Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2575334_0001.png
17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/1
I
(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser)
HENSTILLINGER
RÅDET
RÅDETS HENSTILLING
af 16. november 2021
om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne
af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og specificering af mere præcise mål og om
ophævelse af henstillingen af 15. oktober 2018
(2021/C 464/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,
som henviser til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den
Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde,
som henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret
samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (
1
),
som henviser til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Artikel 4, stk. 2, litra b), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der
opstiller rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i bilaget til nævnte afgørelse i løbet af to på
hinanden følgende indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025) og i begyndelsen af hver fase specificerer
mere præcise mål for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser.
Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet en henstilling (»henstillingen af 15. oktober 2018«) om opstilling af rækkefølgen
for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO og specificering af mere præcise
mål (
2
) for faserne 2018-2020 og 2021-2025.
I overensstemmelse med punkt 4 og 27 i henstillingen af 15. oktober 2018 bør Rådet vedtage endnu en række mere
præcise mål for fasen 2021-2025. Som anført i Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske
gennemgang af PESCO 2020 bør Rådet revidere nævnte henstilling i begyndelsen af næste fase i 2021 med henblik
på at fastsætte mål og konkrete resultater for næste PESCO-fase 2021-2025 i overensstemmelse med den strategiske
gennemgang af PESCO.
(
1
) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.
(
2
) EUT C 374 af 16.10.2018, s. 1.
(2)
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0002.png
C 464/2
DA
Den Europæiske Unions Tidende
17.11.2021
(3)
I lyset af konklusionerne af 20. november 2020 bør resultaterne og anbefalingerne fra den samordnede årlige
gennemgang vedrørende forsvar (CARD) danne grundlag for målene og de konkrete resultater for næste PESCO-fase
(2021-2025).
I overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1639 (
3
) kan et tredjeland undtagelsesvis indbydes til at
deltage i et PESCO-projekt og levere en væsentlig merværdi til projektet og bidrage til styrkelsen af PESCO og den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og opfylde mere bindende forpligtelser.
Rådet bør derfor vedtage endnu en henstilling og ophæve henstillingen af 15. oktober 2018,
(4)
(5)
HAR VEDTAGET DENNE HENSTILLING:
I.
Formål og anvendelsesområde
1. I lyset af Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO vil det overordnede
mål for anden indledende fase frem til 2025 være at opfylde de mere bindende forpligtelser, som de deltagende
medlemsstater har indgået med hinanden, herunder ved at arbejde hen imod en sammenhængende fuldspektret
styrkepakke i overensstemmelse med PESCO-underretningen (
4
), som bidrager til opfyldelsen af EU’s
ambitionsniveau. En sådan sammenhængende fuldspektret styrkepakke bør videreudvikles af medlemsstaterne i
forbindelse med det strategiske kompas (
5
).
2. Formålet med denne henstilling er at sikre en fælles tilgang og gøre det muligt for de deltagende medlemsstater at
opfylde de mere bindende forpligtelser i bilaget til afgørelse (FUSP) 2017/2315. Det er at lette den årlige
evalueringsproces, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 6, på grundlag af et komplet sæt relevante data,
herunder køreplaner. Med henblik på at bistå de deltagende medlemsstater med at planlægge opfyldelsen af de
mere bindende forpligtelser og lette evalueringen af fremskridt med PESCO i rapporten fra Unionens højtstående
repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) indeholder denne
henstilling mellemmål, milepæle med tilhørende fremskridtsindikatorer, herunder for operationelle forpligtelser
med henblik på at yde et rimeligt bidrag til den respektive styrkeopbygning for FSFP-missioner og -operationer
inden for rammerne af medlemsstaternes midler og kapaciteter. Disse data bør årligt stilles til rådighed af de
deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner, revideret og ajourført, hvis det er relevant, i
overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 3, stk. 2. Sikkerhedsreglerne i Rådets afgørelse 2013/488/EU (
6
)
bør også gælde for de nationale gennemførelsesplaner og andre relevante dokumenter på grundlag af
oplysningerne deri. De deltagende medlemsstater bør med støtte fra PESCO-sekretariatet sikre gennemsigtighed
blandt alle deltagende medlemsstater og videreudvikle sammenhæng og konsekvens i forbindelse med de
oplysninger, der kræves og fremlægges inden for rammerne af PESCO og andre forsvarsrelaterede initiativer,
herunder CARD. Sammenhængen mellem forskellige forsvarsrelaterede initiativer bør udvikles og styrkes
yderligere, herunder hvad angår medlemsstaternes rapportering, for at lette den administrative byrde og forbedre
kvaliteten af de nationale gennemførelsesplaner. Dette arbejde bør tage hensyn til de konstaterede erfaringer ved
slutningen af første indledende PESCO-fase (2018-2020), navnlig gennem den tilhørende strategiske gennemgang.
3. I overensstemmelse med forpligtelserne i bilaget til afgørelse (FUSP) 2017/2315 og uden at ændre dem eller indføre
nye forpligtelser indeholder denne henstilling vejledning om rækkefølgen for opfyldelsen af disse forpligtelser for
fasen 2021-2025 og specificerer mere præcise mål for hver forpligtelse, idet den fremhæver, at de deltagende
medlemsstater bør gennemføre disse forpligtelser hurtigst muligt, navnlig de forpligtelser, der skulle opfyldes
senest i 2020.
4. De mere præcise mål, der er omhandlet i afdeling II, og som også omfatter indikatorer for fremskridt, når det er
relevant, for specifikke forpligtelser, vil gøre det muligt for de deltagende medlemsstater at planlægge opfyldelsen af
de mere bindende forpligtelser på en struktureret og gennemsigtig måde og give detaljerede oplysninger, som kan
evalueres, om de fremskridt, der er sket med opfyldelsen af de enkelte forpligtelser i deres nationale gennemførel­
sesplaner. Der bør sikres regelmæssig udveksling mellem medlemsstaterne i Rådets relevante forberedende organer
som omhandlet i den strategiske gennemgang af PESCO, navnlig på de områder, hvor indsatsen skal opretholdes
eller styrkes.
(
3
) Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1639 af 5. november 2020 om fastsættelse af de generelle betingelser, hvorpå tredjelande undtagelsesvis
kan indbydes til at deltage i individuelle PESCO-projekter (EUT L 371 af 6.11.2020, s. 3).
(
4
) Navnlig bilag I - Principper for PESCO.
(
5
) Som anført i Rådets konklusioner af 17. juni 2020 om sikkerhed og forsvar: »Med udgangspunkt i trusselsanalysen og andre mulige
tematiske input vil det strategiske kompas fastlægge politikretningslinjer og specifikke målsætninger«.
(
6
) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU’s klassificerede informationer (EUT
L 274 af 15.10.2013, s. 1).
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0003.png
17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/3
5. Målet er at tilpasse de eksisterende mere præcise mål på grundlag af erfaringerne fra første indledende fase for at
hjælpe de deltagende medlemsstater med bedre at opnå konkrete resultater og lette gennemførelsen med hensyn til
opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser så hurtigt som muligt og inden udgangen af 2025. Der bør lægges
særlig vægt på de områder, hvor der er behov for forbedringer, herunder på projektniveau i overensstemmelse med
konklusionerne om den strategiske gennemgang af PESCO, og på at sikre vedvarende fremskridt efter de to på
hinanden følgende indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025). Ved slutningen af de to på hinanden
følgende indledende faser i 2025 vil Rådet foretage en strategisk gennemgang, som evaluerer den enkelte
deltagende medlemsstats opfyldelse af de mere bindende PESCO-forpligtelser, der er fastsat i afgørelse (FUSP)
2017/2315, og vil ajourføre og om nødvendigt udvide disse forpligtelser på baggrund af de resultater, der er
opnået via PESCO, for at afspejle Unionens sikkerhedsmiljø under forandring og dens operationelle behov samt
medlemsstaternes og Unionens kapacitetsudviklingsprioriteter. I denne forbindelse bør Rådet i begyndelsen af
2026 efter ovennævnte strategiske gennemgang vedtage en tredje række mere præcise mål, ajourført og om
nødvendigt udvidet, under hensyntagen til artikel 4, stk. 2, litra c), i afgørelse (FUSP) 2017/2315.
II. Opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af forpligtelserne gennem specificering af mere præcise mål
Forpligtelse 1-5
6.
Forpligtelse 1: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner fremlægge præcise
finansielle data om udviklingen af de samlede forsvarsudgifter i forhold til det foregående år i faste priser (
7
),
herunder i absolutte tal, og fremvise en plan for en regelmæssig stigning i udgifterne. I den forbindelse bør de
deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner også fremlægge deres nationalt aftalte
udgiftsprognoser for de kommende år. Disse deltagende medlemsstater, som også er medlemmer af NATO og har
udgifter på eller over NATO’s relevante retningslinjer for forsvarsudgifter, bør oplyse om deres planer om at
fastholde eller ændre dette niveau for forsvarsudgifter. Inden for rammerne af deres nationale gennemførel­
sesplaner vil arbejde hen imod fastholdelse eller overskridelse af NATO’s nuværende relevante retningslinjer for
forsvarsudgifter (
8
) blive anset for at vise en positiv tendens med hensyn til at opfylde denne mere bindende
forpligtelse. På grundlag af oplysningerne i de nationale gennemførelsesplaner vil den årlige rapport fra den
højtstående repræsentant også give en detaljeret oversigt over udviklingen i de deltagende medlemsstaters
forsvarsudgifter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315.
Forpligtelse 2: De deltagende medlemsstater bør hver især fremlægge præcise finansielle data i deres nationale
gennemførelsesplaner om, hvordan de agter at bidrage til det kollektive benchmark på 20 % (
9
) for forsvarsinve­
steringer. Disse oplysninger bør omfatte en prognose i faste priser som en procentdel af det samlede
forsvarsbudget med hensyn til stigningen i forhold til det foregående år. Tallene bør omfatte investeringer i
indkøb af forsvarsmateriel og forskning og udvikling (FoU). De deltagende medlemsstater, der allerede har
udgifter på eller over det (kollektive) benchmarks niveau, bør oplyse, om de planlægger at fastholde eller ændre
dette udgiftsniveau.
