Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
–
svar på spørgsmål 17 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i dag er omfattet af artikel 42, stk.
7 om gensidig bistand i tilfælde af væbnet angreb samt EUF-traktatens
artikel 222 om gensidig solidaritet i tilfælde af terrorangreb,
naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer i en medlemsstat.
Svar
For at afgøre hvilke dele af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
Danmark kan deltage i, og hvilke dele Danmark ikke kan deltage i, skal der
fra sag til sag foretages en konkret vurdering af, om EU-foranstaltningen
har indvirkning på forsvarsområdet. Det danske forsvarsforbehold
omfatter kun retsakter, der vedtages med hjemmel i traktaten om Den
Europæiske Unions artikel 26, stk. 1, artikel 42 og artikel 43-46, og som
samtidig har indvirkning på forsvarsområdet, jf. artikel 5 i protokol nr. 22
om Danmarks stilling, som er knyttet til Lissabon-traktaten.
Det fremgår af artikel 42, stk. 7, 1. afsnit, i traktaten om den Europæiske
Union, at hvis en medlemsstat udsættes for væbnet angreb på sit område,
skal de øvrige medlemsstater i overensstemmelse med artikel 51 i FN-
pagten yde den pågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger
inden for deres formåen.
Det præciseres ikke i bestemmelsen hvilken form for bistand, der skal være
tale om. Bestemmelsen må herefter forstås således, at det vil være op til
den enkelte medlemsstat at afgøre, hvilken bistand medlemsstaten skal yde
og i givet fald i hvilket omfang. Bestemmelsen i artikel 42, stk. 7,
forudsætter ikke nogen rolle for EU-institutionerne, ligesom den ikke