Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2569612_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
–
svar på spørgsmål 7 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, om det inden for grundlovens paragraf 81
vedrørende værnepligt er muligt for Folketinget at beslutte at udvide
værnepligtstjenesten, så værnepligten fremover kan aftjenes som del af en
EU-forsvarsstyrke, der bl.a. har til formål at beskytte det europæiske
territorium, herunder Danmark.
Svar
Det bemærkes indledningsvis, at der ikke findes en EU-forsvarsstyrke, der
bl.a. har til formål at beskytte det europæiske, herunder det danske,
territorium. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
–
herunder den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
–
har en grundlæggende
mellemstatslig karakter. Særligt for den fælles sikkerheds- og
forsvarspolitik gælder, at medlemsstaterne selv beslutter omfanget af deres
egen deltagelse.
Det bemærkes endvidere, at EU-traktaten ikke indeholder bestemmelser
om oprettelse af en europæisk hær eller om værnepligt til en militær
struktur. Der kan herom henvises til pkt. 3.2 i de almindelige
bemærkninger til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet (L 193 som fremsat).
Det fremgår endvidere af pkt. 3.3 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed
og forsvar ved at afskaffe forsvarsforbeholdet ikke ændrer ved, at f.eks.
 L 193 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om Folketinget inden for grundlovens § 81 kan beslutte, at værnepligten kan aftjenes som del af en EU-forsvarsstyrke, til udenrigsministeren
2
størrelsen af forsvarsbudgettet, forsvarets udrustning og spørgsmål om
værnepligt besluttes i Danmark.
Grundlovens § 81 om værnepligt har følgende ordlyd:
»Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at
bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere
bestemmelser, som loven foreskriver.«
Baggrunden for bestemmelsen var et ønske om at sikre, at værnepligten
kom til at påhvile enhver med hensyn til personlig deltagelse, og at pligten
således ikke kunne afløses af andre former for bidrag, jf. Jens Peter
Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 539. Det
fremgår samme sted, at bestemmelsen er udtryk for et lighedsprincip,
hvorefter lovgivningsmagten er forpligtet til at udskrive værnepligtige efter
saglige og ensartede kriterier.
Idet der som nævnt ikke findes en EU-forsvarsstyrke, der bl.a. har til
formål at beskytte det europæiske, herunder det danske, territorium, kan
Udenrigsministeriet ikke nærmere vurdere, om grundlovens § 81 vil være
til hinder for, at det måtte kunne bestemmes, at værnepligten i givet fald
ville kunne aftjenes som del af sådanne EU-forsvarsstyrker. Det kan dog
for fuldstændighedens skyld oplyses, at Vestre Landsret ved dom af 5.
december 1975 (optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen, 1976, side 395 ff.) har
antaget, at det var berettiget efter § 22 i den dagældende lov nr. 335 af 18.
juni 1969 om forsvarets personel (svarende til den nugældende § 11 i
lovbekendtgørelse nr. 667 af 20. juni 2006 om forsvarets personel med
senere ændringer) at udkommandere en værnepligtig læge til at forrette
tjeneste ved det danske FN-kontingent på Cypern.
Det bemærkes endelig, at der ikke er praksis for at udkommandere
værnepligtige til at forrette tjeneste ved internationale indsatser.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod