Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 192:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Vederlagsfri tandpleje for 18-21-årige).

Af sundhedsministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 29.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Vi starter med at give ordet til hr. Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har set frem til, at vi skulle behandle det her forslag i Folketingssalen, for det er et rigtig godt forslag, som vil gøre en stor forskel for mange unge, og som vil sikre generelt bedre tandsundhed i Danmark.

I finanslovsaftalen blev vi enige om at indføre gratis tandpleje for unge 18-21-årige, og det bliver så implementeret med det her forslag. Vi ved, at mange unge i dag ikke har fundet en ny tandlæge, når de forlader børne- og ungetandplejen. Det kan skyldes, at de, den dag de forlader tandplejen, er et sted i deres liv, hvor der sker rigtig mange ting. Det kan også være, at de flytter til en anden by. Det er i det hele taget ikke noget, man får passet og får styr på. Man starter måske også på en ny uddannelse. Man mangler penge, og så er det altså ikke alle, der lige suser ud og opsøger en tandlæge som det første.

Derfor giver det også rigtig god mening at udvide den vederlagsfri tandpleje med nogle år, så de unge vil have et mere etableret liv den dag, hvor de forlader børne- og ungetandplejen, og dermed også vil holde fast i deres tandlæge, også når de selv skal betale for at få tandbehandling. Det vil forhåbentlig også betyde, at mange flere unge får grundlagt gode vaner med at gå til tandlæge, og at endnu flere vil tage de her vaner med ind i voksentilværelsen, når de forlader den vederlagsfri tandpleje.

Tandsundhed er et af de områder, hvor vi oplever en meget stor ulighed i sundhed. Det er faktisk anden gang under den her regering, at vi tager et vigtigt skridt i retning af mere lighed inden for tandplejen. Med finansloven for 2020 tog vi det første vigtige skridt, da der blev indført gratis tandpleje til socialt udsatte borgere, fordi vi ved, at socialt udsatte borgere har markant dårligere tandsundhed end resten af befolkningen. Med dagens forslag har vi altså ikke gjort op med ulighed i tandsundhed, men vi har taget endnu et vigtigt skridt og samlet set sat ind på to vigtige områder, hvor vi har at gøre med grupper, der af forskellige årsager ikke går meget til tandlæge. Så Socialdemokratiet bakker op om forslaget her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nu siger ordføreren godt nok gratis, men det er vederlagsfrit; der er jo nogen, der betaler det. Og i det her tilfælde står der i lovforslaget, at man skal forvente, at de privatpraktiserende tandlæger vil miste 184 mio. kr. Kunne ordføreren sige noget om, hvem ordføreren formoder vil komme til at løfte den regning?

Værsgo.

Det er jo rigtigt, at det ikke bliver gjort gratis; det bliver gjort fælles. Vi udvider den tandplejeordning, vi har for børn og unge op til 18 år, til 21 år. Så det vil være, præcis som vi kender det i dag. Der vil bare hen over en årrække være flere, der er dækket af den fælles ordning, hvor vi deles om regningen. Det vil koste nogle penge, og det er jo så det, der bliver finansieret med finansloven, og længere er den vel ikke. Så regningen bliver betalt ved finanslovene.

Værsgo til spørgeren.

Nej, det er jo ikke korrekt. Altså, der står i lovforslaget, at privatpraktiserende tandlæger står til at miste indtægter for 184 mio. kr., og der er ikke noget lovforslag om, at de så får de indtægter ind på en anden måde. Det vil sige, at privatpraktiserende tandlæger derude mister 184 mio. kr., og det er jo penge, som de så skal trække ind ved nogle andre mennesker, nogle andre kunder, for det kan de jo ikke bare selv absorbere i deres system. Så jeg spørger: Hvem er det nu, der vil få dyrere tandlægeregninger, på grund af at de privatpraktiserende nu mister 184 mio. kr., som de ikke bliver kompenseret for i det her lovforslag?

Værsgo.

Altså, mig bekendt er der ikke den store arbejdsløshed blandt tandlæger. Der er sådan set masser af arbejde til tandlæger og til tandplejere i dag. Der er masser at gå i gang med. Det er ikke min erfaring i Folketinget, at det sådan skal finansieres, hvis det bliver vurderet, at der er nogle mennesker eller nogle grupper, der kan risikere at tabe penge på et forslag. Det tror jeg nu heller ikke er det, der bliver foreslået fra Nye Borgerlige – at vi skal til finansiere det, hvis man kan frygte, at der er nogle personalegrupper, der kommer til at miste indtægter.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste ordfører er hr. Martin Geertsen fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til regeringen for at fremsætte det her lovforslag, som jo ganske rigtigt udspringer af finanslovsaftalen for 2022, og det er jo sådan set i princippet et rigtig sympatisk forslag, som uden tvivl kan bidrage til at øge tandsundheden blandt de yngste voksne, og det kan forhåbentlig også hjælpe dem til, at de kan være tandsunde hele livet. Det, der konkret bliver forslået, er at udvide den eksisterende ordning om vederlagsfri tandpleje – vederlagsfri tandpleje – så den også dækker de 18-21-årige. Alt sammen super sympatisk.

Men jeg vil bare sige, at jeg er dybt, dybt bekymret for den måde, man har valgt at organisere det her tilbud på. Vi er jo i mit parti normalt for det frie valg mellem offentlige og private ydelser, men jeg må sige, at jeg er dybt forundret over, at man her lægger op til en fritvalgsordning, som så at sige tager brødet ud af munden på de private tandlæger. I det her lovforslag lægger man nemlig op til, at kommunerne kan gå i gang med at opbygge kapacitet til at håndtere de 18-21-årige i den kommunale tandpleje. Voksne mennesker, som i dag håndteres – om jeg så må sige – ude i den private del af tandsektoren, skal så hentes ind i det kommunale system i stedet for at blive der, hvor de er i dag, nemlig hos de private tandlæger og tandplejere.

Jeg forstår ikke, at man ikke i stedet for siger, at nu udstyrer vi – sagt sådan lidt på jævnt dansk – de unge med en check på vederlagsfri tandpleje, som de så kan bruge ude i det private, hvor de jo har mulighed for at vælge mellem flere forskellige private leverandører. Dermed ville man jo undgå, at kommunerne nu skal i gang med at bakse med at organisere en eller anden udvidelse af den kommunale tandpleje med alle de udfordringer, der er forbundet med det.

Grunden til, at man foreslår en gradvis implementering – og dermed bliver det her jo lidt en tilståelsessag – af den udvidede vederlagsfri tandpleje, hvor man altså udvider ordningen til også at omfatte de 18-21-årige, er jo bl.a., at den kommunale tandpleje skal have tid til at udvide med mandskab og eventuel opgradering af faciliteterne. Kommunernes Landsforening gør i den forbindelse opmærksom på i deres høringssvar, at det altså ikke er nogen helt enkelt sag grundet mangel på arbejdskraft. Hele den her diskussion var man jo sluppet for, hvis man bare havde koncentreret ordningen om at lade de unge vælge mellem forskellige private leverandører med en offentlig check i hånden.

Derudover skriver regeringen selv sort på hvidt, at den her nye ordning med udbygning af den kommunale tandpleje risikerer at betyde, at de private tandlæger vil miste op mod 184 mio. kr. i omsætning om året. Hvad skal det til for? Endelig synes vi, at det er overordentlig besynderligt, at man vil holde de unge mennesker i yderligere 3 år i den kommunale tandpleje i stedet for så at sige at skubbe dem ud til de private tandlæger og tandplejere, som de jo i virkeligheden skal frekventere hele livet. Hvorfor sætter man ikke grænsen ved de 18 år, for de skal alligevel ud, efter de er fyldt 21 år? Jeg forstår det ikke.

Vi kommer til at forfølge det her spor i det videre udvalgsarbejde og vil formodentlig ende med at stille et ændringsforslag, hvor vi lader den gratis tandbehandling af unge mellem 18 og 21 år foregå i den private del af vores tandsektor, et forslag, hvor de unge – igen sagt på dansk – udstyres med en check og kan vælge mellem de private tandlæger og tandplejere. Det andet her er simpelt hen for bøvlet, og det risikerer, tror jeg, at være decideret kontraproduktivt i forhold til det, som man gerne vil. Regeringen gør simpelt hen det her utrolig besværligt for sig selv. Det her kunne vi organisere meget mere enkelt, og det vil vi, hvis ministeren har tid til at lytte, meget gerne hjælpe regeringen med.

Dernæst fremgår det af lovforslaget, at de unge kun kan vælge mellem den kommunale tandpleje og private tandlæger. De danske tandplejere kan og må meget, men dog lidt mindre end tandlægerne, men tandplejerne er slet ikke en del af løsningen. I dag kan de unge mennesker, når de er fyldt 18 år, selv vælge, om de vil til behandling hos en tandlæge eller en tandplejer. Derfor synes vi, det er mærkeligt at holde tandplejerne helt udenfor. Vi er, især når flere i høringssvarene bemærker, at personalemanglen kan blive et voldsomt problem som følge af den måde, man her har valgt at organisere ordningen på, helt uforstående over for, at man vælger at holde tandplejerne helt uden for tandbehandlingen af de 18-21-årige. Det er jo nærmest misvisende, at man kalder lovgivningen for vederlagsfri tandpleje, når man vælger at holde de danske tandplejere helt uden for ordningen, og er det overhovedet lovligt? Er det lovligt at holde en hel branche udenfor? Er der ikke nogle konkurrencemæssige aspekter, man bliver nødt til at iagttage? Det spor kommer vi også til at forfølge. Jeg kan forstå, at fru Liselott Blixt stiller et ændringsforslag om det, og det vil vi gerne støtte.

Bare for lige at summere op: Det er et sympatisk forslag, som kan være med til at forbedre tandsundheden, men selve organiseringen af ordningen er altså af de årsager, jeg her har nævnt, efter vores opfattelse grundlæggende uhensigtsmæssig.

Tak. Det affødte et par korte bemærkninger. Først er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg kan oplyse ordføreren om, at det bliver en meget interessant ordveksling, vi skal have nu, for som ordføreren selv siger, går Venstre jo normalt ind for frit valg, mens Enhedslisten er modstander af det, hvis det bliver et påtvunget frit valgt, hvor det er private, som frit kan vælge at lave tilbud, i stedet for at det tværtimod handler om et frit valg for borgeren. Jeg synes, det afgørende er, at vi kan tilbyde en vederlagsfri tandbehandling til de unge, indtil de fylder 22 år, og vi vil også gerne udvide det.

Men jeg skal bare bede ordføreren om at bekræfte, at det er sådan ifølge lovforslaget, at den fritvalgsordning, der i dag eksisterer for de 16-17-årige, jo fortsat kommer til at gælde, indtil de er fyldt 22 år. Så de kan frit vælge, om de vil tage imod det tilbud, som de nu vederlagsfrit bliver tilbudt af den kommunale tandpleje; altså om de vil benytte sig af det, eller om de vil tage imod det tilbud, hvor de kan gå ud og benytte sig af en privatpraktiserende tandlæge. Altså, den fritvalgsordning vil jo fortsat eksistere, og jeg går også ud fra, at Venstre ikke er af den opfattelse, at vi skal afskaffe den kommunale tandpleje for borgere op til 18 år.

Værsgo.

Jeg kan bekræfte det hele. Jeg ved ikke, om man må sige »knald i låget« fra Folketingets talerstol? (Fjerde næstformand (Rasmus Helveg Petersen): Nej). Det må man ikke. Det ville jeg have sagt, men det må man ikke sige. Jeg synes bare, det er tåbeligt, at man nu i virkeligheden begynder at tilskynde kommunerne til at opbygge kommunal kapacitet. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Hvorfor er det, at man ikke udstyrer de her unge mennesker med en check? Der er jo masser af valgfrihed derude, for der er jo masser af private tandlæger, og der er masser af private tandplejere. Hvorfor er det, at man partout skal til at udbygge den kommunale sektor yderligere på det her felt? Det er jo helt unødvendigt. Jeg kan ikke se det som andet end et udtryk for ren ideologi, og det er jo fair nok, men det bare unødvendigt i den her situation.

Værsgo, spørgeren.

Tak for det. Det er jo Venstres ordfører, der bedriver ideologi, for her er der et spørgsmål, der handler om, at vi udvider rettighederne for borgerne, så de kan få vederlagsfri tandpleje. Vi udbygger kapaciteten. Ordføreren har så en indvending imod, at det foregår i offentligt regi, hvor vi kan sikre et kvalificeret offentligt tilbud; ordføreren ønsker i stedet for, at det skal foregå i privat regi. Det er da en ideologisk modstand imod at give borgerne nogle udvidede rettigheder. For det er jo præcis det, vi gør: Borgerne får nogle udvidede rettigheder, og vi sikrer, at vi udbygger kapaciteten, så det bliver muligt at gøre brug af dem.

Værsgo.

Men KL påpeger jo selv, at der kommer nogle kapacitetsproblemer her, og grunden til, at man implementerer det her gradvist, er jo, at man ved, at der kommer en hel masse implementeringsmæssige udfordringer, fordi kapaciteten ikke er ude i det kommunale system. Men den er der jo i det private, for det er jo for pokker der, de unge mennesker går til tandlæge i dag. Hvorfor er det, at man bliver nødt til at opbygge et helt nyt system? Jeg forstår det ikke.

Man må heller ikke sige »for pokker«.

Den næste spørger er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Men det er da utrolig rørende med den omsorg, som Venstre udviser her i forhold til det private erhvervsliv og så i et forslag, der handler om tandpleje til unge og vel at mærke gratis tandpleje. Venstre plejer også at være optaget af et andet slogan, nemlig »bedst og billigst«, vel at mærke med det fokus, at det får man bedst, hvis det er sådan, at man privatiserer det hele.

Men hvad nu hvis man får mest for pengene, hvis det er sådan, at man viderefører den kommunale børne- og ungetandpleje med henblik på at få gratis tandpleje? Hvad nu hvis det er den måde, vi får mest sundhed for pengene? Mener Venstre så stadig væk, at vi med al mulig vold og magt skal privatisere den her indsats? Er det så vigtigt, så vi ikke kan tage det her hensyn, at vi her faktisk måske får mere sundhed for pengene?

Værsgo.

Der var helt ufattelig mange hvis'er i det, som fru Kirsten Normann Andersen sagde her. Så kunne man da have gjort sig den ulejlighed at tjekke det.

Men det, jeg jo kan læse af høringsnotatet fra sundhedsministerens eget departement, er, at det kan der sådan set hverken føres bevis for i den ene eller den anden retning. Det, man så gør her, er at ud- og opbygge yderligere kommunal kapacitet, og jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke bare bruger den kapacitet, der er ude i det private. Det er sådan set i al sin enkelhed det, og så er der alt det der med de private tandplejere, som man slet ikke har med her. Det forstår jeg slet ikke. Jeg synes, at det her er noget rod.

Værsgo, spørgeren.

Det giver rigtig god mening at bruge tandplejere. Det gør man også i den kommunale sektor i meget stor stil endda, og det gør også den kommunale tandpleje billigere end det, som vi kender fra det private, hvor man nogle gange kommer til at betale tandlægepris for det, som tandplejerne ellers kan tage sig af.

Jeg er bare så uforstående over for, at Venstre, når man ser en let, logisk løsning, som for de unge også er kendt, og som bare skal videreføres i det kendte system, som vi allerede har, så insisterer på, at man skal lave et nyt system.

Værsgo.

Det passer jo ikke, fru Kirsten Normann Andersen. De forlader jo i dag den kommunale tandpleje, når de er 18 år gamle. Så det er jo et velkendt system. Man udstyrer dem bare med en check i stedet for. Jeg synes, det her er helt på Månen; ja, undskyld jeg siger det.

Vi siger tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for ordet. Lad mig starte med at sige, at jeg simpelt hen synes, det er både uretfærdigt og svært at forstå – og jeg synes, det er skævt – at vi har brugerbetaling på en række sundhedsindsatser. Derfor er jeg også glad for det øgede fokus på at fjerne brugerbetaling på sundhed. Men det er også en elefant, som skal spises i bidder, for det er mange års strukturel ulighed, der skal gøres op med, og det gør vi desværre ikke fra den ene dag til den anden, men vi er hele tiden på vej.

I dag skal vi behandle endnu et forslag, som fjerner brugerbetaling. Vi udmønter nemlig en finanslovsaftale, som sikrer gratis tandlæge til unge mellem 18 og 21 år. Den høje brugerbetaling har desværre som konsekvens, at unge ofte dropper tandlægen, mens de studerer. Det kan få alvorlige konsekvenser senere i livet, og derfor giver det rigtig god mening at forebygge i tide. Vi gør det ved at forlænge den kommunale børne- og ungdomstandpleje, så unge stadig kan være tilknyttet, til de fylder 21 år.

Vi står over for store udfordringer i sundhedsvæsenet, og det er da også den helt store gordiske knude i sundhedsforhandlingerne, at manglen på personalet går igen i alle sektorer, også i forhold til tandsundhed. Der er derfor også brug for, at vi i højere grad overvejer, hvordan flere faggrupper kan bidrage til at løse de alt for mange opgaver til for få ansatte. Tandlægerne har forlængst set, at tandplejerne kan være med til at styrke indsatsen, og det gælder ikke mindst i den kommunale børne- og ungetandpleje. Derfor vil vi naturligvis også sikre, at de selvstændige tandplejere er omfattet af bestemmelserne om frit valg i den nye lov på lige vilkår med det, som gælder i den gamle lov. Det håber jeg at sundhedsministeren vil hjælpe os med at sikre også kommer til at gælde fremadrettet.

Vi er som sagt ikke i mål med afskaffelse af brugerbetaling, men det her forslag er dog endnu et skridt på vejen. I SF vil vi fortsætte arbejdet med at sikre gratis tandlæge til alle, og jeg glæder mig rigtig meget til at stemme for lige præcis det her forslag. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak, formand. Som en del af finansloven er der jo afsat midler til vederlagsfri tandpleje for de 18-21-årige, og det er denne del af aftalen, vi nu skal udmønte. Netop skattebetalt tandpleje har været et emne, vi har diskuteret op til flere gange her i salen, og dette er et skridt – et lille skridt – i den retning. Der har jo længe været en skævhed i, at et brækket ben blev ordnet uden økonomiske konsekvenser for den enkelte, mens behandling af tandsygdomme skal betales af egen lomme.

Lovforslaget her sikrer ikke skattebetalt tandpleje for alle, men for flere. Vi ved, at gode vaner etableret i ungdomsårene hænger ved, og at forebyggelse er bedre end behandling. Hvis vi kan sikre bedre tandhygiejne blandt unge og gode vaner med tandlægebesøg, kan det få stor betydning på sigt.

Derfor vil vi fra Radikale Venstres side sikre, at vi ikke bare følger udgifterne, men også på sigt de sundhedsmæssige konsekvenser. Kan vi om nogle år se ændringer i, hvor hyppigt de unge mennesker går til tandlægen? Vil det afspejle sig i tandsundheden hos disse årgange sammenlignet med tidligere? Vi skal jo gerne blive klogere på, om det, vi gør, rent faktisk også virker som forventet.

Nu kom ordføreren fra Venstre mig lidt i forkøbet, men vi skal selvfølgelig også holde øje med anvendelsen af fritvalgsordningen og konsekvenserne for de privatpraktiserende tandlæger. At man fortsætter den skattebetalte tandpleje i kommunalt regi og derved sikrer en kontinuitet i behandlingen, er umiddelbart fornuftigt, men jeg hører bekymringerne, og vi skal da med interesse følge arbejdet i udvalget.

Endelig er vi undervejs blevet gjort opmærksom på, at lovforslaget risikerer at være konkurrenceforvridende. I et høringssvar har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skrevet, at lovforslaget kan stille de privatpraktiserende tandplejere ringere i konkurrence med de privatpraktiserende tandlæger, fordi den foreslåede lovændring betyder, at de mister muligheden for at behandle de 18-21-årige. Det skal vi naturligvis have svar på hvordan ministeren vil håndtere. Også det kommer vi til at forfølge i udvalgsarbejdet.

Men med disse små forbehold støtter Radikale Venstre lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til den radikale ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, som kommer her. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er en af de behandlinger, jeg har glædet mig rigtig meget til vi skulle have hernede i salen. Det var Enhedslistens hovedkrav til finanslovsforhandlingerne, at vi skulle begynde at sikre, at vi kunne udvide rettighederne for vederlagsfri tandpleje og tandlægebehandling, netop for at sikre, at vi kan begynde at udvide velfærdsrettighederne. For de seneste mange, mange år, har det, hver gang vi har talt om velfærd, handlet om, at vi skulle forsvare nogle rettigheder og undgå, at de blev udhulet yderligere. Nu kan vi for første gang i adskillige år begynde at tale om at udvide velfærdsrettighederne og sikre, at vi konkret kan gøre noget for at mindske den strukturelle ulighed i sundhed og sikre, at vi får fjernet brugerbetalingen.

Jeg vil sige, at fra Enhedslistens side handler det her om, at det her er det første skridt til at sikre, at det at gøre tandlægebehandling vederlagsfrit er noget, som indgår i den offentlige sygesikring, så det ikke er omfattet af brugerbetaling. Derfor er det her kun det allerførste skridt, vi tager, i forhold til den udvikling.

