L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 188 Bilag 1
Offentligt

Notat

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel

på arbejdskraft)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven (Styrket interna-

tional rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft).

Lovforslaget har i perioden fra den 30. marts 2022 til den 6. april 2022 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), AC Akademikerne, Amnesti NU, Amnesty In-

ternational, Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet, Bygge-, An-

lægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes World-

wide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, DA (Dansk Arbejdsgiverforening), Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Land-

brug, Dansk Metal, Dansk PEN, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,

Danske Regioner, Danske Universiteter, Den Danske Helsinki-Komité for Menne-

skerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DI (Dansk Industri), DIGNITY –

Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racedis-

krimination, Erhvervshus Fyn, Erhvervshus Hovedstaden, Erhvervshus Midtjylland,

Erhvervshus Nordjylland, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Sydjylland, FH (Fag-

bevægelsens Hovedorganisation), Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater, Færøernes Landsstyre, GLS-A, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),

HK/Danmark, HK/Kommunal, HK/Privat, Håndværksrådet, Indvandrermedicinsk

klinik – Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-

skerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus, Kirkernes Integrations-

tjeneste, KL (Kommunernes Landsforening), Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kvindernes Internationale

Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landbrug & Føde-

varer, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Lederne, Mellemfolkeligt

28. april 2022

International rekruttering

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Cangül Sahin

Sags nr.

2022-3419

Side

1/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidl. Fredsfonden),

PROSA – Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Østre Landsret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Ar-

bejdsgiverforeninger, SOS Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Udlændingenævnet,

Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget bemærkninger fra DA -

Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Universiteter, Danske Regioner, FH Fagbevæ-

gelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig Ar-

bejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Lederne og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere modtaget høringssvar fra

Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Den Katolske Kirke i Danmark, Færøer-

nes Landsstyre, Rådet for Etniske Minoriteter og Udlændingenævnet, der har op-

lyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Det bemærkes, at præsidenten for Østre Landsret og præsidenten for Vestre

Landsret ikke har ønsket at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar. Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kur-

siv.

Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelæn-

dringer og bemærkninger, der ikke vedrører det konkrete lovforslag, herunder

bemærkninger til de dele af aftalen mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre og Kristendemokraterne om styrket international rekruttering på

rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft af 21. januar 2022, der

ikke forudsætter ændring af udlændingeloven og derfor ikke er omfattet af lov-

forslaget, arbejdstilladelse til medfølgende familiemedlemmer og Styrelsen for

International Rekruttering og Integrations (SIRI) praksis for vurdering af sædvanli-

ge løn- og ansættelsesvilkår, indgår ikke i høringsnotatet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

2. Generelle bemærkninger til lovforslaget

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

finder ambitionen om at finde løsninger på

virksomhedernes betydelige udfordringer med at finde medarbejdere ved æn-

dringer i reglerne for at kunne rekruttere internationale medarbejdere rigtig.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

støtter op om aftalepartiernes ambitio-

ner om at skaffe arbejdskraft nok til Danmarks virksomheder, og bemærker at en

tilstrækkelig og kvalificeret arbejdsstyrke er fundamentet for et trygt og godt vel-

færdssamfund. FH bemærker dog, at det er helt afgørende, at vi først og fremmet

bruger opsvinget til at få flere med på arbejdsmarkedet, herunder ledige, menne-

Side

2/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

sker med handicap og unge på kanten af arbejdsmarkedet, men også at virksom-

hederne løfter deres uddannelsesmæssige ansvar.

Danske Regioner

har ikke bemærkninger til de konkrete forslag, men ser generelt

positivt på tiltag, der fremmer rekruttering af arbejdskraft på hensigtsmæssige

vilkår.

Finanssektorens arbejdsgiverforening (FA)

bemærker, at presset på arbejdsmar-

kedet er på det højeste niveau siden 2008, at vi står i en situation med akut man-

gel på arbejdskraft på både private og offentlige arbejdspladser, og at disse

rekrutteringsudfordringer forventes at fortsætte mange år endnu. FA bemærker,

at gode vilkår for adgang til udenlandsk arbejdskraft er helt centralt for virksom-

hederne, hvis vi skal have et arbejdsmarked og en økonomi i balance. FA mener

derfor, at det er positivt, at aftalen Styrket international rekruttering på rimelige

arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft styrker virksomhedernes mulig-

heder for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, men FA havde gerne set en mere

ambitiøs aftale.

Kristelig arbejdsgiverforening

finder, at det er meget positivt, at der arbejdes

målrettet med at styrke den internationale rekruttering, således at der kan skaffes

arbejdskraft til danske virksomheder mv., og at det er afgørende for at sikre den

fremtidige vækst og velfærd.

Lederne

bemærker, at manglen på medarbejdere er en af de allerstørste ledel-

sesmæssige udfordringer, og at den hver dag bremser væksten i dansk økonomi

og forringer velfærden. Lederne tilkendegiver, at de derfor er positive over for

ændringer, der kan afhjælpe manglen på medarbejdere, og at udenlandsk ar-

bejdskraft her spiller en vigtig rolle, da de nærmest med dags varsel kan være

med til at dæmpe problemerne. Samtidig er der solid viden og evidens, der peger

på, at både det danske samfund, danske virksomheder og danske medarbejdere

på arbejdsmarkedet nyder godt af udenlandske kollegaer. Lederne støtter derfor

lovforslaget. Lederne tilkendegiver, at det dog er vigtigt at pointere, at det på

ingen måde løser de store udfordringer med manglen på arbejdskraft, vi ser.

finder, at det kun bør være virksomheder, der er dækket af overenskomst med

en overenskomstbærende fagforening for den pågældende faggruppe, der skal

have mulighed for at anvende den midlertidige supplerende beløbsordning samt

de øvrige ordninger om ophold til erhverv for udlændinge fra tredjelande. 3F be-

mærker, at udlændinge er særligt udsat på arbejdsmarkedet og derfor skal have

ordentlig retssikring gennem kollektive overenskomster og let adgang til rådgiv-

ning og interessevaretagelse via de overenskomstbærende faglige organisationer.

