Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 188:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022).

Forhandlingen er åbnet, og først giver vi ordet til hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet. Med lovforslaget her foreslås det at udmønte de dele af aftalen om styrket international rekruttering, som blev indgået i januar i år – de dele af den, som kræver ændringer af udlændingeloven. Vi har jo allerede været omkring det flere gange: Danske virksomheder på tværs af brancher skriger på arbejdskraft og har svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for, både i Danmark og blandt de europæiske lønmodtagere, og derfor har det jo været efterspurgt af virksomheder og arbejdsgiverorganisationer, at der blev kigget på mulighederne for at styrke deres internationale rekruttering. Med lovforslaget her foreslås det bl.a. at indføre en midlertidig, supplerende beløbsordning, hvor indkomstgrænsen sættes til 375.000 kr. i en afgrænset periode på 2 år, til håndtering af mangel på arbejdskraft i årene, der kommer. Derudover foreslås det også med lovforslaget at foretage en udvidelse af fasttrackordningen, så kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fasttrackordningen, nedsættes fra mindst 20 til mindst 10 fuldtidsansatte, altså en halvering, der vil gøre, at langt flere virksomheder får adgang til den ordning.

For Socialdemokratiet er det selvfølgelig helt afgørende, at vi sikrer, at dansk erhvervsliv og danske virksomheder har adgang til den arbejdskraft, de har brug for. Men samtidig er det jo vigtigt, at vi sikrer os, at danske løn- og arbejdsvilkår overholdes, når vi åbner op for, at der i højere grad kan komme udenlandske arbejdstagere til Danmark fra lande uden for Europa. Derfor handler det jo hele tiden om i de her spørgsmål at finde en balance mellem på den ene side at beskytte det danske arbejdsmarked og den danske model og på den anden side at give virksomhederne mulighed for at rekruttere den arbejdskraft, som de har behov for. Med det her lovforslag har man fundet den balance og favner begge hensyn.

Lovforslaget indeholder derudover en udvidelse af jobsøgningsopholdet fra 6 til 12 måneder for udenlandske studerende, som har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, og endelig foreslås det også at udvide positivlisten og Start-up Denmark-ordningen.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Mange tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Mads Fuglede fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Regeringen har igennem længere tid haft svært ved at leve op til deres ansvar om at sikre arbejdskraft i en tid, hvor virksomhederne har brug for arbejdskraft. Venstre har længe kæmpet for at gøre det nemmere at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft. Det forsøgte vi at få regeringen med på, da vi sammen med Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige tidligere på året fremsatte et beslutningsforslag, der netop ville gøre det. Regeringens løsning er imidlertid en kortsigtet ordning med for mange krumspring og for meget bøvl. Det løser på ingen måde de udfordringer, som virksomhederne står over for.

I den situation, vi står i nu, har vi ikke brug for kortsigtede løsninger. Vi har brug for reformer, der sikrer, at vores virksomheder får adgang til den arbejdskraft, som er garant for vækst og velstand, og som skal være med til at finansiere fremtidens velfærd og den grønne omstilling. Desværre har vi en regering, som har brugt de sidste knap 3 år på at gennemføre initiativer, der trækker mennesker ud af arbejdsmarkedet og dermed begrænser vores virksomheders adgang til arbejdskraft. Det er bekymrende. Det gør os alle sammen fattigere. Når det kommer til international arbejdskraft, har de lavet en model, som på ingen måde sikrer den arbejdskraft, som vi har brug for i danske virksomheder.

Vi vil en anden vej i Venstre. Vi vil meget mere, og vi vil netop sikre, at virksomhederne får adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de efterspørger, og som er en del af grundlaget for den velfærd, vi har herhjemme. Vi ønsker at sænke beløbsgrænsen yderligere, end forslaget her lægger op til – helt ned til 360.000 kr. for international arbejdskraft gældende for de lande, vi har mest samhandel med, og det skal gøres permanent. Og det skal modsat regeringens lovforslag ikke ses som en kortsigtet løsning, hvor det pludselig kan blive ændret, men skal være på en facon, så virksomhederne varigt ved, hvad de har at rette sig efter. Vismændene er enige i de betragtninger, vi har lagt frem. De siger, at det ikke vil have en mærkbar varig effekt, hvis beløbsgrænsen hæves igen om et par år. Derfor skal der være tale om en permanent ordning.

Af de grunde, jeg har nævnt her, kan Venstre ikke stemme for forslaget, som det ligger nu. Det er simpelt hen ikke ambitiøst nok. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra fru Samira Nawa. Værsgo.

Mange tak. Jeg må indrømme, at jeg bliver skuffet over den konklusion, som man når frem til i Venstre, om ikke at støtte det her lovforslag. For vores to partier er jo alliancepartnere, når det kommer til gerne at ville give virksomhederne mulighed for at få international arbejdskraft og få den arbejdskraft, som de har behov for. Venstres ordfører står fra talerstolen og siger, at man er mere ambitiøs, vil meget mere og ønsker en permanent løsning. Det ønsker vi også i Radikale Venstre, men vi siger også ja, når vi kommer et skridt i den rigtige retning. Hvorfor er det, at Venstre ikke bakker op om, at vi tager et skridt i den rigtige retning? Vi når ikke helt i mål, men det er jo sådan, det er, når man indgår kompromiser.

Værsgo.

Jeg tror, at skuffelsen mellem vores partier er gensidig. Havde Radikale Venstre levet op til de principper, de plejer at leve op til på det her område, var de jo gået med os, og så havde vi haft et flertal for en ordning, der ville have øget arbejdsudbuddet meget mere, end tilfældet er med det her meget dårlige forslag. Jeg synes, at når man kan vælge mellem en dårlig model og en meget bedre model, så er det ikke så svært et valg, men det har det åbenbart været for Radikale Venstre i det her spørgsmål.

Værsgo. Spørgeren.

Det har skam ikke været særlig svært, og det skyldes jo, at den model, som Venstre bl.a. lagde frem sammen med de øvrige partier, havde et element af diskrimination. Så får jeg jo lyst til at spørge Venstres ordfører: Tror man virkelig, at virksomhederne ser forskelligt på arbejdskraft, alt efter hvilke lande de kommer fra? Eller tror ordføreren, at virksomhederne egentlig er ligeglade med en arbejdstagers herkomst og nationale tilhørsforhold og egentlig bare er interesserede i, at det er kvalificeret arbejdskraft, der træder ind og er med på arbejdsmarkedet?

Værsgo.

Altså, nu bliver jeg helt forvirret, for den ordning, vi har fremlagt, som Radikale Venstre ikke kan se sig i, kalder I diskriminerende, selv om den udvider antallet af lande meget mere end det, der er tilfældet i dag. Vi synes, det er logisk, at man laver en afgrænsning af landene baseret på, hvem vi har mest samhandel med. At det skulle være diskriminerende at ønske øget kontakt med lande, vi i forvejen har gode erfaringer med og har meget samhandel med, har jeg svært ved at forstå.

Næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Jeg må indrømme, at ordførerens konklusion kommer noget bag på mig. Skal det virkelig være en forskel på 25.000 kr. på årsindkomstplan, som gør, at Venstre ikke kan støtte et lovforslag, som danske virksomheder og danske arbejdsgiverorganisationer har efterlyst igennem længere tid for at imødekomme deres udfordringer med at rekruttere arbejdskraft? Vi kan jo være uenige om, hvor præcis snittet skal ligge, men her bevæger man sig et kæmpe skridt i den retning, som Venstre også tidligere har været store fortalere for, men fordi man så ikke når de sidste 25.000 kr. af vejen på årsindkomstplan, vælger Venstre at stemme imod. Var det sådan, det skulle forstås?

Værsgo.

Hvis det var den eneste knast, tror jeg måske, det ville være nemmere at finde hinanden politisk. Men det er det ikke. Jeres ordning er ikke permanent; den kan blive aflyst igen, hvis konjunkturerne ændrer sig. Det er der ingen ude blandt virksomhederne der efterspørger. Man har brug for permanente og faste regler, man kan navigere efter, og det ikke at ville levere det er i vores optik og ifølge de eksperter, der har vurderet vores to forskellige forslag, en helt forkert vej at gå. Så det er især der, vandene skiller.

Men så betyder det også meget for os, at man bliver ved med fra regeringens side at sætte så høj en beløbsgrænse, at man bare lukker flere ude.

Værsgo. Spørgeren.

Nu handler det her jo faktisk om at lempe. Det er jo det, lovforslaget handler om; det handler om at lempe beløbsordningen, sådan at der vil være mulighed for flere virksomheder end i dag for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft der, hvor de ikke kan finde arbejdskraft inden for Danmarks eller Europas grænser. Derfor er det jo ikke det helt rigtige billede.

Vil ordføreren ikke lige forholde sig til, at arbejdsgiverorganisationerne jo sådan set ønsker, at det her lovforslag bliver vedtaget, fordi de kan se, at det åbner op for, at flere af deres medlemsvirksomheder vil få mulighed for at rekruttere arbejdskraft, som de ikke kan rekruttere i dag?

Værsgo.

Jamen jeg forholder mig bestemt meget til arbejdsmarkedsorganisationernes syn på de her sager og har bemærket, at de i den grad synes, at vores forslag langt er at foretrække frem for det, regeringen har fremsat, og især peger de på, at det at lave midlertidige ordninger er meget uholdbart i forhold til det at lave en permanent løsning.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Halime Oguz fra SF. Værsgo.

Tak for det. I dette lovforslag udmønter vi dele af den politiske aftale, som vi sammen med regeringen, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik tilbage i januar måned.

Aftalen har til formål at afhjælpe manglen på arbejdskraft gennem international rekruttering. Dette skal bl.a. realiseres igennem en midlertidig, supplerende beløbsordning, der i en periode skal gøre det nemmere for udenlandsk arbejdskraft at komme til Danmark at arbejde. Helt konkret sænkes beløbsgrænsen fra en årlig indkomst på 448.000 kr. til 375.000 kr. i en afgrænset periode frem til juli 2024. For SF har det været vigtigt, at ordningen begrænses til 2 år, og at ordningen suspenderes, hvis bruttoledigheden stiger. Derudover skal virksomhederne have slået stillingen op på Jobnet, inden de søger efter udenlandsk arbejdskraft.

Disse hegnspæle er med til at sikre, at den udenlandske arbejdskraft ikke udkonkurrerer de danske arbejdstagere, og det er vigtigt. Ud over dette har det for SF været afgørende at sikre ordentlige ansættelsesvilkår, så vi undgår social dumping, både fordi det er det eneste anstændige, men også for at sikre lige og fair vilkår.

I aftalen fremgår det også, at erhvervslivet skal tage ansvar i forhold til at få de danskere, der står uden for arbejdsmarkedet, med. Netop dette er ekstremt vigtigt. Lige nu findes der nemlig 76.000 unge uden job eller uddannelse, 49.000 mennesker med handicap, som gerne vil arbejde, 26.000 seniorer, som prøver at få foden indenfor i virksomhederne, 14.000, der leder efter et fleksjob, og så er der 10.000 personer, der lige nu har svært ved at finde en praktikplads osv. osv. Der er altså masser af ledige hænder i Danmark, og dem bør vi fokusere på, før vi ringer efter udenlandsk arbejdskraft. Økonomisk højkonjunktur er fantastisk, da det giver os alle tiders mulighed for at skabe et nyt og mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der også er plads til dem, der ikke kan arbejde på fuld tid eller for fuld skrue hver dag. Derfor havde vi gerne set et større fokus på netop det.

Men når det er sagt, vil vi i SF selvfølgelig gerne anerkende, at der findes nogle virksomheder derude, som lige nu har det meget svært, og når virksomhederne selv efterspørger den udenlandske arbejdskraft, vil vi gerne være med til at indføre denne midlertidige ordning for at se, om det kan hjælpe. På den baggrund kan jeg meddele, at vi i SF støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Samira Nawa fra Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak, formand. Hver gang der kommer nye beskæftigelsestal, ser jeg, at flere af regeringens ministre går på Facebook og glæder sig over en bomstærk dansk økonomi. Og med den bomstærke danske økonomi følger jo også, sådan som tingenes tilstand er lige nu, en massiv mangel på arbejdskraft, og det er en udfordring, der skal løses. Løsningen består så af mange forskellige elementer, og et af elementerne er det, vi behandler i Folketingssalen i dag, nemlig en styrket international rekruttering.

Med det her lovforslag bliver der iværksat en ny midlertidig beløbsordning, hvor beløbsgrænsen er lavere end i dag. Vi sætter kravet til antallet af fuldtidsansatte, en virksomhed skal have for at blive certificeret til at bruge fasttrackordningen, ned fra 20 fuldtidsansatte til 10, og jobsøgningsopholdet udvides fra 6 måneder til 12 måneder for de udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark. Det er alt sammen rigtig gode initiativer.

Kunne vi i Radikale Venstre have ønsket os en mere ambitiøs aftale, sådan som Venstres ordfører efterlyste? Ja, det kunne vi godt. Kunne vi have ønsket os en permanent lavere beløbsgrænse? Ja tak, også gerne det. Men vi er sådan set meget tilfredse med den aftale, vi har lavet, og med den løsning, vi er landet på nu.

Jeg vil også minde om, at da der var en Venstreledet regering, VLAK-regeringen, var det jo konstant Dansk Folkeparti, der stak en kæp i hjulet for, at virksomhederne kunne få adgang til international arbejdskraft. Nu er det, sådan som jeg hører Venstres ordfører, så Venstre, der stikker en kæp i hjulet for, at virksomhederne kan få adgang til international arbejdskraft, altså den arbejdskraft, de virkelig har brug for; den arbejdskraft, vi som samfund har brug for – for at kunne komme i mål med den grønne omstilling, for at kunne indfri de mange krav og ønsker, der er til velfærdssamfundet. Jeg er simpelt hen målløs og skuffet.

Men fra Radikale Venstres side bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg kunne ikke lade være med at bide mærke i, at ordføreren lige før kaldte det rigtig gode forslag, som vi har fremlagt, hvor vi sænker beløbsordningen permanent for de her lande, som vi handler rigtig, rigtig meget med, for racistisk; det tror jeg sågar var det, ordføreren kaldte det. (Samira Nawa (RV): Nej). Hvis det ikke var ordet, vil jeg gerne beklage. Var det forskelsbehandling?

Alt andet lige har vi for ikke så lang tid siden diskuteret igu'en, hvor man netop går ind og giver en bonusordning til de virksomheder, der tager folk, der er kommet hertil gennem flygtningesystemet – som alt andet lige er folk, der er kommet hertil fra bl.a. Mellemøsten. Så der går ordførerens parti altså ind for, at man laver en bonusordning, der ene og alene er rettet mod folk, der er kommet fra en bestemt gruppe lande. Det kan godt give mening, hvis det er sådan, at det hjælper folk med at komme ud på arbejdsmarkedet, men hvorfor er det, at man bakker op om en forskelsbehandling – og undskyld, at jeg brugte det forkerte ord – i forbindelse med det ene lovforslag og ikke det andet?

Værsgo.

Jeg tror, jeg kaldte det diskrimination. Når jeg gør det, er det jo, fordi der er politikere fra de forskellige partier bag det forslag, som hr. Marcus Knuth henviser til, der har været ude og faktisk meget ærligt sige, at det handler om, at man ikke ønsker udenlandsk arbejdskraft fra muslimske lande eller fra de såkaldte MENAPT-lande. Og når man er så tydelig omkring det, er det jo også en aktiv diskrimination, der er tale om, og den vil vi ikke i Radikale Venstre være med til at støtte op om.

I forhold til international arbejdskraft tror vi faktisk ikke, at virksomhederne ser forskelligt på arbejdskraften, afhængigt af hvor den kommer fra. Selvfølgelig ser de forskelligt på den, hvis folk ikke er lige kvalificerede, men det er kvalifikationerne, der er i centrum, ikke herkomstlandet.

Værsgo.

Tak for at præcisere det med ordet diskrimination. Men alt andet lige er det vel indholdet af det forslag, som vi kommer med, der er det vigtige, uagtet hvilken ordlyd forskellige partier har brugt i retorikken om, hvad der ligger bagved? Og hvis indholdet er godt og hvis indholdet styrker det, at vores danske virksomheder kan hente arbejdskraft hertil fra de lande, som man i forvejen handler rigtig meget med, hvorfor så ikke kigge på indholdet?

Værsgo.

Jamen indholdet er skam også rigtig godt, hvad angår de elementer, der indgik i det beslutningsforslag, der blev fremsat, fordi rigtig mange af dem jo en til en var de samme som de elementer, der var i den aftale, som Radikale Venstre har været med i. Men der var jo også det her indholdselement, ikke bare en ordlyd, som en enkelt politiker har sagt, men indholdsmæssigt den diskrimination, hvor man kigger på nogle lande og udelukker andre lande. Og det kan vi i Radikale Venstre ikke være med til at bakke op om.

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Det her bliver simpelt hen mere og mere bizart. I forlængelse af det, som hr. Marcus Knuth spurgte til, bliver jeg nødt til at spørge om noget. Hvis man, når man indfører igu'en og nu forlænger igu'en, gør det, i erkendelse af at der er nogle mennesker, der er kommet hertil, og som af sproglige og kulturelle årsager har sværere ved at integrere sig på det danske arbejdsmarked og derfor skal have en økonomisk hjælp, og hvis man gør det i én lovbehandling, og det gjorde vi for to lovbehandlinger siden, ikke med Nye Borgerliges opbakning, men med Radikale Venstres opbakning – der sagde Radikale Venstre: Vi vil gerne lave en positiv særbehandling her, fordi vi erkender, at der er nogle sproglige og nogle kulturelle udfordringer for de mennesker, der kommer fra MENAPT-landene – og hvis man, når vi så behandler det her forslag, ikke vil anerkende, at der er nogle sproglige og kulturelle udfordringer for folk, der kommer fra MENAPT-landene, og man ikke vil lave en positiv særbehandling for dem, som har særlige kvalifikationer, så giver det jo altså ikke mening. Jeg er helt med på, at hvis man havde været principfast hele vejen rundt, havde det været fair nok. Men det her er jo at forgylde én part og så afvise noget andet.

Værsgo.

Nej, fru Pernille Vermund tager helt fejl. Altså, den lovbehandling, som vi lige har haft for et par lovbehandlinger siden på igu-ordningen, handler jo om flygtninge og familiesammenførte og om, at de skal kunne træde ind på det danske arbejdsmarked. Det er da fuldstændig og en til en Radikale Venstres principper, at en del af det at kunne blive integreret er at kunne være med på arbejdsmarkedet, også selv om man har flygtningebaggrund, og også selv om man er familiesammenført til Danmark. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad det er for en logik, fru Pernille Vermund prøver at lægge ned over, at Radikale Venstre ikke synes, at vi skal have diskrimination, når det handler om international arbejdskraft.

Værsgo.

Jamen logikken er den, at Radikale Venstre siger, at virksomhederne er ligeglade med, hvor de her mennesker kommer fra, og at der ikke er forskel på arbejdskraft, afhængigt af hvor den kommer fra. Samtidig har man så for to lovbehandlinger siden forlænget en ordning, hvor vi giver særlige tilskud til danske virksomheder og laver særlige forløb for folk, der kommer fra de muslimske lande, fordi man erkender, at der er nogle sproglige og nogle kulturelle barrierer for, at de kommer ind på det danske arbejdsmarked.

Altså, enten må der være nogle sproglige og kulturelle problemer med de mennesker, der kommer fra de muslimske lande, eller også er der ikke. Det kan ikke være sådan, at det er der i den ene lovbehandling, og at det er der ikke i den anden.

Værsgo.

Jamen det er da meget muligt, at fru Pernille Vermunds parti sagde nej til igu-ordningen, fordi det havde noget med nogle muslimer at gøre. Sådan er det jo ikke for Radikale Venstre. Og når jeg siger, at arbejdsmarkedet er ligeglad med, hvor folk kommer fra, så er det jo med udgangspunkt i, at de mennesker har de samme kvalifikationer. Vi er da med på, når der kommer nogle flygtninge til Danmark, at der kan være udfordringer med sproget og der kan være udfordringer med historikken på arbejdsmarkedet og kvalifikationerne i det hele taget, og så er det da også på sin plads at give arbejdsmarkedet et tilskud for at hjælpe de mennesker ind på arbejdsmarkedet, og igu'en består jo både af en virksomhedsrettet del, en sprogindsats og en opkvalificeringsindsats. Det er altså ikke helt det samme, der er tale om, når vi snakker om rekruttering af international arbejdskraft.

Næste korte bemærkning er til hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Jeg skal bare kort høre, om ordføreren kan bekræfte, at det forslag, vi har lagt frem, ville gøre, at Indien bliver til et land, der er omfattet af den aftale, vi har foreslået.

Værsgo.

Det lyder som noget, jeg burde kunne svare ja til, men jeg må indrømme, at jeg ikke lige er helt skarp på det. Men det er sikkert rigtigt.

Værsgo.

Indien er et af de lande, som Danmark har mest samarbejde med, og derfor vil det være omfattet af vores forslag.

Mit næste spørgsmål er, om ordføreren så kan bekræfte, at Indien har en af verdens største muslimske befolkninger.

Værsgo.

Jo, men det er jo også rigtigt nok. Problemet er: Hvorfor er der så lande, som man ønsker at udelukke med det forslag, som hr. Mads Fuglede og øvrige partier har stået bag – hvis det ikke handlede om, at det var muslimske lande? Når nu man så omvendt går ud og åbent og ærligt siger, at det lige præcis er det, det handler om, så er der jo tale om en diskrimination, en forskelsbehandling, som jeg simpelt hen ærlig talt ikke tror på er en forskelsbehandling, som arbejdsgiverne og arbejdsmarkedet laver. Der kigger man på, om det menneske, man rekrutterer, er kvalificeret til at varetage sin stilling eller ikke kvalificeret.

Mange tak til den radikale ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Victoria Velasquez fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det og for en spændende debat. Der er jo mange måder, hvorpå vi kan diskutere, hvordan vi både kan skabe nogle bedre muligheder for nogle arbejdsrammer, men også hvordan vi sørger for at stille nogle krav til arbejdsgiverne. Og det kommer sig jo af, at vi desværre gang på gang har set, at der ikke er nogen hæmninger, når det handler om nogle arbejdsgiveres hungren efter at kunne få noget profit. Det gør de gerne på ryggen af lønmodtagere, som de udnytter i groveste grad.

Derfor synes vi, at fasttrackordninger kan være en af de bedste måder at arbejde og håndtere international arbejdskraft på, fordi man ærligt erkender, at der er økonomiske incitamenter for arbejdsgiverne til at overholde loven og til faktisk at være nogle ordentlige arbejdsgivere. Så selv hvis der er nogle, der er rimelig ligeglade med andre mennesker og kun interesserer sig for deres egen pengepung, så får de et økonomisk incitament til at skulle opføre sig ordentligt.

Det her forslag handler dog om mere end det. Det går også ind og ændrer størrelsen på, hvor mange ansatte man skal have, og sætter det ned til 10. Det skaber for os en bekymring, og det gør det, i forhold til at vi allerede i dag ved, at der er mange, der er kommet og skal arbejde, hvor der ikke er styr på ansættelseskontrakt, der ikke er styr på de penge, der skal betales i skat, der ikke er styr på den løn, som folk skal have, og hvor der ikke er styr på deres arbejdsmiljø. At man så på den måde udvider gruppen i så massivt et omfang, uden at man faktisk følger det til dørs, skaber simpelt hen en ubalance. Så den del er vi meget, meget bekymrede over.

Derudover er det også nogle brancher, hvor vi før har set, at der kan være tale om stor social dumping, og hvor vi ser nogle problemer, som allerede eksisterer i dag. F.eks. med CSC og den konflikt, der var der, hvor der skete det, at de ansatte blev sat til at skulle gå 40 pct. ned i løn og oplevede på den måde at blive spillet ud mod udenlandske lønmodtagere, som havde langt dårligere vilkår, og hvor man også udnyttede, at mange af de it-professionelle blev noteret i en sort bog, hvis de f.eks. gjorde brug af kampskridt, som man har som en del af den danske model i Danmark. Derfor synes vi, at det er ærgerligt, og at det ville give rigtig god mening at kigge på fasttrackordninger og på, hvordan man kan gøre dem mindre bureaukratiske, og hvordan man kan gøre det endnu mere enkelt at gøre brug af, samtidig med at vi også stiller nogle krav til arbejdsgiverne.

Der kom SF tidligere ind på en masse gode forslag, og det er jo noget, der også på en eller anden måde er nævnt i »Danmark kan mere I«, men hånden er ikke på kogepladen. Der er ikke noget konkret, som rent faktisk sikrer, at vi får oprettet flere fleksjob, og at vi får sikret, at flere får mulighed for at kunne få efter- og videreuddannelse, så de f.eks. kan kvalificere sig til det behov, der er.

Derfor kommer det til at være hensigtserklæringer, i stedet for at det reelt er nogle krav, der bliver stillet. Og når jeg taler om arbejdsgiverne, er det egentlig også staten. Den her aftale er jo en del af en større aftale, hvor der også er nye ting i udbudsloven, og det er også bare hensigtserklæringer, hvor man slet ikke griber den mulighed, som der har været i skåltalerne, om rent faktisk at sikre flere lærepladser og sikre nogle af de ting, som vi ved er helt vildt vigtige, hvis vi skal sørge for at have kvalificeret og uddannet arbejdskraft i fremtiden.

Det her kommer så også oven i, at man sideløbende har mistænkeliggjort og fattiggjort arbejdsløse i rigtig lang tid, og det er bl.a. mistænkeliggørelse at sige, at arbejdsløse simpelt hen kun vil søge, hvis det er, at drømmejobbet er der. Det har vi jo set talrige eksempler på, altså at der er rigtig mange, der søger rigtig mange forskellige jobs, men jeg savner egentlig lidt, at der også er en diskussion af arbejdsgiverne, i forhold til at de søger drømmemedarbejderen, og at man faktisk i højere grad skaber nogle muligheder for, at man kan efter- og videreuddanne sig, og at der stilles nogle krav til, at der også ansættes nogle i fleksjob eller på anden vis, så vi kan få et mere rummeligt arbejdsmarked.

Det arbejde fortsætter videre frem, og det håber jeg vi får nogle flere ting på, og så er der jo også nogle ting, der stadig er uvisse i forhold til nogle af de penge, som der skal forhandles om videre i forhold til »Danmark kan mere I«, hvor jeg håber det kan lykkes at få noget lidt mere konkret på bordet, herunder også udbudsloven. For den her del af det lever altså ikke op til det, og derfor kan vi ikke bakke op om lovforslaget.

Mange tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Marcus Knuth fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag synes vi jo udstiller regeringens hykleri, når det handler om udenlandsk arbejdskraft. Vi har længe kæmpet for, at vi skulle have en lavere beløbsordning; nu har vi så sammen med Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance foreslået en rigtig, rigtig god og permanent ordning, der gør det nemmere at komme hertil fra især de lande, som vi handler allermest med. Og det vil regeringen ganske enkelt ikke, og det er jo altså, på trods af at det danske arbejdsmarked hungrer efter arbejdskraft fra udlandet som aldrig før.

Nu har vi jo lige haft en længere debat med Radikale Venstre. Vi havde sådan håbet på, at Radikale Venstre ville bakke op om det her forslag, og vi hører jo fru Samira Nawa spørge hr. Mads Fuglede. Den aftale, som regeringen lægger frem, er et lille skridt i en positiv retning, men man vil ikke bakke op om det her, selv om det er et meget større skridt i en positiv retning, ene og alene fordi man kalder det for diskrimination. Altså, Indien er med blandt de lande, som vi indbefatter i lande, som vi arbejder sammen med. Så jeg har altså svært ved at se, hvordan det er diskrimination.

Hvis det er sådan, at vores aftale i Radikale Venstres øjne ikke er, præcis som man gerne ville have det, men et kæmpe skridt i den rigtige retning, kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor man ikke vil bakke op om noget, som vil være entydigt godt for det danske arbejdsmarked. Det vil det jo. Ikke alene vil være entydigt godt; det vil være permanent modsat den løsning, som regeringen har fremlagt sammen med Radikale Venstre. Det er det, regeringen kommer med her. Det er bureaukratisk, det åbner op alt for sent, og der er benspænd, som at man skal dokumentere, at man har slået et job op først osv. osv.

Altså, det er en kringlet, bøvlet løsning i forhold til det, som vi kommer med, og som er målrettet det, som vores virksomheder hungrer efter, og så er det vel at mærke permanent, i stedet for at det er noget, som regeringen bare kan spole tilbage – og så kan de bagefter stå og sige: Vi kom med en løsning, der var et lille skridt i den rigtige retning, men nu spoler vi det for resten lige tilbage igen. Det er bl.a. derfor, vi ikke kan støtte det her. Og så kommer det jo altså i kølvandet på regeringens mange andre tiltag, der igen og igen udhuler det danske arbejdsmarked og gør arbejdsudbuddet mindre, og som gør Danmark og danskerne fattigere. Også det er vi imod, og vi er også imod det lovforslag, som regeringen fremlægger her.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jo, der kom en kort bemærkning her, undskyld. Det er fra Mads Fuglede. Værsgo.

Jeg skal bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at det er sådan lidt underligt at tale om, at det skulle være en form for religiøs diskrimination, når man giver det land, der har den tredjestørste muslimske befolkning, adgang til det danske arbejdsmarked med den her aftale. Er det helt på månen at tale ned ad det spor?

Jeg er rigtig glad for, at ordføreren også nævnte Indien i forhold til Radikale Venstre, for når det er sådan, at et så stort land med en så stor muslimsk befolkning er med i vores aftale, har jeg svært ved at se, hvordan man kan pege på det her og kalde det for diskrimination. Det er, som om man især hos Radikale Venstre, som jo egentlig slår sig op på at være et parti, der gerne vil samarbejde med blå blok om udenlandsk arbejdskraft, bare bruger det som en undskyldning for ikke at støtte op om det og en undskyldning for at arbejde med regeringen i stedet for at gøre det, man siger, og komme med opbakning til en aftale, der er permanent, og som også indbefatter lande, som bestemt har en stor muslimsk befolkning.

Hr. Mads Fuglede, værsgo.

Tak for besvarelsen. Vi må håbe, at det sådan almindelige geografiske kendskab til landene omkring os bliver mere udbredt.

Selv tak.

Næste korte bemærkning er fra fru Samira Nawa. Værsgo.

Tak. Et skridt i den rigtige retning kalder den konservative ordfører det her lovforslag, men hvorfor vil man så egentlig ikke bakke op om det her, når nu det er et skridt i den rigtige retning? Det kan godt være, man ikke kan få alt det, man drømmer om, og det kan vi heller ikke i Radikale Venstre, desværre, for så havde verden set helt anderledes ud. Men når nu man ikke kan få alt det, man drømmer om, men man godt kan få lidt af det, skal man så sige nej tak til det?

Værsgo.

Jeg er ked af, hvis jeg udtrykte mig forkert. Jeg tror faktisk, jeg gentog det, ordføreren havde sagt, altså at det var ordføreren, der havde kaldt det et skridt i den rigtige retning. Vi synes jo ikke, at det er et skridt i den rigtige retning, når det er sådan, at det er noget, man bare kan spole tilbage igen. Alt andet lige hæfter jeg mig igen ved, at – det virker i hvert fald sådan – fru Samira Nawa siger nej til det, der er kommet fra de blå partier her på grund af nogle udtalelser fra Nye Borgerlige, i stedet for at kigge på indholdet. Og når det er sådan, at Indien med en enorm muslimsk befolkning er et af de lande, vi sætter på den liste, hvor vi gerne vil sænke beløbsordningen – permanent vel at mærke – så virker det mere, som om man er blevet fornærmet og ikke vil være med i aftalen, fordi Nye Borgerlige er med, selv om det er en rigtig, rigtig god aftale – ikke bare et skridt i den rigtige retning, som fru Samira Nawa kalder regeringens, men en rigtig, rigtig god aftale, som også indbefatter lande, der ligger meget langt væk fra Danmark.

Værsgo til spørgeren.

Jeg beklager; jeg havde ikke lige fanget, det var mig selv, der blev citeret.

Jeg bliver bare nødt til lige at kommentere det her med det diskriminerende element, for det har jo fremgået tydeligt i pressen. Det har bl.a. været hr. Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance, der jo har sagt, at grunden til, at man har udformet sit beslutningsforslag på den måde – udelukket nogle lande – er, at man vil holde nordafrikanske lande og lande fra Mellemøsten ude på baggrund af noget med nogle kriminalitetsstatistikker, og at der var flere partier, der skulle være enige om det. Så det er jo ikke noget, jeg bare hiver op af hatten – i forhold til det diskriminerende element. Man kigger på kriminalitetsstatistikker, men når man kommer til Danmark som international arbejdskraft, er det jo ikke for at være kriminel; så er det for at arbejde.

Værsgo.

Det er jo netop derfor, jeg ikke forstår, at Radikale Venstre siger nej til den her aftale, for alt andet lige vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning for de danske virksomheder. Og alle partier har jo forskellige bevæggrunde for, hvorfor man bakker op om en aftale, og hvis det er sådan – og nu skal jeg ikke lægge ord i munden på Nye Borgerlige – at Nye Borgerlige siger, at det her er en god aftale, fordi der ikke er særlig mange fra muslimske lande med, så kigger vi bare på det, fordi vi synes, det er en rigtig god aftale overordnet, fordi der er mange lande, hvis borgere bidrager i Danmark. Hvorfor ikke bare kigge på indholdet i stedet for at have den retorik, forskellige partier har brugt, som alt andet lige ikke har været den samme, afhængigt af hvilket parti det har været?

Tak. Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Nu er ordet diskriminerende blevet brugt flere gange i den her debat, og kan ordføreren bekræfte, at der er forskel på at forskelsbehandle og at diskriminere, og at vi allerede i dag har en politik, en udlændingepolitik, som er forskelsbehandlende? Vi har politik på rigtig mange områder, hvor vi accepterer, at i Danmark er vi danske statsborgere, og derfor har vi nogle rettigheder i Danmark, som andre ikke har. Vi har et Skandinavien og et nordisk passamarbejde. Vi har et EU. Der er også forskel på, om man kommer fra et EU-land, eller om man kommer fra et land uden for EU. Vi har et NATO-samarbejde, hvor vi forpligter hinanden. Der står f.eks. Ukraine udenfor. Det er en forfærdelig situation for dem at stå i.

Tilsvarende har vi for visumregler og andet jo vilkår for forskellige lande, som betyder, at vi forskelsbehandler. Betyder det, at vi diskriminerer? Nej, det gør det ikke. Så det vil jeg bare bede ordføreren bekræfte.

Værsgo.

Det kan jeg roligt bekræfte, og nu svarede ordføreren med mange af de ting, som jeg selv ville sige. Vi har jo den samme diskussion, når det kommer til indfødsret. Hvis man er fra et nordisk land, kan man erklære sig dansk. Hvis man er fra et EU-land, er det meget nemmere at få permanent ophold og dermed dansk statsborgerskab. Vi har haft hele debatten i forhold til ukrainere, der er kommet hertil i kølvandet på krigen. De havde jo allerede 90 dages visumfrihed til Danmark. Det har man ikke, hvis man kommer fra Somalia. Så der er en række niveauer, hvor man allerede gør forskel.

Når det handler om udenlandsk arbejdskraft, giver det da god mening at kigge på, hvilke lande vi har god erfaring med. Og så kan man bruge den ene retorik eller den anden retorik, men hvis det er sådan, at aftalen grundlæggende i sig selv er virkelig, virkelig positiv og også har lande som Indien med, hvor der også er en muslimsk befolkning, som dermed gør, at det ikke kan være en diskriminerende aftale, hvorfor så ikke bare bakke op om det?

Værsgo, spørgeren.

Og så vil jeg gå til ledende spørgsmål nr. 2: Kan ordføreren bekræfte, at det beslutningsforslag, som vi fremsatte her i salen, havde en forskelsbehandling, som tog udgangspunkt i 1), at det skulle være de ti lande, som vi har mest samhandel med, og 2), at det skulle være de lande, som har visumfri adgang til EU, og dermed en forskelsbehandling, som allerede ligger i EU-systemet, hvilket jo plejer at være noget, som Radikale Venstre er begejstret for?

Værsgo.

Det er jo præcis, som ordføreren siger. Jeg bakker ordføreren op. Jeg vil nødig stå og sige præcis det samme igen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Jeg har sådan set et helt simpelt spørgsmål. Jeg er bare lidt nysgerrig efter at høre, hvad ordføreren har tænkt sig at sige, når han møder danske virksomhedsejere og skal forklare, hvorfor han har stemt nej til et lovforslag, der vil kunne gøre det lettere for dem at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Værsgo.

Jeg ville sige, at jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi havde et forslag, som indholdsmæssigt var noget, som vi egentlig godt kunne have fået et flertal for, men at Radikale Venstre, som jo er tungen på vægtskålen her, valgte at gå med et forslag fra regeringen, som er midlertidigt, som er fyldt med benspænd, og som ene og alene er noget, regeringen gør for ligesom at fremstå, som om man i et kort øjeblik gerne vil åbne op for udenlandsk arbejdskraft, vel vidende at mange af de fagforeninger, som støtter regeringen, måske ikke synes, det er en god idé.

Derfor bakker vi ikke op om noget, der er så bøvlet og bureaukratisk og midlertidigt, når vi har lagt noget på bordet, som bare er rigtig godt, men som ikke får flertal, fordi Radikale Venstre har set sig sur på en bemærkning fra Nye Borgerlige – det er i hvert fald sådan, jeg hører det. Så på trods af et rigtig fornuftigt indhold står vi så med en god aftale, der ikke er flertal for.

Værsgo til spørgeren.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte til. Jeg spurgte ikke til det forslag, som hr. Marcus Knuth m.fl. har fremsat, og som der jo er på ingen måde var et flertal for, heller ikke med Radikale Venstre.

Det interessante her er jo, at vi står med et lovforslag, som gør det lettere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, som man på tværs af brancher råber på, og som arbejdsgiverorganisationerne har efterlyst, og som, hvis hr. Marcus Knuth på vegne af sit parti går ned og trykker ja til på den grønne knap, vil gøre det lettere for danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, end det er i dag.

Værsgo.

Jeg vil bare lige rette hr. Kasper Sand Kjær – han spurgte, hvad jeg ville svare, hvis jeg blev spurgt på gaden, og det var så det, jeg svarede på.

Men alt andet lige er det, som regeringen kommer med her, jo et forsøg på kortvarigt og midlertidigt at fremstå, som om man har en løsning, som man kan trække tilbage igen, så hurtigt man nu engang har lyst, og som er bureaukratisk og fyldt med benspænd. Og når det er sådan, at vi har en løsning, som bare er virkelig, virkelig god, så er det selvfølgelig den, vi hælder imod.

