L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22, Europaudvalget 2021-22
L 193 Bilag 3, L 194 Bilag 3
Offentligt

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 161

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-14189

EKN

07-04-2022

EUU alm. del

–

foreløbigt svar på spørgsmål 161 fra Peter Seier

Christensen stillet den 24. marts 2022 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for alle historiske tilfælde i EU-regi og tidligere

EF-regi, hvor Danmark har benyttet sin vetoret på et EU-område, hvor

en sådan vetoret tilkommer Danmark?

Svar

Det er ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for svarfristen, da der ikke

foreligger et samlet overblik over dansk stemmeafgivning i de knap 50 år,

hvor Danmark har været medlem af hhv. EF og EU.

Det er ikke muligt at vurdere omfanget af opgaven med at kortlægge dansk

stemmeafgivning i den ønskede periode nærmere. Det er derfor ikke

muligt at anslå, hvornår en endelig besvarelse vil kunne fremsendes. Det

vil dog selvsagt ske hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 162

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Peter Seier Christensen (NB) har den 24. marts

2022 stillet følgende spørgsmål nr. 162, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 162:

Vil ministeren redegøre for, hvor finansiering til deltagelse på forsvars-

området i EU-regi skal komme fra i tilfælde af, at forsvarsforbeholdet

afskaffes?

Svar:

Det lægges til grund for svaret, at der spørges til udgifter, som relate-

rer sig til Forsvarsministeriets område, i tilfælde af dansk deltagelse på

forsvarsområdet i EU.

Forsvarsministeriets udgifter relateret til dansk deltagelse på forsvars-

området i EU vil skulle prioriteres og afholdes inden for Forsvarsmini-

steriets bevilling på finansloven.

Med venlig hilsen

Dato: 7. april 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TSIP

2022/002827

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 163

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-11677

4. april 2022

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 163 fra Peter Seier

Christensen (NB) stillet den 24. marts 2022 til udenrigs-

ministeren.

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om der findes empiri der understøtter, at EU's

missioner og operationer i forsvarsregi har ført til varige forbedringer af

lokale forhold?

Svar

Siden

EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik blev operativ i 2003 har EU

afsluttet i alt 19 militære og civile krisestyringsindsatser. Hertil skal lægges

de pt. igangværende syv militære og 11 civile missioner og operationer.

Der foreligger en række analyser af EU’s krisestyringsindsatser,

som er

foretaget af blandt andet EU’s institutioner og af udenrigspolitiske

tænketanke og eksperter. Som eksempel på en sådan analyse kan nævnes

rapporten

’CSDP

in action. What contribution to international security?’,

som blev

udgivet i 2015

af EU’s Institute for Security Studies.

Der pågår en løbende evaluering af EU’s igangværende militære missioner

og operationer i rammen af såkaldte strategiske revisioner (strategic

reviews), som typisk er en fast integreret del af de pågældende missioner

og operationer. Revisionerne bliver foretaget med jævne mellemrum i

løbet af mandatperioden varierende fra indsats til indsats. Derudover er et

arbejde undervejs med fokus på at kigge nærmere på de militære

missioners effektivitet med henblik på forbedringspotentialer.

EU’s

krisestyringsindsatser har generelt bidraget til øget stabilitet og

sikkerhed i

EU’s

nærområder og i områder af strategisk interesse for EU.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Som eksempel kan nævnes

EU’s indsatser på Vestbalkan, herunder EU’s

første militære operation, EUFOR Concordia, der i 2003 bidrog til at sikre

implementering af en fredsaftale i den tidligere jugoslaviske republik

Makedonien (FYROM, i dag Nordmakedonien). EUFOR Concordia

kunne efter sin afslutning afløses af en civil EU-polititræningsmission,

som havde til formål at træne og opbygge en national politistyrke i

FYROM.

Det kan bemærkes, at EU’s krisestyringsindsatser ofte udføres i et tæt

samspil med øvrige indsatser, fx i regi af NATO, FN og andre

internationale organisationer, samt i koordination med EU’s øvrige

eksterne instrumenter.

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Peter Seier Christensen (NB) har den 24. marts

2022 stillet følgende spørgsmål nr. 164, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 164:

Vil ministeren redegøre for budget og finansieringsforhold vedrørende

kommende initiativer i EU-regi som er beskrevet, men endnu ikke ind-

ført i EU-forsvarsregi?

Svar:

Det lægges til grund for svaret, at der spørges til initiativer annonceret

som en del af EU’s Strategiske Kompas.

EU’s medlemslande har vedtaget et Strategisk Kompas, der skal sætte

retningen for EU’s sikkerheds-

og forsvarspolitik frem mod 2030. Der er

i den forbindelse annonceret en række nye initiativer på forsvarsområ-

det, der fortsat er under udarbejdelse. Det er ikke på nuværende tids-

punkt beskrevet, hvordan disse initiativer vil skulle finansieres, men

evt. nationale udgifter, som følge af dansk deltagelse, vil skulle holdes

inden for eksisterende rammer.

Med venlig hilsen

Dato: 7. april 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TSIP

2022/002827

371968

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 165

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

8. april 2022

Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 165 (Alm. del) af 28.

marts 2022 stillet efter ønske fra Peter Seier Christensen

Spørgsmål 165

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste Danmark at ophæve

forsvarsforbeholdet årligt?

Svar

Der henvises til svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 118 af 17. marts 2022.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 166

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 28. marts 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 166, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 166:

Ministeren bedes oversende en oversigt over antallet af alt personel

udsendt på EU's militære operationer fordelt på missioner.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

7. april 2022

TINI

2022/002729

369890

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

EU har på nuværende tidspunkt syv aktive militære missioner og ope-

rationer. Danmark kan som følge af forsvarsforbeholdet ikke deltage i

EU's militære missioner.

Forsvarskommandoen oplyser, at

”[d]e

efterspurgte oplysninger er an-

ført i nedenstående oversigt, der baserer sig på informationer leveret

fra EU til den Danske Militære Repræsentation ved NATO og EU. Oplys-

ningerne er baseret på informationer tilsendt fra EU den 10. marts

2022”.

Missionsnavn

EU Training Mission

Mali (EUTM Mali)

EU Training Mission

Central African Repub-

lic (EUTM RCA)

EU Training Mission in

Mozambique (EUTM

Moz)

EU Training Mission in

Somalia (EUTM-S)

Operation EUFOR

–

ALTHEA

EUNAVFOR Mediter-

ranean Operation

IRINI

EUNAVFOR Operation

ATALANTA

Styrketal

Ikke oplyst.

Nuværende 161 personer.

Styrkeloft 365 personer.

161 stillinger, hvoraf 138 er bemandet.

Mandatet normerer strukturen til 212.

EU-styrketal: 1074 (under kommando).

I alt i operationsområdet: 1319.

560 fra EU-medlemslande.

399 i alt fordelt på 383 fra EU-medlemslande, 13 fra ikke-

medlemslande samt tre civile.

Der deltager to skibe og et overvågningsfly.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 167

Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

26. april 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt

Sagsnr.: 2022-0032/06-0176

Dok.:

2383323

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 28. marts 2022.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Kan

ministeren forklare, om der ifølge ministeren vil være tale

om suverænitetsafgivelse, hvis beslutningsformen med enstem-

mighed inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarsområdet bli-

ver ændret til flertalsafgørelser? I bekræftende fald, kan mini-

steren så garantere, at der vil blive afholdt en dansk folkeafstem-

ning, hvis EU en gang i fremtiden vil ændre beslutningsformen

fra enstemmighed til flertalsafgørelser inden for udenrigs-, sik-

kerheds- og forsvarsområdet?”

Svar:

Grundlovens § 20 om overladelse af beføjelser, der tilkommer rigets myn-

digheder (suverænitetsafgivelse), har følgende ordlyd:

”§

20.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets

myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overla-

des til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gen-

sidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfol-

kelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2.

Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på

fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant

flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lov-

forslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forsla-

get, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller

forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte reg-

ler.”

Der kan om denne bestemmelse i relation til Danmarks forsvarsforbehold

henvises til Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en op-

hævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af procedu-

ren i grundlovens § 20 (EUU 2021-22, Alm. del

–

bilag 414). Som det frem-

går af notatet, er det Justitsministeriets vurdering, at det danske forsvarsfor-

behold kan ophæves, uden at proceduren i grundlovens § 20 skal iagttages.

Det fremgår i den forbindelse af sammenfatningen i notatets pkt. 6, at en

ophævelse af forsvarsforbeholdet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil

indebære, at der vil være adgang for Unionen til at udstede retsakter med

direkte virkning i forhold til borgere mv. i Danmark. En ophævelse af for-

svarsforbeholdet vurderes endvidere ikke at indebære, at det overlades til

Unionen at handle på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Der er

Side 2/5

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke øvrige forhold, der gør det på-

krævet at iagttage proceduren i grundlovens § 20.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt overgang fra enstemmighed

til kvalificerede flertalsbeslutninger vil indebære en suverænitetsafgivelse

efter grundlovens § 20, kan bl.a. henvises til Justitsministeriets redegørelse

af 4. december 2007 for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med

Danmarks ratifikation af Lissabon-Traktaten (Lissabon-redegørelsen). Bl.a.

følgende fremgår af redegørelsens pkt. 2.3.2.2:

”Det

følger af ordlyden af § 20 og af forfatningsretlig litteratur

og praksis, at det afgørende i første række er, om den pågæl-

dende traktat (ændringstraktat) indebærer en yderligere over-

ladelse af beføjelser, som efter grundloven tilkommer rigets

myndigheder, til den mellemfolkelige myndighed.

[…]

Med hensyn til ændringer i sammensætning, procedurer og ar-

bejdsgange mv. i den mellemfolkelige myndighed bemærkes,

at der uden anvendelse af proceduren i grundlovens § 20 er

gennemført en række ændringer i retsgrundlaget for EF og EU

siden Danmarks tiltrædelse i 1972. Det gælder f.eks. Budget-

traktat II fra 1975, der overførte væsentlige budgetbeføjelser

fra Rådet til Europa-Parlamentet, akten om indførelse af di-

rekte valg til Europa-Parlamentet fra 1976, Europæisk Fælles

Akt fra 1986 om bl.a. øget medbestemmelsesret for Europa-

Parlamentet og ændring af Rådets afstemningsregler samt for-

skellige tilpasninger af traktaterne som led i optagelsen af nye

medlemsstater. Der kan endvidere henvises til Nice-traktaten

fra 2001, der bl.a. indebar overgang fra krav om enstemmighed

til krav om kvalificeret flertal i forhold til en række konkrete

hjemmelsbestemmelser, ændring af de enkelte medlemsstaters

stemmevægt i Rådet samt ændring af reglerne om Europa-

Kommissionens sammensætning.

Fælles for disse ændringer er, at der ikke var tale om overla-

delse af (nye) beføjelser til EF/EU, men alene om ændring af

reglerne om, hvordan EF/EU nærmere skulle udøve beføjelser,

som allerede var overladt. Bl.a. tilpasninger af traktatgrundla-

get i forbindelse med optagelse af nye medlemsstater antages

derfor ikke at nødvendiggøre en procedure efter grundlovens

§ 20.”

Der kan endvidere henvises til Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret

(3. udgave, 2020), side 258, hvor det bl.a. fremgår, at traktatændringer med

hensyn til struktur, sammensætning og procedurer i den internationale

Side 3/5

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

organisation

–

eksempelvis overgang fra enstemmighed til kvalificeret fler-

tal ved udstedelse af retsakter

–

som udgangspunkt ikke indebærer overla-

delse af suverænitet omfattet af grundlovens § 20.

Som det også fremgår af pkt. 4 i ovennævnte notat af 29. marts 2022,

gælder forsvarsforbeholdet den del af samarbejdet inden for traktatgrundla-

gets bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-Trak-

tatens afsnit V, der omfatter artikel 21-46), herunder navnlig bestemmel-

serne om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-Traktatens afsnit V,

2. afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning på forsvarsom-

rådet.

Om proceduren for vedtagelse af afgørelser, der er nødvendige for fastlæg-

gelse og iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der i

EU-Traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:

”

Artikel

1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det Euro-

pæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre andet er

fastsat i dette kapitel. […]”

Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse tilfælde kan træffe

afgørelse med kvalificeret flertal, og det følger af stk. 3, at Det Europæiske

Råd med enstemmighed kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer af-

gørelse med kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk.

Imidlertid gælder muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal

eller til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal ikke for

afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel

31, stk. 4. Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-Traktatens

artikel 48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf.

EU-Traktatens artikel 48,

stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil kræve en traktatændring

efter en almindelig revisionsprocedure, hvis beslutningsformen med en-

stemmighed inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til flertals-

afgørelser.

Det bemærkes i den forbindelse, at de almindelige revisionsprocedurer for

EU’s traktatgrundlag er fastlagt i

EU-Traktatens artikel 48. Disse procedurer

indebærer, at traktatændringer, der indebærer overgang fra enstemmighed

Side 4/5

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

til kvalificeret flertalsafgørelse for så vidt angår afgørelser med indvirkning

på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil forudsætte, at ændringerne ratifi-

ceres af alle medlemsstater i overensstemmelse med deres forfatningsmæs-

sige bestemmelser, jf. EU-Traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit. Det bemær-

kes hertil, at en ophævelse af forsvarsforbeholdet ikke forudsætter anven-

delse af proceduren i grundlovens § 20, jf. herom ovenfor under pkt. 1. Da

der således ikke er overladt eller overlades suverænitet til EU inden for mi-

litær- eller forsvarsområdet, vil eventuelle ændringer i beslutningsformen

allerede derfor ikke indebære suverænitetsafgivelse efter grundlovens § 20.

Det bemærkes i øvrigt, at regeringen ikke er bekendt med, at der skulle være

konkrete forslag fra medlemsstater eller EU-institutioner, der ønsker at æn-

dre beslutningsformen inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvis det måtte komme på tale at ændre EU-Traktaten fundamentalt ved at

afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning

på militær- eller forsvarsområdet, vil det være en forudsætning for regerin-

gens tilslutning, at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom.

Som udenrigsministeren allerede har tilkendegivet, vil dette blive indskrevet

i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet

forud for, at lovforslaget fremsættes for Folketinget. Regeringen er i øvrigt

imod sådanne ændringer af traktaten.

Side 5/5

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 168

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-14189

EKN

12. april 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 168 fra Søren

Søndergaard stillet den 28. marts 2022 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvor mange gange Danmark de sidste 20 år har

nedlagt veto i EU’s

Ministerråd ved at stemme imod et forslag, hvor en

vedtagelse har krævet enstemmighed.

Svar

I sager, hvor der træffes beslutninger med enstemmighed, stemmes der

ikke, hvis man på forhånd ved, at der ikke er enighed. I

stedet kommunikerer medlemslandene, at de ikke kan støtte et forslag,

hvorefter forslaget enten ændres eller trækkes tilbage. Det er en almindelig

del af forhandlingerne, og det sker jævnligt, men det registreres ikke, da

der ikke har fundet en afstemning sted.

På den baggrund er det som forventet, at de tilgængelige, digitale

opgørelser over stemmeafgivning på ministerniveau i Rådet for perioden

1. april 2012 til 1. april 2022 ikke indeholder eksempler på,

at Danmark eller noget andet medlemsland formelt har aktiveret

”vetoretten”.

Det ændrer dog ikke ved, at

”vetoretten”

naturligvis løbende anvendes af

Danmark i forhandlingerne, hvis der er væsentlige danske interesser på

spil.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022

–

11597

JTEU

7. april 2022

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 169 fra Morten

Messerchmidt (DF) stillet den 31. marts 2022 til

udenrigsministeren.

Spørgsmål

Ministeren

bedes

fremlægge,

hvorledes

tidligere

EU-

folkeafstemningsspørgsmål i Danmark er blevet formuleret på

stemmesedlen.

Svar

Da spørgsmålet omhandler valglovgivningen, har Indenrigs- og

Boligministeriet afgivet oplysninger til brug for besvarelsen.

For så vidt angår formuleringen på stemmesedlen sker besvarelsen på

baggrund af indholdet af de dagældende folketingsvalglove og

bekendtgørelser om stemmesedler ved folkeafstemninger.

Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at der ved opslag i

stemmerummet skal gives vælgerne vejledning om, at vælgere, der

stemmer for lovforslaget eller loven, sætter et kryds ved ordet »Ja« på

stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet

»Nej«. Dette følger af § 99, stk. 3, i lov om valg til Folketinget

(lovbekendtgørelse nr. 294 af 7. marts 2022).

For så vidt angår de afstemningstemaer, der er fremgået af sådanne opslag

i stemmerummet ved folkeafstemningerne i 1972, 1986, 1992, 1993 og

1998, sker besvarelsen på grundlag af udenrigsministerens svar af 11. maj

2000 til Folketingets Europaudvalg på spørgsmål nr. 1 til L 288 (FT 1999-

2000) (Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Alm. del - bilag 103) om

ordlyden af de stemmevejledninger, som blev benyttet i forbindelse med

disse folkeafstemninger.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Jeg kan på den baggrund oplyse følgende om de otte folkeafstemninger

om EU-spørgsmål, der hidtil har været afholdt i Danmark, idet evt.

yderligere spørgsmål desangående bedes rettet til indenrigs- og

boligministeren:

1. 1972-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. oktober 1972

Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om

Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved JA

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved NEJ

Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

§ 70 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf.

lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. august 1970, lød således:

”§

70.

[…]

Stk. 2.

På stemmesedlen skal ordene ”Ja” og ”Nej” være tydeligt

trykt over hinanden, adskilt ved en trykt vandret streg. På

stemmesedlen skal endvidere være trykt opstillingskredsens

betegnelse samt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord

og intet tal eller tegn må være påført nogen stemmeseddel enten

ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jfr. dog stk. 4.

Stk. 3.

[…]

Stk. 4.

Såfremt der på samme sag afholdes afstemning om to

eller flere lovforslag eller love, skal der benyttes stemmesedler af

forskellig farve. Nærmere bestemmelse herom fastsættes af

indenrigsministeren. Endvidere skal stemmesedlerne ud over den i

stk. 2 anførte tekst være påtrykt titlen på det lovforslag eller den

lov, de vedrører.

Stk. 5.

Indenrigsministeren kan give nærmere forskrifter om

stemmesedlernes udseende.”

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Hjemlen i § 70, stk. 5, ses ikke at være udnyttet. Ifølge de

dagældende regler hverken skulle eller måtte der således fremgå et

afstemningstema af stemmesedlerne, medmindre der samme dag

afholdtes afstemning om to eller flere lovforslag eller love.

2. 1986-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen den 27. februar 1986

Der stemmes ”Ja” eller ”Nej”

til følgende spørgsmål:

Skal Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt)

Den, der stemmer for tiltrædelsen, sætter kryds ved JA

Den, der stemmer imod tiltrædelsen, sætter kryds ved NEJ

Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

Det var fastsat i § 1, stk. 2, i lov nr. 24 af 5. februar 1986 om

afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse

af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt), at der ved

folkeafstemningen stemtes »ja« eller »nej« til følgende spørgsmål:

”Skal

Danmark tiltræde EF-pakken (Europæisk Fælles Akt).”

Der var imidlertid ikke fastsat regler om udformningen af

stemmesedler. Loven henviste i stedet til bl.a. § 70 i den

dagældende folketingsvalglov, som er gengivet ovenfor under pkt.

1, og som indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på

stemmesedlerne.

3. 1992-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992

Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den

Europæiske Union)

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter kryds ved Ja

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter kryds ved Nej

Der må kun sættes ét kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

§ 98 i den dagældende lov om valg til Folketinget, jf. lov nr. 271 af

13. maj 1987 med senere ændringer, lød således:

”§

98.

På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal klart adskilt

være trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2.

Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og udformning.”

Hjemlen i § 98, stk. 2, var udnyttet ved udstedelse af

bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug

ved folkeafstemninger.

Folketingsvalglovens

den

dagældende

stemmeseddelbekendtgørelse indebar, at der ikke skulle angives et

afstemningstema på stemmesedlen.

Det bemærkes, at folketingsvalglovens § 98 gælder uændret.

4. 1993-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen den 18. maj 1993

Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om

Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-

Traktaten

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter x ved JA

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter x ved NEJ

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Der må kun sættes eet

kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

Folketingsvalglovens

den

dagældende

stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992, som fandt

anvendelse i medfør af henvisningen i lov nr. 153 af 31. marts 1993

om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks

tiltrædelse af Edinburgh-Afgørelsen og Maastricht-Traktaten,

indebar, at der ikke skulle angives et afstemningstema på

stemmesedlen. Der henvises til det under pkt. 3 anførte.

5. 1998-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen den 28. maj 1998

Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om

ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske

Fællesskaber

(Danmarks ratifikation af Amsterdam-Traktaten om ændring af

Traktaten om Den Europæiske Union, Traktaterne om oprettelse

af De Europæiske Fællesskaber og visse tilknyttede akter)

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej

Der må kun sættes eet

kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

Folketingsvalglovens

den

dagældende

stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at

der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der

henvises til det under pkt. 3 anførte.

6. 2000-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

”Vejledning

ved folkeafstemningen den 28. september 2000

Der stemmes om det af Folketinget vedtagne forslag til lov om

Danmarks deltagelse i den fælles valuta

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej

Der må kun sættes eet kryds på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

Folketingsvalglovens

den

dagældende

stemmeseddelbekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 indebar, at

der ikke skulle angives et afstemningstema på stemmesedlen. Der

henvises til det under pkt. 3 anførte.

7. 2014-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen søndag den 25. maj 2014

Der stemmes om det forslag til lov om en fælles patentdomstol

m.v., der er vedtaget af Folketinget.

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej

Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

I den dagældende bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om

stemmesedler til brug ved folkeafstemninger fremgik følgende af §

4, sidste pkt.:

”§

[…]

Umiddelbart under betegnelsen for dato og år for

afstemningen, begyndende fra stemmesedlens venstre kant,

anføres med fede typer titlen og med almindelige typer en eventuel

undertitel på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.”

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

På denne baggrund var følgende anført som overskrift

(afstemningstema) på stemmesedlen:

”Forslag

til lov om en fælles patentdomstol m.v.”

8. 2015-folkeafstemningen

Afstemningstemaet i opslag i stemmerummet:

”Vejledning ved folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015

Der stemmes om det forslag til lov om omdannelse af

retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der er vedtaget af

Folketinget.

Den, der stemmer for lovforslaget, sætter X ved Ja

Den, der stemmer imod lovforslaget, sætter X ved Nej

Der må kun sættes ét X på stemmesedlen”

Afstemningstemaet på stemmesedlen

Om indholdet af den dagældende stemmeseddelbekendtgørelse nr.

185 af 8. marts 2011 henvises til pkt. 7. Følgende var anført som

overskrift (afstemningstema) på stemmesedlen:

”Forslag til lov om omdannelse af

retsforbeholdet til en

tilvalgsordning”

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 180

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V) har den 20. april 2022 stil-

let følgende spørgsmål nr. 180, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 180:

Ministeren bedes oplyse i tabelform, hvordan svarene på følgende spørgs-

mål forholder sig i forbindelse med et medlemslands bidrag til hhv. en mili-

tær EU-, NATO- og FN-mission:

- Hvem i organisationen beslutter, om en militær operation skal lanceres?

- Kan organisationen tvinge Danmark til at deltage i en militær operation?

- Råder organisationen over sit eget militære personel?

- Hvad bærer det militære personel på deres uniform ved deltagelse i en af

organisationens militære operationer?

Svar:

I nedenstående tabel 1 fremgår oplysninger om 1) beslutningskompe-

tence til at iværksætte militære operationer, 2) kompetence til at be-

slutte medlemslandes deltagelse i militære operationer, 3) militært

personel i organisationen og 4) personellets uniformer ifm. EU-, NATO-

og FN-operationer.

Tabel 1: Oplysninger vedr. EU-, NATO- og

Beslutnings-

Medlemslande beslutter

kompetence til

ved enstemmighed,

at iværksætte

hvorvidt EU skal iværk-

militære ope-

sætte en militær missi-

rationer

on eller operation og

hvor. Ethvert medlems-

land har dermed mulig-

hed for at forhindre

oprettelsen af en EU-

mission og -operation.

Vetoretten anvendes

dog i praksis kun yderst

sjældent.

Kompetence til Det er frivilligt for EU-

at beslutte

medlemslande at be-

medlemslandes slutte hvorvidt og hvor-

deltagelse i

dan de ønsker at delta-

FN-operationer

NATO

Særligt for NATO gæl-

der art. 5 om kollektivt

forsvar, som medfører,

at et angreb på én allie-

ret er et angreb på hele

alliancen (musketér-

eden). Medlemslande

beslutter i Det Nordat-

lantiske Råd, hvorvidt

NATO skal iværksætte

en militær operation og

hvor.

I NATO gælder det kol-

lektive forsvar, hvor

medlemslandene bistår

hinanden militært i til-

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

27. april 2022

TINI

2022/003283

381066

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

FN’s sikkerhedsråd be-

slutter, hvorvidt FN skal

iværksætte en militær

mission eller operation

og hvor.

Det er frivilligt for FN-

lande at beslutte hvor-

vidt og hvordan de øn-

sker

at deltage i FN’s

Side 1 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

militære ope-

rationer

ge i EU’s militære

mis-

sioner eller operationer.

Danmark kan derfor

ikke blive tvunget til at

deltage i EU’s militære

missioner eller operati-

oner, såfremt forsvars-

forbeholdet afskaffes.

Organisatio-

nens militære

personel

Ærmemærker

på personellets

uniformer

EU råder ikke over eget

militært personel. Det

militære personel stilles

til rådighed af med-

lemslandene.

Personel, der er indsat i

militære EU-missioner

og -operationer bærer

national uniform og er

afmærket i overens-

stemmelse med respek-

tive nationers relevante

forvaltningsgrundlag

(f.eks. uniformsregle-

ment). Ofte indbefatter

det, at der bæres natio-

nalt flag eller anden

nationalitetsafmærk-

ning, samt evt. en en-

hedsmarkering og/eller

afmærkning, der mar-

kerer tilknytning til den

pågældende militære

eller operation. Unifor-

mering og afmærkning

kan endvidere naturligt

variere alt efter den

konkrete opgaveløs-

ning.

fælde af et angreb. Det

er i sidste ende dog

frivilligt for NATO-

medlemslande at be-

slutte hvorvidt og hvor-

dan de ønsker at delta-

ge i NATO’s militære

operationer. Danmark

kan derfor ikke blive

tvunget til at deltage i

NATO’s militære

opera-

tioner.

NATO råder ikke over

eget militært personel.

Det militære personel

stilles til rådighed af

medlemslandene.

Personel, der er indsat i

NATO-operationer bæ-

rer national uniform og

er afmærket i overens-

stemmelse med respek-

tive nationers relevante

forvaltningsgrundlag

(f.eks. uniformsregle-

ment). Ofte indbefatter

det, at der bæres natio-

nalt flag eller anden

nationalitetsafmærk-

ning, samt evt. en en-

hedsmarkering og/eller

afmærkning, der mar-

kerer tilknytning til den

pågældende operation.

Uniformering og af-

mærkning kan endvide-

re naturligt variere alt

efter den konkrete op-

gaveløsning.

militære missioner eller

operationer. Danmark

kan derfor ikke blive

tvunget til at deltage i

FN’s

militære

missioner

eller operationer.

FN råder ikke over eget

militært personel, men

er afhængig af med-

lemsstaternes frivillige

bidrag.

Udsendt FN-personel til

FN’s fredsbevarende

missioner og operatio-

ner bærer national uni-

form med nationalitets-

afmærkning på venstre

skulder. Derudover er

der krav om FN-

afmærkning på blåt

hovedbeklædning i form

af hjelm, kasket eller

baret. Endvidere er

beskyttelsesudrustning

med blåt ovetræk for at

sikre tydelig FN-

indikation.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003283

Dok.nr.: 381066

Side 2 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 181

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 181 fra Katarina

Ammitzbøll (KF) stillet den 20. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Kan Danmark blive tvunget til at deltage i EU’s militære missioner, hvis

Danmark

vælger at deltage i EU’s fælles forsvarssamarbejde?

Svar

Nej.

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

–

herunder den fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik

–

har en grundlæggende mellemstatslig

karakter. Særligt for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik gælder, at

medlemsstaterne selv beslutter omfanget af deres egen deltagelse.

Danmark kan således ikke

blive tvunget til at deltage i EU’s militære

missioner, hvis Danmark vælger at deltage i det europæiske samarbejde

om sikkerhed og forsvar.

Det bemærkes herudover, at alle medlemslande skal være enige, før en

mission kan vedtages. Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, får Danmark

mulighed for at påvirke, hvilken retning samarbejdet tager fremover.

Det bemærkes endelig, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ikke vil

ændre på, at regeringen, bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget

eller danske styrker, ikke uden Folketingets samtykke kan anvende

militære magtmidler mod nogen fremmed stat, jf. grundlovens § 19, stk. 2.

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil endvidere ikke ændre på, at

regeringen vil skulle rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

for enhver beslutning af større udenrigspolitisk rækkevidde, jf.

grundlovens § 19, stk. 3.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 182

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 182, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 182:

Hvor mange missioner (eller lignende) har Danmark været forhindret i

at deltage i pga. forsvarsforbeholdet?

Svar:

EU har syv igangværende militære missioner og operationer, herunder

Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, Operation Irini i Middelhavet,

Operation Atalanta ud for Afrikas Horn samt fire militære træningsmis-

sioner i hhv. Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozam-

bique.

Hertil

kommer EU’s syv afsluttede militære missioner og operationer,

der inkluderer Operation Concordia Fyrom i Nordmakedonien, Operati-

on Artemis i Den Demokratiske Republik Congo, Operation EUFOR

Tchad/RCA i Chad og Den Centralafrikanske Republik, Operation EUFOR

RCA i Den Centralafrikanske Republik, Operation Sophia i Middelhavet

og den militære rådgivningsmission i Den Centralafrikanske Republik.

Danmark kan ikke deltage i EU’s militære missioner og operationer

grundet forsvarsforbeholdet, hvorfor Danmark har været forhindret i at

deltage i samtlige af de ovenstående 14 missioner og operationer.

Dato: 3. maj 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TINI

2022/003342

382070

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 183

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 183, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 183:

Hvilke eksempler er der på, at EU-lande

har valgt ikke at deltage i EU’s

militære missioner?

Svar:

Det er frivilligt for de enkelte EU-medlemslande at vælge, hvilke mili-

tære missioner og operationer, de ønsker at deltage i.

Hertil kommer, at afgørelser om at iværksætte militære EU-missioner

og -operationer træffes med enstemmighed. Ethvert medlemsland har

dermed mulighed for at forhindre oprettelsen af en EU-mission eller -

operation. Vetoretten anvendes dog i praksis kun yderst sjældent.

Medlemslande kan desuden vælge at stå uden for beslutning om at

oprette en mission eller operation.

Ifm. besvarelse af EUU alm. del spm. 125, der blev oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 6. april 2022, har Forsvarskommandoen

fremsendt nedenstående oversigt over medvirkende lande i hver af de

nuværende militære missioner og operationer. Oversigten er baseret

på informationer leveret fra EU til den Danske Militære Repræsentation

ved NATO og EU den 10. marts 2022.

Missionsnavn

EU Training

Mission Mali

(EUTM Mali)

Tidsperiode

Missionsstart

18. maj 2020.

Nuværende

mandat udlø-

ber 18. maj

2024.

Styrketal

Ikke oplyst.

Medvirkende lande

Der medvirker i alt 22 EU-

lande i missionen: AT, BE, BG,

CZ, DE, EE, EL, ES, FI, FR, HU,

IE, IT, LT, LU, LV, NL, PT, RO,

SE, SI, SK.

Hertil bidrager tre partnerlan-

de: GE, MD, ME.

Derudover er to lande accep-

teret som bidragsydere, men

bidrager ikke pt.: RS, CH.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsydere er oplyst

til ES, CZ og DE.

Der medvirker 10 EU-lande i

missionen: BE, ES, FR, IT, LT,

Dato: 3. maj 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TINI

2022/003342

382074

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

EU Training

Mission Central

Missionsstart

16. juli 2016.

Nuværende 161

personer.

Side 1 af 3

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

African Republic

(EUTM RCA)

Nuværende

mandat udlø-

ber 19. sep-

tember 2022.

Styrkeloft 365

personer.

PL, PT, RO, SE, SK.

Hertil bidrager fire partnerlan-

de: BA, GE, RS, MK.

Hertil bidrager yderligere et

land, der har en bilateral aftale

med PT: BR.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsydere er oplyst

til FR (36%), PT (27%) og GE

(14%).

Der medvirker 11 EU-lande i

missionen: AT, BE, EE, EL, ES,

FI, FR, IT, LT, PT, RO.

Hertil er der udvist interesse

fra tre lande: RS, MK, BR.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsyder er oplyst til

PT.

Der medvirker syv EU-lande i

missionen: EL, ES, FI, IT, PT,

RO, SE.

Hertil bidrager et partnerland:

RS.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsyder er anført til

IT, ES, FI, SE.

Der medvirker 14 EU-lande i

missionen: AT, BG, CZ, EL,

ES, FR, HU, IE, IT, PL, PT, RO,

SI, SK.

Fem partnerlande bidrager:

AL, CH, CL, MK, TR.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsyder er anført

som: RO (197), AT (263), HU

(245) [tal per 8. marts 2022].

24 nationer bidrager: AU, BE,

BG, HR, CY, CZ, EE, FI, FR,

DE, EL, HU, IE, IT, LV, LT, LU,

NL, PL, PT, RO, SI, SK, SE.

22 nationer har personel i det

operative hovedkvarter: AU,

BE, BG, HR, CY, CZ, EE, FI,

FR, DE, EL, HU, IE, IT, LV, LT,

NL, PL, PT, SI, SK, SE.

Ni nationer har personel i

styrkehovedkvarteret: BE, FI,

FR, DE, EL, IT, LV, PT, RO.

Bidrag fordelt på lande:

Seks nationer bidrager med

kapaciteter og relateret perso-

nel: FR, DE, EL, IT, PT, LU.

Direkte støtte, maritim: 1 (IT),

Sagsnr.: 2022/003342

Dok.nr.: 382074

Side 2 af 3

EU Training

Mission in

Mozambique

(EUTM Moz)

Beslutning om

lancering: 15.

oktober 2021.

Varighed for

mandat: 2 år,

anført til juli

2023.

Startdato: 7.

april 2010.

Nuværende

mandat udlø-

ber 31. de-

cember 2022.

161 stillinger,

hvoraf 138 er be-

mandet.

EU Training

Mission in So-

malia (EUTM-S)

Mandatet normerer

strukturen til 212.

Operation EU-

FOR

–

ALTHEA

Missionsstart:

2. december

2004.

Nuværende

mandat udlø-

ber 3. novem-

ber 2022.

EU-styrketal: 1074

(under komman-

do).

I alt i operations-

området: 1319.

EUNAVFOR

Mediterranean

Operation IRINI

Missionsstart:

31. marts

2020.

Mandat udlø-

ber 31. marts

2023.

560 fra EU-

medlemslande.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

1 (EL).

Direkte støtte, luft: 1 (DE), 1

(EL), 1 (FR), 1 (IT), 1 (LU), 1

(PL).

Associeret støtte, maritim: 1

(IT).

Associeret støtte, luft: 2 (IT),

1 (FR).

Der medvirker 16 EU-lande i

missionen: BE, BG, CY, DE,

EL, ES, FR, HR, IT, LT, MT, NL,

PL, PT, RO, SE.

Fire partnere bidrager fast:

ME, RS, KR, CO.

Bidrag fordelt på lande:

Hovedbidragsydere er anført

som: ES og IT.

EUNAVFOR

Operation ATA-

LANTA

Missionsstart:

8. december

2008.

Mandat udlø-

ber 31. de-

cember 2022.

399 i alt fordelt på

383 fra EU-

medlemslande, 13

fra ikke-

medlemslande

samt tre civile.

Der deltager to

skibe og et over-

vågningsfly.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003342

Dok.nr.: 382074

Side 3 af 3

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 184

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 2194

Doknr.

511795

Dato

03-05-2022

Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.

Spørgsmål nr. 184:

Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 113 af 8. april 2022 (EUU alm.

del) bekræfte, at de kommunale udgifter til afholdelse af folkeafstemningen om euro-

forbeholdet i 2000 udgjorde i alt ca. 69,5 mio. kr. (2000-p/l) samt opgøre, hvad dette

beløb svarer til i 2022-priser.

Svar:

De kommunale udgifter for folkeafstemningen for euroforbeholdet i år 2000 kan med

udgangspunkt i de kommunale regnskaber for 2000 opgøres til 69,5 mio. kr. Opregnet

til 2022-priser udgør dette 116,6 mio. kr.

Med venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 185

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 2194

Doknr.

511795

Dato

03-05-2022

Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.

