke kan udledes klare

lovovertrædelsens

alvor. Selvom

der ikke kan udledes klare

tidsmæssige begrænsninger, følger det således af Domstolens praksis,

at der kan differentieres i slettefristerne.2

at der kan differentieres i slettefristerne.

Instituttet finder det således positivt, at lovudkastet lægger op

til at

Instituttet finder det således positivt, at lovudkastet lægger op

t i l at

fastsætte kortere slettefrister for de oplysninger, som er optaget i

forbindelse med efterforskning af mindre alvorlig kriminalitet, og hvor

der sker domsfældelse sagen.

der sker domsfældelse

i sagen.

Domstolens vurdering

opbevaringens lovlighed foretages ikke alene

Domstolens vurdering

opbevaringens lovlighed foretages ikke alene

på baggrund af slettefrister men

fra

samlet helhedsvurdering,

på baggrund af slettefrister men

fra

samlet helhedsvurdering,

hvor der bl.a. lægges vægt på, om der er fastsat tilstrækkelige

retsgarantier. Dette

indebærer

navnlig, at den pågældende skal have

retsgarantier. Dette

indebærer

navnlig, at den pågældende skal have

mulighed for at begære, at oplysninger slettes inden slettefristen, hvis

behovet for opbevaring findes at måtte vige for hensynet t i den

behovet for opbevaring findes at måtte vige for hensynet til

den

pågældendes privatliv.3

pågældendes privatliv.

For personer, som er sigtet men

ikke

dømt, lægges der op til væsentligt

For personer, som er sigtet men

ikke

dømt, lægges der op til væsentligt

længere slettefrister på op til 20

år. Instituttet

har tidligere høringssvar

længere slettefrister på op til 20

år. Instituttet

har

i tidligere høringssvar

påpeget problematikken om dna-profiler for sigtede, men

ikke

dømte

påpeget problematikken om dna-profiler for sigtede, men

ikke

dømte

personer, der opbevares politiets registre

10 år.

personer, der opbevares

i politiets registre

10 år.4

I sagen M.K. mod Frankrig

udtalte

Menneskerettighedsdomstolen kritik

I sagen M.K. mod Frankrig

udtalte

Menneskerettighedsdomstolen kritik

af, at slettefristerne

ikke

differentierede i forhold

til,

om en person var

af, at slettefristerne

ikke

differentierede i forhold

til,

om en person var

Se f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Aycaguer mod

Frankrig, dom af 22. september 2017, præmis 43.

Se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Gardel

mod

Se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Gardel

mod

Frankrig, dom af

marts 2010 og Den Europæiske

Frankrig, dom af

marts 2010 og Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, Aycaguer mod Frankrig, dom af 22.

september 2017 samt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

Gaughran mod

Storbritannien,

dom

af 13.

juni 2020.

Gaughran mod

Storbritannien,

dom

af 13.

juni 2020.

Instituttets høringssvar af

13.

oktober 2009

t i l

Forslag til lov om

Instituttets høringssvar af

13.

oktober 2009

til

Forslag til lov om

ændring

af lov om Det Centrale Dna-profilregister (frister for sletning af

ændring

af lov om Det Centrale Dna-profilregister {frister for sletning af

oplysninger om dna-profiler vedrørende sigtede, men ikke dømte

personer). Høringssvaret kan findes på side

18-23

i Retsudvalgets bilag

personer). Høringssvaret kan findes på side

18-23

i Retsudvalgets bilag

1 t i l udvalgets

behandling af lovforslaget:

1 til udvalgets

behandling af lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20091/lovforslag/L90/bilag/1/777422.pdf

4/6

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dømt eller blot sigtet, men ikke dømt.5 Sagen omhandlede en person,

dømt eller blot sigtet, men ikke dømt.

Sagen omhandlede en person,

der i

tilfælde var blevet sigtet, men ikke dømt, for tyveri af nogle

der i

tilfælde var blevet sigtet, men ikke dømt, for tyveri af nogle

bøger, og som havde fået optaget sit fingeraftryk i

Krænkelsen bestod i, at fingeraftryk kunne opbevares i 25

år

uanset, at

Krænkelsen bestod i, at fingeraftryk kunne opbevares i 25

år

uanset, at

der var tale om en mindre alvorlig lovovertrædelse, og at der alene var

begrænsede muligheder for at få fjernet materialet efter en frifindelse

eller påtaleopgivelse.6

eller påtaleopgivelse.

I sagen

og Marper mod

Storbritannien

fastslog

I sagen

og Marper mod

Storbritannien

fastslog

Menneskerettighedsdomstolen ligeledes, at

Storbritannien

i to

Menneskerettighedsdomstolen ligeledes, at

Storbritannien

i to

konkrete tilfælde ved at udtage og opbevare fingeraftryk, dna-profiler

og celleprøver krænkede

artikel 8.

I denne sag bestod krænkelsen

og celleprøver krænkede

artikel 8.

I denne sag bestod krænkelsen

fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver kunne opbevares

uafhængigt

fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver kunne opbevares

uafhængigt

lovovertrædelsens karakter eller alvor, uafhængigt af

den

sigtedes

lovovertrædelsens karakter eller alvor, uafhængigt af

den

sigtedes

alder, at opbevaringen var

tidsubegrænset,

og at der alene var

alder, at opbevaringen var

tidsubegrænset,

og at der alene var

begrænsede muligheder for at få fjernet materialet efter en frifindelse

eller pätaleopgivelse.'

eller påtaleopgivelse.

I både

og Marper mod

Storbritannien

og M.K. mod Frankrig udtalte

I både

og Marper mod

Storbritannien

og M.K. mod Frankrig udtalte

Domstolen

desuden

en særlig bekymring for risikoen for stigmatisering

Domstolen

desuden

en særlig bekymring for risikoen for stigmatisering

af sigtede, men ikke dømte personer, som optages politiets registre

af sigtede, men ikke dømte personer, som optages

i politiets registre

sammen med dømte, da ikke-dømte personer er berettiget til en

formodning om uskyld, indtil det modsatte er bevist. Yderligere udtalte

Domstolen, at selvom optagelsen politiets registre ikke er det samme

Domstolen, at selvom optagelsen

i politiets registre ikke er det samme

som et udtryk for mistanke, så må betingelserne for opbevaring

data

som et udtryk for mistanke, så må betingelserne for opbevaring

data

ikke

give

indtryk af, at den pågældende person ikke bliver behandlet

ikke

give

indtryk af, at den pågældende person ikke bliver behandlet

som uskyldig.8

som uskyldig.

Det

således instituttets

opfattelse, at

særligt de forlængede

Det

således instituttets

opfattelse, at

særligt de forlængede

slettefrister i lovudkastets

6, stk.

hvor det bliver muligt at opbevare

slettefrister i lovudkastets § 6, stk.

hvor det bliver muligt at opbevare

oplysninger

15 år

eller 20

år

for personer, som har været sigtet, men

oplysninger

15 år

eller 20

år

for personer, som har været sigtet, men

ikke er dømt, kan risikere at medføre krænkelser af

Menneskerettighedskonventionens artikel 8

retten

til

privatliv.

Menneskerettighedskonventionens artikel 8

retten

til

privatliv.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.K. mod Frankrig,

dom af

18.

juli 2013, præmis 39.

dom af

18.

juli 2013, præmis 39.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.K. mod Frankrig,

dom af

18.

juli 2013, præmis 42 og

43.

dom af

18.

juli 2013, præmis 42 og

43.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, S. og Marper mod

Storbritannien, dom af 4. december 2008, præmis

125.

Storbritannien, dom af 4. december 2008, præmis

125.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, S. og Marper mod

Storbritannien, dom af 4. december 2008, præmis

122

og Den

Storbritannien, dom af 4. december 2008, præmis

122

og Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.K. mod Frankrig,

dom

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, M.K. mod Frankrig,

dom

18.

juli 2013, præmis 33.

18.

juli 2013, præmis 33.

5/6

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

•

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at

Justitsministeriet

undlader at forlænge opbevaringen af dna-profiler

Justitsministeriet

undlader at forlænge opbevaringen af dna-profiler

og fingeraftryk m.v. for personer, hvor der er sket frifindelse,

afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.

Der henvises til ministeriets j.nr. 2020-0090- 2413.

M e d venlig hilsen

Med venlig hilsen

Louise Holck

DIRE KTQR

DIREKTØR

6/6

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt per email til

[email protected]

IT-Politisk Forening

c/o Jesper Lund

Carl Bernhards Vej 15, 2.tv

1817 Frederiksberg C

E-mail : [email protected]

Web : https://www.itpol.dk

Dato

: 28. april 2022

Høringssvar vedr. forslag til lov om Det

Centrale Dna-profilregister og Det

Centrale Fingeraftryksregister

(J.nr. 2020-0090-2413)

IT-Politisk Forening har følgende bemærkninger til

lovforslaget.

Opbevaring af DNA-profiler og fingeraftryk for dømte

personer

Det er positivt, at lovforslaget indfører en differentieret

opbevaringsperiode for dømte personer, da den

nuværende praksis må antages at være i strid med EMRK

artikel 8, jf. dommen af 13. februar 2020 fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sagen

Gaughran mod Storbritannien (sagsnr. 45245/15).