Mange tak til den konservative ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det er egentlig ret pudsigt at sidde her og hele tiden høre, at der bliver talt om forskelsbehandling. Vi bestiller ikke andet herinde. Altså, lovbehandling er faktisk forskelsbehandling. Man må ikke stemme, før man er 18; man må ikke få folkepension, før man har en vis alder. Vi forskelsbehandler hele tiden – hele tiden, hele tiden – ikke bare på udlændingeområdet, så det skal vi ikke have så meget imod. Sådan er det.

Så synes jeg egentlig også, det var ret velgørende at få en fuldstændig afklaring her fra talerstolen, uanset om det er de borgerlige undtagen Dansk Folkeparti eller den røde fløj, af, at når man taler om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, er det også fra lande, hvor der er en stor muslimsk indvandring fra. Det kan man ikke frasige sig, uanset om det er fra den ene eller den anden fløj. Det er blevet fremhævet mange gange her fra Venstre og Konservative, at eksempelvis Indien har en meget stor muslimsk befolkning, og de er jo også omfattet af forslaget fra den borgerlige fløj uden om Dansk Folkeparti.

Nå, men tilbage til forslaget: Regeringen vil indføre en ny ordning, som de facto nedsætter den løn, man skal have som udenlandsk lønmodtager for at komme til Danmark, fra 448.000 kr. til 375.000 kr. ved at lave en ny beløbsordning. Selv om regeringen forbeholder sig ret til at begrænse ordningen, såfremt mere end 10.000 beskæftigede kommer til Danmark som følge af ordningen, så er vi lodret imod. Det er i øvrigt også kun et forbehold, ikke et løfte om at ændre ordningen.

Udfordringen ved at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark er i mange tilfælde større end gevinsterne. Integrationsproblemer, løntrykkeri og ringere arbejdsvilkår er blot tre af udfordringerne. Dansk Folkeparti mener, at de 448.000 kr. er et godt udgangspunkt, der sikrer, at det hovedsagelig er personer, som ikke findes på det danske arbejdsmarked, der kommer hertil. Sænker man beløbsgrænsen så markant, som der lægges op til her, er det helt almindelige stillinger på det danske arbejdsmarked, som fremover vil kunne besættes af udlændinge.

Der er omtrent 100.000 ledige i Danmark. Dertil kommer de 12-13 millioner ledige europæere i EU-landene, som uden videre kan hentes til Danmark, hvis der er mangel på arbejdskraft her. Det er uforståeligt, at der skulle være behov for indvandring fra den tredje verden, når man tænker på, at virksomhederne kan hente arbejdskraft nemt og ubureaukratisk i hele EU. Regeringens forslag indebærer ydermere ikke nogen begrænsning af, fra hvilke lande udlændingene kan komme. Det betyder, at regeringen åbner for, at indvandrere kan komme til Danmark som arbejdskraft fra lande, som vi har dårlige erfaringer med. Det kunne være lande i Mellemøsten, Nordafrika eller Pakistan. Det er vi under ingen omstændigheder interesserede i i Dansk Folkeparti.

Der er andre greb, man kan tage fat i, for at skaffe mere arbejdskraft, f.eks., som det jo er gjort, at fjerne modregningen i folkepensionen, som vi også har fået gennemført sammen med regeringen. Måske regeringen skulle vente og se, hvilke konsekvenser det får. Dette forslag risikerer kort sagt at betyde, at Danmark får mere indvandring fra Mellemøsten og Nordafrika, og det vil vi under ingen omstændigheder medvirke til fra Dansk Folkepartis side.

Mange tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Pernille Vermund fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Nærværende lovforslag er et af flere tydelige eksempler på den skade, vores økonomiske vækst og velstand må lide, når vi har et rødt flertal; når vi har en regering, der lader, som om de vil komme danske virksomheder til undsætning ved at fremsætte et forslag baseret på en såkaldt aftale – altså en aftale uden et flertal bag sig – om et forslag, hvor erhvervsorganisationerne selv siger, at det her formentlig ikke vil gøre den store forskel i forhold til arbejdskraften. Det vil det ikke, fordi perioden, som man sætter ind her, er kortvarig, fordi reglerne for, hvordan arbejdsløsheden skal være, for at man kan rekruttere, er helt skudt over målet, og fordi alle de krumspring og benspænd, der er lagt ind i lovforslaget og i aftalen, gør, at man formentlig ikke får det store ud af det fra virksomhedernes side. Og hvis de så endelig gør det, er der den udfordring i den her aftale, i det her lovforslag, at man er fuldstændig ligeglad med, at den arbejdskraft, man så søger at få hertil, inklusive de familier, der måtte komme i kølvandet, også kan være mennesker, der kommer fra lande, som vi har meget svært ved at sende folk tilbage til, fordi de ikke vil tage imod deres egne statsborgere, hvis deres statsborgere begår kriminalitet i Danmark.

Så når vi taler om, at det er problematisk, at vi tager flere mennesker hertil, f.eks. fra MENAPT-landene, så er det ikke kun på grund af kriminalitetsstatistikkerne. Det er sørgeligt for de ofre, det går ud over, når det sker. Men det er også, fordi vi ved, at de i højere grad end andre er kriminelle, og vi ved, at begår de kriminalitet og også grov kriminalitet som eksempelvis voldtægt, er det meget, meget svært at få dem sendt tilbage til deres hjemland. Det synes jeg man skylder danskerne at fortælle, også som socialdemokrat – at man er villig til at åbne for indvandring, for mennesker fra lande, som vi ikke, hvis de begår kriminalitet, når de er i landet, kan komme af med igen.

Vi ser, hvilke problemer det forvolder på Kærshovedgård. Det er en diskussion i sig selv og en sag, som regeringen jo har lovet at løse – altså at man ikke skal have mennesker på tålt ophold og udvisningsdømte, som går rundt og chikanerer resten af befolkningen. Det har vi så lige haft et samråd om, hvor regeringen kunne fortælle, at det har man så nærmest sådan sparket til hjørne eller opgivet – en ren tilståelsessag. Og det er så endnu et eksempel på, hvad vi kan forvente os med en rød regering og et stort rødt flertal.

Det forslag, der ligger her, løser hverken den opgave, der er i forhold til de mange danske virksomheder, som skriger på arbejdskraft, eller den opgave, der ligger i at sørge for, når vi så tager folk hertil fra udlandet, udenlandske statsborgere, at vi sikrer, at det ikke er mennesker, der skaber større problemer for vores samfund, særlig i forhold til de kulturkonflikter og den kriminalitet, som følger i kølvandet på folk fra primært MENAPT-landene. Derfor stemmer vi i Nye Borgerlige imod.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der var ikke nogen korte bemærkninger, og derfor giver vi ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for en god debat om lovforslaget, som jo er en udmøntning af de lovgivningsmæssige tiltag, som regeringen i januar blev enig med SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om at fremsætte. Lovforslaget indeholder en midlertidig, supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft i de kommende år, og den vil bl.a. have en beløbsgrænse på 375.000 kr. årligt, og den vil være gældende i 2 år, fra den 1. juli i år til den 1. juli 2024, så længe ledigheden ikke overstiger 3,75 pct. Derudover foreslår vi at udvide fasttrackordningen, så kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne være certificeret til at benytte fasttrackordningen, nedsættes fra mindst 20 til mindst 10.

Lovforslaget indeholder også et forslag om en udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse, så de fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd har mulighed for at føre supplerende stillingsbetegnelser på listen, ligesom der lægges op til, at stillingerne på listen tidligst skal udgå efter 2 år, så der kommer mere forudsigelighed. Lovforslaget indeholder også en udvidelse af jobsøgningsopholdet for udenlandske studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse i Danmark, så de kan blive og søge job i landet i 12 måneder og ikke som i dag kun 6 måneder.