Spørgsmål nr. 185:

”Vil

regeringen tage initiativ til, at kommunerne kompenseres for de udgifter de måtte

afholde i forbindelse med afholdelsen af folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet

den 1. juni 2022, idet spørgeren bemærker, at det ikke er rimeligt, at kommunerne

skal afholde millionudgifter til folkeafstemninger, der er udskrevet af staten, og at der

i forbindelse med folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse til Maastricht-trakta-

ten blev udbetalt kompensation med den begrundelse, at der var tale om en afstem-

ning i henhold til særlig lov og ikke i henhold til bestående lovgivning.”

Svar:

Som bemærket i besvarelsen af Europaudvalgets spørgsmål nr. 113 af 8. april 2022

fremgår det af folketingsvalglovens § 105, at udgifter ved folketingsvalg og folkeaf-

stemninger som udgangspunkt afholdes af kommunerne. Fsva. folkeafstemninger ved-

rørende EU-forbehold er der ikke fast praksis for, hvorvidt kommunerne skal kompen-

seres for kommunale udgifter forbundet hermed, men udgangspunktet er, at kommu-

nerne ikke er blevet kompenseret.

Det er korrekt, at kommunerne blev kompenseret for udgifter forbundet med afhol-

delse af folkeafstemningen vedrørende Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten i

1993, men det er ikke normal praksis, at kommunerne skal kompenseres herfor, da det

jf. ovenstående er tale om en opgave, som kommunerne allerede skal varetage.

Med venlig hilsen

Christian Rabjerg Madsen

Bilag:

Bilag 1: EUU alm. del - svar på spm. 113

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 186, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 186:

Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 119 (EUU alm. del)

af den 6. april 2022 oversende den seneste kapacitetsoversigt fra FN,

der indeholder generelle og specifikke behov i FN’s missionsområder,

som Danmark har modtaget.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TINI

2022/003358

382399

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Den seneste kapacitetsoversigt fra FN, der er modtaget i marts 2022,

er vedlagt i sin helhed som bilag.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 186

Offentligt

Department of

Peace Operations

UNITED NATIONS

NATIONS UNIES

Mar 2022

Current and Emerging Uniformed Capability Requirements

for United Nations Peacekeeping

Executive Summary

The Secretariat is in the process of updating the composition of the Vanguard Brigade and the respective

Statement of Unit Requirements for all Vanguard Brigade units to be placed at the Rapid Deployment Level

(RDL) of the Peacekeeping Capability Readiness System (PCRS). This effort should be completed by end of July

2022 and the new requirements shared with all Member States so they can become effective at the start of the

2023/24 UN Peacekeeping Fiscal Year.

T/PCC support will be critical not only to elevate new pledges, but also to replenish the PCRS with pledges at

Level 2 and above. With travel restrictions being eased, more in-person strategic Assessment and Advisory Visits

(AAV) are planned to be conducted in 2022. Focus will be given to critical capabilities that were pledged and the

need to elevate them in the PCRS. As a reminder, only after a successful AAV will a unit be considered for a new

deployment selection process. We urge Member States to advance pledges so the early interaction and exchange

of information can be done, proving the Secretariat the necessary visibility over the offers and giving the Member

States specific UN peacekeeping knowledge that is crucial for the generation of qualified uniformed capabilities

in the least amount of time.

The table on page 11 shows the pledges currently available in the PCRS and their respective levels of readiness

and preparedness.

There is an increasing need and critical shortage of utility and armed/attack helicopter

units. Infantry units and Quick Reaction Forces at company level continue to be an important capability

requested by field missions and a mid-term need for Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance (ISR)

units, both ground and aerial, is foreseen. Another significant point of concern for our capabilities in 2022

remains the lack of women peacekeepers in contingents, as well as among individual uniformed personnel.

With more than 94% of personnel deployed in contingents being men, we are failing to seize opportunities related

to diverse perspectives, ideas, and experiences that women troops could bring, hence limiting our effectiveness.

As an emerging future requirement capability trend in our field missions, this edition brings a special paragraph

on counter-UAS measures that can be found on page 9.

Due to coinciding activities and some still existing COVID-19 restrictions, the Secretariat has decided to postpone

the Chiefs of Defense Conference (CHODs) and the UN Chiefs of Police Summit (UNCOPS). Currently,

UNCOPS is likely to take place in early September and CHOS in late October, both at UNHQ.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

I. THE EVOLVING PEACEKEEPING ENVIRONMENT

Under-Secretary-General for Peace Operations, Jean-Pierre Lacroix, in his statement to the Special Committee

on Peacekeeping Operations (C34) in February 2022, highlighted as serious cause for concern the link between

regional, national and local conflicts and the escalating insecurity of the environments where many of our

missions are deployed. This is layered against transnational organized crime, links with terrorist groups, and the

ongoing COVID-19 pandemic and the associated socio-economic grievances it has exacerbated. He also flagged

that out of the 12 UN Peacekeeping missions, most of them have deteriorating political and security environments

– with one, MINUSMA, that has

significantly deteriorated over the last two

years. But USG Lacroix was emphatic that,

despite all this, peacekeeping has also never

been more needed.

To address the military and police

requirements

this

operational

environment, we continue to focus our

efforts on the strategic generation of critical

capabilities, the coordination of capacity-

building through training and mentoring,

and the introduction of new technologies.

USG DPO also expressed that to best tackle

these challenges, while effectively

MINUSMA troops on patrol

implementing our mandates, there is a need

to strengthen missions’ flexibility and

responsiveness, and to that end, the Secretariat is developing and refining military doctrine and training materials

to allow T/PCCs to better support these efforts.

Optimizing

UN’s mission’s effectiveness requires the right

capabilities at the right time, in the right place and with the right mindset.

II. TRAINING

Training is a shared responsibility

between the Member States and the UN

Secretariat. It is the UN Secretariat’s

responsibility to provide policies,

standards and training materials, but

Member States are relied upon to host the

rollout and aid in the dissemination of

these new and updated materials.

Throughout 2022, DPO will deliver

training to PCCs in the new Individual

Police Officers Standard Training

Materials (STM) and three job specific

police training programmes. The aim is

UN Infantry Battalion Commander's Course – Entebbe/Uganda

to build Member State capacity to train

UN Police in accordance with the standards of the UN Police Strategic Guidance Framework. Also, in 2022,

DPO, in partnership with Member States, will deliver the new National Investigation Officer (NIO) training of

trainer programmes. A minimum of four courses are planned during the year. The aim of the NIO courses is to

build Member State capacity to train NIOs to UN standards. Effective NIO investigations are an essential element

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

in the United Nations and Member States' commitment to respond to allegations of serious misconduct. Member

States are strongly encouraged to ensure that their nominees for these courses are trainers who will remain in

training functions for at least 12 months after attending the DPO-led courses.

The Infantry Battalion Specialized Training Material is in final editing and will be released before June. Training

of trainers’ courses will be conducted during the year and Member States are invited to nominate participants for

the courses as the dates and locations are announced. Again, course participants should be trainers who will

remain in training functions for at least 12 months after attending the DPO-led courses.

To increase the usability

of the infantry battalion training material, we request Member States to support the translation of the new

material into the official United Nations languages.

Throughout 2022, we will develop new training material and revise existing material.

To assist us, we would

also be grateful if T/PCCs could provide pledges of one qualified subject matter expert to support the

development of training materials in the following areas: Peacekeeping-Intelligence, Surveillance and

Reconnaissance; Military Engineers; Staff Officers; Military Signals; CIMIC; Force Protection; and Core

Pre-deployment Training Materials.

OMA, ITS, UNITAR, and the Gender Unit recently launched a self-paced Military Gender Advisor online course.

This course is a critical resource for future candidates for the positions of Military Gender Advisor and/or Military

Gender Focal Point. Applicants can do the course at their own pace and have two months to complete it (from

registration to completion). The only requirement is to have access to a computer and the internet. Below are

French and English language versions of the course:

(English)

Military Gender Advisor Online Training | UNITAR

(French)

Conseiller(ère) Militaire en Matière de Genre Formation En Ligne | UNITAR

II. CAPACITY BUILDING

The Secretariat is looking for Member States to offer training and capacity-building assistance (technical,

financial, logistical (infrastructure) and equipment) to current or potential T/PCCs that can be coordinated by the

Light Coordination Mechanism (LCM). Member States looking to provide these partnerships can contact Mr.

Herbert Loret ([email protected]).

The LCM has recently released the

“Deployment Review” mobile app, a mobile

application specifically designed to make a

knowledge sharing methodology accessible to

all military and police personnel, training

centres and academies. The app is now

available in both English and French.

The

LCM is seeking partners to translate this

new tool into Arabic, Spanish, Russian and

Chinese.

For more information and to

download the Deployment Review app,

click

here.

Two virtual sessions will be organized, on

LCM Police Meeting organizers in Brindisi 2021

Tuesday 19 April 2022 (English) and Thursday

21 April 2022 (French), for all Police and Military Advisers, capacity building providers, and colleagues in

regional and national training centres to present and explain the “Deployment Review” mobile app.

Click here to

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

To deconflict training and capacity-building activities, we invite Member States to share, on a voluntary

basis, their 2022 police and military peacekeeping related training and capacity building calendars with

the LCM.

A specific template has been prepared and is accessible in the PCRS

here.

The Department of Operational Support’s Triangular Partnership Programme (TPP) continues to strengthen the

engineering, medical and technological capacities of uniformed peacekeepers in 2022 through the development

of new technology and remote learning initiatives, as well as continuous implementation of several in-situ courses.

The TPP Telemedicine Project launched in cooperation with DHMOSH and OICT, and continues to be piloted in

MINUSMA, MINUSCA, MONUSCO

and UNMISS. With site-specific COVID-

19 mitigation measures in place, in-situ

training on engineering has continued in

Nairobi, Kenya, in 2022; a Heavy

Engineering Equipment (HEE) course

(Basic) was successfully conducted from

January to March; a HEE course

(Intermediate) started in March. In

November 2021, UN C4ISR (Command,

Control, Communications, Computers,

Intelligence,

Surveillance

and

Reconnaissance) Academy for Peace

Operations (UNCAP) resumed in-situ

courses and launched the first Micro-UAS

Instructor’s Course at RSC-Entebbe,

UNCAP’s Micro-UAS Remote Pilot Course in Entebbe/Uganda

Uganda. More recently, UNCAP also

delivered the first Micro-UAS Remote Pilot Course and the 7th edition of the UN Peacekeeping Women’s

Outreach Course in March 2022. Moreover, between November and December 2021, the TPP successfully

launched three new pilot remote training courses: the UN Environmental Management Course; Physical Security

Infrastructure (PSI) Course; and the Construction Process Management (CPM) Course.

The TPP will continue to actively provide engineering, medical, and C4ISR training in English and French in

2022 through multiple training options (in-situ, remote, and mixed delivery) while exploring opportunities to

further address capability gaps in airfield/runway rehabilitation and to address the gender gap in UN

peacekeeping. Member States interested in training and partnership opportunities in key peacekeeping capability

areas including, but not limited to, engineering, medical, C4ISR, airfield/runway rehabilitation, and

environmental management through TPP can contact Mr. Takakazu Ito ([email protected]).

III. MISSION-SPECIFIC UNIT GAPS

Member States can directly support filling outstanding requirements through mission-specific pledges in the

PCRS and undergoing an expedited Assessment and Advisory Visit process to confirm the readiness and

preparedness of the pledge against the mission specific Statement of Unit Requirements prior to a final selection

and invitation for deployment. The list of mission-specific gaps remains dynamic and will change as T/PCCs

make pledges and they are accepted for deployment, or the missions revise their capability requirements. In most

cases, once a requirement is received from a mission, the pledges at PCRS Levels 2 and above are the ones used

to inform the selection process for deployment.

MINUSMA, MINUSCA and MONUSCO are currently the missions with gaps for which no relevant PCRS

pledges are available, or pledges available did not meet the missions’ requirements, or T/PCCs with pledges

do not wish to deploy. Member States are recommended to contact DPO’s Force Generation Service and/or

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Police Division for real-time updates or for more details, and then engage the PCRS manager to register

the pledge. The below table provides the current gaps in these missions that require pledges from Member

States.

MINUSCA

MINUSMA

2 x MUH units with AMET;

1 x Armed Helicopter unit;

and

1 x Attack Helicopter unit.

1 x Attack/Armed Helicopter

unit;

1 x QRF Coy; and

5 x UAS (Class II) units.

MONUSCO

1 x MUH unit; and

1 x Armed/Attack Helicopter

unit.

NB: Gaps are only removed from this list when existing pledges are officially accepted

by DPO

IV. GENERAL CAPABILITIES

This section highlights trends and capability requirements for the preparation and generation of units and

individuals to be deployed to new or existing missions. These critical capability areas will require the sustained

engagement and contributions of Member States and should guide their future work. The unstable operational

scenario, difficult terrain, and poor host nation infrastructure in many of our missions require specific high-end

military and police capabilities with quick tactical response to threats, especially in support of the protection of

civilians

Cross-cutting requirements

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

•

Safety and Security

of peacekeepers and Force Protection remains a top priority in the face of malicious

attacks against UN personnel.

The following operational gaps that impact the safety of our forces have been

identified in several missions, including base defence:

➢

Day and Night-vision surveillance equipment and tactical drones with real time inter-link to maintain

detection capability, area transparency and situational awareness.

➢

Advanced IED detection systems,

including ground penetrating radar and

hand-held explosive meters, electronic

countermeasures and other alert systems

linked to area or mission-wide peacekeeping

intelligence resources.

➢

Explosive

Ordnance

Disposal

(EOD)/IED Disposal/Weapons (including

jammers), Intelligence Teams and combat

engineering.

➢

Mine-resistant vehicles are still in

demand in MINUSMA as part of the SURs

and are becoming more important in other

missions.

➢

Insufficient

inadequate

accommodations that are not gender

responsive, as recommended by the gender-

responsive camp layout guidance material

MINUSCA Cambodia EOD Company PDV

developed by the Department of Operational

Support. For more information, please visit: https://www.un.org/en/delegate/engineering-enhancements-

advance-gender-parity-field. Furthermore, ill-fitting equipment for women personnel provides a safety risk

for our troops on the ground.

➢

With the evolving communications scenario in our field missions, there is a need for the generation of

qualified military and police public information officers to work in support of the UN’s efforts to increase

its strategic communications and the release of reliable information by our missions and to contribute to

counter disinformation and misinformation activities that are becoming a threat to the delivery of our

mandates.

•

Agility and flexibility

when

responding to threats related to protection of

civilians with

well trained and equipped

Rapid Deployable Units, Force Reserve

Companies, Special Forces, Quick

Reaction Forces, Recce Companies and

Rapid Response Police Units are required

for larger area domination.

These are

necessary for contributing to the provision of

a secure environment for the protection of

civilians, to facilitate humanitarian access

and to protect peacekeepers themselves and

other mission personnel. Missions such as

MINUSMA, MONUSCO and MINUSCA

are examples where larger units have been

MONUSCO Airlifted Long Range Patrol

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

reorganized into smaller units such as QRF Coy. Some missions have also noticed that standard armoured

personnel infantry carriers are not entirely suitable for urban areas, narrow streets and mountainous terrain.

Smaller vehicles, such as high-mobility light tactical vehicles (HMLTV) and reconnaissance vehicles, are more

suitable and, in some cases, already part of units’ SURs.

•

Peacekeeping-intelligence-led operations

have become more critical as UN missions expand into

complex environments facing multiple threats. Military and police activity must be shaped by focused,

coordinated and accurate intelligence to ensure effective operations. In the context of peacekeeping intelligence,

it is critical to collect and use gender-responsive information acquired from human sources more effectively,

which will require adequate nomination and training.

We maintain the need for trained and experienced

intelligence officers to be deployed in U2s, JMACs, but most critically, within all military and police units.

•

Technology and innovation

are key to addressing challenges related to mandate implementation and

force protection. Units with embedded operational capacity and

modern equipment such as unmanned aerial

systems (UAS) with short runway operations or vertical take-off and landing (VTOL) type, surgical mobile

and high-mobility light tactical vehicles are critical to allow troops to safely circulate in their areas of

operations to deliver mandated tasks particularly protection of civilians.

•

French-speaking troops and police.

In many missions, the UN lacks the capability to deploy sufficient

uniformed contingents that can effectively communicate with the local population, a critical element of the

protection of civilians and peacebuilding. MINUSCA, in particular, requires more francophone military officers.

Military Units

•

Aviation

is one of the most critical specialized capabilities deployed to peacekeeping. Its multiple

functions contribute to mandate delivery through operational and logistics tasks, including support to the safety

and security of peacekeepers. Well-equipped aviation assets are in high demand and short supply.

The categories

of the aviation assets deployed are: class I, II and III UAS; fixed wing and rotary wing manned ISR aircraft;

attack, armed and medium utility helicopters; and tactical airlift aircrafts.

Member States have not registered

many of these assets in the PCRS.

While

each

unit’s

technical

requirements are specific to its

respective SUR, as a general rule, due

to the particular operating conditions

and hostile environment in which we

deploy, UN aviation units are required

to be equipped and be capable to

operate with: i) night flying capability,

including night vision sensors; ii)

aviation transponder with mode S

(TCAS II) and; iii) Ground proximity

MINUSCA Tunisian Armed Helicopter Unit

avoidance systems (GPWS) and/or

terrain avoidance and warning system (TAWS). Regarding our Airborne ISR units, the UN normally requires a

capable HD day/night Electro-Optical/Infra-Red camera and optional additional sensors such as Synthetic

Aperture radar with ground moving target indicator (SAR/GMTI) and Signal Intelligence sensors (SIGINT).

•

Other military capabilities

that are needed currently in our missions or are very likely to be needed in

the near future are:

quick reaction forces at company level; recce units at company level; and EOD/EIDD

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

units. One new requirement is the inclusion of an Engagement Platoons in all infantry units.

The

Engagement Platoon must have a minimum 50% women.

•

Staff Officers.

There is a continuous requirement in peacekeeping for experienced and qualified officers

in the fields of, inter alia, military planning, intelligence, UAS (including operations, data exploitation and

analysis), military engineering, C-IED, aviation, logistics, GIS and Image Analysts, defence sector reform and

civil-military liaison. The UN follows defined and thorough administrative procedures prior to selection and

deployment. Hence, submitting complete nomination packages on time is critical to properly assessing

professional standards, competencies and experience for the posts. TCCs need to ensure that nominated officers

have met the stipulated professional standards as per the job description and have undergone pre-deployment

training/MILOB and Staff Officer courses.