Selv om opbevaringsperioderne generelt forkortes med

den foreslåede § 6, stk. 2, vil der stadig være tale om

meget lange perioder (15-40 år). Opbevaringsperioderne

er desuden fastsat alene ud fra den laveste strafferamme

for den sigtelse, som har ført til dom.

Strafferammerne siger i sagens natur noget om alvoren for

den pågældende lovovertrædelse, men de siger ikke

nødvendigvis noget om, hvorvidt der er tale om en

lovovertrædelse, hvor brug af eksempelvis DNA-

profilregistre er relevant eller nødvendigt for politiets

efterforskning. Økonomisk kriminalitet, hvor der kan være

ganske høje strafferammer, fordi straf på dette område

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

kan have en vis forebyggende effekt, giver næppe en

nævneværdigt forøget risiko for tilbagefald til

voldskriminalitet efter udståelse af straffen.

Med retsplejelovens § 792 b, stk. 1 kan alle sigtede

personer optages i DNA-profil- og fingeraftryksregisteret,

hvis de sigtes for en lovovertrædelse med en

strafferamme på mindst 1 år og 6 måneder, uanset om

deres DNA-profil eller fingeraftryk er et relevant

efterforskningsmiddel eller bevismateriale i den aktuelle

sag. Rationalet for § 792 b, stk. 1 synes alene at være, at

tilføje så mange personer som muligt til DNA-profil- og

fingeraftryksregistrene med henblik på eventuel

anvendelse i efterforskningen af fremtidige sager.

Efter IT-Politisk Forenings opfattelse er det tvivlsomt, om

denne maksimalistiske tilgang er i overensstemmelse med

kravet om proportionalitet, når der foretages indgreb i

rettigheder sikret af EMRK artikel 8. I den forbindelse vil IT-

Politisk Forening henvise til EMD's bemærkninger i præmis

34 af Aycaguer mod Frankrig (sagsnr. 8806/12), hvor

lovgivning med overdreven registrering i DNA-profilregistre

problematiseres.

Det er særligt problematisk, at lovforslaget kun i

begrænset omfang giver mulighed for sletning ud fra

individuelle hensyn, herunder ikke mindst forbedringer af

den tidligere straffedes personlige forhold, som kan

sandsynliggøre en lavere risiko for tilbagefald til relevant

alvorlig kriminalitet.

Der er ganske vist i lovforslagets § 6, stk. 8 en mulighed

for sletning før de angivne frister, men det fremgår af

bestemmelsen, at den skal anvendes undtagelsesvist. Det

forekommer ikke proportionalt, når § 6, stk. 2 som

udgangspunkt giver muligt for meget lange

opbevaringsperioder af DNA-profiler og fingeraftryk.

Det er også problematisk, at afgørelsen om den eventuelle

sletning i registrene træffes af politiet selv, idet politiets

ønsker om opbygning af store DNA-profil- og

fingeraftryksregistre kan give et incitament til at afvise

anmodningen. IT-Politisk Forening bemærker, at EMD

eksplicit nævner denne problematik i præmis 41 i dommen

i sagen M.K. mod Frankrig (sagsnr. 19522/09).

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening vil derfor anbefale, at mulighederne for

tidligere sletning i § 6, stk. 8 forbedres, så de ikke har

karakter af undtagelsen, men fremstår som en reel

mulighed for alle personer efter udståelse af deres straf.

Derudover bør afgørelsen om sletning træffes af en

uafhængig part, eksempelvis domstolene, ud fra en

konkret afvejning af personlige forhold, herunder risikoen

for tilbagefald til kriminalitet, den konkrete udmålte straf i

sagen (og ikke bare strafferammen), samt

omstændighederne i øvrigt i den straffesag, som gav

anledning til registreringen.

Opbevaring af DNA-profiler og fingeraftryk for

sigtede, men ikke-dømte personer

Lovforslaget udvider mulighederne for på generel basis at

opbevare DNA-profiler og fingeraftryk for sigtede, men

ikke-dømte personer, idet den nuværende slettefrist på 10

år fra endelige frifindelse m.v. ændres til 10, 15 eller 20 år

med differentiering ud fra den laveste strafferamme for

sigtelsen.

Det er IT-Politisk Forenings klare opfattelse, at EMD's dom i

sagen S. og Marper mod Storbritannien (sagsnr. 30562/04

og 30566/04) skal fortolkes på en sådan måde, at en

generel opbevaring af DNA-profiler og fingeraftryk for ikke-

dømte personer udgør en krænkelse af EMRK artikel 8, jf.

præmis 125 i dommen. EMD henviser i den forbindelse til

uskyldsformodningen og risikoen for stigmatisering

(præmis 122).

