Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
9. maj 2022
EUU L 193 og L 194
–
svar på spørgsmål 62 fra Morten
Messerschmidt (DF) stillet den 5. maj 2022 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad betyder det folkeretligt for EU’s militære operationer, når EU ikke
har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Svar
Danmark er, ligesom de 26 øvrige EU-medlemsstater, part til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og kan således
ifalde ansvar efter EMRK i henhold til konventionens bestemmelser samt
praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det bemærkes i
den forbindelse, at det fremgår af EMRK artikel 1, at parterne til EMRK
skal sikre konventionens rettigheder og friheder til enhver person, som er
under statens jurisdiktion. Udøvelse af jurisdiktion er således en
nødvendig forudsætning for, at en medlemsstat kan blive ansvarlig for
handlinger eller undladelser i strid med EMRK, som kan tilregnes staten.
Ovennævnte forpligtelser gælder også, når Danmark deltager i
internationale militære missioner eller operationer, herunder hvis
Danmark efter en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet måtte
beslutte at deltage i konkrete krisestyringsoperationer eller -missioner i regi
af EU.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod