L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Europaudvalget 2021-22
L 193 Bilag 1
Offentligt

Høringsnotat om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæ-

iske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvars-

forbeholdet

Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 27. april 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne, Amnesty International,

Atlantsammenslutningen, Byretterne, Cen-Sec, Center for Cybersikkerhed, Center for

Militære Studier, Centralforeningen for Stampersonel, CO-Industri - Centralorganisa-

tionen af industri-ansatte i Danmark, Copenhagen Business School, Danmarks Natio-

nalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Veteraner, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kvindesam-

fund, Danske Advokater, Danske Beredskaber, Danske Maritime, Danske Rederier,

Danske Regioner, Datatilsynet, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet, Det Uden-

rigspolitiske Selskab, Dansk Institut for Internationale Studier, DJØF, Domstolssty-

relsen, Falck, FN-forbundet, FOA, Forsvarsakademiet, Folk og Sikkerhed, Forsvars-

kommandoen, HK, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Ho-

vedorganisationen af Officerer i Danmark , Hovedstadens Beredskab, Hærens Kon-

stabel- og Korporalforening, Institut for Menneskerettigheder, Interforce, Justitia,

Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, KVINFO

–

Køn viden information

forskning, Københavns Universitet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Naval Team

Denmark, Nyt Europa, Retspolitisk Forening, Rigspolitichefen, Roskilde Universitet,

Rådet for International Konfliktløsning, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-sta-

tioner i Danmark, Statsforvaltningen, Soldaterlegatet, Syddansk Universitet, Sø- og

Handelsretten, TV 2, Tænketanken Europa, Vestre Landsret, Værnepligtsrådet, Østre

Landsret, Aalborg Universitet, Aarhus School of Business og Aarhus Universitet.

Desuden har lovforslaget i samme periode været offentliggjort på Høringsportalen.

Høringssvar

Udenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Casper Udemark, Danmarks Veteraner, Dansk Industri, Danske Rederier, borgertæn-

ketanken Europe Dialogue, Folkebevægelsen mod EU, Forsvarsministeriets koncern,

Kommunernes Landsforening, Københavns Byret på vegne af byretterne, Retspolitisk

Forening, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Danske Rederier, Forsvarsministeriets koncern, Kommunernes Landsforening, Kø-

benhavns Byret på vegne af byretterne, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke

haft bemærkninger til lovforslaget.

Overordnede politiske betragtninger, der ikke direkte angår lovforslaget, er ikke be-

handlet i nærværende høringsnotat. Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de

modtagne høringssvar.

Enhed:

JTEU

Sagsbehandler:

Sofie Bach Andersen

Dato:

03-05-2022

Sagsnummer:

2022-11597

Bilag:

L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Det bemærkes, at udkastet til lovforslag har været sendt i høring parallelt med et udkast

til forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks

deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-

forsvarsforbeholdet. I det omfang der i høringssvarene ikke sondres mellem disse to

lovforslag, er indholdet behandlet i det høringsnotat, som vurderes relevant i forhold

til indholdet. Der henvises på den baggrund generelt til høringsnotat om det samtidig

fremsatte forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Dan-

marks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet.

Udenrigsministeriets kommentarer til de modtagne høringssvar er angivet i

kursiv.

1. Lovforslagets titel

Folkebevægelsen mod EU bemærker,

at loven handler om EU’s fælles sikkerheds-

forsvarspolitik, hvorfor Folkebevægelsen finder det beklageligt, at lovens navn ikke

reflekterer dette.

Casper Udemark finder, at der er en retlig og indholdsmæssig forskel mellem spørgs-

målet og lovens titel og indhold. Casper Udemark henviser bl.a. til forskelligt ordvalg

og det forhold, at loven konkret henviser til EU-traktaten.

Lovforslaget handler om dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Den

version af lovforslaget, der blev sendt i høring den 30. marts 2022, havde på den baggrund titlen

”forslag

til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar”.

Regeringen har efterfølgende i lyset af debatten om lovforslagets titel

–

og dermed stemmesedlens ordlyd

–

besluttet at ændre titlen på lovforslaget, så lovforslaget i den fremsatte version har titlen forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet. Spørgsmålet på stemmesedlerne (og dermed afstemningstemaet) til folkeaf-

stemningen den 1. juni 2022 er herefter som følger: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan

deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?

(Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at

afskaffe EU-forsvarsforbeholdet)”. Denne ordlyd fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige

bemærkninger til det samtidig fremsatte forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til

lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe

EU-forsvarsforbeholdet og af § 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 12. april 2022 om indholdet af stem-

mesedlen til brug ved folkeafstemningen den 1. juni 2022, som indenrigs- og boligministeren i medfør

af folketingsvalglovens § 98, stk. 2, har udstedt.

Udenrigsministeriet bemærker videre, at den udførlige gennemgang af EU-traktatens bestemmelser,

der fremgår af navnlig pkt. 3.12, 3.1.3 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ikke me-

ningsfuldt kan gengives i titlen på et lovforslag. Udenrigsministeriet vurderer, at lovforslagets titel

afspejler lovforslagets hovedindhold, hvilket samtidig fastlægger afstemningstemaet for folkeafstemnin-

gen den 1. juni 2022.

2. Lovforslagets anvendelsesområde

L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Folkebevægelsen mod EU er uenig i lovforslagets § 3, hvorefter loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Folkebevægelsen anfører i den forbindelse, at forsvarspolitik-

ken er et rigsanliggende.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 3, er Færøerne og Grønland ikke omfattet af

Danmarks EU-medlemskab, bortset fra det forhold, at den særlige associeringsordning, som er nær-

mere fastsat i fjerde del af EUF-traktaten, finder anvendelse for Grønland. Loven skal derfor ikke

gælde for disse dele af Riget. Det i høringssvaret anførte har på den baggrund ikke givet anledning til

ændringer i lovforslaget.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent-

lige samt klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser

Folkebevægelsen mod EU mener ikke, at der er redegjort nok for de økonomiske,

klimamæssige samt miljø- og naturmæssige konsekvenser af lovforslaget.

Folkebevægelsen mod EU anfører bl.a., at der må forventes et betydeligt ressourcetræk

i den statslige

administration samt ekstra udgiftsposter ved at indgå i EU’s militære

dimension.

Folkebevægelsen mod EU bemærker videre, at der må forventes flere militære øvelser,

der har en klimamæssig negativ påvirkning ved udledning af flere drivhusgasser, og

som forventeligt vil betyde et yderligere pres på danske øvelsesarealer såsom Oksbøl.

Udenrigsministeriet bemærker generelt, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet i sig selv kun medfører

relativt begrænsede merudgifter for Danmark.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for det offentlige er nærmere beskrevet i pkt. 4 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil inde-

bære, at Danmark som udgangspunkt vil skulle bidrage til finansiering af visse fælles udgifter til

EU’s

militære krisestyringsmissioner og -operationer gennem Den Europæiske Fredsfacilitet. Det kan

herudover oplyses, at det skønnes, at Danmarks bidrag hertil ville have været omkring 20 millioner

kr. uden forsvarsforbeholdet i 2021.

Derudover vil en afskaffelse af forsvarsforbeholdet indebære, at Danmark skal deltage fuldt ud i EU-

Satellitcentret. Danmark bidrager i øjeblikket til de af satellitcenterets udgifter, som ikke har ind-

virkning på forsvarsområdet, hvilket udgør den største del af udgifterne. Bidraget vil således stige

svarende til den del, der vedrører udgifter til forsvarsrelaterede opgaver. Konkret skønnes en merudgift

til satellitcenteret på 0,2 mio. kr., hvis forsvarsforbeholdet ikke var gældende i 2021.

Udenrigsministeriet bemærker videre, at der ikke grundlag for at vurdere, hvorvidt en afskaffelse af

forsvarsforbeholdet vil indebære flere militære øvelser på dansk jord af en karakter, der har betydning

for miljø, klima og natur. Det bemærkes, at der i EU i stigende grad er opmærksomhed på klima-

aspektet i forhold til forsvarsområdet. EU vedtog i 2020 en fælles køreplan for klimaændringer og

forsvar.

Det i høringssvaret anførte har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

Danmarks Veteraner efterlyser opmærksomhed på en række konsekvenser af både

økonomisk og administrativ karakter og forudser behov for en række afledte dels ad-

ministrative forskrifter, dels justering af lovgrundlag. Danmarks Veteraner henviser i

den forbindelse bl.a. til, at det vil skulle fastlægges, hvor længe der skal forrettes tjeneste

i en EU-mission for at have krav på anerkendelse i form af at modtage en EU-missi-

onsmedalje, samt at der vil skulle fastlægges personaleadministrative forskrifter, der

tilsikrer dokumentation af forrettet EU-tjeneste, arbejdsskadeerstatning m.v. som følge

af skader påført i forbindelse med deltagelse i EU-mission.

Da de i høringssvaret anførte synspunkter ikke har betydning for udformningen af lovforslaget, har

høringssvaret ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Udenrigsministeriet har dog noteret sig

de i høringssvaret anførte synspunkter. Udenrigsministeriet henviser i den forbindelse til, at den nær-

mere udmøntning af regler for udsendt personel varetages af Forsvarsministeriet.

Retspolitisk Forening mener, at der bør indhentes og beregnes klarere tal for

default-

omkostningerne ved Danmarks deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO, og at disse

skønsmæssigt bør indskrives i forarbejderne til lovforslaget.

Udenrigsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget tages stilling til, hvorvidt Danmark skal

deltage i Forsvarsagenturet eller PESCO, såfremt forsvarsforbeholdet afskaffes. Dansk deltagelse i

Forsvarsagenturet og PESCO følger således ikke automatisk af en afskaffelse af forsvarsforbeholdet.

