Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 19:

Forslag til lov om ændring af taxiloven. (Dokumentationskrav til brug for tilsyn og danskkundskaber for chauffører, gebyrer samt overenskomstkrav for tilladelser i henhold til tidligere gældende lov om taxikørsel m.v.).

Af transportministeren (Benny Engelbrecht).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet.

Tak. Lovforslaget er en udmøntning af »Aftale om justering af taxiloven m.v.« af 16. marts 2021 mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Lovforslaget indebærer, at sprogkravet ved optagelse på chaufførkurset ændres til et dokumentationskrav til ansøgerens danskkundskaber. Selve niveauet for sprogkravet, svarende til de danskkundskaber, der vil kræves for at kunne bestå prøve i dansk 2, fastholdes, idet det svarer til, at man kan kommunikere med et enkelt og tydeligt udtalt sprog i en almindelig hverdagssituation. Med lovforslaget foreslås således indført et krav om, at en ansøger forud for optagelse på chaufførkurset som udgangspunkt skal kunne fremlægge enten et prøvebevis for bestået prøve i dansk 2, et bevis for at have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk eller anden dokumentation, som vidner om, at ansøgeren kan dansk på det niveau eller over det niveau, der kræves for at kunne bestå prøve i dansk 2. Såfremt en ansøger af den ene eller den anden grund ikke har dokumentation for sine danskkundskaber, men har de krævede danskkundskaber, indføres der en mulighed for, at man kan få dispensation for dokumentationskravet.

Derudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at afgiften for udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ændres til et gebyr. Denne ændring indebærer, at niveauet for samtlige gebyrer på taxiområdet fremover skal balancere over en 4-årig periode, og at der ikke fremover vil være behov for lovændringer, når en given gebyrsats skal ændres i enten opadgående eller nedadgående retning.

Lovforslaget indebærer også, at overenskomstbestemmelsen i taxilovens § 10 også skal finde anvendelse på tilladelser udstedt efter den tidligere gældende taxilov. Ændringen svarer til en tilsvarende bestemmelse, der er blevet indsat i buskørselsloven og godskørselsloven, hvor indehavere af gamle tilladelser efter de to love ligeledes blev pålagt at følge en ny udformning af overenskomstbestemmelsen. Som det også var tilfældet med buskørselsloven og godskørselsloven, gives der tilladelsesindehaverne en periode på 6 måneder fra lovens ikrafttræden, til de skal overholde taxilovens § 10, således at bestemmelsen først skal gælde fra den 1. juli 2022. Derudover gives der, som det også var tilfældet med buskørselsloven og godskørselsloven, mulighed for at give dispensation med hensyn til tidspunktet for, hvornår vognmanden skal opfylde overenskomstbestemmelsen i § 10. Denne dispensationsmulighed vil kunne blive brugt i særlige tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver rammes atypisk hårdt af lovforslaget.

Endelig indebærer lovforslaget en bemyndigelse til, at der i taxibekendtgørelsen kan fremsættes regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes til Færdselsstyrelsen til brug for deres tilsyn med allerede udstedte tilladelser.

Alle sammen er fornuftige tiltag, som Socialdemokratiet naturligvis kan støtte.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Malte Larsen. Vi fortsætter i ordførerrækken til Venstres ordfører. Hr. Kristian Pihl Lorentzen, værsgo.

Tak for det, formand. Venstre mener, at det her er et godt lovforslag med nogle fornuftige tiltag. Min gode socialdemokratiske kollega har allerede redegjort for lovforslagets indhold i detaljer. Jeg kan supplere med at sige, at vi i Venstre mener, at når man sætter sig ind i en taxa, skal det være sådan, at chaufføren i hvert fald kan tale et minimum af dansk. Jeg har selv oplevet at komme ind i en taxa, hvor det ikke var tilfældet, og det er jo ikke i orden. Derfor er det en vigtig opstramning og præcisering, vi får her, uden at vi dermed også går over i den anden grøft, hvor man totalt bliver afholdt fra at køre taxa, før man kan tale flydende dansk. Så det er et godt sted, vi er landet her.

Vi hilser det også velkommen, at den nuværende afgift bliver omdannet til et gebyr. Det er jo således, at en afgift lugter meget af noget, der havner i statskassen, hvorimod et gebyr er noget, der er omkostningsdækkende i forhold til den ydelse eller service, man skal have udført. Så det er også fornuftigt.

Så alt i alt er det et fornuftigt lovforslag, som Venstre kan støtte.

Tak for det. Der er heller ikke nogen korte bemærkninger her. Tak til Venstres ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Socialdemokraternes ordfører, hr. Malte Larsen, kom jo med en udmærket beskrivelse af, hvad det her lovforslag omhandler. Det er som sagt et lovforslag, der har udgangspunkt i en politisk aftale i forbindelse med en af de evalueringer af den danske taxalovgivning, der er blevet foretaget som følge af det taxaforlig, vi har indgået. Jeg tror, der var aftalt tre forskellige evalueringsforløb, i forhold til hvordan man skal følge udviklingen inden for de forskellige parametre, der ligger i taxilovgivningen.