I præmis 47 anfører EMD, at næsten alle europæiske lande

sletter DNA-profiler umiddelbart efter frifindelse med få

undtagelser, som skal have begrundelse i den konkrete

sag, der blev efterforsket, eller en anden relateret

efterforskning. På den baggrund må der ud fra EMD's

retspraksis være en begrænset skønsmargin for

medlemsstaters (herunder Danmarks) mulighed for at

opbevare DNA-profiler for sigtede, men ikke-dømte

personer.

Den nuværende 10-årige opbevaringsfrist er allerede

yderst problematisk, hvilket blev fremhævet af flere

høringsparter ved lovændringen i 2010 (lovforslag L 90,

folketingsåret 2009-10), herunder Institut for

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Menneskerettigheder. Af betænkningen til L 90 fremgår det

endvidere, at flere partier i Folketinget i 2010 havde

betydelige betænkeligheder ved en så lang (altså 10 år)

opbevaringsfrist for sigtede, men ikke-dømte personer, og

derfor ønskede en evaluering efter 5 år. Denne evaluering

er tilsyneladende aldrig udført af Justitsministeriet.

Der er ikke sket ændringer i EMD's retspraksis, som kan

begrunde en opbevaringsperiode på 10 år eller mere for

ikke-dømte (dvs. uskyldige) personer. Justitsministeriet

fremhæver alene, at der med lovforslaget vil ske en

differentiering af opbevaringsperioden, men det kan ikke

bidrage til at opfylde kravene i EMRK artikel 8, når selv den

korteste opbevaringsperiode er for lang (10 år), og når

opbevaringsperioderne er fastsat ud fra generelle kriterier

uden reference til omstændigheder i den konkrete sag,

som muligvis i exceptionelle tilfælde kan begrunde fortsat

opbevaring af DNA-profiler og fingeraftryk for personer,

der er blevet frikendt (eller hvor sigtelsen er opgivet).

IT-Politisk Forening skal desuden bemærke, at der med de

foreslåede § 6, stk. 1 og stk. 2 vil være en relativt

beskeden forskel på opbevaringsperioderne for dømte og

ikke-dømte (altså uskyldige) personer. For de berørte

personer, der efter en sigtelse netop er blevet optaget i

DNA-profil- og fingeraftryksregisteret, vil forskellen på

eksempelvis 15 år og 25 år til sletning afhængig af

frifindelse eller dom i sagen næppe blive anset som særlig

stor, idet begge tidsfrister vil blive opfattet som "næsten

uendelig" eller i hvert fald meget lang tid ud i fremtiden.

Ikrafttræden af de nye slettekrav i § 6 (specielt stk. 2)

Det er ikke acceptabelt, at lovforslaget ikke fastsætter en

bindende tidsfrist for gennemførelse af de nye slettefrister

i specielt § 6, stk. 2, idet ikrafttræden af lovforslagets

bestemmelser overlades til justitsministeren, jf. den

foreslåede § 10. Af de specielle bemærkninger til § 10

fremgår det endvidere, at tidspunktet for de

differentierede tidsfrister er uvist, men at det er

forventningen, at det ikke vil ske inden for de nærmeste

år, idet det forudsætter store tilpasninger af IT-

understøttelsen.

På nuværende tidspunkt har Rigspolitiet endnu ikke

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

implementeret de krav om sletning i DNA-profilregisteret

og specielt fingeraftryksregisteret for ikke-dømte personer,

som blev vedtaget af Folketinget i 2010 for at bringe dansk

lov i overensstemmelse med EMRK artikel 8 (med den

daværende fortolkning). Et af problemerne er muligvis, at

Rigspolitiet har et begrænset incitament til at gennemføre

de nødvendige sletninger, fordi man har en opfattelse af,

at store registre er en fordel for politiets

efterforskningsmuligheder.

Lovforslaget bør derfor fastsætte en bindende tidsfrist for

gennemførelse af de nødvendige sletninger i DNA-profil- og

fingeraftryksregisteret. Hvis det ikke er muligt inden for

tidsfristen at tilpasse IT-systemerne til de sletteprocedurer,

som er nødvendige for at overholde EMRK, må Rigspolitiet

i stedet foretage en manuel gennemgang af registrene.

Den systematiske opbevaring af følsomme

personoplysninger i strid med EMRK artikel 8 bør i øvrigt

eksponere Rigspolitiet (og dermed den danske stat) for et

potentielt stort antal sagsanlæg med krav om erstatning

for ulovlig behandling af følsomme personoplysninger, jf.