Endelig indeholder lovforslaget en udvidelse af Start-up Denmark-ordningen, så en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, også kan søge om opholdstilladelse gennem ordningen. Samtidig præciseres det i udlændingeloven, at en udlænding, der allerede har stiftet en selvstændig succesfuld virksomhed i Danmark, f.eks. mens udlændingen havde et andet opholdsgrundlag, har mulighed for at søge opholdstilladelse gennem Start-up Denmark til at drive virksomheden.

Så vil jeg jo sige, at der er et flertal her i Folketinget, som anerkender udfordringen med mangel på arbejdskraft, og jeg tror ikke, vi er enige om, hvor langt man skal gå, og hvordan man skal gøre det, men jeg synes, at det, der bliver sagt af den konservative ordfører, er meget forkert, når man påstår, at det her ikke er et skridt i den rigtige retning. Det mener jeg simpelt hen grundlæggende er forkert. Man kan synes, det er et meget lille skridt, eller man kan synes, det nærmest kun er at flytte foden en lillebitte smule, men det ændrer jo ikke på, at det er et skridt i den retning, som handler om, at det er nemmere at få arbejdskraft til Danmark. Beløbsgrænsen bliver sat ned, og der er en række restriktioner på det – det er der ingen tvivl om – men det ændrer jo ikke på, at det er et skridt i den rigtige retning. Vi har fra Socialdemokratiets side aldrig haft en stor ambition om, at beløbsgrænsen skulle saneres eller nedsættes voldsomt. Vi anerkender til gengæld, at der er en situation i øjeblikket, hvor der er mangel på arbejdskraft, og derfor går vi med til det her. Altså, man kan være uenig i, hvor stort et skridt det er, men retningen er jo ret tydelig, og jeg synes egentlig, det er forkert, når man siger, at hvis bare De Radikale ville være med i den aftale, som er lavet mellem de fire borgerlige partier, som tilsammen udgør 59 mandater i Folketinget, så ville den blive vedtaget. For det ved man jo godt ikke er tilfældet. Det er jo en matematisk omstændighed, at selv hvis De Radikale stemte for den, ville der ikke være flertal for det.

Så jeg synes, det er ærgerligt, og på venstrefløjen i gamle dage kaldte man det jo elendighedsteori. Altså, man stemte imod alle de små fremskridt for så at håbe på, at samfundet blev så elendigt, at der ville komme en revolution til sidst. Jeg vil ikke anklage især en konservativ politiker for at ønske sig en revolution; det ville nok være at trække det for langt, men jeg synes, at V og K skal tænke over, om man ønsker at føre en politik på den måde, hvor man nu får fremlagt noget, som vi fra regeringens side har været skeptiske over for i lang tid, og som vi så går med til, fordi der er et behov for det i samfundet. Nu får man tilbudt en forbedring, og man kan synes, den er for lille, men hvis man reelt selv er meget langt fra at have et flertal for det, er det så virkelig det, der er den rigtige beslutning for to gamle samfundsbærende partier, der har været med til at bygge det her samfund op og alle de institutioner, som vi er så stolte af, og den demokratiske kultur, vi har? Er det så virkelig det greb, man tager? For det har jo været tydeligt, at Dansk Folkeparti ikke er interesseret i den her ordning, og nu skal der jo være valg her inden for et års tid og lidt mere, men selv hvis der kom et borgerligt flertal, ville Dansk Folkeparti jo stadig være imod det. Så der er jo nødvendigvis ingen sikkerhed i, at man får det vedtaget på den side af et valg, og jeg forstår det faktisk ikke. Men nu får jeg sikkert nogle spørgsmål, og så kan vi jo tage debatten videre. Tak for ordet.

Tak. Der er nogle korte bemærkninger, først fra fru Pernille Vermund. Værsgo.

Tak for det. Jeg holder meget af ministerens sammenligning med elendighedsteorien. Men det kunne jo også være, at man som borgerlig ikke kæmper for at gå mod mørket og for, at alt skal gå i stykker, før man ændrer noget, men at man tror på lyset for enden af tunnellen, og at man rent faktisk tror på, at danskerne kan mærke forskellen på, om man har et rødt flertal eller et blåt flertal.

Så er det jo rigtigt, at der, så længe Dansk Folkeparti er imod det her forslag, som vi har stillet, ikke er flertal for det. Men det betyder jo ikke, at det forslag, som vi har stillet, ikke kan blive bedre. Det kunne jo være, at Dansk Folkeparti kunne have en interesse i det, hvis nogle af de lande, som Dansk Folkeparti slår sig på, kunne komme ud, og at vi stadig kunne øge muligheden for, at danske virksomheder kunne få arbejdskraft hertil. Det ved man ikke. Det kunne jo også godt være, at Radikale Venstre kunne komme på bedre tanker, når de ser, at vi i forvejen forskelsbehandler hele vejen rundt i vores system. Det her handler ikke om diskrimination, det handler om forskelsbehandling, og det handler om forskelsbehandling af nogle helt elementære årsager, som jeg godt kunne tænke mig at få ministerens svar på.

Er der ikke noget om, at det, når man lukker folk hertil fra MENAPT-landene, er sværere at sende dem hjem, hvis de begår kriminalitet i Danmark?

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Jeg vil jo sige, at jeg godt forstår, at Nye Borgerlige står der, hvor Nye Borgerlige står. Det er jo det, man er gået til valg på over for vælgerne, men jeg forstår ikke, hvorfor V og K gør det. For jeg tror måske, jeg kan nævne én stor og vigtig samfundsbærende lovgivning siden Kanslergadeforliget, hvor de to partier ikke på den ene eller den anden måde har været med og bidraget og også stemt for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Og der har Nye Borgerlige selvfølgelig en anden historik, og det er selvfølgelig noget andet, men jeg forstår faktisk ikke, at man på den måde tjekker ud af det ansvarlige samarbejde, som der er på så mange områder i Danmark.

Så vil jeg, i forhold til hvad det er for nogle mennesker, der kommer hertil, sige, at de tal, jeg har liggende, siger, at der er under tre personer, der på den nuværende beløbsordning har fået ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og der er 0,5 pct., som er på arbejdsløshedsdagpenge. Der er ikke noget, der tyder på, at de mennesker, der kommer på den her ordning, er nogen stor belastning for samfundet.

Værsgo, spørgeren.

Nu siger det sig selv, at hvis vilkåret for en opholdstilladelse er, at de er i beskæftigelse, så vil de være i beskæftigelse, og det er ikke det, vi taler om. Det, vi taler om, er, at det, hvis de begår kriminalitet, eller hvis de får deres familier med hertil og en søn eller en datter vokser op og bliver kriminel, så er langt sværere at udvise folk fra MENAPT-landene end fra de lande, som vi f.eks. har meget samhandel med. Det ved jeg at ministeren ved, fordi ministeren også er ansvarlig for Kærshovedgård, hvor mange af de her mennesker sidder, og hvor regeringen jo i forlængelse af andre regeringer bokser med at få sendt de her mennesker tilbage til deres hjemland.

Så vil ministeren ikke bare erkende, at der er en kæmpe forskel på at sende en amerikaner tilbage, hvis han begår kriminalitet, og at sende en tilbage til Somalia?

Værsgo.