Det her er et meget konkret og detaljeret forslag, som kun omhandler en lille del af vores taxalovgivning, og det er spørgsmålet om de sprogkrav, som vi kan stille til de chauffører, der er ansat i virksomhederne. Det er chauffører, der har omfattende kundekontakt, og det er vigtigt, at en taxachauffør er i stand til at kommunikere med sine kunder, og det skal være på dansk. Vi har også set eksempler på, at man ikke engang har været i stand til at kunne manøvrere rundt, selv om man brugte sin gps. Det er selvfølgelig dybt utilfredsstillende. Når en kunde bestiller en taxatur, skal man kunne forvente, at man kan kommunikere med chaufføren.

Det er nogle meget begrænsede sprogkrav, vi stiller, som Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, også var inde på. Det er ikke den helt store embedseksamen, vi er ude i – det er alment sprog, almen dansk forståelse.

Dansk Folkeparti er jo en del af aftalen, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken til fru Anne Valentina Berthelsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har været heroppe i halvandet sekund, og jeg har allerede tabt min ene kontaktlinse, så jeg beklager en eventuel forvirring.

Det her er jo et lovforslag om et område, som er mere eller mindre aftalebelagt, og SF støtter det selvfølgelig og er med i taxaaftalen. Men jeg vil godt lige sige et par ord alligevel. Jeg er fra en generation, hvor engelskkundskaber er noget, man har fået ind med modermælken, men sådan er det ikke alle danskere der har det. Selv om vi i Danmark ligger rigtig højt på opgørelserne i verden over, hvor gode engelskkundskaber man har, er det altså sådan, at de fleste af os begår os bedst på dansk. Og det gælder f.eks. for gamle fru Hansen på 82 år, der bor lige nede om hjørnet, for hun kan nemlig hverken bestille mad på en restaurant eller spørge om vej på engelsk. Derfor er det jo vigtigt, at chaufførerne kan tale dansk, så fru Hansen kan tage en taxa, og så der ikke opstår unødig forvirring om, hvor fru Hansen skal hen, og hvor meget hun skal betale – ud over den forvirring, der måske alligevel ville opstå, fordi hun, som mig, havde glemt sine kontaktlinser eller sine briller eller var ved at blive døv.

De her danskkundskaber har vi jo sådan set længe været enige om skal være der; nu skal vi bare have dem dokumenteret på en anden måde, sådan at det er lettere at overholde. Det har været efterspurgt i branchen i noget tid, og det er vi i SF enige i. Vi vil selvfølgelig gerne lige bemærke, at det, der bliver stillet krav om, er prøve i dansk 2 eller folkeskolens afgangsprøve. Så det er ikke de sådan helt store danskkundskaber – det vil jeg gerne give de borgerlige partier ret i. Men sådan skal det også være, synes jeg, for der er jo ikke nogen grund til det helt store lixtal, når man er taxachauffør; man skal bare kunne føre en samtale. Det er også okay.

Der er dog én ting, som jeg er muligt endnu er mere tilfreds med ved det her lovforslag end selve indholdet, og det er, at vi jo i den aftale, som vi lavede, har igangsat en analyse af taxabetjeningen i landdistrikterne. Jeg tror, at hvis nu fru Hansen ikke boede lige nede om hjørnet, men i stedet boede i Langebæk på Sydsjælland eller i Idestrup på Falster eller i Stokkemarke for den sags skyld, så ville hun sige, at hun ikke rigtig havde lagt mærke til, om taxachaufførerne kunne tale dansk, for hun kan aldrig rigtig få en taxa.

Efter den sidste justering af taxaloven, som vi i SF jo var med til, er der jo desværre blevet et problem i landdistrikterne med at få taxaer for de mennesker, som har brug for det. Det betyder, at det går hårdt ud over det lokale erhvervsliv, restauranterne, hotellerne, kroerne konferencecentrene og fru Hansen – hvis hun bor der. Og det er altså en fejl, som vi skal have rettet op på. Derfor håber jeg, at vi kan fortsætte drøftelserne om taxabetjeningen i landdistrikterne efter nytår, når analysen kommer, for det tror jeg der er behov for. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

Jeg tror nok, jeg kom til at trykke mig forkert ind. Det er, fordi mine papirer kom til at røre ved kanten, men vi skal da altid være friske med et spørgsmål. Og jeg vil egentlig gerne spørge ordføreren om det her med standarderne. Der synes jeg, ordføreren er inde på det helt rigtige, nemlig at vi også godt kan lave nogle parallelle diskussioner og se på andre steder. Der har Dansk Folkeparti jo tidligere foreslået, at der skulle være en form for national standard i Danmark i forhold til alle dem, der går ind i offentlige stillinger, eksempelvis inden for sundhedsområdet, hvor vi jo også med rette kunne sige, at der skulle være krav og en vis forventning om, at dem, der kommer ud eksempelvis i private hjem eller arbejder på et plejecenter, eller hvor det nu kan være, også opfylder de her sprogkrav. Hvad synes ordføreren egentlig om, at man flere steder inden for de kommunale jobs også går ind og kigger på de her offentlige standarder?