§ 59 i retshåndhævelsesloven (som fortolkes efter EU-

retten).

Søgninger i DNA-profilregisteret og

fingeraftryksregisteret

Lovforslaget fastsætter ingen materielle eller processuelle

betingelser for søgninger i DNA-profilregisteret og

fingeraftryksregisteret. Der eksisterer alene betingelser for

optagelse, opbevaring og sletning i registrenes persondel

og spordel.

Behandling af DNA-profiler er mere indgribende end

behandling af fingeraftryk, hvilket bør være afspejlet i

betingelserne for både lagring og adgangen til de lagrede

oplysninger (herunder søgninger). Det handler ikke alene

om det fysiske indgreb ved optagelse af biometri

(legemsbesigtelse versus legemsindgreb), men i mindst

lige så høj grad om den efterfølgende behandling af

personoplysninger, selv hvis anvendelsen alene er

personidentifikation. DNA-profiler kan bl.a. indeholde

oplysninger om beslægtede personer, jf. præmis 80-81 i

Gaughran mod Storbritannien. Hvis det biologiske

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

materiale opbevares ved siden talkoderne i DNA-profilen,

er indgrebet ved registrering og opbevaring af en persons

DNA selvsagt endnu større, jf. bemærkningerne nedenfor.

Det er muligt at foretage søgninger i DNA-profilregisteret i

forbindelse efterforskning af lovovertrædelser med en

strafferamme under 1 år og 6 måneder, hvor kravene til

optagelse af en personprofil i registeret ikke er opfyldt.

Hver enkelt søgning indebærer behandling af følsomme

personoplysninger for alle personer i registeret. Det kan

derfor næppe være i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, at søgninger i DNA-

profilregisteret er muligt for efterforskning af alle

lovovertrædelser uden et passende kriminalitetskrav.

Søgninger i DNA-profilregisteret indebærer desuden en

risiko for falsk-positive matches, hvorved personer i

registeret uberettiget kan blive udsat for mistanke. Denne

risiko øges i takt med DNA-profilregisterets størrelse. Der

er sågar eksempler på, at personer er blevet dømt på

grundlag af sådanne forkerte matches, muligvis fordi

usikkerhederne ved DNA-beviser er blevet undervurderet i

retssystemet. I den forbindelse har det været nødvendigt

for politiet at gennemgå mere end 10000 historiske sager

med DNA-beviser.

Når det har været nødvendigt at gennemgå over 10000

sager, må det samtidig stå klart, at søgninger i DNA-

profilregisteret ikke har været underlagt tilstrækkelige

retsgarantier for de berørte personer.

Det er endvidere problematisk, at fingeraftryksregisteret

indeholder fingeraftryk optaget i forbindelse med

udlændinge- og indrejsekontrol efter bestemmelserne i

udlændingeloven (B-filen). Hvis disse fingeraftryk gøres til

genstand for databasesøgninger i forbindelse med

efterforskning af straffesager, sker der viderebehandling af

følsomme personoplysninger (biometri til entydig

identifikation) til et nyt formål.

Søgninger i fingeraftryk optaget efter udlændingeloven bør

kun være tilladt for efterforskning af kriminalitet af en vis

grovhed, eksempelvis svarende til kravene for sådanne

søgninger i det fælles identitetsregister (CIR), jf. artikel 22 i

forordning (EU) 2019/817.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Opbevaring af biologisk materiale

Justitsministeren får med § 8 i lovforslaget mulighed for at

fastsætte nærmere regler om opbevaring og sletning af

det biologiske materiale, som har dannet grundlag for

optagelse af DNA-profiler i registeret, og tilsvarende for

fingeraftryksregisteret. En tilsvarende bestemmelse blev i

2010 indsat i § 7, 2. pkt. i den gældende lov om Det

Centrale Dna-profil-register, men har endnu ikke været

udnyttet.

Det fremgår ikke af bemærkningerne til § 8 hvordan

justitsministeren planlægger at bruge denne beføjelse. Af

de almindelige bemærkninger til lovforslaget pkt. 2.4.1

fremgår det imidlertid, at det biologiske materiale

opbevares lige så længe som DNA-profilen, uanset at der

ikke er fastsat regler som kan hjemle denne opbevaring.

I lighed med Datatilsynets høringssvar til L 90,

folketingsåret 2009-10 finder IT-Politisk Forening denne

praksis meget problematisk. Det må betragtes som

særdeles tvivlsomt, om den opfylder kravene om bl.a.

proportionalitet og opbevaringsbegrænsning i

databeskyttelseslovgivningen, idet formålet med

behandling af personoplysninger i det biologiske materiale

alene er beregning af de talkoderne i DNA-profilen.

