Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 185 Bilag 1
Offentligt
2565608_0001.png
Høringsnotat
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser
m.v. og ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer
med midlertidig beskyttelsesstatus)
28. april 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. februar 2022 til den 23. marts 2022
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet
(Advokatsamfundet),
Amnesty
International,
Asylret,
Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks
Biblioteksforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danner, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicaporganisation (DSI),
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Rederier, Det Danske Spejderkorps, DFUNK –
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske
Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, DUI-LEG og Virke, Finans
Danmark, Flygtningenævnet, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Foreningen Grønlandske Børn, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik,
Odense
Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen,
Institut
for
Menneskerettigheder, International Organization for Migration (IOM), Kirkernes
Integrationstjeneste, KL – Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
(Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af
kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, OMEP, Plums Fond for fred,
økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Rådgivning, Red Barnet, Reden Stop
Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Det Nationale
Integrationsråd (tidl. Rådet for Etniske Minoriteter), Samtlige byretter, SOS
Racisme, Søstre mod vold og kontrol, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional
Representation for Northern Europe), Ungdommens Røde Kors, UNICEF Danmark,
Ældresagen, Ægteskab uden grænser, 3F og 3F Privat Service, Hotel og Restauration
(3F PSHR).
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sags nr.
Akt-id
2021 - 13043
1713749
Side
1/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0002.png
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Den Katolske Kirke i Danmark,
Færøernes Landsstyre, KL – Kommunernes Landsforening, Landsforeningen
Adoption & Samfund, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre
Landsret har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger eller har ikke
ønsket at udtale sig om lovudkastet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført
i kursiv.
Bemærkninger af generel politisk karakter og bemærkninger, der ikke vedrører
lovforslaget,
indgår
ikke
i
høringsoversigten.
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige
synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge-
og Integrationsudvalg.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
Børns Vilkår og Børnerådet er positive over for forslaget, men Børnerådet påpeger,
at der bør være et helhedsorienteret fokus på barnet/den unge samt familien,
således at en støtte til hele familien kan være med til at forebygge
genopdragelsesrejser. Børnerådet foreslår endvidere, at Udlændingestyrelsen
sikrer sig, at kommunen også afholder en samtale med barnet/den unge med
henblik på en nærmere undersøgelse af forholdene i familien og relevant støtte til
og rådgivning af familien. Børnerådet opfordrer til, at myndighederne iværksætter
forebyggende tiltag, og at der støttes op om kommunernes indsats ift. barnets/den
unges samspil med familien.
Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK) stiller sig positivt over for forslaget
om ændring af bortfaldsreglerne i forbindelse med genopdragelsesrejser.
RED Rådgivning er positive over for forslaget, men påpeger vigtigheden af, at
ændringen i loven hænger sammen med en opkvalificering inden for området, da
det kræver faglig viden og erfaring at identificere, hvorvidt der kan være tale om en
potentiel genopdragelsesrejse.
Det Nationale Integrationsråd (tidl. Rådet for Etniske Minoriteter) er generelt
positive over for, at regeringen har fokus på at imødegå de negative konsekvenser
ved genopdragelsesrejser, som kan have store konsekvenser både for det enkelte
barn og for resten af familien. Rådet påpeger dog, at der bør være mere fokus på
forebyggelse frem for efterværn. Rådet efterspørger desuden mere systematisk
undersøgelse af, hvad udfordringerne konkret består i for de familier, hvor
genopdragelsesrejser foregår, og foreslår nedsættelse af en ekspertgruppe, der kan
afdække problemet yderligere. Endvidere foreslår Rådet, at civilsamfundsaktører
støttes med henblik på, at de kan nå målgruppen med vejledning- og
oplysningsindsatser. Rådet fremhæver desuden det hensigtsmæssige i, at skoler og
kommuner bør have en central rolle i det forebyggende arbejde. Det påpeges, at
Side
2/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
der skal være mulighed for, at skolen laver en underretning til kommunen.
Endvidere fremhæver Rådet vigtigheden af, at kommunale fagfolk opkvalificeres,
så de har de rette værktøjer til at sætte forebyggende ind og beskytte barnet bedst
muligt, ligesom forældre skal informeres om alternativer og gives støtte til at
handle anderledes af fagfolk, de kan have tillid til. Der bør ifølge Rådet også være
mulighed for vejledning, støtte og efterværn, der kan tilbydes barnet efter en
genopdragelsesrejse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en landsdækkende
sikkerhedskonsulentordning blev lanceret i april 2018. Sikkerhedskonsulentteamet
består af 14 sikkerhedskonsulenter, der dækker alle fem regioner.
