Transportudvalget 2021-22
L 19
Offentligt
2483305_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. november 2021
2019-2970
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 18. oktober stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 19 – Forslag til Lov om ændring af taxilo-
ven (Dokumentationskrav til brug for tilsyn og med hensyn til
danskkundskaber for chauffører, gebyrer samt overenskomstkrav
for tilladelser i henhold til tidligere gældende lov om taxikørsel
m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren redegøre for det høje gebyr for et chaufførkort på
1.470 kr., herunder hvad der konkret er indeholdt i de omkostnin-
ger, som gebyret dækker?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende:
”For at få udstedt et chaufførkort, skal en ansøger indbetale et ge-
byr. Gebyrordningen skal være omkostningsdækkende, hvilket be-
tyder, at alle omkostninger forbundet med ordningen skal dækkes
af gebyret.
Alle, der får udstedt et chaufførkort, skal betale gebyret. Ordningen
skal dog tilsvarende dække omkostningerne til de ansøgninger, der
ikke resulterer i, at der udstedes et chaufførkort.
Færdselsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen i perioden 2018 – 2020
har behandlet i alt 24.027 ansøgninger om udstedelse af chauffør-
kort, herunder førstegangsudstedelser, nyudstedelser, ændringer
og erstatninger. Heraf har 19.194 ansøgninger resulteret i, at der er
udstedt et chaufførkort. De omkostninger, der er til sagsbehandlin-
gen i de øvrige 4.833 sager, som svarer til ca. 20 % af det samlede
antal ansøgninger, skal derfor også dækkes af gebyrordningen,
selvom der ikke her tilsvarende betales et gebyr for sagsbehandlin-
gen, da der ikke udstedes et chaufførkort.
L 19 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om det høje gebyr for et chaufførkort på 1.470 kr., og hvad der er indeholdt i gebyret, til transportministeren
2483305_0002.png
Side 2/2
For at få udstedt et chaufførkort, skal en ansøger opfylde en række
krav til erfaring, alder, faglighed, vandel og god skik samt helbred.
Særligt de krav, der er til ansøgers helbred, vandel og god skik,
kan, alt efter den enkelte sags indhold, kræve en mere omfattende
sagsbehandling, ligesom der udarbejdes både juridiske og lægefag-
lige vurderinger i de pågældende sager, hvilket betyder, at udgif-
terne til disse sager øges væsentligt.
Både direkte omkostninger og fordelte omkostninger indgår i ge-
byrordningen. Omkostningerne vedrører blandt andet lønomkost-
ninger til den almindelige sagsbehandling, omkostninger til læge-
faglig konsultation samt godkendelse af og tilsyn med uddannel-
sesstederne, som udbyder taxikvalifikationsuddannelsen for chauf-
fører. Herudover indgår der omkostninger til besvarelse af spørgs-
mål fra borgere og branchen, ligesom der er omkostninger til sags-
styring og journalisering på området.
Foruden ovennævnte omkostninger er der også omkostninger til
systemer, som Færdselsstyrelsen anvender på området. Her er der
hovedsageligt tale om drift og udvikling af bevisadministrationssy-
stemet BAT2, hvor ansøgninger om chaufførkort indgives og hvor-
igennem der udstedes chaufførkort, når en ansøgning er færdigbe-
handlet. Der er ligeledes omkostninger til prøveaflæggelsessyste-
met Multitest, hvor der betales for hver aflagt prøve på taxikvalifi-
kationsuddannelsen til chauffører.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht