L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 189 Bilag 1, L 189 A Bilag 1, L 189 B Bilag 1, L 189 C Bilag 1
Offentligt

ionsudvalget 2021-22,Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22,Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22,Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven, lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl., hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse

af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidatdimitten-

der, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister,

ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardha-

vere og optimering af Start Up Denmark m.v.)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven, lov om danskud-

dannelse til voksne udlændinge m.fl., hjemrejseloven og lov om fuldbyrdelse af

straf m.v. (Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved over-

trædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, hurtig jobstart for kandidat-

dimittender, prøvelse af udvisning, afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede

kursister, ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for green-

cardhavere og optimering af Start Up Denmark m.v.).

Forslaget om at indskrænke retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved over-

trædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, forslaget om hurtig jobstart

for kandidatdimittender, forslaget om ophævelse af muligheden for forlængelse af

opholdstilladelse for greencardhavere og forslaget om optimering af sagsbehand-

ling og administration af Startup Denmark-ordningen har i perioden fra den 9. fe-

bruar 2022 til den 9. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty Inter-

national, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, Anlægs- og

Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Dan-

marks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-

ening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygt-

ningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Landbrug, Dansk Me-

tal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner,

Side

1/22

28. april 2022

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

International Rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Cangül Sahin

Sags nr.

Akt-id

2021 - 19670

1901696

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur,

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Erhvervshus Fyn,

Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland, Erhvervshus Nordjylland, Er-

hvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisa-

tion), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Pri-

vat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk klinik – Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Commu-

nity/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrationstjeneste, KL (Kommunernes Landsfor-

ening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-

lig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsli-

gaen), Københavns Byret, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Adoption &

Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrise-

centre (LOKK), Lederne, Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og

bæredygtighed (tidl. Fredsfonden), PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minori-

teter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SOS Racisme,

Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet, Work-live-stay southern Denmark,

Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til forslaget om at indskrænke retten til

at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse

af udlændinge, forslaget om hurtig jobstart for kandidatdimittender, forslaget om

ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere

og forslaget om optimering af sagsbehandling og administration af Startup Den-

mark-ordningen modtaget bemærkninger fra SOS Racisme, GLS-A, DA (Dansk Ar-

bejdsgiverforening), FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lederne, Landbrug &

Fødevarer og Kristelig Arbejdsgiverforening.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til ovennævnte forslag endvidere mod-

taget høringssvar fra Adoption & Samfund, Danske Regioner, Færøernes Lands-

styre, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes Worldwide, Udlændin-

genævnet, Den Katolske Kirke i Danmark og KL (Kommunernes Landsforening), der

har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Forslaget om ophævelse af klippekortet har i perioden fra den 2. marts 2022 til den

23. marts 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Aka-

demikernes Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Arkitektsko-

len Aarhus, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Børnerådet,

Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesud-

valg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteks-

forening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Forfatterforening, Dansk

Side

2/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske

Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske

Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, Danske Kirkers Råd, Danske Regioner, Dan-

ske Studerendes Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Universiteter, Dan-

ske Professionshøjskoler, Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Danske Dom-

mer-forening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske

Kirke i Danmark, Det Danske Akademi, Det nationale Integrationsråd, DI (Dansk In-

dustri), DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, DUI-LEG og Virke, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Er-

hvervsakademi Kolding, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest,

Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-

vest, Erhvervsakademi Århus, Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH (tidl. LO),

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af

Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forhandlingsfælles-

skabet (tidl. Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), FrikirkeNet,

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat,

ICORN, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International

Community / Erhverv Aarhus, International Organization for Migration (IOM), Kir-

kernes Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kul-

turministeriets Rektorkollegium (KUR), c/o Kunstakademiets Arkitektskole, Kunst-

styrelsen, Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsli-

gaen), Københavns Byret, Københavns Erhvervsakademi, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellem-folkeligt

Samvirke, Mino Danmark, Next, Niels Brock, OMEP, Parliamentary Assembly of the

Organization for Security and Cooperation in Europe, PRO-Vest, Præsidenten for

Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Re-

den Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Rektorkollegiet for de Kunstneriske og

Kulturelle Uddannelser (RKU), Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retten i Es-

bjerg, Retten i Glostrup, Retten i Helsingør, Retten i Herning, Retten i Hillerød, Ret-

ten i Hjørring, Retten i Holbæk, Retten i Holstebro, Retten i Horsens, Retten i Kol-

ding, Retten i Lyngby, Retten i Nykøbing Falster, Retten i Næstved, Retten i Odense,

Retten i Randers, Retten i Roskilde, Retten i Svendborg, Retten i Sønderborg, Retten

i Viborg, Retten i Aalborg, Retten i Århus, Retten på Bornholm, Retten på Frederiks-

berg, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, SOS Racisme, Statens Kunstråd /

Kunststyrelsen, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde

Kors, UNHCR (Regional Representation for Northern Europe), United Nations Chil-

drens Fund (UNICEF), United Nations Development Programme (UNDP), UNICEF

Danmark, United Nations Office for Project Services (UNOPS), United Nations Po-

pulation Fund (UNFPA), United Nations Women, Ældresagen, Aarhus kommune –

Socialforvaltningen, 3 F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til forslaget om afskaffelse af klippekor-

tet for selvforsørgerkursister modtaget bemærkninger fra Danes Worldwide, Dansk

Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation, Fagligt Fællesforbund (3F), Kommunernes Landsforening (KL), Le-

derne og Uddannelsesforbundet.

Side

3/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til forslaget endvidere modtaget hø-

ringssvar fra Aarhus Universitet, Civilstyrelsen, Danske Erhvervsakademier, Danske

Regioner, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Erhvervsstyrelsen, Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening, Flygtningenævnet, Københavns Erhvervsakademi

(KEA), Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Rektorkollegiet for de Kunstneriske

og Kulturelle Uddannelser (RKU), Rigspolitiet – Juridisk afdeling i sektionen for ud-

lændingeret og kriminalteknik, Rigspolitiet – Koncernledelsessekretariatet og Ud-

lændingenævnet, der har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Forslagene om at ændre de gældende regler om prøvelse af en domsudvisning, om

at domstolene i forbindelse med en prøvelse af en domsudvisning skal kunne for-

korte varigheden af det indrejseforbud, der blev meddelt ved den oprindelige ud-

visning, om at ophæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 1743 af 27. december 2016

vedrørende udlændingelovens § 29 c, om ændring af reglerne om hjemrejsestøtte

i hjemrejseloven, og om ændring af reglerne om straksudsendelse i lov om fuldbyr-

delse af straf m.v. har været i høring i perioden fra den 3. marts 2022 til den 11.

marts 2022 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Am-

nesti Nu, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Beredskabsstyrelsen, Be-

skæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Centralorganisationernes

Fællesudvalg (CFU), Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks Biblioteksfor-

ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Er-

hverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicaporganisation (DSI), Dansk Missions-

råd, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Dan-

ske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Rederier, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Ko-

mité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handi-

capråd, Det Kriminalpræventive Råd, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom,

DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-

relsen, Finans Danmark, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes For-

ening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændinge-

retsadvokater, FrikirkeNet, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands

Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Organi-

zation for Migration (IOM), Journalistforbundet, Justitia, Kirkernes Integrationstje-

neste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kommunernes Revision, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig Arbejdsgiverfor-

ening, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Kø-

benhavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen Adoption & Sam-

fund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af nuværende og tid-

ligere psykiatribrugere, Landsforeningen KRIM, Landsforeningen SIND, Landsorga-

nisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred

økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre

Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Refugees Wel-

come, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etni-

ske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS Racisme, Udlændingenævnet, Ældresagen,

Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration (3F PSHR).

Side

4/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til forslagene om at ændre de gæl-

dende regler om prøvelse af en domsudvisning, om at domstolene i forbindelse

med en prøvelse af en domsudvisning skal kunne forkorte varigheden af det indrej-

seforbud, der blev meddelt ved den oprindelige udvisning, om at ophæve revisions-

bestemmelsen i lov nr. 1743 af 27. december 2016 vedrørende udlændingelovens

§ 29 c, om ændring af reglerne om hjemrejsestøtte i hjemrejseloven, og om æn-

dring af reglerne om straksudsendelse i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. modtaget

bemærkninger fra Den Katolske Kirke, Foreningen af Offentlige Anklagere, Institut

for Menneskerettigheder, SOS Racisme og Rigsadvokaten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Den Danske Dommerforening, CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danes

Worldwide, Færøernes Landsstyre, Udlændingenævnet, Det Nationale Integrati-

onsråd og 3F, der har oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslagets dele om at

ændre de gældende regler om prøvelse af en domsudvisning, om at domstolene i

forbindelse med en prøvelse af en domsudvisning skal kunne forkorte varigheden

af det indrejseforbud, der blev meddelt ved den oprindelige udvisning, om at op-

hæve revisionsbestemmelsen i lov nr. 1743 af 27. december 2016 vedrørende ud-

lændingelovens § 29 c, om ændring af reglerne om hjemrejsestøtte i hjemrejselo-

ven og om ændring af reglerne om straksudsendelse i lov om fuldbyrdelse af straf

m.v.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre Lands-

ret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar for det

samlede lovforslag. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til hø-

ringssvarene er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, indgår ikke i

høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2. Indskrænkning af retten til at drive virksomhed i visse tilfælde ved overtræ-

delse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge

2.1. Generelle bemærkninger

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

tilkendegiver at være enige i forslaget, og

at det er vigtigt at styrke det retlige værn mod anvendelsen af illegal arbejdskraft

og markere, at der ses med stor alvor på ulovlig beskæftigelse af udlændinge.

Side

5/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

GLS-A

bemærker, at de er enige i, at det er uacceptabelt, når fysiske og juridiske

personer omgår de udlændingeretlige regler med egen vinding for øje. GLS-A be-

mærker, at bødeniveauerne for overtrædelser begået under skærpede omstændig-

heder ved lov nr. 1003 af 27. juni 2020 blev fordoblet, og at der foruden de skær-

pede bødeniveauer i udlændingelovens strafbestemmelser er adgang til at sankti-

onere fysiske og juridiske personer med straf i indtil 2 år, samt at fængselsstraf

idømmes i særligt grove situationer. GLS-A mener, at de aktuelle sanktionsmulig-

heder reelt sikrer et stort fokus på regeloverholdelse for arbejdsgivere, og at der

med de nuværende regler er mulighed for passende sanktioner over for de få ar-

bejdsgivere, der under særligt skærpende betingelser overtræder udlændingelo-

vens regler ved beskæftigelse af arbejdskraft.

Landbrug & Fødevarer

tilkendegiver at være enige med regeringen i, at ulovlig be-

skæftigelse af internationale medarbejdere er helt uacceptabelt. Det er deres op-

fattelse, at det heldigvis sker i et meget begrænset omfang, og at den nødvendige

og kvalificerede arbejdskraft og de studerende i vid udstrækning kommer til Dan-

mark på ordentlige vilkår.

Kristelig Arbejdsgiverforening

tilkendegiver fuldt ud at kunne tiltræde hensynene

til at komme det illegale arbejdsmarked til livs, samt at der skal være ordentlige

vilkår på arbejdsmarkedet.

SOS Racisme

mener, at forslaget bør skippes, og bemærker, at der i den nuværende

regeringsperiode har været utrolig meget fokus på at straffe og udvise udlændinge

og gøre deres liv i Danmark så besværligt som muligt. SOS Racisme bemærker, at

det i det aktuelle lovforslag, lige så godt kan være danske som udenlandske stats-

borgere, der bliver straffet, men at også andre udlændinge – de illegalt beskæfti-

gede udlændinge – her vil blive straffet hårdt, f.eks. med fængsel og udvisning. SOS

Racisme mener derfor ikke, at lovforslaget i realiteten kommer til at virke som et

forslag, der først og fremmest vil sort arbejde til livs.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser

om forslaget. Ministeriet bemærker samtidigt, at den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 59 d, alene omfatter den, som dømmes for under særligt skær-

pende omstændigheder, jf. herved udlændingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., at over-

træde udlændingelovens § 59, stk. 5, om den, som beskæftiger en udlænding uden

fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte be-

tingelser. Forslaget indebærer således ikke skærpelser i reglerne om straf af uden-

landske arbejdstagere.

2.2. Forslagets anvendelsesområde

GLS-A

tilkendegiver, at regeringen bør overveje proportionaliteten i den foreslåede

tilføjelse til udlændingeloven henset til, at der i forvejen er passende sanktionsmu-

ligheder, herunder mulighed for fængselsstraf og større bøder. GLS-A bemærker,

at det er et intensivt indgreb, og at man bør være forsigtig i at forhindre folk i at

ernære sig som selvstændige. GLS-A bemærker endeligt, at der allerede er fremsat

lovforslag om en tilføjelse til straffeloven vedrørende skærpet straf for menneske-

udnyttelse, som typisk vedrører personer uden arbejds- og opholdstilladelse.

Side

6/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

tilkendegiver at være enige i, at lovgivningen skal

overholdes, og at brud herpå skal have en konsekvens. DA bemærker, at det f.eks.

skal være en konsekvens for personer, som arbejder uden en fornøden arbejdstil-

ladelse, eller som arbejder i strid med en arbejdstilladelse. DA kan derfor umiddel-

bart også støtte et forslag om, at personer under særligt skærpende omstændighe-

der frakendes retten til at deltage i ledelsen af den form for erhvervsvirksomhed,

som den pågældende udøvede på tidspunktet for overtrædelsen af udlændingelo-

vens § 59, stk. 5, dvs. at beskæftige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse

eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. DA finder dog, at

der er behov for præciseringer i lovforslagets bemærkninger af, under hvilke betin-

gelser en sådan frakendelse vil finde sted, således at frakendelse kun sker ved for-

sætlighed eller grov uagtsomhed, og at det derfor bør tydeliggøres, hvad der forstås

ved ”… grove overtrædelse af udlændingelovens regler …”.

Kristelig Arbejdsgiverforening

finder, i lyset af de allerede eksisterende konsekven-

ser/sanktioner samt i lyset af kravet om ”særligt skærpende omstændigheder”, for

at sikre proportionalitet, at den nævnte sanktion skal forbeholdes situationer, hvor

ansættelse af illegal arbejdskraft er sket forsætligt.

Landbrug & Fødevarer

tilkendegiver, at en rettighedsfrakendelse af retten til at

drive virksomhed som foreslået, efter deres opfattelse er en uproportionel sanktion

på et område, som i forvejen er sanktioneret med endog meget høje og i sig selv

afskrækkende bødestørrelser. Landbrug & Fødevarer bemærker, at de betingelser,

som lovforslaget opstiller som kriterier for, hvornår rettighedsfrakendelse kan

idømmes, i øvrigt i praksis dækker meget bredt, og rammer uforholdsmæssigt

mange overtrædelser, hvilket ikke kan være hensigten med en så hård sanktion. De

bemærker, at der særligt er mange typer af overtrædelser, som kan strække sig

over længere perioder, fordi overtrædelsen først opdages lang tid efter – det være

sig måneder eller år – at arbejds- og opholdstilladelsen er trådt i kraft, evt. også

efter den er forlænget, og som vil kunne karakterises som grov uagtsomhed.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at der allerede er tale om meget høje bødestør-

relser i alle de situationer, som er omfattet af det første kriterie for at kunne

idømme en rettighedsfrakendelse, og at bødestørrelsen i øvrigt i sig selv kan være

en hindring for at kunne fortsætte den erhvervsmæssige virksomhed. Landbrug &

Fødevarer bemærker også, at der er en snæver grænse mellem simpel uagtsomhed

og grov uagtsomhed, og uagtsomhedsbegrebet omfatter situationer, hvor der er

udvist forhold, der kunne eller burde være undgået, f.eks. ved bedre iagttagelse,

mere omtanke eller fremskaffelse af oplysninger. Landbrug & Fødevarer bemærker,

at de skærpende omstændigheder både relaterer sig til situationer, hvor der be-

skæftiges udlændinge uden den fornødne opholdstilladelse, samt til situationer

hvor medarbejderen er beskæftiget i strid med vilkårene for arbejds- og opholdstil-

ladelsen.

Side

7/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Landbrug & Fødevarer

anerkender, at det uden nævneværdige problemer kan kon-

stateres af arbejdsgiver, hvornår en medarbejders arbejds- og opholdstilladelse be-

gynder og ophører, men at disse overtrædelser dog ofte ikke vil strække sig over

”længere perioder”, da denne type overtrædelser typisk vedrører situationer, hvor

medarbejderen påbegynder arbejdet i en kortere periode før arbejds- og opholds-

tilladelsen, påbegyndes eller fortsætter arbejdet i én kortere periode efter arbejds-

og opholdstilladelsen ophører. Landbrug & Fødevarer bemærker, at de situationer,

hvor arbejdsgiver af den ene eller anden årsag aflønner i strid med arbejds- og op-

holdstilladelsen, omvendt ofte vil strække sig over en lang periode afhængigt af,

hvornår den fejlagtige aflønning opdages.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at for både praktikanters og medfølgende fami-

lies vedkommende på landbrugsområdet fastsættes lønnen i medfør af overens-

komstgrundlaget, herunder mht. pension, diverse tillæg, satser for overarbejde,

lønstigninger mv. For fodermestres og driftslederes vedkommende stilles der også

krav om, at disse ansættelsesforhold skal følge overenskomstlignende vilkår i for-

hold til pension, diverse tillæg, satser for overarbejde mv. Landbrug & Fødevarer

bemærker, at der som i ethvert ansættelsesforhold kan ske fejl i aflønningen af for-

skelligartet karakter, som efter den nuværende formulering af lovforslaget kan ka-

rakteriseres som groft uagtsomt, som vil kunne strække sig over en lang periode,

hvor arbejdsgiver opnår en økonomisk fordel, da fejlen kan indebære, at der beta-

les en mindre løn end fastsat efter arbejds- og opholdstilladelsen og som sker som

et led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at mange virksomheder indenfor landbruget har

mange medarbejdere ansat fra tredjelande, og at det betyder, at en fejl i aflønnin-

gen kan vedrøre flere udlændinge, og at det skærpende kriterie om, at overtrædel-

sen omfatter flere udlændinge dermed også opfyldes. Særligt med henvisning til

ovenstående er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at bestemmelsen, som den

nu er formuleret og beskrevet, rammer alt for bredt og for mange overtrædelser vil

kunne medføre en fratagelse af retten til at drive virksomhed, hvilket ikke kan have

været hensigten med loven.

Landbrug & Fødevarer

konkluderer på baggrund af ovenstående, at lovforslaget

vedr. indskrænkning af retten til at drive virksomhed ikke er proportionelt med for-

målet, bl.a. fordi bødeniveauet i forvejen er meget højt. De bemærker, at der des-

uden er alt for mange typer af overtrædelser, som opfylder betingelserne for en

rettighedsfrakendelse, hvilket ikke mindst skyldes, at grov uagtsomhed medtages

som en betingelse, og på dette grundlag mener Landbrug & Fødevarer ikke, at lov-

forslaget bør fremsættes. Landbrug & Fødevarer bemærker, at såfremt lovforslaget

fremsættes, bør det overvejes at begrænse frakendelse af retten til at drive virk-

somhed alene til de situationer, hvor der foreligger fortsæt.

SOS Racisme

bemærker, at der i forvejen er høje straffe for at ansætte udlændinge

uden arbejds- og opholdstilladelse, og at det at miste retten til at drive virksomhed

er en meget alvorlig straf, og at den kan betyde at man må lukke virksomheden

eller overdrage den til en anden. SOS Racisme kan ikke se hvad lovstramningen skal

Side

8/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

til for, og synes man skal droppe den, ligesom de bemærker, at man allerede kan

straffes, hvis man er uvidende om det ulovlige i forholdet.

SOS Racisme

bemærker, at selv Folketinget for nogle år siden fik en bøde for at

have inviteret og honoreret en amerikansk forsker til at holde et oplæg for et eller

to folketingsudvalg, og at det må have været pinligt for Folketinget at få en bøde

pga. manglende kendskab til de love, de selv havde skabt på udlændingeområdet.

SOS Racisme bemærker, at bøden for forskeren var ødelæggende i forhold til at

kunne få permanent opholdstilladelse, og at sagen måske har medvirket til, at hun

valgte at forlade Danmark 1-2 år efter og rejste tilbage til et professorat i USA. SOS

Racisme bemærker, at loven siden heldigvis er ændret, så ansatte forskere gerne

må formidle viden om deres område uden for institutionen og modtage penge her-

for. SOS Racisme bemærker også, at en australsk oboist tog tilbage til Australien

efter at have fået en stor bøde for at have vikarieret for en manglende oboist uden

for det orkester, hun havde arbejdstilladelse til, og at loven dog ikke her blev æn-

dret. SOS bemærker, at begge var rystede over såvel den meget snævre og stramme

lovgivning, som over de straffe, de havde fået, og fandt dem fremmedfjendtlige og

racistiske.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der med lovforsla-

get ikke er tiltænkt en ændring i de eksisterende straffebestemmelser i udlændinge-

lovens § 59, stk. 5 og 6. Det følger således af § 59, stk. 5, at den, som beskæftiger

en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstil-

ladelse fastsatte betingelser straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Af § 59, stk.