Der er også andre områder. Der er hele spørgsmålet om afskaffelse af brugerbetaling på receptpligtig medicin, og der er en lang række ydelser, som fortsat er omfattet af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, og dem bør vi afskaffe og sikre, at der bliver reel lige og fri adgang til sundhedsydelser.

Men jeg vil også sige, at der jo ikke er nogen som helst logisk grund til, at den vederlagsfri tandpleje stopper, når man er fyldt 18 år. Det, vi gør i dag, er, at vi udvider rettigheden, så den også gælder, indtil man fylder 22 år. Og det har en kæmpestor betydning for de unge mennesker, som i dag står i en situation, hvor de er på vej til at flytte hjemmefra. De har udgifter til uddannelse, de oplever lige nu, at leveomkostningerne stiger, at energiudgifterne stiger, og det har helt konkret betydning for, om de har råd til at kunne afsætte midler til at kunne få tandlægehjælp. Og det er grundlæggende urimeligt, at man skal have dankortet frem for at få en basal sundhedsydelser. Så det her lovforslag, vi behandler i dag, er en helt konkret politisk sejr, det får konkret betydning for unge mennesker og unge menneskers virkelighed i dag, og derfor er jeg rigtig stolt af, at vi kan få det her kæmpet igennem i dag.

Som sagt er der ikke nogen tvivl om, at for Enhedslisten er det her kun det første skridt. Det handler om at få udvidet velfærdsrettighederne, og det handler også om, at der er flere af velfærdsydelserne, vi kan sikre kommer ind under offentligt regi, altså at vi kan sikre, at der reelt bliver lige og fri adgang til tandbehandling. Jeg vil også gerne sige, at noget af det, vi kommer til at se på i udvalgsbehandlingen, og det kunne jeg også høre ministeren er opmærksom på, er, at vi naturligvis skal sikre, at vi lever op til det, som også står i lovforslaget, nemlig at det her handler om vederlagsfri tandpleje, så vi selvfølgelig sikrer, at der ikke er en forskel på, om det er tandlægebehandling eller tandpleje. For det er fuldstændig rigtigt, at når vi taler om mange af de unge mennesker, som det her lovforslag er målrettet til, vil det ofte være noget, som ikke nødvendigvis er omfattet af, at det er nødvendigt at gå til tandlæge, men som kan klares ved en tandplejer. Derfor skal vi selvfølgelig sikre, at der bliver en ligestilling, og det kommer vi til at tage med videre i udvalgsbehandlingen. Jeg vil sige, at det, der så bliver centralt i forhold til det, er selvfølgelig, at vi skal undgå, at det betyder, at vi får udskudt ikrafttrædelsen af lovforslaget. Men selvfølgelig skal vi sikre den lighed i forhold til det.

Derudover vil jeg sige, at der også er nogle elementer, som jeg synes det kan blive nødvendigt at kigge på. F.eks. kan vi se i dag, at den offentlige tandpleje ofte lukker kl. 15.00 eller kl. 16.00, og der kunne godt være en mulighed for, når der er ledig stolekapacitet senere på dagen, altså om eftermiddagen og om aftenen, at udvide kapaciteten, så vi kunne sikre, at flere kunne blive behandlet, og det kunne måske ovenikøbet betyde nogle bedre arbejdsvilkår for de offentlige tandplejere, for ved at udvide åbningstiden kunne vi sikre, at flere kunne komme igennem, og vi kunne udnytte den stolekapacitet, der er i den offentlige tandpleje.

Men opsummerende vil jeg sige, at det alt i alt er en kæmpestor dag, for vi udvider konkret velfærdsrettighederne nu, og vi sikrer, at vi får taget hul på det opgør med brugerbetaling og egenbetaling, der er i sundhedsvæsenet, og derfor kommer Enhedslisten til at støtte det her lovforslag fuldstændig og fuldtonet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke kommer til at tale med samme begejstring for det her lovforslag, som den forrige ordfører gjorde. Jeg synes rent ud sagt, at det er et dårligt forslag. Det er det af flere grunde: Først og fremmest ved vi, at der ikke er den kapacitet i den kommunale tandpleje, som der er behov for, og det vil jo betyde, at de børn, som er tilknyttet den kommunale tandpleje i forvejen, vil få længere tid mellem tandeftersynene, og det synes vi sådan set er ganske uhensigtsmæssigt.

Så er der selvfølgelig også den kæmpestore udfordring, at det her koster flere hundrede millioner kroner om året, og det er bestemt på mange måder et dårligt valg at bruge midlerne på noget, som de unge rent faktisk selv har råd til at betale. I forhold til prisen på et tandeftersyn slog jeg det lige op, og jeg kunne se, at Hvidovre Tandklinik kunne lave et tandeftersyn til 98 kr. og 17 øre, og det mener jeg sådan set godt de unge kan klare. Alt i alt er det et dårligt forslag, som gør, at der kommer længere tid mellem tandeftersynene hos skolebørnene, og det er uhensigtsmæssigt.

Vi synes også, det er underligt, at man ikke sørger for at tage tandplejerne med ind i den her ordning. Tandplejerne har mange af de steder, hvor der er dårlig kapacitet på tandlægedækning, nogle muligheder for at træde til, og derfor er det lidt ærgerligt, når man endelig vil lave et sådant forslag her, at tandplejerne så ikke er med. Den måde, som jeg synes man skulle sørge for – og det har vi plæderet for flere gange – at sikre, at de unge mennesker kommer til regelmæssigt tandeftersyn, er at sørge for, at de, når de fylder 18 år, skal vælge en tandlægeklinik, som de vil tilhøre, for så vil de løbende få indkaldelser til tandeftersyn. Det tror jeg er det, der mangler i dag, og derfor er der nogle af de unge, som ikke kommer til tandlæge, altså simpelt hen fordi de ikke bliver kaldt ind, og fordi de ikke synes, at de måske lige har behov for det, fordi de ikke har ondt i tænderne. Det er jo sådan, at tandsundheden på grund af skoletandplejen er rigtig god i Danmark, og derfor har den her målgruppe også rigtig gode tænder som udgangspunkt.

Så vi kommer af flere årsager til at stemme imod det her. Vi ønsker ikke at øge den offentlige sektor yderligere, og vi ønsker heller ikke at forlænge tiden imellem tandeftersyn i den kommunale tandpleje, og det vil jo blive konsekvensen af det her forslag, altså fordi der simpelt hen ikke er kapacitet nok. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til ordføreren for talen. Nu sagde ordføreren her til sidst, at man ikke var interesseret i at øge de offentlige udgifter. Derfor skal jeg bare høre: Når vi taler om at udvide muligheden for at få vederlagsfri tandbehandling, skyldes det så simpelt hen alene en ideologisk modstand mod at sikre, at flere kan få adgang til gratis tandbehandling – altså både unge, pensionister og ældre – og er det Konservatives opfattelse, at brugerbetaling er en god og positiv ting, fordi det ellers vil komme til at koste statskassen midler?

Ordføreren.

Jamen vi synes, den ordning, vi har i dag, fungerer ganske udmærket, og vi ser ikke nogen grund til at lave om på det. Det har på mange måder fungeret udmærket. Og vi synes også, at et tandeftersyn for 18-25-årige til 98 kr. og 17 øre er overkommeligt for de fleste unge.

Hr. Peder Hvelplund.

Jamen tak for det klare svar, i forhold til at man bakker op om, at der fortsat skal være brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Men det er bare ikke rigtigt, at det ikke har betydning i forhold til pris, for vi ser jo tydeligt, at der er et stort frafald, når unge mennesker går fra den kommunale tandpleje og skal over til den private. Og der er pris jo altså ret afgørende.

Altså, hvis ordføreren havde kontakt med unge mennesker, ville han vide, at når man går til tandlæge, ja, så får man nogle gange en tandlægeregning, som gør, at det er fuldstændig uoverskueligt. Det gør jo altså, at der er nogle – og især en stor gruppe blandt dem, der har færrest midler – som bliver nødt til at fravælge tandlægebehandling.

Ordføreren.

Jamen jeg vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også forholder sig sådan. Jeg tror rent faktisk, at der er flere årsager. For det første er det ikke alle, der synes, at det er megafedt at gå til tandlæge. Det kan være noget af det, der måske afholder dem fra at gå til tandlæge. Og for det andet er der også den faktor, som jeg nævnte i min ordførertale, at det, at man ikke er tilknyttet en tandlægeklinik og dermed ikke bliver indkaldt, også er en barriere. For de unge har givetvis mange andre ting, som de synes er sjovere end at gå til tandlæge. Og hvis det er sådan, at de slet ikke bliver indkaldt, så passerer det måske, uden at de er opmærksom på, at der er gået noget tid, siden de har været hos tandlægen sidst.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Derfor går vi videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Mette Hjermind Dencker. Værsgo.

Tak for det. Vederlagsfri tandpleje til de 18-21-årige er et godt og fremadrettet forebyggende tiltag, som kan sikre, at vores unge får vedligeholdt deres tænder i overgangen mellem barn og voksen og forhåbentlig når frem til en alder, hvor de selv kan tage ansvaret for deres tandsundhed.

Når det er sagt, er der jo også udfordringer. Vi mangler tandlæger, og rundtom i landet har man rigtig svært ved at få ansat tandlæger i den kommunale tandpleje, og også de private tandlæger har mange steder svært ved at have ressourcer nok til at hjælpe kommunerne med at løfte opgaven.

I den nylige aftale om udflytning af uddannelser har vi derfor også haft fokus på at uddanne flere tandlæger og også på at se på, hvordan uddannelsen kan foregå ude omkring i landet, så der kan komme en bedre fordeling af tandlægerne, hvilket fremadrettet naturligvis gerne skulle gøre en forskel. Men det løser jo ikke problemerne på den korte bane. Derfor vil vi gerne i udvalgsarbejdet have fokus på, om ikke også de privatpraktiserende tandplejere skulle have en rolle og bidrage til at løse opgaven.

Men grundlæggende er det en god sag at sikre de unge bedre tandpleje, og derfor kan Dansk Folkeparti støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Når vi har de her debatter, prøver man nogle gange at finde sådan et eller andet rationale, der kan forklare, hvorfor tingenes tilstand har været, som den har været. I det her tilfælde er det ofte sådan, når vi har debatten, at der intet rationale er, der kan forklare, hvorfor man selv skal betale for en knækket tand, mens det offentlige skal betale for en brækket næse. Så den del af debatten, har vi ligesom haft, og der er ikke noget rationale i den.

Så kommer spørgsmålet så: Hvis man vil ændre tingenes tilstand, hvordan skal man så gøre det? Og hvad så hvis man vil ændre det, som hidtil har været egenbetaling for borgerne med det nuværende skattetryk, til noget andet, og at det skal være fælleskassen, som nu skal betale det? Ja, så skal der jo være en finansiering af det. I det her tilfælde vil man nu gøre det vederlagsfrit for de 18-21-årige at gå til tandlægen. Så er spørgsmålet: Er det en opgave, som ikke allerede, som det er nu, kan løses af det private og af borgerne selv? Der er vores holdning, at det kan det faktisk godt på nuværende tidspunkt. Det er således, at det er muligt for unge i dag at melde sig ind i Danmark. Det koster omkring 130-135 kr. om måneden at gøre det, og så kan man gå til tandlægen og få støtte til det.

Så hvis man endelig mener, at det handler om, at de unge ikke har ordentlige økonomiske vilkår, så kunne man jo f.eks. hæve loftet for, hvor meget man må tjene på su, eller helt fjerne loftet. Det kunne også være, hvis man endelig ville gøre det, at man kunne lave en skattenedsættelse i forhold til su'en, således at den unge med de her ekstra midler selv kunne træffe beslutning i forhold til at gå til tandlæge. Men når man altid skal få det til at handle om staten og det offentlige, sker der en klientgørelse og en umyndiggørelse af borgerne, som er yderst uhensigtsmæssig i forhold til det her. Det er meget bedre at give ansvaret til den enkelte og sige: Du har mulighed for det; du har økonomisk set mulighed for at gå til tandlæge, hvis det er det valg, du træffer. I forhold til alle andre aspekter af tilværelsen mener vi altså, at de unge er voksne, når de er 18 år gamle. Det skal vi altså også sige at de er på det her område.

Jeg anerkender så til fulde, at der kan være en gruppe af kronikere og andre, f.eks. folk, som har nogle skader, hvor de har behov for nogle rigtig, rigtig dyre tandlægeoperationer. Der kan vi jo kigge til de andre nordiske lande og se, hvordan de har indrettet sig. Og her er det sådan, at det offentlige faktisk går ind og hjælper, hvis det er således, at der er nogen, der kan se frem til at få en meget stor regning, som de ikke kan betale. Det er jo det, som det offentlige system skal gøre, altså hjælpe dem, som ikke kan selv, i stedet for at male med den brede pensel ud over det hele.

I det her forslag står der tilmed direkte, at det her kommer til at betyde mistede indtægter for 184 mio. kr. ude hos tandlægerne. Man kan så spørge: Hvor forsvinder de penge hen? Altså, har man fra forslagsstillernes side bare en forventning om, at den regning tager tandlægerne sig selv af? Det er da naivt. I samtlige andre forslag, som fremsættes her, skriver man da, at man, når det f.eks. handler om at give yderligere gebyrer til bankerne, må forvente, at en del af den regning bliver sendt videre ud til forbrugerne. Det kommer da også til at ske her. I forhold til regningen på de 184 mio. kr., som det her kommer til at betyde i mistede indtægter hos tandlægerne, er der nogle andre, der må betale den. Så hvem er det nu, der skal have dyrere tandlægeregninger, på grund af at man nu vil gøre det her vederlagsfrit?

Så der er en lang række problematikker i forbindelse med det her konkrete lovforslag. Der er rejst et fuldstændig fair spørgsmål omkring problematikken med tandplejere – hvorfor er de ikke med i det her? Og vi skal have undersøgt, om det overhovedet er lovligt at fritage sådan en hel branche i forbindelse med det her. Det vil jeg virkelig godt have undersøgt i udvalgsbehandlingen, altså om det er tilladt. Så der er en lang række problematikker i forhold til den måde, som det her lovforslag er lavet på, som gør, at vi på ingen måde kan støtte det, som det ligger her.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Og så er det ordføreren fra Alternativet. Værsgo, hr. Torsten Gejl.

Tak, formand. I Alternativet går vi ind for gratis tandpleje for alle. Altså, vi kan heller ikke forstå, hvorfor det skal koste penge at få repareret en tand, man har knækket, når man kan få gratis behandling for en brækket tå. Der er simpelt hen alt for mange, der ikke har råd til tandbehandling, og det betyder, at folk går med smerter og lidelser i årevis, og mangel på tandbehandling i årevis giver altså også kroniske betændelser. Det er tilstande, som fører til kræft, hjertesygdomme og diabetes senere i livet, og jeg tror faktisk, at hvis man gav gratis tandtilbud til alle, så ville det føre til mange afledte besparelser; man ville simpelt hen skåne så mange mennesker for langvarige sygdomsforløb.

Det er selvfølgelig en kæmpekæmpestor menneskelig gevinst, men det ville også føre til store besparelser i sundhedsvæsenet. Jeg tror faktisk, at de besparelser næsten vil være så store, at man kan finansiere gratis tandtilbud gennem dem. Jeg vil i hvert fald håbe – og det har jeg opfordret sundhedsministeren til flere gange – at man vil prøve at regne på, hvor store besparelser der egentlig ville være, hvis folk fik en tandbehandling, der var så god, at vi kunne spare dem for langvarige behandlinger af alvorlige sygdomme i sundhedssystemet.

I Alternativet er vi utrolig glade for, at vi gennem finansloven har givet tilbud om gratis tandbehandling til 18-21-årige, men vi skal altså videre. Det er en lille sejr, som vi er glade for at være med i. Den store sejr bliver, når vi har givet tilbud om gratis tandlægehjælp til alle i Danmark. Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Torsten Gejl. Så er det fru Liselott Blixt, uden for grupperne.

Mange tak. Jeg synes, det er rigtig, rigtig trist, at vi nu her på tredje-fjerde år går og venter på en reform på tandlægeområdet, som vi aftalte med den tidligere regerings sundhedsminister, og hvor vi faktisk var startet med at holde møder om, hvordan vi kunne sikre, at dem, der får en kæmpestor regning og ikke har råd til at få lavet deres tænder, kan få en bedre og billigere tandpleje.

Nu har vi diskuteret gratis tandpleje rigtig mange gange, og jeg har flere gange sagt, at hvis vi skal noget på det her område, skal der også være incitamenter til, at folk holder deres tænder. For der er simpelt hen for mange mennesker, der glemmer at børste tænder eller at gå til tandlæge og betale det, det koster for at få lavet en ganske almindelig undersøgelse.

Her ligger der ikke noget incitament. Altså, der skal indbygges et incitament. Fordi man er ung eller barn, må der godt ligge noget, i forhold til at man sikrer, at de børster tænder. Altså, jeg ved, at vi med mit 3-årige barnebarn børster drager og krokodiller ud af tænderne, og så er det lige pludselig sjovt. Det er nok ikke det, man skal gøre ved de 18-20-årige – der er det nok kærester og noget andet, de tænker på – men det kunne være noget andet, og vi har jo kigget på, at det kunne være, at man, ved at man sørgede for at gå til tandlæge, så sikrede, at man fik det billigere hos tandlægen næste gang, og det vil jeg stadig væk arbejde for.

Når vi så kommer til selve lovforslaget, har jeg jo været positiv over for, at vi skal gøre noget på området, men jeg har taget et brev med, som jeg har fået i dag, og det siger faktisk, at det her lovforslag ikke er lovligt, og det er netop, fordi man gør det direkte til tandlægerne. Det er konkurrenceforvridende, og samtidig er det ikke inden for de EU-regler, som man faktisk har lavet. Så derfor vil jeg herfra sige, at jeg kalder ministeren i samråd om lovligheden i forhold til den lovgivning, man her prøver at udstede. Jeg kan læse lidt op af selve det, som advokaten skriver, og det er, at med lovforslaget L 192 og dertilhørende forslag til ændring af tandplejebekendtgørelsen foreslås en ordning, hvorved der indføres den her vederlagsfri tandpleje. Fritvalgsordningen er begrænset til at gælde for private tandlæger og gælder således ikke for privatpraktiserende tandplejere. Det betyder, at de unge her med 100 pct. offentligt tilskud kan få udført tandpleje hos private tandlæger, men de selv vil skulle betale, hvis de går til en tandplejer, og det er konkurrenceforvridende, og specielt når det er statsstøtte. Ordningen i lovforslaget indebærer statsstøtte til private tandlæger osv. osv.

Men jeg sender det her videre, for det gør, at jeg bestemt ikke kan tilgå den lovgivning, der ligger. Jeg havde på forhånd sagt, som jeg også har talt med Venstres ordfører om, at jeg ville lave et ændringsforslag, så vi sikrer, at tandplejerne kommer med. Det kan jo være, at vi løser problemet ved at gøre det. Men lad os få et samråd om det og få snakket om, om det her er lovligt, eller om ministeren faktisk ikke har undersøgt en lovhjemmel. Det er et ord, vi har brugt meget i de seneste par år, og det er jo i hvert fald vigtigt, at vi følger lovgivningen, også dem, der er så glade for EU, at man følger EU's lovgivning på området.

Så det skulle være mine ord herfra. Så lad os arbejde videre med det. Tak.

Tak til fru Liselott Blixt. Så er vi igennem ordførerrækken og er nået til sundhedsministeren.

Tak for det, og tak for bemærkningerne til lovforslaget. Med det, vi behandler i dag, når vi jo faktisk noget af en milepæl, og jeg tror, alle, der har været i politik i noget tid, i hvert fald mennesker, der har arbejdet med sundhedspolitik – og det har vi, der er i salen her – har været til møder rundtomkring i Danmark, hvor spørgsmål om, hvorfor det er så dyrt at gå til tandlæge for alle, hvorfor der er så stor en ulighed i tandsundhed, hvorfor vi accepterer de urimeligheder i vores samfund, har været rejst. Og det har vi forsøgt at svare på ved at sige, at der jo er meget god vilje, men det koster også mange penge. Så hvad kan vi gøre, og er det overhovedet muligt at gøre noget ved det?

Jeg synes, at det flertal, der tegner sig nu til det her forslag, viser, at det er muligt, for det er det samme flertal, som har indført en styrkelse af socialtandplejen for de allermest socialt udsatte med betragtelige og meget, meget vigtige indsatser for de socialt set mest udsatte mennesker for at give dem en bedre tandsundhed. Det er hamrende vigtigt, og det gør allerede nu en stor forskel derude. Det samme flertal tager så fat på nu at gøre noget ved, at der er alt for mange, der dropper tandlægen, når de fylder 18 år. Der sker to ting: Den ene er, at det typisk er lige omkring det tidspunkt, hvor man flytter hjemmefra, og samtidig er man måske på su, og man har ikke den største indkomst, og så kommer man ikke til tandlægen, fordi tandlægeregningen er høj. Og så ved vi, at når man først dropper ud af det, kan det tage mange år at komme ind.

Også her er der altså en stor social skævvridning. Jeg så lige nogle tal for unge mennesker i forbindelse med vurderingen af, om de har en god tandsundhed. Jeg synes, det er tankevækkende, at vi åbenbart accepterer de forhold i vores samfund, for når man ser på unge kvinder, er de fuldstændig afhængige af – når man ser statistisk på det – hvad forældrene har af uddannelseslængde, og hvis man er barn og ung af forældre med en videregående uddannelse, har 71 pct. af de unge kvinder dér en god tandsundhed, mens det kun gælder for 43 pct., hvis forældrene har en kortere uddannelse. Den ulighed, vi kender fra sundhedsområdet generelt, afspejler sig endnu tydeligere i tandsundheden, fordi der er så stor en egenbetaling, så stor en brugerbetaling. Brugerbetalingen gør sig gældende lige der, hvor man ikke har særlig stor indkomst, og hvor man skal i gang med at flytte, og det er altså meget store snubletråde eller måske nærmere mure, man bygger op imod folkesundhed for vores unge mennesker, og derfor synes jeg, det er et fremragende forslag, og tak til partierne, som var med til at tage ansvaret i finansloven for at få prioriteret det her: Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne.

Det er en stor investering fra samfundets side, en investering i mere sundhed, mere tandsundhed, at vi nu forlænger den periode, hvor der er gratis tandlæge. Indtil nu er det fra 18 år, men allerede fra i år vil vi, hvis forslaget bliver vedtaget, forlænge perioden og løbende forlænge, indtil vi når det 21. år, altså indtil man fylder 22 år – det er præcis de år, hvor vi kan se der er mange der dropper ud.

Så har jeg hørt ordførernes taler, og der er nogle, der mener, at man ikke har noget incitament til at børste tænder, hvis ikke der er den der hårde brugerbetaling. Det er jo et ideologisk synspunkt, og det kan man godt have, men jeg er fundamentalt uenig, for jeg mener, at det er et samfundsproblem, der handler om de strukturer, vi har i vores samfund, med fri og lige adgang til sundhed sådan generelt. Men så har vi altså haft en kæmpe mørk plet, en kæmpe urimelighed, når det drejer sig om tandsundhed. Det er en struktur, der er politisk bestemt, men nu tager vi et politisk ansvar for at ændre den og investere i at give alle en bedre tandsundhed.

Så er der flere ordførere fra de partier, der er i opposition, der har været inde på de privatpraktiserende tandlæger. Det lyder næsten, som om man er mere optaget af de privatpraktiserende tandlæger end af de unge menneskers tandsundhed. Der er det meget, meget vigtigt at slå fast, at der allerede i dag er mulighed for, at man, fra man er 16 år, og indtil man bliver 18 år, kan vælge det, der hedder en fritvalgsordning, hvor man kan fravælge den kommunale tandpleje og få en privat praktiserende tandlæge.

Det lyder næsten på debatten her, som om den ordning er fjernet, men den er tværtimod blevet udvidet. Vi udvider den ordning og siger, at det ikke kun er, når man er 16 og 17 år, men også når man er 18, 19, 20 og 21 år. Så hvis man foretrækker en privatpraktiserende tandlæge, har man præcis den samme mulighed, som man havde under den tidligere regering, altså fritvalgsordningen. Det, vi så bare gør, er, at vi forbedrer det og forlænger perioden, hvor man får det her gratis tilbud. Det bliver også sådan, at kommunerne får mulighed for at vælge enten at organisere det selv eller at samarbejde med en privatpraktiserende tandlæge.

Nu er det sådan en fredag formiddag, vi behandler det her, og der er mange forslag på dagsordenen. Når ordningen er fuldt indfaset, og det vil den være ved udgangen af 2025, vil der være 280.000 flere unge mennesker end i dag, der har ret til gratis tandpleje. Det er et markant skridt for folkesundheden og et markant skridt væk fra en urimelig ulighed i sundhed. Det glæder mig uhyre meget, at vi også kan få leveret på den dagsorden, som er en vanskelig dagsorden, som man har drøftet i årtier. Nu gør vi altså noget ved det.

Lige til sidst: Der er flere ordførere fra begge sider af salen, der har rejst udfordringen omkring de privatpraktiserende tandplejere, som ifølge forslaget her ikke er omfattet af fritvalgsordningen. Jeg vil sige, at jeg er bekendt med forslaget om, at det skal være muligt, at kommunerne også kan indgå aftaler med privatpraktiserende tandplejere om at varetage opgaven, og at man også skal kunne vælge en privatpraktiserende tandplejer via fritvalgsordningen.

Lovforslaget lægger op til, at de eksisterende regler i børne- og ungdomstandplejen videreføres med de nye aldersgrupper. Det er altså de eksisterende regler, vi foreslår videreført, men den problemstilling er rejst i forbindelse med lovforslaget, og det er jeg bekendt med, og jeg mener helt sikkert, at det kan være relevant, at vi drøfter det nærmere i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Og jeg kan sige, at jeg som en forberedelse til det har bedt Sundhedsstyrelsen om at belyse, hvad der kan være af fordele og eventuelle ulemper ved at gennemføre det forslag. Så det lægger jeg op til at vi forsøger at håndtere i udvalgsarbejdet. Og dermed tak for ordet.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Det er først hr. Martin Geertsen.

Jeg tager normalt ikke venstrefløjen i forsvar, men jeg vil gøre en undtagelse her. Ministeren får det jo til at lyde, som om det er regeringen, der har stillet et krav til venstrefløjen om at indføre vederlagsfri tandpleje. Det er jo den omvendte verden, skal det vel retfærdigvis siges. Det her er jo ikke en blomst, der har groet i regeringens have – bare lige inden ministeren kommer for godt i gang. Så forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke har undersøgt det der med de private tandplejere, inden man fremsatte lovforslaget. Altså, det ville da have været helt naturligt, at man havde gjort det i sit lovforberedende arbejde.

Nå, det, jeg egentlig gerne ville spørge ministeren om, er: Hvorfor er regeringen begyndt at kommunalisere voksentandplejen i Danmark?

Ministeren.

Først nævnte jeg eksplicit en stor tak til partierne bag finansloven. At jeg også selv er meget, meget tilfreds med, at det er en del af en finanslov, som den her regering med det nuværende flertal har indgået, synes jeg ikke der er grund til at lægge skjul på, for det er jeg. Men jeg kan igen så nævne noget eksplicit, nemlig Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Alternativets store, store arbejde for at få det her til at ske. Det synes jeg er helt glimrende, og det er et flertal, som jeg er glad for at være en del af, særlig en dag som i dag.

Det andet element er spørgsmålet om tandplejerne. Nu har vi i vores lovforslag forsøgt at videreføre den eksisterende ordning, men vi er bekendt med det her, og lad os få det undersøgt i udvalgsarbejdet.

Til det sidste element vil jeg sige, at man som borger, som ungt menneske, stadig har den her fritvalgsgaranti, som man har, før man er 18 år. Så det vil sige, at man har mulighed for at vælge det private.

Hr. Martin Geertsen.

Hvorfor har man ikke bare udstyret de unge mennesker med en check, så de kan vælge frit mellem de forskellige private tandplejere og private tandlæger i Danmark? Hvorfor er det nødvendigt, at kommunerne skal tilskyndes til at begynde at opbygge kommunal kapacitet?