Anbefaling R (92) 1 fra Europarådets Ministerkomité om

brugen af DNA i retssystemet anfører i pkt. 8, at det

biologiske materiale ikke bør opbevares efter den endelige

afgørelse i straffesagen.

Som Datatilsynet påpeger i høringssvaret for L 90 (2009-

10), er alle tidligere proportionalitetsvurderinger for det

danske DNA-profilregister baseret på, at der sker

opbevaring af personoplysninger afledt fra ikke-kodende

områder af DNA. Denne forudsætning er imidlertid ikke

opfyldt med den danske praksis, når det biologiske

materiale også opbevares ved siden af DNA-profilen.

Hvis det biologiske materiale fortsat opbevares efter

udregning af talkoderne i DNA-profilen, vil der være en

risiko for viderebehandling af personoplysninger i det

biologiske materiale til endnu mere indgribende formål,

eksempelvis en genetisk kortlægning af de personer, som

befinder sig i DNA-profilregisteret. Riskoen for datalæk,

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvor kriminelle aktører eller fremmede stater kan tilegne

sig disse ekstremt følsomme personoplysninger og udføre

den omtalte genetiske kortlægning, kan heller ikke

ignoreres.

IT-Politisk Forening er opmærksom på, at det i nogle

situationer kan være nyttigt for politiet af opgradere DNA-

profilerne med nye DNA-systemer, men dette hensyn kan

ikke med nogen rimelighed begrunde opbevaring af det

biologiske materiale for alle personer i DNA-profilregisteret,

når der tages hensyn til de betydelige risici for de

registrerede, som denne opbevaring af biologisk materiale

uundgåeligt indebærer.

I konkrete sager, hvor der eksempelvis er behov for en

opdatering af 10-DNA-systemet til 16-DNA-systemet, vil

der om nødvendigt kunne udtages nyt biologisk materiale

fra den pågældende person. Da det må antages, at

sådanne situationer er enkeltstående, i hvert fald i forhold

til spørgsmålet om nødvendighed, vil der generelt være

mindre indgribende foranstaltninger end opbevaring af det

biologiske materiale for alle personer i DNA-profilregisteret.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Vedhæftede filer:

Anders Lillienfryd Holte <[email protected]>

11. april 2022 14:09

Line Herbæk Larsen

Pia Færch; Ken Rindsig

SV: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale

Fingeraftryksregister.PDF; Udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det

Centrale Fingeraftryksregister.PDF; Høringsbrev (generelt).PDF

2020-0090-2413

2402845

Sag:

Sagsdokument:

Til [email protected]

KL vurderer, at lovforslaget ikke vedrører den kommunale sektor og har derfor ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anders Lillienfryd Holte

Chefkonsulent

Digitalisering og Teknologi

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København

+45 3370 3361

[email protected]

+45 3370 3370

kl.dk

Fra: Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt: 31. marts 2022 13:57

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Henrik Bitsch <[email protected]>

8. april 2022 19:25

Line Herbæk Larsen

Deres journalnummer 2020-00902413 , forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister.

Med henvisning til Justitsministeriets høringsskrivelse af 31. marts 2022 vedrørende forslag til lov om Det Centrale

Dna‐profil register, skal Københavns Retshjælp meddele, at udkastet ikke giver Retshjælpen anledning til

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Københavns Retshjælp

Henrik Bitsch

Kontorchef

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Formand: Kristian Mølgaard

Justitsministeriet

[email protected]

Solbjergvej 3, 2.

2000 Frederiksberg

20 64 44 23

[email protected]

Sekretariat: Peter Trudsø

Farvergade 27 D, 1. sal

1463 København K

28 13 64 95

[email protected]

www.lffa.dk

28. april 2022

J.nr. 2020-0090-2413, Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Cen-

trale Fingeraftryksregister

Ved e-mail af 31. marts 2022 har Justitsmisteriet

anmodet om bemærkninger fra bl.a. Landsforeningen af

Forsvarsadvokater (LFFA) til ovennævnte udkast.

Høringen har været drøftet på et bestyrelsesmøde i LFFA.

Det er LFFA’s holdning, at DNA-profiler og fingeraftryk ikke bør opbevares på baggrund af straffesager, hvor

der er sket påtaleopgivelse eller frifindelse.

Med afsæt heri er det så meget desto mere LFFA’s opfattelse, at der ikke er grundlag for hverken at forlænge

eller at differentiere i opbevaringsperioden for sådanne profiler.