6, 1. pkt., fremgår, at det ved straffens udmåling efter stk. 5, skal betragtes som en

skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel

for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde

sig her i landet. Af § 59, stk. 6, 2. pkt., fremgår, at det skal betragtes som en særligt

skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1.

pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed. Der æn-

dres med lovforslaget ikke på disse bestemmelser. Med lovforslaget foreslås det så-

ledes, at det gældende strafniveau skal suppleres med en mulighed for – i videre

omfang end i dag - at idømme rettighedsfrakendelse i sager om grove overtrædel-

ser af udlændingelovens regler om anvendelse af illegal arbejdskraft for hermed at

forebygge overtrædelser af udlændingeloven og samtidig klart markere, at ulovlig

beskæftigelse af udlændinge er uacceptabelt.

I forhold til spørgsmålet om proportionalitet fremgår det af lovforslaget, at det for-

udsættes, at rettighedsfrakendelse kan ske i de grovere sager omfattet af udlæn-

dingelovens § 59, stk. 6, 2. pkt. Domstolene vil i den enkelte sag skulle foretage en

konkret vurdering af, om det vil være proportionalt at idømme den tiltalte en ret-

tighedsfrakendelse. Domstolene vil i den forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på

overtrædelsens omfang, grovhed og varighed, eventuelle tidligere overtrædelser,

den udviste tilregnelse og størrelsen af den evt. tilsigtede økonomiske fordel. Dom-

stolene vil samtidig skulle inddrage den tiltaltes personlige forhold og konsekven-

serne af en evt. rettighedsfrakendelse i vurderingen.

Side

9/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår ligeledes af lovforslaget, at det forudsættes, at der som udgangspunkt

vil kunne idømmes rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestemmelse i til-

fælde, der kan medføre større bøder og fængselsstraf. Det vil navnlig være tilfældet,

hvor overtrædelsen omfatter flere udlændinge eller strækker sig over en længere

periode, hvor flere af de skærpende omstændigheder nævnt i udlændingelovens §

59, stk. 6, 1. pkt., er til stede, eller hvor den tiltalte mange gange tidligere har over-

trådt § 59, stk. 5. Det er ikke en betingelse for anvendelse af den foreslåede bestem-

melse, at det udviste forhold begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen,

men domstolene vil kunne inddrage, hvorvidt der i den konkrete sag gør sig forhold

gældende, der indikerer en risiko for gentagelse, herunder relevante forstraffe. Det

er med forslaget forudsat, at personer, der idømmes fængselsstraf efter udlændin-

gelovens § 59, stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 5, som det altovervejende udgangspunkt samti-

dig vil skulle idømmes rettighedsfrakendelse efter den foreslåede § 59 d.

Endeligt bemærkes det, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå

som en formildende omstændighed, at gerningsmanden på grund af den strafbare

handling sanktioneres med en rettighedsfrakendelse efter den foreslåede bestem-

melse. Dette følger af straffelovens § 82, nr. 12.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 2.1.2., 2.1.3. og de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 1, nr. 25.

2.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at ministeriet ikke har beregnet lovforslagets

administrative og erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet forud for høringen.

De forbeholder sig retten til at kommentere senere i lovprocessen, når de forelig-

ger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at afsnittet om de øko-

nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er blevet tilføjet til

lovforslaget efter høringen. Afsnittet lyder:

”Det vurderes, at forslaget om at indskrænke retten til at drive virksomhed i visse

tilfælde ved overtrædelse af reglerne om beskæftigelse af udlændinge, forslaget om

hurtig jobstart for kandidatdimittender, forslaget om ophævelse af muligheden for

forlængelse af opholdstilladelse for greencardhavere og forslaget om optimering af

sagsbehandling og administration af Startup Denmark-ordningen ikke i sig selv vil

medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det bemærkes dog, at for-

slaget om optimering af sagsbehandling og administration af Startup Denmark-ord-

ningen giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-

vens § 9 a, stk. 31. Som følge af udstedelsen af den forventede bekendtgørelse med-

fører lovforslaget administrative konsekvenser, der medfører omkostninger, der

vurderes at ligge under 4 mio. kr.

Forslaget om ophævelse af klippekortet vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget forventes dog at medføre en administrativ

lettelse for erhvervslivet. I Rambølls Evaluering af danskuddannelsesreformen 2017

Side

10/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

beskrev sprogcenterlederne generelt, at danskuddannelsesreformtiltagene, herun-

der klippekortsordningen, har ført til mere administration, og at sprogcentrene har

oplevet det som en udfordring at kommunikere reglerne til kursisterne. Flere af

sprogcentrene havde ved evalueringens gennemførelse ansat egentlige vejledere,

som ikke underviste, men bl.a. havde til opgave at formidle reglerne på danskud-

dannelsesområdet til kursisterne. Flere sprogcenterledere pegede således i inter-

viewene på, at administrationen af klippekortordningen fyldte meget. Flere sprog-

centerledere oplyste også i evalueringen, at de havde oplevet, at klippekortet havde

besværliggjort samarbejdet med kommunen. Der henvises til Rambølls Evaluering

af danskuddannelsesreformen 2017, side 12, 20 og 32.

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.”

Der henvises til lovforslagets afsnit 5.

3. Hurtig jobstart for kandidatdimittender

3.1. Generelle bemærkninger

DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

tilkendegiver at støtte forslaget og finder, at det

bidrager til en smidigere overgang fra uddannelse til job på det danske arbejdsmar-

ked for udenlandske studerende, når de har færdiggjort deres uddannelse.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

bakker op om udmøntningen af den del

af trepartsaftalen om mangel på arbejdskraft, der blev indgået mellem arbejdsmar-

kedets parter og KL den 6. oktober 2021, der omhandler hurtig jobstart for uden-

landske kandidatdimittender, der har afsluttet en kandidatuddannelse i Danmark,

og som har søgt om opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne grundet til-

bud om fuldtidsbeskæftigelse. FH ser med tilfredshed på, at det i lovbemærknin-

gerne er fremhævet, at hensigten er, at kandidaten søger relevant beskæftigelse i

forlængelse af vedkommendes uddannelse, hvilket flugter med aftaleteksten.

Lederne

tilkendegiver, at de overordnet set er meget tilfreds med, at udenlandske

kandidatdimittender, der har afsluttet en kandidatuddannelse i Danmark, og som

har ansøgt om opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne grundet tilbud om

fuldtidsbeskæftigelse, får mulighed for at påbegynde deres fuldtidsarbejde uden at

skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser

om forslaget.

3.2. Den omfattede personkreds

SOS Racisme

spørger, hvorvidt studerende, som har afleveret et speciale, der

endnu ikke er blevet vurderet, og som ikke endnu besidder et eksamensbevis eller

kandidatgrad, vil have adgang til hurtig jobstart efter den foreslåede bestemmelse.

