L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
L 195 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. maj 2022

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2021-10-0780

2416442

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

over

Forslag til lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale

Fingeraftryksregister

I. Myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. marts 2022 til den 28. april

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Aalborg Universitet (Juridisk Institut),

Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Akademikerne, Amnesty Internatio-

nal, Copenhagen Business School (CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik

og Filosofi), Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU Diplom – Center for Diplomingeniøruddannelse), Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dansk Detail, Danske Erhverv,

Danske Regioner, Dansk IT, Datatilsynet, Den Danske Akkrediteringsfond

Den Danske Dommerforening, Dansk Industri, Den Uafhængige Politikla-

gemyndighed, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Dom-

merfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Dom-

stolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Offent-

lige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Folketingets Ombudsmand,

Fængselsforbundet, Færøernes Landsstyre, Gadejuristen, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Kriminal-

forsorgsforeningen, HK Landsklubben Politiet, Ingeniørforeningen IDA,

Institut for Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT Politisk Forening, Justi-

tia, Kommunernes Landsforening, Kriminalforsorgsforeningen, Køben-

havns Universitet (Juridisk Fakultet), Københavns Retshjælp, Københavns

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Universitet (Retsmedicinsk Institut), Naalakkersuisut, Landsforeningen af

Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet, Politidirektør-

foreningen, PROSA, Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i

Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Retspolitisk Fore-

ning, Rådet for Digital Sikkerhed, Syddansk Universitet (Juridisk Institut)

og Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

II. Høringssvarene

1. Indledning

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatsamfundet, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Uaf-

hængige Politiklagemyndighed, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrel-

sen, Folketingets Ombudsmand, Færøernes Landsstyre, Institut for Menne-

skerettigheder, IT-Politisk Forening, Kommunernes Landsforening, Køben-

havns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsklubben HK

Politiet og Anklagemyndigheden, Naalakkersuisut, Politiforbundet, Rets-

medicinsk Institut, Rigsadvokaten, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og

Vestre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Generelt

Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,

Kommunernes Landsforening, Københavns Retshjælp, Landsklubben HK

Politiet og Anklagemyndigheden, Naalakkersuisut, Politiforbundet, Rigsad-

vokaten og Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen bemærkninger

til det foreslåede lovudkast.

Folketingets Ombudsmand og Vestre Landsret har ikke ønsket at udtale sig

om lovforslaget.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

3. Nyt fælles retsgrundlag for dna-profiler-registeret og fingeraftryks-

registeret

Datatilsynet

hilser det generelt velkomment, at der med lovforslaget lægges

op til at indføre en samlet og mere forsimplet lovregulering af registrene,

der må forventes at skabe en større klarhed over retsgrundlaget for de regi-

strerede.

Advokatsamfundet

finder tilsvarende, at det ud fra et legalitets- og gen-

nemsigtighedssynspunkt er positivt med en samlet regulering for registrene.

4. Optagelse af oplysninger

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden)

anfø-

rer, at lovforslaget giver hjemmel til optagelse af oplysninger fra spor, der

er sikret i forbindelse med politiets efterforskning. Politiklagemyndigheden

gør i den forbindelse opmærksom på, at spor sikret i forbindelse med Poli-

tiklagemyndighedens efterforskning også optages i registrene, og at det bør

overvejes at adressere dette i lovforslaget.

Det følger af lovforslagets § 1, at loven finder anvendelse på Det Centrale

Dna-profilregister (dna-profilregisteret) og Det Centrale Fingeraftryksre-

gister (fingeraftryksregisteret), der tjener som internt arbejdsregister for

politiet i forbindelse med identifikation af spor og personer.

Henset til, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndighe-

den) under efterforskningen af strafbare forhold efter retsplejelovens §§

1020 og 1020 a udøver de beføjelser, der ellers tilkommer politiet, jf. rets-

plejelovens § 1020 c, stk. 1, vil lovforslaget finde tilsvarende anvendelse på

Politiklagemyndighedens behandling af straffesager. Det indebærer bl.a.,

at spor sikret i forbindelse med Politiklagemyndighedens efterforskning til-

lige vil kunne optages i registrene, hvis betingelserne for optagelse er op-

fyldt.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage

ændringer i lovforslaget.