Sikkerhedskonsulenterne tilbyder rådgivning og sparring i konkrete sager og sikrer
en ”håndholdt” procedure i konkrete sager, så personer, der er udsat for en konflikt,
bliver fulgt hele vejen gennem systemet og får tilbudt den rette og rettidige hjælp.
Samtidig skal sikkerhedskonsulenterne hjælpe med at vurdere, hvor alvorlig truslen
er i konkrete situationer. Sikkerhedskonsulenterne kan kontaktes og benyttes af
både borgere og fagpersoner. Sikkerhedskonsulenterne har ikke myndighedsansvar,
og det er frivilligt for kommunerne, om de vil gøre brug af sikkerhedskonsulenterne.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker derudover, at der er afsat midler
på finansloven for 2019 til en koordinationsenhed mod ufrivillige udlandsophold,
der skal bistå alle relevante myndigheder med vejledning i konkrete sager om uden-
landsophold, der bringer et barns sundhed eller udvikling i alvorlig fare og dumping.
Koordinationsenheden skal endvidere vejlede borgere, som befinder sig ufrivilligt i
udlandet eller pårørende til denne person. Enheden arbejder med borgere både un-
der og over 18 år. På det udøvende niveau består enheden af Sikkerhedskonsulen-
terne og Udenrigsministeriet. Derudover deltager Udlændingestyrelsen og Justits-
ministeriet med en repræsentant fra Rigspolitiet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) med henblik på at styrke den
kommunale og lokale forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol tilbyder opkvalificering og kurser til kommunale
medarbejdere, ledere samt andre fagpersoner, herunder lærere. I kursuskataloget
for 2022 udbyder SIRI en række kurser til relevante og interesserede fagfolk med
åben tilmelding.
Endvidere kan Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyse, at SIRI den 1. august
2017 lancerede et nationalt rejsehold, der tilbyder strategisk rådgivning til
kommuner om æresrelaterede konflikter, herunder ufrivillige udlandsophold, og
negativ social kontrol. Rejseholdet understøtter kommunerne i tilrettelæggelsen af
den forebyggende, opsporende og håndterende indsats i kommunen, bl.a. ift.
beredskaber, organisering, handleplaner, action cards mv.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at der etableres et
rådgivningstilbud i SIRI til kommunerne om familierettede indsatser til
minoritetsetniske familier. Rådgivningen skal omfatte, hvordan kommunernes
Side
3/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0004.png
eksisterende familieindsatser kan tilrettelægges og udvides, så de tager højde for
de problematikker, der kan være i nogle minoritetsetniske familier. Derudover vil
SIRI tilbyde uddannelse og implementeringsstøtte i konkrete metoder, som kan
supplere kommunernes eksisterende tilbudsvifte.
For så vidt angår skolers mulighed for at underrette kommunen i sager med
bekymring for ufrivilligt udlandsophold, kan Udlændinge- og Integrationsministeriet
henvise til servicelovens § 153, stk. 2, hvorefter skoleledere har pligt til at underrette
kommunalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover
inden for et kvartal. Desuden har fagpersoner en særlig underretningspligt, der går
forud for tavshedspligten. Fagpersoner i tæt kontakt med børn og unge er særlig
forpligtet til at underrette kommunen om en eventuel bekymring for et barn eller
en ung. Fagpersonerne er f.eks. lærere, pædagoger/pædagogmedhjælpere,
sundhedsplejersker, skolepsykologer, ansatte i PPR m.fl.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker herudover, at RED Rådgivning
yder professionel rådgivning om æresrelaterede konflikter til unge, forældre og
fagfolk, herunder kommuner. RED Rådgivning drives med støtte fra Udlændinge- og
Integrationsministeriet. RED Rådgivning yder endvidere generelt rådgivning om
genopdragelsesrejser og tilbyder gratis psykolog- og fysisk traumebehandling.
Endelig bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at SIRI løbende
udarbejder og igangsætter videnspakker, håndbøger, undersøgelser og forskning
samt faciliterer netværksgrupper på tværs af praktikere, forskere og landets
kommuner.
2.2. Nyt
udgangspunkt
for
bortfald
af
opholdstilladelser
ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen
Advokatrådet, Dansk Flygtningehjælp, Kvinfo, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), RED
Rådgivning og Red Barnet stiller sig positivt over for forslaget om at ændre
bortfaldsreglerne i forbindelse med genopdragelsesrejser.
Børnerådet og Børns Vilkår er positive over for forslaget, men er også bekymrede
for, at en opholdstilladelse vil kunne anses for bortfaldet, hvis barnet eller den
unges tidligere ophold i Danmark har været kortvarigt, eller hvis tilknytningen til
Danmark i øvrigt er ringe. Børnerådet og Børns Vilkår foreslår derfor, at forslaget til
udlændingelovens § 17, stk. 3, kommer til at omfatte alle børn, som har
opholdstilladelse i Danmark uanset varighed af ophold i og tilknytning til Danmark.