Da Danmark først vil kunne anmode om deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO efter en eventuel

afskaffelse af forsvarsforbeholdet, har det i høringssvaret anførte ikke givet anledning til ændringer til

lovforslaget. Udenrigsministeriet kan dog oplyse, at der forud for en eventuel beslutning om dansk

deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO vil blive tilvejebragt nærmere oplysninger om de økonomiske

omkostninger ved dansk deltagelse i Forsvarsagenturet og PESCO.

4. Øvrige bemærkninger

Retspolitisk Forening henstiller, at der i forarbejderne eller i form af et notat under

udvalgsarbejdet tilføjes en tydeligere redegørelse for konsekvenserne af konstruktiv

afståelse, herunder betydningen for bidragspligten til missioner, der igangsættes af an-

dre lande, efter at Danmark har afstået fra at deltage.

Som det fremgår af pkt. 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, indeholder EU-trak-

tatens artikel 31, stk. 1, en regel om såkaldt konstruktiv afståelse. Såfremt en medlemsstat afholder

sig fra at stemme

–

og i denne sammenhæng afgiver en formel erklæring om baggrunden for stemme-

undladelsen

–

er den pågældende medlemsstat ikke forpligtet til at anvende afgørelsen. Medlemsstaten

skal dog samtidig afholde sig fra enhver handling, som vil kunne komme i konflikt med eller hindre

en handling fra Unionens side på grundlag af den pågældende afgørelse. Muligheden for konstruktiv

afståelse anvendes i praksis uhyre sjældent.

Udenrigsministeriet kan i forlængelse heraf bemærke, at konstruktiv afståelse giver en medlemsstat

mulighed for at stå uden for konkrete afgørelser. De andre medlemsstater vil fortsat kunne vedtage

afgørelsen uden den medlemsstat, der afstår, og som derved ikke blokerer for de øvrige medlemsstater

ved at anvende sin vetoret. Den pågældende afgørelse vil i så fald ikke binde den medlemsstat, som

afstår, men medlemsstaten skal dog opføre sig loyalt og må ikke foretage handlinger, som er i konflikt

med afgørelsen. Det følger af artikel 41, stk. 2, 2. afsnit, i EU-traktaten, at en medlemsstat ikke er

forpligtet til at finansiere udgifter til operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet,

L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

såfremt medlemsstaten har gjort brug af muligheden for konstruktiv afståelse. Udenrigsministeriet

bemærker videre, at deltagelse i afgørelser om iværksættelse af militære krisestyringsoperationer og -

missioner ikke i sig selv indebærer nogen forpligtelse til at stille militære eller andre midler til rådighed

for krisestyringsoperationerne og -missionerne.

Det er Udenrigsministeriets opfattelse, at begrebet konstruktiv afståelse er beskrevet fyldestgørende i

lovforslaget. Det i høringssvaret anførte har på den baggrund ikke givet anledning til ændringer i

lovforslaget.

Dansk Industri støtter initiativet til at sikre Danmarks fremtidige helhjertede engage-

ment i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik og nødvendighe-

den af, som følge heraf, at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Dansk Industri be-

mærker, at Danmarks fulde deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og

forsvar vil øge dansk indflydelse og give Danmark et bedre afsæt for at præge

–

bidrage til

– EU’s samlede svar på

de geopolitiske udfordringer, som Europa står over-

for. Dansk Industri bemærker videre, at en afskaffelse af forsvarsforbeholdet konkret

vil betyde, at Danmark kan deltage fuldt ud i udviklingen af europæisk forsvarsmate-

riel- og teknologi, og at dette vil have betydning for danske virksomheders udviklings-

og markedsmuligheder.

Udenrigsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter, som ikke har givet anledning til ændringer

i lovforslaget.

Lovforslaget

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. Der er

således i det fremsatte lovforslag alene foretaget visse ændringer af sproglig, lovteknisk

og redaktionel karakter i forhold til det udkast, der har været sendt i høring.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har været i høring,

på følgende punkter:

•

Titlen på lovforslaget er ændret til

”Forslag til lov om Danmarks deltagelse i

det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-for-

svarsforbeholdet”.

I pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er indsat følgende nye

tekst: ”Den

fælles sikkerheds- og forsvarspolitik har en grundlæggende mel-

lemstatslig karakter, og medlemsstaterne beslutter selv omfanget af deres egen

deltagelse, jf. nærmere ovenfor under pkt. 3.1.2.1. Det fremgår af artikel 3 i

protokol nr. 38 til Lissabon-traktaten, at Lissabon-traktaten ikke indeholder

bestemmelser om oprettelse af en europæisk hær eller om værnepligt til en mi-

litær struktur. Såfremt det måtte komme på tale at ændre EU-traktaten funda-

mentalt ved at afskaffe medlemsstaternes vetoret vedrørende afgørelser med

indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, jf. EU-traktatens artikel 31, stk.

4, eller oprette en EU-hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve

beføjelsen til at anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil

•

L 193 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra udenrigsministeren

det være en forudsætning for regeringens tilslutning, at der afholdes en forud-

gående folkeafstemning herom. Regeringen er i øvrigt imod sådanne ændringer

af traktaten.”