Side

11/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at forslaget om hurtig

jobstart for kandidatdimittender omfatter udlændinge med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 i, stk. 1, som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse, og

som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse ef-

ter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9 eller 14. Det fremgår af lovforslaget,

at det forudsættes, at udenlandske kandidatdimittender i forbindelse med indgi-

velse af ansøgning om opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne udfylder en

tro- og loveerklæring om, at de oplysninger, som udlændingen har afgivet i ansøg-

ningen, herunder om afsluttet uddannelse, er korrekte, og at udlændingen skal ved-

lægge dokumentation fra uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen har afslut-

tet sin uddannelse, f.eks. et diplom eller en forhåndsgodkendelse. Det er således

ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af den foreslåede mulighed for hurtig job-

start at have afleveret et speciale.

4. Ophævelse af muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for greencard-

havere

4.1. Generelle bemærkninger

DA (Dansk Arbejdsgiverforening)

bemærker, at virksomhederne er tynget af en

omfattende mangel på medarbejdere, og at forslaget i stedet for at øge antallet af

medarbejdere vil reducere antallet, hvilket de er uforstående over for. DA er ikke

enig i forslaget og finder, at der er gode begrundelser for at opretholde muligheden

for forlængelse. DA bemærker, at de pågældende personer er kommet ind på det

danske arbejdsmarked for mange år siden, og derfor er solidt forankret på arbejds-

markedet. DA finder ikke, at forslaget om, at en udlænding, hvis greencard udløber,

får mulighed for at opnå opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordnin-

gen sikrer mod negative effekter af forslaget, idet arbejdsmarkedstilknytningsord-

ningen forudsætter, at den pågældende har det samme arbejde under sit ophold i

Danmark. DA bemærker, at omkring 1.000 personer arbejder på grundlag af green-

card-ordningen, hvorfor forslaget vil berøre en betydelig gruppe medarbejdere og

svække arbejdskraftudbuddet.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

er enig i, at der nu lukkes helt ned for

Greencard-ordningen, så muligheden for forlængelse af opholdstilladelse for

greencardhavere og deres medfølgende familie ophæves med virkning fra 1. april

2024.

Lederne

finder det i lyset af de store problemer med mangel på arbejdskraft uhel-

digt, at man med forslaget ønsker at ophæve mulighederne for forlængelse af op-

holdstilladelse for greencardhavere. De bemærker, at de seneste tal viser, at om-

kring 1.500 personer arbejder via greencard-ordningen, og at det kan forværre

manglen på arbejdskraft, hvis de ikke har mulighed for fortsat at arbejde på ordnin-

gen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne om for-

slaget. Ministeriet skal samtidigt bemærke, at der ikke efter arbejdsmarkedstilknyt-

Side

12/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ningsreglen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, gælder et krav om, at udlændin-

gen skal have været i det samme ansættelsesforhold under hele opholdet i Dan-

mark, men at udlændingen på afgørelsestidspunktet skal have været i et fast an-

sættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

5. Optimering af Startup Denmark

5.1. Generelle bemærkninger

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

noterer sig ambitionen om at sikre højere

indholdsmæssig kvalitet i de forretningsplaner, der modtages som led i Startup

Denmark ordningen men har ingen bemærkninger til de foreslåede justeringer.

Lederne

tilkendegiver, at de støtter en øget fleksibilitet i Start Up Denmark ordnin-

gen, men at de grundlæggende mener, at der er behov for at lempe ordningen

yderligere. Lederne bemærker, at en af reglerne i dag er, at der ikke må være flere

end tre ansøgere bag en iværksættervirksomhed uanset hvor god en ide, der er tale

om. Lederne mener, at det i bund og grund er en skør regel, som kun begrænser

vores muligheder for at blive magnet for fremtidens virksomheder. Lederne appel-

lerer derfor til, at ordningen smidiggøres yderligere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivelser

om forslaget.

6. Afskaffelse af klippekortet for selvforsørgede kursister

6.1. Generelle bemærkninger

Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Erhvervsskoler og –

Gymnasier, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Fællesforbund (3F),

Kommunernes Landsforening (KL) og Lederne

bakker alle op om forslaget om at

afskaffe klippekortet for selvforsørgerkursister.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig, at der er bred opbakning fra de

organisationer, som har afgivet høringssvar, til at afskaffe klippekortsordningen for

selvforsørgerkursister.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

mener, at der er brug for at gøre en indsats for

at reducere fraværet på danskuddannelsen. DA opfordrer til, at der fortsat arbejdes

med at reducere fraværet på danskuddannelsen. DA anfører også, at det kan over-

vejes at give ret til danskuddannelse i længere tid end den nuværende grænse på

fem år, og at tilbuddet bør være gældende for flygtninge samt for udlændinge med

opholdstilladelse, der har opholdt sig i landet i mere end 5 år.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

angiver, at ændringen set fra FH’s per-

spektiv ikke er en tilstrækkelig ændring af regelgrundlaget, da den 5-årige uddan-

nelsesperiode, som bestemmer, at selvforsørgerkursister kan modtage danskud-

dannelse i op til 5 år, fastholdes. FA angiver, at 5-årsreglen udgør en reel barriere

Side

13/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

for, at udenlandske borgere kan nå at lære tilstrækkeligt dansk til at kunne begå sig

på det danske arbejdsmarked og i det øvrige samfund, hvorfor FH foreslår, at 5-

årsreglen ligeledes afskaffes.

Fagligt Fællesforbund (3F)

mener, at der er en udfordring i forhold til, hvornår de

op til 5 års danskuddannelse regnes fra. 3F foreslår, at de 5 år påbegyndes, når

kursisten starter til undervisningen, og ikke på det tidspunkt, hvor kursisten mod-

tager henvisningsbrevet fra kommunalbestyrelsen. 3F mener endvidere, at deposi-

tummet bør afskaffes, da 3F er af den opfattelse, at det er en stor barriere, at selv-

forsørgerkursister skal betale depositum forud for hvert modul, og at depositum-

met kun tilbagebetales, hvis modultesten bestås. 3F foreslår derfor, at depositum-

met afskaffes, så det bliver gratis at påbegynde danskuddannelsen for selvforsør-

gerkursister, ligesom det er for integrationskursister. 3F angiver afslutningsvist, at

man mener, at indholdet i modultestene er forældet, hvorfor materialet bør ajour-

føres og rettes mod dansk på arbejdspladsen.

Kommunernes Landsforening (KL)

mener at reglerne set i forhold til deres virkning

er administrativt tunge for sprogcentrene og unødigt vanskelige at leve op til for

kursisterne. KL henstiller endvidere til, at der tilføjes en overgangsbestemmelse for

de kursister, som per 1. juli 2022 allerede har påbegyndt eller har haft ret til at

påbegynde deres danskuddannelse inden for rammerne af klippekortet, idet

mange kursister vil have forbrugt dele af eller hele deres danskuddannelsesret som

følge af reglerne om klippekortet, hvorfor KL ønsker, at det tydeliggøres i lovforsla-

get, hvordan der skal administreres i disse tilfælde efter den 1. juli 2022, såfremt

forslaget vedtages. KL angiver endvidere, at man ønsker at benytte anledningen til

pege på, at muligheden for at forlænge selvforsørgerkursisters ret til danskuddan-

nelse i tilfælde af alvorlig og langvarig sygdom med fordel kan udvides til også at

omfatte andre væsentlige forhold end alene alvorlig og langvarig sygdom hos kur-

sisten. Det kan eksempelvis omfatte situationer som barns alvorlige og langvarige

sygdom, uplanlagt barsel som følge af for tidlig fødsel el.lign.

Uddannelsesforbundet

har ikke nogen indvendinger mod at afskaffe klippekortet.

Uddannelsesforbundet angiver, at det ville være hensigtsmæssigt at afskaffe den

5-årige uddannelsesperiode, som bestemmer, at selvforsørgerkursister kan mod-

tage danskuddannelse i op til 5 år eller alternativt indføre mulighed for at forlænge

uddannelsesretten. Årsagen hertil er, at Uddannelsesforbundet mener, at den 5-

årige uddannelsesperiode udgør en reel barriere for mange udlændinge, som ikke

kan nå at lære tilstrækkeligt dansk til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet og i det

øvrige samfund inden for den femårige periode.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig, at der med høringssvarene er

modtaget en række øvrige forslag til ændring af lov om danskuddannelse til voksne

udlændinge m.fl.

Forslagene omfatter ret til danskuddannelse i en længere periode end den nuvæ-

rende femårige periode, at depositummet for selvforsørgerkursister afskaffes, at

udlændinge, der har opholdt sig i landet i mere end 5 år, skal have mulighed for at

Side

14/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

modtage tilbud om danskuddannelse, at tidspunktet for danskuddannelsens begyn-

delse bør regnes fra det tidspunkt, udlændingen påbegynder danskuddannelsen, i

stedet for fra det tidspunkt, udlændingen modtager henvisningsbrevet fra kommu-

nalbestyrelsen, at modultestene bør revideres, samt at der bør indføres mulighed

for at forlænge danskuddannelsesretten for selvforsørgerkursister i flere situationer

end alene ved alvorlig og langvarig sygdom.

For så vidt angår bemærkningen fra DA, FH og Uddannelsesforbundet om at udvide

den femårige uddannelsesperiode bemærker Udlændinge- og Integrationsministe-

riet, at hver af de tre danskuddannelser Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og

Danskuddannelse 3 har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse. Det be-

mærkes hertil, at danskuddannelsen i henhold til § 3, stk. 9 i lov om danskuddan-

nelse til voksne udlændinge m.fl. skal tilrettelægges fleksibelt med hensyn til blandt

andet tid og sted for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering

eller uddannelse, og sådan at det er muligt at gennemføre danskuddannelsen inden

for en tidsramme på 3 år.

For så vidt angår forslaget fra 3F om at afskaffe depositummet bemærker Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, at depositumsordningen blev indført som led i Af-

tale om mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge den 17.

november 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet,

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti. Formålet med ordningen var at sikre, at tilmeldte kur-

sister til danskuddannelserne havde et reelt ønske om at følge undervisningen med

henblik på at nedbringe antallet af udlændinge, der enten ikke afslutter et påbe-

gyndt modul eller helt udebliver fra undervisningen. Det er Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets vurdering, at de gældende regler om depositum i sammenhæng

med den afgrænsede femårige periode, som selvforsørgerkursister har til at færdig-

gøre danskuddannelsen, må anses for at udgøre et væsentligt incitament i forhold

til at skabe den ønskede progression og motivation for S-kursister til at gennemføre

danskuddannelsen inden for de gældende rammer. Der henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger punkt 2.5.2. om Udlændinge- og Integrationsministeriets

overvejelser.

For så vidt angår det af DA anførte om, at udlændinge med opholdstilladelse, der

har opholdt sig i landet i mere end 5 år, skal have mulighed for at modtage tilbud

om danskuddannelse, og det af KL foreslåede om at der bør indføres mulighed for

at forlænge danskuddannelsesretten for S-kursister i flere situationer end alene ved

alvorlig og langvarig sygdom, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at

det i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er muligt for

kommunalbestyrelsen at beslutte, at en udlænding, der ikke har lært nok dansk via

det almindelige tilbud, skal tilbydes yderligere dansk. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet bemærker endvidere, at der findes andre danskuddannelsestilbud i vok-

senuddannelsesregi, som udlændinge under visse betingelser kan benytte sig af.

Side

15/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår KL’s henstilling til at der tilføjes en overgangsbestemmelse, som

tydeliggør, hvordan der skal administreres efter den 1. juli 2022, bemærker Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, at det i de specielle bemærkninger er tydeliggjort,

hvad der gælder for de S-kursister, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden alle-

rede er i gang med en danskuddannelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig bemærkningerne fra 3F om at

tidspunktet for danskuddannelsens begyndelse bør regnes fra det tidspunkt, udlæn-

dingen påbegynder danskuddannelsen, i stedet for fra det tidspunkt udlændingen

modtager henvisningsbrevet fra kommunalbestyrelsen, og at modultestene bør

ajourføres.

7. Prøvelse af udvisning

7.1. Generelle bemærkninger

SOS Racisme

har bemærket, at det er deres vurdering, at lovforslagets formål er at

omgå resultatet af to nylige domme mod Danmark ved Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol. SOS racisme bemærker videre, at dommenes udfald ikke med

sikkerhed kan siges at skyldes indrejseforbuddets varighed.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelsen fra SOS Ra-

cisme. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at varigheden af indrejseforbuddet

er ét blandt flere elementer, som Menneskerettighedsdomstolen tillægger betyd-

ning ved proportionalitetsafvejningen, herunder om indrejseforbuddet er meddelt

tidsbegrænset eller for bestandigt. Der henvises til lovforslagets afsnit om varighe-

den af indrejseforbud.

Ministeriet bemærker således, at Menneskerettighedsdomstolen i sagen Abdi mod

Danmark fandt, at Danmark havde krænket EMRK artikel 8, og henviste bl.a. til, at

sagens samlede omstændigheder kombineret med indrejseforbuddet for bestandigt

gjorde, at udvisningen ikke var proportional.

Ministeriet bemærker endvidere, at Menneskerettighedsdomstolen i sagen Savran

mod Danmark fandt, at Danmark havde krænket EMRK artikel 8, og henviste bl.a.

til, at de danske domstole ikke havde foretaget en tilstrækkelig grundig vurdering

af, om betingelserne for klagerens udvisning fortsat var til stede i forbindelse med

prøvelsen efter udlændingelovens § 50 a, ligesom Menneskerettighedsdomstolen

påpegede, at den danske lovgivning ved en prøvelse efter udlændingelovens § 50 a,

stk. 1, ikke indeholder mulighed for at prøve og eventuelt nedsætte varigheden af

det indrejseforbud, klager blev meddelt ved den oprindelige udvisning.

Det er således ministeriets vurdering, at indrejseforbuddets varighed er indgået som

ét blandt flere elementer i de to domme fra Menneskerettighedsdomstolen.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at der i lyset af de to domme bør indføres

udtrykkelig hjemmel til, at et allerede meddelt indrejseforbud kan forkortes, hvis

varigheden heraf er af afgørende betydning for, om en udvisning kan opretholdes.

Side

16/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Denne mulighed foreligger efter de gældende regler i forbindelse med, at domsto-

lene træffer afgørelse om udvisning, og ministeriet finder, at tilsvarende udtrykke-

ligt skal gælde ved en efterfølgende prøvelse af udvisningen.

SOS Racisme

har bemærket, at den eksisterende lovgivning har ført til to krænkel-

ser af EMRK artikel 8, og at der på den baggrund bør rettes op herpå, herunder ved

at udarbejde en vejledning til myndighederne, som nærmere beskriver, at der kun

kan ske udvisning i helt særlige tilfælde, og f.eks. ikke når der er tale om psykisk

sygdom, hvis udlændingen f.eks. er født i Danmark eller kommet hertil som min-

dreårig.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig bemærkningen fra SOS Ra-

cisme, men har ikke fundet anledning til at justere i lovforslaget. Ministeriet bemær-

ker, at vurderingen af, om der kan ske udvisning ved dom på grund af kriminalitet

efter udlændingelovens § 22-24, tager udgangspunkt i udlændingelovens § 26, stk.

2. Udlændingelovens § 26, stk. 2, blev ved lov nr. 469 af 14. maj 2018 (Skærpede

regler om udvisning af kriminelle udlændinge) nyaffattet med henblik på i bemærk-

ningerne – med udgangspunkt i praksis fra Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention om retten til respekt for privat- og familielivet i EMRK artikel 8 – at fast-

lægge retningslinjer for, hvornår kriminelle udlændinge i almindelighed kan udvises.

Der foreligger således retningslinjer, som kan anvendes i vurderingen af, om der skal

ske udvisning, herunder i tilfælde, hvor udlændingen er født og opvokset i Danmark

eller kommet hertil som mindreårig.

8. Revision af sanktions- og opmærksomhedslisten

8.1. Generelle bemærkninger

Institut for Menneskerettigheder

har anbefalet, at ytringer fremsat i lukkede

kredse ikke længere omfattes af udlændingelovens § 29 c, og at henvisningen til

udlændinge, der ”på anden måde udbreder en religion eller tro”, udgår af udlæn-

dingelovens § 29 c.

Instituttet har indledningsvist henvist til instituttets høringssvar af 1. november

2016 afgivet i forbindelse med høring til lov nr. 1743 af 27. december 2016 (Indfø-

relse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske forkyndere m.fl., som kan ude-

lukkes fra at indrejse).

Instituttet har hertil anført, at instituttet fortsat vurderer, at ytringer, der er fremsat

i lukkede kredse, herunder i private sammenhænge ikke bør føre til, at en udlæn-

ding bliver optaget på sanktionslisten. Instituttet har videre anført, at det er indgri-

bende for et individ at blive sanktioneret på baggrund af ytringer, der er fremsat i

private kredse, herunder under fortrolige og tillidsfulde forhold og muligvis uden

noget forsæt til udbredelse. Derudover har instituttet anført, at instituttet stadig-

væk finder det betænkeligt, at personer, der på ”anden måde” udbreder en religion

eller tro, er omfattet af bestemmelsen, da personkredsen dermed bliver bredt og

vagt defineret.

Side

17/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den adfærd, der kan føre til

optagelse på den nationale sanktionsliste, er fastlagt med udgangspunkt i den po-

litiske aftale af 31. maj 2016 mellem den daværende regering (Venstre), Socialde-

mokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, herunder aftalens bilag

6 "Enighedspapir om indførelse af en offentlig sanktionsliste med henblik på at for-

hindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere, som formidler ekstreme vær-

dier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske værdier", der er gengi-

vet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkningerne til forslag nr. L 48 af 9. november

2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig sanktionsliste

over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse).

I enighedspapiret er bl.a. anført følgende:

"De oplysninger, der kan føre til, at en udenlandsk religiøs forkynder

optages på sanktionslisten, kan f.eks. indhentes ved søgning på inter-

nettet eller efter indberetning fra andre myndigheder. Udover offent-

ligt tilgængelige udtalelser eller oplysninger om adfærd kan der være

tale om f.eks. udtalelser fremsat i en lukket kreds, som er kommet til

myndighedernes kendskab, og som kan videregives til udlændinge-

myndighederne og den person, der optages på listen. Der skal være

tale om oplysninger, som kan fremlægges i forbindelse med sagen, og

klassificerede oplysninger vil således ikke danne grundlag for optagelse

på sanktionslisten."

Endvidere fremgår følgende af afsnit 2.2.2.2 i de almindelige bemærkninger til for-

slag nr. L 48 af 9. november 2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indfø-

relse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som

kan udelukkes fra at indrejse):

”Hensynet til den offentlige orden vil som udgangspunkt tilsige, at udlæn-

dingen ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet, når udlændingen

ved endelig dom er dømt for overtrædelse af straffelovens §§ 136, 140, 266,

266 a eller 266 b i Danmark eller tilsvarende forhold i udlandet.

Herudover kan hensynet til den offentlige orden efter omstændighederne

tilsige, at udlændingen ikke bør tillades indrejse og ophold her i landet i til-

fælde, hvor udlændingen har udvist en adfærd, som er omfattet af straffe-

lovens §§ 136, 140, 266, 266 a eller 266 b, selvom udlændingen ikke er ble-

vet dømt for det pågældende forhold, f.eks. fordi forholdet ikke er strafbart

i det land, hvor det er begået.

De nævnte bestemmelser i straffeloven omhandler



den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig til-

skynder til forbrydelse, jf. straffelovens § 136, stk. 1,

Side

18/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren



den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens 12.

eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, jf. straffelovens § 136,

stk. 2,

den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet

lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyr-

kelse, jf. straffelovens § 140,

den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde al-

vorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med

at foretage en strafbar handling, jf. straffelovens § 266,

den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt

fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger

eller hærværk, jf. § straffelovens § 266 a, og

den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds

fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe

af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race,

hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-

entering, jf. straffelovens § 266 b.



Hvis Justitsministeriets lovforslag om kriminalisering af udtrykkelig billigelse

af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring vedtages, vil det

endvidere omfatte den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger

handlinger, som er omfattet af straffelovens §§ 114-114 j, 208, 210, 216,

222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, jf. den

foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 3. Der henvises her-

ved til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtryk-

kelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring), jf.

Folketingstidende 2016-17, A, L 18 som fremsat.

Det vil efter omstændighederne også være muligt at optage en udlænding

på sanktionslisten, hvis udlændingen i udlandet eller i Danmark har fremsat

ytringer, der efter deres indhold undergraver og modarbejder de principper

om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det danske sam-

fund bygger på.

Det vil bl.a. omfatte udtalelser, hvor der tages afstand fra grundlæggende

principper om respekten for race, køn og religion, eller udtalelser, hvorved

den pågældende udtrykker støtte eller søger at opnå tilslutning til, at der

indføres kalifatstyre eller diktatur her i landet, i det omfang udtalelserne er

af en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro, at den pågæl-

dende ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis ved-

kommende fik lov til at indrejse og opholde sig her i landet.

I tilfælde, hvor der er spørgsmål om optagelse på listen på baggrund af ad-

færd, som ikke er omfattet af straffelovens §§ 136, 140, 266, 266 a, 266 b

Side

19/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

eller andre bestemmelser i straffeloven, kan der være tale om både offent-

ligt tilgængelige udtalelser eller oplysninger om adfærd og f.eks. udtalelser

fremsat i en lukket kreds, som er kommet til myndighedernes kendskab, og

som kan videregives til udlændingemyndighederne og den person, der op-

tages på listen. Der skal være tale om oplysninger, som kan fremlægges i

forbindelse med sagen, og klassificerede oplysninger vil således ikke i prak-

sis kunne danne grundlag for optagelse på sanktionslisten."

Det bemærkes hertil, at overtrædelse af de gældende bestemmelser i straffelovens

§§ 136, stk. 1, og stk. 2, 140, 266 a og 266 b forudsætter, at udtalelserne er fremsat

offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds.

En udlænding kan således alene optages på den nationale sanktionsliste på bag-

grund af udtalelser, der er fremsat i en lukket kreds i tilfælde, hvor der er tale om

udtalelser, der er omfattet af straffelovens § 266 (trusler), straffelovens § 136, stk.

3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring),

eller udtalelser, der efter deres indhold undergraver og modarbejder de principper

om demokrati og respekt for menneskerettigheder, som det danske samfund byg-

ger på. I forhold til den sidstnævnte type af udtalelser er det endvidere en betin-

gelse, at udtalelserne er af en sådan ekstrem karakter, at de giver grund til at tro,

at den pågældende ville udgøre en trussel mod den offentlige orden i Danmark, hvis

vedkommende fik lov til at indrejse og opholde sig her i landet.

Det bemærkes endvidere, at udtalelser i rent private sammenhænge ikke er omfat-

tet. Det er alene adfærd, der ses i sammenhæng med udlændingens virke som reli-

giøs forkynder mv., der kan føre til optagelse på den nationale sanktionsliste, også

når adfærden udvises i lukkede kredse.

For så vidt angår den omfattede personkreds er denne ligeledes fastlagt med ud-

gangspunkt i den politiske aftale af 31. maj 2016 mellem den daværende regering

(Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, her-

under aftalens bilag 6 "Enighedspapir om indførelse af en offentlig sanktionsliste

med henblik på at forhindre indrejse af navngivne udenlandske forkyndere, som for-

midler ekstreme værdier og holdninger i strid med grundlæggende demokratiske

værdier", der er gengivet i afsnit 1.2 i de almindelige bemærkninger til forslag nr. L

48 af 9. november 2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en

offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan ude-

lukkes fra at indrejse)

Det fremgår af udlændingelovens § 29 c, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding, der virker

som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en religion eller tro, kan opta-

ges på den nationale sanktionsliste. Det indebærer, at ikke kun religiøse forkyndere,

men også udlændinge, der virker som f.eks. missionærer, kan optages på sanktions-

listen.

Det fremgår af afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til forslag nr. L 48 af 9.

november 2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig

sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at

Side

20/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

indrejse), at afgrænsningen til alene at gælde religiøse forkyndere og andre, der

udbreder en religion eller tro, skal ses i sammenhæng med, at religiøse forkyndere

og andre, der udbreder en religion eller tro, har en særlig position i forhold til at

påvirke deres menighed mv.

Ud fra en generel betragtning taler religiøse forkyndere og andre, der udbreder en

religion eller tro, således med en særlig autoritet i forhold til personer, der må anses

for at være særligt sårbare over for forkynderens påvirkning, når de f.eks. opsøger

og deltager i et fællesskab om religiøse handlinger eller søger religiøs vejledning.

Personkredsen omfatter både ”officielle” forkyndere for et bestemt trossamfund,

som f.eks. imamer, rabbinere, goder (præster i asatroen), brahmaner og præster,

men også andre religiøse forkyndere og personer, der udbreder en religion eller tro,

herunder missionærer. Det gælder, uanset om den pågældende tilhører en monote-

istisk eller polyteistisk religion eller tro. Det afgørende er således, om den pågæl-

dendes aktiviteter har karakter af forkyndelse af et religiøst budskab eller en anden

form for udbredelse af en religion eller tro, og ikke f.eks. hvilken stilling, titel eller

uddannelse den pågældende har.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til nr. L 48 af 9.

november 2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig

sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at

indrejse) og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4.

Den Katolske Kirke i Danmark

har anbefalet, at der som minimum på ny bliver ind-

sat en revisionsbestemmelse, så loven senere kan blive taget op til fornyet revision.

Den Katolske Kirke i Danmark har henvist til Den Katolske Kirke i Danmarks hørings-

svar af 8. november 2016, afgivet i forbindelse med høring til lov nr. 1743 af 27.

december 2016 (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske forkyn-

dere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse), og anført bl.a. at Den Katolske Kirke

i Danmark stadig finder det forkert at forskelsbehandle udenlandske religiøse for-

kyndere generelt og at anse udenlandske forkynderes ytringer for mere skadelige

og mere egnede til at påvirke i en negativ regning end f.eks. politikers religiøse og

politiske ytringer.

Som anført i afsnit 2.2.1.2 i de almindelige bemærkninger til forslag nr. L 48 af 9.

november 2016 til lov om ændring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig

sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at

indrejse) skal afgrænsningen til alene at gælde religiøse forkyndere og andre, der

udbreder en religion eller tro, ses i sammenhæng med, at religiøse forkyndere og

andre, der udbreder en religion eller tro, har en særlig position i forhold til at påvirke

deres menighed mv.

Ud fra en generel betragtning taler religiøse forkyndere og andre, der udbreder en

religion eller tro, således med en særlig autoritet i forhold til personer, der må anses

for at være særligt sårbare over for forkynderens påvirkning, når de f.eks. opsøger

og deltager i et fællesskab om religiøse handlinger eller søger religiøs vejledning.

Side

21/22

L 189c - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser for så vidt angår anbefalingen om

på ny at indsætte en lovbestemt revisionsbestemmelse til Udlændinge- og Integra-

tionsudvalgets betænkning over forslag nr. L 48 af 9. november 2016 til lov om æn-

dring af udlændingeloven (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske

religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse), afgivet den 13. de-

cember 2016, hvoraf det om forslaget om indførelse af en revisionsbestemmelse

fremgår bl.a., at indførelsen af den nationale sanktionsliste på daværende tidspunkt

var en nyskabelse i dansk ret, og at det derfor fandtes hensigtsmæssigt efter et pas-

sende tidsrum at overveje, om der fortsat var behov for sanktionslisten. Der henvi-

ses endvidere til afsnit 2.9.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, hvor

det fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at behovet for et værktøj, der giver

mulighed for at udelukke personer, der virker som religiøse forkyndere eller på an-

den måde udbreder en religion eller tro fra at indrejse i Danmark, hvis hensynet til

den offentlige orden tilsiger det, understøttes af, at Udlændingestyrelsen siden den

nationale sanktionsliste blev indført i 2017, løbende har optaget udlændinge på li-

sten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den baggrund, at der ikke er be-

hov for på ny at indføre en lovbestemt revisionsbestemmelse over ordningen.

Side

22/22