Til Sundhedsudvalget
Sundhedsministeriet har ved brev af 10. maj 2022 varslet Folketingets Sundhedsudvalg om et forslag til
ændring af det oprindelige lovforslag L 192. Ændringerne fremgår også af Ministeriets svar af 16. maj 2022
på Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 1, 2, 3, 4, 6, 8, 10, 13 og 14.
Ændringerne betyder for det første, at man vil gøre det muligt for kommunerne at indgå aftale med
privatpraktiserende tandplejere om, at disse varetager dele af børne- og ungdomstandplejen.
For det andet vil det blive foreslået, at børn og unge får mulighed for at vælge en privatpraktiserende
tandplejer via fritvalgsordningen. Endvidere foreslås fritvalgsordningen udvidet til at gælde for alle i alderen
0-21 år, således at reglerne for hele børne- og ungdomstandplejen vil blive ensrettet i forhold til mulighed
for at benytte privatpraktiserende tandplejere.
Ændringerne er meget positive og hilses velkomne. Med ændringerne sikres lige konkurrencevilkår i
relationen mellem skoletandplejen, private tandlæger og privatpraktiserende tandplejere i relation til
tandplejeydelserne.
Jeg skal dog samtidig korrigere Ministeriets opfattelse (se blandt andet Ministerens svar på
Sundhedsudvalgets spørgsmål nr. 4) af, at den nye ordning betyder, at ”unge,
som måtte vælge en
privatpraktiserende tandplejer, … samtidig også vil skulle vælge en privatpraktiserende tandlæge til at
varetage ansvaret for den del af tandplejetilbuddet, der ligger uden for tandplejerens virksomhedsområde.”
Endvidere giver Ministeriet udtryk for, at
”barnet/den
unge eller dennes forældre vil skulle håndtere en vis
koordination mellem to faggrupper med risiko for at miste kontinuitet i tandplejetilbuddet.”
Ministeren
anfører, at der hermed for ”det
enkelte barn eller den enkelte unge kan opleves at være en ulempe forbundet
med at vælge en privatpraktiserende tandplejer i fritvalgsordningen”.
Dette er ikke rigtigt.
Med den nuværende ordning er der en meget klar kontinuitet i tandplejetilbuddet, som vil fortsætte under
den nye ordning.
Der er et godt og løbende samarbejde mellem privatpraktiserende tandplejere og tandlæger, hvor
tandplejerne er den primære behandler og står for at henvise sine patienter til tandlægerne, når dette måtte
være påkrævet.
Hermed er det tandplejerne og ikke patienten, der står for koordinationen mellem de to faggrupper.
Jeg bemærker, at en privatpraktiserende tandplejer iht. lovgivningen har både
ret
og
pligt
til at henvise sine
patienter til en tandlæge, når dette er påkrævet.
Patienter hos en privatpraktiserende tandplejer skal således ikke selv til at vælge tandlæge i tilknytning til
deres valg af tandplejer (medmindre dette måtte ønskes).
Der består således
ikke
den omtalte risiko for, at den unge eller dennes forældre på nogen måde mister
kontinuitet i tandplejetilbuddet, således som det anføres af Ministeren.
Jeg skal anmode om, at Ministeren lader ovenstående komme til udtryk i sine endelige bemærkninger til
lovforslaget, så der ikke opstår en fejlopfattelse i befolkningen af, at ovenstående ’ulemper’ skulle
opstå,
hvis man vælger en privatpraktiserende tandplejer under fritvalgsordningen.
Med venlig hilsen