17.11.2021
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 464/1
I
(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser)
HENSTILLINGER
RÅDET
RÅDETS HENSTILLING
af 16. november 2021
om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne
af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og specificering af mere præcise mål og om
ophævelse af henstillingen af 15. oktober 2018
(2021/C 464/01)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 6,
som henviser til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den
Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde,
som henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret
samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (
1
),
som henviser til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
som tager følgende i betragtning:
(1)
Artikel 4, stk. 2, litra b), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der
opstiller rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i bilaget til nævnte afgørelse i løbet af to på
hinanden følgende indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025) og i begyndelsen af hver fase specificerer
mere præcise mål for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser.
Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet en henstilling (»henstillingen af 15. oktober 2018«) om opstilling af rækkefølgen
for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO og specificering af mere præcise
mål (
2
) for faserne 2018-2020 og 2021-2025.
I overensstemmelse med punkt 4 og 27 i henstillingen af 15. oktober 2018 bør Rådet vedtage endnu en række mere
præcise mål for fasen 2021-2025. Som anført i Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske
gennemgang af PESCO 2020 bør Rådet revidere nævnte henstilling i begyndelsen af næste fase i 2021 med henblik
på at fastsætte mål og konkrete resultater for næste PESCO-fase 2021-2025 i overensstemmelse med den strategiske
gennemgang af PESCO.
(
1
) EUT L 331 af 14.12.2017, s. 57.
(
2
) EUT C 374 af 16.10.2018, s. 1.
(2)