Forpligtelse 3: De deltagende medlemsstater bør fremlægge detaljerede oplysninger i deres nationale gennemførel­
sesplaner om, hvordan og med hvilke midler de søger at øge antallet, omfanget og virkningen af fælles,
samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter, og også nævne budgettal samt de
specifikke projekter, som modtager eller har modtaget finansiel bistand fra Unionen. I den forbindelse bør de
deltagende medlemsstater hver især fremlægge præcise finansielle data om, hvordan de planlægger at bidrage i
faste priser til at nå det europæiske samarbejdsbaserede kollektive benchmark for indkøb af forsvarsmateriel –
35 % af de samlede udgifter til materiel – og det kollektive benchmark for europæisk samarbejdsbaseret
forsvarsrelateret forskning og teknologi (F&T) – 20 % af de samlede udgifter til forsvarsrelateret F&T. De
deltagende medlemsstater, der allerede har nået disse udgiftsniveauer, bør oplyse, om de planlægger at fastholde
eller ændre disse udgiftsniveauer.
Forpligtelse 4: Med henblik på at bistå med overvågningen af de reelle fremskridt fra år til år bør de deltagende
medlemsstater hver især i deres nationale gennemførelsesplaner tydeligt fremlægge præcise finansielle data om,
hvordan de vil bidrage med henblik på at nå tættere på de 2 % af de samlede forsvarsudgifter (kollektivt
benchmark) som en andel af de samlede forsvarsudgifter til forsvarsrelateret F&T, herunder udgiftsprognoser.
7.
8.
9.
(
7
) I overensstemmelse med Det Europæiske Forsvarsagenturs (EDA’s) liste over definitioner af forsvarsdata (EDA201807105).
(
8
) Ifølge NATO’s nuværende relevante retningslinjer om forsvarsudgifter gælder de 2 % af BNP udelukkende for de deltagende
medlemsstater, der også er medlem af NATO, og det udgør ikke et aftalt PESCO-mål.
9
( ) I november 2007 godkendte EDA-styringsrådet fire kollektive benchmarks for investeringer: 20 % af de samlede forsvarsudgifter for
indkøb af materiel (herunder FoU/F&T), 35 % af de samlede udgifter til materiel for europæisk samarbejdsbaseret indkøb af materiel,
2 % af de samlede forsvarsudgifter for forsvarsrelateret forskning og teknologi (F&T) og 20 % af de samlede udgifter til forsvarsrelateret
F&T for europæisk samarbejdsbaseret F&T.
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0004.png
C 464/4
DA
Den Europæiske Unions Tidende
17.11.2021
10. Forpligtelse 5: De deltagende medlemsstater opfordres til hvert år at bruge deres nationale gennemførelsesplaner
til at dele deres erfaringer med hensyn til planlægning af og bidrag til opfyldelsen af forpligtelse 1-4 i lyset af
ovennævnte mere præcise mål. Ved udgangen af 2025 vil der blive foretaget en gennemgang af disse forpligtelser
på grundlag af udgiftsdataene i de nationale gennemførelsesplaner med det sigte om nødvendigt at tilpasse
indikatorerne og målene for disse forpligtelser, med henblik på godkendelse i Rådet.
Forpligtelse 6-11
11. Forpligtelse 6: Senest i 2025 vil de deltagende medlemsstater have gjort fremskridt med systematisk at tage hensyn
til og bedst muligt udnytte Unionens kapacitetsudviklingsværktøjer og -initiativer, f.eks. kapacitetsudvik­
lingsplanen (CDP) og CARD, for at give input til deres nationale beslutningstagning, prioritering og
forsvarsplanlægning og gøre den mere sammenhængende, hvilket sikrer sammenhæng mellem output og de
respektive NATO-processer, hvor kravene overlapper hinanden, idet de to organisationers forskellige karakter og
deres respektive ansvarsområder og medlemsskaber anerkendes. Dette vil indebære, at medlemsstaterne
fremhæver deres væsentlige rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling i Unionen, herunder ved at angive de
foretrukne områder for udvikling af samarbejdsbaserede aktiviteter vedrørende forsvarskapacitet inden for
Unionen med henvisning til CARD-resultaterne og -anbefalingerne. Med henblik herpå bør de deltagende
medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvordan de gennemfører Unionens kapacitetsudvik­
lingsprioriteter, der hidrører fra CDP, herunder gennem national prioritering, og skitsere deres planer og mål for de
respektive prioriteter, der skal nås i de kommende år.
12. Forpligtelse 7: Hvert år bør de enkelte deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive,
hvordan de har gjort bedst mulig brug af Unionens disponible redskaber og processer, og hvordan de planlægger
at gå videre med dette arbejde. Dette omfatter støtte til CARD-processen, herunder gennem fremlæggelse af alle
påkrævede relevante oplysninger, gennemførelse af bilaterale CARD-dialoger og udveksling af resultaterne af de
nationale forsvarsgennemgange, når det er muligt. I deres nationale gennemførelsesplaner bør de deltagende
medlemsstater medtage oplysninger om, hvordan de har gennemført og/eller planlægger at bruge de
handlingsrettede anbefalinger i de aftalte CARD-rapporter.