Ordføreren.

Jeg er lidt forvirret. Ordføreren må lige opklare for mig, om vi har fået de samme henvendelser fra andre brancher, andre dele af f.eks. vores velfærdssamfund, som vi har fået fra taxabranchen, hvad angår problemer med overholdelse af dokumentationskravet vedrørende de ansattes danskkundskaber. For det er jeg ikke bekendt med. Hvis ordføreren har viden om det, må han meget gerne sige det.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen det var et spørgsmål, for jeg ved, at SF jo ikke var dem, der støttede Dansk Folkepartis beslutningsforslag om de her danskstandarder i forhold til de her typer af jobs. Det er bare det, at når vi nu går ind og laver de her regler, som jo er forståelige nok på taxaområdet, hvor man siger, at man som kunde kan forvente, at der bliver talt dansk i en taxa, så synes jeg også godt, man kunne stille de samme krav til dem, der kommer ud andre steder i bl.a. den offentlige sektor, og hvor de er ude i et offentligt ærinde. Det er bare det, jeg spørger om ordførerens holdning til.

Ordføreren.

Jo, men det, som Dansk Folkepartis ordfører jo må bemærke, er, at der har været en efterspørgsel efter at få gjort noget ved dokumentationsmåden vedrørende danskkundskaber lige præcis i taxabranchen, fordi det ikke fungerede, som det var før. Det er så det, vi forsøger os med her. Det kan jeg se af høringssvarene at der egentlig er rimelig bred tilfredshed med. Og hvis der kommer lignende henvendelser, hvad angår plejehjemmene eller sundhedsvæsenet eller folkeskolerne eller for den sags skyld restauranter og hoteller og barer, må vi jo forholde os til det til den tid. Men jeg har ikke – i hvert fald ikke mig bekendt – fået henvendelser, der går på, at der er et meget stort problem med at overholde dokumentationskravet i andre brancher.

Tak. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg vil gerne kvittere for, at fru Anna Valentina Berthelsen bragte spørgsmålet om taxidøden i landdistrikterne op, for det var jo en af de ting, vi drøftede i vores evaluering, og hvor vi besluttede, at det fortsætter vi med at kigge på. Og så næste gang, vi laver nogle ændringer, skal vi have løst det problem, for det haster jo. Har fru Anna Valentina Berthelsen nogle idéer til, hvordan man kunne løse det? Kunne det f.eks. være ved, at man beder kommunerne om at lave en samlet personbefordringspolitik, hvor taxier er en af dem, bustrafik er en anden del af det, togtrafik osv. er en tredje del af det, for det hænger jo sammen? Taxidøden bunder jo i, og det ved vi alle sammen godt, at den lokale taxivognmand ikke længere har noget kørsel for kommunen med offentlig servicetrafik – gamle fru Hansen, der skal til lægen osv. – for det er jo væk, det er udbudt, og det bliver kørt af nogle fjerne flextrafikselskaber og sådan nogle ting. Det er jo det, der er årsagen. Så har fru Anna Valentina Berthelsen nogle idéer til, hvordan vi kunne få taxidøden bremset?

Ordføreren.

Jeg har nok nogle idéer, men jeg tror, jeg vil vente på analysen. Vi bliver jo ofte beskyldt for, at vi tager beslutninger uden rigtig at forholde os til virkeligheden, og så er det jo en fordel lige at forholde sig til virkeligheden, inden man begynder at løse problemerne. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at jeg tror, vi gik lidt for langt i forhold til justeringerne i 2017 og i forhold til at konkurrenceudsætte og gøre det mere attraktivt for taxachaufførerne at køre mod de store byer i stedet for. Hvad der præcis skal til, må vi jo drøfte til den tid, men vi kan jo tage en kop kaffe, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Og vi kan prøve at tage ud på landet og se, om vi kan få en taxa, for det er meget svært, specielt fredag og lørdag nat, hvor vi virkelig har brug for det. Men ellers er det jo fint, at vi venter på rapporten, inden vi træffer beslutninger. Men det gør jo heller ikke noget, at vi politikere en gang imellem bidrager med nogle idéer, så det ikke kun er embedsværket, der laver politik her i landet.

Ordføreren.

Det er jeg enig med hr. Kristian Pihl Lorentzen i, men vi skal også passe på, at vi ikke på forhånd får drejet embedsværket i enten den ene eller den anden retning. Man siger jo, at vi har et neutralt embedsværk i Danmark, men hvor enig jeg er i det, ved jeg ikke, men lad os teste det i den her sag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Mange tak. Radikale Venstre støtter lovforslaget. I lighed med de forrige ordførere hæfter vi os ved, at vi her fastlægger, hvad jeg opfatter som et rimeligt niveau for danskkundskaber for taxabranchen. Jeg har ikke set det her som et forsøg på at lave en stramning eller en heksejagt, jeg har mere set det som en mere praktisk foranstaltning efterspurgt af branchen. Så vi støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Henning Hyllested, værsgo.

Tak for det. Fordelen ved at komme på lidt nede i talerrækken er jo, at tidligere ordførere har gjort rede for, hvad lovforslaget indeholder, ikke mindst den socialdemokratiske ordfører, som altid har en meget detaljeret gennemgang – så er man fri for selv at stå og gentage det, og så kan man koncentrere sig om det, man synes er væsentligt i det, der sker i forbindelse med lovforslaget.

Der vil jeg lige straks koncentrere mig om at glæde mig over, at man nu foreslår, at tilladelser udstedt efter den gamle taxilov skal opfylde den nye taxilovs § 10. Det synes vi er godt, for det er jo den, der stiller overenskomstmæssige krav. Det betyder selvfølgelig alt i alt, at den forskel, der er i kravene, mellem den nye og den gamle taxilov elimineres, så vi undgår unfair konkurrence mellem taxier, der kører med tilladelser efter den gamle taxilov, og taxier, der kører med tilladelser efter den nye.

Det er rigtig godt. Jeg vil bare komme med den bemærkning, at kontrollen jo er altafgørende. Og branchen er plaget af social dumping; vi kender især til det på hele flextrafikområdet. Jeg synes, at trafikselskaberne er begyndt at tage fat på det og har nedsat forskellige kontrolgrupper, men der kommer urealistisk lave tilbud, som bliver accepteret. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi jo er på vej med en høring om området. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge transportministeren om omfanget af den her kontrol, og hvem den egentlig påhviler. For jeg kan også konstatere, at man skyder lidt på hinanden, at man flytter lidt mellem politiet, Færdselsstyrelsen og trafikselskaberne. Man henviser lidt til hinanden, når man spørger, hvem det er, der skal foretage kontrollen. Så det kunne jeg godt tænke mig at få belyst, om ikke andet så i hvert fald på skrift.

Hvad angår sprogkravet, er jeg enig med de ordførere, der har sagt, at de synes, det er ganske fornuftigt. Man skærper jo ikke kravene til danskkundskaberne i det her lovforslag; man fastholder, at de skal ligge på danskniveau 2, men man kræver så nu, at det på en eller anden måde skal kunne dokumenteres, og det er jo altså, fordi branchen har gjort opmærksom på, at det, der er foregået indtil nu, var lidt løst, og at der er lidt for mange klager over, at der ikke er tilstrækkelige danskkundskaber hos en del chauffører og måske også en del vognmand. Så det kan vi også støtte fra Enhedslistens side. Taxabranchen er en servicebranche, og kunderne skal kunne forvente at blive betjent på et forståeligt dansk. Det kan ikke nytte noget, at der opstår forvirring om, hvor man skal hen, og hvad man skal betale osv.

Men det er også vigtigt, at chaufførerne qua det, jeg lige har sagt om overenskomstkravene, og selvfølgelig også vognmændene faktisk kan læse og forstå en overenskomst og vide, hvad det er for nogle vilkår, de kører under, både i overenskomsten, men også i ansættelsesbeviset. Der har man på fornemmelsen, at der er lidt for mange, der måske ikke helt har styr på, hvad de egentlig har krav på. Det synes jeg er rigtig vigtigt, og det kan man i hvert fald til dels komme til livs, ved at man faktisk kræver, at man skal kunne et ordentligt dansk.

Så er der noget om gebyrstørrelsen, som også er en del af lovforslaget. Jeg har ikke nogen vilde kommentarer til det, men chaufførkortet er oppe på 1.470 kr., og det kan jeg måske synes forekommer lidt vel højt, og derfor vil jeg godt spørge – måske kan jeg få et skriftligt svar, hvis ikke ministeren lige kan svare på det – om det virkelig kun dækker de omkostninger, der er ved det. Og det er ikke, fordi jeg tror, at nogle er ude på at score nogle penge i den her forbindelse, men jeg kan ikke helt forstå, at gebyret for et chaufførkort skal helt op på 1.470 kr. Det er lige før, det kan blive en barriere for at få et chaufførkort. Yes, det var bemærkningerne.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører, så vi går videre til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for det. Det er jo vigtigt for kunderne i hyrevognene, i taxaerne, at man kan få en god service, og at man kan få en god service over hele landet. Derfor er vi glade for at kunne bakke op om forslaget om ændringen af taxaloven. Det gælder bl.a. det at højne kravene til danskkundskaberne, altså at chaufførerne skal kunne gøre sig forståelige på dansk. Jeg tror, at vi alle har kørt rundt i taxaer, hvor chaufføren har taget en anden retning, en anden vej hjem end den, vi selv ville have kørt, og derefter har haft svært ved at kommunikere om det. Så det er altså vigtigt, at det er en del af det høje serviceniveau, der skal være.

Samtidig glæder vi os over og ser en stor vigtighed i det, at der også er en god betjening i landdistrikterne – jo ikke kun for alle de mange mennesker, der bor der, men jo også for de virksomheder, som ligger derude, og her tænker jeg specielt på restauranter; det kunne være Dyvig Badehotel eller Restaurant Bind nede i Kruså. Det er jo et spørgsmål om, at man skal kunne få sine kunder derfra, hvis man har en lidt for god vinkælder, og det kan en gang imellem være vanskeligt i Udkantsdanmark. Så derfor er vi meget, meget glade for, at der også kommer en analyse af taxabetjeningen i landdistrikterne.

Med disse ord bakker vi naturligvis op om forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og den næste ordfører er fra Nye Borgerlige. Værsgo, fru Mette Thiesen.

Tak. Nu vil jeg så tillade mig at afbryde den linde strøm af skåltaler over den her taxaaftale med simpelt hen at konstatere, hvad jeg tror vi alle sammen synes, at det er rigtig irriterende, hvis man en sjælden gang imellem skal køre med en taxa og vedkommende, der kører taxaen, hverken kan finde vej eller kan tale dansk. Men mig bekendt er det altså allerede i dag muligt for taxiselskaberne at sikre, at de medarbejdere, de hyrer, både kan behandle kunderne ordentligt, kan finde vej og kan tale et ordentligt dansk.

Så det her med, at man skal gå ind og skærpe de her krav, skal jeg i hvert fald have stillet nogle spørgsmål til. Det forstår jeg faktisk ikke helt, må jeg indrømme. Men det hænger måske sammen med, at der ikke er et særlig liberalt marked på det her område, for hvis der var flere forskellige aktører på det her område og man reelt kunne vælge til og vælge fra, så de dårlige tilbud blev valgt fra og de gode blev valgt til, ville der måske også være bedre mulighed for konkurrence, og så ville der måske også være bedre mulighed for netop at sikre, at når man bestilte en taxa, kom der en chauffør, der både kunne sproget og kunne finde vej. For jeg er sådan set enig i, at det har jeg også oplevet de få gange, jeg har bestilt en taxa. Det er i øvrigt dyrt, og hvis chaufføren så oven i købet hverken kan finde vej eller kan sproget, er det altså noget af en udfordring.

Men jeg undrer mig bare lidt over, at der skal lovgivning til. Jeg undrer mig også over det med den her overenskomstdebat med de mest repræsentative. Når jeg hører den formulering, kommer jeg straks til at tænke på godskørselsloven og på 3F – og det er jo så sjovt nok også 3F, der er kommet med et høringssvar.

Så jeg er bestemt ikke særlig positivt indstillet over for det her lovforslag, for jeg mener sådan set, at der allerede i dag er muligheder for, at man kan ansætte dem, som vil give en ordentlig service. Og så ønsker vi generelt et mere liberalt, et mere frit marked, også på taxaområdet – og der er altså lidt lang vej igen. Jeg kommer til at stille nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, men som det er lige nu, er vi ikke positivt indstillet.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak for det. Og tak for en tale, der var til at forstå. Det er dejligt, når det ikke bliver for teknisk. Jeg kunne dog godt tænke mig lige at høre Nye Borgerliges ordfører om, hvad hun præcis mener med, at der mangler noget liberalisering af det her. For mig bekendt var det jo faktisk det, vi lavede i 2017, og årsagen til, at det nu er blevet så svært for yderområderne og landdistrikterne at få ordentlig taxabetjening, er jo, at de har for stor frihed med hensyn til selv at bestemme, hvilke geografiske områder de vil dække, og hvornår og hvordan de vil dække dem. Det var jo en del af den liberalisering, der blev lavet, så hvad er Nye Borgerliges overvejelser om det?

Ordføreren.

Jeg tror, at der er flere holdninger til, om det taxiforlig, vi lavede i 2017, var en decideret liberalisering. Der blev i hvert fald lukket ned for nogle af de services, som ellers var der. Nu ved jeg, at der heldigvis også er andre, der er begyndt at skyde frem, og jeg tror generelt, at Socialistisk Folkeparti og Nye Borgerlige ser lidt forskelligt på, hvad der skal justeres af staten, og hvad der er op til de frie markedskræfter. Nu sidder vi ikke med i forligskredsen, for 2017 var før, vi blev valgt i Folketinget. Så vi sidder ikke som en del af forligskredsen, men jeg mener sådan set bare, at vi kan bare konstatere, at det, der grundlæggende står i det her forslag, er, at man skal kunne tale dansk, når man kører taxa osv. Det mener jeg sådan set allerede er tilfældet i dag, for taxaselskaberne kan jo ansætte de chauffører, som de ønsker, og forhåbentlig vælge nogle, som både kan sproget, men også kan finde vej. Det er jo sådan ret basalt, når man skal køre en taxi.

Fru Anne Valentina Berthelsen.

Okay, mener Nye Borgerlige dermed, at det ikke er nødvendigt, at man får dokumenteret de danskkundskaber, som chaufførerne har, bedre, sådan som branchen efterspørger, for det er jo det, vi gør med det her lovforslag? Det var det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Mener Nye Borgerlige dermed, at det, når vi så skal lave noget mere liberalisering, hvad det så end betyder i Nye Borgerliges terminologi, så ikke skal være, som vi gjorde sidst, hvor vi yderligere gav muligheder for, at man kan cherrypicke og køre ind mod storbyerne, fordi der dér er bedre mulighed for at samle kunder op, end der er i yderområderne? Jeg tror i hvert fald, at Nye Borgerliges vælgere ude i landdistrikterne ville synes, at det var lidt bekymrende, hvis det var det, Nye Borgerlige mente.

Fru Mette Thiesen.

I Nye Borgerlige går vi meget ind for, at man kan vælge frit; at man kan vælge til, og at man kan vælge fra. Og det gælder selvfølgelig på taxaområdet lige så vel som alt muligt andet. Jeg ville faktisk have spurgt ordføreren tidligere om den her analyse, der kommer, af det her med landdistrikterne. Men generelt set handler det for os om, at man har mulighed for at vælge noget til og vælge noget fra. Jeg kan bare konstatere, at jeg undrer mig lidt over det her lovforslag, som jeg ved er en udløber af en aftale, som er koblet på den oprindelige taxaaftale. Jeg undrer mig over, at man vil lovgive om noget, som man i bund og grund allerede kan, mig bekendt i hvert fald, ude hos de taxaselskaber, der er der, altså hyre chauffører, som kan sproget og finde vej.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested.

Nå jo, men det ligger jo lidt i forlængelse af det, fru Anne Valentina Berthelsen også kom ind på. Altså, jeg undrer mig også over udsagnet om, at det ikke er en særlig liberal taxilov, vi har. Det var jo faktisk hele formålet – det var jo så at sige den tidligere transportminister, hr. Ole Birk Olesens, svendestykke at gennemføre den her taxilov – at den var gennemført liberal, og det var også grunden til, at Enhedslisten jo valgte at stå uden for forligskredsen og stemme imod taxiloven.

Det eneste, vi, om jeg så må sige, lykkedes med, var faktisk at få indført § 10 om overenskomstkravene, fordi den følger internationale normer, ILO-konventionen osv. osv., og er jo en slags benspænd. For jeg går ikke ud fra, at fru Mette Thiesen mener, at taxibranchen skal være et område for social dumping og underbetaling og den slags ting, men at man faktisk kører, så man kan tjene en dagløn, for det har faktisk vist sig at være problemet for mange chauffører og vognmænd, efter at taxiloven blev indført. Så jeg må sige, at udsagnet lige undrer mig lidt.

Ordføreren.

Igen tror jeg også, der er meget stor forskel på, hvordan man vurderer liberalisering hos Enhedslisten og hos Nye Borgerlige. Med hensyn til taxiloven sad jeg som sagt ikke med, dengang man forhandlede den, jeg har selvfølgelig læst om den efterfølgende, men altså, der vil jeg vove den påstand, at der stadig væk er noget vej igen, fordi man jo også med taxaloven fik lukket ned for nogle af de andre aktører, som også var på markedet. Jeg ser og vi ser i langt højere grad, at der er mulighed for, at man kan vælge flere forskellige alternativer.

Vi ved, at på andre områder, f.eks. med hensyn til udbringning af mad og på forskellige andre områder, er Enhedslisten også meget krakilske omkring den model, der er. Og der har vi nok en lidt mere åben tilgang til det. Men det, som jeg ligesom sætter spørgsmålstegn ved i det her lovforslag, er det, at det – mener jeg – sådan set allerede er muligt for taxaselskaberne i dag at stille krav til de chauffører, de ansætter, om, at de selvfølgelig skal kunne sproget, og at de skal kunne finde vej. Det vil være helt naturligt, når man driver et taxaselskab, at man stiller det krav til de mennesker, man ansætter.

Hr. Henning Hyllested.

Men det kan de jo faktisk, så det kan jeg ikke se det store problem i. Det der med flere aktører kan jeg ikke forstå, for vi har aldrig set så mange taxaselskaber, som vi ser i dag, efter at den nye taxilov er kommet på banen. Et af formålene var også at skærpe konkurrencen, men man kan ikke se det på prisen. At det er blevet dyrere at køre i taxa, kan enhver, som kører i taxa, overbevise sig om. Men der er kommet mange flere taxaselskaber, der er også kommet mange flere chauffører, som i dag har svært ved at tjene en dagløn. Man har fået mulighed for selskabsdannelse, og det er jo sket, fordi man har ophævet antalsbegrænsningen og den geografiske begrænsning, og det har så medført de problemer, som er blevet nævnt, med, at landtaxier ikke er til at få. Det er et klart resultat af taxiloven, som også Enhedslisten gjorde opmærksom på, dengang den blev indført.

Tak. Ordføreren.

Jeg ved ikke rigtig, om der var et spørgsmål i det, eller om det mere var en kommentar, så jeg noterer mig, at Enhedslisten havde en kommentar, og tak for det.

Tak for det, og så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Den næste, der har bedt om ordet, er hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Tak for ordet, formand, og tak til mine kollegaer. Jeg vil sige, at grunden til, at vi her snakker om sprogkrav, jo er, at mange af chaufførerne og vognmændene i branchen har en minoritetsbaggrund.

Førstegenerationsindvandrerne, som kom hertil, og som jeg kalder førstegenerationsdanskerne, har kørt os rundt i 40 år nu. De startede som unge mennesker; de er blevet gamle, mange af dem er gået på pension. Derfor synes jeg måske også, det er lidt beklageligt, at når man hører debatten herinde, får man det indtryk, at der er store problemer i branchen. Hvis vi tænker tilbage på de sidste 40 år, vil jeg vove at påstå, at vi mener, at taxabranchen har fungeret fint. De her chauffører, som startede som unge mennesker og er blevet gamle i dag, har kørt vores ministre rundt, har kørt os borgere rundt, har kørt embedsværket rundt. Så jeg vil gerne lige slå det fast og sige: Ja, det kan da godt være, og jeg vil også blankt erkende, at der kan være chauffører, som der kan være sprogvanskeligheder med, men alt i alt mener jeg ikke, at det er et korrekt billede at tegne, at der generelt er sprogvanskeligheder i taxabranchen.

Derudover mener vi også, at det kan være med til at gøre det sværere at komme i arbejde for en særlig gruppe mennesker, som vi mener skal ind og arbejde. Derfor kan vi i Frie Grønne ikke støtte den del af forslaget.

Til gengæld synes vi, det er rigtig fint, at man også har de her overenskomstkrav i forslaget. Det synes vi er en god idé, og derfor vil vi foreslå, at man deler forslaget op, så der kommer til at være et forslag, der handler om overenskomstkrav, og så et forslag, der handler om sprogkundskaber. Men som forslaget ligger her lige nu, kan Frie Grønne ikke støtte det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til hr. Sikandar Siddique. Så er vi igennem ordførerne og nået til transportministeren.

Tak først og fremmest til ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget. Da vi tidligere på året mødtes i kredsen af aftalepartier, stod vi midt i coronaudfordringen. Derfor var det også ret tydeligt, da vi dengang drøftede taxaområdet, at der var grænser for, hvor meget taxaområdet kunne tåle af forandringer midt i en situation, hvor der var en krise, og hvor der var ganske få passagerer. Til trods for forskellige støtteordninger og andet, som blev taget som initiativer, så var der også brug for noget stabilitet. Derfor var det også klart, at de begrænsede justeringer, som vi foretog, var det, der var det mest nødvendige og også efter en klar indstilling fra parterne. Det kan man også ret tydeligt læse af de høringssvar, som er indgivet.

Det betyder selvfølgelig, at vi, som det også er nævnt i debatten her, også var enige om at sætte gang i yderligere evalueringer for at kunne forberede os til det videre. Det er jo som også nævnt ikke den første evaluering, men den anden evaluering, som forventes at blive lavet og præsenteret i 2022.

Det er også rigtigt, som flere har nævnt, at det jo ikke er nyt, at der stilles krav om danskkundskaber i branchen. Det er sådan set et velkendt krav. Det, der er det nye, er, at der nu stilles krav om, at de danskkunskaber kan dokumenteres, og at de kan dokumenteres objektivt. Og tak for tilkendegivelserne fra dem, der støtter det.

Der er også spørgsmålet om, at afgiften på ep-tilladelserne ændres til gebyr. Det er jo et udtryk for, at et gebyr skal være omkostningsægte. Det var hr. Henning Hyllested, der nævnte det i et spørgsmål, og det, gebyret dækker, er altså den omkostning, der er ved at lave tilladelsen og chaufførkortet og samtidig føre den nødvendige kontrol. Spørgsmålet fra hr. Henning Hyllested gik også på, hvem det er, der laver kontrollen, og det er altså Færdselsstyrelsen. Dermed er der en entydig myndighed, og dermed kan man også opgøre den faktiske omkostning, der er, og dermed kan vi fastlægge dette til et gebyrfinansieret område.

Der har også været nævnt overenskomstbestemmelser. Det tror jeg ikke jeg har brug for at uddybe yderligere, men jeg stiller mig selvfølgelig velvilligt til rådighed i den videre behandling, og ligesom mange af ordførerne har tilkendegivet, ser jeg også frem til den evaluering, som kommer til at finde sted på baggrund af den analyse, vi har sat i gang af landdistriktsområderne, for det er, som mange har nævnt, en af de helt store udfordringer, der er inden for taxaområdet – ganske klart.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Sikandar Siddique.

Tak til ministeren. Man kunne godt få det indtryk, at der her ligesom er et område, hvor man lovgiver om noget, som der egentlig ikke er brug for at lovgive om. En taxachauffør skriver:

Men kurset, som man skal gennemføre for at blive taxachauffør, foregik i forvejen på dansk. Hvis du ikke forstår dansk, dumper du.

Man kan jo sige, og det har også været fremme i debatten, at det handler om at kunne kommunikere på så basalt et niveau, at man kan forstå, hvor man skal hen. Så er det ikke en overdrivelse nu at lave det her sprogkrav?

Så vil jeg bare konkret høre ministerens personlige holdning – og jeg forstår godt høringssvarene osv.: Er det ministerens opfattelse, at der er sprogvanskeligheder og -problemer i taxabranchen og har været det de sidste mange år? Det vil jeg gerne høre ministerens personlige holdning til.

Ministeren.

Ja. Det er klart, og det er også derfor, at faglige organisationer som 3F mener, at det er en god idé at stille det her krav. Og så er det jo selvfølgelig også et udtryk for, at det er en oprigtig bekymring. Selv om kravet jo findes i dag – man skal kunne dansk på et rimeligt niveau – så er det ikke nødvendigvis sådan, at det krav opfyldes, når man søger ind.

Hr. Sikandar Siddique.

De mange taxichauffører, som er derude, og som jeg snakker med, kan ikke forstå det her. Som jeg også sagde i min ordførertale, så er dem, der startede for 40 år siden, gået på pension i dag eller er ved at gå på pension. I dag er der en ny generation af unge eller yngre, som ligesom er kommet hertil i en globaliseret verden og en globaliseret tid og måske kører taxa. De kan ikke genkende den her problematik derude. Det er derfor, at det er sådan vigtigt for mig ligesom at høre ministerens holdning, når man har kørt i taxa de sidste mange år: Er det et problem? Altså, er det noget, man tit støder på som kunde i en taxa, at taxachaufføren ikke kan finde vej, fordi han ikke kan tale dansk?

Ministeren.

Jeg har i hvert fald haft samtaler med bl.a. meget erfarne chauffører og vognmænd fra den københavnske vestegn, som selv har en anden etnisk baggrund end dansk, og som fremhæver, at de mener, at det er nødvendigt, at man stiller de her krav, for de kan jo selv tale det dansk, der er nødvendigt, med deres kunder, men oplever også, at der er chauffører, der ikke kan i tilstrækkelig grad. Jeg tror også, at der er en faglig stolthed i forhold til det. Man mener sådan set i taxabranchen, at det er rimeligt, at man kan det.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Valentina Berthelsen.

Tak til ministeren. Jeg har bare et simpelt spørgsmål, som jeg håber ministeren vil svare ja til. Er ministeren enig i, at der, som det er i dag, er et problem med taxabetjeningen og -dækningen i landdistrikterne?

Ministeren.

Ja, herunder at nogle af de elementer, der blev indarbejdet i det eksisterende forlig om taxa, jo ikke har været anvendt, altså bl.a. de muligheder, der er for at etablere bestillingskontorer i landdistrikter – en mulighed, som bl.a. kommunerne har kunnet gøre brug af. Den har ikke har været brugt i det omfang, som det nok havde været forventet. Så derfor giver det rigtig god mening at se nærmere på, hvad det så er, der skal til for at give de her muligheder.

Så skal man jo heller ikke glemme, at det også har en selvforstærkende virkning. Jeg har været så heldig at opleve at have haft ret let ved i landdistrikter at kunne få en taxa, når jeg har haft behov for det, men jeg kan også genkende, at der i den sociale sammenhæng, man kan være i, måske bare generelt har været sagt: Du kan lige så godt bare lade være med at ringe efter en taxa, for du får den aldrig nogen sinde. Så gør man det, og så kommer den. Så man kan også risikere, at noget af det her har en selvforstærkende virkning.

Jeg tror, at vi både skal se på, hvordan vi kan skabe nogle bedre løsninger, men også sørge for, at det så også er noget, man faktisk også tror på uden for de største byer.

Tak. Fru Anne Valentina Berthelsen.

Jamen det var jo et rigtig godt svar; det er jeg glad for. Så vil jeg høre, om ministeren kan se for sig, at man, når nu vi har sat den her analyse i gang, så også hører kommunerne, de lokale erhvervsdrivende, foreninger, og hvad vi ellers har rundtomkring i vores landdistrikter, som på nuværende tidspunkt i hvert fald for manges vedkommende har nogle rigtig dårlige erfaringer med taxadækningen. Kunne man på en eller anden måde få hørt dem, inden vi tager stilling til en kommende analyse og tager en drøftelse på baggrund af den?

Ministeren.

Det synes jeg lyder rigtig klogt, og det vil jeg meget gerne arbejde aktivt for. Jeg fik i øvrigt ikke i min tale rost hr. Niels Flemming Hansen for den gode indsigt i de gode spisesteder i det syd- og sønderjyske – det synes jeg måske også lige skal med her. Jeg ved ikke, om det skal være de spisesteder, vi involverer, men det er i hvert fald ret tydeligt, at der er nogle konkrete erfaringer derudefra, som jeg synes det ville være oplagt at bringe ind. Det kunne være HORESTA, det kunne være kommunerne, og det kunne være andre aktører. Jeg synes, det lyder som en rigtig god idé.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.