Jo, det er der en forskel på, og vi har jo selvfølgelig mange aftaler især med vestlige lande på en række områder. Men jeg må også bare sige, at den udfordring, vi har i Danmark med folk, der har baggrund i Mellemøsten og Nordafrika, og som har svært ved at blive integreret, og som begår kriminalitet, altså ikke kommer ud af beløbsordningen, men at den kommer ud af, at man har ført en alt for lempelig udlændingepolitik i mange år. Og derfor har vi de udfordringer, hvilket jeg egentlig ikke tror vi er uenige om.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, det er lidt sigende for det forslag, som regeringen har lagt frem her, at vi er gået fra at diskutere, om det er et stort skridt i den rigtige retning – jeg vil mene, at vores aftale er et kvantespring – til at diskutere, om det er et lille skridt. Nu siger ministeren, at det måske i virkeligheden bare er et spørgsmål om, at man har flyttet foden lidt. Jeg vil faktisk medgive ministeren, at man med den her aftale flytter foden lidt. Jeg mener bare ikke, det er et skridt i den rigtige retning, når det er sådan, at det er en midlertidig aftale. Alt andet lige kan man spørge, som hr. Mads Fuglede gjorde: Når det er sådan, at det er en midlertidig aftale, der vurderes til ikke at have varig effekt, altså fordi den kun er midlertidig, er det så overhovedet et skridt i den rigtige retning, når den samtidig er så bøvlet og kringlet, at det mere virker som en symbolsk handling for at signalere, at man gerne vil have noget udenlandsk arbejdskraft? Mit spørgsmål til ministeren er så: Hvorfor bakker man ikke op om vores aftale, der jo netop er varig, hvilket vil have en langt større positiv effekt?

Værsgo, ministeren.

Men jeg bliver simpelt hen nødt til at sige, at der er noget i sammensætningen af ordførerens argumentation, der ikke logisk hænger sammen. Altså, bevæger man sig i den rigtige retning, eller bevæger man sig i den forkerte retning? Hvis der kommer én person på den her ordning, har vi i princippet bevæget os i den rigtige retning. Altså, jeg kan ikke forestille mig, at ordføreren tror, at der ikke kommer bare én person på den her ordning. Hvis der nu kommer 1.000 på den her ordning og man synes, det skulle have været 3.000, kan vi godt diskutere det, for okay, det er fair nok, det er en gradsforskel, men vi kan jo ikke være uenige om retningen. Det savner enhver indre logik. Altså, det går bare ikke op for mig, sådan som det bliver fremstillet af den konservative ordfører. Nu har jeg glemt spørgsmålet – jeg beklager.

Værsgo.

Jeg vil egentlig bare gerne springe videre til ministerens egen retorik, for hvis det er sådan, at målsætningen er, at jo flere der kommer hertil på ordningen, jo bedre er det, altså at 1 er godt, 2 er bedre, 3, 10, 100, hvad ved jeg, er endnu bedre, så er vores aftale da den, man skal stemme for. Sådan må det jo være. Ministeren har selv lige stået og sagt, at det er så ekstremt få af dem, der kommer hertil på beløbsordningen, der ligger samfundet til last. Så hvorfor ikke bakke op om vores aftale, som er et kvantespring i den rigtige retning, hvis det er sådan, at ministeren mener, at der måske bare kommer én hertil i forhold til regeringens forslag?

Værsgo.

Jamen jeg tror, det er ordføreren meget bekendt, at Socialdemokratiet aldrig har været nogen stor fan af at skulle sænke beløbsgrænsen alt for meget. Vi har i forvejen et EU-arbejdsmarked, som er helt åbent, vi har en række undtagelser fra positivlisten, vi har en beløbsgrænse, og vi har mange andre ordninger. Og det er klart, at hvis man sætter beløbsgrænsen så langt ned – nu synes jeg ikke, det er det, man gør med jeres forslag – at alle kan komme ind, så fører det selvfølgelig til social dumping, og så er der en masse nye faggrupper, som skal konkurrere med folk fra alle mulige lande rundtom i verden. Så det er vi da bekymrede for, og det er derfor, at vi ikke kan stemme for det.

Den næste korte bemærkning er fra fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak. Det er bare, fordi der lige for lidt siden var sådan en debat om Dansk Folkeparti mellem ministeren, Venstre og Nye Borgerlige, og så sad jeg og tænkte, at det bliver jeg nok lige nødt til at reagere på. Så jeg skal bare sige, at vi i Dansk Folkeparti ikke er interesserede i at ændre på beløbsgrænsen. Vi vil, som jeg sagde i ordførertalen, rekruttere fra de mange ledige, der er i Danmark, og hvis ikke det hænger sammen, er der masser af europæere, som kan komme hertil. Det er meget nemmere end det, som forslaget, vi diskuterer her, eller det forslag, som kommer fra den borgerlige fløj minus Dansk Folkeparti, peger på. Det er bare for at præcisere det, så man ikke tager os til indtægt for noget, vi ikke vil.

Værsgo.

Det var også meget præcis sådan, jeg har forstået Dansk Folkepartis position, og det er jo dejligt at få præciseret, at man ikke ønsker at ændre beløbet fra de 445.000 kr., og det udstiller jo netop den situation, at lige nu har vi et forslag på bordet. Det ligger her i salen, det kommer til afstemning inden for et stykke tid, og der har Venstre og Konservative mulighed for at træde et skridt i den rigtige retning, og i stedet vælger man så at stemme imod, vel vidende at man ikke har udsigt til at kunne stemme noget andet igennem.

Tak. Den næste korte bemærkning er fra hr. Mads Fuglede. Værsgo.

Jeg tror, at den store politiske uenighed er, at vi opfatter det skridt, der er i den her aftale, som værende så lille, at det er symbolsk eller måske endda ligefrem en hån over for problemstillingen. Der er trukket så mange hænder ud af arbejdsudbuddet, at det, man gør her, er for lidt. Der er krig i Ukraine, og vi ville også opfatte det som en hån, hvis man sender et gazebind og et rundboldbat. Der er brug for noget mere for at løse problemstillingen, og det er der, vi har vores anke.

Så jeg forstår godt, at man kan sige, at hvis noget går den rigtige vej, bør man altid bakke op, men kan ministeren ikke også følge det argument, at noget kan gå så lidt i den rigtige retning, at man bliver nødt til at sige, at man ikke vil være med til at give nogen et indtryk af, at man egentlig løser noget med noget, man ikke kan måle er en løsning?

Værsgo.

Jeg forstår godt argumentets sammensætning, at man altså på en eller anden måde kan miste debatten om noget. Men jeg mener ikke, at det er det, der er tale om her. Så jeg tror, det er det, vi sådan set er uenige om. Beløbsniveauet er jo meget tæt på hinanden. Vi stod jo som udgangspunkt på de 445.000 kr., nu er det så 375.000 kr., og de fire borgerlige partier vil så have den yderligere 15.000 kr. ned, så jeg synes, vi er gået ret langt i den retning.

Jeg kan bare ikke huske en situation, hvor Venstre har sagt, vel vidende at man ikke kan få sit eget forslag igennem, at man alligevel overhovedet ikke vil stemme for noget, der går i den samme retning som det, man selv gerne vil. Det kan jeg ikke huske at have oplevet her i de sidste 7 år, hvor jeg har siddet i Folketinget.

Værsgo til spørgeren.

Som jeg prøvede at gøre opmærksom på i min ordførertale, tror jeg egentlig ikke, at forskellen på beløbsgrænsens størrelse var den største knast. Det var mere det her med, om der var tale om en permanent ordning, sådan at virksomhederne kunne regne med de her medarbejdere i lige så lang tid, som de nu synes de var gode medarbejdere. Det var egentlig den største knast. Vi så nok også gerne et tal lavere end 360.000 kr., og der er stor forskel på det tal og Socialdemokratiets tal. Vil ministeren medgive, at det i højere grad er ordningens varighed, end det er beløbsgrænsens størrelse, der egentlig er den største udfordring her?

Værsgo.

Jeg har slet ikke været inde i det forhandlingslokale, så jeg kan ikke tage det derfra, men jeg kan i hvert fald sige, at det er det, jeg har fået opfattelsen af man Venstres side er ærgerlig over. Men på den anden side vil jeg sige, at hvis nu jeg sad i opposition for Socialdemokratiet og jeg sagde, at jeg gerne vil have dagpengene op med 10.000 kr., og så Venstre kom og sagde, at jeg kunne få 5.000 kr. i 2 år, så tror jeg da, at jeg ville tage det. Det er det, jeg har svært ved at se hvorfor Venstre ikke også gør her.

Mange tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.