13. Forpligtelse 8: Hvert år vil de deltagende medlemsstater gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Forsvarsfond til
støtte for deres samarbejdsbaserede projekter vedrørende kapacitetsudvikling. De deltagende medlemsstater bør i
deres nationale gennemførelsesplaner angive, til hvilke EU-kapacitetsudviklingsprioriteter, som er aftalt inden for
CDP- og CARD-fokusområderne, der er modtaget eller i fremtiden kan søges om finansiel bistand fra EU, og så
vidt muligt, hvor stor en andel af de nationale forsvarsinvesteringer de har afsat til eller planlægger at afsætte til
disse samarbejdsprojekter. De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner angive
anvendeligheden og merværdien af EU-finansieringen for den nationale indsats for forsvarskapacitetsudvikling.
Senest ved udgangen af 2025 bør de deltagende medlemsstater også angive deres hensigt om at sikre opfølgning
af resultaterne af både den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (2017-2019), programmet
for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (2019-2020) og Den Europæiske Forsvarsfond for samarbejds­
projekter med en påvist EU-merværdi.
14. Forpligtelse 9: De deltagende medlemsstater bør udarbejde en liste over de relevante igangværende samarbejds­
baserede projekter vedrørende kapacitetsudvikling i overensstemmelse med CDP i PESCO samt inden for andre
rammer med angivelse af den planlagte indledning og afslutning af harmoniseringen af kravene. Den berammede
igangsættelse af harmoniseringen af kapacitetskrav bør også angives for de planlagte og påtænkte projekter. Dette
bør ske i de kommende år med særligt fokus på at afhjælpe de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP, og
under hensyntagen til CARD.
15. Forpligtelse 10: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner kortlægge de kapaciteter
og faciliteter, som de har planlagt at stille til rådighed og levere med henblik på fælles brug for andre deltagende
medlemsstater, med konkrete eksempler som f.eks. uddannelse, øvelser, militærbaser og logistisk støtte, og
angive, hvilke af dem der også er til rådighed i tilfælde af operationer. De deltagende medlemsstater kunne i deres
nationale gennemførelsesplaner også kortlægge, hvilke kapaciteter, herunder infrastruktur, som tilbydes af andre
deltagende medlemsstater, der kunne danne grundlag for samarbejde. De nationale gennemførelsesplaner bør
angive, hvorledes et sådant samarbejde kunne optimere de tilgængelige ressourcer og forbedre deres samlede
effektivitet, herunder ved at fremlægge eventuelle oplysninger om potentielle besparelser. De deltagende
medlemsstater bør bruge samarbejdsdatabasen (CODABA), navnlig som støtte til at udveksle oplysninger om
deres relevante forsvarsplaner og -interesser i denne henseende. De deltagende medlemsstater bør regelmæssigt
komme med input hertil og følgelig rapportere i deres nationale gennemførelsesplaner, at dette er gjort.
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0005.png
17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/5
16. Forpligtelse 11: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvordan de vil
øge samarbejdet om cyberforsvar, herunder gennem eksisterende initiativer eller nye samarbejdsbaserede
aktiviteter. I deres nationale gennemførelsesplaner bør de senest i 2025 angive, hvordan de planlægger at
opretholde eller yderligere øge graden af deres deltagelse i multinationale cyberøvelser og deres samarbejde,
herunder inden for rammerne af EDA og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC). De deltagende
medlemsstater bør ligeledes senest i 2025 angive, hvordan de agter at etablere et løbende samarbejde med andre
deltagende medlemsstater om cyberforsvar og dermed beslægtede aktiviteter såsom udveksling af oplysninger,
uddannelse og operationel støtte, men også kapacitetsudvikling. Oplysninger fra de nationale gennemførel­
sesplaner om de deltagende medlemsstaters samarbejde om cyberforsvar og deres bidrag til cyberforsvar og
dermed beslægtede aktiviteter, herunder kapacitetsudvikling, vil indgå i den højtstående repræsentants årlige
rapport om status for gennemførelsen af PESCO som et bilag.