Danes Worldwide mener, det er vigtigt at adskille skadelige rejser fra andre
længerevarende rejser, som er til gavn for barnets udvikling, kulturelle forståelse
og uddannelse. Det glæder derfor foreningen, at definitionen af en
genopdragelsesrejse er holdt adskilt fra de typer af rejser, som foreningens
medlemmer og deres børn kan have gavn af.
Side
4/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0005.png
Retspolitisk Forening udtrykker sig positivt over for forslaget, men bemærker, at
der ved udlændingemyndighedernes vurdering bør være langt mindre fokus på, om
et udlandsophold er udtryk for, at barn eller ungt menneske er sendt på
genopdragelsesrejse eller tvinges til at indgå i et arrangeret ægteskab eller
lignende. Der bør i stedet gælde en formodning for, at børn og unge opholder sig i
udlandet som led i en families ret til at opholde sig uden for landet med henblik på
at øge egen horisont og kulturelle forståelse.
Det Nationale Integrationsråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at
vurderingen af, om et udlandsophold er af negativ karakter eller ej, skal bero på
opholdets form og indhold.
SOS Racisme opfatter forslaget således, at et barns udlandsophold i over 3 måneder
ikke automatisk vil føre til en mistanke om, at udlandsopholdet er skadeligt for
barnet, og at barnets opholdstilladelse vil bortfalde. Bl.a. kan uforudsete forhold
forsinke en planlagt genindrejse i Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er meget opmærksom på, at der
forekommer tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ
betydning for mindreårige udlændinge og på de konsekvenser, det kan have for
børnene. Det er uacceptabelt, at børn mod deres vilje fastholdes i social kontrol og
sendes til et andet land med det formål at fralægge sig danske normer og værdier.
Ministeriet er derfor ikke enigt i synspunktet om, at der ikke bør være fokus på at
identificere tilfælde af sådanne udlandsophold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at lovforslaget ikke indebærer
en automatik i, om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet. Derimod foreslås
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 17, stk. 2, hvorefter en
opholdstilladelse bortfalder, når en mindreårig udlænding har opholdt sig uden for
landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, ophævet.
De gældende almindelige regler for opholdstilladelsers bortfald ved opgivelse af
bopæl eller udlandsophold, der overstiger 6 eller 12 sammenhængende måneder,
og hvor der ikke er oplysninger om, eller det ikke kan lægges til grund, at opholdet
skyldes, at udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, foreslås ikke ændret
med lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker derudover, at den foreslåede §
17, stk. 3, i udlændingeloven, hvorefter en opholdstilladelse ikke anses for bortfaldet
efter stk. 1, forudsætter, at oplysningerne om en genopdragelsesrejse eller andet
udlandsophold af negativ betydning for udlændingen kan lægges til grund, og at
dette indebærer en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag. Samtidig bør
der tages højde for, at der kan være tilfælde, hvor varigheden af udlændingens
ophold og udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde
afgørende taler for, at der bør lægges større vægt på forældrenes principielle ret til
at bestemme, hvor deres barn skal bo. I sådanne tilfælde bør udlændinges
opholdstilladelse fortsat kunne bortfalde efter de almindelige bestemmelser. Efter
Side
5/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0006.png
lovforslaget vil det dog være udgangspunktet, at en opholdstilladelse ikke
bortfalder, hvis en udlænding som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvise til pkt. 2.1.3.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår., at hvis der er
tale om en udlænding, som kun har haft ophold i Danmark i ganske få år eller
kortere tid forud for genopdragelsesrejsen eller andet udlandsophold af negativ
betydning for udlændinge, vil længden og karakteren af rejsen samt barnets
tilknytning til Danmark – eller andre vestlige lande med socialt og kulturelt
værdifællesskab med Danmark – have større betydning for, om opholdstilladelsen
vil skulle anses for bortfaldet. Der vil således være tale om en skønsmæssig
vurdering, hvor alle relevante forhold vil skulle indgå og afvejes over for hinanden,
herunder også barnets ret til privat- og familieliv.
2.3. Ophævelse af egen drift-sagsbehandling og den skærpede vurdering ved
familiesammenføring med børn
Dansk Flygtningehjælp finder det positivt, at børn, der har været på
genopdragelsesrejse ikke skal søge familiesammenføring på ny, men allerede bliver
grebet af den foreslåede lempeligere bortfaldsbestemmelse mht.
genopdragelsesrejser og udlandsrejser af negativ betydning for barnet.