5. Opbevaring af oplysninger om sigtede, men ikke dømte

Advokatsamfundet

anfører, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at

opbevaringsfristen for oplysninger om sigtede, men ikke dømte, udvides fra

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

10 år til henholdsvis 15 år og 20 år for visse sigtelser, idet en udvidelse –

med henvisning til praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

– forekommer uproportional. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke i

forarbejderne er taget stilling til, om en opbevaring kan være problematisk

i forhold til uskyldsformodningen i Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 6, stk. 2. Advokatsamfundet henstiller desuden til, at

lovbemærkningerne adresserer, om lovforslaget er i overensstemmelse med

Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, herunder

navnlig artikel 7.

Datatilsynet

bemærker, at Justitsministeriet bl.a. i bemærkningerne til lov

nr. 90 af 16. december 2009 har tilkendegivet, at en slettefrist på 10 år må

anses for en passende balance efter en samlet afvejning mellem på den ene

side hensynet til politiets arbejde og på den anden side hensynet til privatli-

vets fred. Datatilsynet henstiller til, at lovforslaget redegør for, hvordan det

vil styrke politiets efterforskningsmuligheder, hvis slettefristerne udvides,

da kriminalitetsrisikoen for sigtede, men ikke dømte, som ikke inden for den

nærmeste årrække er dømt eller sigtet for ny kriminalitet, generelt må anta-

ges at aftage i styrke over tid. Datatilsynet henstiller endvidere til, at Justits-

ministeriet uddyber, hvordan balancen mellem på den ene side hensynet til

politiets arbejde og på den anden side hensynet til privatlivets fred oprethol-

des med de nye, udvidede slettefrister. Det er i den forbindelse Datatilsynets

vurdering, at det bør tillægges betydelig vægt ved afvejningen af de to hen-

syn, at det er oplysninger om sigtede, men ikke dømte, personer.

Institut for Menneskerettigheder (Instituttet)

anfører, at lovforslaget

lægger op til væsentligt længere slettefrister på op til 20 år for personer, der

er sigtede, men ikke dømte, end den nugældende 10-årige opbevaringsperi-

ode. Instituttet har tidligere problematiseret opbevaringen af sigtedes, men

ikke dømtes, dna-profiler i 10 år i politiets registre. Det er Instituttets opfat-

telse, at særligt de udvidede slettefrister for sigtede, men ikke dømte, hvor

det bliver muligt at opbevare oplysninger i op til 15 år eller 20 år, kan risi-

kere at medføre krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tions (EMRK) artikel 8. Instituttet anbefaler derfor, at Justitsministeriet und-

lader at udvide opbevaringen af sådanne oplysninger.

IT-Politisk Forening

angiver, at det er foreningens klare opfattelse, at Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) dom i sagen S. og

Marper mod Storbritannien skal fortolkes således, at en generel opbevaring

af dna-profiler og fingeraftryk for ikke-dømte udgør en krænkelse af EMRK

artikel 8, idet der i dommens præmisser henvises til uskyldsformodningen

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

og risikoen for stigmatisering. Der er efter foreningens opfattelse ikke sket

ændringer i Domstolens retspraksis, som kan begrunde en opbevaringsperi-

ode på 10 år eller mere for ikke-dømte personer. Foreningen bemærker des-

uden, at der med lovforslagets foreslåede differentierede slettefrister efter §

6, stk. 1 og 2, vil være en relativt beskeden forskel på opbevaringsperioden

for oplysninger om dømte og ikke-dømte personer.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at dna-profiler og finger-

aftryk ikke bør opbevares på baggrund af straffesager, hvor der er sket på-

taleopgivelse eller frifindelse. Landsforeningen ser på den baggrund ikke

grundlag for at udvide eller at differentiere i opbevaringsperioden for så-

danne oplysninger.

Som det fremgår af pkt. 2.5.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, er det regeringens ambition, at politiet skal have de bedst mulige red-

skaber til at efterforske og opklare kriminalitet, herunder længst mulig op-

bevaring af oplysninger, med henblik på at understøtte politiets arbejde.

Dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret er i den sammenhæng meget

effektive redskaber for politiet i forhold til efterforskning og opklaring af

kriminalitet. Registrene har således gjort det muligt for politiet hurtigt at

identificere gerningspersoner til en række forbrydelser. Samtidig har regi-

strene gjort det lettere for politiet hurtigt at udelukke uskyldige fra mistanke

og dermed undgå at udsætte disse for sædvanlige efterforskningsskridt som

f.eks. afhøring om deres færden.

Dna-profiler og personaftryk kan således have stor efterforskningsmæssig

værdi og er vigtige efterforskningsredskaber. I den forbindelse spiller an-

tallet af registrerede personer en ikke uvæsentlig rolle.

Det fremgår endvidere, at kriminalitetsrisikoen for den persongruppe, der

tidligere er sigtet for strafbare forhold, men som ikke efterfølgende inden

for den nærmeste årrække er dømt eller sigtet for kriminalitet, generelt må

antages at aftage i styrke jo længere tid, der går, hvor den pågældende ikke

er blevet sigtet for et strafbart forhold. Det er desuagtet Rigspolitiets vur-

dering, at det set ud fra efterforskningsmæssige hensyn vil kunne styrke po-

litiets arbejde med at efterforske og opklare grov kriminalitet, hvis politiet

gives mulighed for at opbevare dna-profiler og fingeraftryk vedrørende sig-

tede, men ikke dømte personer, i en længere periode end 10 år.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det er på denne baggrund, at der i lovforslaget lægges op til at indføre dif-

ferentierede slettefrister på henholdsvis 10, 15 og 20 år for oplysninger om

sigtede, men ikke dømte, personer.

Der tilsigtes med den foreslåede ordning en rimelig balance mellem hensy-

net til at sikre politiet bedst mulige forudsætninger for at efterforske og

opklare kriminalitet og hensynet til personers ret til privatliv. Der er ved

fastsættelsen af slettefristerne i de foreslåede bestemmelser lagt vægt på, at

slettefristerne skal differentieres med henblik på at afspejle karakteren og

grovheden af den lovovertrædelse, der er rejst sigtelse for.

Det foreslås endvidere med lovforslagets 6, stk. 6, at oplysninger skal slettes

på begæring, når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning und-

tagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person.

Der skal ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal ske sletning forud

for udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode, inddrages en række

hensyn, herunder den lovbestemte opbevaringsperiode, den registreredes

alder ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der dan-

ner grundlag for optagelsen og eventuel øvrig kriminalitet begået af den

registrerede mv. Opregningen er ikke udtømmende, og der kan således læg-

ges vægt på andre hensyn.

Der kan således efter den foreslåede bestemmelse, før udløbet af de fastsatte

slettefrister, efter en samlet, konkret vurdering på baggrund af bl.a. de

nævnte hensyn kunne ske sletning på begæring af den registrerede, hvis fort-

sat opbevaring af den pågældendes oplysninger inden for den fastsatte op-

bevaringsperiode undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional.

For så vidt angår forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion henvises i øvrigt til pkt. 4 i bemærkningerne til lovforslaget, hvor der

er redegjort nærmere for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols re-

levante praksis, herunder at Domstolen ikke har fastsat klare tidsgrænser

for, hvor længe personoplysninger i form af fingeraftryk og dna-profiler

med relation til straffesager kan opbevares. Som det bl.a. fremgår af det

nævnte afsnit, er det samlet set Justitsministeriets vurdering, at den foreslå-

ede ordning kan gennemføres inden for rammerne af konventionens artikel

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

6. Opbevaringen af oplysninger om dømte

Datatilsynet

er af den umiddelbare opfattelse, at slettefrister baseret på den

konkret udmålte straf i højere grad end slettefrister baseret på strafferammen

for den rejste sigtelse udgør den rette balance mellem på den ene side hen-

synet til politiets arbejde og på den anden side hensynet til privatlivets fred.

Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at det forhold, at det ikke teknisk

er muligt at understøtte slettefrister baseret på den udmålte straf, generelt

ikke bør komme den registrerede person til skade. Datatilsynet henviser i

øvrigt til kravet om databeskyttelse gennem design, jf. retshåndhævelseslo-

vens § 20, stk. 2, og princippet om opbevaringsbegrænsning, jf. retshånd-

hævelseslovens § 4, stk. 6, som politiet generelt skal iagttage ved behandling

af personoplysninger i retshåndhævende øjemed, herunder i forbindelse

med væsentlige ændringer i behandlingen af oplysninger i eksisterende sy-

stemer.

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at lovforslaget læg-

ger op til at indføre kortere slettefrister for oplysninger, som er optaget i

forbindelse med efterforskning af mindre alvorlig kriminalitet, og hvor der

sker domsfældelse i sagen.

IT-Politisk Forening

støtter op om, at lovforslaget indfører differentierede

slettefrister for oplysninger om dømte, da foreningen vurderer, at den nuvæ-

rende praksis er i strid med EMRK artikel 8. IT-Politisk Forening mener

dog, at opbevaringsperioderne på henholdsvis 15, 25 og 40 år er meget

lange.

Som det fremgår af pkt. 2.5.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get, tilsigtes der med den foreslåede ordning en rimelig balance mellem hen-

synet til at sikre politiet bedst mulige forudsætninger for at efterforske og

opklare kriminalitet og hensynet til personers ret til privatliv.

Det fremgår endvidere, at det forhold, at der med lovforslaget er lagt op til,

at opbevaringsperioden for oplysninger optaget fra dømte fastsættes ud fra

strafferammen for den rejste sigtelse, primært beror på, at det ikke inden for

en nærmere fremtid vil være muligt for politiet at it-understøtte differentie-

rede slettefrister baseret på den konkrete udmålte straf. Det skal ses i lyset

af, at politiet i givet fald ville skulle udvikle it-understøttelse til håndtering

af to forskellige opbevaringsgrundlag, mens den foreslåede løsning ensret-

ter modellerne for differentierede slettefrister for henholdsvis sigtede, men

ikke dømte, personer, og dømte personer.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den foreslåede ordning skal desuden ses i lyset af, at lovforslagets § 6, stk.

6, indeholder en adgang til, at oplysninger skal slettes på begæring, når

hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes

at burde vige for hensynet til den registrerede person.

Der kan således efter den foreslåede bestemmelse ske sletning på begæring

af den registrerede, hvis fortsat opbevaring af den pågældendes oplysninger

undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional. I denne forbindelse vil

den konkrete udmålte straf indgå som et moment i vurderingen efter lovfor-

slagets § 6, stk. 6.

7. Den registreredes adgang til begæring om sletning

IT-Politisk Forening

påpeger, at det er særligt problematisk, at lovforslaget

kun i begrænset omfang giver mulighed for sletning af oplysninger ud fra

individuelle hensyn, og at lovforslagets § 6, stk. 6, alene skal anvendes und-

tagelsesvist, hvilket forekommer uproportionalt. IT-Politisk Forening pro-

blematiserer også, at afgørelsen om sletning træffes af politiet og ikke af en

uafhængig part, eksempelvis domstolene, ud fra en konkret afvejning af per-

sonlige forhold, herunder risikoen for tilbagefald til kriminalitet, den kon-

krete udmålte straf i sagen samt omstændighederne i øvrigt i den straffesag,

som gav anledning til registreringen.

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af lovforslagets § 6, stk. 6, at op-

lysninger på begæring skal slettes, hvis hensynet til oplysningernes politi-

mæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den

registrerede person. Sletning efter 1. pkt. skal ske senest 10 hverdage efter,

at der er truffet endelig afgørelse herom. Bestemmelsen finder anvendelse,

uanset hvilken slettefrist oplysningen i øvrigt er omfattet af og finder således

anvendelse både for sigtede, men ikke dømte, og dømte personer.

Som det også fremgår af pkt. 2.5.2.3 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget, skal der ved vurderingen af en anmodning om, at der undtagel-

sesvis skal ske sletning, inddrages en række hensyn, herunder den lovbe-

stemte opbevaringsperiode, den registreredes alder ved optagelsen, arten

og grovheden af det strafbare forhold, der danner grundlag for optagelsen,

længden af en eventuelt idømt straf og eventuel øvrig kriminalitet begået af

den registrerede. Det vil i den forbindelse tale for, at anmodningen skal imø-

dekommes, hvis der er tale om en kortere straf i forhold til normalstraffe for

forholdet, og der er relativt få år til udløbet af den lovbestemte opbevarings-

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

periode. Opregningen er ikke udtømmende, og der kan således lægges vægt

på yderligere hensyn.

Den konkrete udmålte straf vil således have betydning ved en eventuel be-

gæring fra den registrerede om sletning af oplysningerne før slettefristens

udløb, da den udmålte straf vil indgå som et moment i vurderingen af en

begæring om sletning.

Den foreslåede ordning indebærer således, at der før udløbet af de fastsatte

slettefrister efter en samlet, konkret vurdering på baggrund af bl.a. de

nævnte hensyn vil kunne ske sletning på begæring af den registrerede, hvis

fortsat opbevaring af den pågældendes oplysninger inden for den fastsatte

opbevaringsperiode undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional.

Det bemærkes desuden, at en registreret person til enhver tid kan fremsætte

anmodning om sletning af oplysninger i henhold til den foreslåede bestem-

melse.

En afgørelse efter den foreslåede § 6, stk. 6, vil i 1. instans træffes af Natio-

nal Enhed for Særlig Kriminalitet. Afgørelser om afslag på anmodninger

om sletning af oplysninger vil kunne påklages til Rigspolitiet. Rigspolitiets

afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men vil

kunne indbringes for domstolene efter grundlovens § 63.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret uddybet i lovforslagets

specielle bemærkninger, at der udover Rigspolitiet mv. endvidere kan klages

til Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet. Høringssvaret har ikke givet

anledning til øvrige tiltag.

8. Opbevaring af oplysninger uden øvre grænse

Advokatsamfundet

bemærker, at domme efter straffelovens §§ 68, 69 eller

70, hvor den tiltalte ikke er egnet til sædvanlig straf og er idømt tidsube-

grænset foranstaltning, kan være meget forskelligartede. Advokatsamfundet

anfører, at det følger af lovforslaget, at straffens længde skal indgå som kri-

terium i vurderingen af en begæring om sletning af oplysninger, herunder

hvor meget af straffen der udestår. Advokatsamfundet henstiller til, at der i

lovforslaget indarbejdes en beskrivelse af, hvorledes vurderingen skal fore-

tages ved tidsubegrænsede foranstaltninger.

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af lovforslaget, at oplysninger på

begæring skal slettes, hvis hensynet til oplysningernes politimæssige betyd-

ning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede

person. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset hvilken slettefrist oplysnin-

gen er omfattet af. Den omfatter således også tilfælde, hvorefter den regi-

strerede er idømt foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70.

Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til det, der er anført ovenfor under pkt.

7 om den registreredes adgang til begæring om sletning.

Herudover kan det oplyses, at det – for så vidt angår domme til forvaring

eller foranstaltning – kan indgå i vurderingen af, om en anmodning om slet-

ning skal imødekommes, hvilken opbevaringsperiode normalstraffen for det

af den registrerede begående forhold ville være omfattet af, såfremt den på-

gældende var idømt almindelig straf.

Datatilsynet

påpeger, at lovforslaget fastslår, at opbevaringen af oplysnin-

ger om personer, der bliver dømt for en overtrædelse, hvis strafferamme ud-

gør fængsel indtil på livstid, eller som idømmes en tidsubestemt foranstalt-

ning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70

skal reguleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler i retshåndhævel-

sesloven. Datatilsynet bemærker i den forbindelse, at retshåndhævelseslo-

vens § 4, stk. 6, indebærer, at politiet selv skal fastsætte generelle slettefri-

ster eller kriterier for, hvornår sådanne oplysninger skal slettes.

Justitsministeriet er enig i det af Datatilsynet anførte om retshåndhævelses-

lovens § 4, stk. 6. Justitsministeriet ser ikke i anledning af ovenstående be-

mærkninger behov for en præcisering af lovbemærkningerne.

9. Videregivelse af oplysninger til lande uden for EU

Advokatsamfundet

stiller sig kritisk over for, at lovforslaget giver mulig-

hed for at indgå overenskomster med en stat uden for EU om adgang til i

forbindelse med efterforskningen af en konkret straffesag at sammenligne

dna-profiler og fingeraftryk. Advokatsamfundet finder ordningen retssik-

kerhedsmæssigt betænkelig, da Danmark ikke har kontrol med reguleringen

af personoplysninger og databeskyttelsesregler for stater uden for EU.

Justitsministeriet har noteret sig Advokatsamfundets holdning. Justitsmini-

steriet bemærker, at den af lovforslaget foreslåede bestemmelse er en vi-

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

dereførelse af dna-profilregisterlovens § 5 a, som endnu ikke er sat i kraft.

Der er ikke med lovforslaget tiltænkt ændringer heraf.

10. Opbevaringen af biologisk materiale

IT-Politisk Forening

påpeger, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan

ministeren planlægger at udnytte beføjelsen til at fastsætte nærmere regler

om opbevaring og destruktion af det biologiske materiale, der har dannet

grundlag for optagelse af dna-profiler i dna-profilregisteret. Foreningen stil-

ler sig kritisk over for den i lovforslaget angivne administrative praksis,

hvorefter det biologiske materiale opbevares tilsvarende dna-profilen, hvil-

ket er problematisk i forhold til kravene om bl.a. proportionalitet og opbe-

varingsbegrænsning i databeskyttelseslovgivningen.

Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet

oplyser, at instituttet har

forstået intentionerne i den eksisterende lovgivning således, at biologisk ma-

teriale, som ligger til grund for dna-profilen, gemmes i samme periode, som

dna-profilen er registreret i dna-profilregistret, hvorefter det biologiske ma-

teriale skal destrueres. Retsmedicinsk Institut angiver, at hvis lovforslagets

foreslåede slettefrister for sletning i registrene (straks eller inden for 10

hverdage) tilsvarende skal gælde for destruktionen af det biologiske materi-

ale, der har lagt til grund for en dna-profil, vil være vanskeligt konsekvent

at leve op til i praksis.

Med lovforslaget lægges der op til at videreføre den gældende bestemmelse

i dna-profilregisterlovens § 7, således at justitsministeren bemyndiges til at

fastsætte nærmere regler for opbevaringen af biologisk materiale, der har

dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil i dna-profilregisteret.

Det forudsættes, at justitsministeren i forbindelse med en eventuel udnyt-

telse af bemyndigelsen vil inddrage relevante parter, herunder Retsgenetisk

Afdeling, Københavns Universitet, sundhedsmyndighederne og politiet.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det er politiet, der opbevarer dna-

profiler i politiets dna-profilregister, hvorimod Retsgenetisk Afdeling opbe-

varer det biologiske materiale, som ligger til grund for dna-profilen, og som

er tilvejebragt som følge af et legemsundersøgelse efter retsplejelovens ka-

pitel 72. Opbevaringen af det bagvedliggende biologiske materiale for dna-

profilen er bl.a. nødvendigt, hvis en dna-profil skal genskabes, fordi den er

blevet ødelagt. Det er også nødvendigt af hensyn til bl.a. løbende generelle

opgraderinger af dna-profiler fra et dna-system til et forbedret dna-system,

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

hvilket fremmer sikkerheden for korrektheden af hits til gunst for den regi-

strerede.

11. Opbevaringen af oplysninger fra ikke-sigtede personer

Datatilsynet

anfører, at lovforslaget ikke viderefører den gældende § 4, stk.

2, i dna-profilregisterloven, hvorefter politiet har adgang til at bevare dna-

profiler i registrets spordel, som personidentificeres, herunder fra ofre og

vidner, forudsat den registrerede giver sit samtykke hertil. Datatilsynet op-

fordrer til, at lovforslaget forholder sig til, hvordan oplysninger i dna-pro-

filregisterets spordel og oplysninger i fingeraftryksregisterets filer for

sporaftryk, f.eks. forurettede, håndteres ved personidentifikation.