Præmissen for en påtaleopgivelse eller en frifindelse er, at sigtede/tiltalte er uskyldig og under denne præmis

synes det ugrundet at udvide eller differentiere perioden af opbevaring af DNA-profiler og fingeraftryk efter

hvad man ikke er fundet skyldig i.

LFFA har noteret sig, at der vil ske en forbedring af den registreredes retsstilling, idet den registrerede frem-

over vil kunne få adgang til personoplysninger om vedkommende selv på skrift fra dna-profilregisteret.

Med venlig hilsen

Kristian Mølgaard

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

[email protected]

27. april 2022 13:04

Line Herbæk Larsen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Høringsbrev (generelt).PDF; Høringsliste.PDF; Udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.PDF

2020-0090-2413

2418265

Sag:

Sagsdokument:

Kære JM

Landsklubben HK Politiet & Anklagemyndigheden har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mathias Hvid Dalgaard Jakobsen

Formand HK Politiet og Anklagemyndigheden

Tlf: (+45) 42 44 25 60

Mail:

[email protected]

Fra: Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt: 31. marts 2022 13:57

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Aatsitassanut

Inatsisit

Atuutsinneqarnerannut

Naalakkersuisoqarfik

Departement for Råstoffer og Justitsområdet

Til

Justitsministeriets Politikontor

Att. Line Herbæk Larsen

Jeres sagsnr. 2020-0090-2413

Dato: 04-04-2022

Sags nr.: 2022 - 8083

Akt nr. 19737036

Postboks 930

3900 Nuuk

Tlf. (+299) 34 68 00

E-mail: [email protected]

www.naalakkersuisut.gl

Høringssvar vedr.: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale

Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet takker for det fremsendte

høringsmateriale vedrørende udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

Naalakkersuisut har ingen bemærkninger til det foreslåede lovudkast.

Naalakkersuisut ser imidlertid frem til snarligt at modtage et anordningsudkast

for lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister,

således lovgivningen i Grønland og Danmark kan bringes på samme niveau.

Med venlig hilsen

Kasper Kruhøffer Andersen

Fuldmægtig

Departementet for Råstoffer og Justitsområdet

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Line Herbæk Larsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Jan Hempel <[email protected]>

12. april 2022 13:08

Line Herbæk Larsen

VS: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister - (2020-0090-2413)

Høringsbrev (generelt).PDF; Høringsliste.PDF; Udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.PDF

2020-0090-2413

2404335

Sag:

Sagsdokument:

Til Justitsministeriet.

Politiforbundet har ingen bemærkninger til høringen.

Politiforbundets jr.nr. 2022‐00462.

Med venlig hilsen

Jan Hempel

Forbundssekretær

Gammel Kongevej 60, 11. sal

DK-1850 Frederiksberg

Tlf.

E-mail

+45 3345 5965

[email protected]

Politiforbundet passer på dine data. Læs mere om vores behandling af dine oplysninger her https://www.politiforbundet.dk/om‐politiforbundet/politiforbundets‐

databeskyttelsespolitik

Denne e‐mail fra Politiforbundet kan indeholde fortroligt materiale. E‐mailen er kun beregnet for ovennævnte modtager(e). Hvis du har modtaget e‐mailen ved

en fejl, beder vi dig venligst kontakte afsenderen og i øvrigt slette e‐mailen, inkl. eventuelle kopier og vedhæftede dokumenter.

På forhånd tak

Henvendelser kan rettes skriftligt til Politiforbundet. Der kan sendes sikkert til [email protected]. Det forudsætter dog, at du selv har adgang til at sende

fra sikkermail.

Fra: Justitsministeriet <[email protected]>

Sendt: 31. marts 2022 13:57

Emne: Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna‐profilregister ‐ (2020‐0090‐2413)

Se venligst vedhæftede bilag.

Med venlig hilsen

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf.: 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

KØBENHAVNS UNIVERSITET

RETSMEDICINSK INSTITUT

Att. Line Herbæk Larsen

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

SAGSNOTAT

26. APRIL 2022

Vedr.

Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, j.nr.

2020-0090- 2413

RETSGENETISK AFDELING

FREDERIK V'S VEJ 11

Sagsbehandler

Bo Thisted Simonsen

Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet er inkluderet på liste

over myndigheder og organisationer, der høres over udkast til forslag til lov

om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister.

2100 KØBENHAVN Ø

DIR

MOB

26136

28 75 61 36

[email protected]

www.retsmedicin.ku.dk

Retsmedicinsk Institut tager lovforslaget til efterretning, idet vi dog har

nogle bemærkninger vedrørende eventuelle frister for destruktion af det

biologiske materiale, der ligger til grund for frembringelsen af dna-profiler

til registrering i persondelen af Det Centrale Dna-profilregisters. Disse

prøver opbevares på Retsmedicinsk Institut.

