NOTAT
Høringssvar vedr. lovforslag om vederlagsfri tandpleje
for 18-21-årige
Sundhedsministeriet har den 11. februar 2022 sendt udkast til forslag til lov
om ændring af sundhedsloven (vederlagsfri tandpleje til 18-21-årige) i hø-
ring. KL takker for muligheden for at afgive høringssvar og har med inte-
resse læst høringsudkastet. Nærværende høringssvar afgives med forbe-
hold politisk behandling samt for økonomiske konsekvenser af lovforslaget
samt.
Dato: 16. februar 2022
Sags ID: SAG-2022-00537
Dok. ID: 3186048
Direkte: 3370 3522
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Generelle bemærkninger
KL forventer at vederlagsfri tandpleje samt den opsøgende rekrutteringsind-
sats vil medføre, at flere i alderen 18 – 21 år vælger at gå regelmæssigt til
tandlæge. Årene fra 18 til 21 er for mange unge en periode, hvor man flytter
hjemmefra og etablerer en selvstændig tilværelse. Med gratis tandplejeord-
ning øges samtidig muligheden for, at flere unge får etableret gode vaner for
vedligeholdelse af mundsundheden i denne nye livsfase.
I kommunerne er det forventningen, at en betragtelig del af de 18-21-årige
vil benytte sig af muligheden for frit valg og vælge en privatpraktiserende
tandlæge. Dels findes den nødvendige kapacitet ikke i den kommunale tand-
pleje, dels vil faktorer som beliggenhed og åbningstider have betydning for
den enkeltes valg af tandlæge. KL er derfor positive overfor muligheden for
at trække på kapaciteten i privat praksis. KL vil dog understrege, at den fore-
slåede ordning betyder, at kommunerne har meget begrænsede styringsmu-
ligheder.
Udover muligheden for visitation på særligt kostbare ydelser ser KL et behov
for at styrke den økonomiske styring af ordningen i øvrigt. Jf. de specifikke
bemærkninger nedenfor er det en mulighed at gentænke fritvalgsordningens
udformning med henblik på at sikre bedre muligheder for såvel faglig som
økonomisk styring. En anden men mindre effektfuld mulighed er at tænke
faglig og økonomisk styring af ordningen sammen i udmøntningen af de kli-
niske retningslinjer. Her kunne man arbejde med nogle principper, der fast-
sætter et loft for, hvor mange borgere der må være kategori rød, gul og
grøn, samt hvor længe en borger i udgangspunktet kan være i kategori gul
eller rød (kategorierne er udtryk for en risikovurdering af sundhedstilstanden
i munden og angiver, hvor ofte borgeren indkaldes til kontrol). Generelt vil
det være KL’s synspunkt, at jo svagere styringsmulighederne er, desto mere
af den økonomiske risiko bør staten påtage sig, fx via en refusionsmodel.
Endelig forventer KL, at den aktuelle mangel på arbejdskraft i det kommu-
nale sundhedsvæsen – herunder tandplejeområdet – vil blive forværret med
udvidelsen af målgruppen for børne- og ungdomstandplejen. Pt. oplever
både kommuner og privatpraktiserende tandlæger udfordringer med rekrut-
tere inden for alle faggrupper (tandklinikassistenter, tandplejere, tandlæger