Police units

The operational environment in which field missions operate requires specific police capabilities. PCCs should

consider pledging well-trained and equipped Formed Police Units with embedded SWAT teams; K-9 capabilities;

mini drones due to their utility in public order management as well as possibly base defense; and, finally, riverine

units or teams of experts in police maritime operations as part of Formed- and Police Guard units. Francophone

units are in particular demand.

Logistic enabling units

The importance of effective enabling units (e.g. multi-role engineers, transport, signals, aviation, and medical) to

a mission cannot be overstated. This has been a critical point for missions in regions with limited transportation

infrastructure and scarce local resources.

Transportation units with integrated force protection elements,

remote self-loading and unloading capabilities and rapidly deployable engineering construction and

combat units are required. Complex environments also require modern and capable signals elements that

facilitate secure, interoperable communications throughout the mission area.

Enabling units must be capable

of protecting themselves autonomously. With the increasing number of demanding tasks, missions are not always

able to spare infantry units or FPUs to protect military enabling units.

Women, Peace and Security

The full, equal and meaningful participation of women

at all levels in the UN’s military and police

components, both as individuals as well as part of

formed contingents, remains an operational priority. It

is anchored in the Women, Peace and Security Agenda,

the shared commitments of Member States through the

Action for Peacekeeping Plus (A4P+) Initiative and is

part of the Uniformed Gender Parity Strategy (UGPS).

At present, there is still a significant imbalance in

gender parity in the military component. Diverse teams

enhance capability and effectiveness of operations. As

such, this imbalance is considered a capability gap.

As of January 2022, TCCs had met the UGPS target of

19% for UNMEMs and Staff Officers. Unfortunately,

TCCs failed to close the gap of the troops/contingent target of 9%, with only a slow increase observable over the

course of the past months preceding January 2022. The total figure reached was 5.89% (January 2022).

In light

Indonesian woman soldier in UNIFIL

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

of the 2022 targets of 19% for UNMEMs and SOs and 9% for contingent members, attention and efforts

on increasing the number of women deployed in contingents in different units and functions will be

required by all contributors.

A point of concern is the disparity in the share of women deployed across missions.

While in some missions UGPS targets are achieved and even surpassed, in other missions, the share of women

deployed as Individual Uniformed Personnel is only about 10.7% and the share of women deployed as part of

contingents is as low as 4.3%. United Nations Police has almost achieved by 2021 the targets set for 2025 in the

categories of Individual Police Officers and contracted posts in field missions and HQ. The figure for Formed

Police Units is currently at 14.6%, just short of the 2025 goal of 15%. Deployments of gender-integrated units,

comprising at least 32 women across all functions, including command are desirable. Missions are meanwhile

strengthening gender-responsive infrastructures to accommodate additional women police officer personnel.

IV. COUNTER UNMANNED AERIAL SYSTEM (C-UAS) REQUIREMENTS

As part of the evolution of the threats faced by UN

peacekeepers, unmanned aircraft systems (UAS), also known

as drones, have increasingly been used by armed groups in

peacekeeping operation theaters. This capability has quickly

become available to nonstate actors and individuals, as UAS

are cheap to acquire and easy to operate. At this stage, the UN

has only reported the use of such technology for intelligence,

surveillance, and reconnaissance against UN troops and

facilities. However, there is a possibility that the threat will

evolve toward the use of armed UAS employed against the

UN, including through the delivery of grenades or improvised

explosive devices. In this sense, the UN categorizes three

types of threats: direct threat, when the UAS itself is used to

attack personnel, vehicles or assets; indirect threat, when the

UAS is used to deliver a payload that causes damage; and

Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) threats,

Mini-drones threats to Safety and Security

when the UAS is used to conduct reconnaissance on UN forces

which can later be used to plan or coordinate an attack. Any of these can be employed using single UAS or a

swarm of UAS, i.e. multiple UAS used to attack simultaneously and overwhelm a defence.

To mitigate the risks faced by peacekeepers and UN personnel, some missions are considering solutions to counter

the threat from hostile UAS. It is likely that T/PCCs will need to eventually incorporate these solutions as part of

routine operational tasks and safety and protection of camps, bases and facilities. Some missions already have a

requirement for C-UAS specified in its units’ SUR in support of tactical operations and security of camps and

facilities. In the future, these requirements may need to be integrated with UN-owned C-UAS solutions.

In general, currently, here are two main C-UAS options that can be used individually, or combined, to mitigate

this type of threat: a soft-kill option or a hard-kill option. The soft-kill option aims for the detection, identification,

and mitigation of the UAS. By a passive or active electronic, radar, electro-optical or acoustic system it detects

the presence of UAS to give accurate situational awareness and time to react to a threat. Based on the threat

analysis by the system operator, the UAS threat is mitigated using electronic means to take over control and/or

jam the signals of the hostile UAS. The hard-kill option is used in case a UAS threat is not mitigated by a soft-

kill option, or in case UAS incident takes place suddenly and/or too close to a UN facility or troops and therefore

requires the physical removal or capture of the UAS. Some, but not all examples of hard-kill options include using

another drone to attack the hostile drone or shooting at the drone with a net or projectile or using a directed energy

weapon (DEW) or other kinetic energy solutions.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Specific mission requirements would define the necessary support from T/PCCs. This will require acquisition or

preparation of new equipment that sometimes is not available to UN T/PCCs and consequently proper training

prior to deployment to guarantee effectiveness of in-mission operations. Some T/PCCs may face challenges

developing this capability and may require support from other Member States in a capacity building function.

When possible, the Secretariat will try to identify and support partnerships between T/PCCs in this regard.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

V. PCRS PLEDGES

The PCRS is the recommend and preferred entry point to commit uniformed capabilities to UN peacekeeping.

The system supports the Secretariat’s selection process for deployments. The status of pledges in the PCRS (Level

1, Level 2, Level 3 and RDL) is shown in the table below. Level 1 indicates a pledge of a formed unit that includes

all the required information. Level 2 indicates the completion of a successful AAV and that the unit assessed is

deemed available for a potential deployment. Level 3 indicates that the pledged capability has the contingent-

owned equipment and personnel in alignment with a specific or generic UN military/police statement of

requirement (SUR) and this equipment is accurately reflected in a load list. In addition, the Member State has

agreed on a specific timeframe for readiness and identified the port of embarkation. Level 3 does not mean a

T/PCC has made a final commitment to deploy. A unit at the RDL has been pledged and verified as ready for

deployment to any UN field mission within 60 days of a formal invitation from the Secretariat. A “Registered”

pledge (e.g. for Staff Officers, IPOs and training pledges) is one for which the various PCRS Levels are not

relevant. The PCRS and the RDL Guidelines are undergoing a revision process in the coming months and some

T/PCCs will be contacted to support this process. The new standards will be formally communicated to all T/PCCs

prior to its effective roll-out.

The below table presents some of the more critical capabilities and the current pledging situation.

Type of units

# of units

in PCRS

Level 1

# of units

in PCRS

Level 2

# of units # of units Deployed/

in PCRS in PCRS Deploying

Level 3 RDL

units

Infantry Battalions

Infantry Company/Platoon

Recce Company

Special Force Units/ groups

Force Protection Company

Quick Reaction Force (Coy)

ISR units

Engineer Companies/ Platoons

Demining/EOD Units

Hospitals/ Medical Teams

Utility Helicopter Units

Attack/Armed Helicopter Units

Transport Aircrafts

Unmanned Aerial Systems

MP Companies/ teams

Signal Companies/platoons

Log/Transport Companies/Units

Formed Police Units

Police Guard Units

Naval Units

Air Lift

Training Pledges

Total

128

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 187

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 187, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 187:

Ministeren bedes oplyse budgettet afsat til Athenamekanismen under

EU’s fredsfacilitet for perioden 2021-2027.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TSIP

2022/003358

382413

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Athenamekanismen ophørte ved udgangen af 2020 og er blevet sam-

menlagt med andre programmer i Den Europæiske Fredsfacilitet i

2021.

Der er i perioden 2021-2027 afsat et budgetloft på 5,692 mia. euro

(løbende priser) til Den Europæiske Fredsfacilitet.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 188

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 188, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 188:

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvad udgiften til

Athenamekanismen udgjorde i henholdsvis 2019 og 2020

Svar:

Udgifterne til Athenamekanismen udgjorde ca. 75 mio. euro i 2019 og

ca. 95 mio. euro i 2020. Danmark har grundet forsvarsforbeholdet ikke

bidraget til finansieringen.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TSIP

2022/003358

382418

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 189

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 189, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 189:

Ministeren bedes indhente en oversigt over Sveriges udgifter afholdt

som del af EU’s mellemstatslige forsvarssamarbejde de seneste 5 år.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TANA

2022/003358

382424

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Det er ikke muligt for Danmark at oplyse Sveriges udgifter til

EU’s mel-

lemstatslige forsvarssamarbejde de seneste 5 år, da vi ikke er bekend-

te med disse udgifter.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 190

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 190, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 190:

Ministeren bedes redegøre for de juridiske forpligtelser, som Danmark

vil blive underlagt, hvis vi tilslutter os PESCO-samarbejdet, i tilfælde af,

at forsvarsforbeholdet ophæves den 1. juni 2022, herunder liste juridi-

ske forpligtelser med udgiftsmæssig effekt.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TIJ

2022/003358

382428

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes ved folkeafstemningen den 1. juni

2022 anbefaler regeringen, at Danmark indgår i PESCO-samarbejdet.

Der skal dog træffes selvstændig beslutning herom, herunder ved ind-

dragelse af Folketinget.

PESCO-samarbejdet er forankret i Traktaten om Den Europæiske Uni-

on. En rådsafgørelse fastlægger samarbejdets nærmere indhold. Der er

derfor en juridisk ramme om samarbejdet, idet deltagelse i PESCO er

frivilligt og grundlæggende har en mellemstatslig karakter.

Rådsafgørelsen, der fastlægger PESCO-samarbejdets nærmere indhold,

indeholder en liste over

20 ”mere bindende fælles forpligtelser”, som

deltagende lande påtager sig at gennemføre på sigt. PESCO-

samarbejdet indebærer således en række forpligtelser, uden at der i

den sammenhæng opstilles en skarp sondring mellem det juridiske og

det politiske. Flere af disse forpligtelser er således bredt formuleret og

har mest karakter af hensigtserklæringer. Ved deltagelse i PESCO-

samarbejdet vil der imidlertid være en politisk forventning om, at

Danmark søger at leve op til forpligtelserne. Der er således et årligt

tilsyn med landenes fremskridt på de enkelte forpligtelser, som

–

ved

beslutning af de øvrige lande

–

kan føre til suspension af PESCO, hvis

et land ikke lever op til sine forpligtelser. EU-Domstolen har ikke en

rolle i den forbindelse.

De 20 PESCO-forpligtelser fremgår af bilag II (side 16-18) til vedlagte

rådsafgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017.

Side 1 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Eventuel dansk deltagelse i PESCO-samarbejdet medfører ikke nogle

forpligtelser med udgiftsmæssig effekt.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003358

Dok.nr.: 382428

Side 2 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 190

Offentligt

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/57

AFGØRELSER

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2017/2315

af 11. december 2017

om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over

deltagende medlemsstater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 46, stk. 2,

under henvisning til protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i traktaten om Den

Europæiske Union til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til forslag fra Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Den

Italienske Republik,

under henvisning til udtalelse fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den

højtstående repræsentant«), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Artikel 42, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) fastsætter, at de medlemsstater, der opfylder

højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område med

henblik på mere krævende opgaver, etablerer et permanent struktureret samarbejde (PESCO) inden for rammerne

af Unionen.

Den 13. november 2017 modtog Rådet og den højtstående repræsentant en fælles underretning

i overensstemmelse med artikel 46, stk. 1, i TEU fra 23 EU-medlemsstater, og den 7. december 2017 fra

yderligere to medlemsstater, om, at alle disse medlemsstater har til hensigt at deltage i et PESCO med den

begrundelse, at de opfylder ovennævnte krav, og at de indbyrdes har indgået de mere bindende forpligtelser på

dette område, jf. bilaget til denne afgørelse, og på grundlag af alle de øvrige elementer i underretningen, herunder

præamblen og de vejledende principper for PESCO, jf. bilag I til underretningen, til hvilke de forbliver forpligtede

i sin helhed, og også under henvisning til artikel 42 i TEU, herunder artikel 42, stk. 7 (

Disse mere bindende forpligtelser, jf. bilaget til denne afgørelse, er i tråd med opfyldelsen af de mål, der er fastsat

i artikel 1 i protokol nr. 10 til traktaterne, og de forpligtelser, der er omhandlet i nævnte protokols artikel 2.

Medlemsstaters beslutning om at deltage i PESCO er frivillig og berører ikke som sådan den nationale suverænitet

eller den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik. De deltagende medlemsstaters

bidrag med henblik på at opfylde de mere bindende forpligtelser under PESCO vil blive indbetalt

i overensstemmelse med deres forfatningsbestemmelser.

At styrke fælles og samarbejdsbaserede projekter vedrørende udvikling af forsvarskapaciteter er blandt de

bindende forpligtelser under PESCO. Sådanne projekter kan støttes med bidrag fra EU-budgettet

i overensstemmelse med traktaterne og i overensstemmelse med relevante EU-instrumenter og -programmer.

De deltagende medlemsstater har i deres respektive nationale gennemførelsesplaner fastlagt deres evne til at

opfylde de mere bindende forpligtelser, som de har indgået.

De nødvendige betingelser er blevet opfyldt, og Rådet bør derfor vedtage en afgørelse om etablering af et PESCO.

Enhver medlemsstat, der på et senere tidspunkt ønsker at deltage i et PESCO, underretter Rådet og den

højtstående repræsentant herom i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i TEU.

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(

) Underretningen offentliggøres sammen med denne afgørelse (se side 65 i denne EUT).

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/58

(9)

(10)

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

Den højtstående repræsentant vil blive inddraget fuldt ud i arbejdet inden for PESCO'et.

Der bør være sammenhæng mellem de aktioner, der iværksættes inden for rammerne af PESCO og andre FUSP-

aktioner og Unionens øvrige politikker. Rådet og, inden for deres respektive ansvarsområder, den højtstående

repræsentant og Kommissionen, bør samarbejde for at maksimere synergierne, hvor dette er relevant.

I medfør af artikel 5 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens

afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark er derfor ikke bundet af denne

afgørelse —

(11)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Etablering af et permanent struktureret samarbejde

Der etableres hermed et permanent struktureret samarbejde (PESCO) inden for Unionens rammer mellem de

medlemsstater, der opfylder højere kriterier for militær kapacitet som omhandlet i artikel 1 i protokol nr. 10, og som

har indgået forpligtelser på dette område som omhandlet i nævnte protokols artikel 2 med henblik på mere krævende

opgaver, og som bidrag til at nå Unionens ambitionsniveau.

Artikel 2

Deltagende medlemsstater

De medlemsstater, der deltager i PESCO'et, er følgende:

— Belgien

— Bulgarien

— Den Tjekkiske Republik

— Tyskland

— Estland

— Irland

— Grækenland

— Spanien

— Frankrig

— Kroatien

— Italien

— Cypern

— Letland

— Litauen

— Luxembourg

— Ungarn

— Nederlandene

— Østrig

— Polen

— Portugal

— Rumænien

— Slovenien

— Slovakiet

— Finland

— Sverige.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

Artikel 3

Mere bindende forpligtelser i henhold til protokol nr. 10

L 331/59

For at nå de mål, der er fastsat i artikel 1 i protokol nr. 10, og de forpligtelser, der er nævnt i nævnte protokols

artikel 2, skal de deltagende medlemsstater indbetale bidrag, der opfylder de mere bindende forpligtelser, de har indgået

med hinanden, jf. bilaget.

Til dette formål reviderer de deltagende medlemsstater hvert år og ajourfører, hvor det er relevant, deres nationale

gennemførelsesplaner, hvori de skal skitsere, hvordan de vil opfylde de mere bindende forpligtelser, og specificerer,

hvordan de vil opfylde de mere præcise mål, der skal opstilles for hver enkelt fase. De ajourførte nationale gennemførel

sesplaner meddeles årligt Tjenesten for EU's optræden udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Det Europæiske Forsvarsagentur

(EDA) og stilles til rådighed for alle deltagende medlemsstater.

Artikel 4

Forvaltning af PESCO'et

Forvaltningen af PESCO'et tilrettelægges:

— på rådsniveau, og

— inden for rammerne af projekter, der gennemføres af grupper af de deltagende medlemsstater, som har aftalt

indbyrdes at gennemføre de pågældende projekter.

Rådet vedtager i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, i TEU afgørelser og henstillinger, der:

a) udstikker den strategiske retning for og retningslinjer til PESCO'et

b) opstiller rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i bilaget i løbet af to på hinanden følgende

indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025) og specificerer i begyndelsen af hver fase mere præcise mål for

opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser, jf. bilaget

c) ajourfører og om nødvendigt udvider de mere bindende forpligtelser, der er fastsat i bilaget, på baggrund af de

resultater, der opnås via PESCO'et, for at afspejle Unionens sikkerhedsmiljø, der er i forandring. Disse beslutninger

træffes navnlig i slutningen af de faser, der er omhandlet i stk. 2, litra b), på baggrund af en strategisk gennemgang,

der evaluerer opfyldelsen af PESCO-forpligtelserne.

d) evaluerer de deltagende medlemsstaters bidrag til at overholde de aftalte forpligtelser i henhold til den i artikel 6

beskrevne mekanisme

e) opstiller listen over projekter, der skal udvikles under PESCO'et, som både afspejler støtte til kapacitetsudvikling og,

i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det, ydelse af betydelig støtte til operationer og missioner under den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

f) opstiller et fælles sat forvaltningsregler for projekter, som de deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret

projekt, kan tilpasse som nødvendigt for nævnte projekt

g) rettidigt og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, fastsætter de generelle betingelser, hvorpå tredjelande

undtagelsesvis kan indbydes til at deltage i individuelle projekter, og i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, fastslår,

om et givet tredjeland opfylder disse betingelser, og

h) fastlægger eventuelle andre foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre denne afgørelse.

Artikel 5

PESCO-projekter

Efter forslag fra de deltagende medlemsstater, der har til hensigt at deltage i et konkret projekt, kan den højtstående

repræsentant fremsætte en henstilling om identifikation og evaluering af PESCO-projekter på grundlag af de evalueringer,

der forelægges i overensstemmelse med artikel 7, med henblik på Rådets afgørelser og henstillinger, der skal vedtages

i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, litra e), på baggrund af militær rådgivning fra Den Europæiske Unions

Militærkomité (EUMC).

Deltagende medlemsstater, der har til hensigt at foreslå et enkelt projekt, underretter de øvrige deltagende

medlemsstater i god tid, inden de fremlægger deres forslag med henblik på at samle støtte og give dem mulighed for

i fællesskab at indsende forslaget.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/60

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

Projektmedlemmerne er de deltagende medlemsstater, der har fremsat forslaget. Listen over projektmedlemmer for hvert

enkelt projekt vedlægges Rådets afgørelse, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, litra e).

De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, kan indbyrdes aftale, at andre deltagende medlemsstater, der på et

senere tidspunkt ønsker at tage del i projektet, kan deltage.

De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, aftaler indbyrdes de nærmere ordninger for og omfanget af

deres samarbejde og forvaltningen af det pågældende projekt. De deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt,

orienterer regelmæssigt Rådet om projektets udvikling, hvis det er relevant.

Artikel 6

Overvågnings-, evaluerings- og rapporteringsordninger

Rådet sikrer, inden for rammerne af artikel 46, stk. 6, i TEU, at PESCO'et fremtræder som en helhed, er

sammenhængende og effektivt. Den højtstående repræsentant bidrager også til at nå disse mål.

Den højtstående repræsentant inddrages fuldt ud i arbejdet inden for PESCO'et, jf. protokol nr. 10.

Den højtstående repræsentant forelægger hvert år Rådet en rapport om PESCO'et. Rapporten baseres på bidrag fra

EDA, jf. artikel 7, stk. 3, litra a), og bidrag fra EU-Udenrigstjenesten, jf. artikel 7, stk. 2, litra a). Den højtstående

repræsentants rapport beskriver status for gennemførelsen af PESCO'et, herunder de enkelte deltagende medlemsstaters

opfyldelse af deres forpligtelser, i overensstemmelse med deres nationale gennemførelsesplaner.

EUMC yder militær rådgivning og fremsætter henstillinger til Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med hensyn

til den årlige evaluering af PESCO'et.

På grundlag af den årlige rapport om PESCO'et, som forelægges af den højtstående repræsentant, undersøger Rådet en

gang om året, om de deltagende medlemsstater fortsat overholder de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet

i artikel 3.

Enhver afgørelse om suspension af en medlemsstats deltagelse vedtages først i overensstemmelse med artikel 46,

stk. 4, i TEU, efter at medlemsstaten har modtaget en klart defineret tidsramme for individuel høring og reaktionsforan

staltninger.

Artikel 7

Støtte fra EU-Udenrigstjenesten og EDA

Under den højtstående repræsentants ansvar, herunder i dennes egenskab af leder af EDA, varetager EU-Udenrigs

tjenesten, herunder EU's Militærstab (EUMS), og EDA i fællesskab de nødvendige sekretariatsopgaver for PESCO'et,

bortset fra på rådsniveau, og fungerer i den forbindelse som et enkelt kontaktpunkt.

EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, støtter PESCO'ets funktion, navnlig ved:

a) at bidrage til den højtstående repræsentants evaluering i dennes årlige rapport om PESCO'et af de deltagende

medlemsstaters bidrag for så vidt angår operationelle aspekter i overensstemmelse med artikel 6

b) at koordinere den evaluering af projektforslag, der er forudset i artikel 5, navnlig hvad angår styrkers disponibilitet,

interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne. EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS, evaluerer navnlig et

foreslået projekts overensstemmelse med og bidrag til operationelle behov.

EDA støtter PESCO'et, navnlig ved:

a) at bidrage til den højtstående repræsentants evaluering i dennes årlige rapport om PESCO'et af de deltagende

medlemsstaters bidrag i overensstemmelse med artikel 6 for så vidt angår kapaciteter, navnlig bidrag ydet

i overensstemmelse med de mere bindende forpligtelser, der er omhandlet i artikel 3

b) at fremme projekter vedrørende kapacitetsudvikling, herunder at koordinere den evaluering af projektforslag, der er

forudset i artikel 5, navnlig hvad angår kapacitetsudvikling. EDA støtter navnlig medlemsstaterne i at sikre, at der

ikke forekommer unødvendige overlapninger med eksisterende initiativer i andre institutionelle sammenhænge.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

Artikel 8

Finansiering

L 331/61

EU-institutionernes og EU-Udenrigstjenestens administrationsudgifter i forbindelse med gennemførelsen af denne

afgørelse afholdes over Unionens budget. EDA's administrationsudgifter er underlagt EDA's relevante finansieringsregler

i overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 (

Driftsudgifter i forbindelse med projekter, der gennemføres inden for rammerne af PESCO, støttes primært af de

deltagende medlemsstater, der deltager i et konkret projekt. Der kan også ydes bidrag fra Unionens almindelige budget til

sådanne projekter i overensstemmelse med traktaterne og i overensstemmelse med de relevante EU-instrumenter.

Artikel 9

Tredjelandes deltagelse i konkrete projekter

De generelle betingelser for tredjelandes deltagelse i konkrete projekter fastlægges i en rådsafgørelse, der er vedtaget

i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, og som kan indeholde en model for administrative ordninger med tredjelande.

Rådet træffer i henhold til artikel 46, stk. 6, i TEU afgørelse om, hvorvidt et tredjeland, som deltagende

medlemsstater, der deltager i et projekt, ønsker at opfordre til at deltage i det pågældende projekt, opfylder kravene i den

i stk. 1 omhandlede afgørelse.

Efter en positiv afgørelse i henhold til stk. 2 kan de deltagende medlemsstater, der deltager i et projekt, indgå

administrative ordninger med det pågældende tredjeland med henblik på deltagelse i projektet. Sådanne ordninger skal

følge Unionens procedurer og beslutningsautonomi.

Artikel 10

Sikkerhedsregler

Bestemmelserne i Rådets afgørelse 2013/488/EU (

) finder anvendelse i forbindelse med PESCO.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. december 2017.

På Rådets vegne

F. MOGHERINI

Formand

(

) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1835 af 12. oktober 2015 om fastlæggelse af statutten, hjemstedet og de nærmere bestemmelser for Det

Europæiske Forsvarsagenturs drift (EUT L 266 af 13.10.2015, s. 55).

(

) Rådets afgørelse 2013/488/EU af 23. september 2013 om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

(EUT L 274 af 15.10.2013, s. 1).

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/62

Den Europæiske Unions Tidende

BILAG

14.12.2017

Liste over ambitiøse og mere bindende fælles forpligtelser, som de deltagende medlemsstater påtager sig på de

fem områder, der er fastlagt i artikel 2 i protokol nr. 10

»a) fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål for niveauet for investerings

udgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen

og Unionens internationale ansvar.«

På grundlag af de kollektive benchmarks, der blev identificeret i 2007, påtager de deltagende medlemsstater sig følgende

forpligtelser:

1. Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne i faste priser for at nå de aftalte mål.

2. Gradvist og på mellemlang sigt at øge udgifterne til forsvarsinvesteringer til 20 % af de samlede forsvarsudgifter

(kollektivt benchmark) med henblik på at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler ved at deltage i projekter

i overensstemmelse med CDP og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD).

3. At styrke fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter. Sådanne fælles,

samarbejdsbaserede projekter bør støttes via Den Europæiske Forsvarsfond, hvis det er nødvendigt og

hensigtsmæssigt.

4. At øge andelen af udgifter til forsvarsforskning og -teknologi med henblik på at nærme sig de 2 % af de samlede

forsvarsudgifter (kollektivt benchmark).

5. At indføre, at disse forpligtelser regelmæssigt tages op til revision (med henblik på Rådets godkendelse).

»b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere fastlæggelsen af de militære be

hov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og -kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse

og logistik.«

6. At spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling inden for EU, herunder inden for rammerne af

CARD, med henblik på at sikre tilgængeligheden af de nødvendige kapaciteter til at nå ambitionsniveauet i Europa.

7. At forpligte sig til at støtte CARD i videst muligt omfang og samtidig anerkende den frivillige karakter af revisionen

og de deltagende medlemsstaters individuelle begrænsninger.

8. At forpligte sig til, at en fremtidig europæisk forsvarsfond inddrages intensivt i multinationale indkøb med påvist

EU-merværdi.

9. At forpligte sig til at udarbejde harmoniserede krav til alle kapacitetsudviklingsprojekter, som alle de deltagende

medlemsstater er enige om.

10. At forpligte sig til at overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere de til rådighed værende

ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet.

11. At forpligte sig til at sikre en øget indsats inden for samarbejdet om cyberforsvar.

»c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne,

navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutnings

procedurer.«

12. Med hensyn til styrkernes disponibilitet og deployeringsevne forpligter de deltagende medlemsstater sig til:

— At stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU's ambitionsniveau som

supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe. Denne forpligtelse omfatter hverken en

beredskabsstyrke, en stående styrke eller en standbystyrke.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/63

— At udvikle et solidt instrument (f.eks. en database), der kun er tilgængeligt for deltagende medlemsstater og

bidragydende stater, hvori der kan registreres disponible og umiddelbart deployerbare kapaciteter med henblik

på at lette og fremskynde styrkeopbygningsprocessen.

— At tilstræbe hasteprocedurer i forbindelse med politiske tilsagn på nationalt, herunder eventuel revision af deres

nationale beslutningsprocedurer.

— I det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det at yde betydelig støtte til FSFP-operationer (f.eks. EUFOR) og

-missioner (f.eks. EU-uddannelsesmissioner) — med personel, materiel, uddannelse, øvelsesstøtte, infrastruktur

eller lignende — efter enstemmighed i Rådet med forbehold af andre afgørelser om bidrag til FSFP-operationer

og forfatningsmæssige begrænsninger af nogen art.

— At yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne ved bekræftelse af bidrag principielt mindst fire år i forvejen, med

en standbyperiode i overensstemmelse med kampgruppekonceptet, pligt til at gennemføre EUBG-øvelser

i forbindelse med EU-kampgruppernes styrkepakke (rammenation) og/eller til at deltage i disse øvelser (alle EU-

medlemsstater, der deltager i EU-kampgrupperne).

— At forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på hurtig deployering

af militært materiel og personel.

13. Med hensyn til styrkernes interoperabilitet forpligter de deltagende medlemsstater sig til:

— At udvikle deres interoperabilitet ved:

— At forpligte sig til at nå til enighed om fælles kriterier for evaluering og validering af EU-kampgruppernes

styrkepakke i overensstemmelse med NATO's standarder og bibeholdelse af national certificering.

— At forpligte sig til at nå til enighed om fælles tekniske og operationelle standarder, idet de skal kunne sikre

interoperabilitet med NATO.

— At optimere de multinationale strukturer: de deltagende medlemsstaterne kunne forpligte sig til at gå sammen

og spille en aktiv rolle i de vigtigste eksisterende og eventuelle fremtidige strukturer, der deltager i EU's optræden

udadtil på militærområdet (Eurokorpset, Euromarfor, den europæiske gendarmeristyrke, MCCE/Atares/SEOS).

14. De deltagende medlemsstater vil bestræbe sig på en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af militære CSFP-

operationer og -missioner, ud over hvad der fastlægges i som fælles udgifter i Rådets afgørelse om Athena.

»d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a. gennem multinationale til

tag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler,

der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen.«

15. At bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet som identificeret i henhold til kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og

CARD. Disse kapacitetsprojekter skal øge Europas strategiske uafhængighed og styrke det europæiske forsvars

teknologiske og industrielle basis (EDTIB).

16. Som en prioritet at overveje en europæisk samarbejdsbaseret tilgang med henblik på afhjælpe kapacitetsmangler, der

identificeres på nationalt plan, og generelt kun anvende en rent national tilgang, hvis en sådan undersøgelse allerede

er blevet gennemført.

17. At deltage i mindst ét projekt under PESCO, som udvikler eller skaffer kapacitet, der er identificeret som strategisk

relevant af medlemsstaterne.

»e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for rammerne af Det Europæ

iske Forsvarsagentur.«

18. At forpligte sig til at anvende EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling og betragte OCCAR

som den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/64

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

19. At sikre, at alle de projekter, der vedrører kapaciteter, og som ledes af deltagende medlemsstater, øger den

europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved hjælp af en passende industripolitik, hvormed unødvendige

overlapninger undgås.

20. At sikre, at samarbejdsprogrammerne — der skal kun være til gavn for enheder, der påviseligt skaber en merværdi

på EU's område — og erhvervelsesstrategierne vedtaget af de deltagende medlemsstater vil have en positiv

indvirkning på EDTIB.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

OVERSÆTTELSE

L 331/65

Underretning om permanent struktureret samarbejde (PESCO) til Rådet og Unionens højtstående

repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Præambel

De deltagende medlemsstater,

som minder om, at Unionen fører en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bygger på opnåelse af »en stadig stigende

konvergens i medlemsstaternes optræden« (artikel 42, stk. 2, i TEU), og at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP)

udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

som tager i betragtning, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik giver Unionen en operationel kapacitet, der gør brug

af civile og militære aktiver, og at en styrkelse af sikkerheds- og forsvarspolitikken vil kræve en indsats fra

medlemsstaternes side med hensyn til kapaciteter,

som også minder om Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters forpligtelse til at fremme en regelbaseret

verdensorden med multilateralisme som nøgleprincip og FN som kerne,

som minder om artikel 42, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), ifølge hvilken de »medlemsstater, der

opfylder højere kriterier for militær kapacitet, og som har indgået mere bindende forpligtelser på dette område« med

henblik på mere krævende opgaver», etablerer et permanent struktureret samarbejde inden for Unionens rammer«,

som tager i betragtning, at PESCO kan bidrage betydeligt til at nå EU's ambitionsniveau, herunder med henblik på de

mest krævende missioner og operationer, og at det kan fremme udviklingen af medlemsstaternes forsvarskapaciteter

gennem en intensiv inddragelse i multinationale udbudsprojekter og med relevante industrielle enheder, herunder små og

mellemstore virksomheder, samt styrke det europæiske forsvarssamarbejde under fuld anvendelse af traktaterne,

som tager hensyn til målene for det permanent strukturerede samarbejde og medlemsstaternes forpligtelser til at nå disse

mål som fastsat i protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde og omhandlet i artikel 46 i TEU,

som bemærker, at Det Europæiske Råd den 15. december 2016 konkluderede, at europæerne skal tage et større ansvar

for deres egen sikkerhed, og at Det Europæiske Råd for at styrke Europas sikkerhed og forsvar i et udfordrende

geopolitisk miljø og for at beskytte dets borgere bedre understregede behovet for at gøre mere, samtidig med at det

bekræftede tidligere tilsagn i denne henseende, bl.a. ved at afsætte tilstrækkelige ekstra ressourcer, idet der samtidig tages

hensyn til nationale omstændigheder, retlige forpligtelser og, for de medlemsstater, der også er medlemmer af NATO,

NATO's relevante retningslinjer for forsvarsudgifter,

som desuden minder om, at Det Europæiske Råd ligeledes opfordrede til, at samarbejdet om at udvikle de nødvendige

kapaciteter styrkes, og at der gives tilsagn om at stille disse kapaciteter til rådighed, når det er nødvendigt, og at det

fastholdt, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal være i stand til at bidrage afgørende til kollektive

bestræbelser samt til at handle på egen hånd, når og hvor det er nødvendigt, og sammen med partnere, når det er

muligt,

som henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2017 opfordrede til fælles udvikling af kapacitetsprojekter, som

medlemsstaterne i fællesskab er nået til enighed om for at afhjælpe de nuværende omfattende mangler og udvikle

fremtidens teknologier, der er af altafgørende betydning for at opfylde EU's ambitionsniveau, godkendt af Det

Europæiske Råd i december 2016, og som glædede sig over Kommissionens meddelelse om Den Europæiske

Forsvarsfond, der består af et forskningsvindue og et kapacitetsvindue, og tilskyndede medlemsstaterne til at identificere

egnede kapacitetsprojekter for Den Europæiske Forsvarsfond og programmet for udvikling af den europæiske forsvars

industri,

som navnlig minder om, at Det Europæiske Råd anmodede den højtstående repræsentant om at fremsætte forslag for så

vidt angår elementer og valgmuligheder i forbindelse med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der er baseret

på en modulær tilgang og skitserer mulige projekter,

som minder om, at Rådet (udenrigsanliggender) den 6. marts 2017 nåede til enighed om behovet for at fortsætte

arbejdet med et inklusivt permanent struktureret samarbejde, der bygger på en modulær tilgang, og som bør være åbent

for alle medlemsstater, der er villige til at afgive de nødvendige bindende tilsagn og opfylder kriterierne, på grundlag af

artikel 42, stk. 6, og artikel 46 samt protokol nr. 10 i traktaten,

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/66

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

som er fast besluttet på at nå et nyt niveau i den gradvise udformning af en fælles EU-forsvarspolitik som omhandlet

i artikel 42, stk. 2, i TEU gennem etableringen af et permanent struktureret samarbejde inden for Unionens rammer,

samtidig med at der tages hensyn til den særlige karakter af alle medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik,

som minder om forpligtelsen til gensidig hjælp og bistand, jf. artikel 42, stk. 7, i TEU,

som minder om, at forpligtelserne og samarbejdet inden for området fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union »skal være i overensstemmelse med de

forpligtelser, der er indgået inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, som for de stater, der er medlemmer

heraf, fortsat er grundlaget for deres kollektive forsvar og organet for dets iværksættelse«,

som understreger, at Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 nåede til enighed om behovet for at iværksætte et

inklusivt og ambitiøst permanent struktureret samarbejde (PESCO), og som reagerer på Det Europæiske Råds mandat til

inden for tre måneder at udarbejde »en fælles liste over kriterier og bindende forpligtelser, i fuld overensstemmelse med

artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU og protokol nr. 10 til traktaten — herunder med henblik på de mest krævende

missioner […] med en præcis tidsplan og specifikke vurderingsmekanismer for at give medlemsstater, som er i stand til

det, mulighed for uden forsinkelse at give meddelelse om, at de agter at deltage«,

UNDERRETTER HERMED

Rådet og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og

sikkerhedspolitik om deres hensigt om at deltage i det permanente strukturerede samarbejde,

OPFORDRER

Rådet til at vedtage en afgørelse om etablering af et permanent struktureret samarbejde i overensstemmelse

med de relevante bestemmelser i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 10 til traktaten og på grundlag af

principperne i bilag I, de fælles mere bindende forpligtelser i bilag II samt forslagene til forvaltning i bilag III,

FORELÆGGER

inden Rådets vedtagelse af afgørelsen om etablering af PESCO en national gennemførelsesplan, der viser

deres evne til at overholde de mere bindende forpligtelser i bilag II.

Udfærdiget i Bruxelles den trettende november to tusind og sytten.

* Irland underrettede den 7. december 2017 Rådet og den højtstående repræsentant om, at det agter at deltage i PESCO,

og tilsluttede sig denne fælles underretning.

* Den Portugisiske Republik underrettede den 7. december 2017 Rådet og den højtstående repræsentant om, at den

agter at deltage i PESCO, og tilsluttede sig denne fælles underretning.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/70

Den Europæiske Unions Tidende

BILAG I — PRINCIPPER FOR PESCO

14.12.2017

Artikel 42 og 46 i traktaten om Den Europæiske Union og protokol nr. 10 til traktaten muliggør et »permanent

struktureret samarbejde«. Det kan kun aktiveres en gang og etableres ved en afgørelse, som Rådet vedtager med

kvalificeret flertal for at samle alle de medlemsstater, der ønsker det, på forsvarsområdet, og »som opfylder højere

kriterier for militær kapacitet«, og som har indgået »mere bindende forpligtelser med henblik på mere krævende

opgaver« og operationer.

PESCO er en ambitiøs, bindende og inklusiv europæisk retlig ramme for investeringer i sikkerhed for og forsvar af EU's

område og dets borgere. PESCO udgør også en vigtig politisk ramme for alle medlemsstater til at forbedre deres

respektive militære aktiver og forsvarskapaciteter gennem velkoordinerede initiativer og konkrete projekter, som er

baseret på mere bindende forpligtelser. Forbedrede forsvarskapaciteter i EU-medlemsstaterne også vil gavne NATO. De

vil styrke den europæiske søjle inden for alliancen og NATO og er en respons på gentagne krav om øget transatlantisk

byrdefordeling.

PESCO er et afgørende skridt i retning af at styrke den fælles forsvarspolitik. Det kan indgå som et element i den mulige

udvikling hen imod et fælles forsvar, hvis Rådet med enstemmighed træffer afgørelse herom (jf. artikel 42, stk. 2, i TEU).

En langsigtet vision for PESCO kunne være at nå frem til en sammenhængende fuldspektret styrkepakke —

i komplementaritet med NATO, som fortsat vil være hjørnestenen i et kollektivt forsvar for dets medlemmer.

Vi anser et inklusivt PESCO for at være det vigtigste instrument til at fremme fælles sikkerhed og forsvar på et område,

hvor der er behov for en højere grad af sammenhæng, kontinuitet, samordning og samarbejde. Europæiske tiltag med

henblik herpå skal samles, koordineres og være relevante og skal baseres på politiske retningslinjer, der er vedtaget

i fællesskab.

PESCO udgør en troværdig og bindende retlig ramme inden for EU's institutionelle rammer. De deltagende

medlemsstater vil overholde deres bindende forpligtelser og bekræfter dermed, at etableringen og gennemførelsen af det

permanente strukturerede samarbejde vil blive iværksat i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i TEU og de

tilhørende protokoller og under overholdelse af medlemsstaternes forfatningsbestemmelser.

Den bindende karakter af PESCO's forpligtelser vil blive sikret via en årlig regelmæssig evaluering, der foretages af

Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, støttet navnlig af Det Europæiske

Forsvarsagentur (EDA) for så vidt angår kapacitetsudviklingsaspekter (som beskrevet især i artikel 3 i protokol nr. 10) og

af EU-Udenrigstjenesten, herunder EUMS og andre FSFP-strukturer for så vidt angår de operationelle aspekter af PESCO.

Unionen kan via PESCO arbejde hen imod en sammenhængende fuldspektret styrkepakke, da PESCO vil tilføje top-

down-samordning og vejledning til eksisterende eller fremtidige bottom-up-baserede strukturer og bestræbelser.

PESCO ville give medlemsstaterne mulighed for at forbedre forsvarskapaciteter gennem deltagelse i velkoordinerede

initiativer og konkrete fælles projekter og for derved potentielt at udnytte eksisterende regionale klynger. Deltagelse

i PESCO er frivillig og berører ikke den nationale suverænitet.

Et inklusivt PESCO er et stærkt politisk signal til vores borgere og omverdenen om, at regeringerne i EU's medlemsstater

tager fælles sikkerhed og forsvar alvorligt og fremmer det. For EU's borgere betyder det større sikkerhed og er et klart

tegn på alle medlemsstaternes vilje til at fremme fælles sikkerhed og forsvar med henblik på at nå de mål, der er fastsat

i EU's globale strategi.

PESCO vil være resultatorienteret og bør give mulighed for mærkbare fremskridt med hensyn til investeringsudgifter til

militært udstyr, samarbejde om kapacitetsudviklingsmål og adgang til deployerbare forsvarskapaciteter til kombinerede

missioner og operationer i anerkendelse af princippet om kun ét sæt styrker. Den vigtigste drivkraft for PESCO's

kapacitetsudvikling vil være afhjælpningen af de kapacitetsmangler, der vedrører EU's ambitionsniveau og den fælles

sikkerheds- og forsvarspolitiks mål og prioriteter.

PESCO's »inklusive« og »modulære« karakter som beskrevet af Det Europæiske Råd i december 2016 må ikke føre til et

lavere samarbejdsniveau. Målet om et »ambitiøst« PESCO understreger behovet for, at alle de heri deltagende

medlemsstater overholder en fælles liste af mål og forpligtelser. Som Det Europæiske Råd i juni 2017 mindede om, er

PESCO »inklusivt og ambitiøst«.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/71

Følgende liste over forpligtelser skal bidrage til at nå EU's ambitionsniveau som fastsat i Rådets konklusioner af

14. november 2016, som Det Europæiske Råd godkendte i december 2016, og dermed styrke både borgernes og EU's

strategiske autonomi.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/72

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

BILAG II — LISTE OVER AMBITIØSE OG MERE BINDENDE FÆLLES FORPLIGTELSER PÅ DE FEM OMRÅDER, DER

ER FASTLAGT I PROTOKOL NR. 10, ARTIKEL 2

»a) fra og med Lissabontraktatens ikrafttrædelse at samarbejde med henblik på at nå de aftalte mål for niveauet for investerings

udgifter til forsvarsmateriel og til at tage disse mål op til vurdering med jævne mellemrum på baggrund af sikkerhedssituationen

og Unionens internationale ansvar.«

På grundlag af

de kollektive benchmarks, der blev identificeret i 2007,

påtager de deltagende medlemsstater sig

følgende forpligtelser:

Regelmæssigt at øge forsvarsbudgetterne i faste priser for at nå de aftalte mål.

Gradvist og på mellemlang sigt at øge udgifterne til forsvarsinvesteringer til 20 % af de samlede forsvars

udgifter (kollektivt benchmark) med henblik på at afhjælpe strategiske kapacitetsmangler ved at deltage

i projekter i overensstemmelse med CDP og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar

(CARD).

At styrke fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter. Sådanne

fælles, samarbejdsbaserede projekter bør støttes via Den Europæiske Forsvarsfond, hvis det er nødvendigt

og hensigtsmæssigt.

At øge andelen af udgifter til forsvarsforskning og -teknologi med henblik på at nærme sig de 2 % af de

samlede forsvarsudgifter (kollektivt benchmark).

At indføre en regelmæssig gennemgang af disse forpligtelser (med henblik på Rådets godkendelse).

»b) så vidt muligt at tilnærme deres forsvarsinstrumenter til hinanden, især ved at harmonisere fastlæggelsen af de militære be

hov, ved at samle og eventuelt specialisere deres forsvarsaktiver og -kapaciteter og ved at fremme samarbejde inden for uddannelse

og logistik.«

At spille en væsentlig rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling inden for EU, herunder inden for rammerne af

CARD, med henblik på at sikre tilgængeligheden af de nødvendige kapaciteter til at nå ambitionsniveauet i Europa.

At forpligte sig til at støtte CARD i videst muligt omfang og samtidig anerkende den frivillige karakter af revisionen

og de deltagende medlemsstaters individuelle begrænsninger.

At forpligte sig til, at en fremtidig europæisk forsvarsfond inddrages intensivt i multinationale indkøb med påvist

EU-merværdi.

At forpligte sig til at udarbejde harmoniserede krav til alle kapacitetsudviklingsprojekter, som alle de

deltagende medlemsstater er enige om.

10. At forpligte sig til at overveje fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter for at optimere de tilgængelige

ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet.

11. At forpligte sig til at sikre en øget indsats inden for samarbejdet om cyberforsvar.

»c) at træffe konkrete foranstaltninger for at øge deres styrkers disponibilitet, interoperabilitet, fleksibilitet og deployeringsevne,

navnlig ved at fastlægge fælles mål med hensyn til styrkeprojektion, herunder ved eventuelt at revidere deres nationale beslutnings

procedurer«.

12. Med hensyn til styrkernes disponibilitet og deployeringsevne forpligter de deltagende medlemsstater sig

til:

—

at stille formationer til rådighed, der er strategisk deployerbare, til realiseringen af EU's

ambitionsniveau som supplement til en eventuel deployering af en EU-kampgruppe. Denne forpligtelse

omfatter hverken en beredskabsstyrke, en stående styrke eller en standbystyrke

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/73

—

at udvikle et solidt instrument (f.eks. en database), der kun er tilgængeligt for deltagende

medlemsstater og bidragydende stater, hvori der kan registreres disponible og umiddelbart

deployerbare kapaciteter med henblik på at lette og fremskynde styrkeopbygningsprocessen

—

at tilstræbe hasteprocedurer i forbindelse med politiske tilsagn på nationalt plan, herunder eventuel

revision af deres nationale beslutningsprocedurer

—

i det omfang midlerne og kapaciteterne tillader det at yde betydelig støtte til FSFP-operationer (f.eks.

EUFOR) og -missioner (f.eks. EU-uddannelsesmissioner) — med personel, materiel, uddannelse,

øvelsesstøtte, infrastruktur eller lignende — efter enstemmighed i Rådet med forbehold af andre

afgørelser om bidrag til FSFP-operationer og forfatningsmæssige begrænsninger af nogen art

—

at yde væsentlig støtte til EU-kampgrupperne ved bekræftelse af bidrag principielt mindst fire år

i forvejen, med en standbyperiode i overensstemmelse med kampgruppekonceptet, pligt til at

gennemføre EUBG-øvelser i forbindelse med EU-kampgruppernes styrkepakke (rammenation) og/eller

til at deltage i disse øvelser (alle EU-medlemsstater, der deltager i EU-kampgrupperne)

—

at forenkle og standardisere grænseoverskridende militær transport i Europa med henblik på hurtig

deployering af militært materiel og personel.

13. Med hensyn til styrkernes interoperabilitet forpligter de deltagende medlemsstater sig til:

—

at udvikle deres interoperabilitet ved:

—

at forpligte sig til at nå til enighed om fælles kriterier for evaluering og validering af EU-

kampgruppernes styrkepakke i overensstemmelse med NATO's standarder og bibeholdelse af

national certificering

—

at forpligte sig til at nå til enighed om fælles tekniske og operationelle standarder, idet de skal

kunne sikre interoperabilitet med NATO

—

at optimere de multinationale strukturer: de deltagende medlemsstater kunne forpligte sig til at gå

sammen og spille en aktiv rolle i de vigtigste eksisterende og eventuelle fremtidige strukturer, der

deltager i EU's optræden udadtil på militærområdet (Eurokorpset, Euromarfor, den europæiske

gendarmeristyrke, MCCE/Atares/SEOS).

14. De deltagende medlemsstater vil bestræbe sig på en ambitiøs tilgang til fælles finansiering af militære

CSFP-operationer og -missioner, ud over hvad der fastlægges som fælles udgifter i Rådets afgørelse om

Athena.

»d) at samarbejde for at sikre sig, at de træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på, bl.a. gennem multinationale til

tag og med forbehold af deres relevante forpligtelser inden for Den Nordatlantiske Traktats Organisation, at afhjælpe de mangler,

der konstateres inden for rammerne af kapacitetsudviklingsmekanismen«.

15. At bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet som identificeret i henhold til kapacitetsudviklingsplanen

(CDP) og CARD. Disse kapacitetsprojekter skal øge Europas strategiske uafhængighed og styrke det

europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB).

16. Som en prioritet at overveje en europæisk samarbejdsbaseret tilgang med henblik på afhjælpe

kapacitetsmangler, der identificeres på nationalt plan, og generelt kun anvende en rent national tilgang,

hvis en sådan undersøgelse allerede er blevet gennemført.

17. At deltage i mindst ét projekt under PESCO'et, som udvikler eller skaffer kapacitet, der er identificeret

som strategisk relevant af medlemsstaterne.

»e) eventuelt at deltage i udvikling af fælles eller europæiske programmer for større materiel inden for rammerne af Det Europæ

iske Forsvarsagentur.«

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/74

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

18. At forpligte sig til at anvende EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling og betragte

OCCAR som den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer.

19. At sikre, at alle de projekter, der vedrører kapaciteter, og som ledes af deltagende medlemsstater, øger den

europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne ved hjælp af en passende industripolitik, hvormed

unødvendige overlapninger undgås.

20. At sikre, at samarbejdsprogrammerne — der kun skal være til gavn for enheder, der påviseligt skaber en

merværdi på EU's område — og erhvervelsesstrategierne vedtaget af de deltagende medlemsstater vil have

en positiv indvirkning på EDTIB.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

BILAG III — FORVALTNING

L 331/75

De deltagende medlemsstater forbliver i centrum af beslutningsprocessen, samtidig med at de samarbejder med den

højtstående repræsentant

PESCO'et er en ramme, der styres af de deltagende medlemsstater og forbliver primært inden for deres ansvarsområde.

Der sikres gennemsigtighed for ikkedeltagende EU-medlemsstater.

For at sikre passende samordning af PESCO'et med den samlede fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som

samarbejdet er en integreret del af, inddrages Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og

sikkerhedspolitik fuldt ud i sager, der vedrører PESCO. Den højtstående repræsentant er ansvarlig for forvaltningen af

den årlige evaluering, som Det Europæiske Råd har ønsket, og som er fastlagt i del 4 nedenfor. EU-Udenrigstjenesten,

herunder EU's Militærstab (EUMS) og EDA skal fungere som sekretariat for PESCO'et i tæt samarbejde med vicegeneral

sekretæren for FSFP og kriserespons i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten).

I overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 10 til TEU og Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske

Forsvarsagentur skal EDA støtte den højtstående repræsentant for så vidt angår PESCO'ets kapacitetsudviklingsaspekter.

EU-Udenrigstjenesten skal støtte den højtstående repræsentant, navnlig i forbindelse med PESCO'ets operationelle

aspekter, herunder gennem EU's Militærstab og andre FSFP-strukturer.

Det bemærkes, at i henhold til art. 41, stk. 1, i TEU, afholdes »institutionernes administrationsudgifter i forbindelse med

iværksættelsen af dette kapitel over Unionens budget«.

Forvaltningen omfatter to forvaltningsniveauer med et overordnet niveau, som har ansvaret for vedligeholdelse af

PESCO'ets sammenhæng og ambitionsniveau, suppleret af særlige forvaltningsprocedurer for PESCO-projekter

2.1. Det overordnede niveau skal være ansvarligt for sammenhængen i og den troværdige gennemførelse af

PESCO'et

Det skal baseres på eksisterende strukturer. Når EU's udenrigs- og forsvarsministre mødes i en fælles samling i Rådet for

Udenrigsanliggender/forsvar (normalt to gange om året), kan de beskæftige sig med PESCO-spørgsmål. Når Rådet mødes

for at behandle PESCO-spørgsmål, er stemmerettighederne forbeholdt repræsentanterne for de deltagende medlemsstater.

Ved denne lejlighed kan de deltagende medlemsstater med enstemmighed vedtage nye projekter (i overensstemmelse

med artikel 46, stk. 6, i TEU), modtage evalueringer om deltagende medlemsstaters indsats, navnlig dem, der er

beskrevet i del 3 i dette bilag, og kan således bekræfte deltagelsen af en anden medlemsstat med kvalificeret flertal efter

høring af den højtstående repræsentant i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i TEU.

Som en sidste udvej kan Rådet suspendere en medlemsstats deltagelse, hvis denne ikke længere opfylder kriterierne,

såfremt der i forvejen er givet en klart defineret tidsramme for individuelle hørings- og reaktionsforanstaltninger, eller

såfremt den ikke længere er i stand til eller villig til at opfylde PESCO-tilsagnene og -forpligtelserne i overensstemmelse

med artikel 46, stk. 4, i TEU.

Relevante eksisterende forberedende organer i Rådet samles i »PESCO-format«, dvs. med alle EU's medlemsstater til stede,

men efter en ordning, der afspejler, at det kun er de deltagende medlemsstater, der har stemmeret i Rådet. Der kan

indkaldes til møder i PSC i »PESCO-format« for at behandle spørgsmål af fælles interesse blandt de deltagende

medlemsstater, planlægge og drøfte projekter eller drøfte nye PESCO-medlemskaber. Dens arbejde understøttes af møder

i den politiske overvågningsgruppe i PESCO-format. EU's Militærkomité indkaldes også i PESCO-format og anmodes

navnlig om militær rådgivning. Desuden kan der kun afholdes uformelle møder med de deltagende medlemsstater.

2.2. Forvaltning af projekter

2.2.1. PESCO-projektkontrol skal baseres på en evaluering foretaget af den højtstående repræsentant med hjælp fra EU-

Udenrigstjenesten, EUMS og EDA, og udvælgelsen af projekter vil kræve en rådsafgørelse

Deltagende medlemsstater kan frit foreslå projekter, som de måtte finde nyttige for PESCO'et. De skal offentliggøre

formålet med dem for at samle støtte og i fællesskab indsende projekter til PESCO-sekretariatet og samtidig dele dem

med alle deltagende medlemsstater.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

L 331/76

Den Europæiske Unions Tidende

14.12.2017

Projekterne skal bidrage til overholdelsen af de forpligtelser, der er omhandlet i bilag II til meddelelsen, hvoraf mange

kræver udvikling eller levering af kapaciteter, som medlemsstaterne har identificeret som strategisk relevante, hvis EU-

merværdi der er almindelig enighed om, og hvoraf mange kræver omfattende støtte inden for rammerne af de

disponible midler og kapaciteter til FSFP-operationer (EUFOR) og missioner (f.eks. EU's uddannelsesmissioner)

i overensstemmelse med artikel 42, stk. 6, i TEU.

For at sikre sammenhæng og konsekvens mellem forskellige PESCO-projekter foreslår vi et begrænset antal projekter, der

specifikt er målrettet mod missioner og operationer i overensstemmelse med EU's ambitionsniveau. Andre projekter kan

støtte disse projekter ved at spille en fremmende og formidlende rolle. Projekterne skal grupperes i overensstemmelse

hermed.

PESCO-sekretariatet koordinerer evalueringen af projektforslag. Med hensyn til projekter vedrørende kapacitetsudvikling

sikrer EDA, at der ikke sker overlapning med eksisterende initiativer, også i andre institutionelle sammenhænge. Hvad

angår projekterne med fokus på operationer og missioner evaluerer EUMS overensstemmelse med og bidrag til EU's og

dets medlemsstaters operationelle behov. På denne baggrund vil den højtstående repræsentant fremlægge en henstilling

med de mest ambitiøse projektforslag, som bidrager til EU's ambitionsniveau, og som er bedst egnede til at fremme

Europas strategiske uafhængighed. Projektporteføljen skal afspejle en passende balance mellem projekter, der i højere

grad falder inden for området kapacitetsudvikling, og projekter, der i højere grad falder inden for området operationer

og missioner.

Den højtstående repræsentants henstilling skal give input, så Rådet kan træffe beslutning om listen over PESCO-projekter

inden for rammerne af PESCO'et efter EUMC's militære rådgivning i PESCO-format og via PSC i PESCO-format. Rådet

træffer afgørelse med enstemmighed opnået blandt de deltagende medlemsstaters repræsentanters stemmer i henhold til

artikel 46, stk. 6, i TEU.

Ikkedeltagende EU-medlemsstater kan altid tilkendegive deres hensigt om at deltage i projekter ved at binde sig til

forpligtelserne og tilslutte sig PESCO'et.

Tredjelande kan undtagelsesvis indbydes af projektdeltagerne i overensstemmelse med generelle ordninger, som Rådet på

et senere tidspunkt træffer afgørelse om i overensstemmelse med artikel 46, stk. 6, i TEU. De vil skulle levere en

væsentlig merværdi til projektet, bidrage til en styrkelse af PESCO'et og FSFP og opfylde mere krævende forpligtelser.

Dette tillægger ikke disse tredjelande beføjelser til at træffe beslutninger om forvaltningen af PESCO'et. Desuden vil Rådet

i en PESCO-sammensætning afgøre, om betingelserne i de generelle ordninger overholdes af hvert enkelt tredjeland, der

indbydes af de respektive projektdeltagere.

2.2.2. Projektforvaltningen ligger i første instans hos de deltagende medlemsstater

Når Rådet træffer beslutning om listen over PESCO-projekter, skal det også have en liste over de deltagende

medlemsstater, der er forbundet med et projekt. De medlemsstater, der deltager i et projekt, vil kollektivt have forelagt

projektet på forhånd.

Deltagende medlemsstater, der er forbundet til et projekt, bliver indbyrdes, ved enstemmighed, enige om de nærmere

bestemmelser for og omfanget af deres samarbejde, herunder det bidrag, der er nødvendigt for at tilslutte sig projektet.

De fastlægger reglerne med henblik på forvaltning af projektet og træffer en beslutning om optagelse af yderligere

deltagende medlemsstater under projektforløbet, med status af deltager eller med observatørstatus. Imidlertid bør der

udvikles et fælles sæt forvaltningsregler, der kan tilpasses de enkelte projekter. Dette vil sikre en form for standardisering

i forvaltningen på tværs af alle projekter og lette deres iværksættelse. Navnlig for projekter vedrørende kapacitets

udvikling henhører projektforvaltningen (specifikationer, opkøbsstrategi, valg af forvaltningsorganet, udvælgelse af

industrivirksomheder osv.) fortsat udelukkende under de deltagende medlemsstater, der er tilknyttet projektet.

Deltagende medlemsstater underretter ikkedeltagende medlemsstater om projekter, hvis det er relevant.

En præcis trinvis tilgang med realistiske og bindende målsætninger for hver fase

De forpligtelser, som de deltagende medlemsstater påtager sig, overholdes gennem nationale bestræbelser og konkrete

projekter.

En realistisk trinvis tilgang er nøglen til at bevare deltagelsen af en fortrop af medlemsstater i PESCO'et og dermed sikre

principperne om ambition og inklusivitet. De deltagende medlemsstater vil arbejde hen imod overholdelsen af alle deres

forpligtelser, så snart PESCO'et lanceres officielt, men nogle forpligtelser kan opfyldes hurtigere end andre. Med henblik

herpå skal en faseinddelt tilgang godkendes af de deltagende medlemsstater.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

14.12.2017

Den Europæiske Unions Tidende

L 331/77

Faserne vil tage hensyn til andre planlagte begivenheder (såsom gennemførelsen af den europæiske forsvarshandlingsplan,

lanceringen af den næste flerårige finansielle ramme i 2021 og de tilsagn, som medlemsstaterne allerede har påtaget sig

i forbindelse med andre rammer). To respektive faser (2018-2021 og 2021-2025) giver mulighed for planlægning af

forpligtelser. Efter 2025 foretages der en gennemgang. Med henblik herpå vurderer de deltagende medlemsstater

opfyldelsen af alle PESCO-forpligtelser og træffer beslutning om nye forpligtelser med henblik på indledningen af en ny

fase hen imod europæisk sikkerheds- og forsvarsintegration.

Forvaltningen af PESCO'et forudsætter en veltilrettelagt og ambitiøs evalueringsmekanisme baseret på nationale

gennemførelsesplaner

Alle deltagende medlemsstater optræder som garantstater, og den højtstående repræsentant aflægger rapport om

opfyldelsen af forpligtelserne i overensstemmelse med princippet om regelmæssig evaluering, jf. protokol nr. 10

(artikel 3). Den bindende karakter og troværdigheden af de forpligtelser, som medlemsstaterne er nået til enighed om,

sikres gennem en tostrenget evalueringsmekanisme:

4.1. Den »nationale gennemførelsesplan«

For at påvise hver af de deltagende medlemsstaters evne og vilje til at overholde de aftalte forpligtelser, forpligter disse

sig til, inden vedtagelsen af Rådets afgørelse om oprettelsen af PESCO'et, at fremlægge en national gennemførelsesplan,

der redegør for deres evne til at overholde de bindende forpligtelser. Af hensyn til gennemsigtigheden får alle deltagende

medlemsstater adgang til disse gennemførelsesplaner.

Der gennemføres årligt en evaluering af, hvorvidt de deltagende medlemsstater overholder de aftalte forpligtelser på

grundlag af de nationale gennemførelsesplaner, gennem PESCO-sekretariatet under den højtstående repræsentants ansvar

(med støtte fra EDA, for så vidt angår investeringer i forsvar og kapacitetsudvikling, og med støtte fra EU-Udenrigs

tjenesten, herunder EUMS, for så vidt angår de operationelle aspekter). Under Rådets ansvar sendes denne evaluering til

PSC (i PESCO-format) og til EUMC (i PESCO-format) med henblik på rådgivning herfra.

Bedømmerne skal fokusere på troværdigheden af PESCO-forpligtelserne ved at gennemgå medlemsstaternes nationale

gennemførelsesplaner, faktuelle bestemmelser og bidrag til projekter.

Efter iværksættelsen af PESCO'et ajourfører de deltagende medlemsstater i givet fald deres nationale gennemførelsesplaner

på grundlag af den trinvise tilgang.

Ved begyndelsen af hver fase redegøres der mere detaljeret gennem mere præcise mål, der fastlægges blandt de

deltagende medlemsstater for at lette evalueringsprocessen.

4.2. En årlig og en strategisk gennemgang ved udløbet af hver fase

Mindst en gang om året modtager den fælles samling i Rådet for Udenrigsanliggender/forsvar en rapport fra den

højtstående repræsentant, baseret på bidrag fra EDA (i overensstemmelse med artikel 3 i protokol nr. 10) og EU-

Udenrigstjenesten, herunder EUMS. I denne årlige rapport gennemgås status for PESCO'ets gennemførelse, herunder hver

deltagende medlemsstats overholdelse af sine forpligtelser i overensstemmelse med dens nationale gennemførelsesplan.

Denne rapport skal efter EUMC's rådgivning tjene som grundlag for Rådets henstillinger og afgørelser vedtaget i medfør

af artikel 46 i TEU.

Ved udløbet af hver fase (2021; 2025) foretages der en strategisk gennemgang med henblik på at evaluere overholdelsen

af de forpligtelser, der efter planen skulle være opfyldt i denne fase, og med henblik på at træffe afgørelse om

iværksættelse af næste fase samt, hvis det er nødvendigt, opdatere forpligtelserne for den næste fase.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 191, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 191:

Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 117 (EUU alm. del)

af den 6. april 2022 oversende en oversigt over de 85 TA/Administrator

fordelt på de enkelte løntrin AD6 til AD16. I fald ministeriet ikke er i

besiddelse af en sådan oversigt, bedes ministeriet indhente en sådan.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TFI

2022/003358

382433

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Forsvarsministeriet er ikke i besiddelse af, eller bekendt med, fordelin-

gen på løntrin AD5-AD16 blandt TA/administratorer i forsvarsagentu-

ret.

En detaljeret opgørelse vil kræve, at Forsvarsagenturet skal anmodes

om at foretage lønudtræk på op til 85 medarbejderes individuelle løn-

forhold.

Lønniveauet udgør en basisløn som kan variere afhængig af nationali-

tet, hvilket land ansættelsen finder sted, familiære forhold, national

beskatningsgrundlag (mellem 8 og 45%) mm.

Forsvarsministeriet finder det derfor ikke behørigt at anmode Forsvars-

agenturet om detaljerede lønforhold blandt ansatte.

Nedenfor fremgår dog en opgørelse af erfaringskrav for løntrin.

Løntrin

AD5

AD6

AD7

AD8

AD9-10

AD11-12

AD13-16

Krav om erfaring

0 år

3 år

6 år

9 år

12 år

15 år

Ikke angivet

Bemærkninger

Entry level stillinger

15-16 er generaldirektør-

niveau

Side 1 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003358

Dok.nr.: 382433

Side 2 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 192

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 192, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 192:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete dele af forsvarssamarbejdet i

EU, som Danmark i dag ikke deltager i, som regeringen agter at tilslut-

te Danmark, såfremt forsvarsforbeholdet ophæves ved folkeafstemnin-

gen den 1. juni 2022.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TSIP

2022/003358

382435

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, at

Danmark skal stå sammen med resten af EU-landene på et tidspunkt,

hvor der er krig i Europa. Danmark skal være med til at tage ansvar for

vores fælles europæiske sikkerhed og have medbestemmelse over ud-

viklingen i Europa.

Regeringen ønsker, at Danmark indtræder i Det Europæiske Forsvars-

agentur og det såkaldte permanent strukturerede samarbejde

(PESCO). Der er flere projekter under PESCO, som Danmark kunne

have interesse i at deltage i. Det kunne eksempelvis være projekter,

der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cyberangreb,

gennem udsendelse af cybereksperter, eller projekter, der går ud på at

lette militær transport over grænser i EU.

Ved afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil Danmark endvidere have mu-

lighed for på frivilligt grundlag at deltage i de militære missioner og

operationer, som vurderes at flugte med danske prioriteter og Dan-

marks ønske om at bidrage til at skabe sikkerhed og stabilitet i vores

nærområde. Det kunne for eksempel

være i EU’s

Operation Althea i

Bosnien-Hercegovina, der har til formål at bidrage til stabilisering på

Balkan. Danmark har tidligere været tilstede i området

gennem NATO’s

operation (SFOR), men grundet forsvarsforbeholdet måtte Danmark

forlade Bosnien, da EU overtog operationen fra NATO.

Med venlig hilsen

Side 1 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003358

Dok.nr.: 382435

Side 2 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 193

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 193, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 193:

Ministeren bedes redegøre for de europæiske forsvars- og sikkerheds-

samarbejder, som Danmark deltager i dag, og hvordan hver af disse vil

blive påvirket af afstemningsresultatet ved folkeafstemningen den 1.

juni.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TSIP

2022/003358

382440

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke deltager i den

del af EU-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

der har indvirkning på forsvarsområdet, herunder især bestemmelserne

om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.

Uden for rammerne af EU-samarbejdet indgår Danmark i forskellige

samarbejdskonstellationer med forskellige europæiske lande og med

forskellige formål.

Danmark deltager for eksempel i det franske European Intervention

Initiative (EI2). EI2 er et samarbejde mellem udvalgte europæiske lan-

de med fokus på at styrke den ”strategiske kultur” på tværs af lande-

ne. Frankrig har med initiativet ønsket at skabe et fleksibelt samar-

bejdsforum for europæiske lande med sammenfaldende forsvars- og

sikkerhedspolitiske interesser. Der er pt. 13 europæiske medlemslande

i EI2, herunder Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien. Danmark

tilsluttede sig EI2 i 2018 som stiftende medlem på anmodning fra

Frankrig.

Derudover deltager Danmark i den britisk-ledede Joint Expeditionary

Force (JEF), der er en koalition af ti nordeuropæiske lande. Samarbej-

det er et supplement til NATO. Foruden Storbritannien og Danmark

deltager Norge, Sverige, Finland, Island, Nederlandene, Estland, Let-

land og Litauen.

Sådanne europæiske samarbejdskonstellationer, herunder JEF og EI2,

forstærker eksisterende bilaterale partnerskaber mellem landene og

understøtter samarbejder inden for rammerne af EU, NATO og FN.

Side 1 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Deltagelse i disse europæiske samarbejdskonstellationer påvirkes ikke

af, hvorvidt landene er EU- eller NATO-medlemmer. Af samme grund

vil udfaldet af folkeafstemningen den 1. juni ikke have betydning for

Danmarks deltagelse i europæiske samarbejdskonstellationer uden for

rammerne af EU-samarbejdet, om end der dog kan være positive sy-

nergieffektiver for Danmarks vedkommende, såfremt forsvarsforbehol-

det afskaffes.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Sagsnr.: 2022/003358

Dok.nr.: 382440

Side 2 af 2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 194

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

Medlem af Folketinget Søren Søndergaard (EL) har den 20. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 194, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 194:

Ministeren bedes redegøre for, hvilke eksisterende militære EU-

missioner, som regeringen ønsker at tilslutte sig, såfremt forsvarsfor-

beholdet ophæves ved folkeafstemningen den 1. juni.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

2. maj 2022

TINI

2022/003358

382450

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

En afskaffelse af forsvarsforbeholdet handler først og fremmest om, at

Danmark skal stå sammen med resten af EU-landene på et tidspunkt,

hvor der er krig i Europa. Danmark skal være med til at tage ansvar for

vores fælles europæiske sikkerhed og have større medbestemmelse

over udviklingen i Europa.

EU har aktuelt syv militære missioner og operationer, herunder Opera-

tion Althea i Bosnien-Hercegovina, Operation Irini i Middelhavet, Ope-

ration Atalanta ud for Afrikas Horn samt fire militære træningsmissio-

ner i hhv. Mali, Den Centralafrikanske Republik, Somalia og Mozambi-

que.

Afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil blandt andet give Danmark mulig-

hed for at deltage i EU’s militære missioner

og operationer, som vurde-

res at flugte med danske prioriteter og Danmarks ønske om at bidrage

til sikkerhed og stabilitet i Europas nærområde. Det kunne for eksem-

pel

være i EU’s

Operation Althea i Bosnien-Hercegovina, der har til

formål at bidrage til stabilisering på Balkan. Danmark har tidligere væ-

ret tilstede i området gennem

NATO’s

operation (SFOR), men grundet

forsvarsforbeholdet måtte Danmark forlade Bosnien, da EU overtog

operationen fra NATO.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 195

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 195 fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Kan ministeren i en situation, hvor det danske forsvarsforbehold er

ophævet, garantere, at der vil blive afholdt folkeafstemning i Danmark

forud for, at den danske regering godkender en evt. ændring af EU-

traktaten, der indebærer, at man overgår fra krav om enstemmighed til

kvalificeret flertalsafgørelser under en eller flere af de artikler i EU-

traktaten, som i dag er omfattet af forsvarsforbeholdet.

Svar

Der henvises til justitsministerens besvarelse af 26. april 2022 af spørgsmål

nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg. Som det bl.a. fremgår

heraf, gælder muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal eller

til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret flertal ikke for

afgørelser, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. artikel

31, stk. 4, i EU-Traktaten. Tilsvarende er i øvrigt fastslået i bestemmelsen

i EU-Traktatens

artikel 48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf. EU-

Traktatens artikel 48, stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at det vil

kræve en traktatændring efter en almindelig revisionsprocedure, hvis

beslutningsformen med enstemmighed inden for militær- eller

forsvarsområdet skal ændres til flertalsafgørelser.

Som det videre fremgår af den nævnte besvarelse, er regeringen ikke

bekendt med, at der skulle være konkrete forslag fra medlemsstater eller

EU-institutioner, der ønsker at ændre beslutningsformen inden for den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Hvis det måtte komme på tale at

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

ændre EU-Traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes

vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller

forsvarsområdet, vil det være en forudsætning for regeringens tilslutning,

at der afholdes en forudgående folkeafstemning herom. Dette vil blive

indskrevet i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-

forsvarsforbeholdet forud for, at lovforslaget fremsættes for Folketinget.

Regeringen er i øvrigt imod sådanne ændringer af traktaten.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 196

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 196 fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 112 (EUU alm. del) af

den 7. april uddybe, hvad der menes, når ministeren skriver, at

"Udenrigsministeriet arbejder med at fremme regeringens to lovforslag,

der skal skabe grundlaget for, at Danmark kan deltage i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar."

Svar

Udenrigsministeriet arbejder med at fremme regeringens to lovforslag, der

skal skabe grundlaget for, at Danmark kan deltage i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar.

Heri ligger navnlig, at Udenrigsministeriet på sædvanlig vis udarbejder og

fremsætter de to lovforslag, der skal skabe grundlaget for, at Danmark kan

deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, ligesom

Udenrigsministeriet vil besvare spørgsmål mv., i forbindelse med

behandling af lovforslagene i Folketinget.

Eftersom det kommende lovforslag om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-

forsvarsforbeholdet vil blive undergivet folkeafstemning, såfremt det

vedtages

ved

tredjebehandling

Folketinget,

omfatter

Udenrigsministeriets virksomhed også bistand til regeringen og dens

ministre i forbindelse hermed. Om rammerne for embedsværkets bistand

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

i denne forbindelse kan henvises til justitsministerens besvarelse af 5. april

2022 af spørgsmål nr. 111 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 197

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 197 fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, som der står i bemærkningerne

til lovforslaget om en folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet, at

»aftalepartierne bag det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik

er endvidere enige om, at stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet)

til folkeafstemningen den 1. juni 2022 udformes som følger: »Stemmer du

ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar?« (Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar)«, og oplyse, hvor og

hvornår den enighed blev opnået?