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets § 8, at dna-

profiler optaget i dna-profilregisterets spordel og personaftryk optaget i fin-

geraftryksregisterets filer for sporaftryk skal gøres utilgængelige for søg-

ning i registrene, når oplysningen er personidentificeret, eller oplysningen

ikke længere er af politimæssig betydning.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.5.1.2. indebærer det, at dna-profilen

slettes fra registerets spordel. For personaftryk indebærer det, at aftrykket

ikke længere er søgbart i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Datatilsynet præciseret i

lovforslagets bemærkninger, at dna-profiler fra ikke-sigtede, der er optaget

fra et spor i en efterforskning, slettes fra dna-profilregisterets spordel, når

sporet er personidentificeret. Det indebærer for så vidt angår blandingspro-

filer, hvori der både indgår dna fra gerningspersonen og f.eks. forurettede,

at denne vil blive slettet fra spordelen, når begge dna-profiler er identifice-

ret. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår personaftryk fra ikke-

sigtede, idet det dog bemærkes, at sådanne aftryk gøres utilgængelige.

Det kan supplerende oplyses, at den gældende bestemmelse i dna-profilre-

gisterlovens § 4, stk. 2, der indebærer, at sletning kan undlades, selv om

sporfundet er personidentificeret, hvis den identificerede person ikke er el-

ler har været sigtet for den pågældende forbrydelse og vedkommende med-

deler samtykke til fortsat registrering, ikke foreslås videreført.

12. Ikrafttrædelse af lovforslaget

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

IT-Politisk Forening

finder det uacceptabelt, at lovforslagets ikrafttræden,

herunder af slettefrister, fastsættes af justitsministeren, og at tidspunktet for

implementeringen af de differentierede tidsfrister er uvist. Foreningen an-

befaler, at lovforslaget fastsætter en bindende tidsfrist for gennemførelse af

de nødvendige sletninger i registrene.

Justitsministeriet kan oplyse, at de dele af lovforslaget, der ikke kræver til-

pasninger af politiets it-systemer, forventes at blive sat i kraft i umiddelbar

forlængelse af lovforslagets vedtagelse, hvorimod de dele af lovforslaget,

der kræver tilpasninger af politiets it-understøttelse, derimod først vil blive

sat i kraft, når den fornødne systemunderstøttelse hos politiet er til stede.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse, hvornår dette vil kunne

ske.

Færøernes Landsstyre

bemærker, at dna-profilregisterloven (lov nr. 434

af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister) er sat i kraft

for Færøerne, og ønsker oplyst, om det vil være nødvendigt, at lovforslaget

også sættes i kraft for Færøerne.

Naalakkersuisut

ser frem til snarligt at modtage et anordningsudkast for

lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregi-

ster, således lovgivningen i Grønland og Danmark kan bringes på samme

niveau.

Justitsministeriet har noteret sig Naalakkersuisuts ønske om at modtage et

anordningsudkast, når loven er vedtaget for Danmark. Justitsministeriet

skal i den forbindelse henvise til den løbende prioritering af sager mellem

Naalakkersuisut og Justitsministeriet.

12. Øvrige bemærkninger

IT-Politisk Forening

efterspørger, at lovforslaget fastsætter materielle eller

processuelle betingelser for søgninger i registrene, der skal udgøre retsga-

rantier for den registrerede, og påpeger i den forbindelse, at behandling af

dna-profiler er mere indgribende end behandling af fingeraftryk, hvilket bør

afspejles i lovforslagets betingelser for lagring og adgang til de lagrede op-

lysninger. Foreningen anfører endvidere, at der kan foretages søgninger i

dna-profilregisteret i forbindelse med efterforskning af lovovertrædelser

med en strafferamme under 1 år og 6 måneder, hvor kravene til optagelse af

en personprofil i registeret ikke er opfyldt, og finder det kritisabelt, at søg-

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

ninger i dna-profilregisteret er muligt for efterforskning af alle lovovertræ-

delser uden et passende kriminalitetskrav.

