Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
–
svar på spørgsmål 15 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvad en ”konstruktiv afståelse” af
finansiering af en militær krisestyringsoperation eller
–mission
implicerer.
Kan Danmark afstå fra at finansiere missioner, vi ikke medvirker i? Hvilke
politiske eller øvrige praktiske konsekvenser vurderer ministeren, at en
sådan afståelse vil afstedkomme? Ophører missionen med at være en EU-
mission, hvis en eller flere medlemslande afstår fra at finansiere den?
Vurderer ministeren ikke, at dette kan bidrage til et skred henimod
flertalsafgørelser ved EU-missioner?
Svar
Jeg kan generelt henvise til besvarelsen af EUU alm. del spm. 206, hvori
jeg blandt andet redegør for indholdet af reglen om konstruktiv afståelse.
Konstruktiv afståelse indebærer, at en medlemsstat har mulighed for at
vælge at stå uden for en konkret afgørelse, jf. EU-traktatens artikel 31, stk.
1, 2. afsnit. Såfremt en medlemsstat afholder sig fra at stemme
–
og i denne
sammenhæng afgiver en formel erklæring om baggrunden for
stemmeundladelsen
–
er den pågældende medlemsstat ikke forpligtet til at
anvende afgørelsen.
De andre medlemsstater vil fortsat kunne vedtage afgørelsen uden den
medlemsstat, der afstår, og som derved ikke blokerer for de øvrige
medlemsstater. Den pågældende afgørelse vil i så fald ikke binde den
medlemsstat, som afstår, men medlemsstaten skal dog opføre sig loyalt og