Retspolitisk Forening vurderer, at ophævelsen af egen drift-sagsbehandlingen kan
medføre, at visse personer, som eller ville være berettiget til at få deres
opholdstilladelse genudstedt eller udstedt på ny på andet grundlag, ikke tilgodeses
og i stedet pålægges at indgive en ny ansøgning til udlændingemyndighederne.
Retspolitisk Forening vil derfor anse det for positivt, hvis forslaget genovervejes.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan henvise til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Som det fremgår heraf, finder Udlændinge- og
Integrationsministeriet det hensigtsmæssigt og mere gennemskueligt, hvis
vurderingen af barnets tilknytning til Danmark og en eventuel genopdragelsesrejse
mv., i stedet for den nuværende toleddede sagsbehandling, der følger af
udlændingelovens § 9, stk. 21, og § 17, stk. 3, 2. pkt., allerede finder sted i
forbindelse med vurderingen af, om opholdstilladelsen skal anses for bortfaldet.
Fører denne vurdering til, at barnet ikke bør miste sin opholdstilladelse, vil
opholdstilladelsen derfor ikke blive anset for bortfaldet i første række, og der vil ikke
være behov for at vurdere, om der kan meddeles en ny opholdstilladelse.
Forslaget om et nyt udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelse ved
genopdragelsesrejser og andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen, hvorefter opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet, betyder, at
udlændingelovens § 9, stk. 21, kun ville have selvstændig betydning i tilfælde, hvor
en opholdstilladelse er bortfaldet efter udlændingelovens § 17, stk. 1, og hvor
udlændingens ophold uden for landet ikke skyldes, at udlændingen som mindreårig
er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for
udlændingen.
Side
6/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0007.png
Da udlændingelovens § 9, stk. 21, skal ses i lyset af den gældende ordning, hvorefter
en opholdstilladelse bortfalder, hvis en mindreårig udlænding har opholdt sig uden
for landet i mere end 3 på hinanden følgende måneder på genopdragelsesrejse eller
andet udlandsophold af negativ betydning for skolegang og integration, er det
Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke bør
videreføres og dermed gælde for situationer, hvor opholdet uden for landet netop
ikke skyldes en genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning
for udlændingen.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at vægtningen af barnets
opvækst og familiemæssige og sociale netværk her i landet også i disse tilfælde
allerede bør indgå i vurderingen af, om barnets opholdstilladelse skal anses for
bortfaldet. Der vil således alene være tale om, at vurderingen flyttes fra et led i
sagsbehandlingen til et andet.
I de tilfælde, hvor en mindreårig udlændings opholdstilladelse anses for bortfaldet,
vil udlændingen i stedet kunne indgive en ansøgning om en ny opholdstilladelse i
Danmark. Det vil svare til, hvad der allerede gælder for opholdstilladelser, der er
meddelt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration, og som
bortfalder.
2.4. Ny videregivelsespligt og hjemmel til børneoplysningssamtale uden
deltagelse af forældre
Advokatrådet anfører vedrørende forslaget om børneoplysningssamtaler, at det
efter rådets opfattelse er betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv,
at det overlades til de sagsbehandlende myndigheder at vurdere, hvornår det er
åbenbart, at en bisidder for en udlænding ikke varetager den pågældendes
interesser. Advokatrådet bemærker, at det fremstår uklart, hvordan der sikres
anden støtte og rådgivning til barnet/den unge, i de tilfælde, hvor en bisidder
udelukkes. Advokatrådet opfordrer til, at der etableres en ordning tilsvarende
retsplejelovens § 745 e om videoafhøring af børn, hvor der kan ske beskikkelse af
en bistandsadvokat i medfør af reglerne i retsplejelovens § 741 a.
Børnerådet anfører, at en børneoplysningssamtale bør afholdes mellem barnet og
kommunen, når samtalen afholdes på et tidspunkt, hvor barnet er i fare for at blive
sendt
afsted.
En
børneoplysningssamtale
mellem
barnet
og
udlændingemyndighederne kan virke unødvendig, når kommunernes pligt til
videregivelse af oplysninger udvides. Derimod giver det mening at afholde
samtalen mellem barnet, kommunen og udlændingemyndighederne, når barnet er
vendt tilbage til Danmark efter en genopdragelsesrejse.
Børns Vilkår og Kvinfo finder det positivt, at kommunernes pligt til at videregive
oplysninger, der er relevante for udlændingemyndighederne i forhold til at kunne
identificere tilfælde af genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ
betydning,
udvides.
Kvinfo
finder
det
herudover
positivt,
at
udlændingemyndighederne får mulighed for at afholde samtaler med mindreårige
Side
7/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0008.png
udlændinge uden forældrenes samtykke og tilstedeværelse, når det er til den
mindreåriges udlændings bedste.
Datatilsynet påpeger, at ordlyden af den foreslåede bestemmelse om videregivelse
af oplysninger fra kommunerne alene indeholder hjemmel til behandling af
oplysninger om udlændingen selv og ikke oplysninger om andre fysiske personer,
som det er anført i bemærkningerne til bestemmelsen. Datatilsynet anfører
endvidere, at det bør præciseres i bemærkningerne, at der gælder et krav om
nødvendighed ved behandling af oplysninger. Datatilsynet finder derudover, at en
henvisning til databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, bør overvejes
for så vidt angår behandlingen af følsomme oplysninger. Datatilsynet bemærker
endelig, at lovforslaget bør forholde sig til oplysningspligten efter
databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.
RED Rådgivning finder forslaget om børneoplysningssamtaler hensigtsmæssigt og
støtter forslaget om videregivelse af oplysninger.
Red Barnet finder det positivt at styrke kommunernes muligheder for at hjælpe
unge, hvor der er mistanke om, at der arbejdes på at sende barnet eller den unge
på genopdragelsesrejse. Red Barnet støtter forslaget om børneoplysningssamtaler.
Efter Red Barnets opfattelse bør der desuden ses på, hvordan man efterfølgende
kan sikre hjælp til den samlede familie.
Retspolitisk Forening anfører, at den foreslåede videregivelsespligt vil udgøre en
lempelse af den proces, der gælder nu for, hvornår kommuner kan og skal
videregive oplysninger om en person til udlændingemyndighederne. Trods
formålet om en bedre og mere effektiv identifikation af sager, hvor der kan være
tale om børn og unge, som sendes på genopdragelsesrejser mv., vil en lempelse af
kravene til, hvornår sådanne informationer videregives, udgøre en potentiel
tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige regler. Retspolitisk Forening
betragter det som retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at lempe kriterierne på den
beskrevne måde og er derfor imod, at dette forslag vedtages.
Det Nationale Integrationsråd anfører, at det kan være uhensigtsmæssigt, at det er
de statslige myndigheder, der skal kunne afholde børneoplysningssamtaler, og
forslaget herom bør derfor revurderes. Det er meget væsentligt, at en samtale med
børnene ikke er det eneste forebyggende tiltag, og at samtaler gennemføres med
kvalificeret personale.
SOS Racisme anfører vedrørende forslaget om videregivelse af oplysninger, at
barnets tarv bedst varetages gennem kommunen, som har ekspertisen i
børnesager.
SOS
Racisme
anfører
vedrørende
forslaget
om
børneoplysningssamtaler, at hvis barnet skal afhøres af Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden dets forældres viden,
børn en advokat eller anden bistandsperson gøre det klart for barnet, hvilken
juridisk situation det befinder sig i.
Udlændingenævnet finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at den i forslaget
nyaffattede udlændingelovs § 44 c, stk. 2, om indhentelse af oplysninger fra
Side
8/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
kommunerne også omfatter Udlændingenævnet, så nævnet vil have mulighed for
f.eks. at indhente en supplerende udtalelse fra udlændingens hjemkommune under
en klagesag.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvist, at det forslag til
en nyaffattelse af udlændingelovens § 44 c, stk. 2, der fremgår af det udkast, der
har været sendt i høring, er udgået i det fremsatte lovforslag. Det skyldes, at den
enkelte kommune allerede efter udlændingelovens § 44 c, stk. 1, i forslaget vil have
pligt til at videregive relevante oplysninger til Udlændingestyrelsen henholdsvis
Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Hvis Udlændingestyrelsen
eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration måtte være i tvivl, om
en kommune er i besiddelse af relevante oplysninger, som ikke er videregivet til den
pågældende styrelse, vil styrelsen derfor kunne rette henvendelse til kommunen og
gøre opmærksom på videregivelsespligten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker derudover i anledning af
Datatilsynets høringssvar, at ordlyden i forslaget til udlændingelovens § 44 c, stk. 1,
er ændret, således at ordlyden er i overensstemmelse med det, der fremgår af pkt.
2.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, og hvorefter også oplysninger om
andre fysiske personer vil kunne videregives. Lovforslagets pkt. 4 om forholdet til
databeskyttelsesreglerne er herudover justeret i lyset af Datatilsynets
bemærkninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere vedrørende den
foreslåede videregivelsespligt, at det er af afgørende betydning for at kunne
identificere sager, hvor der vil skulle træffes afgørelse efter det foreslåede nye
udgangspunkt for bortfald af opholdstilladelse, at udlændingemyndighederne får
de nødvendige oplysninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker vedrørende forslaget om
børneoplysningssamtaler, at ordningen har til formål at bidrage til
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
oplysning af sager, der vil indebære en vurdering efter den foreslåede
udlændingelovs § 17, stk. 3, og udlændingelovens § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8. Det
foreslås derfor, at børneoplysningssamtaler afholdes mellem den ansvarlige
styrelse og den pågældende mindreårige udlænding samt dennes eventuelle
bisidder uden deltagelse af kommunen.
Som det følger af forslagets ordlyd samt pkt. 2.3.3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger vil Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering
og Integration ikke have pligt til at afholde børneoplysningssamtaler i alle sager, og
den mindreårige udlænding vil ikke have pligt til at deltage i en tilbudt samtale. Det
er forudsat med ordningen, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration opkvalificerer et passende antal sagsbehandlere med
henblik på at kunne afholde børneoplysningssamtaler. Kun i tilfælde, hvor formålet
med en børneoplysningssamtale vil forspildes, hvis samtalen ikke afholdes med kort
varsel, eller andre særlige tilfælde vil samtalen kunne afholdes af en sagsbehandler
uden denne opkvalificering, hvis en opkvalificeret sagsbehandler ikke er til rådighed.
Side
9/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0010.png
Herudover er det i det fremsatte lovforslag forudsat, at den mindreårige skønnes at
have den fornødne modenhed til at kunne deltage i samtalen.
En børneoplysningssamtale vil ikke have karakter af en afhøring, men vil være en
mulighed for, at den mindreårige udlænding kan bistå med oplysningen af sin egen
sag og i den forbindelse udtrykke sig frit og uden forældrenes tilstedeværelse. Når
en mindreårig udlænding tilbydes en børneoplysningssamtale, vil udlændingen
skulle vejledes om samtalens formål og rammer.
De foreslåede bestemmelser om adgang til at tilsidesætte valg af bisidder og
udelukkelse af en bisidder helt eller delvist vil supplere den eksisterende adgang til
at udelukke en repræsentant efter forvaltningslovens § 8, stk. 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at den foreslåede ordning med
børneoplysningssamtaler er sammenlignelig med retsplejelovens § 745 e om
videoafhøring af børn, idet en børneoplysningssamtale ikke vil skulle afholdes,
herunder lydoptages eller transskriberes, med henblik på optagelse som bevis i en
straffesag.
2.5. Ny særlig adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse
Børnerådet finder, at det giver god mening, at en udlænding efter at have været
sendt på genopdragelsesrejse vil kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter den nye særlige adgang hertil.
Børns Vilkår, Dansk Flygtningehjælp og Kvinfo finder forslaget om en ny særlig
adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse positivt.
Red Barnet støtter denne del af lovforslaget.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig støtten til forslaget.
2.6. Ændring af reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med
midlertidig beskyttelsesstatus
Børnerådet mener, at nedsættelse fra 3 til 2 år er positiv, men er stadig af den
opfattelse, at en udskydelse af familiesammenføring er imod barnets bedste.
Børnerådet kan ikke tilslutte sig forslaget om en bemyndigelse til, at udlændinge-
og integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere kan
forlænge perioden på 2 år til 3 år.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der er gået mere end 9 måneder siden, at Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afsagde dom i sagen M.A. mod
Danmark, hvilket synes at være unødigt længe. Dansk Flygtningehjælp finder, at
udskydelsen af retten til familiesammenføring helt bør afskaffes. Dansk
Flygtningehjælp finder det dog positivt, at udskydelsen nedsættes til 2 år, men
anfører, at EMD lægger vægt på, at det er den samlede periode fra ansøgning til
faktisk familiesammenføring, der skal vurderes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer
til, at bemyndigelsesbestemmelsen udgår af lovforslaget, eller at det bliver meget
Side
10/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0011.png
tydeligt, at den kun kan anvendes i helt exceptionelle tilfælde. Dansk
Flygtningehjælp mener, at det bør tydeliggøres, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1,
skal
administreres
med
større
respekt
for
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom anbefaler, at personer med midlertidig
beskyttelsesstatus får mulighed for familiesammenføring straks efter, at
opholdstilladelsen er opnået. DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom
understreger vigtigheden af, at børn og unge af flygtninge med midlertidig
beskyttelsesstatus har mulighed for lige så hurtig og effektiv behandling af sagen
som andre, der får tildelt asyl i Danmark. DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom
anbefaler endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen udgår af lovforslaget.
Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder noterer sig med tilfredshed,
at retstilstanden bringes i overensstemmelse med EMDs dom i sagen M.A. med
Danmark.
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur mener, at adskillelse fra den nære familie i op
til 2 år og evt. op til 3 år vil modvirke mulighederne for at kunne indgå i et
meningsfuldt rehabiliteringsforløb. DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur opfordrer
derfor til, at reglerne om udskydelse af retten til familiesammenføring ophæves.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det fremgår udtrykkeligt af
lovforslaget, at der ved vurderingen af muligheden for familiesammenføring skal
tages hensyn til den aktuelle situation i hjemlandet med henblik på at fastslå de
faktiske udsigter for en mulig tilbagevenden, ligesom det også skal fremgå
udtrykkeligt af udlændingemyndighedernes afgørelser om familiesammenføring, at
myndighederne har foretaget den relevante afvejning. Institut for
Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at lovforslaget opstiller objektive
kriterier for, hvornår det er muligt at aktivere 3-årsreglen under henvisning til
kapacitetspres i tilfælde af massetilstrømning. Instituttet henviser til
sammenligning til den definition af en krisesituation, som fremgår af Europa-
Kommissionens forslag af 23. september 2020 til forordning om håndtering af
krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet. Instituttet
vurderer, at en uklar definition af massetilstrømning kan forårsage en arbitrær og
uigennemsigtig administration af bemyndigelsesbestemmelsen, som kan medføre
en risiko for overtrædelse af EMRK artikel 8 i spørgsmålet om proportionalitet.
Red Barnet mener, det afgørende må være, at familier ikke skilles ad. Efter Red
Barnets opfattelse er selv en ventetid på 2 år stadig meget lang tid med risiko for
meget tunge konsekvenser. Red Barnet mener derfor, at reglerne om udskydelse af
retten til familiesammenføring bør ophæves.
Retspolitisk Forening anser det for positivt, at lovforslaget retter op på den
menneskerettighedskrænkende praksis, der har været gældende hidtil, hvor
personer, som har fået midlertidig opholdstilladelse, har skullet vente i op til 3 år,
før de har kunnet søge om familiesammenføring, men vil overordnet foretrække,
at der ikke blev vedtaget en flerårig udskydelse af retten til familiesammenføring.
Side
11/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0012.png
Retspolitisk Forening anser det for særligt betænkeligt, at der med
bemyndigelsesbestemmelsen ikke samtidig sker en afgrænsning af tilfælde, hvor
udskydelsen af retten til familiesammenføring kan hæves til 3 år.
SOS Racisme er under alle omstændigheder imod en udskydelse af retten til
familiesammenføring i 2 år for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. SOS
Racisme går ind for, at alle skal kunne få familiesammenføring, så snart de har fået
asyl.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvist, at
Udlændingestyrelsen som følge af dommen i sagen M.A. mod Danmark siden den
1. oktober 2021 har indrettet sin administration således, at der meddeles
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til flygtninge med
midlertidig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, senest efter 2 år,
når der i øvrigt er grundlag herfor. Forslaget om at ændre udlændingelovens § 9,
stk. 1, skal derfor ses i lyset af, at reglen giver udtryk for en retstilstand, der reelt
ikke er gældende. Forslaget om at ændre udlændingelovens § 9, stk. 1, vil indebære,
at familiesammenføring efter 2 år på ny vil kunne meddeles med hjemmel i
udlændingelovens § 9, stk. 1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke enig i det af Dansk Flygtningehjælp
anførte om, at EMD lægger vægt på, at det er den samlede periode fra ansøgning
til faktisk familiesammenføring, der skal vurderes. Som det fremgår af pkt. 2.5.1.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger, henviser EMD til, at 3 år i alle tilfælde er
en lang periode at være adskilt fra sin familie […, og at derudover] vil den reelle
adskillelse uundgåeligt være længere end venteperioden på grund af dels tiden, der
går i forhold til selve flugten, og dels sagsbehandlingstiden i forbindelse med
ansøgningen om familiesammenføring. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan
yderligere henvise til dommens præmis 179.
For børn og unge vil der, ligesom for ægtefæller, altid kunne indgives ansøgning om
familiesammenføring, uanset af den herboende ikke har haft midlertidig
beskyttelsesstatus i mere end de sidste 2 år. Ansøgningen vil da blive vurderet efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorunder der vil skulle foretages en konkret og
individuel vurdering, hvor relevant praksis fra navnlig EMD inddrages. Det
indbefatter derfor nu også dommen i sagen M.A. mod Danmark. Derudover vil
ansøgninger om familiesammenføring, der indgives indtil 2 måneder før, at den
herboende opfylder 2-årsbetingelsen, som hidtil skulle behandles med henblik på,
at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at den herboende opfylder 2-årskravet,
og der er truffet afgørelse om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3.
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændingelovens § 9 c, stk.
1, har som formål at udgøre hjemmelsgrundlaget for meddelelse af
opholdstilladelse, når nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med
Danmarks internationale forpligtelser, og hvor der ikke efter andre bestemmelser
er mulighed for at tillade familiesammenføring.