Forpligtelse 12-14
17. Forpligtelse 12: Senest i 2025 bør de deltagende medlemsstater:
a) delforpligtelse 12.1:
— bidrage til EU-styrkekataloget med alle deployerbare nationale kapaciteter, der svarer til behovene i det
seneste EU-behovskatalog, hen imod en sammenhængende fuldspektret EU-styrkepakke i
overensstemmelse med PESCO-underretningen (
10
), der bygger på den EU-styrkepakke, som er fastlagt i
fremskridtskataloget (
11
). I overensstemmelse med princippet om ét sæt styrker bør de deltagende
medlemsstaters input være i tråd med instrukserne for processen vedrørende det overordnede mål og bør
omfatte alle deployerbare aktiver (herunder hovedkvarterer og kapaciteter, der kan anvendes til støtte for
missioner og operationer). De deltagende medlemsstater bør rapportere om disse input i deres nationale
gennemførelsesplaner
— fokusere på den fremtidige disponibilitet af kapaciteter, der er nødvendige for at opfylde kapacitetsmålene
med stor virkning, og dermed optimere de planlagte bidrag til EU-styrkekataloget på kort og mellemlang
sigt. Der bør lægges vægt på opfyldelse af alle kortsigtede kapacitetsmål med stor virkning. Deres
planlægningsindsats vil blive målt gennem processen vedrørende det overordnede mål. De deltagende
medlemsstater bør rapportere om denne planlægningsindsats i deres nationale gennemførelsesplaner
b) delforpligtelse 12.2: i overensstemmelse med EU-konceptet for hurtig militær reaktion færdiggøre databasen
vedrørende hurtig reaktion, således at den kan blive et nyttigt militært planlægningsværktøj til at bidrage til at
opfylde EU’s ambitionsniveau. Ved at bidrage til databasen vedrørende hurtig reaktion vil de deltagende
medlemsstater med forbehold af eventuelle forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende deployeringsbe­
slutninger sende et signal om deres potentielle bidrag i form af umiddelbart deployerbare formationer,
kapaciteter og relevant støtteinfrastruktur, som hurtigt kan deployeres eller anvendes i en militær FSFP-
mission eller operation til støtte for EU’s ambitionsniveau. Med henblik herpå bør de enkelte deltagende
medlemsstater forud for den årlige konference om koordinering af hurtig militær reaktion i databasen
vedrørende hurtig reaktion ajourføre listen over deres militære formationer og kapaciteter, der er til rådighed.
Dette omfatter ajourføring eller færdiggørelse af databaserne for jord, sø og luft og indeholder en angivelse af
graden af parathed for kapaciteter og styrker, hvor det er relevant. Med forbehold af krav om klassificering bør
denne del af databasen vedrørende hurtig reaktion være tilgængelig for deltagende medlemsstater med henblik
på at støtte evnen til at foretage en indledende evaluering af muligheden for at iværksætte en militær FSFP-
mission eller -operation. I denne forbindelse vil en prognose over formationer og kapaciteter baseret på en
behovsanalyse, der er udledt af de illustrative scenarier, gøre det muligt for de deltagende medlemsstater at
bidrage til databasen vedrørende hurtig reaktion på en mere nøjagtig måde. De deltagende medlemsstater bør
lade deres bidrag til denne database afspejle i deres nationale gennemførelsesplaner
c) delforpligtelse 12.3: have evalueret muligheden for en hasteprocedure i forbindelse med politiske tilsagn på
nationalt plan under overholdelse af deres forfatningsmæssige bestemmelser, herunder gennem en eventuel
gennemgang af deres nationale beslutningsprocedurer, hvis dette ikke allerede er sket, med henblik på at
foretage forbedringer. Hvis det er relevant, bør de nationale gennemførelsesplaner også afspejle
gennemførelsen af beslutningsprocedurer i scenarier for hurtig reaktion gennem øvelser af POLEX-typen samt
relevante konklusioner
(
10
) Navnlig bilag I - Principper for PESCO.
(
11
) Formålet med processen vedrørende det overordnede mål og navnlig styrkekataloget er at opnå en fuldstændig forståelse af, hvilke
styrker der potentielt er til rådighed for FSFP-missioner og -operationer og kapaciteter i tilknytning hertil, uden at dette berører eller
er forbundet med styrkeopbygningsprocesser for FSFP-missioner og -operationer.
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0006.png
C 464/6
DA
Den Europæiske Unions Tidende
17.11.2021
d) delforpligtelse 12.4:
— inden for rammerne af deres midler og kapaciteter have ydet betydelig støtte til militære FSFP-missioner og
-operationer, der tager sigte på at opfylde opgørelserne over behov og dermed overholder det aftalte
ambitionsniveau for FSFP-missionerne og -operationerne. Med henblik herpå skal de deltagende
medlemsstater yde et rimeligt bidrag til styrkeopbygning, for hvilket de bør definere parametrene hurtigst
muligt og senest inden sommeren 2022
— disse bidrag til de militære FSFP-missioner og -operationer, der er gengivet i en tabel, vil indgå i den
højtstående repræsentants årlige rapport om gennemførelsen af PESCO som et bilag og bør fremhæves
positivt. De deltagende medlemsstater bør hvert år i deres nationale gennemførelsesplaner rapportere om
deres bidrag til opfyldelse af opgørelserne over behov for de militære FSFP-operationer og -missioner, idet
de tager sigter på at opretholde eller øge disse bidrag og således yde et rimeligt bidrag til styrkeopbygningen
for FSFP-missioner og -operationer
— i denne proces kan de deltagende medlemsstater henvise til deres nationale og internationale forpligtelser,
der bidrager til europæisk og international fred og sikkerhed
— disse elementer bør øge gennemsigtigheden i de deltagende medlemsstaters indsats med henblik på at
anerkende væsentlige bidrag. De bør også anvendes til at tilskynde og støtte medlemsstaterne til inden for
deres midler og kapaciteter at øge deres bidrag til FSFP-missioner og -operationer. Til dette formål vil der
blive fremsat henstillinger, og gennemførelsen af disse henstillinger vil blive gennemgået regelmæssigt,
herunder på politisk plan.