Foreningen finder det endvidere kritisabelt, at fingeraftryksregisteret inde-

holder fingeraftryk optaget i forbindelse med udlændinge- og indrejsekon-

trol efter bestemmelserne i udlændingeloven (B-filen). Foreningen anfører,

at hvis disse fingeraftryk gøres til genstand for databasesøgninger i forbin-

delse med efterforskning af straffesager, sker der viderebehandling af føl-

somme personoplysninger til et nyt formål. Ifølge Foreningen bør søgninger

i fingeraftryksregisteret optaget efter udlændingeloven kun være tilladt for

efterforskning af kriminalitet af en vis grovhed, eksempelvis svarende til

kravene for sådanne søgninger i det fælles identitetsregister (CIR), jf. artikel

22 i forordning (EU) 2019/817.

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af retsplejelovens § 792 a, stk. 2,

nr. 1, at legemsundersøgelser, herunder udtagelse af spyt- eller blodprøve

med henblik på dna-analyse, af en sigtet kun må foretages, såfremt der er

begrundet mistanke om, at den pågældende har gjort sig skyldig i en lo-

vovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller

derover, eller i en overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 5 (om uretmæssig

besiddelse og medtagelse af mobiltelefoner m.v. i fængsler og arresthuse),

eller § 249, 1. pkt. (om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse), jf. retsplej-

elovens § 792 a, stk. 2, nr. 1.

Det følger endvidere af retsplejelovens § 792 b, at udtagelse af spyt- eller

blodprøve med henblik på senere identifikation endvidere foretages, hvis

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der

efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for

en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2.

Det forudsættes således for optagelse af en dna-profil i dna-profilregisteret

i forbindelse med en sigtelse, at strafferammekriteriet er opfyldt. Der hen-

vises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.3.1.1.

Justitsministeriet har noteret sig synspunktet om regulering af politiets søg-

ninger i registrene, men ser ikke anledning til at indføre sådan regulering.

For så vidt angår det anførte om fingeraftryk optaget i forbindelse med ud-

lændinge- og indrejsekontrol kan det bemærkes, at disse fingeraftryk opbe-

vares i en særskilt fil i fingeraftryksregisteret og ikke er omfattet af reglerne

L 195 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

i dette lovforslag. Sådanne fingeraftryks optagelse, opbevaring og sletning

reguleres i stedet af udlændingeloven.

II. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

De modtagne høringssvar har ikke – ud over de præciseringer, der fremgår

under pkt. I – givet anledning til at foretage ændringer af indholdsmæssig

betydning.

I forhold til høringsversionen er der dog foretaget en præcisering af lovfor-

slagets § 8 om sletning af spor i dna-profilregisterets spordel og fingeraf-

tryksregisterets filer for spor.

Det fremgår således af bestemmelsen, at dna-profiler optaget i dna-profil-

registerets spordel og personaftryk optaget i fingeraftryksregisterets filer for

sporaftryk skal gøres utilgængelige for søgning i registrene, når oplysningen

er personidentificeret (nr. 1), eller når oplysningen ikke længere er af poli-

timæssig betydning (nr. 2).

At en oplysning gøres utilgængelig for søgning i registrene indebærer i prak-

sis for dna-profiler, at profilen slettes fra registerets spordel. For personaf-

tryk indebærer det, at aftrykket ikke længere er søgbart i fingeraftryksregi-

sterets filer for sporaftryk. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af, at der er tale

om forskellige systemer uden ens it-opsætninger, og at det ikke vil være

muligt at slette personaftryk i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk

uden samtidigt at slette dokumentationen for identifikationen (hittet) og øv-

rige spor i den konkrete sag, herunder fra andre eventuelle medgerningsper-

soner. Det ændrer dog ikke på, at opbevaringen af sådanne personaftryk i

øvrigt skal ske under iagttagelsen af de generelle databeskyttelsesretlige

regler om bl.a. opbevaringsbegrænsning.

Herudover er der i det fremsatte lovforslag alene foretaget visse ændringer

af sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, som

har været sendt i høring. Dette gælder navnlig i forhold til de foreslåede

ordninger om differentierede slettefrister for sigtede, men ikke dømte per-

soner, og dømte personer. Der er endvidere foretaget enkelte mindre uddyb-

ninger og præciseringer i bemærkningerne i lovudkastet.