Ministeren.

Så vil jeg da spørge: Hvor stort skal beløbet på sådan en check være? Hvad hvis man har behov for en behandling, som er dyrere? Der har vi jo her foreslået, at man kan blive visiteret til det. Hvis man har det behov, så bliver det betalt, og så kan man selv vælge som ungt menneske. Man kan sige: Jeg vil godt have den behandling, uanset hvad prisen er. Ikke med en fast check, men uanset hvad prisen er, kan man selv vælge, om man vil have det i det kommunale tilbud, eller om man vil gå til det private tilbud. Det har man tidligere kunnet, hvis man var under 18 år. Nu vil vi udvide det for de 18-21-årige.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Som ministeren ved, deler jeg jo fuldstændig begejstringen over det her lovforslag, og jeg tænker også, at ministeren er klar over, at hele spørgsmålet omkring ulighed i sundhed og forebyggelse er vigtige elementer for Enhedslisten, og det var derfor, vi i den første finanslov kæmpede for et løft til psykiatrien, hvor vi fik afsat de 600 mio. kr., og nu får vi så det her i forhold til at sikre vederlagsfri tandbehandling op til det fyldte 22. år., nemlig en konkret udvidelse af velfærdsrettighederne.

Men jeg skal også bare høre ministeren, om ministeren ikke er enig i, at det her jo kun er det første skridt, fordi det her jo netop handler om at få gjort op med den ulighed, der er i, om man har brækket et ben, eller om man har knækket en tand, og at der bør være den samme adgang. Vi rejste jo kravet om, at det i første omgang skulle være op til 25 år, og nu kunne vi så lykkes med at få partierne med på, at det er op til 22 år. Men er ministeren ikke enig i, at det her er det første skridt, og at et slutmål bør være, at vi får afskaffet brugerbetalingen i forhold til tandbehandlingen?

Ministeren.

Jo, men der er en helt urimelig, og jeg synes også ubærlig ulighed i sundhed, og det er der på mange parametre. Men det er i særlig grad på tandlægeområdet, og det knytter sig helt eksplicit til, at vi har en meget, meget høj brugerbetaling hos tandlæger, og vi kan bare se, hvordan det afholder store grupper i vores samfund fra at gå til tandlæge regelmæssigt, og hvordan det betyder alvorlig sygdom, smerter og forringelser af livskvalitet og sundhed generelt. Så derfor er jeg meget, meget glad for, at den her ordning nu udvides, lige såvel som jeg også er glad for, at vi sammen med finanslovsaftalepartierne løfter det i forhold til uligheden i sundhed i forhold til socialtandplejen og den udvidelse, der er sket der. Så jeg er meget, meget glad for det.

Når vi her endnu ikke er nået længere, så er det, fordi det også koster nogle penge. Det er jo klart, at det koster nogle penge, og pengene er knappe, så jeg kan ikke love, at vi går videre, før vi har de penge på bordet til at kunne gå videre.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Jeg tror faktisk, det konkret er sådan, som jeg lige husker tallene, hvis vi går ca. 20 år tilbage, at andelen af egenbetalingen af tandlægebehandlingen for borgerne var på omkring 50 pct. Den er så steget op til i dag, hvor den ligger på omkring 83 pct. Så vi har jo set en udvikling, hvor brugerbetalingen er steget over de sidste mange år.

Men jeg vil godt høre ministeren om noget, og i Enhedslisten rejser vi gerne igen og igen kravet om at udvide velfærden, og vi gør det også gerne til den næste finanslovsforhandling, men det ville jo være mere fremkommeligt, hvis regeringen selv i sit eget finanslovsudspil tog nogle initiativer med, som vi kunne bygge videre på. Så kan vi se frem til, at regeringen i sit eget finanslovsforslag lægger op til, at vi skal have løftet velfærden?

Ministeren.

Det sker af og til, at gode ordførere spørger til, hvad regeringen kommer til at komme med i sit finanslovsforslag, og jeg har den regel, at det kommer jeg aldrig til at sige før. Vi plejer faktisk at holde et pressemøde ovre i Finansministeriet, hvor regeringens forslag til finanslov bliver fremlagt.

Tak for det. Så er det hr. Per Larsen.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Jeg vil faktisk lige korrekse ministeren en lille smule, for i forhold til økonomien sagde ministeren, at det blev gratis. Altså, der er jo ikke noget, der er gratis. Det er jo et spørgsmål om, at der er nogle andre, der betaler. Sådan er det.

Jeg vil gerne høre ministeren, om man har undersøgt, om det kunne have nogen effekt, hvis det var sådan, at man bad de unge mennesker om at vælge en tandlæge på samme måde, som de skal vælge en praktiserende læge fra en liste, og at de, hvis de valgte en tandlæge, på den måde fik en tilknytning til en tandlægeklinik, som så kunne indkalde dem til et tandeftersyn. Har man undersøgt, om det vil have en effekt? Eller har man forpasset den chance, inden man sætter det her i søen?

Ministeren.

Vi har faktisk i finansloven for 2022 afsat midler til at lave det, der hedder en digital tandlægevælger, for at gøre det så nemt som muligt for de unge mennesker at vælge en tandlæge ved flytning eller ved overgangen fra børne- og ungdomstandplejen til voksentandplejen, og det tror jeg er rigtig godt. Det er jo et meget, meget lille element, som er fint og godt.

Men det, vi har her, er altså et langt, langt større og mere vidtrækkende forslag, nemlig at vi, hvor det i dag er sådan, at man, når man fylder 18 år, selv skal til lommerne og betale en brugerbetaling for at gå til tandlægen, nu som en del af et flertal har samlet penge sammen – og det er rigtigt, at det er skatteborgerne, der betaler, at det er fællesskabet, der betaler – for at styrke tandsundheden, for at minimere brugerbetalingen og for at sikre, at det ikke kun er fra det 18. år, men at man udvider det helt frem til 21 år. Og det kommer hundredetusindvis af mennesker til gode, der altså så får et tilbud om en fri og lige adgang også til behandling hos tandlægen, og det synes jeg ærlig talt er et kæmpestort skridt.

Hr. Per Larsen.

Tak for det. Jeg har ikke lige været opmærksom på den passus, som ministeren nævner, i forhold til at de unge så vælger en tandlæge. Men bliver det et krav på samme måde, som når man skal vælge en praktiserende læge? For jeg er jo helt sikker på, at det, hvis det er sådan, at de unge bliver indkaldt til et tandeftersyn, så allerede dér vil have en effekt, frem for at de bare dropper ud af skoletandplejen og så måske ikke opsøger en tandpleje, før de får ondt i en tand på et eller andet givet tidspunkt.

Ministeren.

Jeg vil meget gerne oversende til udvalget det arbejde med den her digitale tandlægevælger. Jeg er sikker på, at det er en glimrende ordning, og det vil jo så også være muligt for det unge menneske at kunne sammenligne priser osv. Men det er ikke en del af det her lovforslag. Men jeg vil meget gerne sende det over. Det ligger ikke lige til, at det skal være et krav ligesom et sundhedskort og en praktiserende læge, men jeg sender meget gerne de tanker, vi har, og det arbejde, der er der, over.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til sundhedsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.