I bemærkningerne til lovforslaget, afsnit 2.4.1 Opbevaring af biologisk

materiale, gældende ret på side 23 fremgår:

”Der findes ingen lovregler m.v., der specifikt regulerer, hvornår biologisk

materiale, herunder spyt- og blodprøver, der har dannet grundlag for en dna-

profil, skal destrueres. Dog følger det af retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, at

personoplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at

identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af

hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.”

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i samme afsnit (side 24

øverst):

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

”Retsgenetisk Afdeling destruerer biologisk materiale, der har dannet grundlag

for udarbejdelsen af en dna-profil, når dna-profilen slettes fra dna-

profilregisterets persondel.”

SIDE 2 AF 2

For så vidt angår biologiske materiale fra referenceprøver fra personer i

registret, forstår Retsmedicinsk Institut (Retsgenetisk Afdeling)

intentionerne i den eksisterende lovgivning således, at det biologiske

materiale (referenceprøven) gemmes i samme periode, som dna-profilen er

registreret i dna-profilregistret, hvorefter det biologiske materiale skal

destrueres.

I lovforslaget fremgår, at oplysninger i dna-profilregistret fra sigtede, men

ikke dømte (Kapitel 3, §6, linje 2), samt fra dømte (Kapitel 3, §6, Stk. 2,

linje 2) skal slettes senest

inden 10 hverdage

fra den dato betingelserne for

sletning er opfyldt.

I lovforslaget fremgår, at oplysninger i dna-profilregistret

skal slettes

straks,

når oplysningerne er optaget på grundlag af et legemsindgreb, som

retten nægter at godkende, eller som retten eller politiet selv efterfølgende

finder uhjemlet.

Hvis de nævnte tidsfrister

også

skal gælde destruktionen af det biologiske

materiale (referenceprøverne), er det Retsmedicinsk Instituts opfattelse, at

det vil være vanskeligt konsekvent at leve op til lovens tidsfrist. Det fremgår

af bemærkningerne til lovforslaget, at der hos Nationalt Kriminalteknisk

Center/Dna-registret er en vis form for manuel sagsbehandling før sletning

kan ske. Det samme gør sig gældende på Retsmedicinsk Institut der, efter

modtagelse af anmodning om at destruere det biologiske materiale

(referenceprøverne) fra NKC/Dna-registret, har en række manuelle

arbejdsgange med registrering af anmodningerne, fremfinding af de fysiske

prøver, kontrol af, at det er de korrekte prøver der er fremfundet til

destruktion, selve destruktionen, samt efterfølgende registrering og

dokumentation for, hvilke prøver der er destrueret.

På den baggrund vil Retsmedicinsk Institut foreslå, at tidsfristerne i

loven bliver længere, og i stedet angives som fx ”en kalendermåned”.

Instituttet takker for muligheden for at komme med en udtalelse om

lovforslaget.

På instituttets vegne, Med venlig hilsen

Bo Thisted Simonsen

Afdelingsleder, ph.d.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

RIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16

1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000

FAX: 7268 9004

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 27. april 2022

JOURNAL NR.

RA-2022-3200604-34

SAGSBEHANDLER: CHU/

Høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-

profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister

Ved brev af 31. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet om Rigsadvokatens udtalelse

om udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale

Fingeraftryksregister.

Lovforslaget giver ikke Rigsadvokaten anledning til bemærkninger.

Med venlig hilsen

Marie Bindslev

Vicestatsadvokat

Page 1 of 1

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

«“tet

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Justitsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

4. april 2022

2022-160-22

17030

Horing over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og

Det Centrale Fingeraftryksreg ister

Ved brev af 31. marts 2022 har Justitsministeriet anmodet Tilsynet med Efterretnings

tjenesterne om bemærkninger til ovennævnte lovforslag.

I den anledning kan tilsynet oplyse, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærknin

ger.

Der henvises til Justitsministeriets sagsnummer 2020-0090-2413.

Med venlig hilsen

TilsyIt med ftetningstjenesterne

/Michael Kitrup

Formand “

Side ill

Borgergade 28, 1.

DK-1300 København K

t 25 50 10 34

www.tet.dk

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Vestre Landsret

Præsidenten

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Sagsbehandler: Lars B Olesen

7. april 2022

J.nr.: 22/07406-2

Justitsministeriet har ved brev af 31. marts 2022 (sagsnr. 2020-0090-2413) anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale

Fingeraftryksregister.

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Med venlig hilsen

Jens Røn

Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]

CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221