Side
12/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
På baggrund af bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder henviser
Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere til pkt. 2.5.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, hvoraf det fremgår, at midlertidig beskyttelsesstatus
meddeles for højst 1 år ad gangen de første 3 år, og at der derfor parallelt eller
kortere tid forud for en ansøgning om familiesammenføring vil være taget stilling
til, om den herboende udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, fortsat har et beskyttelsesbehov, hvilket er en
forudsætning for, at den pågældende vil kunne få familiesammenføring til
Danmark.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har dog fundet anledning til i pkt. 2.5.3.1 at
tydeliggøre, at det forudsættes, at afvejningen af de relevante kriterier, der efter
EMD's praksis skal inddrages ved vurderingen efter EMRK artikel 8, vil fremgå af
udlændingemyndighedernes afgørelser om afslag efter bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan for så vidt angår forslaget om, at
udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af
asylansøgere til Danmark kan bestemme, at udskydelsen af adgangen til
familiesammenføring med en herboende flygtning med midlertidig
beskyttelsesstatus forlænges til 3 år, henvise til pkt. 2.5.3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger. Det fremgår her bl.a., at der ved "massetilstrømning"
vil skulle forstås en ekstraordinær situation, hvor antallet af asylansøgere, der
indrejser i Danmark, stiger markant, og hvor det vurderes nødvendigt at prioritere
beskyttelsen af disse personer frem for at tillade familiesammenføring under hensyn
til familiens enhed. Indrejsetallet vil efter en konkret vurdering kunne karakteriseres
som massetilstrømning i bestemmelsens forstand, når indrejsetallet er markant
højere end ellers, og situationen kan karakteriseres som ekstraordinær og forventes
at påvirke modtagesystemet og muligheden for at absorbere flygtninge i
kommunerne mærkbart samt de offentlige udgifter væsentligt. Der vil i den
forbindelse kunne lægges vægt på en ekstraordinær belastning ikke kun af
indkvarteringskapaciteten, men også af andre områder, f.eks. i forhold til
tilstrækkeligt kvalificeret personale, sundhedsydelser og undervisningstilbud til
medfølgende børn i den undervisningspligtige alder. Derudover kan
massetilstrømning forøge de integrationsmæssige udfordringer og dermed
begrænse kommunernes muligheder for at løse sociale og beskæftigelsesmæssige
udfordringer, da integrationsindsatsen i høj grad varetages lokalt.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes administreret i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, dvs. EMRK artikel 8 og Domstolens praksis.
Anvendelse af bemyndigelsen til at udskyde familiesammenføring i 3 år vil således
forudsætte, at en situation med massetilstrømning af asylansøgere har en sådan
karakter, at en forlængelse af perioden til 3 år ikke vil stride imod EMRK artikel 8 og
Domstolens praksis, dvs. M.A.-dommen og eventuelle senere relevante domme.
Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser endvidere til, at en "krisesituation"
i Europa-Kommissionens forslag af 23. september 2020 til forordning om håndtering
Side
13/14
 L 185 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt, fra udlændinge- og integrationsministeren
2565608_0014.png
af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet
1
defineres som
"(a) en ekstraordinær situation med massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse personer, som indrejser på irregulær vis i en medlemsstat eller sættes
i land på dens område efter eftersøgnings- og redningsaktioner, af en sådan
størrelsesorden, sammenlignet med den berørte medlemsstats befolkning og BNP,
og en sådan karakter, at den sætter medlemsstatens asyl-, modtagelses- eller
tilbagesendelsessystem ud af funktion og kan have alvorlige konsekvenser for det
fælles europæiske asylsystems eller den i forordning (EU) XXX/XXX [asylforvaltning
og migrationsstyring] fastsatte fælles rammes virkemåde, eller (b) en umiddelbar
risiko for en sådan situation." Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i
den forbindelse, at denne definition ikke synes at hvile på strengt objektive kriterier,
og at der ligesom ved den ordning, der foreslås i lovforslaget, kan lægges vægt på
en (risiko for) belastning af væsentlige samfundsfunktioner.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Det fremsatte lovforslag adskiller sig foruden tekniske og redaktionelle ændringer,
fra det udkast, der har været sendt i høring, på følgende punkter:
Ordlyden af udlændingelovens § 44 c, stk. 1, er ændret i lyset af Datatilsynets
høringssvar, jf. ovenfor pkt. 2.4.
Forslaget til § 44 c, stk. 2, er udgået, jf. ovenfor pkt. 2.4.
Det er tydeliggjort, at det i forhold til udlændingemyndighedernes afgørelser
om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, forudsæt-
tes, at afvejningen af de relevante kriterier, der efter EMD's praksis skal ind-
drages ved vurderingen efter EMRK artikel 8, vil fremgå af afgørelsen, jf. oven-
for pkt. 2.5.
1
COM/2020/613 final
14/14
Side