e) delforpligtelse 12.5: bekræfte deres væsentlige og regelmæssige bidrag til EU’s kampgrupper, principielt mindst
fire år i forvejen, og forberede og uddanne deres bidragende styrker og kapaciteter i overensstemmelse med
EU’s kampgruppekoncept og EU’s kampgruppeforberedelsesvejledning. Med henblik herpå bør de deltagende
medlemsstater hurtigst muligt bidrage til at fylde tjenestelisten for EU’s kampgrupper og lade deres bidrag
afspejle i deres nationale gennemførelsesplaner. De enkelte deltagende medlemsstaters bidrag til tjenestelisten
for EU’s kampgrupper, der dækker en femårig periode, vil indgå i den højtstående repræsentants årlige rapport
om gennemførelsen af PESCO som et bilag
f) delforpligtelse 12.6: have ydet et konkret bidrag til gennemførelsen af EU’s handlingsplan for militær mobilitet
og PESCO-projekterne på dette område med forbehold af national suverænitet, beslutningstagning, love og
bestemmelser, herunder ved at arbejde videre med de fire foranstaltninger på nationalt plan som aftalt i Rådets
konklusioner af 25. juni 2018 om sikkerhed og forsvar. Med henblik herpå bør de deltagende medlemsstater
som anført i nævnte konklusioners punkt 18 udvikle nationale planer for gennemførelse af militær mobilitet,
udstede tilladelse til passage af landegrænser og diplomatisk tilladelse inden for fem arbejdsdage og overveje at
afkorte denne periode yderligere for hurtige udrykningsenheder, etablere et stærkt sammenkoblet net af
nationale kontaktpunkter, herunder deres mandater, og træne militær mobilitet ved nationale og/eller
multinationale øvelser hurtigst muligt og senest i 2024. De deltagende medlemsstater, der endnu ikke har
udviklet nationale planer for gennemførelse af militær mobilitet, bør gøre det omgående og yde de
pågældende nationale bidrag via den fælles arbejdsplatform og desuden lade dem afspejle i de nationale
gennemførelsesplaner. De deltagende medlemsstaters indsats i denne henseende bør indgå i den højtstående
repræsentants årlige rapport om gennemførelsen af PESCO som et bilag.
18. Forpligtelse 13: På området styrkers interoperabilitet bør de deltagende medlemsstater:
a) delforpligtelse 13.1:
— anvende EU’s kampgruppeforberedelsesvejledning, herunder de fælles kriterier for evaluering og validering
af EU’s kampgruppestyrkepakke, der er i overensstemmelse med NATO’s standarder, og samtidig bibeholde
national certificering. I deres nationale gennemførelsesplaner bør de deltagende medlemsstater erklære,
hvordan de uddanner og certificerer deres styrker, f.eks. ved at udarbejde et EU-kampgruppeøvel­
sesprogram med henblik på forberedelsesfasen og ved at gennemføre en endelig liveøvelse (LIVEX) som led
i kampgruppecertificeringspakken
— i deres nationale gennemførelsesplaner præcisere, hvordan de agter at gennemføre de fælles tekniske og
operationelle standarder, der skal anvendes af styrker fra alle de deltagende medlemsstater, idet der
anerkendes et behov for at sikre interoperabilitet og sammenhæng mellem Unionen og NATO, og det
sikres, at passende forudsætninger for maksimal interoperabilitet er på plads, så alle deltagende
medlemsstater kan opfylde deres forpligtelser
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0007.png
17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/7
b) delforpligtelse 13.2: i deres nationale gennemførelsesplaner angive deres nuværende deltagelse eller deres
bestræbelser på at deltage og en hensigt om, hvis det er muligt, at styrke deres deltagelse i og bidrag til de
europæiske multinationale strukturer, navnlig dem, som Unionen har til rådighed. De deltagende
medlemsstaters bidrag til de europæiske multinationale strukturer vil indgå i den højtstående repræsentants
årlige rapport om gennemførelsen af PESCO som et bilag.
19. Forpligtelse 14:
— I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, om revurdering af Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 (
12
) om
oprettelse af en europæisk fredsfacilitet bør de deltagende medlemsstater påtage sig at overveje og kortlægge
og tilskyndes til at foreslå modeller og muligheder for udvikling af en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af
militære FSFP-operationer og -missioner, ud over hvad der er fastlagt som fælles udgifter i overensstemmelse
med Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509. I denne henseende opfordres de deltagende medlemsstater til at gøre
status over de udgifter, for hvilke der er anmodet om særlig finansieringsberettigelse i løbet af året på ad hoc-
basis, og/eller udgifter, der set ud fra et nationalt synspunkt kan foreslås som også værende potentielt
berettigede til fælles finansiering. I overensstemmelse med revurderingsbestemmelsen i Rådets afgørelse (FUSP)
2021/509 opfordres de deltagende medlemsstater til i forbindelse med de planlagte revurderinger af nævnte
afgørelse hvert tredje år eller på anmodning af en medlemsstat i fællesskab og på behørig vis at overveje disse
forslag i udvalget vedrørende den europæiske fredsfacilitet med henblik på at give input til den efterfølgende
drøftelse i Rådet om eventuelle ændringer af listen over fælles udgifter.
— Desuden opfordres de deltagende medlemsstater også til i deres forslag at medtage potentielle yderligere måder,
hvorpå der kan bidrages til finansieringen af udgifterne til militære FSFP-operationer og -missioner. De
deltagende medlemsstater tilskyndes til i deres nationale gennemførelsesplaner at medtage deres resultater
vedrørende begge aspekter.
— Derudover kan mulighederne for en mere systematisk anvendelse af de eksisterende finansielle incitamenter (f.
eks. momsfritagelsen for ad hoc-projekter i EDA) til støtte for forsvarssamarbejde, herunder til militære FSFP-
missioner og -operationer, undersøges.
Forpligtelse 15-17
20. Forpligtelse 15: Senest i 2025 bør de deltagende medlemsstater have øget antallet og omfanget af deres kapacitets­
udviklingsprojekter og have gjort fremskridt med gennemførelsen heraf, hvilket bidrager til at afhjælpe de
kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP (herunder kapacitetsmål med stor virkning) og beskrevet i Unionens
kapacitetsudviklingsprioriteter, herunder i de dertil knyttede cases i strategisk kontekst og ved at anvende CARD-
resultater og -anbefalinger, herunder de identificerede samarbejdsmuligheder, navnlig fokusområderne. I denne
sammenhæng skal de deltagende medlemsstater være mere opmærksomme på samarbejde på følgende områder:
imødegåelse af hybride trusler, klimaændringer, energisikkerhed, maritim sikkerhed, rumrelaterede aspekter og
nye og disruptive teknologier, herunder kunstig intelligens. De deltagende medlemsstater bør fremlægge deres
planer for de kommende år med en beskrivelse af antallet og den anslåede mængde af deres samarbejdsprojekter i
finansiel forstand og fremlægge oplysninger om deres nationale projekter, der kan bidrage til at afhjælpe
manglende kapacitet, som er identificeret i henhold til CDP. De deltagende medlemsstater bør også dele deres
vurdering af disse projekters betydning for en forbedring af Unionens strategiske autonomi og en mere integreret,
bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsteknologisk og -industriel base (EDTIB). For de
aktiviteter, der har en industriel eller teknologisk dimension, bør de deltagende medlemsstater angive, hvilken
type europæisk industrisektor eller teknologi, de planlægger at styrke.
21. Forpligtelse 16: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner lade afspejle, hvilke
passende beslutninger og skridt der er taget på nationalt plan med henblik på i højere grad at prioritere en
europæisk samarbejdsbaseret tilgang til fremtidige projekter for at afhjælpe kapacitetsmangler, der er konstateret
på nationalt plan. Aktiv brug af CODABA samt samarbejdsmuligheder identificeret i forbindelse med CARD og
navnlig fokusområderne kan gøre det lettere at opfylde denne forpligtelse. De deltagende medlemsstater bør i
deres nationale gennemførelsesplaner opføre samarbejdsprojekter og multinationale aktiviteter, som de forventer
vil afhjælpe konstaterede mangler på nationalt plan, og dele planer om, hvordan de agter at øge brugen af de
samarbejdsbaserede tilgange i denne henseende.
22. Forpligtelse 17: Da alle de deltagende medlemsstater bidrager til et eller flere PESCO-projekter, bør de nationale
gennemførelsesplaner give oplysninger om deres samlede bidrag i form af ressourcer og ekspertise over tid til
PESCO-projekter og om, hvordan disse projekter indvirker strategisk på Unionens og de deltagende
medlemsstaters forsvarskapacitetssituation. Dette kan også afspejle de roller, som de deltagende medlemsstater
har til hensigt at påtage sig inden for kapacitetsudvikling i en europæisk sammenhæng.
(
12
) Rådets afgørelse (FUSP) 2021/509 af 22. marts 2021 om oprettelse af en europæisk fredsfacilitet og om ophævelse af afgørelse (FUSP)
2015/528 (EUT L 102 af 24.3.2021, s. 14).
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0008.png
C 464/8
DA
Den Europæiske Unions Tidende
17.11.2021
Forpligtelse 18-20:
23. Forpligtelse 18: I hele PESCO-fasen 2021-2025 bør de deltagende medlemsstater sikre, at de gør bedst mulig brug
af EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling. Med henblik herpå bør de deltagende
medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvilke projekter de deltager i, og angive det dermed
forbundne finansielle omfang, der kanaliseres gennem EDA, idet de anvender tallene for 2020 som udgangspunkt,
fastholder et treårigt perspektiv for hver ajourføring af nationale gennemførelsesplaner som minimumsstandard
og opfører de planlagte aktiviteter for de følgende år, herunder de kapacitetsområder og den aktivitetstype, der er
planlagt i overensstemmelse med national lovgivning. De deltagende medlemsstater opfordres til i deres nationale
gennemførelsesplaner at angive, hvordan og i hvilke situationer de anser Den Fælles Organisation for Forsvarsma­
terielsamarbejde (OCCAR) for at være den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer, og
fremlægge oplysninger om trufne beslutninger om udvælgelse af en eventuel anden multinational programforvalt­
ningsorganisation, idet de har overvejet OCCAR som en mulighed. Dette foregriber ikke anvendelsen af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (
13
).
24. Forpligtelse 19: I hele PESCO-fasen 2021-2025 bør de deltagende medlemsstater påvise, at deres samarbejds­
baserede kapacitetsprojekter, herunder PESCO-projekter, bidrager til at fremme konkurrenceevne, effektivitet og
innovation i forsvarsindustrien i hele Unionen ved at støtte og muliggøre grænseoverskridende samarbejde,
herunder for SMV’er, samt styrke og forbedre forsyningssikkerheden for forsvarsprodukter og -teknologier. De
deltagende medlemsstater vil i overensstemmelse med erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af
26. februar 2021 også sigte mod at fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation og nedbringe den
europæiske strategiske afhængighed inden for kritiske teknologier og værdikæder, uden at dette berører nationale
beslutningsprocedurer.
a) De nationale gennemførelsesplaner bør præcisere, hvordan en passende industripolitik, hvis en sådan findes,
styrer udviklingen af samarbejdsbaserede kapacitetsudviklingsprojekter for at undgå unødvendig overlapning,
ved hjælp af oplysninger om de industrigrene, der er blevet styrket, og de områder, hvor overlapninger er
blevet forhindret.
b) De deltagende medlemsstater vil aflægge rapport om, hvilke samarbejdsprogrammer der modtager
samfinansiering fra Unionen under programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og/eller Den
Europæiske Forsvarsfond i overensstemmelse med forpligtelse 3 og 8.
25. Forpligtelse 20:
a) I hele PESCO-fasen 2021-2025 bør de deltagende medlemsstater påvise, at deres samarbejdsprogrammer er til
gavn for enheder, der skaber merværdi på Unionens område (f.eks. aspekter vedrørende frembragte resultater
og intellektuelle ejendomsrettigheder, teknologiske forbedringer og skabelse af markedsmuligheder). I
overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i afgørelse (FUSP) 2020/1639 bør de nationale gennemførelsesplaner,
alt efter omstændighederne, indeholde oplysninger om de relevante enheder, der drager fordel af samarbejds­
programmer, og den dermed forbundne indvirkning på EDTIB.
b) De deltagende medlemsstater vil i overensstemmelse med direktiv 2009/81/EF påvise, at de erhvervelses­
strategier, som de har gennemført fra 2021 til 2025, har en positiv indvirkning på EDTIB. Dette kan angives
ved at opføre det absolutte omfang af forsvarsinvesteringer og den relative andel, som tildeles løsninger
udviklet og produceret i Unionen. De nationale gennemførelsesplaner bør navnlig indeholde oplysninger om
kapacitets- og teknologiområder som fastlagt i CDP og opkøbsstrategi i forhold til kapacitetsprojekter, der har
en industriel dimension.
III. Vejen frem
26. Efter vedtagelsen af denne henstilling vil de deltagende medlemsstater gennemgå og ajourføre deres nationale
gennemførelsesplaner i overensstemmelse hermed og meddele dem til PESCO-sekretariatet senest den 10. marts
2022 og hvert år herefter senest på samme dato, jf. artikel 3, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315, med henblik
på den evalueringsproces, der er fastsat i nævnte afgørelses artikel 6, stk. 3. De nationale gennemførelsesplaner
bør hvert andet år ledsages af en politisk erklæring på højt plan, hvori de deltagende medlemsstater kan anføre de
vigtigste resultater og angive specifikke nationale prioriteter samt dele deres erfaringer, hvad angår planlægning og
bidrag til opfyldelsen af alle mere bindende forpligtelser. Regelmæssige politiske drøftelser på højt plan mellem de
deltagende medlemsstater og den højtstående repræsentant bør fortsætte for at sikre politisk momentum.
(
13
) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende
myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og
sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
 L 193 - 2021-22 - Supplerende svar på spørgsmål 13: Spm. om oversendelse af fire EU-dokumenter vedr. PESCO-samarbejdet, til udenrigsministeren
2575334_0009.png
17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/9
27. I lyset af PESCO-underretningen, som også minder om den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og
forsvarspolitik, og under hensyntagen til resultatet af det strategiske kompas vil de deltagende medlemsstater i
forbindelse med den strategiske gennemgang, der skal fortages inden udgangen af 2025, vurdere opfyldelsen af
alle PESCO-forpligtelser og drøfte og træffe afgørelse om nye forpligtelser med henblik på indledning af en ny fase
hen imod europæisk sikkerheds- og forsvarsintegration. I overensstemmelse med resultatet af den strategiske
gennemgang bør Rådet i begyndelsen af 2026 vedtage en tredje række mere præcise mål, ajourført og om
nødvendigt udvidet, under hensyntagen til artikel 4, stk. 2, litra c), i afgørelse (FUSP) 2017/2315.
28. Den højtstående repræsentant bør fra og med 2022 tage hensyn til denne henstilling i den årlige rapport om
PESCO, som vil underbygge evalueringen af de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af de mere bindende
forpligtelser.
29. Henstillingen af 15. oktober 2018 ophæves.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2021.
På Rådets vegne
Formand
J. BORRELL FONTELLES