Indfødsretsudvalget 2021-22
L 190
Offentligt
2576163_0001.png
Notits
Bilag 1.c – Muligheden for at opdele lovforslag efter lande eller områder
24. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Danmark har påtaget sig en række internationale forpligtelser, der har betydning
for tildelingen af dansk statsborgerskab. Der kan i den forbindelse bl.a. nævnes
statsborgerretskonventionen, statsløsekonventionen, handicapkonventionen og
flygtningekonventionen.
Efter statsborgerretskonventionen skal der i enhver kontraherende stats nationale
lovgivning gives mulighed for naturalisation af personer med lovligt og fast ophold
i det pågældende land. Derudover foreskriver konventionen, at en kontraherende
stat i sin nationale lovgivning skal lette adgangen til statsborgerskab for en række
persongrupper, herunder bl.a. personer, der er gift med en af landets statsborgere
samt statsløse personer og anerkendte flygtninge.
Flygtningekonventionen foreskriver ligeledes, at de kontraherende stater så vidt
muligt skal lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation.
Derudover følger det af statsborgerretskonventionen, at en kontraherende stats
regler om statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der in-
debærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hud-
farve, national eller etnisk oprindelse. Det fremgår imidlertid af den forklarende
rapport til konventionen, at de kontraherende stater kan opstille lempeligere vilkår
for statsborgere fra visse andre stater, f.eks. EU-medlemsstater, uden at dette vil
udgøre diskrimination i forhold til konventionen.
En tilsvarende retstilstand må antages at gælde i forhold til Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (EMRK). EMRK sikrer ikke en ret til statsborgerskab,
men efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er tildeling af
statsborgerskab efter omstændighederne omfattet af EMRK artikel 8 om ret til re-
spekt for privatliv mv. Betingelserne for tildeling af statsborgerskab skal derfor
være i overensstemmelse med EMRK artikel 8 sammenholdt med artikel 14 om for-
bud mod diskrimination. Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskels-
behandling. En forskelsbehandling vil være diskriminatorisk, hvis den ikke er objek-
tivt og rimeligt begrundet. Forskelsbehandling alene på baggrund af nationalitet
kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort.
Side
1/2
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 10026
1386568
 L 190 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm., om regeringen med indgåelsen af den seneste indfødsretsaftale løber en betydelig procesrisiko, til udlændinge- og integrationsministeren
2576163_0002.png
Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at det ikke inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser er muligt f.eks. at begrænse retten til stats-
borgerskab til personer fra vestlige lande.
Det vil være muligt at opdele lovforslag om indfødsrets meddelelse i flere lovforslag
efter lande eller områder.
Hvis Folketinget konsekvent afviser at tildele statsborgerskab til visse nationalite-
ter, vil disse personer kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark for at handle i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes i øvrigt, at hverken statsborgerretskonventionen eller EMRK imid-
lertid er til hinder for, at der generelt indføres
lempeligere
indfødsretsbetingelser
for eksempelvis statsborgere fra EU-landene. Dette skyldes, at der med EU er skabt
en særlig retsorden for statsborgere i unionen, hvorfor en bedre retsstilling for
denne ansøgergruppe kan betegnes som saglig. Derimod ses der umiddelbart ikke
at kunne peges på en saglig grund til at give personer fra alle vestlige lande (defi-
neret som eksempelvis OECD- og NATO-lande) en bedre retsstilling med hensyn til
tildeling af dansk statsborgerskab end personer fra andre lande.
Side
2/2