mener, at elementerne fra aftalen om styrket international rekruttering på

rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft af 21. januar 2022 om

at det forventes, at erhvervslivet er sig deres ansvar bevidst i forhold til at under-

støtte seniorer på arbejdsmarkedet og personer med handicap samt øger antallet

af lærepladser i de kommende år, og at anvendelsen af ordningen skal kunne be-

grænses, hvis der opnås mere end 10.000 beskæftigede efter ordningen og det

tilhørende fast track-spor, eksklusiv medfølgende familie, som ikke er omfattet af

lovforslaget, da de ikke kræver lovændring, bør skrives ind i lovgivningen, uanset

Side

3/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

at de ikke kræver lovændring. 3F mener, at der bør være et fast loft over, hvor

mange der kan komme ind på den midlertidige ordning således at den automatisk

suspenderes, når antallet af opholdstilladelser via ordningen når dette loft på

10.000 personer, og at medfølgende familie bør tælle med i loftet over, hvor

mange beskæftigede, der kan komme ind på ordningen og det tilhørende fast

track-spor. 3F opfordrer, hvis lovforslaget vedtages, til, at der indkaldes til en tre-

partsdrøftelse i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig de generelle tilkendegivel-

ser om lovforslaget.

3. En ny midlertidig supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på

arbejdskraft i de nærmest kommende år

3.1. Beløbsgrænsen

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

forholder sig kritisk over for forslaget

om en ny, midlertidig beløbsordning, idet beløbsordningen hele tiden har været

tiltænkt import af højt kvalificeret arbejdskraft, men den nuværende beløbsgræn-

se alligevel svarer nogenlunde til, hvad en gennemsnitlig murer tjener i dag. FH

bemærker, at en lavere beløbsgrænse på 375.000, som der med lovforslaget læg-

ges op til, vil ramme tusindvis af faglærte og ufaglærte lønmodtager og dermed

give et urimeligt pres på danske løn- og arbejdsvilkår. 3F finder det uforståeligt, at

man vil sænke beløbsgrænsen, når vi stadig har ledighed, og vi står over for en

anden og meget mere usikker konjunktursituation, end den vi så i 2021. 3F påpe-

ger, at Finansministeriets egen prognose fra slutningen af marts forventer en sti-

gende ledighed gennem 2022, og at det samtidig ifølge Nationalbanken forventes,

at der bliver frigivet mindst 33.000 beskæftigede, som har været bundet op på

corona-relateret efterspørgsel, at regeringen ydermere vurderer, at der kan

komme op mod 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark, hvoraf mange med den

rette indsats kan blive en del af det danske arbejdsmarked, samt at der er godt 13

millioner ledige i EU, som har fri adgang til det danske arbejdsmarked.

FH og 3F

anerkender, at lovforslaget indeholder en række hegnspæle omkring den

nedsatte beløbsgrænse, og at det drejer sig om, at ordningen begrænses til to år

fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2024, at ordningen suspenderes, hvis bruttoledig-

heden overstiger 3,75 pct., og at virksomheder skal erklære, at de har haft slået

stillingen op på Jobnet, inden de søger.

bemærker, at de dog godt kunne have ønsket sig endnu flere og strammere

hegnspæle. 3F tilkendegiver, at de på ingen måde kan støtte en sænkning af be-

løbsgrænsen, idet en lavere beløbsgrænse vil give et urimeligt pres på danske løn-

og arbejdsvilkår, at 3F’s beregninger viser, at 93 nye jobkategorier vil blive konkur-

renceudsat ved en beløbsgrænse på 375.000, og at det blandt andet er lastbil-

chaufføren og tømreren, hvis job kommer under lønpres fra tredjelande. 3F be-

mærker, at beløbsordningen hele tiden har været tiltænkt højt kvalificeret ar-

bejdskraft, men at den nuværende beløbsgrænse alligevel svarer nogenlunde til,

hvad en gennemsnitlig murer tjener i dag. 3F bemærker, at hvis den sænkes, er

det ufaglærte og især faglærte lønmodtageres arbejde, der uacceptabelt bliver

Side

4/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

omfattet, at det er en helt forkert vej at følge, og at 3F ikke under nogen omstæn-

digheder vil acceptere løndumping på det danske arbejdsmarked.

mener, det er helt uforståeligt, at man vil sænke beløbsgrænsen, når vi stadig

har ledige samt mange unge og seniorer, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet. 3F

påpeger, at der, selvom ledigheden er lav, f.eks. stadig er 15.000 flere dagpenge-

modtagere, end vi så op til Finanskrisen, at vi i den kommende tid står over for en

anden og meget mere usikker konjunktursituation, end den vi så i 2021, hvor der

var tiltagende pres på arbejdsmarkedet, og at Finansministeriets egen prognose

fra slutningen af marts forventer en stigende ledighed gennem 2022 selv i deres

mest milde scenarie, at det ifølge Nationalbanken forventes, at der bliver frigivet

mindst 33.000 beskæftigede, som har været bundet op på Coronarelateret efter-

spørgsel, og at det vurderes, at der kan komme op mod 100.000 ukrainske flygt-

ninge på vej til Danmark, hvor mange med den rette indsats kan blive en del af det

danske arbejdsmarked. 3F bemærker, at mange af de Ukrainske flygtninge er vel-

uddannede og kan vise sig som en stor ressource for danske økonomi, dog under

den klare forudsætning, at ansættelserne vil ske efter almindelige danske løn- og

ansættelsesvilkår. 3F bemærker, at det med en forventning omkring stigende

ledighed og en stor arbejdskraftreserve virker absurd, at man nu vil lempe en ord-

ning, som ingen kender de fulde konsekvenser af, at man kan frygte, at der vil ske

en fortrængning og et lønpres, at der vil ske yderligere snyd med ordningen, hvis

grænsen sættes ned, og at konkurrence ude fra i endnu højere grad rammer det

faglærte og ufaglærte arbejdsmarked.

bemærker, at der desuden er godt 13 millioner ledige i EU, som har fri adgang

til det danske arbejdsmarked, og at mange europæere meget gerne vil til Dan-

mark for at arbejde. 3F bemærker, at analysefirmaet ”Electica” for 3F har spurgt

2.000 unge mellem 20-40 år i Spanien, Portugal, Italien og Rumænien, om de kun-

ne tænke sig at komme til Danmark for at arbejde i kortere eller længere tid, og at

mellem 70-80 pct. af de adspurgte i undersøgelsen, som dækker både beskæfti-

gede og ledige, sagde ja. 3F bemærker, at hvis blot 10 pct. gør alvor heraf, er mere

end én mio. unge sydeuropæere klar til at rejse til Danmark for at arbejde. 3F

bemærker, at der dermed er mange faktorer der taler kraftigt imod nødvendighe-

den af at sænke beløbsgrænsen.

pointerer endeligt på det kraftigste, at beløbsgrænsen udelukkende kan udgøre

den absolutte nedre grænse for, hvor lav lønnen kan være, for at en udlænding

kan få opholdstilladelse via beløbsordningen, og at beløbsgrænsen derfor ikke

under nogen omstændigheder kan udgøre en markør for, hvilken løn en udlæn-

ding skal have, for at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige i den pågældende

stilling.

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

mener, at et flertal i Folketinget bør sænke be-

løbsgrænsen permanent til ca. 360.000 kr. årligt, da det vil skabe en enkel adgang

til flere internationale medarbejdere og svare til det forslag, som de økonomiske

vismænd senest den 29. marts 2022 fremlagde. DA foreslår desuden, at kravene

om at løn til internationale medarbejdere skal udbetales i likvide midler til en

dansk bankkonto bliver ophævet, idet kravene f.eks. ikke har betydning for beta-

ling af skat i Danmark og medfører et betydeligt administrativt besvær for virk-

Side

5/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

somhederne og deres medarbejdere. DA bemærker, at kravene de facto betyder,

at virksomhederne kan blive nødsaget til at forskelsbehandle medarbejdere, da de

f.eks. ikke vil kunne tilbyde fri bil, betalt frokost eller at stille en bolig til rådighed,

da værdien af disse goder ikke kan indgå i opfyldelsen af beløbsgrænsen for inter-

nationale medarbejdere.

finder, hvis der ikke er et politisk flertal for denne enkle ordning, at følgende

mål bør være et fundament for en ændret ordning: 1) Mulighederne for at få flere

medarbejdere fra lande uden for EU skal kunne virke så snart virksomhederne

oplever, at det er svært at rekruttere medarbejdere. 2) Medarbejdere og deres

familier, der flytter til Danmark, fra et andet land, skal have sikkerhed for at kunne

etablere sig i Danmark. 3) Ændringerne skal være enkle og nemt administrerbare

for virksomhederne og deres medarbejdere.

finder, at den foreslåede ordning med en nedsættelse af beløbsgrænsen til

375.000 kr. i en periode på 2 år fra 1. juli 2022 og til 1. juli 2024, kombineret med

et ledighedskrav på 3,75 pct. målt over en løbende 3 måneders periode, er en

unødig dobbeltregulering, og at givet der er et ønske om, at en lavere beløbs-

grænse kun skal gælde, når ledigheden er lav, er tidsbegrænsningen på 2 år et

unødigt initiativ.

Lederne

er ærgerlige over, at der ikke sker en generel nedsættelse af beløbsord-

ningen, som er fri for bureaukratiske snubletråde.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftalen om

international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på ar-

bejdskraft af 21. januar 2022 fremgår, at aftalepartierne er enige om, at der skal

etableres en midlertidig supplerende beløbsordning. Det fremgår endvidere af

aftalen, at beløbsgrænsen er 375.000 kr. i en afgrænset periode på to år fra 1. juli

2022 og til 1. juli 2024, og at beløbsgrænsen årligt reguleres med satsregulerings-

procenten og en tilpasningsprocent, så reguleringen svarer til lønudvikling i sam-

fundet. I forhold til beløbsgrænsens størrelse og ordningens midlertidighed kan

ministeriet således henvise til den politiske aftale.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at det af aftalen fremgår, at den midlertidige

supplerende beløbsordning vil være omfattet af de betingelser, som generelt gæl-

der på erhvervsordningerne, herunder at ansættelser gennem ordningen skal være

på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår. Der lægges således med lov-

forslaget blandt andet op til, at det vil være en betingelse for at opnå opholdstilla-

delse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, og at udbetaling af løn til en

udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den nye erhvervsordning, skal ske

til en dansk bankkonto, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 25. Det svarer til,

hvad der gælder for udlændinge, der har opholdstilladelse med henblik på beskæf-

tigelse ved en stedfæstet arbejdsgiver i Danmark.

3.2. Ledighedskravet

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

bemærker, at betingelsen om en sæsonkorrige-

ret bruttoledighed på i gennemsnit 3,75 pct. de seneste 3 måneder for nye op-

Side

6/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

holdstilladelser efter den midlertidige ordning efter DA’s vurdering er for lav, og

finder at ledighedskravet ikke bør være under 4,5 pct. hvis ordningen skal fungere

hensigtsmæssigt. DA bemærker endvidere, at den gennemsnitlige ledighed over 3

måneder først i august 2021 blev lavere end 3,75 pct., og at de tal blev offentlig-

gjort primo oktober, hvorfor en lavere beløbsgrænse først vil kunne træde i kraft

fra dette tidspunkt.

Lederne

bemærker, at der i stedet for at lave en strukturel forbedring af det dan-

ske arbejdsmarked indføres en ny midlertidig ordning, som forventeligt kun vil

have en meget lille effekt. Lederne påpeger, at det særligt er den korte tidsperio-

de på to år, samt det faktum, at bruttoledigheden skal holde sig under 3,75 pct.

målt ved et tremåneders glidende gennemsnit, der gør ordningen virkningsløs.

Lederne bemærker, at sidstnævnte forhold gør, at der vil være en forsinkelse i

forhold til., hvornår behovet for mere arbejdskraft opstår, og så til at ordningen

kan benyttes. Lederne bemærker, at det med andre ord betyder, at vi i mange

tilfælde vil være nået en ledighedsprocent på væsentligt under 3,75 pct., før ord-

ningen aktiveres, og at den supplerende ordning f.eks. først ville være trådt i kraft

i juli sidste år på trods af, at ledigheden her allerede var nede på 3,5 pct.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

bemærker, at det er problematisk, at

der med lovforslaget lægges op til, at udlændinge- og integrationsministeren be-

myndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed

ikke må overstige. FH mener, at der bør være en fast grænse for, hvor høj brutto-

ledigheden må være, og at denne skal gælde for de enkelte brancheområder og

ikke for arbejdsmarkedet som helhed.

bemærker, at hvis man vælger at gennemføre forslaget, er det problematisk, at

grænsen for, hvornår ordningen suspenderes, ifølge lovforslaget ikke er en fast

grænse, og at der i loven er indlagt mulighed for, at udlændinge- og integrations-

ministeren kan ændre på denne grænse via udlændingebekendtgørelsen. 3F me-

ner, at der bør være en fast grænse for, hvor høj bruttoledigheden må være, før

der ikke længere kan tildeles opholdstilladelser efter den nye supplerende ord-

ning. 3F mener desuden, at en grænse for, hvor høj bruttoledigheden må være,

bør gælde for de enkelte brancheområder og ikke for arbejdsmarkedet som hel-

hed.

mener samtidig, at den i aftalen foreslåede bruttoledighed på 3,75 pct. er for

høj, da det svarer til omkring 110.000 fuldtidsledige. 3F bemærker, at dette ni-

veau er en beregnet (ikke-observerbar) størrelse, hvor Finansministeriet vurderer,

der kommer aftagende hhv. tiltagende pres på arbejdsmarkedet. 3F bemærker, at

de historiske og aktuelle erfaringer viser, at et pres på arbejdsmarkedet er med til

at flytte kapacitetsgrænserne i dansk økonomi, idet folk fra kanten af arbejdsmar-

kedet får mulighed for at få foden inden for og kan fastholdes mere varigt, og

strukturerne på arbejdsmarkedet forbedres mere permanent til gavn for vækst,

velstand og de offentlige finanser. 3F bemærker, at det derfor er sundt at få testet

kapacitetsgrænserne.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftalen af

21. januar 2022 fremgår, at nye opholdstilladelser er betinget af den aktuelle

Side

7/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mangel på arbejdskraft, og at dette indebærer, at der ikke kan meddeles nye op-

holdstilladelser efter den supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders

sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct.

Der lægges med lovforslaget op til at denne del af aftalen udmøntes ved, at ud-

lændinge- og integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau

den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. den foreslåede be-

stemmelse i § 9 a, stk. 31. Det fremgår i den forbindelse af lovforslagets afsnit

2.1.2., at det med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i udlæn-

dingebekendtgørelsen vil blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede brut-

toledighed ikke må overstige. Det fremgår endvidere, at det i overensstemmelse

med aftaleteksten er hensigten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige

sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at

der alene vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders sæ-

sonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på an-

søgningstidspunktet.

Det fremgår også, at Udlændinge- og Integrationsministeriet med forslaget om en

bemyndigelsesbestemmelse ønsker at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet,

så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked æn-

drer sig, og at udlændinge- og integrationsministeren agter at drøfte eventuelle

fremtidige ændringer af procentsatsen med partierne bag aftalen.

Der lægges med lovforslaget op til – i overensstemmelse med aftalen – at den

midlertidige supplerende beløbsordning skal træde i kraft den 1. juli 2022.

3.3 Kravet om stillingsopslag

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) og 3F

mener, at alle virksomheder bør

dokumentere, at stillingen har været slået op på Jobnet i mere end 14 dage. FH og

3F anfører i den forbindelse, at det ifølge lovforslaget gælder for virksomheder på

fast track-ordningen, hvorfor det er uforståeligt, at det ikke også skal gælde andre

virksomheder. FH og 3F finder også, at en virksomhed kun bør have mulighed for

at anvende den nye midlertidige ordning, hvis de forgæves har haft slået en tilsva-

rende stilling, dvs. på sammenlignelige løn- og ansættelsesvilkår, op på Jobnet. FH

og 3F anfører i den forbindelse at det blandt andet betyder, at der skal afgives en

erklæring om, at stillingsopslaget ikke har medført kvalificerede ansøgere til stil-

lingen. FH og 3F mener endeligt, at virksomheder også bør kunne dokumentere,

at de har slået stillingerne op via Eures og har været i kontakt med den relevante

fagforening eller den fagligt funderede a-kasse omkring den ledige stilling.

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

angiver, at jobbet efter forslaget skal slås op på

Jobnet i 14 dage, hvorefter virksomhederne vil skulle indlede en rekrutteringspro-

ces, som i bedste fald kan være afsluttet primo december, hvor virksomhed og

medarbejder så kan sende en ansøgning om opholdstilladelse til SIRI. DA bemær-

ker, at sagsbehandlingstiden i SIRI på beløbsordningen stadig er ca. 100 dage i

gennemsnit, og at det vil betyde, at den internationale medarbejder vil kunne

starte i en dansk virksomhed marts-april 2022, hvilket er for stor forsinkelse af

mulighederne for at rekruttere flere internationale medarbejdere. DA finder, at

Side

8/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

det er unødvendigt administrativ forhindring at stille et krav om, at en stilling som

ønskes besat efter den lavere beløbsgrænse skal have været slået op på den of-

fentlige jobportal Jobnet.dk i mindst to uger. DA tilkendegiver, at hvis der er et

politisk ønske om at jobbene først skal være slået offentligt op, bør der ikke være

et krav om, at stillingerne skal være slået op i den offentlige portal, idet mange

virksomheder samarbejder med andre portaler, som i denne sammenhæng ikke

bør udsættes for konkurrenceforvridning gennem offentlig regulering.

Landbrug & Fødevarer

ser overordnet positivt på aftalepartiernes ønske om en ny

beløbsordning, der kan bidrage til, at danske virksomheder får mulighed for at

rekruttere de nødvendige internationale medarbejdere. Landbrug og Fødevarer

finder dog, at den midlertidige beløbsordning er bureaukratisk tung og ufleksibel,

idet virksomhederne bl.a. pålægges et krav om, at ledige stillinger skal have været

slået op på Jobnet i mindst to uger før ansøgninger på ordningen, kan indgives.

Landbrug & Fødevarer mener, at når der med lovforslaget fastsættes en grænse

for sæsonkorrigeret bruttoledighed på 3,75 procent for en periode på 3 måneder

før den nye ordning kan anvendes, må man gå ud fra, at dette i sig selv er udtryk

for et arbejdsmarked, hvor man på tværs af brancher har svært ved at skaffe de

nødvendige medarbejdere, og at det dermed bliver overflødigt og uhensigtsmæs-

sigt også at stille et krav til virksomhederne om, at stillinger skal have været slået

op på Jobnet i to uger. Landbrug & Fødevarer mener på den baggrund, at kravet

bør bortfalde. Såfremt kravet om stillingsopslag fortsat skal indgå i den nye ord-

ning, foreslår Landbrug & Fødevarer, at antallet af jobportaler som virksomheder-

ne skal slå stillinger op på udvides, så det afspejler den egentlige jobsøgningsprak-

sis på det danske arbejdsmarked. Landbrug & Fødevarer påpeger, at mange virk-

somheder vil have fortrukne portaler, som er mere relevante og brugbare end

andre, og at det bl.a. gælder for landbrugsvirksomheder, hvor Jobstafet anvendes

i højere grad, da den er målrettet det grønne område. Landbrug & Fødevarer me-

ner derfor, at lovforslaget bør lægge op til en bredere brug af danske jobportaler i

forbindelse med kravet om opslag af stillinger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af aftalen om

styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på

arbejdskraft af 21. januar 2022 fremgår, at virksomheden ved ansøgningen skal

erklære, at stillingerne har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og at udlæn-

dingemyndighederne i et antal sager vil føre en stikprøvevis kontrol af, om erklæ-

ringen er korrekt. Det fremgår samtidig af aftalen, at der etableres et fast track-

spor for de certificerede virksomheder, der ønsker hurtig jobstart, og at hvis der

søges opholdstilladelse efter fast track-sporet, skal virksomheden i forbindelse

med ansøgningens indgivelse dokumentere, at den relevante stilling har været

slået op på Jobnet i mindst to uger ved fremlæggelse af kopi af det relevante

jobopslag.

Der lægges med lovforslaget på den baggrund op til, at virksomheder ved ansøg-

ningen om opholdstilladelse efter ordningen på tro og love erklærer, at stillingerne

har været slået op på Jobnet i mindst to uger, og at Styrelsen for International

Rekruttering og Integration i et antal sager vil føre en stikprøvevis kontrol af, om

erklæringerne er korrekte. Der lægges samtidig op til, at hvis der er tale om en

Side

9/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ansøgning om foreløbig arbejdstilladelse hos en certificeret virksomhed, jf. udlæn-

dingelovens § 9 a, stk. 17, skal betingelsen opfyldes ved, at den certificerede virk-

somhed i forbindelse med ansøgningens indgivelse fremlægger en kopi af det rele-

vante jobopslag.

Ministeriet skal endeligt bemærke, at Jobnet er den offentlige jobportal i Dan-

mark, som ledige skal oprette profil på for at kunne få udbetalt visse offentlige

ydelser, og at stillingsopslag, der bliver slået op på Jobnet, også automatisk bliver

slået op på EURES-portalen.

3.4 Varigheden af opholdstilladelser meddelt efter ordningen

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

finder det fornuftigt at fastsætte en varighed

for opholdstilladelser efter den midlertidige ordning til i første omgang 5 år. DA

noterer sig i den forbindelse, at det fremgår af lovforslaget, at ordningen vil være

omfattet af de betingelser, som generelt gælder for erhvervsordninger. Det inde-

bærer efter DA’s vurdering, at det skal være muligt at søge om en forlængelse ud

over de foreslåede 5 år på samme vilkår for beløbsgrænsen for den midlertidige

ordning, så længe ansættelsesforholdet består.

finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at varigheden af opholds- og arbejdstil-

ladelsen forlænges fra 4 til 5 år, og at det er problematisk, at der ikke er sat græn-

ser for, hvor mange gange, opholdstilladelsen kan forlænges. 3F påpeger, at det

vil sige, at udlændinge, der er kommet hertil på en midlertidig ordning med en

varighed på to år, i princippet kan blive i Danmark i meget længere tid.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der kun kan ansø-

ges om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter ordningen i pe-

rioden fra ordningens ikrafttræden den 1. juli 2022 og indtil den 1. juli 2024, og at

opholdstilladelser meddelt i denne periode kan have en varighed på op til 5 år.

Varigheden af opholdstilladelsen vil afhænge af ansættelsesforholdets længde og

udløbet af udlændingens pas.

3.5 Kontrol

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

mener, at en indførelse af en ny, midler-

tidig beløbsgrænse bør følges op af en forstærket kontrolindsats i SIRI samt en

forstærket, fælles myndighedsindsats.

mener, at der bør etableres en offentligt tilgængelig overvågning af brugen af

både den midlertidige supplerende beløbsordning samt de øvrige ordninger for

ophold til erhverv for udlændinge fra tredjelande. For at sikre den nødvendige

transparens, er det vigtigt for 3F, at der indenfor GDPR-reglerne bliver offentlig

adgang til at se, hvilke firmaer der har søgt og fået arbejdskraft via ordningerne,

og at dette opdeles på brancher og fag. 3F bemærker, at det vil betyde, at både

offentligheden og arbejdsmarkedets parter kan følge brugen af de forskellige ord-

ninger og dermed bedre sikre, at ansættelserne sker på ordnede forhold efter

almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår.

Side

10/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mener, at kontrollen med løn- og ansættelsesforhold for udlændinge på be-

løbsordningen og de andre erhvervsordninger bør styrkes blandt andet ved kon-

trol af arbejdstagerens løn i e-indkomstregistret på månedsbasis, og ved udvidelse

og styrkelse af den stikprøvebaserede kontrol med, hvorvidt betingelserne for

ophold er overholdt.

mener endeligt, at arbejdsgiveren skal løfte bevisbyrden for at dokumentere,

at det beløb, der udbetales til lønmodtageren, er retvisende for opholds- og ar-

bejdstilladelsen, og at dette løbende bør dokumenteres over for SIRI. Desuden

mener 3F, at der i virksomhedens årsregnskab bør fremgå en revisorerklæring,

hvori det påvises, at lønmodtageren har modtaget den korrekte løn i henhold til

grundlaget for opholds- og arbejdstilladelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, Styrelsen for Interna-

tional Rekruttering og Integration i dag fører kontrol med, at betingelserne for de

opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebæ-

rer bl.a., at styrelsen fører kontrol med, at udlændinge ikke opholder sig og/eller

arbejder ulovligt her i landet. Hovedparten af Styrelsen for International Rekrutte-

ring og Integrations kontrolindsats gennemføres på baggrund af registersamkø-

ring, hvor oplysninger fra styrelsens sagsbehandlingssystem samkøres med oplys-

ninger fra bl.a. Det Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og ind-

komstregistret, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 10. Styrelsen foretager endvidere

stikprøvekontrol og kontrol på baggrund af konkrete omstændigheder.

Herudover deltager Styrelsen for International Rekruttering og Integration bl.a. i

udgående kontrol ved virksomhedsbesøg i samarbejde med Arbejdstilsynet, Skat-

testyrelsen og politiet, primært i regi af den fælles myndighedsindsats for ordnede

forhold (Social Dumping), ligesom styrelsen ved egne udgående kontrolbesøg kan

kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nød-

vendige til bedømmelse af, om betingelserne for meddelte opholds- og arbejdstil-

ladelser overholdes, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 19.

Aftalen om styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målret-

tet mangel på arbejdskraft indeholder ikke forslag om styrket kontrol, og der æn-

dres derfor ikke med lovforslaget på kontrolmulighederne hos Styrelsen for Inter-

national Rekruttering og Integration.

Ministeriet skal dog bemærke, at regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 21. januar 2022

indgik en aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi, der blandt andet inde-

holder initiativer for et stærkere organiseret arbejdsmarked. Det fremgår af afta-

len, at aftalepartierne er enige om at styrke indsatsen mod brugen af illegal ar-

bejdskraft ved at indføre nye tiltag, som understøtter myndighedernes indsats på

området. Dette sker blandt andet ved at øge SIRI’s tilstedeværelse ved fysiske til-

syn i myndighedssamarbejdet mellem politiet, Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen,

samt krav om, at arbejdsgiver skal sørge for, at de ansatte efter anmodning fra

Arbejdstilsynet og SIRI fremviser identifikationspapirer. Tiltagene er planlagt til at

træde i kraft i 2024.

Side

11/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

3.6. Kravet om, at ansættelsen ikke må være omfattet af en lovlig arbejds-

konflikt

Kristelig Arbejdsgiverforening

bemærker at der ved forslaget lægges også op til,

at det skal være et krav, at ansættelsen ikke er omfattet af en lovlig konflikt. KA

finder, at det i lyset af bl.a., at en lovlig konflikt i forvejen medfører endog meget

væsentlige ulemper for en virksomhed, at der på anden vis ved kravet om sæd-

vanlige løn- og ansættelsesvilkår stilles krav om rimelige ansættelsesvilkår, og at

adgangen til arbejdskraft er et væsentligt konkurrenceparameter,er urimeligt, at

man lovgivningsmæssigt ved at opstille dette krav er med til at udbygge disse

væsentlige ulemper for konfliktramte virksomheder, når der er tale om virksom-

heder, der via medlemskab af en arbejdsgiverforening allerede inden etableringen

af konflikten er omfattet af en kollektiv overenskomst, der er anerkendt af SIRI.

KA bemærker, at et sådant lovgivningsmæssigt krav endvidere er med til at forvri-

de konkurrencen mellem arbejdstagerorganisationer/arbejdsgiverorganisationer,

hvilket findes at være urimeligt og ikke sagligt begrundet. KA opfordrer på den

baggrund til, at dette krav kun skal være gældende, hvor arbejdsgiveren ikke via

medlemskab af en arbejdsgiverforening er forpligtet af en kollektiv overenskomst.

KA bemærker, at det tilsvarende bør være gældende ved de andre ordninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af udlændinge-

lovens § 9 a, stk. 9, følger, at opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 13 og 14, ikke kan gives, hvis den ansættel-

se, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en

lovlig arbejdskonflikt. Det følger af aftalen om styrket international rekruttering på

rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft, at ordningen vil være

omfattet af de betingelser, som generelt gælder på erhvervsordningerne. Der læg-

ges derfor med lovforslaget op til, at der ikke skal kunne meddeles opholdstilladel-

se efter den midlertidige supplerende beløbsordning, hvis den ansættelse, som

udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig kon-

flikt.

4. Udvidelse af fast track-ordningen

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

kan tilslutte sig forslaget om at sænke kravet

for antal ansatte for fast track-ordningen fra de nuværende 20 ansatte. DA så

gerne et krav om 5 ansatte, så endnu flere f.eks. start-up-virksomheder får mulig-

heden for at benytte fast track.

Danske Universiteter

imødekommer forslaget om at udvide ordningen med den

foreslåede ændring af udlændingeloven. Danske Universiteter bemærker, at en

udvidelse af fast track-ordningen vil have den konsekvens, at SIRI vil skulle be-

handle flere ansøgere, hvilket findes bekymrende, da SIRI igennem længere tid

har haft svært ved at behandle de eksisterende sager rettidigt, hvorfor Danske

Universiteter opfordrer til, at sagsbehandlingskapaciteten udvides og berammes,

således at ansøgninger efter den nuværende og fremtidige ordninger kan få deres

ansøgninger behandlet inden for sagsbehandlingstiden. Danske Universiteter op-

fordrer yderligere til, at der med den foreslåede udvidelse af fast track-ordningen

Side

12/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

etableres en differentieret kontaktpersonordning, hvor adgangen til kontaktper-

soner eskaleres efter størrelsen på den pågældende virksomhed.

mener, det er den forkerte vej at gå, at endnu flere små virksomheder kan blive

certificeret til fast track-ordningen, idet det betyder, at nye typer virksomheder

end hidtil får muligheder for fast track. 3F mener, at den udvidede adgang til fast

track-ordningen for små virksomheder er særligt problematisk sammenholdt med

den midlertidige supplerende beløbsgrænse. 3F bemærker, at det vil betyde, at

mange flere virksomheder får mulighed for at hente arbejdskraft til Danmark,

hvor udlændingen kan påbegynde arbejdet, selvom SIRI ikke har meddelt endelig

opholdstilladelse, dvs. uden ansættelsesforholdene er blevet kontrolleret endnu,

hvilket åbner markant op for muligheden for at omgå reglerne, f.eks. ved at spe-

kulere i at have udlændinge ansat i kort tid, indtil SIRI har godkendt eller afslået

ansøgningen om opholdstilladelse. 3F tilkendegiver, at 3F i stedet gerne ser, at

kravene for at blive certificeret skærpes f.eks. så det kun er virksomheder der er

dækket af overenskomst med en overenskomstbærende fagforening for den på-

gældende faggruppe, der kan certificeres, så det sikres, at kun virksomheder med

ordentlige løn- og ansættelsesvilkår kan benytte sig af ordningen. 3F påpeger en-

deligt, at det er vigtigt med styrket og løbende kontrol af, om fast track-

virksomheder lever op til kravene i ordningen, eller om deres certificering bør

inddrages.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne om for-

slaget. Ministeriet skal bemærke, at det af aftalen om styrket international rekrut-

tering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft fremgår, at

aftalepartierne er enige om, at kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virk-

somhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fast track-

ordningen, skal nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte medarbejde-

re i Danmark, og at flere virksomheder dermed får adgang til fast track-ordningen,

som giver mulighed for at ansætte arbejdskraft fra tredjelande hurtigt og fleksi-

belt.

Der lægges på den baggrund med lovforslaget op til, at betingelsen om, at en virk-

somhed skal have 20 fuldtidsansatte for at kunne blive certificeret, ændres, så det

fremadrettet bliver et krav, at virksomheden skal have mindst 10 fuldtidsansatte

medarbejdere i Danmark på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om certifice-

ring for at kunne blive certificeret, og at der som i dag skal være tale om fastan-

satte medarbejdere.

Der ændres ikke med forslaget på de gældende regler om inddragelse af certifice-

ring. En certificering vil således som i dag blive inddraget, hvis certificeringen er

opnået ved svig, ligesom certificeringen vil blive inddraget eller nægtet forlænget,

hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det beror på en

konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at betingelser-

ne for certificeringen ikke længere er opfyldt. I afgørelsen heraf kan bl.a. lægges

vægt på, om virksomheden har væsentligt under det påkrævede minimumsantal

ansatte i en længere periode, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 5,

nr. 3, som med en vedtagelse af lovforslaget vil blive ændret således, at ændringen

i kravet til antal fuldtidsansatte afspejles. At en virksomhed kortvarigt oplever en

Side

13/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

mindre personalenedgang, således at den ikke har 10 fuldtidsansatte, vil som ud-

gangspunkt ikke føre til inddragelse af en certificering. Derimod vil en mere per-

manent personalereduktion som udgangspunkt føre til inddragelse af certificerin-

gen. I forbindelse med en inddragelse af en certificering vil Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration som i dag træffe afgørelse om en karantæneperi-

ode, hvori virksomheden ikke kan certificeres.

5. Udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

finder det væsentligt, at grundlaget for positiv-

listen for videregående uddannede er analytisk forankret og at positivlisten i sin

struktur er forholdsvis stabil, således at virksomheder har en rimelig tid til at finde

kandidater til de stillinger, som er på positivlisten. Derfor kan DA støtte forslaget

om, at stillinger på listen tidligst kan udgå efter to år.

finder endvidere, at forslaget om at give fagligt afgrænsede a-kasser og de

regionale arbejdsmarkedsråd mulighed for at foreslå supplerende stillingsbeteg-

nelser til positivlisten er et element, som kan udvide positivlisten og dermed øge

virksomhedernes rekrutteringsmuligheder. DA bemærker, at forslaget dog vil in-

debære, at der vil blive 8 supplerende positivlister, som gør det administrativt

uoverskueligt for virksomhederne, og at medarbejdere, der har fået arbejdstilla-

delse i en region, efter lovforslaget ikke vil kunne arbejde for en andel af virksom-

heden, som er beliggende i en anden region, hvilket svækker mobiliteten på ar-

bejdsmarkedet, og indebærer administrativt besvær for virksomhederne.

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation)

foreslår, at det i den nye § 9 a, stk. 2

vedrørende positivlisten præciseres, at der er tale om mangel på kvalificeret ar-

bejdskraft. Det vil sige, at teksten ikke alene i pkt. a, men også pkt.’erne b og c

affattes således, at der står ”… mangel på kvalificeret arbejdskraft...”

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at det af lovforslaget

fremgår, at de fagligt afgrænsede a-kasser efter drøftelse med den eller de rele-

vante arbejdsgiverorganisationer (som et supplement til den gældende positivli-

ste) skal kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten på alle

videregående uddannelsesniveauer inden for den enkelte a-kasses faglige område.

De fagligt afgrænsede a-kassers supplementer til positivlisten vil gælde for hele

landet. Det fremgår endvidere, at de regionale arbejdsmarkedsråd (som et sup-

plement til den gældende positivliste), hvis der er enighed i det enkelte råd, skal

kunne indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten. Positivlisten vil

som i dag blive offentliggjort på

www.nyidanmark.dk

med angivelse af, hvornår

den enkelte stillingsbetegnelse vil udgå. De regionale arbejdsmarkedsråds supple-

rende stillingsbetegnelser til positivlisten vil kun gælde for det geografiske område

(de kommuner), som er underlagt det enkelte råd. En udlænding, der meddeles

opholds- og arbejdstilladelse på baggrund af en stillingsbetegnelse indført på posi-

tivlisten af et regionalt arbejdsmarkedsråd, vil kun kunne varetage arbejde for

virksomheden beliggende i det pågældende område. Hvis en virksomhed har afde-

linger i flere dele af landet, skal hovedarbejdsstedet således ligge i det område, der

har indført stillingen på listen. Udlændingen vil dog kunne varetage arbejde for

virksomheden uden for det pågældende område, f.eks. ved at deltage i mødeakti-

Side

14/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

vitet i andre områder af Danmark og i forbindelse med udlandsrejser. Udlændin-

gen vil efter 4 års opholdstilladelse kunne have hovedarbejdssted hos virksomhe-

den i en anden region uden at skulle søge ny opholdstilladelse. Det er en forud-

sætning, at der er tale om samme stilling.

Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med de foreslåede bestemmelser i

udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, litra b og c, ikke er tiltænkt en ændring i det

uddannelseskrav, der i dag gælder for positivlisten for personer med en videregå-

ende uddannelse. Af lovforslaget fremgår det, at de fagligt afgrænsede a-kasser

og de regionale arbejdsmarkedsråd skal kunne indføre supplerende stillingsbeteg-

nelser på alle videregående uddannelsesniveauer. Begrebet ”alle videregående

uddannelsesniveauer” skal således forstås i overensstemmelse med den gældende

positivliste for personer med en videregående uddannelse, dvs. som uddannelser

på minimum bachelor- eller professionsbachelorniveau.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.2.

6. Udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

kan støtte forslaget om at udvide jobsøgnings-

opholdet fra 6 til 12 måneder for internationale studerende, som har afsluttet

deres uddannelse i Danmark, og bemærker det vil forbedre muligheden for, at

kompetente internationale medarbejdere bliver fastholdt i Danmark.

mener, at der løbende skal følges op, så det sikres at dimittenderne tager ar-

bejde, der svarer til deres uddannelsesniveau, således ”gøgeunge-effekter” und-

gås. 3F bemærker, at 3F har udarbejdet en analyse, der viser, at mange udlændin-

ge med medbragt videregående uddannelse arbejder i stillinger på ufaglært ni-

veau, og påpeger, at der derfor er en overhængende risiko for, at det også kom-

mer til at gælde mange af de udenlandske studerende, der har afsluttet en vide-

regående uddannelse i Danmark. 3F mener derfor, at det er meget vigtigt, at der

etableres løbende kontrol af, hvilken type job, de udenlandske dimittender bliver

beskæftiget i, så der sikres en optimal anvendelse af uddannelsesressourcer. Der-

udover bemærker 3F, at det er vigtigt at få viden om, hvorvidt udenlandske dimit-

tender får beskæftigelse i stillinger, der svarer til deres kvalifikationsniveau, eller

om de bliver beskæftiget i stillinger, der lige så godt kunne besættes af ufaglærte

eller faglærte.

Danske Universiteter

finder det positivt, at det foreslås at udvide jobsøgningsop-

hold fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende og ph.d.-studerende og

kvitterer samtidig for, at der parallelt med ovenstående høring er et forslag om, at

kandidatdimittender kan påbegynde deres fultidsarbejde uden sagsbehandling i

SIRI.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne om for-

slaget. Ministeriet skal bemærke, at en udlænding med opholdstilladelse efter

studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1-3, samtidig gives arbejdstilladelse til beskæfti-

gelse i indtil 20 timer ugentlig og med ret til beskæftigelse på fuld tid i månederne

juni, juli og august. Hvis udlændingen finder beskæftigelse i jobsøgningsperioden,

Side

15/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

må beskæftigelsen påbegyndes i det omfang, den er i overensstemmelse med ud-

lændingens hidtidige arbejdstilladelse, dvs. ansættelse indtil 20 timer om ugen og

fuld tid i månederne juni, juli og august. Beskæftigelse i videre omfang må ikke

påbegyndes før, at der er opnået opholds- og arbejdstilladelse efter en af udlæn-

dingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på baggrund af beskæfti-

gelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. De pågældende udlændinge vil i

forbindelse med en eventuel ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af be-

skæftigelse i Danmark, der indgives under jobsøgningsopholdet, skulle leve op til

de almindelige betingelser for en af udlændingelovens erhvervsordninger.

7. Udvidelse af Startup Denmark-ordningen

DA – Dansk Arbejdsgiverforening

kan støtte, at der sker en udvidelse af mulighe-

derne for at benytte Startup Denmark-ordningen.

tilkendegiver, at de er imod forslaget, da der er en overhængende risiko for, at

der med denne ordning kan laves en ny forretningsmodel, som genererer endnu

flere falske selvstændige, der opererer uden for overenskomster og danske løn-

og ansættelsesvilkår. 3F bemærker dog, at det er formildende, at man fastholder

kvoten på 75 personer, der kan komme ind på ordningen via Startup Denmark.

Danske Universiteter

finder det positivt, at udvide Startup Denmark-ordningen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig tilkendegivelserne om for-

slaget. Ministeriet bemærker samtidig, at intentionen med Startup Denmark-

ordningen er at tiltrække flere iværksættere med vækstpotentiale til Danmark, så

der skabes øget vækst og flere gode jobmuligheder på det danske arbejdsmarked.

Alle virksomheder, som etableres i Danmark gennem Startup Denmark-ordningen,

skal leve op til dansk lovgivning, herunder også i forhold til arbejdsmarkedsfor-

hold. Herudover vil der være de sædvanlige muligheder for, at iværksættere, der

ikke ved virksomhedens etablering har en overenskomst, senere indgår en sådan i

tråd med almindelig praksis på det danske arbejdsmarked.

Ordningen er målrettet innovative virksomheder med skaleringspotentiale. Det

betyder, at udlændinge, der ønsker at drive f.eks. restauranter, kiosker og mindre

import- og eksport virksomheder, ikke vil kunne søge ordningen.

Herudover er det, som det også påpeges i 3F’s høringssvar, fastholdt i lovforslaget,

at der er en kvote på 75 personer årligt, der kan opnå opholdstilladelse gennem

Startup Denmark. Dermed øges rammen for antal iværksættere, der kan komme

til Danmark ikke med lovforslaget.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Landbrug & Fødevarer

bemærker, at ministeriet ikke har beregnet lovforslagets

administrere og erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet forud for denne

høring, jf. lovforslagets side 24, og at de vil forbeholde sig retten til at kommente-

re senere i lovprocessen, når de foreligger.

Side

16/17

L 188 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at der af lovforslaget

som fremsat fremgår følgende om de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.:

”Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Konsekvenserne består i, at populationen af virksomheder, der kan certificeres til

fast track-ordningen udvides fra at være virksomheder med over 20 ansatte til at

være virksomheder med over 10 ansatte. Virksomheder, der søger om at komme

på fast track-ordningen, skal udfylde en ansøgning indeholdende bl.a. virksom-

hedsoplysninger som navn og CVR-nummer samt en tro og love-erklæring. Disse

konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres

nærmere.

Lovforslaget vurderes derudover at medføre afledte positive konsekvenser for virk-

somheder, idet det bliver nemmere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.”

Der henvises til lovforslagets afsnit 4.

Side

17/17