Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 189 B Bilag 6
Offentligt
2587424_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed ændringsforslag til L 188, 189 A og L 189 B. Æn-
dringsforslagene skal fremsættes forud for 3. behandlingerne af de tre lovforslag.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de forventede vedtagelser af lov-
forslag nr. L 155, L 187, L 189 A og L 189 B. Dette gælder også for ændringsforslag
nr. 2 og 3 til L 189 A, men da disse ændringsforslag også indebærer et politisk valg,
vil jeg gerne give dem et par ekstra ord med på vejen.
Ændringsforslag nr. 2 og 3 til L 189 A medfører, at der fra den 1. april 2024 ikke kan
søges om forlængelse af en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til
en greencardhaver, der har fået tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk ind-
fødsret, medmindre greencardhaveren er i et beskæftigelsesforhold, der ville
kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne i § 9 a,
stk. 2, nr. 1-10, 12 eller 13 eller nr. 14, litra a-c.
Ændringsforslagene skal ses i sammenhæng med dels, at det med L 189 A foreslås
at ophæve adgangen til at forlænge en opholdstilladelse som medfølgende familie-
medlem til en greencardhaver pr. 1. april 2024, dels at det med L 155 foreslås, at
en opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til en udenlandsk arbejdsta-
ger, der har tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, skal kunne for-
længes, hvis arbejdstageren på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse fortsat
opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse, som den pågæl-
dende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, el-
ler hvis arbejdstageren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grund-
lag for en ny opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.
Ændringsforslagene skal balancere disse to forslag.
Der lægges med ændringsforslagene derfor op til, at det fra den 1. april 2024 ikke
skal kunne danne grundlag for forlængelse af en opholdstilladelse som medføl-
gende familiemedlem til en greencardhaver, der har fået tidsubegrænset opholds-
tilladelse eller dansk indfødsret, at greencardhaveren opfylder betingelserne for
forlængelse af sit greencard, mens der godt vil kunne ske forlængelse, hvis green-
cardhaveren er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for op-
holdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.
2. juni 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Marianne Ulrik Mertens
Sags nr.
2021 - 19670
Side
1/2
L 189b - 2021-22 - Bilag 6: Ændringsforslag fra udlændinge og integrationsministeren
Det bemærkes, at familiemedlemmer til greencardhavere, der har opnået tidsube-
grænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, og som ikke har et job, der ville
kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne, vil
kunne søge opholdstilladelse efter de almindelige familiesammenføringsregler.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Side
2/2