Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 , L 194
Offentligt
2569585_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2022-11597
JTEU
4. maj 2022
EUU L 193 og L 194
svar på spørgsmål 10 fra Peder Hvelplund
(EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for indholdet af protokol nr. 38 i
Lissabontraktaten (den irske protokol), dens juridiske vægt, hvilke EU-
lande, som er omfattet af protokollen samt baggrunden for dens indførsel
i EU-traktaten.
Svar
Den irske befolkning stemte i 2008 imod Lissabon-traktaten. Det
Europæiske Råd besluttede på denne baggrund i juni 2009 bl.a. at tage
hensyn til de irske betænkeligheder ved at vedtage en afgørelse vedrørende
blandt andet sikkerhed og forsvar. Afgørelsen udgjorde en præcisering af
Lissabon-traktaten (traktaten om Den Europæiske Union (EU-traktaten)
og traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (EUF-
traktaten)) og ændrede således hverken Lissabon-traktatens indhold eller
anvendelse.
Det Europæiske Råd besluttede, at bestemmelserne i denne afgørelse
skulle indgå i en protokol, der kunne knyttes Lissabon-traktaten.
Protokollen om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til
Lissabon-traktaten
(”den
irske protokol”)
blev
på denne baggrund
vedtaget af EU-medlemsstaterne den 11. maj 2012 og tilføjet som
protokol nr. 38 til EU-traktaten og EUF-traktaten.
Protokoller til EU-traktaten og EUF-traktaten udgør en integrerende del
af traktaterne, jf. EU-traktatens artikel 51. Protokoller er således en del af
det samlede traktatgrundlag og har samme juridiske status, som øvrige
L 193 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om indholdet af protokol nr. 38 (den irske) i Lissabontraktaten, til udenrigsministeren
2
bestemmelser i traktaterne. Protokoller finder anvendelse for alle EU-
medlemsstater.
Protokol nr. 38 indeholder i afsnit III, som udgøres af artikel 3,
bestemmelser vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Artikel 3 i protokol nr. 38 slår blandt andet fast, at
en eventuel afgørelse
om overgang til et fælles forsvar vil kræve en enstemmig afgørelse fra
Det Europæiske Råd,
samt at det vil være op til medlemsstaterne i
overensstemmelse med
bestemmelserne i Lissabon-traktaten og deres
respektive forfatningsmæssige regler at beslutte, om der skal vedtages
et fælles forsvar eller ej,
jf. artikel 3, 6. afsnit. Artikel 3 fastslår endvidere,
at Lissabon-traktaten ikke indeholder bestemmelser om oprettelse af en
europæisk hær eller om værnepligt til en militær struktur, jf. artikel 3, 9.
afsnit.
Det fremgår endvidere, at Lissabon-traktaten ikke
berører Irlands eller
nogen anden medlemsstats ret til at bestemme arten og omfanget af
dets eller dens forsvars- og sikkerhedsudgifter og arten af dets eller dens
forsvarskapaciteter,
jf. artikel 3, 10. afsnit, samt at det vil være op til Irland
eller enhver anden medlemsstat i overensstemmelse med interne
retsregler at beslutte, om det eller den vil deltage i en militær operation,
jf. artikel 3, 11. afsnit.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod