Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2571363_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
8. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 53 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 5. maj 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er der hjemmel i EU-traktaten til at oprette EU-militærbaser rundt i
verden, ligesom NATO har militærbaser?
Svar
Det fremgår af EU-traktatens artikel 43, stk. 1, at de opgaver, der er
omhandlet i artikel 42, stk. 1, i forbindelse med hvilke EU kan anvende
civile og militære midler, omfatter fælles aktioner på nedrustningsområdet,
humanitære opgaver og redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver
på det militære område, konfliktforebyggende og fredsbevarende opgaver
og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder
fredsskabelse og postkonflikt-stabiliseringsoperationer.
I henhold til EU-traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager Rådet afgørelser om
de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, idet Rådet fastlægger opgavernes
mål og rækkevidde, samt de overordnede betingelser for deres
gennemførelse.
Når Rådet på dette grundlag vedtager afgørelser om etablering af militære
krisestyringsoperationer og -missioner, kan Rådet bl.a. fastlægge
hovedkvarteret for den pågældende krisestyringsoperation eller
-mission.
Med venlig hilsen
L 194 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm., om der er hjemmel i EU-traktaten til at oprette EU-militærbaser rundtomkring i verden, til udenrigsministeren
2
Jeppe Kofod