Svar

Der har været meget debat om stemmesedlens ordlyd. Regeringen har som

bekendt valgt at imødekomme nej-siden og har tilføjet

ordene ”afskaffe”,

”EU” og ”forbehold”

i titlen på det lovforslag, der er genstand for

folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Spørgsmålet på stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet) til

folkeafstemningen den 1. juni 2022 er herefter

som følger: ”Stemmer

ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet? (Forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed

og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”. Denne ordlyd vil

naturligvis fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, når det fremsættes

for Folketinget.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Jeg har orienteret partilederne bag det nationale kompromis om dansk

sikkerhedspolitik af 6. marts 2022 om regeringens beslutning om

stemmesedlens ordlyd.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 198

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

svar på spørgsmål 198 fra Søren Søndergaard

stillet den 20. april 2022 til udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren efter en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet

garantere befolkningen en folkeafstemning forud for en situation, hvor

Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse om at etablere

et fælles forsvar i henhold til EU-traktatens artikel 42, stk. 2 - også selvom

ministeren ikke anser ”spørgsmålet

om etablering af et fælles forsvar for

aktuelt”

Svar

Det er ikke nærmere defineret i Traktaten om Den Europæiske Unions

artikel 42, stk. 2,

hvad et eventuelt ”fælles forsvar” vil dække over.

Bestemmelsen har ikke tidligere været anvendt, og det præcise indhold er

dermed uklart. Det bemærkes dog, at Lissabontraktaten ikke indeholder

hjemmel til etablering af en europæisk hær, jf. også protokollen om den

irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabon-traktaten

(protokol nr. 38). Af artikel 3 fremgår, at der ikke eksisterer bestemmelser

om oprettelsen af en europæisk hær.

Regeringen har givet et politisk løfte om, at såfremt det måtte komme på

tale at ændre EU-traktaten fundamentalt ved at afskaffe medlemsstaternes

vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær- eller

forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, eller oprette en EU-

hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at

anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil det være en

forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forudgående

folkeafstemning herom. Regeringen er i øvrigt imod sådanne ændringer af

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

traktaten. Dette politiske løfte indskrives nu i bemærkningerne til

lovforslaget om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om

sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 199

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2022 - 2059

Doknr.

508395

Dato

28-04-2022

Svar på spørgsmål fra Søren Søndergaard (EL) stillet den 20. april 2022.

Spørgsmål nr. 199:

”I

forhold til gældende lov bedes ministeren redegøre for, hvem der beslutter og afgør,

hvad der kan stå på stemmesedlen, når der afholdes folkeafstemning i Danmark.”

Svar:

Der afholdes den 1. juni 2022 en bindende folkeafstemning om Danmarks deltagelse i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet. Folkeafstemningen afholdes i henhold til særlig lov, jf. grundlovens § 42, stk.

6, 2. pkt.

Om folkeafstemninger generelt fremgår det af grundlovens § 42, stk. 8, at nærmere

regler, herunder i hvilket omfang folkeafstemning skal finde sted på Færøerne og i

Grønland, fastsættes ved lov.

De nærmere regler om folkeafstemning er fastsat i folketingsvalglovens kapitel 12,

men kan fraviges ved særlig lov, jf. folketingsvalglovens § 94, 2. pkt.

Efter folketingsvalglovens § 98, stk. 1, skal der på stemmesedlerne ved folkeafstemnin-

ger klart adskilt være trykt ordene ”Ja” og ”Nej”. Efter bestemmelsens stk. 2 fastsætter

indenrigs- og boligministeren nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-

formning.

Det normale udgangspunkt for udformningen af stemmesedler til folkeafstemninger

er, at de skal indeholde titlen og undertitlen på det lovforslag eller den lov, der stem-

mes om. Dette fremgår af § 4, stk. 1, 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 31 af 7. januar 2019

om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Dette udgangspunkt kan dog fravi-

ges, enten ved lov eller ved en ændret eller supplerende bekendtgørelse.

I overensstemmelse med min tilkendegivelse i svaret på EUU alm. del spm. 116 af 8.

april 2022, der vedlægges, har jeg udstedt bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022 om

indholdet af stemmesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022. I bekendt-

gørelsens § 2, stk. 1, er følgende fastsat:

”§

På stemmesedlen begyndende fra stemmesedlens venstre kant anføres

med fede typer »Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det euro-

pæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbe-

holdet?«. Umiddelbart herunder begyndende fra stemmesedlens venstre kant

anføres med almindelige typer »(Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsfor-

beholdet)«.”

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek

Bilag:

Bilag 1: EUU alm. del

–

svar på spm. 116

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - foreløbigt svar på spørgsmål 200

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

3. maj 2022

Folketingets Europaudvalg har den 20. april 2022, efter ønske fra Søren Søndergaard

(EL), stillet mig følgende spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Vil kulturministeren indhente DR’s holdning til, at man i forbindelse med

udarbejdelsen af kandidattest i forbindelse med folkeafstemning om forsvarsforbeholdet

den 1. juni har valgt at samarbejde med et privat medie, der har indgået i et såkaldt

mediepartnerskab med Europa-Parlamentet og derigennem har modtaget store

pengebeløb til at ”fremme

og udbrede en bedre forståelse af Europa-Parlamentets

identitet, rolle og politiske

karakter som EU’s eneste demokratisk valgte organ".

Mediepartnerskaber, som ifølge medieeksperter indebærer, at ”EU suger af mediernes

troværdighedskapital.” jf. artikel i Arbejderen den 31. marts 2017: ”EU opbygger et

netværk af mediepartnere ”.

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen bedt DR om et bidrag. Når svarbidraget foreligger,

fremsendes endeligt svar.

Ane Halsboe-Jørgensen

Dok. nr. 39969

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 201

Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

3. maj 2022

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Lasse Østergaard Ahmt

Sagsnr.: 2022-0032/06-0178

Dok.:

2410103

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 201 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 201 (Alm. del), som Folketin-

gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 20. april 2022. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Mattias Tesfaye

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Spørgsmål nr. 201 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, om Danmark har overgivet be-

føjelser til EU i henhold til grundlovens paragraf 20 inden for

hele eller dele af forsvarspolitikken. I bekræftende fald bedes

ministeren oplyse, i hvilken forbindelse dette er sket.”

Svar:

Det bemærkes indledningsvis, at det danske forsvarsforbehold gælder den

del af samarbejdet inden for EU-traktatgrundlagets bestemmelser om den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (EU-Traktatens afsnit V, der omfatter

artikel 21-46), herunder navnlig bestemmelserne om den fælles sikkerheds-

og forsvarspolitik (EU-Traktatens afsnit V, 2. afdeling, der omfatter artikel

42-46), der har indvirkning på forsvarsområdet. Der henvises i den forbin-

delse til pkt. 4 i Justitsministeriets notat af 29. marts 2022 om, hvorvidt en

ophævelse af det danske forsvarsforbehold forudsætter anvendelse af pro-

ceduren i grundlovens § 20 (EUU 2021-22, Alm. del

–

bilag 414).

Om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fremgår det af pkt. 4.3.20 i

Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse forfatningsret-

lige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lissabon-Trakta-

ten (Lissabon-redegørelsen) sammenfattende (side 94), at dansk tilslutning

til EU-Traktatens afsnit V, kapitel 2 (dvs. de særlige bestemmelser om den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik), ikke forudsætter anvendelse af pro-

ceduren i grundlovens § 20. Der blev herved navnlig lagt vægt på, dels at

der ikke inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er hjemmel til

at udstede retsakter, der har direkte virkning i forhold til borgere mv. i med-

lemsstaterne, dels at det efter Justitsministeriets opfattelse må antages, at

Unionen ved indgåelse af aftaler med tredjelande mv. som led i den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke binder medlemsstaterne folkeretligt i

forhold til det pågældende tredjeland mv., som var en sådan aftale indgået

af medlemsstaterne.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, som der er redegjort nærmere for

ved ovennævnte notat af 29. marts 2022 og Justitsministeriets besvarelse af

26. april 2022 af spørgsmål nr. 167 (Alm. del) fra Folketingets Europaud-

valg, at der ikke med en ophævelse af forsvarsforbeholdet vil være tale om

at overlade beføjelser til EU, som vil forudsætte anvendelse af proceduren i

grundlovens § 20.

Side 2/2

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 202

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-11597

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 202 fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 21. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende al korrespondance, der har måtte været

udvekslet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet og andre ministerier

vedrørende udformningen af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1.

juni.

Svar

Indledningsvis bemærkes, at regeringen

–

ligesom tidligere regeringer

–

meget tilbageholdende i forhold til oversendelse af materiale, som ikke vil

blive udleveret i forbindelse med aktindsigt. Denne tilbageholdenhed sker

ud fra et hensyn til regeringens interne beslutningsproces.

Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet har afgjort en række anmodninger

om aktindsigt i bl.a. korrespondance om udformningen af stemmesedlen

til folkeafstemningen den 1. juni.

Det følger af offentlighedslovens § 20, at retten til aktindsigt ikke omfatter

sager om lovgivning før lovforslag er fremsat for Folketinget. Eftersom

de to lovforslag vedrørende folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet

endnu ikke er fremsat, er de nævnte anmodninger om aktindsigt omfattet

af undtagelsen i offentlighedslovens § 20.

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Såfremt Udenrigsministeriet ved behandling af kommende anmodninger

om aktindsigt vedrørende samme emne udleverer materiale, vil jeg

samtidig oversende dette materiale til udvalget.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 203

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-11597

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 203 fra Søren

Søndergaard (EL) stillet den 21. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende al korrespondance, der har måtte været

udvekslet mellem henholdsvis Udenrigsministeriet og partierne bag

aftalen ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik” vedrørende

udformningen af stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni.

Svar

Jeg henviser til besvarelsen af EUU alm. del spørgsmål 202.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 205

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-11677

3. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 205 fra Katarina

Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til

udenrigsministeren.

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for hvilke konsekvenser forsvarsforbeholdet

har haft og vil kunne få for dansk støtte til Ukraine?

Svar

Forsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark bl.a. ikke kan deltage i

udarbejdelsen, vedtagelsen, gennemførelsen eller finansieringen af EU’s

militære krisestyringsmissioner og -operationer. Med forsvarsforbeholdet

har Danmark samtidig forpligtet sig til ikke at forhindre de andre

medlemslande i at udvikle deres samarbejde på forsvarsområdet, som de

måtte ønske. Derfor tager Danmark heller ikke ordet, når de øvrige EU-

lande drøfter forbeholdsbelagte emner, eksempelvis

EU’s militære

missioner og operationer.

Selvom det er alt for tidligt at spå om sikkerhedssituationen i Ukraine på

længere sigt, så står det klart, at såfremt der på et tidspunkt måtte være et

ønske i EU om at bistå Ukraine med eksempelvis en militær

træningsmission, så ville Danmark som følge af forsvarsforbeholdet som

det eneste EU-land på forhånd være afskåret fra at kunne bidrage.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 206

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 206 fra Katarina

Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for i hvilket omfang Danmark kan blive

tvunget til at deltage i EU-ledede militære operationer såfremt

forsvarsforbeholdet afskaffes. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre

for de forskellige muligheder for at afstå fra at deltage i operationer og

konstruktiv afståelse fra at deltage i vedtagelse og finansiering af

operationer.

Svar

Jeg kan generelt henvise til besvarelsen af EUU alm. del spm. 181, hvori

jeg redegør for, at Danmark ikke kan blive tvunget til at deltage i EU’s

militære operationer.

For så vidt angår konstruktiv afståelse kan oplyses, at en medlemsstat har

mulighed for at vælge at stå uden for en konkret afgørelse, jf. EU-

traktatens artikel 31, stk. 1, 2. afsnit. De andre medlemsstater vil fortsat

kunne vedtage afgørelsen uden den medlemsstat, der afstår, og som

derved ikke blokerer for de øvrige medlemsstater. Den pågældende

afgørelse vil i så fald ikke binde den medlemsstat, som afstår, men

medlemsstaten skal dog opføre sig loyalt og må ikke foretage handlinger,

som er i konflikt med afgørelsen. Muligheden for konstruktiv afståelse

anvendes kun yderst sjældent

Med venlig hilsen

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 207

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-11677

3. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 207 fra Katarina

Ammitzbøll (KF) stillet den 28. april 2022 til

udenrigsministeren.

Spørgsmål

Hvad betyder Danmarks størrelse for vores indflydelse på oprettelsen og

styringen af internationale missioner og operationer i fald

forsvarsforbeholdet afskaffes?

Svar

Afgørelser om at iværksætte militære EU-missioner og -operationer

træffes med enstemmighed, dvs. alle EU-lande, undtagen Danmark så

længe forsvarsforbeholdet måtte bestå, har mulighed for at indgå i

drøftelserne og påvirke udformningen af konkrete militære missioner og

operationer

–

uanset landets størrelse. Ethvert medlemsland, som deltager

i EU’s

sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, har ligeledes mulighed

for at modsætte sig oprettelsen af en EU-mission eller operation.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 208

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 208, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 208:

Såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes og Folketinget træffer beslutning

om at udsende soldater til en EU-ledet militær operation, vil de danske

soldater i så fald have EU- og/eller danske flag på skulderen?

Svar:

Personel, der er indsat i militære EU-missioner og -operationer, bærer

national uniform og er afmærket i overensstemmelse med respektive

nationers relevante forvaltningsgrundlag, herunder for eksempel uni-

formsreglement. Ofte indbefatter det, at der bæres nationalt flag eller

anden nationalitetsafmærkning, samt eventuelt enhedsmarkering

og/eller afmærkning, der markerer tilknytning til den pågældende mili-

tære mission eller operation.

Uniformering og afmærkning kan variere alt efter den konkrete opga-

veløsning.

Dato: 3. maj 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TINI

2022/003570

386123

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 209

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 209, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 209:

Vil en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet og mulig deltagelse i

det permanent strukturerede samarbejde på nogen måde pålægge

Danmark at indkøbe særligt militært udstyr, f.eks. af hensyn til, at det

skal være kompatibelt med de øvrige EU-medlemslandes militære ud-

styr?

Svar:

Anskaffelse af forsvarsmateriel er altid et nationalt anliggende.

Derfor vil Danmark ikke kunne pålægges indkøb af forsvarsmateriel

ved en afskaffelse af forsvarsforbeholdet og eventuel deltagelse i det

permanent strukturerede samarbejde.

Dato: 3. maj 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TFI

2022/003570

386143

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 210

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 210, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 210:

Vil en eventuel afskaffelse af forsvarsforbeholdet og mulig deltagelse i

det permanent strukturerede samarbejde betyde, at Danmark vil blive

pålagt at investere i forsvarsindustrielle virksomheder i øvrige med-

lemslande til ugunst for danske virksomheder?

Svar:

Forsvarsministeriet vurderer, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet

og eventuel deltagelse i det permanent strukturerede samarbejde ikke

nødvendiggør investeringer i udenlandske forsvarsvirksomheder.

Vurderingen er at deltagelse i det permanent strukturerede samarbejde

i nogle tilfælde kan vise sig at have nytte i forhold danske erhvervsin-

teresser.

Dato: 3. maj 2022

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

TFI

2022/003570

386185

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 211

Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Katarina Ammitzbøll (KF) har den 28. april 2022

stillet følgende spørgsmål nr. 211, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 211:

Har regeringen overvejet, om der er konkrete projekter i regi af det

permanent strukturerede samarbejde, som man ønsker at deltage i,

f.eks. med henblik på at imødekomme de særlige forhold, som dansk

forsvar har? I så fald hvilke projekter er der tale om?

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

3. maj 2022

TSIP

2022/003570

386193

Ingen

Forsvarsministeriet

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Svar:

Der findes aktuelt 60 PESCO-projekter, der fordeler sig inden for syv

overordnede områder: træningsfaciliteter, luftsystemer, landmilitære

systemer, maritim sikkerhed, cybersikkerhed, støttekapaciteter og

rumfart.

Der er ikke taget stilling til, hvilke PESCO-projekter regeringen ønsker

Danmark skal indgå i. Der er dog flere projekter, der flugter med Dan-

marks sikkerhedspolitiske interesser. Det kunne eksempelvis være pro-

jekter, der giver mulighed for at hjælpe lande, der udsættes for cybe-

rangreb eller projekter, der går ud på at udvikle relevante militære ka-

paciteter.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Side 1 af 1

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

Europaudvalget 2021-22

EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 213

Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Europaudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2022-13462

JTEU

2. maj 2022

EUU alm. del

–

endeligt svar på spørgsmål 213 fra Morten

Messerschmidt (DF) stillet den 28. april 2022 til

udenrigsministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, om der er truffet foranstaltninger på det

forsvarsmæssige område, som Danmark i tilfælde af en ophævelse af

forsvarsforbeholdet måtte være forpligtet til at gennemføre, jf. art. 7 i

protokol til Lissabontraktaten om Danmarks stilling.

Svar

Som det fremgår af forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske

samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-

forsvarsforbeholdet, vil Danmark fra den dag, regeringen giver de øvrige

medlemsstater underretning i overensstemmelse med artikel 7 i protokol

nr. 22 om Danmarks stilling, være forpligtet til at gennemføre alle de til

den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for

rammerne af Den Europæiske Union.

Konkret drejer det sig om i alt 36 retsakter, som Danmark umiddelbart

tiltræder, jf. lovforslagets bilag 1. Langt størsteparten af disse retsakter

angår

EU’s

militære krisestyringsoperationer og -missioner. Tre retsakter

vedrører tværgående samarbejde, nærmere bestemt

EU’s satellitcenter,

den europæiske fredsfacilitet (EPF)

samt EU’s militære planlægnings-

gennemførelseskapacitet (MPCC).

Danmarks tiltrædelse af retsakter vedrørende igangværende militære EU-

ledede operationer vil ikke i sig selv betyde, at Danmark vil være forpligtet

til at stille militære eller andre midler til rådighed for missionerne. En

L 193 - 2021-22 - Bilag 3: Optryk af svar på udvalgsspørgsmål og udvalgsbilag vedr. folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet omdelt på EUU alm. del før fremsættelsen af lovforslagene

afskaffelse af forbeholdet vil alene indebære, at Danmark vil have ret til at

deltage i de pågældende operationer, men det indebærer ingen pligt til at

deltage.

Danmark vil først kunne anmode om deltagelse i Forsvarsagenturet og

PESCO, når forsvarsforbeholdet er afskaffet. Dansk deltagelse i Forsvars-

agenturet og PESCO følger ikke automatisk af en afskaffelse af forsvars-

forbeholdet.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod